INDLEDNING Der er ingen tvivl om, at reformationen var en skelsættende begivenhed i Danmarkshistorien. Reformationen ændrede mange facetter af livet på godt og ondt. Dette var også tilfældet med kvindens position i samfundet. Ofte ser man reformationen som en begivenhed, hvis ideologiske grundlag førte frem til vor tids velfærdssamfund. Denne lille bogs formål er at afprøve, hvilken betydning reformationen havde for kvinden og kvindens seksualitet. Er reformationen grundlaget vor tids ligestilling mellem kønnene? Men skal det gøres seriøst, så er det nødvendigt at indlede med en undersøgelse af, hvordan kvindeliv formede sig før Luther og reformationen. Det bliver af betydning at undersøge, hvordan var Luthers holdning til kvinder i relation til det samfund, som han levede i, og dernæst se hvilke ændringer reformationen i Danmark medførte for de danske kvinder i by og på landet. Kilderne til kvindens vilkår i 1400 og 1500 tallet er for danske forhold meget sporadiske. For samfundets fattige kvinder på landet er vor viden næsten ikke eksisterende. Vi kan trække få oplysninger ud af lovgivning, retsprotokoller, diverse fortegnelse etc., men der er mange spørgsmål, vi ikke får svar på. Vor viden kan udvides en smule gennem kirkernes kalkmalerier. Og der igennem skabe et 3
sandsynligt billede af kvinders livsforhold før reformationen. Det billede der fremkommer holdes op mod Luthers kvindesyn, og vigtigere det kvindesyn som ved den danske reformation kom til at ændre den danske kvindes daglige liv. Først derefter kan vi undersøge, om der er en sammenhæng mellem vor tids selvstændige kvinder og den lutheranske reformation i første halvdel af 1500 tallet. Men samtidig håber jeg også, at denne lille tekst vækker forståelse for, at den frie position, som kvinder har i vores samfund – med noget nær ligestilling mellem mand og kvinde, ikke er givet af Gud, og kan forandre sig igen. I hele denne proces, skal man være bevidst om, at den historiske sandhed er et fatamorgana, der ikke eksisterer og aldrig har eksisteret. Som faghistoriker prøver man at skabe en sandsynlighed, med mindst mulig usikkerhed. Dette gælder også denne bog.
4
KAPITEL 1
DEN ARBEJDENDE KVINDE Når mennesker møder hinanden for første gang, så er det første indtryk rent visuelt, sidder håret pænt, er det den rigtige tøjstil? Når man så har sat sig til bords og samtalen skal i gang, er et af de første spørgsmål, hvad laver du? Sjældent sagt så direkte, men pakket pænt ind. Den måde, vi vurderer hinanden på, er ud fra vores arbejde, det gælder både mænd og kvinder. Det er arbejdet, der definerer os som mennesker. For 60 år siden kunne en bordherre spørge sin borddame, nå, hvad laver din mand? Det var et helt naturligt spørgsmål, en hustru fandt sin identitet i sin mands arbejde. I dag er et sådant spørgsmål både latterligt og uartigt. Det vil vise, at spørgeren tilhører en svunden tid. Verden har heldigvis forandret sig. I perioden fra 1970 til i dag har vore samfund i Nordeuropa gennemgået en dramatisk udvikling i retning mod ligestilling mellem kønnene. Den kvindelige emancipation fra 1970 til i dag har skabt en anden verden. En almindelig udbredt forestilling er, at historien er en fremadskridende proces, hvor alt er blevet bedre år for 5
år. Mennesket opfandt ilden, hjulet, ard, hjulplov, vandmølle, dampmaskine etc., frem til i dag med vore IPhone, PC’er eller Mac, tablet og IPad. Denne teknologiske udvikling overfører vi ofte til både den sociologiske og den vidensbaserede udvikling. Men det kan man ikke. Den historiske udvikling f.eks. omkring kvindens placering i samfundet skete i ryk, og til tider med voldsom tilbagegang.
FAMILIE OG ARBEJDE
Kvindens historie er, som mandens, knyttet til familien, men med en afgørende forskel: for næsten alle kvinder før 1965 var deres liv kun knyttet til familien. Manden deltog ofte i meget uden for familien; arbejde, sport, politiske foreninger, hønseavlernes forening eller hvad det nu kunne være. Kvinden var henvist til børnepasning og var per definition hjemme. I 1940’erne levede de fleste i Danmark i kernefamilier – det vil sige to forældre af modsat køn med et eller flere børn. Denne lille familieenhed passede fint til det industrielle samfund, hvor arbejde og familie er adskilt. Manden var forsøgeren, kvinden skulle passe hjem og børn. Manden repræsenterede familien. Det var hans navn, der stod på døren, når skattevæsenet ville familien noget, var det mandens navn der stod på konvolutten. Da parret blev gift – helst inden graviditet – så tog kvinden mandens efternavn. For kvinden var der prestige i at blive tiltalt “De” og “Frue”, og 6
hun skulle være den gode moder, den alt opofrende kvinde, der gav børn og mand alt. Hun tørrede snottede næser, lavede mad, bagte kage, gjorde rent, for som hendes mor havde lært hende: et rent hjem er en kvindes dyd. Dette gav også en form for frihed, som mange af disse kvinder påskønnede. Hun havde ikke en chef, der blandede sig gennem dagen, havde hun lyst til at gå en tur med ungerne, så gjorde hun det. Alternativet til husmorrollen var at arbejde på en fabrik, eller hvis hun havde en realeksamen en plads på et kontor. Men begge steder var det til en lavere løn end hendes mandlige kollegaer, bundet op af en stram arbejdsdag, med et arbejde der som regel ikke var megen prestige i. Husmoder- og moderrollen var langt mere prestigegivende. Efter 1980 – og måske også noget før – forsvandt prestigen i at være husmor. Det var nærmest blevet til, hvad er der i vejen med hende, siden hun ikke arbejder.
DEN SENMIDDELALDERLIGE KVINDE OG ARBEJDSMARKEDET
Det middelalderlige teologiske kvindesyn var præget af to modsætninger, Eva havde med sit æbletyveri udløst syndefaldet og dermed bibragt kvindekønnet en evig synd: at slangen fristede Eva skyldtes, som Lucidarius, en middelalderlig folkebog, fortæller: “slangen vidste, at kvinden var lettere at få til at synde end manden”. Modsætningen til den syndige 7
Eva var Jomfru Maria, hvis fromhed og renhed sonede Evas synder. Firkantet kan man kalde det et madonna – skøge forhold. Hos nogle af middelalderens teologer kan man møde hadske og meget nedladende kommentarer om kvinder. Den store middelalderlige teolog, Thomas Aquinas (1225-1274), havde direkte ment, at hunkønnet skyldtes en defekt “Skabelsen af kvinden kommer af en defekt i den aktive kraft eller af en materiel mangel, eller endog af en ydre indflydelse” Også uden for teologernes rækker møder man nedladende betragtninger om kvinder, den store renæssancedigter Boccaccio, skrev i indledningen til sin bog om berømte kvinder fra omkring 1360: “Hvis vi anerkender, at mænd fortjener at blive hyldet, hver gang de udfører store bedrifter med den styrke, de er født med, hvor meget mere skulle kvinder så ikke hæves til skyerne – i betragtning af, at de næsten alle fra naturens hånd kun er udstyret med bløde, skrøbelige kroppe og svage sind – hvis de påtager sig en mandlig styrke og udviser bemærkelsesværdig begavelse og mod og tør udføre bedrifter, som ville være ekstremt vanskelige at udføre – selv for mænd..” Meningen er klar, kvinder evner ikke det samme som mænd. Med citater som dette kan man let få indtrykket af en kvindefjendsk tid, men graver man et spadestik dybere, så ser man en anden verden. Kvinden i middelalderen, især i det vi kalder senmiddelalderen (ca. 1350 til 1536) i Danmark, 8
havde en langt mere fri stilling i samfundet, end den position hun fik de efterfølgende århundreder. På landet, hvor 80 til 90 % af befolkningen levede, var kvinden både før og efter reformationen en del af produktionsmønstret. De gifte adelsfruer opfattes ofte som kvinder der brugte alt deres tid på at brodere, passe børn og nedskrive folkeviser. Det er ikke rigtigt, i mandens fravær, var det hustruen, der styrede godset, døde manden, var det enken der tog over, og nogle af disse enker giftede sig ikke igen. Det var kvinder der både havde viden og magt. Kongemagten De middelalderlige dronninger var en del af magteliten, og de deltog ofte i det magtpolitiske spil. Det var også tilfældet i Danmark. Dette kommer tydeligst til udtryk i de perioder, hvor en enkedronning styrer riget for sin umyndige søn. Margrethe Sprænghest styrer efter Christoffers død (formodentlig myrdet) i 1259 riget for Erik Klipping. Det lykkes enkedronningen at få pavelig accept af kvindelig arvefølge, hvis Erik ikke fik nogen drengebørn. Da Erik Klipping i 1286 blev myrdet i Finderup Lade, styrer hans enke Agnes riget for sønnen Erik Menved. Det mest storslåede eksempel på kvindemagt er dronning Margrethe, der efter Valdemar Atterdags død 1375 med sikkerhånd styrer riget, og i 1397 samler de tre nordiske riger under sin “adopterede søn” Erik af Pommern. Hun lader selvfølgelig ikke den unge mand, kongen, styre. Magten lå solidt hos hende frem til hendes død i 1412. Både Christian I’s 9