Hvorfor er vi sĂĽ lykkelige_indhold.indd 2
20-05-2016 12:18:34
HAR REFORMATIONEN NOGET MED ØKONOMIEN AT GØRE? – EN INDLEDNING Hvis vi ser på det lutheranske Nordvesteuropa, specielt de skandinaviske lande, så er de nogle af verdens rigeste lande. De har også nogle af de mest lige indkomstfordelinger i verden. Når man er rig og der ikke er stor forskel på rig og fattig, så bliver man også lykkelig. Det er de senere år blevet moderne at lave spørgeskemaundersøgelser, hvor sociologer og økonomer spørger et tilfældigt udsnit af befolkningen om, hvor lykkelige de er. Og så viser det sig altid, at de nordiske folk er nogle af verdens lykkeligste, ofte konkurrerer de bare med hinanden om at være helt i top. Hvad kan det nu skyldes? Kan det have noget at gøre med, at de alle er lutheranske? Ja, det er meget svært at sige, for det er set fra en samfundsforskers synspunkt så uheldigt, at landene har en lang række fælles træk udover at være lutheranske. De har en fælles historie tilbage til vikingetiden. De har nogenlunde samme klima, og de har alle naturlige havne ud mod Atlanterhavet. Og det sidste er der faktisk en del forskere, der lægger vægt på. De førende økonomier skiftede i det 16. og 17. århund3
Hvorfor er vi så lykkelige_indhold.indd 3
20-05-2016 12:18:35
rede fra at ligge omkring Middelhavet til at ligge omkring Atlanterhavet. Verdens gadekær, hvor omkring handel og vækst foregik, skiftede fra at være Middelhavet til at være Atlanterhavet. Det var altså ikke Martin Luther, men Christoffer Columbus, der ændrede det økonomiske verdensbillede? Men der er også en række forskere, der lægger afgørende vægt på religionens betydning for samfundsudviklingen. Mest kendt er Max Weber (1864-1920) og Samuel Huntington (1927-2008). Selv om begge stadig har mange tilhængere, så er de også tidstypiske. Deres synspunkter var led i en dominerende debat på det tidspunkt, da de skrev. Max Weber skrev om den protestantiske etik og kapitalismens ånd i begyndelsen af det 20. århundrede. Han så årsagen til Vesteuropas og USA’s økonomiske vækst i den protestantiske og specielt den reformerte tros udbredelse i denne del af verden. De reformerte var arbejdsomme og sparsommelige. De troede på en forud bestemt dom, så de behøvede ikke at frygte resultatet af en aktiv deltagelse i det jordiske erhvervsliv, og det var godt at få et tegn fra oven på, at man var velsignet. Så de jagtede jordisk succes. Andre har argumenteret for, at reformatorerne drejede folkets energi mod jordelivet. Hvor den katolske kirke krævede messer, klosterliv og nøjsomhed, så talte lutheranerne om at arbejde for næsten og samfundet i hverdagslivets produktion. Det var i årtierne omkring 1. verdenskrig blandt økonomer og samfundsforskere en udbredt 4
Hvorfor er vi så lykkelige_indhold.indd 4
20-05-2016 12:18:35
opfattelse, at religionen spillede en central rolle for samfundenes økonomiske system og udvikling. Andre end Max Weber lagde afgørende vægt på religionen, bl.a. tyskeren Werner Sombart (1863-1941), der tillagde jødernes rolle i udviklingen af den kapitalistiske pengeøkonomi afgørende betydning. Jøderne havde i mange lande op i 1800-tallet ikke ret til at eje fast ejendom, og velstående jøder blev derfor ikke godsejere, men vekselerere. Jøderne var således på godt og ondt blevet pengeøkonomiens pionerer. Denne interesse for religionens betydning sluttede i mellemkrigstiden, dels degenererede interessen for religionens betydning for det kapitalistiske system til antisemitisme og fascisme, dels skiftede interessen blandt økonomerne fra brede historiske og sociologiske skildringer af samfundsudviklingen med inddragelse af institutioner som religion til præcise, formaliserede modeller, der holdt sig til de rent økonomiske kernemekanismer. Interessen genopstod gradvis igen i 1990’erne både i forbindelse med diskussionen om integrationen af indvandrere i de mere og mere multikulturelle europæiske økonomier og i forbindelse med spørgsmålet om, hvorfor Vesteuropa er blevet rigt, mens den arabiske verden er gået i stå. Vedrørende begge problemstillinger kom spørgsmålet om religionens betydning op. Hvilken rolle spiller islam i disse sammenhænge? Samuel P. Huntingtons »Clash of Civilizations« fra 1996 er vel det mest kendte værk om den forskellige samfundsudvikling i de forskelli5
Hvorfor er vi så lykkelige_indhold.indd 5
20-05-2016 12:18:35
ge »civilisationer«, og her spiller religion en central rolle for definitionen af en »civilisation«. Religionen er igen kommet på økonomernes dagsorden, hvilket også kan ses af, at der i 2002 blev etableret en sammenslutning af forskere med interesse for religionen og dens betydning for økonomien med navnet »Association for the Study of Religion, Economics and Culture«. Denne organisation har siden 2002 holdt årlige videnskabelige kongresser; her i 2016 med en europæisk konference på Københavns Universitet. Det er altså nu igen blevet moderne at stille spørgsmålet om, hvilken rolle religionen spiller for samfundenes og økonomiernes udvikling. Det er således relevant og videnskabeligt legitimt at stille spørgsmålet om, hvad betydning reformationen har haft for den økonomiske udvikling i Danmark siden 1517. Desværre er der ikke noget klart og simpelt svar på dette spørgsmål.
6
Hvorfor er vi så lykkelige_indhold.indd 6
20-05-2016 12:18:35