Ikke af brød alene Et bibelstudiemateriale om
mĂĽltidet og nadveren Ingrid Ank
Og Menneskesønnen kom, han büde spiser og drikker, og folk siger: Se, den früdser og dranker, ven med toldere og syndere! (Matt 11,19)
Indhold Indledning
Med i madklubben?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 1 2 3 4 5 6
På tværs af grænser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Det hele begyndte som en madklub. . . . . . . . . . . . . . 14 Påske. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Guds nærvær. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Dette er mit blod. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 At spise i koder.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
In dled ning
Med i madklubben? ”Kaffeslabberas … mig?” råbte Pippi og blev så nervøs, at hun begyndte at vande Tommy i stedet for den tornebusk, som vandet egentlig var tiltænkt. ”Åh, hvordan skal det gå! Åh, hvor bliver jeg nervøs! Tænk, hvis jeg ikke kan opføre mig ordentligt!” Og det kan Pippi med stensikker garanti ikke. Hun bryder samtlige uskrevne regler, da hun dagen efter er inviteret hjem til Tommy og Annikas mor til selskab med byens damer, hvor hun blandt andet laver kapløb op til buffeten og spiser pynten på lagkagen direkte med munden (hvorefter hun jo lige så godt kan stikke hele hovedet i den, for nu er den jo alligevel ødelagt …). I dette studiemateriale skal det handle om måltidet. For måltidet er meget mere end bare det, at sulten skal stilles. Eller rettere – når mennesker tilbereder maden, udvikler dens smag, lugt, udseende og ’arrangerer’ måltidet som et selskab med andre, er det en måde at gøre maden og måltidet til noget andet end det rent primitive: at der skal fyldes noget brændstof på kroppen. –
4
–
Måltidet er socialiserende, gennem måltidet lærer vi hinanden og os selv at kende, og vi finder vores plads i fællesskabet (det engelske ord ’company’ kommer af det latinske com = med og pane = brød, dvs. dem man spiser brød med). Og alle måltider, både dem, man spiser på en fin restaurant med mindst fire forskellige knive og gafler på hver side af tallerkenen, og så dem, man sluger på vej ud ad døren, har en eller anden form. Måltidets form handler både om, hvad man spiser, hvordan man spiser, og hvem man spiser sammen med. Ofte kan man opleve at ’falde igennem’ eller føle sig til grin, hvis man ikke kender de uskrevne regler eller ligesom Pippi bare ikke ’holder på formerne’. Gennem temaet ’måltid’ bevæger vi os direkte ind i nogle af de helt centrale diskussioner i Det Nye Testamente. For ofte var det netop i forbindelse med et måltid, at Jesus skaffede sig både tilhængere og modstandere, fordi han flere gange brød de uskrevne regler for, hvem man kunne spise med og hvordan. Samtidig viser måltidet sig også som en afgørende faktor i forhold til kristendommens udvikling til en selvstændig religion. Det interessante er nemlig, at kristendommen faktisk begyndte som en slags madklub. Det var som madklub, at nogle af de første tilhængere af Jesus, efter Jesu død, brød ud fra jødedommen og gjorde kristendommen til en ny religion. Og endnu engang handlede det om, hvem man kunne spise med, og hvad man kunne spise, hvis man skulle overholde de uskrevne – og de skrevne – regler.
–
5
–
Samtidig kan man også læse i Det Nye Testamente, at mennesket ikke skal leve af brød alene. På den måde bliver maden og måltidet brugt til at fortælle noget om, hvad tro er, fordi man i troen bliver ’mæt’ på en anden måde. Jesus siger fx om sig selv: ”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste” (Joh 6,35). En del af materialet handler om nadveren, både om den fortælling, der ligger bag ved nadveren – Jesu sidste måltid med disciplene – og om nadveren, som den bliver fejret i den danske folkekirke i dag. Der lægges op til en diskussion af, hvad nadveren handler om, og af nadverens form. Ligesom ved ethvert andet måltid kan man nemlig også om nadveren spørge, om det er en madklub for særligt indviede, eller om man kan få lov at være med i klubben? Kapitel 1-5 handler om måltider, mad og nadver – alle i en bibelsk og kristen sammenhæng. Bogens sidste kapitel omhandler måltidet helt generelt; hvad er det, der sker, når vi sætter os til et bord, til hverdag og til fest? For at understrege temaet kan det anbefales at spise sammen, inden I tager hul på dagens kapitel. Efter hvert kapitel er en række spørgsmål til samtale og eftertanke.
God fornøjelse med materialet
–
6
–
1
På tvær s af g rænser
De raske har ikke brug for læge Se, den frådser og dranker, ven med toldere og syndere! står der om Jesus i Matthæus evangeliet (Matt 11,19). En tolder var på Jesu tid en håndlanger for den romerske besættelsesmagt. Tolderne opkrævede told og skat på vegne af romerne og tjente selv rigeligt på det, men de tilhørte det jødiske folk og blev af jøderne betragtet som landsforrædere. Man kan sammenligne dem med de såkaldte ’gullaschbaroner’ fra 1. Verdenskrig, som levede højt på krigen. Betegnelsen ’synder’ bliver i Det Nye Testamente hæftet på mennesker, der ikke overholder den jødiske lov. Betegnelsen kan dække over alle mulige mennesker: mennesker, der ikke overholder rituelle forskrifter, mennesker, som lever i utroskab, voldsmænd, prostituerede, alkoholikere, halv- eller helkriminelle osv. En ’synder’ kan altså være mange slags mennesker, men
–
7
–
fælles for dem er, at de bliver betragtet som afvigere, de er på den ene eller anden måde placeret uden for samfundet. I Matthæusevangeliet i Det Nye Testamente fortælles der i kapitel 9 om tolderen Matthæus (ifølge den oldkirkelige overlevering forfatteren til Matthæusevangeliet, men i øvrigt ikke en person, man ved meget om), som sidder i sin toldbod, da Jesus pludselig kommer hen til ham og siger: Følg mig! Og Matthæus rejser sig op og følger efter ham. Dernæst står der: Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge…« (Matt 9,10-12). Når Jesus spiser sammen med ’toldere og syndere’, drager han nogle mennesker, som ellers er placeret uden for samfundet, ind i et fællesskab med ham. Måltidet blev i det jødiske samfund (og vel i ethvert andet samfund – også i dag) opfattet som relationsskabende eller relationsbevarende. Gennem måltidet styrkede man fællesskabsbåndet til de mennesker, man var tæt forbundet med, eller man brugte måltidet til at danne nye bånd. At spise sammen var altså dengang som nu en måde at træde ind i en særlig relation til hinanden på. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at måltidet bliver så hyppigt brugt i Det Nye Testamente. Jesus etablerer gennem måltidet en ny slags fællesskab, et fællesskab, der går på tværs af de skel, samfundet sætter mellem mennesker.
–
8
–
De rene og de urene Farisæerne var en gruppering inden for jødedommen, som fandtes på Det Nye Testamentes tid. Navnet kommer af det hebraiske parash = udskille, afsondre. En farisæer ’skiller sig ud’ ved at understrege overholdelsen af den jødiske lov, Moseloven. Farisæerne mødtes med hinanden i måltidsfællesskaber, hvor de lagde stor vægt på at overholde de jødiske regler for renhed. Renhed betød i den forbindelse både, at man selv var ren, at man altså havde vasket sine hænder efter de rituelle forskrifter, inden man satte sig til bords, og det betød, at man fulgte de jødiske spiseregler for, hvad man måtte og ikke måtte spise. Men ’renhed’ drejede sig også om, hvem man kunne sætte sig til bords sammen med. Nogle mennesker var ifølge farisæerne urene, og ved at spise sammen med de urene blev man selv uren. Farisæernes måltid er altså behæftet med nogle bestemte regler, som navnlig angår spørgsmålet om rent og urent. Der er særlige regler for, hvordan man kan undgå at ’blive smittet’ med urenhed, og også for hvad man skal gøre, hvis man alligevel pådrager sig urenhed. I evangelierne er Jesus ofte i diskussion med farisæerne. Jesus provokerer dem ved at bryde reglerne for, hvem man kan spise sammen med. Han opsøger de mennesker, som farisæerne gør så meget ud af at undgå: toldere, syndere, kvinder, børn, syge og fremmede. Alle de mennesker, der på Det Nye Testamentes tid blev opfattet som enten urene (toldere, syndere og syge) eller laverestående (kvinder, børn og fremmede). Derfor hører man ofte om, at farisæerne bliver vrede over Jesu opførsel. Men Jesus kalder dem –
9
–
for hyklere, fordi han mener, at de lægger alt for megen vægt på at tage sig fromme ud udadtil, mens de ikke tænker på det, som egentlig er vigtigt for mennesker: kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse. I farisæere renser bæger og fad udenpå, men indeni er I fulde af rovlyst og ondskab, står der i Lukasevangeliet (Luk 11,39).
Din farisæer! Navnlig i Matthæusevangeliet er farisæerne fremstillede som en flok hykleriske pedanter, hvis eneste mål i livet er at sørge for, at detaljerne i loven bliver overholdt, mens det fx er fuldstændig ligegyldigt, om syge mennesker bliver helbredt eller sultne bliver mætte. ’Din farisæer!’ siger man også i dag til den, der har travlt med at finde små fejl hos andre mennesker, og som synes, det er vigtigere, at fejlene bliver påtalt, end at man finder en måde at leve sammen på. Den slags regelryttere kender vi sikkert alle sammen – indimellem også fra os selv. Hvordan de historiske farisæere var, er dog mindre entydigt, og i de fire evangelier i Det Nye Testamente er farisæerne ikke fremstillet helt ens. I Lukasevangeliet diskuterer Jesus ofte med dem, men er samtidig også meget sammen med dem og spiser fx ofte hos en af farisæerne. Andre kilder peger på, at der i virkeligheden var mange lighedstræk mellem de første kristne og farisæerne. Begge grupper lagde vægt på næstekærlighedsbuddet og på, at forholdet til Gud blev etableret gennem gode gerninger mod andre men-
–
10
–
nesker. I øvrigt mener man, at farisæerne er en forløber for den rabbinske tradition, som findes i jødedommen i dag. I Matthæusevangeliet fremstår de igen og igen som Jesu modstandere. De beskrives som den direkte modsætning til den tilgivelse og barmhjertighed, som Jesus prædiker om, og på den måde fungerer de i virkeligheden som et stilistisk kneb. Over for farisæernes regelrytteri bliver det tydeligere, hvad der i Jesu øjne er vigtigt, og hvad der ikke er. Pointen er måske derfor ikke så meget, at der var nogle farisæere på Jesu tid, som han ofte var i strid med, men mere at Jesus pegede på en alternativ måde at danne fællesskaber på. Disse fællesskaber var ikke bygget op over nogle bestemte regler, som viste, hvem der hørte til, og hvem der ikke gjorde; det var et nyt fællesskab, hvor de gamle regler for skel mellem mennesker var brudt.
Jesus går på tværs af grænser – to tekster Matthæus kaldes til discipel Og da Jesus gik videre derfra, så han en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham. Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: –
11
–
›Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer.‹ Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.« (Matt 9,9-13)
Zakæus Og Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.« (Luk 19,1-10)
–
12
–
Til samtale og eftertanke • Sæt ord på den situation det er at spise sammen. Hvordan fungerer måltidet, når vi fx skal spise sammen med nogen, vi ikke kender, eller måske af en eller anden grund ikke bryder os om? • Hvad betyder udsagnet: ’De raske har ikke brug for læge’? Hvem er raske? Hvem er ikke? • Nævn eksempler på moderne ’farisæisme’. Diskuter, om der er forskel på at overholde reglerne og at være ’regelrytter’. Hvori kunne der ligge en forskel? • Hvad er årsagen til, at vi indimellem selv – eller andre – opfører os som farisæere? • På hvilken måde bryder Jesus grænser i de to tekster fra hhv. Matthæus- og Lukasevangeliet? Og hvilken rolle spiller måltidet? • Nævn andre eksempler fra Bibelen, hvor Jesus overskrider nogle grænser – enten i form af vedtagne regler eller i form af uskrevne regler. • Nævn eksempler fra nutiden på nogen, der bryder reglerne (skrevne eller uskrevne). Diskuter, om I synes, det er berettiget.
–
13
–