Gudstjenestens kerneværdier uddrag by Eksistensen

Gudstjenestens kernevĂŚrdier INDHOLD TRYK.indd 2

15/07/15 12.41

M A R T I N

M O D É U S

Gudstjenestens kerneværdier – o m r e l a t i o n e r, v æ r d i e r o g form i gudstjenesten

Oversat af Anita Hansen Engdahl

ALFA 3

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 3

15/07/15 12.41

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 1. DET VIGTIGSTE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Bogens kerne: Relationer, værdier og form. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Bogens opgave og indhold. En sammenfatning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

DEL I: RELATION, VÆRDI OG FORM. OM ANVENDELSEN AF DEL I. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 2. DE TRE GRUNDRELATIONER – GUDSTJENESTENS FUNDAMENT.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 At være menneske. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Gudstjenestens fundament. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

3. BILLEDER, FORM OG VÆRDI – HVORDAN TALER VI OM GUDSTJENESTEN?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Hvad er værdier og form?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Ubevidste gudstjenestebilleder skaber misforståelser.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Gudstjenesteudviklingens blindgyder – om form og repræsentativ tale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Form – om gudstjenesten som »formål«. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Repræsentativ tale – om gudstjenesteforandring på andres vegne. . . . . . 34 Vejen fremad: Fra form og repræsentativ tale til værdiniveau. . . . . . . . . . . 36 Alle er eksperter på deres egen gudstjenesteoplevelse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Et ikke-truende miljø.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Værdiniveauet begynder at blive synligt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 4. LIVSVERDEN OG SYSTEMVERDEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Begreberne livsverden og systemverden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Livsverdenens fokus: relation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 5

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 5

15/07/15 12.41

Systemverdenens fokus: organisation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Systemverdenens kolonisering af livsverdenen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad er kolonisering?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad skyldes kolonisering?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kolonisering og religion.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jesu kamp med systemverdenen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Om blommetræet og gudstjenesteudvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Duften af en levende gudstjeneste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Livsverdenens følehorn: krop og følelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra gudstjenestens problem til dens menneskelige muligheder.. . . . . . . . . . . Servitricen i Athen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Smalle eller brede værdibilleder?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvornår råber min sjæl og min krop efter en levende Gud?. . . . . . . . . . . . . . . . Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

45 46 46 49 50 52 56 57 59 60 63 65 66 67

5. RELATION, VÆRDI OG FORM I GUDSTJENESTEN. . . . . . . . . . . . . . . . 68 Samspil og modstand.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Tilbage til Bent og Kristina.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 6. VÆRDISTYRING OG KERNEVÆRDIER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Værdistyring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Hvad er kerneværdier?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Kerneværdier i gudstjenesten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Den gode gudstjenestes kerneværdier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Kerneværdier i den gudstjeneste vi fejrer i dag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Højmessen som »varemærke« – hvilke kerneværdier findes i dag?. . . . . . . 82 At vende udviklingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Et godt håb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

DEL II: VÆRDISTYRET GUDSTJENESTEUDVIKLING. OM ANVENDELSEN AF DEL II. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 7. OM MODKRÆFTER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Alle ved jo hvad en højmesse er. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 6

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 6

15/07/15 12.41

Er gudstjenesten regelstyret?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Anderledeshed og formalisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Anderledeshed som rituel arbejdsmetode. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Formaliseringen: stiltilpasning er »magnetisk«. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Frosne ideologier: et værdibillede og dets regelsystem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Et lukket rum som vi ikke kan få bugt med. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Systemverdenen i gudstjenesten.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Den synlige systemverden.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Den usynlige systemverden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Gudstjenesteudviklingens blindgyde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Men så slemt er det ikke hos os . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Højmessens antiværdier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 8. LIVSVERDEN OG SYSTEMVERDEN I TEOLOGI OG KIRKE.. 116 Teologi: spiritualitet eller systematik?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Kirken: organisation eller organisme?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Med livsverdenen som udgangspunkt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 At lytte efter livet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Eksempel fra menighedernes liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 9. GUDSTJENESTEN I LIVSVERDENEN OG SYSTEMVERDENEN.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 At begynde i de menneskelige erfaringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Tilbage til de tre grundrelationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Levende gudstjenester – om gudstjenestefornyelse ud fra et livsverdensperspektiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Trin 1: Hvad er et godt liv?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Trin 2: Hvilke værdier er i fokus, når livet er godt?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Trin 3: Hvor i gudstjenesten i dag genkender vi det gode livs værdier?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Trin 4: Hvordan forstærker vi de gode værdier?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Trin 5: Hvordan kan systemverdenen støtte livsverdenen?. . . . . . . . . . . . . . . 141 Livsverden og systemverden i gudstjenesten – nogle eksempler.. . . . . . 142 Eksempel 1: Trivsel eller teologi – om velkomsthilsner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Eksempel 2: Tryghed eller kontrol – om liturgierne.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 7

15/07/15 12.41

Eksempel 3: Fra regelsystem til regelsystem – om gode eksempler og fremgangsrigt menighedsarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Gudstjeneste uden systemverden?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 10. AT TAGE KERNEVÆRDIERNE FREM. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 Kerneværdier i praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 Værdier fra livsverdenen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Find kerneværdierne i de gode gudstjenesteminder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Værdiernes prøvesten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 At kunne genkende en værdi fra livsverdenen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Værdier som støtter de tre grundrelationer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Åbnende værdier og værdibilleder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 At bytte kerneværdier?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 11. VÆRDISTYRET GUDSTJENESTEUDVIKLING. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Værdi som vision. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Visionen som ledestjerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Visionens sjæl.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 En positiv grundholdning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Visionen som sættes over styr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Når visionen bliver et falsk selvbillede. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Visioner som sårer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Menneskelig holdning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Arbejdsformen: langsomt, langsigtet, lydhørt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Om blommetræet og gudstjenesteudvikling: at sætte støtter.. . . . . . . . . . 174 Eksempel 1: Organiseret lydhørhed.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Eksempel 2: At tale i jeg-form. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 Eksempel 3: Mærke duften af værdiernes modsætning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 Værdier som redskab. Fire arbejdsmåder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 Samtale om værdierne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 Søg lyset – de tilfælde hvor værdierne allerede findes. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Lede efter »knuderne«. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Samtale om enkelte led. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 Værdier som redskab – nogle eksempler.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Eksempel 1: Lederskab.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 8

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 8

15/07/15 12.41

Eksempel 2: Organisation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Eksempel 3: Gudstjenestens form: værdierne styrer det, vi gør. . . . . . . . . . 184 Eksempel 4: Gudstjenestens form: nøgleanledninger.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 Eksempel 5: Gudstjenestens form: værdiskabende metoder.. . . . . . . . . . . . . . 189 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 12. LIVSVERDENENS MYSTERIUM. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191

DEL III: REFLEKSIONER OVER VORES LÆNGSEL. VÆRDIORIENTERET ARBEJDE MED GUDSTJENESTENS KERNEVÆRDIER. OM ANVENDELSEN AF DEL III. . . . . . . . . . . 193 13. DEN GODE GUDSTJENESTEERFARINGS VÆRDIBILLEDE: DE ALMINDELIGSTE KERNEVÆRDIER.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Kerneværdier – beskrivelser af den gode gudstjeneste.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Så er ordene hentet frem.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Uddybning af kerneværdierne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Vende og dreje ordene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 De personlige fortællinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Lad forskellige ord tolke hinanden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 »Træk i ordene« og find deres yderligheder.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Tilpas forskellige ord på en »scene« fra menneskelivet – og gudstjenesten.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Tilpas et og samme ord på hvert led i gudstjenesten og i dens forberedelsesproces. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 Kerneværdiernes overdrevne godhed?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 14. FÆLLESSKAB. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 For alvor?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 Et kristent fællesskab?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208 Individ og kollektiv, forskellighed eller lighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Fællesskab i gudstjenesten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Anonymitet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 Fællesskabets former. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 216 9

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 9

15/07/15 12.41

15. DELAGTIGHED. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217 Delagtighed – det gode møde mellem grupper og mennesker. . . . . . . . . . 218 Aspekter af delagtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 At blive modtaget som den jeg er – om respektdelagtighed. . . . . . . . . . . . . . . 220 Mange stemmer skaber gudstjenestens strøm – om dialogdelagtighed.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222 At genkende sit liv og samfund – om perspektivdelagtighed. . . . . . . . . . . . . . 224 Kan jeg få lov at tale? Om magtdelagtighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226 Bevidst at vise, at der findes plads – om repræsentativ delagtighed. . . . 227 At hjælpes ad – om praktisk delagtighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 Delagtighedens udfordring.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232 16. GLÆDE.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 At opleve glæde i gudstjenesten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 Er glæden gudstjenestens fremmede fugl?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235 Genoprette glædens besværlige ord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236 Humor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237 Hyggeligt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238 Solnedgang, dansk øl og levende gudstjenester.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 17. BERØRING.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242 Berøringens mysterium. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242 Møde mig selv.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242 Berøringsord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244 Berørt af verdens nød. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 Berørt af gudstjenesten og berørt i gudstjenesten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248 18. HELLIGHED. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 En stemning. Følelsen af hellighed.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 Mødet med det uudsigelige – det hellige.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 Mødet med den levende, hellige Gud.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 Rundt om helligheden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254 Helligt og helliget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254 Hellighed og underkastelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255 10

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 10

15/07/15 12.41

Helligheden og de andre kerneværdier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258 19. GENKENDELSE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259 Genkendelse i mange dimensioner.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259 Det fysiske miljø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260 Musikken.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260 Det menneskelige liv – mit eget liv og Guds tiltale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261 Sådan her gør vi hos os.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 Gudstjenesteordningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 De menneskelige relationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 Værdibilledet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 Genkendelsens private dimension. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 Genkendelsen som skaber fremmedgørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266 Hjemlighedsfølelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269 20. ÅBENHED. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270 Åbenhed som livsholdning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270 Åbenhedens mange værdier .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273 Grænser for åbenhed?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275 Gudstjenestens åbne rum. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278 21. TRYGHED OG TILLID. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279 Et trygt og tillidsfuldt liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279 Tryghed i gudstjenesten?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281 Svært at få ret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281 Håndteringsstrategier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285 Kontrol og tillid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286 Vejen til tillid i gudstjenesten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290 22. ÆGTHED OG ENKELHED. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291 Den mangefacetterede ægthed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291 At søge det enkle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293 Enkelhedens attraktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293 11

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 11

15/07/15 12.41

Enkelhedens komplikationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294 Ægthed og enkelhed som menneskelig grundholdning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295 Enkelheden som gudstjenestens grundform. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297 Ægthed og enkelhed i en menneskelig liturgi.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300 Plads til både mennesker og Gud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300 Åbent sprog og åbne formuleringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301 Mådehold og tydelighed i formsproget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 302 Naturlighed i måden at forholde sig på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303 En menneskelig holdning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 23. NÆRVÆR. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 Hvorfor er jeg her?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 306 Det unddragende nærvær. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308 Nærvær i gudstjenesten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 310 At få sig selv med. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 310 Nærvær eller koncentration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312 Nærvær i relation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 314 Nærvær når tilliden er gået i stykker.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317 Samtalespørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318 APPENDIX 1 Dialogkonference om den gode gudstjeneste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 319 LITTERATUR. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 321

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 12

15/07/15 12.41

FORORD Hver bog har sin historie. Gudstjenestens kerneværdier blev til i kølvandet på min tidligere bog Menneskelig gudstjeneste i det omfattende opfølgningsarbejde som opstod i Stockholms stift, samt under alle de mange foredrag og seminarer, jeg har medvirket ved i både Sverige og udlandet. Gudstjenestens kerneværdier er et forsøg på at samle mine erfaringer fra mange forskellige sammenhænge. Denne udgivelse er en form for testamente fra min tid som stiftsadjunkt i Stockholms stift, hvor jeg havde gudstjenestefornyelse som mit fokusområde. Bogen skal således ikke opfattes som et hyrdebrev i mit nuværende embede som biskop i Lindköping stift. Langt mere er den et åbent samtalemateriale som præsenterer de forskellige aspekter i arbejdet med at udvikle gudstjenesten. Der findes mange andre syn på gudstjenesten og menighedslivet, og det er til gavn for os alle at en bred vifte af forskellige billeder og meninger bringes i spil og bidrager til samtalen. Og hermed overdrager jeg mine erfaringer. Ud af de mange opgaver i min gerning, som har været af stor betydning for mig i arbejdet med at udvikle tanker og metoder, vil jeg især fremhæve de gudstjenesteudviklingskurser, der har været afholdt med menigheder i Lindköping stift på Oskarshamns folkhögskola og de kurser, som afvikledes i samarbejde med Strängnäs og Stockholms stift. De kolleger derfra, som jeg nævner forneden, har en stor andel i tilblivelsen af denne bog. Der skal også lyde en tak til mine venner i det netværk for værdistyret gudstjenesteudvikling, som er opstået under arbejdet. Mange har læst bogen. Enten i fragmenter, eller har stykkevis arbejdet sig gennem den hele. Mange har deltaget i seminarer, store eller små, og er på den måde blevet fortrolig med tankerne. Af alle disse mange mennesker, som i et eller andet omfang har været samtalepartnere, har jeg fået brugbare og afgørende kommentarer til det videre arbejde. 13

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 13

15/07/15 12.41

Tak til Ann-Christine Blixth, Erika Alfredsson Bohlin, Peter le Clercq, Sixten Ekstrand, Karin Enerbäck, Katarina Glas, Margareta Gramner, Fredrik Hedlund, Urban Hermansson, Ragnar Håkanson, Per Ingvarsson, Ylva Jansson, Johnny Karlsson, Lennart Lindquist, Fredrik Modéus, Päivi Pykäläinen, Samuel Rubenson, Per Rönnblom, Katariina Sjöblom, Torbjörn Strand, Johan Svedberg, Esbjörn Särdquist, Birgitta Söderberg, Thomas Söderberg og Anna Söderberg Wikell. Min hustru Maja har været uvurderlig som fundament for mit arbejde. Jeg tilegner derfor bogen hende, med kærlighed og taknemmelighed.

Lindköping, Trinitatis- og sommertid 2013 Martin Modéus

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 14

15/07/15 12.41

DET VIGTIGSTE

Jesus sagde: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Luk 4,18-19

BOGENS KERNE: RELATIONER, VÆRDIER OG FORM For nogle år siden læste jeg rapporterne fra projektet Gudstjänst i mångkulturell miljö. Jeg bemærkede dengang, at ordet enkelhed gang på gang blev fremhævet som en positiv værdi i gudstjenesten. Det, som forvirrede mig var at ordet altid blev nævnt i forbifarten eller mellem linjerne. Forfatterne bag rapporterne fortalte ikke noget sted, hvad en sådan positiv enkelhed i gudstjenesten er i praksis. Jeg har længe haft interesse for dette undvigende fænomen, som jeg vil kalde for gudstjenestens værdidimension. Mange gange har jeg hørt mennesker, netop mellem linjerne, give følgende beskrivelser af gode gudstjenesteerfaringer: »Tænk sig, jeg var med til sådan en fantastisk gudstjeneste i går. Den var fuld af glæde, delagtighed og ægthed.« Alligevel overser vi ofte det, som burde have været samtalens udgangspunkt: glæden, delagtigheden og ægtheden. I stedet fortaber vi os i diskussioner om gudstjenestens praktiske udformning. Hvorfor havner det væsentligste hele tiden mellem linjerne?

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 15

15/07/15 12.41

Disse erfaringer inspirerede mig til at skrive et essay om »Den komplicerede enkelhed«, der blev publiceret i bogen Lika olika som andra.1 Mærkeligt nok forstod jeg efterhånden, at det var noget af det vigtigste, jeg har skrevet. Ikke fordi artiklen i sig selv var så dybsindig, men fordi den fik mig på færten af noget spændende. Noget greb mig. Der var mere at hente ... I denne bog, Gudstjenestens kerneværdier: om relationer, værdier og form i gudstjenesten, er det netop fænomenet »mellem linjerne« som er i fokus. Bogen handler om det dér, som mennesker i forbifarten siger om gudstjenesten. Det, som vi alle har hørt, men måske ikke tillægger så stor værdi. Ordene er hentet fra det almindelige menneskelige liv, og de er ikke så teologiske, som vi måske tror, der er nødvendigt for at kunne tale om gudstjenesten: Hvem er jeg, at jeg tør udtale mig om gudstjenesten, for jeg er jo ikke præst. Bogens idé er, at det er hos almindelige kirkegængere, at den virkelige kundskab om gudstjenesteudvikling findes. Hvad er det så, som findes mellem linjerne i en gudstjeneste? Jeg har igennem mange år – i såvel grupper som enkeltvis – talt med mennesker om det. Jeg har lyttet og samlet indtryk, materiale og fortællinger. Mere eller mindre systematisk har jeg forsøgt at lytte og forstå hvad det er, man fortæller, når man skal beskrive den gode gudstjeneste. Et tidligere forsøg på at beskrive dette findes i bogen Menneskelig gudstjeneste i afsnittet om »Menneskelig varme, inkludering og tillid« – typiske »værdiord«. For mig er det blevet mere og mere tydeligt med årene, at fokus særligt ligger på netop de ord, som har med menneskelige værdier at gøre. Det strider i høj grad mod den traditionelle tækning på gudstjenesteudviklingsområdet, for her sætter man fokus på gudstjenestens form. I denne bog vil tre begreber være centrale, og jeg vil derfor allerede nu fremhæve dem. Bogen handler om relationer, værdier og form og

1. »Den komplicerade enkelheten« i Xiomara von Börtzell och Pernilla Parenmalm (red.): Lika olika som andra. Röster om mångfald i gudstjänst, Uppsala 2006, 59-70. Bogen er en sammenfatning af projektet Gudstjänst i mångkulturell miljö.

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 16

15/07/15 12.41

om hvordan disse henholdsvis spiller sammen og modvirker hinanden i gudstjenesten. Med relationer mener jeg de tre grundrelationer, dvs. relationen til Gud, relationen til medmennesket/skabningen og min relation til mig selv. Det er disse, som Jesus fremhæver i det (tre)dobbelte kærlighedsbud: at elske Gud, medmennesket og mig selv. Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind [...] Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne. Matt 22,37; 39-40

Dette udpeger Jesus selv som grundlaget for det gode liv. Eftersom grundlaget for den gode gudstjeneste dårligt kan være noget andet end grundlaget for det gode liv, må gudstjenestens kerne være møderne i disse livets tre grundrelationer. Hvis relationerne handler om at vi mødes, så handler værdierne om hvordan vi mødes i gudstjenesten. Hvilken plads giver vi hinanden? Bliver jeg taget alvorligt? Bliver jeg sat fri eller undertrykt? Mødes vi på en ægte måde? Bliver jeg berørt? Taler vi kun om livet i gudstjenesten eller er gudstjenesten i sig selv et stykke liv? Hvilke værdier præger gudstjenesten – udtalt som uudtalt? Da handler det om oplevede værdier og ikke om symboler på befrielse, ægthed, berøring etc. Begrebet form handler om, hvad vi gør, når vi mødes; alt fra indsamling, prædiken og salmevalg til kirkekaffe, liturgiske finesser, præsternes prædikantlister og kirkerummets indretning. Der findes altså tre aspekter af gudstjenesten: relation, værdi og form. Bogen handler om, hvordan vi får dem til at spille sammen på en konstruktiv måde, og nøglen til det ligger i værdidimensionen. Her findes spørgsmålet om hvordan vi mødes i de tre grundrelationer. Dette går dybere end formerne og formernes forandring. I arbejdet med gudstjenestens udvikling har vi brug for at blive mere værdiorienterede end formorienterede. Hvilke værdier er det så som præger en god gudstjeneste? Igennem de mange seminarier og kurser om værdistyret gudstjenesteudvikling, som jeg har medvirket til, er en ting blevet tydelig: når men17

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 17

15/07/15 12.41

nesker skal fortælle om deres gode gudstjenesteoplevelser, anvender de en forholdsvis lille gruppe af ord. Disse ord har jeg samlet i ti grupper af værdiord. De ord, jeg fremhæver, er altså sammenfatninger og tolkninger af et større materiale. Ord, som mennesker spontant anvender, er: fællesskab, delagtighed, glæde, berøring, hellighed, genkendelse, åbenhed, tryghed, ægthed og nærvær. Disse ord bliver her i bogen kaldt for den gode gudstjenesteerfarings værdibillede for at markere, at de netop beskriver erfaringer af gode gudstjenester og ikke mere eller mindre velbegrundede hensigter om, hvordan gudstjenester burde være. Bag ved hvert eneste værdiord gemmer sig lignende ord med nuancer af lige så forskellige slags. De ord og nuancer forsøger jeg at tydeliggøre i bogens tredje del. Bogens første og anden del handler om samspillet mellem relation, værdi og form på et mere principielt plan. Tredje del er af en helt anden karakter og består af refleksionstekster over hvert eneste af de ord, som mennesker udpeger, når de beskriver deres egne gode gudstjenesteoplevelser. De er tænkt som ressourcer for menigheder, som vil udforske værdidimensionen i deres gudstjeneste til bunds. Gennem gode samtaler lærer vi de værdier at kende, som bygger den gode gudstjeneste; men ikke bare det. Gennem samtalen skaber vi sammen disse værdier. Kapitlet i tredje del er tænkt som udgangspunkt for samtale for alle som er interesserede i gudstjenesten. Af særlig stor interesse er, at disse værdier i princippet kan findes uafhængigt af hvilken form gudstjenesten har. For den dybe oplevelse af gudstjenesten synes det at spille en mindre rolle om gudstjenesten er højtidelig, afskrællet, højkirkelig, gammeldags, karismatisk, varieret, ensformig, lavkirkelig eller moderne. Formen har en underordnet betydning, så længe de gode værdier er til stede under formerne og under det ydre. Min erfaring viser entydigt, at så snart mennesker skal fortælle om, hvad en gudstjeneste betyder for dem på et dybere plan, så forlader man formniveauet og taler på et værdiniveau. Det vigtigste er ikke hvilke ord, gestik eller metoder, vi anvender, men hvilken ånd der præger gudstjenesten. Slutsætningen bliver som følger: Hvis værdierne er så vigtige i menneskers oplevelse af, hvad den gode gudstjeneste i grunden er, så handler 18

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 18

15/07/15 12.41

gudstjenesteudvikling om at beskytte værdierne og sørge for at de kan vokse i det lokale fællesskab. Værdispørgsmålene går da altid forud for spørgsmålene om gudstjenestens form. Bogens sigte er at inspirere os til at rette blikket mod værdierne, altså at se igennem formerne. Her ligger et stort arbejde foran os i kirken, for igennem årtier har gudstjenestefornyelse været styret af tanken om, at hvis bare vi ændrer på formerne, så vil vi få gode værdier i gudstjenesten. Problemet er, at når vi ændrer på formerne, når vi i stedet burde tale om værdierne, så skaber det ofte konflikter. Dermed trues de gode værdier. I bogen fører jeg den tanke igennem, at vi i stedet skal begynde gudstjenestefordybningen i værdierne, eftersom de kommer til at påvirke, hvordan vi oplever formerne. Så spekulerer vi ikke så meget over, hvad vi gør, men bruger i stedet krudtet på at spørge hvorfor vi gør det vi gør – det må være højtideligt eller afskrællet, gammeldags eller moderne. Når de gode værdier får lov at være i fokus, så mærker vi at de kan virkeliggøres i mange forskellige former. Så bliver spørgsmålet om gudstjenestens former – eller formforandring – ikke længere lige så ladet og kontroversielt. Jeg vil tegne værdistyringsperspektivet tydeligt op, så enhver kan tage det, som passer dem og anvende det i sin egen sammenhæng. I Lukasevangeliets begyndelse træder Jesus frem i synagogen i Nazareth og han holder der en slags programtale, når han citerer Esajas’ bog: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Luk 4,18-19

Hvis Jesus i det dobbelte kærlighedsbud fremhæver relationernes fundamentale betydning, så giver han her en vision af det gode menneskelige liv. De ord han fremhæver, er glæde, synlighed (som man i overført betydning kan tolke som ægthed, dvs. at man vover at se sandheden og leve i den) og nåde. 19

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 19

15/07/15 12.41

Glæde, befrielse, ægthed og nåde; måske kan vi betragte det som essensen af værdierne for at beskrive et godt menneskeligt liv. Vi hører det i beskrivelsen af Jesus i Joh 1,14: fuld af nåde og sandhed. Jesus skaber det rum, hvor både ægthed/sandhed og nåde får plads. Det skaber befrielse, og hvor befrielsen bor, vokser glæden. Disse »Jesu kerneværdier« er dybt menneskelige og sådan er det også med de ord, som mennesker anvender for at identificere, hvad der er en god gudstjeneste. I den menneskelige gudstjeneste mødes det gode menneskelige liv og den gode gudstjeneste. Og menneskers valg af udtryk beviser næsten, at den gode gudstjeneste bogstavelig talt står på samme fundament som det gode liv. Sammenfattet set, handler dette om liv i ordets dybeste betydning. Det er ingen tilfældighed, at mennesker ofte kalder gode gudstjenester for levende gudstjenester. Da er det godt, at Jesus også beskriver sin opgave med ordene: Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod (Joh 10,10).

BOGENS OPGAVE OG INDHOLD. EN SAMMENFATNING Bogen er opdelt i tre dele. Den første del begynder med et ræsonnement om livets og gudstjenestens grund – de tre grundrelationer, som Jesus fremhæver, når han giver os kærlighedsbuddet. Gudstjenesteudviklingens højeste mål er at få de tre relationer til at leve. Hvordan kan vi tale om gudstjenesten i vores menigheder, hvis vi ønsker, at gudstjenesten skal leve? Ofte holder vi fast i spørgsmål om gudstjenestens form og i det, som her kaldes repræsentativ tale, dvs. vi taler på andres vegne. Vejen til en mere ægte samtale om gudstjenesten præsenteres i bogen som at tale erfaringsbaseret om gudstjenesten. Når mennesker skal beskrive deres erfaringer af den gode gudstjeneste, nævner man den gode gudstjenesteerfarings værdier (se ovenfor). Men andre værdier, som indimellem styrer gudstjenesten, er eksempelvis ordning, uforanderlighed, omkostningseffektivitet, underordning og tradition. Hvordan adskiller vi de efterstræbelsesværdige værdier fra andre værdier?

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 20

15/07/15 12.41

For at hjælpe os til at identificere hvilken slags værdier, der skaber den gode gudstjeneste, introduceres distinktionen mellem livsverden og systemverden; to forskellige aspekter af det fælles liv. Begge er gode og nødvendige, men deres samspil er ikke ukompliceret. Livsverdenen handler om det relationelle, mellemmenneskelige aspekt af livet, mens systemverdenen handler om det organisatoriske aspekt. Det er tydeligt, at de værdier, som skaber den gode gudstjeneste primært er hentet fra livsverdenen. Her begynder vi også at kunne skimte gudstjenestens problem: religionerne synes at have en tendens til at have deres fokus i systemverdenen. Religiøse sammenhænge bliver let autoritære og regelstyrede og opleves ofte som rigide. Kirkelige sammenhænge opleves indimellem som overorganiserede og bureaukratiske. Måske er den mindste fællesnævner i reformatorernes arbejde faktisk deres patos for at værne livsverdenen mod systemverdenen. I påfaldende høj grad stemmer det med Jesu måde at agere på i hans tid på jorden: han gik imod den etablerede religiøsitet for at værne livet. Alle har erfaringer af, hvordan man agerer værdistyret i livet – sådan fungerer vi jo i hverdagen. Derfor ligger den levende gudstjeneste os nærmere, end vi tror. I slutningen af den første del findes tanker om, hvordan nye dimensioner kan åbnes i gudstjenesten, når fokus flyttes til kerneværdier hentet ud fra livsverdenen. Den anden del uddyber den første. Den giver desuden praktiske ideer om, hvordan man kan arbejde for at virkeliggøre et gudstjenestemiljø, som er rigt på de gode værdier, som mennesker synes at længes efter. Her er beskrivelser af, hvordan man arbejder visionsrettet ved hjælp af kerneværdier, og hvordan man beholder en udholdenhed og langsigtethed i arbejdet. Gudstjenestens form, dens regler, rollefiksering og ordningstænkning er i sin traditionelle udformning stærkt systemverdensindrettet. Ofte findes der under overfladen også forfrosne værdibilleder, dvs. rester af gamle tiders værdier, som umærkeligt styrer hvad der er passende eller ej i gudstjenesten. Her findes årsagen til den ganske

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 21

15/07/15 12.41

almindelige holdning til den traditionelle gudstjeneste: hvorfor er det så stift i kirken? Kerneværdier skaber helhedsindtryk i gudstjenesten. Sådan er det allerede i dag, eftersom ingen sammenhæng er værdifri; men det sker oftest uden at vi er vidende om det. Ved at blive bevidst om, hvilke værdier vi ønsker skal styre gudstjenesten, kan vi forstærke dem. En grundtanke i denne del er, at det er menighedens fælles værdier, som skal styre gudstjenesten, eftersom præster kommer og går, mens menigheder består. Fællesskabet bærer værdierne, og hele ansvaret havner ikke på enkelte individers skuldre. Bogens tredje del består af enkle refleksionstekster om alle værdierne: fællesskab, delagtighed, glæde, berøring, hellighed, genkendelse, åbenhed, tryghed, ægthed og nærvær. Det vil sige »den gode gudstjenesteerfarings værdibillede«. En hovedpointe med samtalen om de gode værdier er, at vi skaber værdierne midt i vores fællesskab. Samtalen i sig selv skaber for eksempel fællesskab. At vende og vride spørgsmålet om åbenhed skaber i sig selv åbenhed etc. Samtidig må vi altid problematisere værdierne. Hvorfor dukker værdien »engagement for retfærdighed og miljø« fx ikke op? Er det fordi dette aspekt skjuler sig i de værdier, som mennesker fremhæver? Eller er det fordi gudstjenesten er blevet et reservat, vi flygter ind i for at slippe for engagement? Teksterne forsøger at komplicere ordene. Vende og dreje dem, så de bliver rigere og flertydige, for sådan er verden. Glæde betyder for eksempel ikke det samme for alle. Ægthed er et kompliceret ord. Hvordan er vi »ægte« sammen uden at blive grænseløse? Ord som delagtighed og genkendelse rummer fælder, som indimellem gør, at anvendelsen af dem direkte modvirker den hensigt, man har haft. Refleksionsteksterne er trædepuder af associationer og spørgsmål, som kan vække egne tanker og lyst til at trænge dybere ind i disse dybt menneskelige spørgsmål.

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 22

15/07/15 12.41

DEL I

REL AT ION, VÆRDI OG FORM

OM ANVENDELSEN AF DEL I Den første del af bogen er en introduktion til de menneskelige værdiers betydning for oplevelsen af gudstjenesten. Den, som skal lede en samtale ud fra bogens tredje del – om nøgleordene i »den gode gudstjenesteerfarings værdibillede« – bør have læst denne første del. Her findes en introduktion til, hvordan gudstjenestens centrale bestanddele: relation, værdier og form spiller sammen. Her findes også en præsentation af de to vigtigste faldgruber i gudstjenestesamtalen: at vi holder fast i diskussioner om gudstjenestens formspørgsmål (hvad vi gør, hvilke symboler vi anvender og hvilke metodiske greb vi satser på) og at vi satser på repræsentativ tale (at vi taler »på andres vegne« og taber jeg-perspektivet). Fremfor alt findes her nogle tanker om, hvordan vi kan komme ud af det.

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 23

15/07/15 12.41

DE TRE GRUNDRELATIONER GUDSTJENESTENS FUNDAMENT Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind [...] Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hvilker hele loven og profeterne. Matt 22,37; 39-40

AT VÆRE MENNESKE At være menneske er facetteret, rigt, smerteligt og spændende. Kampen med hvad det indebærer at være menneske, begynder ved fødslen, og spørgsmålet er, om den kamp nogensinde slutter. Og den får hele tiden nyt materiale i vores møde med hinanden. I relationerne bliver vi mennesker. I relationerne ligger udfordringen med at vokse som menneske. Det er derfor ikke mærkeligt at Jesus, når han får spørgsmålet om det mest centrale i den jødiske lov, svarer med det ovenfor citerede såkaldt dobbelte kærlighedsbud. Egentlig er kærlighedsbudet tredobbelt. Når Jesus fortæller om fundamentet for det gode liv, gør han det ved at pege på menneskets tre grundrelationer: relationen til Gud, til medmennesket både nær og fjern, til skabninger og livet omkring os, og relationen til mig selv.

GUDSTJENESTENS FUNDAMENT Fundamentet for den gode gudstjeneste kan knap være noget andet end fundamentet for det gode liv. Det kan vel ikke være sådan, at det 24

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 24

15/07/15 12.41

gode liv er én sag, men en god gudstjeneste noget helt andet? Derfor må også gudstjenestens fundament være mødet i livets tre grundrelationer. Gudstjenesten er den sammenhæng, hvor jeg skal kunne møde Gud, medmennesket og mig selv. Gudstjenesten er i sig selv et møde. Pointen er ikke, at den skal handle om de tre grundrelationer. Relationerne får plads, når vi er samlet til gudstjeneste. Når jeg i denne bog taler om relationer handler det altid, om noget overhovedet, om alle de tre grundrelationer. Hvis relationen kun handler om det menneskelige møde indsnævres billedet. Det samme sker, hvis gudstjenesten kun handler om gudsmødet eller om det indre møde med mig selv. I Svenska kyrkan har form og ord i gudstjenesten altid haft stor betydning. Det har delvis historiske årsager. Vores centralstyrede og ganske intellektualiserede kirkelige tradition har indebåret, at form og ord er kommet til at bære læren og derfor er blevet styret på et centralt niveau. Et vigtigt sigte med ritualbogen har været at garantere den rette lære. Gudstjenesten kan derfor let opleves som givet udefra. Det skaber oplevelsen af, at gudstjenesten er noget i sig selv, dvs. at gudstjenesten er noget, som findes uberoende af mennesker. Vi har fået den som et formål – tekst og instruktioner i en ritualbog. Her ligger det nær at opleve eller udforme gudstjenesten som en forestilling. Jo stærkere et formsprog er, desto mere kommer formen til at havne i fokus og handlingerne til at opfattes som noget i sig selv. Gudstjenestens billede som et formål trækker også formelle spor. Eksempelvis har vi en rolletænkning i gudstjenesten; at man gør tjeneste i gudstjenesten ikke som person, men som rolle. I den traditionelle gudstjeneste blev det derfor naturligt at mennesker som »tjenestegørende« var klædt i uniform – præsten i liturgiske klæder og kirkeværterne traditionelt i mørkt tøj. Det personlige skulle være underordnet det generelle. Uanset hvad vi synes om disse praktiske eksempler – mørkt tøj er pænt eller mørkt tøj er kedeligt – så kommer den måde at opfatte gudstjenesten på let til at føre til, at formens betydning bliver stærkere og stærkere. Fokus er flyttet. Når alt det sker, flyttes fokus fra menneskene og fra relationer i gudstjenesten til

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 25

15/07/15 12.41

gudstjenesten som »formål« og – i forlængelse deraf – gudstjenesten som »produktion«. I bogen her søger vi tilbage til gudstjenesten som relation. Da handler det ikke kun om at den skal indeholde symboler for relationer. Den skal være en oplevelse af relationer, blikke som mødes, ord som siges til Gud, til mennesker og til mit eget indre. Men relationer er ikke enkle. Relationer er komplicerede, de lige så vel skærer og smerter som de løfter og hjælper. Lige så vigtigt det er, at relationerne lever i alle tre perspektiver, lige så vigtigt er det at relationerne stræber efter at være ærlige. Ellers får vi udglattede relationer, hvor vi fejer problemerne ind under gulvtæppet. Vi har alle erfaringer med relationer, og derfor har vi mulighed for at afprøve vores erfaringer af hvad en god måde at være i relation til en gudstjeneste er. De erfaringer er gyldige også dér.

SAMTALESPØRGSMÅL

1. Fortæl om en relation som på et tidspunkt i livet har været vigtig for dig. 2. Fortæl om et menneskeligt møde i gudstjenestelig sammenhæng, som har været vigtigt for dig. 3. Hvornår føler du stærkest, at du møder Gud i gudstjenesten? 4. Fortæl om engang, hvor du opdagede dig selv på en særlig måde i gudstjenesten. 5. Hvilket andet miljø kommer tættest på det billede ud har af gudstjenesten: et sygehus, et livsfællesskab, fabrik, kloster, koncert, klasseværelse, studiekreds, skriftemål – eller noget andet? 26

Gudstjenestens kerneværdier INDHOLD TRYK.indd 26

15/07/15 12.41