Indføring i den evangeliske dogmatik

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 2

02-04-2020 10:50:26

Christian Danz

In df øri ng i de n eva ngeliske dogm atik Oversat af Hanne Sander

Ek sist ens en Kø b e n h a v n 2020

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 3

02-04-2020 10:50:26

Indføring i den evangeliske dogmatik Christian Danz © Forfatteren og Eksistensen, 2020 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook © Original Edition Einfuhrung in die evangelische Dogmatik, 2010, wbg (Wissenschaftliche Buchgesellschaft), Darmstadt, Germany Oversættelse: Hanne Sander Konsulenter: Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen og Christine Svinth-Værge Põder ISBN: 978-87-410-0497-6 Omslag: Eksistensen Udgivelsen er støttet af Anisfonden og Universität Wien, Austria Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 4

02-04-2020 10:50:26

I nd hold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 A. Dogmatik og dogme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 I. Dogmatikkens opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 1. Reformatorernes og den gammelprotestantiske dogmatik . . . . . . . . . . . 13 a) Reformatorernes dogmatik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 b) Gammelprotestantismens dogmatik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 2. Den gammelprotestantiske dogmatiks krise i oplysningstiden . . . . . . . . 22 3. Dogmatik som en fremstilling af troen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 II. Dogmet i protestantismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 1. Dogmet i dets historiske udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 2. Dogmekritik og protestantisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 B. Dogmatikkens grundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 I. Tro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 1. Martin Luthers forståelse af den retfærdiggørende tro . . . . . . . . . . . . . . 40 2. Den læremæssige udformning af trosbegrebet i den gammelprotestantiske teologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 3. Tro som reflekteret endelighedsbevidsthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 a) Tro som personlig akt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 b) Tro som gudsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 4. Det dogmatiske indhold som symbolsk udtryk for religiøs vished . . . . . 53 a) Vished og selvbillede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 b) Religiøse symboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 II. Åbenbaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 1. Martin Luthers dialektiske åbenbaringsforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 2. Åbenbaringsforståelsen i den gammelprotestantiske teologi . . . . . . . . . . 61 3. Åbenbaring eller religion? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 a) Striden om naturlig og åbenbaret religion i oplysningstiden . . . . . . . 66 b) Omformningen af åbenbaringsbegrebet i den tyske idealisme . . . . . . 69 c) Fra åbenbaret religion til religionshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 d) Guds åbenbaring som religionskritik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 4. Åbenbaringsbegrebets funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 a) Åbenbaring som historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 b) Åbenbaring som åbningshændelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 c) Åbenbaring som en selvbeskrivelse af trosakten . . . . . . . . . . . . . . . . 81

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 5

02-04-2020 10:50:26

6  III. Skriften som grundlag for dogmatikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 1. Martin Luthers skriftforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 a) Læren om den firfoldige skriftbetydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 b) Luthers lære om skriftens dobbelte klarhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 2. Læren om den hellige skrift i gammelprotestantismen . . . . . . . . . . . . . . 91 a) Begrebet den hellige skrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 b) Skriftens egenskaber (affectiones) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 c) Skriftens kanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 3. Skriftprincippets krise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 4. Historisk kritik og normativitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 a) Overvindelsen af skriftprincippets krise ved hjælp af konstruktionen af en universalhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 b) Bibelsk teologi og kanonisk tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 c) Receptionsæstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 d) Bibelen mellem historisk kritik og dogmatisk gyldighed . . . . . . . . 111 C. Den materiale dogmatik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 I. Gud som skaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 1. Luthers syn på Gud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 a) Gudserkendelse og selverkendelse i troen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 b) Guds alenevirksomhed og kærlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 c) Deus absconditus og deus revelatus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 2. Læren om Gud i den gammelprotestantiske dogmatik . . . . . . . . . . . . . 125 a) Guds væren, væsen og egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 b) Trinitetslæren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 c) Lærebegrebet om skabelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 d) Læren om den guddommelige styring af verden . . . . . . . . . . . . . . . 139 3. Den moderne omformning af gudstanken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 4. Jeg tror på Gud, skaberen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 6

02-04-2020 10:50:27

7

II. Jesus Kristus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 1. Martin Luthers kristusbillede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 a) Kristusbillede og trosretfærdighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 b) Den tidlige kirkes kristologiske dogme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 c) Luthers omformning af det gammelkirkelige dogme . . . . . . . . . . . . 158 2. Den gammelprotestantiske teologis kristologiske lærebegreb . . . . . . . . 160 a) Personkristologien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 b) Kristi embeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 c) Kristi stænder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 3. Opløsningen af to-naturlæren i oplysningstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 4. Jagten på den historiske Jesus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 5. Inddragelsen af jesusforskningen i den dogmatiske kristologi . . . . . . . . 181 6. Kristologi som en fremstilling af troens historicitet . . . . . . . . . . . . . . . 184 III. Helligånden og forståelsen af kirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 1. Martin Luthers kirkeforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 a) Forskellen på synlig og usynlig kirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 b) Kirkens kendetegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 2. Den gammelprotestantiske dogmatiks kirkeforståelse . . . . . . . . . . . . . 196 3. Kirke som de troendes fællesskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 4. Dogmatik som en begrebslig selvbeskrivelse af trosakten . . . . . . . . . . . 206 Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Person- og emneregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 7

02-04-2020 10:50:27

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 8

02-04-2020 10:50:27

9

Forord Med denne danske oversættelse af Christian Danz Einführung in die evangelische Dogmatik har vi ønsket at stille en lærebog i disciplinen evangelisk dogmatik til rådighed, som er på højeste nutidige videnskabelige niveau og samtidigt formidler sit emne klart og utvetydigt. Den er tiltænkt alle med interesse for kristen tro og teologi og kan i særdeleshed læses af alle, der ønsker at uddanne sig inden for området.

Bibelcitater er gengivet efter den danske autoriserede bibeloversættelse, og citater fra Den Danske Folkekirkes bekendelsesskifter er gengivet efter Leif Granes oversættelse og efter Peder Nørgaard-­ Højen, der i sin gengivelse af bekendelsesskrifterne læner sig op ad Granes oversættelse. Alle øvrige citater er oversat af oversætteren.

Titler på bøger er af hensyn til litteraturlisten bibeholdt på tysk, men i parentes tilføjet en dansk titel, hvis teksten er oversat til dansk. Vi vil gerne takke oversætter Hanne Sander, redaktør Henrik Brandt-Pedersen og lektor Carsten Pallesen for deres arbejde med bogen.

København, 2020 Christine Svinth-Værge Põder og Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 9

02-04-2020 10:50:27

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 10

02-04-2020 10:50:27

11

A. Dogmatik og dogme I dette første kapitel skal det handle om, hvad der er en teologisk dogmatiks begreb og opgave. Dogmatikken har i de sidste 200 år gennemløbet en meget skiftende historie under påvirkning af oplysningstid og pietisme, romantikken og historismen og i høj grad forandret opfattelsen af den i vores tid. Fra at være et læresystem i faste rammer i det 16. og 17. århundredes protestantisme, der med Bibelen som udgangspunkt blev udfoldet ved at gribe tilbage til den aristoteliske filosofi, blev den under moderne erkendelsesbetingelser til en beskrivelse af det troende subjekt i form af en mere beskeden troslære. Disse forandringer er imidlertid ikke afslutningen på den teologiske dogmatik, men betyder, at den skal omformes kritisk. Efter oplysningstiden og pietismen, der inddrog grundlæggende motiver fra reformationen, træder dogmatikkens forhold til erfaringen, dvs. det troende subjekts tilstedeværelse, i forgrunden. Med den moderne betoning af dogmatikkens erfaringsforhold blev det intellektuelle og metafysiske præg, som dogmatikken havde i den ældre protestantisme, opløst. Det medførte endvidere, at opfattelsen af dogmatik gik i mange retninger. I vore dage står der mange meget forskellige former og opfattelser af dogmatik ved siden af hinanden. Paletten strækker sig fra udfoldelser af dogmatik som kirkelig dogmatik over kristendomsdogmatikker til privatdogmatik ([65], s. 119-121; [75]. I disse forskellige forståelser af dogmatikkens begreb og opgave spejler den evangeliske teologis store indre pluralitet sig, der i vores tid nærmest er blevet dens kendetegn.

Den protestantiske forståelse af teologisk dogmatik bliver i det følgende fremlagt på den måde, at de moderne krav til denne teologiske disciplin bliver taget med i fremstillingen. Derfor begyndes der med forståelsen af dogmatikken hos reformatorerne og det 16. og 17. århundredes gammelprotestantisme. Med ud-

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 11

Dogmatikkens begreb og opgave

Begyndelsen hos reformatorerne og gammelprotestantismen

02-04-2020 10:50:27

12 I. Dogmatikkens opgave gangspunkt i de klassiske bestemmelser af dogmatik må man se på dens moderne kritiske omformning og rejse spørgsmålet om den teologiske dogmatiks betydning på pluralismens betingelser. I det andet underafsnit i det første kapitel vil forståelsen af dogmet i protestantismen blive belyst på baggrund af dets problemhistorie.

I. Dogmatikkens opgave Dogmatik som disciplin

Tidlig kristen prægning af begreber

Dogmatik er en akademisk disciplin i teologiens fagkanon, som der undervises i på universiteterne. Ud fra denne institutionelle binding fremgår dens opgave. Den består i en “videnskabelig bearbejdelse og formulering” af den kristne religions “tanker og forestillingsverden” ([85], sp. 106). Den teologiske dogmatik har til opgave at udfolde og formidle læreindholdet af de forskellige kristne konfessioner. Som en sådan selvstændig akademisk disciplin har den teologiske dogmatik først udviklet sig i nyere tid.

Begrebsdannelsen, ‘dogmatisk teologi’ eller theologia dogmatica til forskel fra teologia moralis stammer først fra det 17. århundrede (se: [70] især sp. 892; [80]. Begrebet ‘dogmatik’ blev præget af den lutherske teolog Georg Calixt (1586-1656). I hans skrift fra 1643 Epitome theologia moralis skelnede han mellem theologia dogmatica og theologia moralis [57], s. 27; [80], s. 41f; [77]. Et år senere bliver begrebet ‘theologia dogmatica’ brugt af Johan Alting (1583-1644) til at skelne det fra den historiske teologi. Fra midten af det 17. århundrede træder begrebet theologia dogmatica da i stedet for ældre betegnelser, der sammenhængende fremstillede indholdet af den kristne lære.

Selvom begrebet ‘dogmatik’ altså først meget sent blev anvendt som betegnelse for en sammenhængende og systematisk fremstilling af den kristne lære, var den kristne teologi, som den tog form i antikken, allerede meget tidligt begyndt at sammenfatte den kristne religions indhold. Det skete ganske vist til at begynde med under andre ledende begreber som doctrina christiana, sacra doctrina, Sententiae, Summa theologiae eller Loci theologicae. Disse ældre ledende begreber knytter mere eller mindre til ved det

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 12

02-04-2020 10:50:27

1. Reformatorernes og den gammelprotestantiske dogmatik

13

nytestamentlige begreb “belæring” (sml. [57, s. 27-36). Begrebet ‘didaskalia’ står i Pastoralbrevene som indbegrebet af den apostolske belæring (sml. Titusbrevet 1,9. 2,1; 1 Timotheusbrev 1,10; 2 Timotheusbrev 4,3). I denne funktion af belæring blev begrebet om dogmatik, som det blev dannet i det 17. århundrede, taget op, så man først og fremmest forstod dogmatik i dens sammenhæng som en belæring om den kristne tros indhold, som det er nedlagt i Bibelen som helligskrift. I videreudviklingen og etableringen af dogmatikken som en akademisk disciplin i mere moderne tid spejler sig både det moderne samfunds forandringsproces som følge af dens indvirkning på den akademiske lærevirksomhed og den tiltagende professionalisering af videnskab.

1. Reformatorernes og den gammelprotestantiske dogmatik a) Reformatorernes dogmatik

Hos Martin Luther er der endnu ikke tale om en teologisk dogma- Martin Luther tik i egentlig forstand. Som selvstændig teologisk disciplin udviklede dogmatikken sig først senere. For Luther, der i Wittenberg fra 1513 og til sin død i 1546 forestod ‘lectura in biblica’, var dogmatik og bibelsk teologi et langt stykke ad vejen sammenfaldende. Alligevel sker der ændringer hos Luther i forhold til den overleverede middelalderlige teologiforståelse. Det viser sig ikke mindst ved, at han frem for alt forstår teologi som udlægning af den hellige skrift.

Denne forståelse af teologi arbejdede Luther sig frem til i det andet årti af det 16. århundrede i et opgør med den overleverede skolastiske teologi på den ene side og med den middelalderlige kirke på den anden side. Hvis man ser bort fra de to katekismer (1529) og De schmalkaldiske Artikler (1537), har Luther ikke fremstillet sin forståelse af teologi i en sammenhængende systematisk form.

Luther udfolder sin nye forståelse af teologi i lejlighedsskrifter, der tager deres afsæt i konkrete anledninger og stridsspørgsmål, og tilsvarende i hans akademiske lærefunktion som udlægger af Bibelen.

Med sin teologiske uddannelse i Erfurt og Wittenberg var Luther fortrolig med den senmiddelalderlige teologi og med dens

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 13

02-04-2020 10:50:27

14 I. Dogmatikkens opgave

Luthers udlægning af klassiske tekster

overleverede skolastiske lærevirksomhed. Den bestod i al væsentlighed i kommentarer til middelalderlige teologiske kompendier, frem for alt Peter Lombarderens (1100-1160) Sentensbog. Som ung sentensianer skulle Luther selv holde forelæsninger over Peter Lombarderen. I Luthers udvikling træder imidlertid snart andre hensigter frem, der mere og mere kritisk vender sig mod den overleverede skolastiske teologi og dens lærevirksomhed. Ved universitetet i Wittenberg, hvor han fik eksamen i 1512 og i 1513 overtog lectura in biblica efter sin ordensforesatte Johannes von Staupitz (1469-1524), fandt Luther et kollegialt miljø, der var åbent for at reformere de overleverede teologiske studier. Universitetet i Wittenberg, der var blevet grundlagt i 1502, var tydeligt orienteret i humanistisk retning. I den tidlige humanisme handlede det om at genoplive sprogvidenskaberne. Den tidlige humanismes slagord ‘ad fontes’ betød, at man skulle gå tilbage til kilderne bag de middelalderlige forvanskninger af antikken. Det er kun muligt, hvis man kan de gamle sprog. I konteksten i Wittenberg, der var åben for humanismen, og i kredsen omkring Luther finder Luthers nye forståelse af teologien form. Det medførte ikke kun et brud med den skolastiske teologi, men også med den senmiddelalderlige kirke.

Luthers udlægning af de bibelske skrifter, som han som professor i Wittenberg var forpligtet på, er forbundet med en voksende kritik af den skolastiske teologi på hans tid. I sine forelæsninger går han stadig længere bag om de middelalderlige kommentatorer og tilbage til Bibelens grundtekst og til kirkefædrene. Allerede i sin første udlægning af Salmernes Bog i Dictata super Psalterium fra 1513-1515 griber han fat i de nyeste eksegetiske hjælpemidler.

Men Luther læser heller ikke længere kirkefædrene og slet ikke Augustin gennem de middelalderlige kommentatorers briller, men læser derimod selv de originale skrifter. Afstanden mellem Bibelen og kirkefædrene på den ene side og den middelalderlige teologi på den anden side bliver mere og mere synlig. Med bevidstheden om den afstand, der er mellem denne teologi og Bibelen, bliver det også klart for Luther, at det er nødvendigt med en omformning af teologien, så den bliver en teologi, der orienterer sig efter Bibelen og kirkefædrene, og kan erstatte den skolastiske teologi.

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 14

02-04-2020 10:50:27

1. Reformatorernes og den gammelprotestantiske dogmatik

15

Bibelen og Augustin skal have den plads i teologien, som Aristoteles – middelalderligt forstået – og hans kommentatorer havde haft i den skolastiske teologi.

Denne accentforskydning har vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af teologien og teologistudierne. I grunden stiler den mod en afskaffelse af det filosofiske grundstudium, der gennemgående var orienteret ud fra den aristoteliske filosofi. Luther fremførte ikke kun sin kritik af den skolastiske teologi og sine forslag til en reorganisering af teologistudiet i sine eksegetiske forelæsninger, men også i akademiske disputationer. I Disputatio contra scholasticam theologicam fra september 1517 kommer han med en omfattende radikal kritik af den skolastiske teologi og dens filosofiske grundlag og skitserer en ny forståelse af teologien, der er orienteret ud fra Bibelen. Den middelalderlige tolkning af Aristoteles fraskriver han ligefrem hjemstedsret i teologien. Det er, som Luther fremfører, “en fejltagelse at sige, at uden Aristoteles kan man ikke være teolog”. Faktisk ville det være mere rigtigt at sige, at man kun kan være “teolog”, “hvis man er det uden Aristoteles” ([25], bd.

1, s. 25). Den senere Heidelberg Disputation fra april 1518 tager denne kritik op og fremlægger et program med en dialektisk åbenbaringsteologi på grundlag af en skelnen mellem Guds gerning og menneskets.

Som følge af kritikken af den skolastiske teologi udarbejder Lu- Ny forståelse af ther en forståelse af teologi, der er orienteret ud fra Bibelen, og sig- teologien ter efter gudserkendelse i troen. Herunder forstår Luther samtidigt gudserkendelse og menneskeerkendelse. “Cognitio dei et hominis est sapientia divina et propre theologica” ([22], bd. 40 II, s. 327).

I teologien handler det om gudserkendelse i troen, og det forudsætter en skelnen mellem Guds handlen og menneskets. Teologien bliver for Luther til en lære, der med udgangspunkt i Bibelen er i stand til at skelne. Teolog er den, der kan skelne uanset om det er mellem Gud og menneske eller mellem lov og evangelium. Denne nye forståelse af teologien som en lære, der går ud på at skelne, indebærer en eksistentiel skærpelse. Teologien beskriver gudserkendelsen i troen, og den er uadskilleligt forbundet med menneskets sande selverkendelse. Gudserkendelse og sand selverkendelse falder for Luther sammen, så gudsbilledet er udtryk for menne-

Indføring i den evangeliske dogmatik - Indhold.indd 15

02-04-2020 10:50:27