Jøder og kristne i Danmark - En læseprøve

Martin Schwarz Lausten

Martin Schwarz Lausten Dr.theol., professor emeritus i kirkehistorie ved det teologiske fakultet, Københavns Universitet siden 2008. Forsker og foredragsholder.

Har skrevet en række bøger om kirkehistoriske emner, bl.a. Danmarks kirkehistorie, Kirkehistorie.

Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden, Reformationen i Danmark (genudgivet 2012), Tyrkerfrygt og tyrkerskat. Islamofobi, religion og politik…i reformationstidens Danmark (2010), Philipp Melanchthon. Humanist og luthersk reformator i Tyskland og Danmark (2010) og senest Johann Bugenhagen. Luthersk reformator i Tyskland og Danmark (2011) samt bøger om kongerne Christian II og Christian III, om Martin Luther, Peder Palladius og et 6-binds værk om forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra middelalderen til nyere tid.

Indvalgt i bl.a. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, i Det Kgl. Danske Selskab for Fædrelandets Historie og i Kungliga Humanistiska Vetenskapssamfundet, Lund, Sverige.

1464-RPC-Jøder-og-Kristne-DONE.indd 1

Bogen trækker linjerne op til og med holdninger i folkekirken til nyere tids zionisme, antisemitisme og staten Israels oprettelse.

Fremstillingen sker på baggrund af de undersøgelser, forfatteren har fremlagt i seks tidligere bøger om emnet.

Martin Schwarz Lausten Jøder og kristne i Danmark

Foto: Rigmor Mydtskov

Helt op til et stykke ind i 1800-tallet var kirkens biskopper, præster og universitetsteologerne meningsdannere og bidrog til at præge den politik, som landets regeringer førte over for jøderne. Først omkring 1800 begyndte man fra jødisk side at reagere mod den ret ensidige antijødiske indstilling, som kirkens ledende mænd udviste. Denne udvikling følges, og bogen har fokus på, hvad man fra kirkens side mente om jødedom og jøder og omvendt, fra middelalderen og til nyere tid.

Denne bog bygger på følgende 6 bind af samme forfatter: Kirke og synagoge (1992 og 2002) De fromme og jøderne (2000) Oplysning i kirke og synagoge (2002) Frie jøder? (2005) Folkekirken og jøderne (2007) Jødesympati og jødehad i folkekirken (2007)

Jøder og kristne i Danmark Fr a middelalderen til nyere tid

20/03/12 16.46

Joederne og de kristne.book Page 32 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

32

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

Joederne og de kristne.book Page 1 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

JĂ˜DER

OG KRISTNE I

DANMARK

Joederne og de kristne.book Page 2 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

KIRKEHISTORISKE STUDIER III. række nr. 17 Udgivet af Afdeling for Kirkehistorie, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet

Fremstillingen i denne bog bygger på følgende bind af samme forfatter: 1 Kirke og synagoge. Holdninger i den danske kirke til jødedom og jøder i middelalderen, reformationstiden og den lutherske ortodoksi (ca. 1100- ca. 1700), (Kirkehistoriske studier, udg. af Institut for Kirkehistorie, Københavns Universitet, III. Række, nr. 1) Akademisk forlag, København 1992, 2. oplag 2002. 536 s.

2 De fromme og jøderne. Holdninger til jødedom og jøder i Danmark i pietismens tid (1700-1760), (Kirkehistoriske studier, udg. af Institut for Kirkehistorie, Københavns Universitet, III. Række nr. 7), Akademisk forlag, København 2000. 667 s.

3 Oplysning i kirke og synagoge. Forholdet mellem kristne og jøder i den danske Oplysningstid (1760-1814), (Kirkehistoriske studier, udg. af Institut for Kirkehistorie, Københavns Universitet, III. Række nr. 8), Akademisk forlag, København 2002. 670 s.

4 Frie jøder? Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra Frihedsbrevet 1814 til Grundloven 1849, (Kirkehistoriske studier, udg. af Afdeling for Kirkehistorie, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, III. Række, nr. 10), Forlaget Anis, København 2005. 599 s.

5 Folkekirken og jøderne. Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra 1849 til begyndelsen af det 20. århundrede, (Kirkehistoriske studier, udg. af Afdeling for Kirkehistorie, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, III. Række, nr.

12), Forlaget Anis, København 2007. 424 s.

6 Jødesympati og jødehad i folkekirken. Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra begyndelsen af det 20. århundrede til 1948 (Kirkehistoriske studier, udg. af Afdeling for Kirkehistorie, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, III. Række, nr. 13), Forlaget Anis, København 2007. 502 s.

Joederne og de kristne.book Page 3 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

Martin Schwarz Lausten

Jøder og kristne i Danmark Fra middelalderen til nyere tid

For l a ge t A N I S Københav n 2012

Joederne og de kristne.book Page 4 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

Jøder og kristne i Danmark Fra middelalderen til nyere tid Martin Schwarz Lausten © Forfatteren og Forlaget ANIS, 2012 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center og trykt hos Scandinavian Book ISBN-13: 978-87-7457-601-3 Omslag: freiheit09 Fotos: Vor Frue Kirke: Peter Skov Friis/kefasimage.dk Synagogen: Torben Eskerod Udgivet med støtte fra Velux Fonden og Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse

Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Joederne og de kristne.book Page 5 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

Indhold Forord.......................................................................................................7 1. Jøder i kirkens bøger og kunst...............................................................9 Den katolske middelalder Skrifter til det personlige fromhedsliv ...................................................9 Korstogsbevægelsen ............................................................................17 Jøderne i værket Hexaëmeron (ca. 1220) ............................................19 Det første danske antijødiske skrift (1516) .........................................21 Jødedom og jøder i den kirkelige kunst ..............................................25 2. Martin Luthers jødehad og de danske reformatorers syn .....................33 1500-tallets reformationstid Martin Luther og jøderne ...................................................................33 Dette onde Folk – Hans Tausen og Peder Palladius .............................39 Jøder i kirkebønner og i opbyggelige bøger .........................................46 Guds eget sprog – hebraiskstudiet .........................................................47 3. Jødiske bosættelser, religionsfrihed og biskoppernes vrede ...................49 1600-tallets ortodoksi Rettroenhed og kongelig enevælde ......................................................49 Jødedom og jøder i lærde og folkelige bøger .......................................50 Regeringens politik over for jøderne og biskoppers reaktioner ............56 Dåb af jøder .......................................................................................60 Politimesterens forslag om en jødisk ghetto (1692) .............................63 4. Omvend jer eller gå fortabt! ..................................................................67 Opgør og mission i pietismens tid (1700-1760) Det jødiske samfund ..........................................................................67 Kristne teologers syn på jødedom og jøder ..........................................78 Integrationsproblemer ........................................................................88 Mission blandt jøder og jøders overgang til kristendom ......................99 Jøders overgang til kristendom .........................................................108 5. Almindelige danske borgere blot med en anden religion....................115 Den “kristne” og jødiske oplysningsbevægelse (1760-1814) Den jødiske menighed ......................................................................115 Oplysningsbevægelserne ...................................................................123

Joederne og de kristne.book Page 6 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

Stridighederne om jødiske reformer ................................................. 128 Jødedom og jøder i kristne teologers skrifter .................................... 130 Jøders overgang til kristendom ......................................................... 143 Kristne teologers holdninger i Jødefejden ......................................... 150 “Frihedsbrevet” – den kgl. anordning af 29. marts 1814 .................. 154 6. Bekendelsesskrifter af omvendte jøder............................................... 157 7. Frie jøder? (1814-1849).................................................................... 161 Jøders integration i samfundet Et Frihedsbrev? ................................................................................ 161 Litterære og korporlige opgør ........................................................... 162 Jøderne i kristne teologers skrifter .................................................... 165 Indre forhold i den jødiske menighed .............................................. 174 Debat om jøders tilpasning i sociale og politiske forhold .................. 184 Missionsbestræbelser og jøders overgang til kristendom ................... 196 8. Folkekirken og jøderne (1849 til ca. 1900) ....................................... 213 Religiøse og sociale forhold i det jødiske samfund ............................ 213 Overrabbiner Abraham Wolffs opgør med Talmudfjender ............... 219 Holdninger i de folkekirkelige retninger til jødedom og jøder .......... 225 Religiøse og sociale problemer i det jødiske samfund ........................ 233 Den danske Israelsmission ................................................................ 244 Optagelser i folkekirken og i Mosaisk Troessamfund ....................... 261 9. Jødesympati og jødehad i folkekirken (ca. 1900-1948) ..................... 269 Interne jødiske forhold ..................................................................... 269 Kristne teologer og zionismen .......................................................... 274 Folkekirkelige kredse og antisemitismen (til 1940) ........................... 278 Jøder og kristne under og efter den tyske besættelse ......................... 292 Indvandringen til Palæstina og oprettelsen af staten Israel ................ 314 Zionismen, indvandringen i Palæstina og Israels oprettelse .............. 316 10. Epilog............................................................................................. 323 11. Kilder og litteratur.......................................................................... 329 12. Register .......................................................................................... 339

Joederne og de kristne.book Page 7 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

FORORD

7

FORORD I denne bog gives en koncentreret fremstilling af forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid. Det sker på baggrund af de undersøgelser, som jeg fremlagde i de seks bøger om emnet, som er nævnt på bagsiden af smudstitelbladet. Her og der har jeg tilføjet henvisninger til nyere forskningslitteratur. Synsvinklen er den religiøse og/eller kirkehistoriske. Det drejer sig således om, hvad man fra kirkens side mente om jødedom og jøder og omvendt. Jeg har fremdraget de begivenheder, personer og bevægelser både i den danske jødedom og i den kristne kirke, som jeg har ment har været særlig vigtige til belysning af emnet i de enkelte perioder. Men det gælder her som i andre historiske fremstillinger, at det som regel er de særlig bemærkelsesværdige sager, skandalerne, ulykkelige begivenheder, kontroversielle skriverier osv., som har fundet nedslag i kildematerialet. Dette må man hele tiden være opmærksom på, dersom man vil karakterisere de enkelte perioder. Helt op til et stykke ind i 1800-tallet var kirkens biskopper, præster og universitetsteologerne meningsdannere og bidrog til at præge den politik, som landets regeringer førte over for jøderne og de holdninger, som befolkningen indtog. Først i begyndelsen af det 19. århundrede begyndte man fra jødisk side at reagere mod denne ret ensidige antijødiske indstilling, som kirkens ledende mænd udviste. Det er dette forløb, som følges i det følgende.

Jeg har begrænset anvendelsen af noter. I dem bringes som regel blot kortfattede henvisninger til kilderne til direkte citater og omtaler. Ønsker man nærmere dokumentation eller yderligere litteraturoplysninger til de enkelte perioder, kan man bruge oplysningerne i kapitel 11.

Jeg retter en stor tak til Velux Fonden og Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse for økonomisk støtte til denne udgivelse og til Københavns Universitets teologiske fakultet, hvor jeg som professor emeritus fortsat har kunnet udføre min forskning ved Afdeling for Kirkehistorie.

København den 15. februar 2012 Martin Schwarz Lausten

Joederne og de kristne.book Page 8 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

8

FORORD

Joederne og de kristne.book Page 9 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

9

1. J ØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

Den katolske middelalder

Skrifter til det personlige fromhedsliv Så vidt vi ved, boede der ikke jøder i Danmark i hele den romersk-katolske middelalder. Først i slutningen af det 17. århundrede fik jøder under visse betingelser tilladelse til permanent ophold i landet. Trods dette havde kirken både i litteratur og i kunst beskæftiget sig med jødedom og jøder, og Danmark fulgte her den almindelige tradition i den europæiske romersk-katolske kirke. I det følgende skal nævnes eksempler på den “kristne” jødeantipati, ja jødehad, som udspredtes også i Danmark i århundreder, inden noget menneske havde set en jøde her.

Den stærkt antijødiske stemning, som siden ca. 1100 bredte sig i Tyskland, Frankrig, Spanien, England og andre steder, fornemmedes i skriftet Knud den Helliges Historie, skrevet o. 1120 af den engelske munk Ælnoth, som havde opholdt sig i Danmark godt 20 år. Skriftets hovedformål var at fremstille – den særdeles omstridte – konge Knud II som en ægte Kristi efterfølger i sit personlige liv, som konge og i dødens time. Denne efterfølgelsesteori behersker Ælnoth så meget, at han gang på gang drager paralleller mellem Jesu skæbne og kong Knuds, og den troløshed, som danskerne udøvede mod deres konge ved at myrde ham, sidestiller Ælnoth med jødernes afvisning af Jesus, forræderiet og korsfæstelsen. For at forklare, at danskerne ikke fattede deres konges storhed, anvender Ælnoth forestillingen om jøder-

Joederne og de kristne.book Page 10 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

10

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

nes blindhed, som siden Augustin i begyndelsen af 400-tallet havde været en fast bestanddel af den kristne teologis syn på jøderne. Danskerne kunne godt høre kongens ord, men de forstod ham ikke; de så ham ganske vist, men som om de var blindede. Helt som forræderen Judas, så faldt de selv i den grav, de havde gravet, ligesom jøderne, fordi de ikke ville finde sig i ham, som påtalte deres fejl. Djævelen stod bag de jødiske ypperstepræster, farisæere og lovkyndige, som ved hadets gift havde angrebet Jesus, og han stod bag danskernes drab på kong Knud, og således er næsten hele det danske folk blevet smittet af hans gift og fanget i hans ondskabs snare og derved blevet rede til enhver tænkelig forbrydelse. Derfor er nu Guds ånd veget fra danskerne, og det er gået dem som jøderne. De vil få samme straf af Gud som jøderne i Jerusalem, og den danske oprørsleder vil få en værre skæbne end Judas. Også i den straf, som det danske folk vil få, knytter Ælnoth til ved det jødiske folks skæbne. De fordømmelser, som Esajas og Jesus rettede mod jøderne, vil Jesus også udtale over danskerne.1 Således nåede det europæiske jødehad til Danmark. Hos Ælnoth er der ikke tale om teologiske diskussioner i forholdet mellem jødedom og kristendom, mellem jøder og kristne. Hos ham lyser jødehadet. I sine bestræbelser på at fremstille danskernes behandling af kong Knud så afskyeligt som muligt, vælger han at sammenligne med de værste gudsbespottere, han kan komme i tanke om: jøderne.

Denne helgenberetning var tænkt som et agitationsskrift for helgenkåringen af kong Knud, og den kunne senere bruges som højtlæsning for munkene i klosteret. Men vi har også bevaret skrifter, som var tænkt som hjælpemidler til den personlige andagt blandt lægfolket. Den danske udgave af Gotfred af Ghemen: De 15 steder, hvor Vor Herre led sin pine (1509) består af tekster, som både kan bruges som bønner og som meditationer over Jesu lidelser og korsfæstelse. Efter Kristi himmelfart, forklares det, levede jomfru Maria endnu 15 år her på jorden, og i det sidste år foretog hun en åndelig pilgrimsvandring til de 15 steder, hvor hendes søn var blevet pint, bl.a. ved fodtvætnin1. Henvisningerne gælder til Hans Olriks udgave af det oprindelige latinske skrift.

Joederne og de kristne.book Page 11 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

11

gen, i Getsemane have, ved Judas’ forræderi, forhørene, piskningen ved en stenstøtte, tornekroningen, korsfæstelsen. Under beskrivelserne, hvor forfatteren både forkorter og forøger de bibelske beretninger og uddyber dem med legender, spiller forholdet mellem Jesus og Maria og jøderne en fremtrædende rolle. Et overordnet mål er at fremstille jøderne som eneansvarlige for Jesu død. De romerske myndigheder, Pilatus, romerske soldater optræder kun for at sætte jødernes onde handlinger i relief, og i denne forbindelse er forfatteren ivrig efter at fremhæve, at det er hele det jødiske folk, som piner og dømmer Jesus – da råbte jøderne alle sammen; da råbte jøderne med høj røst; alt det folk, som var i staden kastede dynd og snavs på ham; alle jøderne skubbede til Maria; alle jøderne råbte, at Jesus var en bedrager og løgner. Talrige steder piskes Jesus af jøderne, som også spytter ham i ansigtet. De presser tornekronen, hvis torne var spidse som nagler, så dybt ned over hans hoved, at hjernen og blodet løb ned over hans velsignede ansigt. De klædte ham ud, og så faldt jøderne på knæ og gabede med munden og gloede med øjnene og rakte tunge og råbte og sagde: hilset være du jødekonge! Han blev slået i ansigtet, trukket i håret og skægget, pisket, da han gik med korset, så alle vor herre Jesu fodspor stod fulde af blod, ja selv efter korsfæstelsen blev de ikke trætte af at pine ham: de tog henrettede forbryderes knogler og kastede dem mod Jesus og hånede ham. Indimellem lader de Jesus tale direkte til læseren eller tilhøreren, og navnlig udpensles Marias lidelse både ved at overvære alt dette og ved at blive hindret af jøderne i at hjælpe sønnen.

Skriftet var velegnet til at opflamme et jødehad mod samtidens jøder, og det er i denne sammenhæng bemærkelsesværdigt, at forfatteren et sted indlemmer det oldgamle antijødiske råb Hep, hep… i sin skildring: da Jesus var sunket sammen under korsbæringen trak de onde jøder ham op igen med korset og sagde til ham hep! hep! din karl, hvorfor vil du ikke bære korset?2 Den Tidebog, som Christiern Pedersen (ca. 1480-1554) udgav (1514) indeholdt ligeledes tekster, som både var bønner og meditationsstykker, ved hjælp af hvilke man hengav sig i bøn og i betragtninger af ens egen syndsbe2. Henvisningerne gælder H.O. Langes udgave af skriftet.

Joederne og de kristne.book Page 12 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

12

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

vidsthed og forsoning gennem Jesu lidelse og død og hjælp fra Maria og hele helgenskaren.

I bønnerne skildrer Christiern Pedersen flere steder den klassiske kristne teologis syn på forholdet mellem kristne og jøder: jøderne fik først tilbudt frelsen, men de afviste Jesus som Messias, og derfor vendte Gud sig til ikkejøder, som modtog budskabet og blev kristne. Dette skete alt efter Guds frelsesplan. I den kristologiske omskrivning af Salme 8 hedder det fx Gud lod små børn prise ham, da han kom ind i Jerusalem. De råbte og sang: velsignet være du, som kommer i den allermægtigste Guds navn! Det gjorde du til skam og skændsel for dine fjender, jøderne, fordi de ikke ville tro, at han var sand Gud og din eneste søn fra himlen (283, jf. 291. 313. 316. 327).3 Mange af bønnerne drejer sig om jødernes forhånelser af Jesus, og om de pinsler, som de påførte ham, fx i indledningen til bønnerne om lidelseshistorien: Jesus Kristus, den evige Guds søn, sand Gud og mand, blev pågrebet langfredag nat af de grumme jøder. Hans apostle og disciple flygtede straks fra ham, og han blev hårdt bundet og umildeligt slået og pisket af de samme forbandede jøder og hedninger (332)…Langfredag morgen råbte de samme forbandede jøder til Pilatus, idet de sagde: korsfæst, korsfæst den Jesus, som siger, at han er Guds søn fra himlen (333).

Den lange omskrivning af Salme 41, hvor Christiern Pedersen effektfuldt lader Jesus være den talende, drejer sig næsten udelukkende om, hvorledes Jesus blev forfulgt af jøderne, hvis ondskab og listige planer endte med hans pågribelse og henrettelse. I bønnens tekst siges det ligeud, at jøderne her samarbejdede med djævelen selv (376). I flere af bønnerne udpensler han 3. Henvisningerne gælder Christiern Pedersens Danske Skrifter, udg. C.J. Brandt og R. Th. Fenger, 1-2, 1851-1852.

Joederne og de kristne.book Page 13 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

13

kraftigt de lidelser, som jøderne påførte Jesus, de spyttede på ham, bandt hans hænder, piskede hans ryg osv., og på denne baggrund kommer han i flere af bønnerne ind på den hævn, som Gud tog og tager over jøderne, fx lader han i omskrivningen af Salme 41 Jesus sige Oh evige Gud, send mig din nåde og lad mig stå op fra de døde. Siden skal jeg selv hævne mig på mine fjender [jøderne] (376). Denne tanke om Guds hævn over jøderne føres også frem til nutiden, men tanken om jødernes endelige omvendelse til kristendom, som ofte er blevet udtrykt i den kristne teologi, finder man også hos Christiern Pedersen: engang vil også Israels folk, det er jøderne, og alle andre, konger og herrer ud over hele verden, omsider komme til den hellige tro og i fællesskab tjene den almægtigste Gud (343).

Fra senmiddelalderen har vi bevaret omkring 20 private, håndskrevne bønnebøger. De tilhører alle samme tidsrum, ca.1470- ca.1520, og der er et ensartet præg over deres opbygning og indhold. De stammer fra samme sociale lag, kvinder fra adelen eller det højere borgerskab, nogle kan også henføres til Birgittinerklosteret i Maribo. Alle arter af bønner er repræsenteret, liturgiske og dogmatiske bønner, lovprisningsbønner, takkebønner, anråbelser til helgener. I det følgende vil bønnebøgerne i dette meget omfattende materiale blive behandlet under et, uanset de indvendinger man kan fremføre mod dette af metodisk art, og for overskuelighedens skyld skal referatet samles om nogle hovedpunkter: 1) jøderne anklages ofte for at have afvist Jesu forkyndelse og ham som messias og at have stillet sig direkte fjendtligt over for ham. Demonstrativt tiltales han ofte som jødekonge: Jesus af Nazareth, jødekonge, bevar mig altid fra alt ondt. O hellige Gud, O hellige, stærke Gud, O hellige, barmhjertige Gud, forbarm dig over os arme syndere. Amen (IV, 274).4 4. Her og i det følgende henvises til Middelalderens danske Bønnebøger, I-V, 19451982, udg. Karl Martin Nielsen, A. Otto, J. Lyster.

Joederne og de kristne.book Page 14 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

14

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

2) I Ingeborg Predbjørnsdatters bønnebog (o. 1519) opfordres læseren til i den første bøn, som skal bedes om morgenen, når man står op, at slå korsets tegn for sig og indlede bønnen med ordene Jesus Nazarenus, rex judeorum, beskærm os…(IV, 120, jf. I, 75. II, 202. IV, 314. 316. 317. 330. 372).

3) I ganske særlig grad træder de antijødiske tendenser frem i de talrige bønner og meditationstekster, som angår Jesu lidelse og død. Her er det udelukkende jøderne som en eneste stor fjendtlig gruppe, som handler, og bønnerne udpensler de bibelske beretninger og tilføjer en række legendariske træk.

Som et eksempel på den særdeles drastiske antijødiske tone kan anføres uddrag af bønnen til langfredag i Else Holgersdatters tidebog: På langfredag læses 15 Pater noster og 15 Ave Maria bønner og bliv så trofast hos Herren i hans pine og se med sorg i hjertet, hvorledes han blev bundet og slæbt fra den ene dommer til den anden. Han blev slået på kinden foran Annas, høvdingen, og spyttet på mange gange…Betænk ligeledes, at vor Herre blev…ynkeligt hudstrøget på sit hellige legeme, så at alle vor Herres ribben sås at være blodige og blottede, at alle vor Herres indvolde kunne ses, ligesom et sønderrevet klæde…Så segnede vor Herre Jesus ned ved søjlen…men en af jøderne løb hen og skar vor Herre løs fra den, og da styrtede vor Herre Jesus ned ved søjlen i sit ærværdige blod, og der var løbet så meget ud af hans ærværdige legeme, at det gik over ankelen, og så skubbede de grimme jøder ham ned i det og trådte på ham med deres fødder og trak ham op ved håret og skægget, så det blev revet op med rode, og sådan trak de ham op, og han blev blodig…Så tog jøderne reb og liner og bandt rundt om livet på vor Herre og trak ham ad en høj stentrappe så hårdt og ynkeligt, at hans velsignede tænder, næse og mund slog mod stentrappen og brast i blod, og legemet faldt hen ad gaden. Siden lavede jøderne ham en tornekrone af de mest spidse torne, hårde som jern, og de satte den på hans velsignede hoved. Med store stænger trykkede

Joederne og de kristne.book Page 15 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

15

de hvasse spyd og tornekronen så hårdt ned over issen, at den brast og hjernen flød ud… Siden tog jøderne det store kors og pressede det ned på hans ømme ryg…den jøde, som gik bag ved ham, pinte vor Herre så hårdt og ynkværdigt med korset, at alle vor Herres fodspor stod fulde af blod…(IV, 51-52, jf. III, 306).

Som særlig afskyeligt omtales flere steder jødespyt: Og han blev spyttet på af jøderne, så at hans ærværdige ansigt var så ynkeligt at se på med blod og jødespyt, som om det var et spedalsk menneske (IV, 310).

4) I mange af teksterne fremhæves den lidelse og sorg, som Maria følte over sønnens lidelse og død, og her kan man i nogle bønner lade jomfru Maria tale selv til jøderne: O, I jammerlige jøder, skån ikke mig, nu da I har korsfæstet min eneste søn, tag også mig og korsfæst mig hos ham, skån mig ikke. O ve, O ve, nu er alt mit liv dødt…O, I jammerlige jøder, nu da I har fået jeres vilje, giv så mig bedrøvede moder det døde legeme, så jeg kan få trøst …(III, 320).

5) Den gamle pagts Gud er nu de kristnes Gud hedder det, og følgelig kan man i bønner høre om den straf, som Gud vil sende over alle onde mennesker, nemlig jøder og kættere og onde kristne (III, 326).

6) Som i andre sammenhænge gives der i bønner også udtryk for håbet om, at jøder engang vil omvende sig til kristendom (III, 403).

7) Endelig ses det, at anklagen om jødernes fjendskab mod de kristne er fortsat op gennem historien, og derfor er det nærliggende for læserne at overføre de mange anklager mod jøderne på Jesu tid på samtidens jøder.

Joederne og de kristne.book Page 16 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

16

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

Disse bønner giver således et indblik i fromhedslivet hos denne gruppe i samfundet, men dels har der været flere samlinger, som nu er gået tabt, dels er de enkelte bønner formentlig blevet hørt eller læst af flere personer. Påvirkningsgraden har derfor været ganske betydelig.

Der er ikke meget materiale, som kan belyse synet på jødedom og jøder i de få bevarede latinske prædikener fra klostermiljøet. En enkelt af forfatterne, Peder Madsen, præst i Ribe i 1450’erne, skiller sig dog ud. Han udpensler Jesu lidelseshistorie med ikke-bibelske træk, fremstiller jøderne som dem, der pinte og dræbte Jesus, men han skelner mellem de almindelige jøder, det enfoldige jødefolk, og farisæerne, som vildledte folket. Han fører også emnet frem til nutiden, idet han udråber et ve! over jøder og hedninger, som afviser dåben, nadveren og det kristne håb. Jøder er fortabte mennesker, som man skal undgå at ligne, tilmed gør Peder Madsen grin med jøderne i en af de mirakelfortællinger, som han illustrerer sine prædikener med: en jøde satte et helgenbillede af Skt. Nicolaus op som beskyttelse mod tyveri. Da hans ejendele alligevel blev stjålet, gav han sig til at piske helgenbilledet.

Henimod slutningen af den katolske periode udgav Christiern Pedersen den såkaldte Jærtegnspostille. Til de enkelte søn- og helligdage bringer han først en oversættelse til dansk af epistel- og evangelieteksten, derefter en prædiken og endelig et jærtegn, dvs. en mirakelhistorie, et træk fra en helgens underfulde liv eller en, ofte temmelig grotesk, beretning, som skal belyse det vigtigste i tekst og prædiken. Forfatteren skriver, at han især henvender sig til lægfolk, men bogen har også været et effektivt hjælpemiddel for de gejstlige, som skulle prædike. Det er dog værd at bemærke, at Christiern Pedersen i vidt omfang bygger på ældre prædikensamlinger, på samlinger af eksempelfortællinger og andet materiale. Det vil selvsagt være umuligt her at gennemgå prædiken for prædiken for at belyse hans syn på jødedom og jøder, men man kan opstille en række emner og spørge, hvorledes Christiern Pedersen stiller sig til disse i de forskellige prædikener. Man kan slå fast, at Christiern Pedersen bevæger sig ganske ad de traditionelle kristne baner: jøderne var et af Gud særligt udvalgt folk. De fik som de første betroet loven og forjættelserne, og Jesus var først og fremmest sendt til dem. Men hvordan reagerede

Joederne og de kristne.book Page 17 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

17

de? Langt den største part af dem afviste ham, ja, de foragtede, spottede og hadede ham, og værst blandt dem var farisæerne og de skriftkloge. Christiern Pedersen beskæftiger sig også kortfattet med det spørgsmål, hvorfor reagerede de sådan? Han svarer, at det skyldtes jødernes vantro og forblindelse. Enkelte steder går han lidt dybere og strejfer forhærdelsestanken, men nøjes med blot at nævne ordet. Kulminationen var deres korsfæstelse af ham, hvor de onde, grimme, fortvivlede jøder viste, at de stod i ledtog med djævelen selv.

Følgerne af denne forbrydelse blev, at jøderne blev forkastet af Gud, at Gud bestemte, at det kristne budskab nu skulle forkyndes for hedninger, og at de kristne overtog de forjættelser, som først blev tilbudt jøderne.

Christiern Pedersen kan enkelte steder også føre tankegangen frem til samtiden. Selvom jøderne var blevet undervist af profeterne om den kommende messias, afviste de ham, og derfor forhånes og afvises de nu af alle på grund af deres vantro (I, 150). De sædvanlige fordomme om jøders pengebegærlighed og ågerforretninger bringer han også til torvs (I, 243. II, 107. 110). Alligevel åbner Christiern Pedersen mulighed for, at også jøder kan omvendes til kristendom, og da vil Jesu ord i Johs 10, 16 gå i opfyldelse, det er, at jøderne og hedningerne skal komme under den hellige, kristne kirke, og den rette tro. Så skal der blive én hyrde, det er Kristus Jesus, som er sand Gud og mand, og han skal styre og regere til evig tid (II, 30). Mange steder bruger Christiern Pedersen også jødernes skæbne som et advarende eksempel for samtidens kristne.5

Korstogsbevægelsen Danskerne blev som resten af Europa også grebet af korstogsbevægelsen og deltog i det 1. korstog. Under det 2. korstog deltog mange danskere i det tyske korstog mod venderne i Nordøsteuropa, ligesom danske konger sidst i 1000-tallet og begyndelsen af 1200-tallet foretog togter over Østersøen, angiveligt for at kristne hedningerne. Paven opflammede til dette, gav syndsforladelse og andre privilegier i lighed med dem, som gjaldt de hære, som tog 5. Christiern Pedersens Danske Skrifter I-II.

Joederne og de kristne.book Page 18 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

18

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

til Palæstina. Da pave Innocens III planlagde et nyt korstog dertil, sendte han naturligvis også bullen til den danske ærkebiskop, i hvilken han opflammede danskere til deltagelse og til at yde bidrag til troppernes udrustning (1213). Ærkebiskoppen var Anders Sunesøn. Han og paven kendte hinanden fra deres fælles studietid som unge i Paris og Bologna, og han blev nu præsenteret for pavens jødepolitik. Meningen med det planlagte korstog er at bevæge Gud til at tage den lammende skændsel fra os ved at befri det land, hvor han fuldkommengjorde alle vor genløsnings sakramenter, fra hedningernes hænder og give det tilbage til sit kristne folk til ære og pris for sit hellige navn.

Palæstina skal altså befries og gives tilbage til dets rette ejere – ikke jøderne, men de kristne, for der vandrede jo Jesus omkring og gjorde sine velgerninger. Det er altså de kristnes land. Det samme udtrykkes i den bøn, som præsterne skal bede i forbindelse med de processioner og messer, som skal afholdes for at opmuntre danskere til at tage af sted: Gud, du som i vidunderlig fremsynethed styrer alt, dig bønfalder og beder vi om at rive dette land, som din søn den enbårne helligede med sit eget blod, ud af hænderne på korsets fjender og give det tilbage til den kristne tro ved barmhjertigt at lede de troende, der trænges, som lovet, for at befri det, ad den evige frelses vej gennem samme vor Herre osv.

Paven lover deltagerne fuldstændig tilgivelse for de synder, som de i sandhed angrer med sønderknust hjerte og bekender med munden, og derudover lover vi dem evig frelse ved den retfærdige gengældelse. Af mere praktisk art er pavens befaling om, at den verdslige magt – dvs. den danske konge – skal tvinge jøderne til at give afkald på renter af de penge, de måtte have udlånt til korsfarere i den tid, de er bortrejst. Ja, paven forlanger, at alle kristne mennesker afholder sig fra at gøre forretninger med jøder og i det hele taget undlader at have noget som helst at gøre med dem.6

6. Diplomatarium Danicum/Danmarks Riges Breve, I. Række, 5.bind, 1957, nr. 29.

Joederne og de kristne.book Page 19 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

19

Det var vist temmelig overflødige befalinger i dansk sammenhæng, og de voldsomme jødeforfølgelser, som fandt sted i det sydlige Europa i kølvandet på korstogsbevægelsen, var af gode grunde ikke noget, Danmark oplevede. Ærkebiskop Anders Sunesøn havde i øvrigt prøvet at undgå at deltage i det Laterankoncilium, som paven afholdt i Rom i 1215, men efter pres fra vennen, pave Innocens III, rejste Anders den lange vej til Rom og deltog således bl.a. i de vedtagelser, som medførte en stramning i de kirkelige og verdslige øvrigheders holdning til jøderne.

Jøderne i værket Hexaëmeron (ca. 1220) Anders Sunesøns (d.1228) store latinske værk Hexaëmeron er, som det antydes i titlen, et digt om skabelsens seks dage, men det er kun de første sange, som direkte drejer sig om skabelsesberetningen. I de følgende af de i alt 12 store sange, som udformes i 8040 heksametre, behandler han syndefaldet, treenigheden, dyderne, synden, den frie vilje, Kristi to naturer, forløsningen o.a. Dvs. at han faktisk gennemgår den kristne dogmatiks vigtigste lærepunkter, og det er således det største teologiske værk fra den danske katolske middelalder, og i det hele taget et af de mest ambitiøse digteriske projekter, vor nationallitteratur kan opvise (Erik Petersen).

Anders Sunesøn kommer mange steder ind på synet på jødedom og jøder, bl.a. i omtalen af skabelsen, af de 10 bud, af profetier om Messias, af Jesu lidelse og død, forsoningen og andre steder. I sin historietænkning og inddeling af historien i 6 “verdensaldre” (Aetates mundi) efterfulgt af den 7. og sidste, Den evige hvile, følger han traditionen fra oldkirken og den tidlige middelalder.7 Under gennemgangen af de 10 bud er det interessant at bemærke, at han ganske vist omtaler jødernes gudsdyrkelse i form af ofre som noget uskønt, men han vil ikke anklage jøderne for afgudsdyrkelse, for den form for gudsdyrkelse var en pligt, som var pålagt dem af Gud. Det var rigtigt den7. Citaterne her og i det følgende stammer fra H.D. Schepelerns danske oversættelse af Hexaëmeron.

Joederne og de kristne.book Page 20 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

20

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

gang, men ikke efter Jesu komme. Nu skal der ikke længere ske ofringer i gudsdyrkelsen: Klandre for afguderi bør vel ej vi en omskåren jøde, Ej dog hans uskønne offer bør vi bære frem for Vorherre (2620-2623).

På linje med denne opfattelse gør han også gældende, at jøderne i “gammeltestamentlig” tid ikke kunne vide bedre. Derfor må man regne med, at de blev frelst, selvom de ikke kendte Jesus Kristus (3344-3347). Jesu korsfæstelse drøfter Anders også ivrigt med sig selv. Det var en forfærdelig handling, men det var jo planlagt af Gud. Var jøderne så ikke uskyldige? Jøderne havde, forklarer han, som højeste formål ønsket om at tjene Gud, og de besad virkelig vilje til det, og de korsfæstede Jesus, fordi de troede, at de herved kunne fortjene den himmelske glæde (5688-5689). Men de tog fejl og begik en alvorlig synd. Hvordan kunne de det? Det skete, fordi de ikke var opfyldt af kærlighed, men af forvirring og uvidenhed. Denne uvidenhed kan ikke være en undskyldning for dem, for mennesket bør altid opretholde en gnist af fornuft. Dersom de virkelig havde studeret Skriften, var denne fejltagelses mørke blevet fjernet fra deres hjerter, og de havde æret og dyrket Jesus i stedet for at myrde ham (5707-5709). Derfor blev de forbandet af Gud. I stedet for den himmelske glæde fik de helvedes evige død (5692-5693).

Forskningen har kunnet indkredse nogle af de kilder, som Anders benyttede under udarbejdelsen af sit værk. Det drejer sig bl.a. om teologer, hvis skrifter, han havde stiftet bekendtskab med under sit studieophold i Paris, men det er spændende at iagttage, at de steder, hvor hans kilder – bl.a. skrifter af Isidor af Sevilla (ca. 560-636), af Richard af Skt. Victor (d. 1173), Robert af Melun (ca. 1100-1167) og hans kreds – kaster sig ud i voldsomme fordømmelser af samtidens jøder, standser Anders. Han undlader alt dette – vel af den simple grund, at det ikke var aktuelt i Danmark, hvor der endnu ikke fandtes jøder.

Joederne og de kristne.book Page 21 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

21

Det første danske antijødiske skrift (1516) Josef Pfefferkorn (ca.1469 – ca.1523), som var opvokset hos en onkel, som var rabbiner, konverterede fra jødedom til kristendom (1504), fik fornavnet Johannes og fast ansættelse ved en katolsk institution, Skt. Ursula i Köln. I samarbejde med franciskanere indledte han nu et ihærdigt missionsarbejde i Sydtyskland for at få andre jøder til at foretage samme skridt. I sine polemiske skrifter lokkede, truede og angreb han jøderne og hævdede, at de var farlige for de kristne. Det, han især blev kendt og berygtet for, var kravet om, at jøderne skulle udlevere alle deres rabbinske skrifter til de kristne øvrigheder, så de kunne blive destrueret. Det lykkedes ham at få dette gennemført i et vist omfang – han skulle personligt have hentet 168 skrifter i synagogen i Frankfurt a. M. – men der rejste sig også en protestbølge imod dette. Hele opgøret blev også betragtet som et opgør mellem den traditionelle katolske teologis mænd, skolastikerne, og humanismens repræsentanter, selvom nyere forskere har hævdet, at der i holdningen over for jødedom og jøder ikke var den store forskel mellem disse to parter.

Johs. Pfefferkorns skrift Libellus de Judaica Confessione [En lille bog om den jødiske bekendelse, 1508] blev i 1516 oversat og udgivet på dansk af Poul Ræff, som besynderligt nok gav skriftet en latinsk titel, Nouiter in lucem data: iudeorum secreta [For nylig bragt frem i lyset: jødernes hemmeligheder]. Danmark var på den tid kirkeligt og kulturelt en provins af Tyskland, og med dette skrift fik danskerne nu, tilmed på deres eget modersmål, et direkte indblik i en af de aktuelle bevægelser i det tyske rige: kirkelige kredses kamp mod jøderne. Hertil kom, at den danske oversætter og udgiver var en fremtrædende person i kirke og samfund. Magister Poul Ræff (død ca.1533) var broder til Hans Ræff, den sidste katolske biskop i Oslo stift, blev kannik i Københavns kollegiatkapitel og var i 1508 Københavns Universitets rektor.

Poul Ræff var den første danske mand, som ejede og drev et bogtrykkeri, og her udgav han officielle kirkelige bøger.

I bogens to første afsnit gives der en fremstilling af ritualer, skikke og bønner, som anvendes i jødiske hjem og synagogen i hele bodstiden, dvs. forberedelsestiden i hele måneden Elul (august) over nytårsaften og nytårsdag

Joederne og de kristne.book Page 22 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

22

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

(Rosh Hashanah) og de efterfølgende ni bodsdage frem til forsoningens dag (Jom Kippur). Det er hævet over enhver tvivl, at læseren her får en række konkrete oplysninger om disse emner. Han gengiver vigtige bønner som morgenbønnen Vor fader, vor konge (Albino Malkenu) og Alenubønnen.

Men der er naturligvis ikke tale om, at forfatteren vil give en objektiv, informativ fremstilling. Tværtimod. Gang på gang afbryder han sin redegørelse med indskudte bemærkninger og kortere eller længere kommentarer af stærkt polemisk indhold. En grundtanke hos ham her er den påstand, at der er stor forskel på almindelige, troende jøder og rabbinerne. Sidstnævnte har nemlig indført en mængde skikke og ritualer, som har ført bort fra Bibelens indhold. Fx bemærker han under omtalen af Tashlikceremonien – man ryster kjortelen over rindende vand for at overføre til fiskene årets syndige handlinger – at det er en grim vane og vildfarelse, som de ikke kan finde noget som helst sted i Det Gamle Testamente og ej heller i hellige mænds eksempler, men de bygger her udelukkende på deres bog, som de kalder Talmud og på andre falske, løgnagtige sammenstillinger og digtninger, som deres rabbinere og ypperste mænd har samlet og fundet på (10). Forfatteren oplyser også, at jøderne afviser treenighedslæren og stadig venter på Messias.

Forfatteren kan desuden forklare, at grunden til, at de ikke tror på den kristne lære, er deres ondskab (14) og det forhold, at de ikke forstår de bibelske tekster. Beskrivelserne af de mange ritualer skal tjene det formål at spotte og latterliggøre jøderne. Dette gælder ikke mindst Kapparotceremonien – den syndsoverdragelsesritus, hvor familiefaderen svinger tre gange over hovedet en hvid hane for mændene og en hvid høne for kvinderne, citerer nogle skriftsteder og overfører årets syndige handlinger til den, hvorefter den slagtes og gives til de fattige. Også den symbolske piskning med 39 slag kommenterer forfatteren barsk: de får disse slag i den mening, at hvis der endnu er nogen synd i dette menneske, da skal den uddrives på denne måde af hans bagdel, og derefter anser den pågældende sig for at være fuldstændig ren, pur og befriet for al synd (12). Alle bønner er blottet for forståelse og mening, eller jøderne beder om rigdom og hævn over de kristne. Derfor er de blevet straffet og adspredt af Gud, og det vil vare ved, indtil de bliver kristne, og derfor er der intet folk, som er mere usselt og bedrøveligt.

Joederne og de kristne.book Page 23 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

23

Forfatterens hensigt er at få jøderne omvendt til kristendommen, og han anfører tre midler: man kan bespotte og latterliggøre jødernes ceremonier overalt, så vil de vendes fra deres onde veje og hen til den kristne tro. Et andet middel er at forkynde Guds Ord for dem, og desuden skal man fratage dem de talmudiske skrifter. I dennes ondskab er jøderne simpelthen værre end djævelen selv. Desuden bruger jøderne megen tid på at udtænke måder, hvorpå de kan skade de kristne på deres timelige besiddelser, og de beder ofte Gud om at hjælpe dem med at undertrykke de kristne. I denne ondskab betjener de sig bl.a. af åger. Forfatteren opfordrer derfor øvrighederne til at landsforvise jøderne, og – modstridende – at tvinge dem til at arbejde korporligt i deres ansigts sved og at overvære kristne prædikener. Men øvrighederne skal være meget forsigtige med at døbe jøder, for de er gennemgående hyklere, og det er som regel pengebegærlighed, som motiverer dem til at lade sig døbe. (28.

45).8 Den danske oversætter og udgiver, Poul Ræff, skriver på bogens titelblad, at denne latinske bog er oversat til dansk, så alle nu kan sætte sig ind i alle de hemmeligheder, som de grimme jøder foretager indbyrdes både i deres jødetempel og i deres huse. Han råder dem til at holde sig væk fra jødedom og jøder, fordi kontakt med dem vil medføre sjælens fortabelse, og som formål for udgivelsen nævner Poul Ræff, at almindelige, dvs. ulærde, kristne mennesker her kan lære at forstå, at de skal fly og sky de grimme jøder, og at de kristne kan lære, hvordan de kan gendrive jøderne og straffe dem for deres vildfarelser. De danske læsere fik her på deres eget sprog for første gang et heftigt antijødisk skrift, hvor jøderne blev fremstillet som latterlige, overtroiske, vildførte af deres egne rabbinere, fjender af katolsk tro og fromhedsliv, gerrige, hyklere, ja direkte farlige både for kristentroen og for det verdslige samfund. Poul Ræff opfordrede myndighederne til at leve op til deres ansvar som folkets ledere.

8. Henvisningerne gælder originalskriftet i Det Kgl. Bibliotek, København. Det er upagineret. Jeg lader side 1 være den, som indeholder træsnittet, som foregiver at fremstille Pfefferkorn.

Joederne og de kristne.book Page 24 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

24

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

Ill. 1 I Pfefferkorns latinske skrift Libellus de Judaica confessione, Nürnberg 1508, vises bl.a. det ritual, hvor den bodfærdige får 39 slag. Han skildrer også, hvorledes kristne mennesker bliver nødt til at sørge for de tændte lys på forsoningsdagen, da jøderne ikke selv må dette. Han viser, hvorledes de gejstlige lyser velsignelsen med hænderne for øjnene, medens menigheden vender sig bort.

Joederne og de kristne.book Page 25 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

25

Jødedom og jøder i den kirkelige kunst Den direkte tilegnelse af de nævnte bøgers indhold var selvsagt forbeholdt det mindretal af befolkningen, som kunne læse og havde råd til at købe bøger. Det store flertal var henvist til de gejstliges mundtlige forkyndelse, de gudstjenestlige handlinger – og til billedlige fremstillinger. Det, som blev sunget og bedt, læst ved altrene og forkyndt, levede også i billedlige fremstillinger i de kirkelige genstande, i bøgers omslag og illustrationer, på messeklæderne, i kalkmalerierne, lofternes og væggenes udsmykninger, vinduernes glasmalerier, på altertavler. Billedfremstillingernes væsentligste funktion var en forkyndelse, som skulle understøtte den mundtlige prædiken, liturgien, formaningen, og den skulle gøre direkte indtryk på beskueren, fx gennem billeder af Kristi lidelse og død og af dommedags- og helvedesskildringer.

Disse udsmykninger var ganske vist kunst, men ikke for kunstens egen skyld.

Det var brugskunst. Også ad denne vej søgte kirken at påvirke mennesker til bestemte opfattelser af jødedom og jøder, og kirken kunne også her være særdeles barsk i den antijødiske polemik.

På danske kalkmalerier fra middelalderen træffer man flere eksempler på, hvorledes jøder blot står som tilskuere til Jesu gerninger eller som tilhørere til hans ord. De karakteriseres med det symbol, som man almindeligvis anvendte i den europæiske kirkekunst, når man ville fremhæve en mand som jøde, jødehatten, en spids hat med kort skygge, eller med en rundpuldet hat eller en hat med en “stilk” øverst. På de rekonstruerede kalkmalerier i Jelling kirke vises jødiske mænd som tilhørere til Johannes Døbers prædiken, de bærer alle spidse eller runde jødehatte. Begge slags hatte ses også på de jøder, som er tilskuere til korsbæringen på Tamdrupbillederne fra slutningen af 1000tallet. Josef fremstilles flere steder med en spids jødehat, og i Vilslev kirke (ca.1250) kirke står jøder med spidse hatte afventende, måske diskuterende, i porten ved Jesu indtog i Jerusalem. Men mange andre steder viser malerne modsætningen mellem Jesus og andre jøder, idet de viser foragt, had og vrede.

I Sindbjerg kirke er beretningen om Jesus og kvinden, som blev grebet i hor (Johs 7,53-8,11), dramatisk fremstillet (ca.1200). Jøder med hatte, som nær-

Joederne og de kristne.book Page 26 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

26

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

mest er en blanding af spidse og rundpuldede hatte, står truende med sten i hænderne. De kan være i færd med at kaste dem mod kvinden og/eller mod Jesus. Jøderne som fjendtlige fremstilles naturligvis især i forbindelse med Jesu lidelse og død. På mange billeder vises det, at det var jøderne, som torturerede og henrettede Jesus. På de i 1980 fremdragne kalkmalerier i Hinge kirke bærer den ene af de ubehagelige bødler jødehat, og i Strøby kirke ser man hæslige mænd i stribede dragter forsynet med jødehatte, og de piner Jesus under korsbæringen og tynger korset ned. Maleren af korsbæringsscenen i Kongsted kirke (ca.1440) har vist en mand med spids jødehat, som går foran Jesus, der slæber korset. Manden har trukket hoserne ned ad benene. Ved at fremstille den jødiske mand med bar bagdel, har maleren vel villet vise, hvorledes jøderne udtrykte deres allerstørste foragt for Jesus. Tilmed bærer den jødiske mand i den ene hånd nogle nagler og en kurv, hvor værktøj som hammer og andet, som skal bruges ved korsfæstelsen, sirligt er anbragt. I Biersted kirke (slutningen af 1300-tallet) deltager en mand med jødehat i torturen. Tendensen til at lade bødlerne ved torturen af Jesus udelukkende være jøder – og ikke romerske soldater – er i øvrigt kendt i den europæiske middelalderlige kirkekunst, ligesom vi også i det forudgående har set den i litteraturen. Et højdepunkt i denne “judaisering” ses på korsbæringsbilledet i Sorø kirke, hvor soldaterne ved hjælp af spidse hatte er fremstillet som jøder, selvom de er klædt og udrustet som romerske soldater. Et motiv, som ses på nogle altertavler er den spottende jøde. I Holmstrup kirke ses i korsbæringsscenen (slutningen af 1400-tallet) ved siden af Maria og Johannes en mand med spids jødehat, forsynet med en “stilk” i toppen. Med begge hænder trækker han i den åbne munds mundvige enten for at pifte ad Jesus eller for at gøre en foragtende gestus. Der er endvidere bevaret eksempler på den tungerækkende jøde, tydeligst på altertavlen i Bregninge kirke, hvor han rækker tunge ad den besvimede jomfru Maria, som støttes af Johannes.

I den danske middelalderlige kirkekunst er der bevaret en række fremstillinger af det fra det øvrige Europa velkendte Ecclesia-Synagoga-motiv. Under analyserne af kalkmalerierne i Råsted kirke (ca. 1125-1140) har kunsthistorikere både påvist en stærk engelsk indflydelse og påpeget den nære sammen-

Joederne og de kristne.book Page 27 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

27

hæng mellem kirkens liturgiske spil og disse kalkmalerier. I midtpunktet hænger Kristus på et stort kors, og omkring ham står to grupper mænd. På den højre side er der to mænd næsten lige så høje som korset. Den ene med rund hue holder en bøjet gren. Den anden mand bærer en spids jødehat.

Desuden står under korsets tværarm en kortere mand, den blinde Longinus, som stikker sin lanse op i Kristi højre side. På Kristi venstre side står fire mænd. En af dem bærer en rund hue med kant, holder et sværd op mod skulderen, højre arm holder han i talegestus. Dette skal sikkert være høvedsmanden, der som den første vidnede, at Kristus var Guds søn. De øvrige tre, sikkert de mænd, som knuste røvernes ben, bærer løftede køller, og den forreste og den bageste bærer spids jødehat. Mændene med jødehatte nærmest korset holder fat i to stiger, som er sat op til korsets tværarme. På stigen til højre står en lille bøddel, og på den venstre korsarm rider en lille bøddel. Begge slår med hamre nagler i Jesu hænder, og den højre bøddel bærer den spidse jødehat. Endelig står ved korsets fod på venstre side også en lille bøddel, som skal til at slå naglerne i Kristi fødder. Flere scener af Jesu lidelse og død er således beskrevet på én gang. De handlende personer skal opfattes som repræsentanter for modtagelse eller afvisning af Kristus, og det har åbenbart været vigtigt for maleren at lade jøder deltage aktivt ved korsfæstelsen. Kunsthistorikeren Lise Gotfredsen har fortolket billedet sådan, at Longinus skal tolkes som Ecclesia, kirken, og den lille nagleslager ved korsets fod som Synagoga, jødedommen, og hun sætter dette i forbindelse med hele kirkens billedfrise, som kulminerer med billedet af den opstandne Kristus med korslammet under sine fødder og Kristus som overrækker nøglerne til Peter og bogen til Paulus.

Således fremtræder hele billedprogrammet som en stærk forkyndelse af Kristi liv og soningsdød, af kirkens sejr over jødedommen. Den jødiske nagleslager ved korsets fod er også blevet tolket som figuren iudeus infelix, den ulykkelige jøde, dvs. en figur, som symboliserer, at den ulykkelige skæbne, som nu hviler over jøderne, skal føres tilbage til deres korsfæstelse af Jesus.9

9. Kalkmalerier kan findes på www.kalkmalerier.dk og www.kalkmaleriinfo.natmus.dk

Joederne og de kristne.book Page 28 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

28

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

Et af de smukkeste og mest ejendommelige kunstværker fra den danske katolske middelalder er det såkaldte Gunhildkors, skåret af hvalrostand (ca.

1160). Korsets ejer har været Gunhild, datter af kong Svend III Grathe (konge 1146-1157), og det har som et håndkors været en del af denne kongedatters ceremonielle udstyr. Kunstneren, Liutger, har åbenbart haft kontakt med den kunst, som udfoldede sig i det tysk-romerske kejserrige under Henrik Løves storhedstid (ca.1150-1180), og man antager, at det var biskop Elias, kongens kansler, som stod bag eller i hvert samarbejdede med kunstneren om korsets billedprogram og tekster. Billederne og ordene på korsets for- og bagside danner en helhed og udgør en magtfuld forkyndelse om kristendommen som den eneste sandhed. Kun den kan formidle det sande og evige liv i modsætning til jødedommen, som fører til fortabelse og evig død i helvede.

På korsets forside har der oprindelig været ophængt en Kristusfigur, som nu er forsvundet. Øverst i midten ses nu en udskåret korsglorie, og den latinske indskrift ovenover lyder IHS NAZARENVS REX IUDEORVM (Jesus nazaræeren jødernes konge). På den øverste korsendes runde medaillon er udskåret en figur, som symboliserer livet, en dronningeskikkelse med en opslået bog i venstre hånd. Ordet VITA (liv) står skrevet i den, livets bog. I højre hånd bærer hun en blomstrende gren, og med en finger peger hun over mod bogen. Modsætningen til dette er den runde medaillon i den lodrette korsendes bund, hvor en skikkelse ligger og krummer sig sammen i en kiste.

Låget er lukket ned over skikkelsen, som dækker ansigtet med hænderne, og på kisten står skrevet MORS (død). I medaillonen i højre korsende står en dronningeskikkelse med en vajende, udglattet sejrsfase, hvis stang er et kors.

Foran sig holder hun i begge hænder en opslået bog, hvorpå der står ECCLESIA SANCTA (den hellige kirke). Hun står rank og rolig og stirrer hen mod – den nu forsvundne – Kristusfigur i midten. I medaillonen for enden af venstre korsarm ses en sammensunken kvindeskikkelse, som fortvivlet river sig i sit hår med den ene hånd, og den anden fører hun op til det nedbøjede hoved. Hun vender ryggen til Kristus i midten, og foran hende er der en opslået bog, som er faldet ned. På den står SYNAGOGA. I modsætning til kvindefiguren, som forestiller kirken og til andre figurer på korsets to sider, har hun ingen pupiller. Hun er blind. Der er således nøje sammenhæng

Joederne og de kristne.book Page 29 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

29

mellem den sejrende kirke og livet foroven og overensstemmelse mellem den fortvivlede og forblindede synagoge og døden forneden, og denne forkyndelse af kristendommens sejr over jødedommen understreges også demonstrativt af indskriften foroven: Jesus nazaræeren jødernes konge. Denne forkyndelse fortsætter på korsets bagside, hvor der citeres fra Luk 24,39, Matt 25,34, Matt 25,41, Luk 16, 22-24, alt sammen for at vise, at fordømmelsen af den rige mand, hans anbringelse i helvede og hans evige død også gælder jøder nu, når de afviser Jesus som Kristus.

På de såkaldt gyldne altre fra 1200-tallet er der adskillige steder fremstilling af jøder som Jesu bødler. Det gælder Tamdrupalteret, Sahlfrontalet, frontalerne fra Broddetorp, Borgbjerg og Års. På Sindbjergfrontalet ses kirke-synagoge-motivet. Det samme er tilfældet på Sahlfrontalet. På en trone i midten sidder Kristus, og på hans venstre side står synagogefiguren, kun klædt i et usyet gevandt, som lader hendes højre arm og bryst være blottet. Hun er bundet for øjnene, hendes krone falder til jorden, og lansen, som hun holder i højre hånd, vender spidsen nedad. Hun vender sig væk fra Kristus. Beskueren forstår ganske jødedommens nederlag, men kunstneren har ønsket at udtrykke budskabet endnu tydeligere: ved siden af synagogeskikkelsen står Moses. Han holder en skriftrulle, har grebet hendes hånd, og sammen må de to, besejret og forstødt, vandre bort fra tronen med Messias, som har Helligåndens due anbragt over sig og korslammet, symbolet på hans offerdød og sejr, under sig. Der er noget hjælpeløst og opgivende og ynkeligt over den halvnøgne, blinde synagoge-kvinde, som famlende med stokken må ledes væk.

Endnu en markant fremstilling af kirke-synagoge-motivet skal nævnes.

Der var ret faste traditioner for, hvilke kalkmalerimotiver, man kunne anbringe i kirkens forskellige arkitektoniske partier. Korbuen dannede overgangen mellem det helligste rum med hovedalteret og skibet, hvor menigheden befaldt sig. Ved alteret foretog præsten offerhandlingen, messens højdepunkt, og på korbuen maledes ofte Kains og Abels offerhandling, menneskehedens første offer til Gud. Også korslammet kunne males her, Kristus på korset som Guds offerlam, soningsofferet for menneskeheden.

Men i korbuen (sydvangen) i Spentrup kirke (ca. 1200) har man ikke villet

Joederne og de kristne.book Page 30 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

30

Ill. 2 Kirke/synagoge motivet i Spentrup kirker (ca. 1200).

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

nøjes med et kalkmaleri af korslammet, men man udvidede fremstillingen, så det gengav det teologiske opgør mellem kirken og synagogen. Maleren har samlet sig om messeofferet. I korbuens top ses Guds lam med glorie om hovedet, bærende et kors, symbolet på Jesu offerdød på korset.

På den ene side står Maria og Johannes sørgende, og på den anden side står to kvindefigurer, symboliserende kirken og synagogen.

Sidstnævnte har bind for øjnene, står i en vigende stilling med hovedet bøjet til den ene side. En krone er faldet af hendes hoved og er undervejs mod jorden. Kvinden er jævnt klædt i en ensfarvet dragt med et slag over. Ved siden af står den kvinde, som symboliserer kirke, iklædt en smuk, lys, mønstret lang kjole. Ovenover bærer hun et slag, broderet med liljer, et dronningeskrud. Hun har en krone på hovedet og stirrer opad. Synagoge-kvin-

Joederne og de kristne.book Page 31 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

1. JØDER I KIRKENS BØGER OG KUNST

31

den stikker et langt spyd ind i lammets bryst, og dette forårsager, at blodstråler løber ned, og de opfanges i en kalk, som kirke-kvinden holder op under lammets bryst med begge hænder. Under de to kvinder ligger en sammenkroget slange, men det er kun kirke-kvinden, som med den højre fod træder på slangen. Netop på korbuen skal det således magtfuldt demonstreres, at den gamle pagt, jødedommen, er afløst af en ny pagt, kristendommen. Blodet fra Kristi soningsdød, som nu formidles gennem præstens offerhandling under nadveren ved alteret, tilhører kirken. Jødedommen er forblindet, besejret, den har mistet tegnet på magt og herlighed, kronen. Derfor er det også kun kirken, som har overvundet slangen, ondskaben og døden. Dette har jødedommen netop ikke formået. Et særligt aspekt knytter sig også til billedet: jødedommen troede, at den kunne dræbe Guds offerlam, Kristus, men resultatet blev tværtimod, at han led soningsdøden, som nu gennem den stadig gentagne offerhandling i messen kommer menneskeheden til gode. Samtidig lider jødedommen nederlag, hvilket vises ved det brudte spyd.10 Kirke-synagoge-motivet findes også på andre kalkmalerier, i en bog fra 1200-tallet, på et alterbords fodstykke fra 1400-tallet.

10. Danske kalkmalerier, 1175-1275, 110-111. 150-141.

Joederne og de kristne.book Page 268 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

268

8. FOLKEKIRKEN OG JĂ˜DERNE (1849 TIL CA. 1900)

Joederne og de kristne.book Page 329 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

KILDER OG LITTERATUR

329

11. K ILDER OG LITTERATUR

[Forkortelser: IMT: Indre Missions Tidende; ISR: Israelsmissionen (Tidsskriftet); MTA: Mosaisk Troesssamfunds arkiv, Rigsarkivet; RA Suppl: Supplikprotokollerne i Danske Kancelli, Rigsarkivet; WA: Martin Luther: Werke. Kritische Gesamtausgabe Bd. 1 ff, Weimar 1883 ff. WABr: smst. Briefe] Generelle fremstillinger: Når intet udgivelsessted nævnes, er det København. Fr. Battenberg: Das Europäische Zeitalter der Juden, I-II, Darmstadt 1990.- Erik Henriques Ring: Danmarks jøder – en kronologi (Hallelujah 4), 2009.- A.D. Cohen: De mosaiske Trosbekjenderes Stilling i Danmark forhen og nu, 1837.- Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. , Sv. Cedergreen Bech (red.) bd. 1 ff, 1979 ff.- Encyclopaedia Judaica, 1-16, Jerusalem 1978.- Encyclopaedia Judaica, 1-10, Berlin 1928-1934.- Mirjam Gelfer-Jørgensen (red.): Dansk jødisk kunst – jøder i dansk kunst, 1999.- H. Graetz: Geschichte der Juden, Bd. 1-11, Darmstadt 1998.- Harald Jørgensen (red.): Indenfor murene. Jødisk Liv i Danmark 1684-1984, 1984.

Kap. 1.

Martin Schwarz Lausten: Kirke og synagoge. Holdninger i den danske kirke til jødedom og jøder i middelalderen, reformationstiden og den lutherske ortodoksi (ca. 1100 - ca.

1700). Zusammenfassung in deutscher Sprache, 1992, 2.oplag 2000, 15-156.Martin Schwarz Lausten: Danmarks kirkehistorie 3. udg., 2004 (= A Church History of Denmark, Aldershot 2002, 3-82). Gesta Swenomagni regis et filiorum eius (ca.

1120), i: Vitae Sanctorum Danorum, ed. M. Cl. Gertz, 1908, 77-137.- Hans Olrik: Danske Helgeners Levned, I, 2. oplag, 1968.- Kommenteret oversættelse til dansk: Esben Albrechtsen: Kong Svend Magnus’ og hans sønners bedrifter og kong Knud den Helliges Lidelseshistorie, i: Tore Nyberg o.a. (red.): Knuds-Bogen, Odense 1986, 2152. Det antijødiske aspekt omtales dog ikke der.- Gotfred af Ghemen: De 15 Steder, hvor Vor Herre led sin Pine (1509), H.O. Lange (udg.): Jesu Passionsvandring, facsimileudg.1915. Christiern Pedersens danske Skrifter, udg. C.J. Brandt og R. Fenger,

Joederne og de kristne.book Page 330 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

330

KILDER OG LITTERATUR

2, 1851,271-414. Om Christiern Pedersen, se Martin Schwarz Lausten: Reformationen i Danmark, 2. oplag 2002, 14-15.176.180. Karl-Martin Nielsen, Alfred Otto, Jens Lyster (udg.): Middelalderens danske Bønnebøger I-V, 1945-1982. Anne Riising: Danmarks middelalderlige prædiken, 1969. Christiern Pedersens postille i hans danske Skrifter I-II, 1850-1851. Diplomatarium Danicum I. Række, 5. bind (12111223) 1957, nr. 29 (latin), på dansk i Danmarks Riges Breve, samme signatur, 1957.Sten Ebbesen (red.): Anders Sunesøn, 1985.- Sten Ebbesen & Laurentius Boethius Mortensen (ed.): Andreae Sunonis Filii Hexaemeron, 1985.- Anders Sunesen: Hexaëmeron gengivet på danske vers af H.D. Schepelern. Med efterskrift af oversætteren og Jørgen Pedersen, 1985.- Nouiter in lucem data: iudeorum secreta, ed. Poul Ræff, 1516.- Johs. Pfefferkorn: Libellus de Judaica Confessione, 1508.- Hans-Martin Kirn: Das Bild von den Juden in Deutschland des frühen 16. Jahrhundert, dargestellt an den Schriften Johannes Pfefferkorn (Texts and Studies in Medieval and Early Modern Judaism, vol.3) Tübingen 1989.- Avner Shamir: Christian Conceptions of Jewish Books.

The Pfefferkorn Affair, 2011.- R. Edelmann: Dansk Bog om Antisemitismen, i: Jødisk Samfund 22. Aargang, 1948, 10-11.- Ulla Haastrup: Die romanischen Wandmalereien in Råsted, i: Hafnia. Copenhagen Papers in the History of Art, 1972, 69.138.- Lise Gotfredsen: Råsted kirke. Spil og billede, 1975. Harald Langberg: Gunhildkorset.

Gunhild’s Cross and Medieval Court Art in Denmark, 1982.- Harald Langberg: Gyldne Billeder fra Middelalderen, 1979.-Vagn Poulsen o.a. (udg.): Dansk Kunsthistorie I, 1972. Poul Nørlund: Gyldne Altre, 1926.- Ulla Haastrup og R. Egevang (red.): Danske kalkmalerier. Senromansk tid, 1175-1275, 110-111 (Bodil Franck).

150-151 (Sidsel Plathe). Ulla Haastrup: Jødefremstillinger i dansk middelalderkunst, i: Mirjam Gelfer-Jørgensen (red.): Dansk jødisk kunst –Jøder i dansk kunst,1999, 111-167. Erik Petersen: Ut nocte uiantes…Nogle noter om Sunesen og Skabelsen, i: Præsteforeningens Blad 50/1985, 917-924.

Kap. 2.

Martin Schwarz Lausten: Kirke og synagoge (se under kap. I), 157-375.- Wilh. Maurer: Die Zeit der Reformation, i: K. H. Rengstorf u. S. von Kortzfleisch (Hgg.): Kirche und Synagoge I, München 1988, 363-407. En norsk oversættelse af At Jesus Kristus var jøde i Sigurd Hjelde o.a. (udg.): Martin Luther, Verker i Utvalg, IV, Oslo 1981, 1-33. Martin Stöhr: Luther und die Juden, i: Evangelische Theologie 20.Jg, 1960, 157-182. Mark U. Edwards jr.: Luthers last Battles, Leiden 1983, 115-142.

231-235. Martin Brecht: Martin Luther III, Stuttgart 1987. Luther: Eine Vermahnung wieder die Juden (15/2 1546), WA 51, 194-196.- WABr.- Bjarne A. Madsen: Luthers forhold til jøderne, historisk og teologisk belyst, Specialeafhandling, Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet, 1990.- Hans Tausen: Postil I-II, facsimile-

Joederne og de kristne.book Page 331 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

KILDER OG LITTERATUR

331

udgave ved Bj. Kornerup, 1934. Petrus Palladius: Librorum Moisi, qui sunt fons doctrinæ ecclesiæ, explicatio brevis et ad usum piorum accomodata, Wittenberg 1559 (Det Kgl. Bibliotek, København, LN 1264).- Johs. Bugenhagen: Die Historie des leydens vnd der Aufferstehung vnsers Herrn Jhesu Christi aus den vier Euangelisten…vleissig zusammen bracht, Wittenberg 1526.- Martin Schwarz Lausten: Johann Bugenhagen.

Luthersk reformator i Tyskland og Danmark, 2011.- Norbert Buske (Hg.): Johannes Bugenhagen, Historie des lydende unde opstandige unsers Heren Jesu Christi, Berlin 1985.- Peder Tidemand: Hierusalems iemmerlige Forstøring og Ødelæggelse, 1539.Peder Tidemand: Passio, eller Historien om Christi Jesu vor Frelseris pine og død.

Predicket af Vito Theodoro i Nornberg, 1556.- Peder Palladius: Alterbog, i: Lis Jacobsen (udg.): Peder Palladius Danske Skrifter III, 1916-1918.- Peder Tidemand (?): Historien om Christi Jesu vor frelseris pine og død aff den Hellige Scrifft. Met herlige skøne Figurer oc merckelige Bøner, 1556.- Elementale Ebraicum…a Iacobo VVilhelmio Nestvuædensi Dano,Wittenberg 1569.- Bjørn Kornerup (udg.): Hans Tausens oversættelse af De fem Mosebøger (1535), facsimileudg. 1932.- Martin Schwarz Lausten: Københavns Universitet 1536-1588, i: Sv. Ellehøj og L. Grane (red.): Københavns Universitet 1479-1979, I, 1991. Mark U. Edwards jr.: Luthers last Battles, Leiden 1983.- Jesper Langballe: Luthers grovhed og vor tids vulgaritet, Kristeligt Dagblad 3/ 11 1999. Eric Gritsch: Martin Luther?s Antisemitism: against his better judgment, Michigan 2012 Kap. 3.

Martin Schwarz Lausten: Kirke og synagoge (se under kap. 1), 376-482.- Christian Gerson: Der Jüden Thalmud fürnembster Inhalt vnd Widerlegung in zwei Bücher verfasset. Gera 1607.-Martin Schwarz Lausten: Danmarks kirkehistorie 2004, 140-147.

162-168.- Jesper Brochmand: Universæ Theologiæ Systema, I-II, 1633.- Jens GlebeMøller: Jesper Brochmand, i: Ellehøj og Grane 1980 (se under kap. 2) 130-141.Peder Winstrup: Epigrammatum libri tres, Jena 1632, 591-597.- J.P.Jacobsen og R. Paulli: Danske Folkebøger fra 16. og 17. Aarhundrede I, 1915, LXIII-LXXVII, 181189. 227-267. Erik Dal: Ahasverus in Dänemark. Volksbuch, Volkslieder und Verwandtes, i: Festschrift zum 75. Geburtstag von Erich Seemann, hg. von Rolf Wilh. Brednich (Jahrbuch für Volksliederforschung 9. Jg.) Berlin 1974, 144-170. Morten Thing: Jerusalems skomager i Danmark, i: Rambam. Tidsskrift for jødisk kultur og forskning 10, 2001, 58-77. - Erik Sønderholm (udg.): Dansk Barokdigtning 16001750 (Københavns Universitet. Institut for nordisk filologi. Lærebøger og kompendier 3) I, 1969, 382-385. II, 1971, 213-216. Aage Blomberg Fasmer: Jens Steen Sehested.

Digteren. Officeren. Godsejeren, i: Fynske Aarbøger IV, Odense 1950-1952, 1-79. Jacob Worm: Jesu Klagemaal over Judas og jøderne, 1680. Erik Sønderholm (udg.): Ja-

Joederne og de kristne.book Page 332 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

332

KILDER OG LITTERATUR

cob Worms Skrifter I, 1966, 261-275. II, 1971, 223-228. III, 1971, 131-196. Det udtalte antijødiske aspekt nævnes ikke i analyserne. Peter Brask (udg.): Golgotha paa Parnasso, I-II, 1973. Ejnar Thomsen: Barokken i dansk Digtning, 1971, 87-97. Erik Sønderholm: Dansk Barok 1630-1700, 1974, 121-123. 174-175. 180-181. Grammaticæ Hebrææ libri duo… Auctore Cunrado Aslaco Bergensi, Hafniæ 1606. Niels Pedersen Aurilesius: Musæ Hebræorum Hafniæ Danorum familiarius inter se colloquentes, seu colloquia Hebræa, in gratiam juniorum evulgata, 1628. Blandt de teologer, som optræder som forfattere af sådanne dissertationer og skrifter fra Københavns Universitet er mænd som Jacob Worm, Thomas Bang, Joachim Ludwig Reimer, Georg Ursin, Laurids Thura, Niels Poulsen Schandorph, Georg Witzleben, Henrik Lemmiche og Hans Bartholin. J. Lindbæk: Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660-1676, 1-2, 1909, 24-129. Martin Schwarz Lausten Kirke og synagoge 409-424. Wandals betænkning er aftrykt i Th. Lyby Christensen: Hans Wandals remonstration, i: Kirkehistoriske Samlinger 1980,115-135. Ole Degn: Stænder og socialgrupper i Danske Lov, i: Ditlev Tamm (red.): Danske og Norske Lov i 300 år, 1983, 60. Hans Baggers skrivelse i L. Helveg: Den danske Kirkes Historie efter Reformationen, I, 1857, 502-503. S. Birket Smith (udg).: Kjøbenhavns Universitets Matrikel 1. bind, 1611-1667, 1890, 47.- Th. Hauch-Fausbøll: Jødernes Færden og Ophold i den danske Stat i det 17de Aarhundrede, i: Tidsskrift for jødisk Historie og Litteratur, 2, 1919-1921, 106-120. Claus Rasch’ betænkning er aftrykt i K. Carøe: Da Claus Rasch vilde lave Ghetto paa Christianshavn, i: Tidsskrift for jødisk Historie og Litteratur, 1, 1919, 103-116. Per Katz: Jøderne i Danmark i det 17. Århundrede, 1981, 83-86. L. Helveg: Den danske Kirkes Historie efter Reformationen I, 1857.Kap. 4.

Vigtige utrykte kilder: Landsarkivet for Sjælland, Kbh.: Sjællands Stifts Bispearkiv og div. kirkebøger; Københavns Stadsarkiv: Magistratens resolutionsprotokoller, kopibøger og kollegiebreve, div. år. Rigsarkivet: Danske Kancelli, D, 1699-1771, Sjællandske registre og indlæg; Kancelliets Breve; Kancelliprotokoller; Supplikprotokoller, div. år; Kbh. universitets arkiv, Det teologiske Fakultet. Det Kgl. Bibl., Kbh.: H. Guldberg: Det store Seculum.

Trykte kilder og litteratur: Martin Schwarz Lausten: De fromme og jøderne. Holdninger til jødedom og jøder i Danmark i pietismens tid (1700-1760), 2000.- Michael Hartvig: Jøderne i Danmark i tiden 1600-1800, 1951.- Fogtman, L. m. fl. (udg.): Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660-1870, 1786 ff.- Chr. Giessing: Tychoniana, 1770.- E.Pontoppidan: Sandhed til Gudfrygtighed, 1902.-M.L. Nathanson: Historisk Fremstilling af Jødernes Forhold i Danmark, navnlig Kjøbenhavn, 1860.- Poul Thestrup: The Standard of Living in Copenhagen 1730-1800,

Joederne og de kristne.book Page 333 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

KILDER OG LITTERATUR

333

1971.- Bent Blüdnikow (red.): Fremmede i Danmark. 400 års fremmedpolitik (Odense University Studies in History and Social Sciences Vol. 104), Odense 1987.F.J. Lütkens: Collegium Biblicum, 1715.- Fr. Petersen Wessel: Der geistlich tode Jude,1721; Die gifftige Quelle des Talmuds, 1724.- J.Lorck: Beyträge zu..Kirchengeschichte, II, 1, 1759.- Bent Blüdnikow: Jøderne i Danmark. En historisk oversigt, i: Mirjam Gelfer-Jørgensen (red.) 1999, 21-45.- O. Nielsen: Kjøbenhavn paa Holbergs Tid, 1884. O. Nielsen (udg.): Københavns Diplomatarium VII-VIII, 1886-1887.O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse, 6. Deel, 1892.- A.D. Cohen 1837.H.L. Hirsch: Det jødiske Trossamfund i Fredericia, Fredericia 1896.- Harald Jørgensen (red.) 1984.- E. Chr. Boldig: Schlechte Hoffnung, 1696.- Johs. Buxtorf: Synagoga Judaica, Basel 1641.- Karin Weinholt: Jødedommen, en Udfordring, 1997.- Hans Joachim Schoeps: Philosemitismus im Barock. Tübingen 1952 (Oliger Paulli).- E. Ewald: Det Gamle og Nye Testamentes Herlige Harmonie, II, 1745.- Den eneste sande…Visdoms Kilde, 1752.- E. Pontoppidan: Sandhed til Gudfrygtighed, 1737.Henrik Gerner: Nogle Merkværdigheder, som angaaer Henric Gerner, 2. opl., 1777.Martin Edelmann: Eden i den rabbinske litteratur, 1978.- Z. Frankel: Die Eidesleitung der Juden in theologischer und historischer Beziehung, Dresden 1847.- Philipp Jacob Spener: Christliches Bedencken wegen der Anstalten zur Bekehrung einiger Juden, i: Theologische Bedencken IV, Halle 1702, 87-99.- Chr. H. Kalkar: Israel og Kirken.

Historisk Overblik over det gjensidige Forhold indtil de nyeste Tider, 1881.- J.F.A. de le Roi: Die evangelische Christenheit und die Juden, Leipzig 1884.Kap. 5.

Martin Schwarz Lausten: Oplysning i kirke og synagoge. Forholdet mellem kristne og jøder i den danske Oplysningstid (1760-1814), 2002, oplysninger om utrykte kilder der.- D. Rubin: Historisk-pragmatisk Fremstilling af den Kjøbenhavnske israelitiske Menigheds Gudstjeneste med særlig Hensyn til den for Tiden stedfindende Reformbevægelse, 1850.- Israel Soldin: Die Königliche Gewalt. Ode und Cantate, 1773.- Salomon og Fischer 1914.- Abraham Gedalia: Heilige Rede des Geistlichen der Hoch-Teutschen Juden-Gemeinde…,1789; Exegetische Gelegenheitsrede nach gedämpfter Feuersbrunst…, 1794. Nathanson 1860.- Johs. Werner: Gedalia og hans Forfædre, 1933.P. Hampton Frossel: Københavns synagoger gennem tre hundrede år, 1987.- Repræsentanterne for den jødiske Menighed…til deres Medborgere, 1813.- Jens Glebe-Møller: Struensees vej til skafottet. Fornuft og åbenbaring i Oplysningstiden, 2007.- Johann David Michaelis: Mosaisches Recht, 1-6, Göttingen 1770-1775.- Alexander Altmann: Moses Mendelssohn. A biographical Study, Alabama 1973.- Chr. Wilhelm Dohm: Über die bürgerliche Verbesserung der Juden, Berlin 1781.- Øjvind Andreasen (Hg.): Aus den Tagebüchern Friedrich Münters I, 1937; Aus dem Briefwechsel

Joederne og de kristne.book Page 334 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

334

KILDER OG LITTERATUR

Friedrich Münters I, 1944.- Frederik Christian Scheffer: Fandens Tale til Smauserne, 1771.- Andreas Wøldike: Prædikener med flere kortere aandelige Taler, I. II, 1794.

1802.- NN: Min Stemme i Anledning af Dagens Stridsskrifter, 1796.- J.H.Schou (red.):Chronologisk Register over kgl. Forordninger, VIII, 1795.- Frederik Christian Gutfeld: Taler over de sædvanlige Søndags-Texter, I, 1799; Tale holden i Carolineskolen, 1812.- Nic. Edinger Balle: Vor Herres og Frelsers Jesu Kristi…Regiering i Himlen…,1804; Tale i Caroline-Skole d. 28de October 1813, 1813.- Joachim Meyer: De danske synagoger, i: Mirjam Gelfer-Jørgensen (red.) 1999, 179-223.- Chr. Villas Christensen: Den litterære Jødefejde 1813, i: Museum. Tidsskfrift for Historie og Geografi, 1890, 129-168.- L.L. Albertsen: Engelen Mi. En bog om den danske Jødefejde. Med en bibliografi af Bent W. Dahlstrøm, 1984.- D.G. Moldenhawer: Afhandling om den Indflydelse de Jøderne i Spanien tilstaaede Rettigheder…havde (Det Skandinaviske Litteratur-Selskabs Skrifter II) 1806, 122-146.- C.F.v.Phiseldeck: Om de jødiske Nations…Forhold,1817.- Thomas Thaarup: Moses og Jesus, eller om Jødernes og de Christnes intellektuelle og moralske Forhold, 1813.- Otto Horrebow: Jødernes Krønike, 1813.- Chr. Bastholm: Den jødiske Historie fra Verdens Skabelse til Jerusalems sidste Ødelæggelse, I-III, 1777. 1782.- N.F.S. Grundtvig: Til Fædrenelandet om dets Tarv og Fare, i: N.F.S. Grundtvigs Skrifter i Udvalg, udg. G. Christensen og Hal Koch, 2, 1941, 24-50.- Balthasar Münter: Labor ipse voluptas. En præken…1813.Gottleb Euchel: Til evig Fred, 1813.- St.St. Blicher: Bør Jøderne taales i Staten?, 1813; Bedømmelse over Skrivtet Moses og Jesus, 1813.Kap. 6.

Disse og andre bekendelsesskrifter er gennemgået i De fromme og jøderne 2000, 596605 og i Oplysning i kirke og synagoge 2002, 571-589.

Kap. 7.

Martin Schwarz Lausten: Frie jøder? Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra Frihedsbrevet 1814 til Grundloven 1849, 2005. A.S. Ørsted: Af mit Livs og min Tids Historie, 3. bd., 1855.- Bent Blüdnikow og Harald Jørgensen : Den lange vandring til borgerlig ligestilling, i: Harald Jørgensen 1984, 13-85.- Fr. Battenberg: Das Europäische Zeitalter der Juden II, Darmstadt 1990.- Th. Thaarup (overs.): Om Jødernes Fordringer paa tysk Borgerret, 1816.- H.C. Michelsen: Høistfornøden…Advarsel, 1827.- H.C. Wosemose (overs.): Om Forskjellen mellem Jøder og Jødedom og om dettes Tilintetgjørelse som nødvendig for Tydskernes Velstand og Characteer, 1816.C.F. v. Phiseldeck 1817(se kap. 5).- Niels Blicher: Betænkninger om den jødiske Nation og dens Foreening med os Christne, 1819. J. Langballe: Niels Blicher. En 1700-tals præst, hans betydning for søn, sogn og fædreland, 2000.- A. Syskind (udg.): Jøderne som

Joederne og de kristne.book Page 335 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

KILDER OG LITTERATUR

335

danske Borgere. En samling Aktstykker, 1897.- Bent Christensen og B. Blüdnikow: Politiet og jødefejden i København 1819, i: Politihistorisk Selskab, Årsskrift 1982, 4 38.- B. Blüdnikow: Jødeuroen i København 1830, i: Historie. Jyske Samlinger Ny Række, XIV, Aarhus 1981-83, 633-650.- Jens Rasmussen: Jødefejden og de beslægtede uroligheder, 1819-20, “Indledning til den store scene”? i: Kirkehistoriske samlinger 2010, 131-165.- Naomi Feuchtwanger-Sarig: Danske Toravimpler, i: Mirjam Gelfer-Jørgensen (red.) 1999, 383-434.- Karin Kryger: Jødisk gravmælekunst i Danmark, smst. 229-263.-Isaac Noa Mannheimer: Prædikener holdne ved det mosaiske Troessamfunds Andagts-Øvelser i Modersmaalet, 1819; Prædikener til Confirmationen, utrykt, RA. MTA. Esaias Levison: Kortfattet Forklaring over Lærebogen i Religion for Ungdommen af den mosaiske Troesbekjendelse , 1825.- Israelitisk Bønnebog paa Hebraisk og Dansk, 1833.- Mirjam Gelfer-Jørgensen: Synagogen som bygningsværk, i sammes (red.) 171-177.- Joachim Meyer: De danske synagoger, i: smst. 179-223.- A.A. Wolff: Agenda for det mosaiske Troessamfunds Synagoge i Kjøbenhavn…, 1883.- Bone Falch Rønne: Samling af Prædikener, 1.- 2. Deel, 1819; Anden Aargang af Prædikener, 2. Deel, 1824.- J.P. Mynster: Kirkelige Leiligheds-Taler, I, 1854.- E. Mau: Prædikener over Jesu Christi Lidelseshistorie, Odense 1847.- Bruce H. Kirmmse: Kierkegaard, Jødedommen og Jøderne, i: Kirkehistoriske Samlinger 1992, 77-107.- Peter Tudvad: Stadier på antisemitismens vej.Søren Kierkegaard og jøderne, 2010.- H.C. Michelsen: Tale holden i Præmie-Selskabet…1814.- C.H.Visby: Tale og Cantate ved…Præmieselskabet, 1843.- Georg Simon: Præmieselskabet for den jødiske Ungdoms Anbringelse, 1999.- Kolderup-Rosenvinge (red.): Kgl. Forordninger XXIII. Deel, 1844.- Hans Jensen: De danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848, I-II, 1931.- Tidende for Forhandlingerne ved Provinsialstænderne for Nørre-Jylland.- Roskilde Stænder-Tidende .- J.P. Mynster: Prædiken…ved Aabningen af Provindsialstændernes Forsamling, 1835.- Emil Clausen: Jøde og Kristen, 1923.- B.F.Rønne: Samling af evangeliske Fortællinger, 1821.- J.P. Mynster: Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual, 1839.- T. Algreen-Ussing (udg.): Kgl. Reskripter og Resolutioner, VII. Deel, 1814 ff.- Chr. H. Kalkar: Israel og Kirken,1881; Mindeblade om…M. Delbanco, 1848.- N. Bundgaard: Dr. Christian Kalkars Betydning…,1951.- Harald Jørgensen: C.N. David, I, 1950.- Poul Borchsenius: Historien om de danske jøder, 1968.Kap. 8.

Martin Schwarz Lausten: Folkekirken og jøderne. Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra 1849 til begyndelsen af det 20. århundrede, 2007, oplysninger om utrykte kilder der.

H. Matzen og Johs. Timm (udg.): Haandbog i den danske Kirkeret 1891.- A. A. Wolff: Hvad har den jødiske Religionsskole virket under sin tolvaarige Bestaaen? i: Den

Joederne og de kristne.book Page 336 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

336

KILDER OG LITTERATUR

jødiske Religionsskole (udg.): Hvo er Borgen for Jødedommens Vedligeholdelse?, 1865, 11-21.- Johs. Kok: Det hellige Land og dets Nabolande i Fortid og Nutid, 1878.- N.G. Blædel: Udvidet Confirmations-Undervisning, 1876.- Morten Bredsdorff: Digteren Goldschmidt og Grundtvig. Et opgør om nationalitet og danskhed, i: Grundtvigstudier1974, 26-50.- C. Kragballe: Til det gamle Israel! i: Kirkelig Samler.

Tidsskrift 2, 1856, 89-91.- Martin Schwarz Lausten: ”Lammets Livgarde”. C.C.J. Asschenfeldt-Hansen, jøderne og bibelkritikken, i: Dansk Teologisk Tidsskrift 1/2006, 2942.- C.Kalkar: Nyere Religioner, i: Theologisk Tidsskrift 1874, 7-33. 302-305.- H.L. Martensen: Den christelige Ethik, 1-3, 1871-1878, bd. 2: Den sociale Ethik, 1878.

A.A. Wolff: Talmudfjender. En Genmæle mod de seneste Angreb paa jøderne og Jødedommen, 1878.- N.F.S. Grundtvig: Christenhedens Syvstjerne, i: G. Chrstensen og Hal Koch (udg.): N.F.S. Grundtvig. Værker i Udvalg, 6, 294-390; Kirkespejl, i: H. Begtrup (udg.): N.F.S. Grundtvigs udvalgte Skrifter, 10, 1909, 80-362.- Thyge V. Kragh: Grundtvigs Syn paa Israel, 1971.- Grundtvig: Svar paa Hr. Goldschmidts Udfordring til Danskheden, i: Danskeren 44/1849, 689-697.- Erik Møller: Grundtvig som samtidshistoriker, 1950.- Th. Skat Rørdam: Historisk Oplysning om Den Hellige Skrift, 1866; Naadens Aar. En Aargang Prædikener, 1900.- H.E. Meyling: Jøder og Kristne, Odense 1894; Kampen mellem Jøder og Kristne, Odense 1896.- Vilh. Beck: Fra Livets Kilde. En ny Postille, 1881.- C.C.J. Asschenfeldt-Hansen: Israel efter Kjødet, 1894; Fra Guldgruben. En Bibelforklaring, 1-8, 1894-1904.- C.A. Axel Skovgaard-Petersen: Landet, hvor Kilderne sprang. Rejserids og Pilgrimstanker fra Det hellige Land, 1-2, 1933.- C.H. Scharling: Menneskehed og Christendom, I-II, 1872-1874; En Pilgrimsfærd i Det Hellige Land, 1876.-A.S. Poulsen: Prædikener holdte i Christiansborg Slotskirke, 1896; Prædikener holdte i Roskilde Domkirke, 1901; Den jødekristelige Bevægelse i Syd-Rusland (Smaaskrifter til Oplysning for kristne) 1886.- Jødefolket i Nutiden, Odense 1893.-Kai Kjær-Hansen: Josef Rabinowitsch og den messianske bevægelse, Århus 1988.- A. A. Wolff: Lærebog i den israelitiske Religion, 1862; Til Belysning af…Bornemanns Udtalelser, 1864; Sendebrev til..Hr..Madvig, 1864; Endnu nogle Ord til Belysning af..Bornemanns sidste artikel, 1864.- J.A. Bornemann: I Anledning af Lovudkastet angaaende Jøders Edsfæstelse, i: Evangelisk Ugeskrift, 2. Række, 1864, 177-189. 225-240. 289-301.- Forordnet Alterbog, 1901.- Den danske Alterbog, 1992.- Tidsskriftet Israelsmissionen.- Fr. Torm: Vor Vidnepligt, i: Isr.4/1906, 49-50.I. Fauerholdt: Missionssindet, smst. 2/1906, 18-22.- Gisle Johnsen: Hvorfor har Kirken en Jødemission?, smst. 4/1909, 53-55.- G. Skagested: Israelsmissionen og Menigheden, smst. 7/1933, 152-153.-Inge Hofman-Bang: Gudstjeneste for Israelsmissionen, smst. 10/1912, 145-149. 7/1913, 113.- Chr. Kalkar: Missionen iblandt Jøderne, 1868.- F.F. Munck: Israelsmissionen, i: Fra Bethesda 2/1895,29. I. Hofman-Bang: For og imod Israelsmissionen, Aarhus 1911.- A. Torm: 50 Aars Arbejde for Israel,

Joederne og de kristne.book Page 337 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

KILDER OG LITTERATUR

337

1935.- Dansk Missions-Sangbog for Hedninge- og Israels-Missionen, 6. oplag, 1920-.

Philemon Petri: Jødekristnes Forbund, i: Isr. 6/1907, 92-93.- Gisle Johnson: Kristustroende Jødedom, smst. 10/1928, 199-206.- Abraham Scheradsky: Foreningen af jødekristne i Danmark, smst. 2/1928, 42. A. Torm: Fra de jødekristnes Forening, smst. 11/1933, 230-231; smst. 11/1936, 236-237. I. Fauerholdt: Om Jødedaab, smst. 4/1909, 57-60.- Peter Krag: Israelsmissionen, i: Den indre Missions Tidende 29/1883, 449. Missionen blandt Israel, i: Dansk Kirketidende 6/1880, 94-99.- S. Constantin-Hansen: Israelsmissionen, i: Danskeren, III, Kolding 1880.- NN: Betragtninger over ”Missionen blandt Jøderne”, 1868.- H.J. Hansen: Israels Land og Folk i Brydningstiden, 1927, Jøders og Kristnes indbyrdes Forhold i Nutidsbelysning, Middelfart 1929.- J.P. Mynster: Blandede Skrivter 2, 1853.- Benjamin Balslev: Daabens Stilling i Missionsarbejdet, Isr. 7/1928, 151-157.- I. Hofman-Bang: Døbte Jøder og den kristne Menighed, smst. 9/1928, 182-186; Lidt om Tidspunktet for en Jødes Daab, smst. 12/1934. Interview med Carl H. Melchior, Berlingske Tidende 6/11 1913.Omvendelse til Jødedommen, i: Folkets Avis d. 31/10 1913.Kap. 9.

Generelt til hele kapitlet: Martin Schwarz Lausten: Jødesympati og jødehad i folkekirken. Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra begyndelsen af det 20. århundrede til 1948, 2007.- Om de utrykte kilder, se smst. 481-482.- Tine Bach: Mellem drøm og virkelighed. Dansk zionisme 100 år, 2003.- Sofie Lene Bak: Dansk antisemitisme 1930-1945, 2004.- Dr. Boreas alias A. Malling:Den brændende Tornebusk. Et Bidrag til Forstaaelse af Jødespørgsmaalet, 1942. Poul Borchsenius: Historien om de danske jøder, 1968; To Veje, 2.udg. 1976.- R. Bøgebjerg: Jødisk Aand, 1917.- Lauritz Carlsen: Jødefaren. De verdensberygtede Jødiske Protokoller, 1920.- Emil Clausen: Jøde og kristen. En Bog om Jødernes Historie og Aandsliv og Israelsmissionen, 1923.- Søren Eigaard: ”Frø af ugræs…” Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti 1930-34, Odense 1981.- Øjvind Foss: Antijudaisme, kirke og misjon, Oslo 1994.- Max Friediger: Theresienstadt, 1946.- Mirjam Gelfer-Jørgensen (red.): Dansk jødisk kunst. Jøder i dansk kunst, 1999.-Jesper Vang Hansen: Højreekstremister i Danmark 1922-1945, Odense 1982.- Th. Herzl: Den jødiske stat, oversat af Inger Gudmundsen, med forord af Ben Gurion, 1955.- E. Thostrup Jacobsen: Somom intet var hændt. Den danske folkekirke under besættelsen, Odense 1991.- Jødedom og Kristendom. Tre Foredrag af V. Ammundsen o.a., 1917.- John T. Lauridsen: Dansk nazisme 1930-45 – og derefter, 2002.- Martin Schwarz Lausten: Danmarks kirkehistorie, 3. udg., 2004.- Hans Palle Lohmann: Dansk Folkefællesskab 1936-1942. En fascistisk, nationalistisk og idealistisk bevægelse, 1984.- Anders Malling: Dobbelt Front. Prædiken ved Danmarks nationalsocialistiske Arbejder-Partis Aarsstævne i Toftlund, Haderslev 1933; Ideens Tjenere.

Joederne og de kristne.book Page 338 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

338

KILDER OG LITTERATUR

Prædiken ved Danmarks nationalsocialistiske Arbejder Partis Aarsstævne, Christiansfeld 1934; Nationalsocialismen og Kirken, Fredericia 1935.- Malling 1942, se Boreas.- Marcus Melchior: Levet og oplevet. Erindringer, 2. udg., 1965.- A. Brandt Pedersen: Adolf Hitler og den nationale Revolution, 1933.-Michael Mogensen (red.): Antisemitisme i Danmark?, 2002.- H.H. Nissen: Højskolen og Nazismen, i: Højskolebladet 28/1934, 349. Max Schornstein: Festprædiken i Anledning af Hundredaars-Jubilæet holdt ved Konfirmationshøitideligheden i Synagogen d. 29.

Marts 1914, 1914.- Ledetråd ved undervisningen i Den jødiske Religion. 2. udg. 1958.

Hans Sode-Madsen (red.): ”Føreren har befalet!” Jødeaktionen oktober 1943, 1993; I Hitler-Tysklands Skygge. Dramaet om de danske Jøder 1933- 1945, 2003.- T. Svenstrup og V. Helk: Det mosaiske Troessamfund i København, registratur, 1993.-Fr. Torm: Jødefolket og Verdensmissionen, 1939.- Morten Thing: De russiske jøder i København 1882-1943, 2008.Kap. 10.

Poul Borchsenius: To Veje. En bog om jødedom og kristendom, 2. udg. 1976.

Joederne og de kristne.book Page 339 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

REGISTER

339

12. R EGISTER (Da stort set alt foregår i København, er dette stednavn ikke optaget her. Hvor stednavne på kirker, bygninger og gader ikke oplyses, er det København).

Abel 29 Abell, Kjell 92 Abraham, patriark 34, 41, 83, 98, 197, 262 Abraham, Levin 109 Abraham, Sara 262 Abrahams, Golde Lorie 76 Abrahams, Salomon 76 Ahasverus 55 Alexander, Leyher (Wessel) 158 Alexander, Michael Solomon 199 Algreen-Ussing, T. 203 Altmann, Alexander 126 Altona 71, 83, 90, 116, 119, 129, 144, 145 Ammundsen, Valdemar 286, 298 Amsterdam 56, 83, 144 Anchersen, Matthias 96 Andersen, Aage H. 281, 290, 298, 302 Andreasen, Øjvind 126 Argentina 274 Arius 41 Aron 265 Aron, Judithe 145 Askov 286, 299 Aslakssøn, Barbara 51, 61 Aslakssøn, Cort 61 Asminderød 131, 132

Asschenfeldt-Hansen, C.C.J. 229 Augustin, Aurelius 10, 41, 52 Aurilesius, Niels Pedersen 51 Bach, Ernst Klitbo 298 Bagger, Hans 60 Baggesen, Jens 153 Bak, Sofie 283, 284, 288 Balfour, A.J. 275, 277 Balle, Nic. Edinger 125, 134-137, 141, 144-149 Balslev, Benjamin 264, 283, 289 Bang, J.P. 287 Bardenfleth, G. 319 Barmen 280, 282 Barth, Karl 282 Bartholdy, Christian 315, 317 Bartholdy, Georg 300, 301, 316-318 Bartholin, Caspar 61 Bartholin, Hans 90, 91 Basel 258, 275 Bastholm, Chr. 125, 137, 144, 151, 152 Baun, Chr. 307, 321 Beck, Vilh. 228, 229 Behr, Israel 77, 92, 102 Behrends, Else 110, 111 Bendix, Abraham 91, 92 Bendix, Salomon 91

Joederne og de kristne.book Page 340 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

340

Benjamin, Joseph 76 Bennewitz, G. 107, 107 Bentzen, Aage 290, 293 Berlin 119, 126, 129, 162, 196, 199, 272, 287 Bernadotte, Folke 313 Bernstorff, A.P. 124 Bernstorff, Johan H. E. 123 Berntz, Efraim 145 Best, Werner 303 Bethlehem 169, 304 Betsajda 254 Biering, Claus Peder 132 Biersted 26 Bille, Elisabeth 61 Bindslev, Alfred 280 Birch, Andreas 185 Birch, D.S. 194 Birkedal, Vilh. 212 Blechingberg 236 Blicher, Niels 164 Blicher, St. St. 166 Bliddal, Anker 300 Bloch, Jørgen 141, 145 Bloch, Ludvig 202 Bloch, Tønne 146 Bluhme, Johs. 106, 107 Blædel, N.G. 220-225, 228 Boas, Sophus 292 Boldig, Ernst Chr. 79-81 Bologna 18 Borchsenius, Otto 208, 298 Bording, Frede 288 Boreas, dr. 296 Borg, Anna 292 Borgbjerg 29 Bornemann, J.A. 238, 240, 242 Bornemann, Henrik 83

REGISTER

Bournonville, August 208 Brand, Uffe 293 Brandes, Ed. 301 Brandes, G. 224, 233, 248, 275, 278, 279, 287, 294, 301, 319 Brandt, C.J. 12, 258, 286 Brecht, Bertold 285 Brecht, Martin 37 Bredebro 282 Bredsdorff, Ruth 308 Breininge 26 Bro, Vagn 280 Brochmand, Jesper 52-54, 61 Broddetorp 29 Brodersen, Paul 290 Brorson, H.A. 85 Brunøe, H. 279 Brønshøj 75 Buchholz, Fr. 150, 151, 153 Bugenhagen, Johann 41, 44, 45 Buhl, Frants 245 Bukdahl, Jørgen K. 286 Bundgaard, Niels 205 Buntzen, Andreas 186 Bülow, A. 248, 300 Bützow, H.C. 138 Bøgebjerg, R. 279 Callenberg, Johann H. 82, 103, 105 Cantor, Fr. Chr. 62, 63 Cantor, Heiman Isac 186 Cantor, Isac Levin 186 Cantor, Moses 104 Carlsen, Lauritz 279 Caroline Mathilde, dronning 124 Carolineskolen 128, 133, 134, 136, 179 Carøe, K. 64 Caseres, Samuel de (Gomez) 56

Joederne og de kristne.book Page 341 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

REGISTER

Charlotte Amalie, prinsesse 101 Christensen, Marie 318 Christensen, Th. Lyby 58 Christian III 39, 41, 47 Christian IV 56 Christian VII 120, 124 Christian VIII 198 Christian X 311, 319 Christian, kronprins 101 Christian, Carl 99 Christiansen, C.P.O 318 Christiansborg slotskirke 92, 131, 232 Christianshavn 57, 63, 94 Christianshavns kirke 64 Clausen, Emil 250, 264, 276, 289 Clausen, Frits 281, 283 Clausen, H.N. 189 Cohen, Joseph Gerson 207 Cohn, A.D. 184 Cohn, Abraham Moses 77 Cohn, Isac 264-266 Cohn, Lovise 264-266 Colbjørnsen, Christian 124 Constantin-Hansen, S. 258, 259 Cramer, J.A. 110, 111 David, Aron Anton 205, 206 David, C.N. 205, 206 David, Israel 59 David, Jonas 203, 204 David, Joseph 205 David, konge 33, 83, 169, 179, 180 David, Marcus 77 Davidsen, Louise 206 Dehn, Levi Isaac 109 Delbanco, Moses 208, 210 Delbanco, Otto 208 Delbanco, Simon Wilhelm 208

341

Delitzsch, Frantz 245 Dessau, D. 215 Dionis, Albert 56 Dionijsen, Jørgen 99 Dohm, Chr. Wilh. 125 Domitian 41 Dresler, F.C., 207 Dumreicher, J.H. 107 Dürkop, Heinrich 101 Düsseldorf 148 Eckstein, Johann F.(=Levin, Isaac) 158 Edinger, Wilhelm Henrich 147 Edwards, Mark. U. 37 Ege, Richard 313 Ege, Vibeke 313 Eggers, Olga 296, 297 Eibeschütz, Jacob A. 180, 182 Eibeschütz, Jonathan 78 Eibeschütz, Nathan 180 Einarsson, typograf 51 Eisenberg, Anna 61 Eisenmenger, Johann A. 97, 163 Eisleben 37 Ejerslev, M. P. 288 Eleonora Wilh.v. WürttenbergNeustadt 106 Elias, biskop 28 Elias, profet 41 Ellen Birthe 147 Else Holgersdatter 14 Emden, Jakob Israel 78 Emmaus 232 Engelstoft, C.T. 242, 243 Engelstoft, Lauritz 189 England 9, 196, 199, 275 Eriksen, S.C. 277 Esajas 10, 44, 104, 105, 143, 153, 284

Joederne og de kristne.book Page 342 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

342

Euchel, Gottleb 128, 129, 152, 174 Euchel, Isaac Abraham 126 Ewald, Enevold 84-88, 102 Ezekiel, profet 220, 246 Falck, Joseph 109 Falster 48, 112 Farao 85 Farum 170 Fauerholdt, Irenius 250, 264 Feldballe 293 Fenger, Ferd. 212 Fenger, R. Th. 12 Fenger-Eriksen, K. 289 Fibiger, Vilh. 299 Fibiger-Erlandsen, V. 298 Fichte, J.G. 150 Fischer, Josef 59, 121, 303 Fjeldsøe, Chr. 298 Flensburg 62 Fogtman, Laurids 69, 73 Frabe, N. 163 Franck, Martin 202 Frankfurt a. M. 21 Frankrig, 251 Fredensborg 131, 132 Fredericia 57, 59, 72, 75, 77, 86, 105, 106, 116, 117, 175 Frederik, arveprins 124 Frederiksberg 4, 107 Frederiksberg kirke 265 Frederik III 56 Frederik IV 78, 88, 99 Frederik V 123 Frederik VI 124 Fridericia, H.S. 215 Friediger, Max 151, 152, 172, 274, 291, 299, 303, 305, 309-313

REGISTER

Friedrich Christian(=Israel, Jakob) 62 Fries, J.F. 163 Friis, Chr. 61 Frænkel, Louis 269, 275 Fröhling, Charlotte 244 Fuglsang, godset 206 Fuglsang, Niels 203 Fuglsang-Damgaard, Hans 290, 298, 302-311, 313, 322 Fyn 104, 141, 146, 184, 197, 242, 243, 298, 307 Fürst, Israel 59 Fürst, Martin Ludvig 205 Fürst, Moses 120, 126, 129, 205 Fürst, Salomon Daniel 205 Fürst, Samuel 59 Fåborg 117 Gabriel, Magnus 76 Galatz 250 Gammel Strand 59, 179 Garnisons kirke 83, 134, 206, 208, 220 Gedalia, Abraham 122, 123, 175, 176, 179 Gedeløkke, Jens Pedersen 83-84 Geismar, Ed. 283 Geismar, Oscar 298 Gerner, Henrik 84, 86, 87 Gerson, Christian 50 Gerson, Heymann 180 Gethsemane 232 Giese, A.L. 107 Giessen 177 Glud, Søren 55 Gladsakse 205 Glahn, Th. 304, 307 Glenthøj, Jørgen 302 Glückstadt 56

Joederne og de kristne.book Page 343 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

REGISTER

Gnesen 121 Goitin, Hirsch 217 Goldschmidt, Levin 104 Goldschmidt, Meyer Aron 59, 73, 74, 78, 173, 225, 226 Goldzieher, borger 164 Golgatha 55, 301 Gomez, Gabriel 56 Gotfred af Ghemen 10 Gotfredsen, Lise 27 Granada, Isak 103 Gravlund, Th. 280 Grosen, Uffe 299 Grundtvig, N.F.S. 111, 153, 156, 171, 212, 225, 244, 276, 278, 302 Grønholt 131, 132 Grønland 99 Guggenheim, Joseph 126 Guldberg, Hans Hansen 82 Gunhild, prinsesse 28 Gutfeld, Fr. Chr. 132-134 Gøricke, Chr. 206 Göteborg 244 Göttingen 97 Haag 271 Habakkuk, profet 177 Hagensen, A. 278 Hald, Peter Tetens 195 Halle 82, 101, 103, 105, 107 Hamburg 56, 78, 259, 273, 164 Hamel, Glückel von 78 Hammerich, Fr. 171, 240, 244 Hannover, Adolph 189 Hansen, C. 163 Hansen, Chr. Wilh. 132 Hansen, H.J. 259 Hansen, Hans Jacob 280

343

Hansen, Marius 283 Hansen, P.O. 189 Harboe, Ludvig 112, 120, 138-140, 144, 145 Harms, Ludvig 263 Hartvig, Isaac 192 Hartvig, Michael 59 Hass, Ludvig Daniel 198, 259 Hauber, Eberhard 107 Hauch-Fausbøll, Th. 63 Hechsher, Moses 141 Hecht, Marcus 109 Heilbuth, David 147 Helsingør 79, 81, 112, 131, 164, 207 Helligånds kirke 138, 144, 147 Helveg, Ludvig 60 Hennings, August A.F. 126 Henrich, Moses 72 Henrik Løve 28 Henriques, C.B. 303 Henriques, Jeremias 115, 129 Herlev 205 Hermansen, Carl 300, 319 Hermansen, Christen 239 Hersleb, Peder 84, 107, 109, 111 Hertz, Frederikke 205, 207 Herzl, Th. 274, 276 Heuch, J.C. 222 Heyman, Israel 70 Heymann, J.W. 215 Himmerich, Hans 72, 84 Hitler, Adolf 280, 281, 285-288, 293, 319 Hjelde, Sigurd 34 Hoff, Ejner 250 Hoffmeyer, Skat 307, 319-321 Hofman-Bang, Inge 247, 252, 264, 276, 289, 301, 315, 318

Joederne og de kristne.book Page 344 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

344

Hohlenberg, M.H. 189 Holbæk 112 Holdt, Jens 282-283 Holmens kirke, 132, 138, 144, 186, 202, 210, 211 Holmstrup 26 Horserød 299, 302, 309, 310 Holstein, Fr. A. 198 Holstein, Johan Ludvig 123 Holsteinborg 198 Horrebow, Otto 151 Hoseas, profet 87, 98 Hvidberg, Flemming 290 Høegh-Guldberg, Ove 124, 125 Høgsbro, Halfdan 280, 283 Hørsholm 106, 132, 300 Indien 99 Ingeborg Predbjørnsdatter 14 Innocens III 18, 19 Irenæus 223 Isaac, Moses 77 Isak, patriark 98 Isidor af Sevilla 20 Israel 13, 43, 82, 85, 86, 91, 105, 122, 137, 153, 158, 169, 170, 193, 225, 227, 229-232, 244-246, 252, 254, 255, 257, 259, 260, 276, 284, 287, 300, 301, 304, 314, 316-318, 327 Israel, Betty 210 Israel, Jakob (= Friedrich Christian) 158 Israel, Lion 192 Isserles, Moses ben Israel 129 Jachia, Samuel (=Dionis) 56 Jacob, Berent 93, 102 Jacob, Isaac 178 Jacobi, Esther Kalisch 141, 142

REGISTER

Jacobi, Georg Chr. 94 Jacobi, Samuel 128, 141 Jacobsen, E. Thostrup 309 Jacobsen, Wolf B. 273 Jakob, patriark 98 Jelling 25 Jensen, Holger 293, 294 Jensen, Johs. M. 294 Jensen, Kai 306 Jensen, Natalie Koppel 243 Jersie-Solrød 82 Jerusalem 10, 12, 25, 34, 42-45, 55, 77, 97, 133, 151, 153, 167, 171, 199, 229, 230, 232, 254, 255, 259, 275, 276, 278, 300 Johannes, discipel 30 Johannes døber 25, 26, 111, 231 Johanneskirken 253 Johansen, Heiden 99 Johansen, Sv. E. 296 Johnsen, Gisle 248 Josefus, historiker 44 Judas, discipel 10, 11, 57, 220 Juliane Marie, enkedronning 124 Jørgensen, Anders A. 293, 294 Jørgensen, Harald 205, 206 Jørgensen, Jørgen 299 Kain 29, 41 Kalischer, Elias 217 Kalkar, C. H. 205, 210 241, 244, 247, 248, 259, 260, 263, 264 Kalkar, Simon 205 Kall, J. Chr. 96-98, 106 Kall, N.C. 116, 119, 142, 184, 180 Kalkar, Otto 205 Kallman, Isaac 77, 109 Kanaan 79

Joederne og de kristne.book Page 345 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

REGISTER

Kapernaum 254 Karo, Josef 104, 129 Kiel 205 Kierkegaard, P.C. 199 Kierkegaard, Søren 173, 174, 199 Kimchi, David 104 Kina 70 Kingo, Th. 276 Kirmmse, Bruce K. 173 Kjær, Holger 299 Kjær-Hansen, Kai 257 Knud den Hellige 9, 10 Koch, Hal 293, 294, 298 Kochen, A. 206 Kofoed, Wilh. 250 Kok, Johs. 221-225, 228 Kold, Christen 198 Kolding 206 Kongsted 26 Kolderup-Rosenvinge, J.L.A. 189, 192 Koppel, A. 214 Koppel, Bendix 141 Koppel, Nathan 141 Korazin 254 Korsør 132, 133 Kraft, Ole Bjørn 280 Krag, Peter 244, 257, 258 Kragballe, Chr. M. 227 Kragh, Thyge V. 225 Kronborg 79, 131 Krotoschinsky, Rosa 315 Kuhlau, F.R. 179 Krystalgade 164, 181, 273, 311 Kursachsen 37 Kylling, Dagmar 301 Köln 21 Landemærket 270

345

Lange, H.O. 11, 280, 286 Langballe, Jesper 38 Larsen, Frits 316 Larsen, W. 318 Larssen, Lars 186 Lauesen, Marcus 288 Lauridsen, John T. 283 Laursen, Laust Jeppesen 292, 293 Lausten, Martin Schwarz 3, 4, 7, 63, 69, 119, 138, 149, 159, 175, 202, 227, 260, 262, 266, 285, 286, 288291, 299, 307, 321 Leipzig 91, 245, 250 Lembcke, Cai 281 Lerche, Fritz 308, 309 Levi, Abraham Aaron 71 Levi, Jacob 109 Levi, Lazarus 69, 73 Levi, Simon Samuel Mose 71 Levin, Fanny 206 Levin, Gedalia 120, 121 Levin, Isaac (=Eckstein, F.) 144, 158 Levin, Joseph 71 Levin, Joseph Meyer 74, 92, 102 Levin, Jakob Meyer 74 Levin, Lazarus 69 Levin, Sara Bernt 147 Levison, Esaias 176, 180, 216 Levy, Heyman 182 Levy, Hirsch Samuel 77, 106, 120, 140 Levy, Moses 182 Lewenstein, Tobias 271-273 Leyel, Alexander 158 Lindbæk, Johs. 58 Lindhardt, Bent 294 Lindhardt, P.G. 320 Lintrup, Søren 90, 91 Liutger 28

Joederne og de kristne.book Page 346 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

346

Lohmann, H.P. 284, 286 Lolland 48 London 196, 198, 259 Longinus 27 Lorck, Josias 111 Lublin, Samuel 206, 207 Ludwigs, Christian 228 Lundehuskirke 309 Luther, Katharina 37 Luther, Martin 33-62, 67, 75, 79, 80, 84, 89-91, 109, 111, 120, 144, 163, 165, 173, 185, 189, 207, 220, 223, 233, 234, 279, 281, 282, 287, 290, 292, 293, 297, 298, 301, 302, 324 Lwow 250 Lyngby 165, 196 Lyster, Jens 13 Lütkens, F.L. 84-86 Løgstrup, K.E. 298, 320 Løgumkloster 199 Løngangsstræde 93 Læderstræde 59, 94, 104, 116, 121, 139 Mackeprang, H.J.141, 142 Madsen, Peder 16 Magelund, Johs. 300 Maimonides, Moses 104, 129 Malachias, profet 98, 102 Malmstrøm, A. 307 Møller, Aage 288 Malling, Anders 283, 286, 289, 292296, 302 Manitius, Johann A. 104, 106 Mannheimer, Isac Noa 179, 180 Marcher, Hansine 250 Margolinsky, Axel 303 Marheinike, Ph. 263

REGISTER

Maria, Jesu moder 10-12, 14, 15, 16, 26, 30, 35, 37, 53, 300, 304 Maribo 13 Mariboe, Moses Levin 141 Marr, Wilh. 278 Martensen, H.L. 210, 221, 224, 225, 228, 231, 240, 241, 243, 244, 279, 286, 292, 302, 320, 324 Matthews, Basil 251 Mau, Edv. 170, 171, 227 McCaul, A. 223 Meinhardt-Jensen, Hans 293, 294, 302 Melanchthon, Philipp 39, 41 Melchior, Bent 218 Melchior, Carl H. 266, 267 Melchior, Marcus 252, 270, 272, 273, 315, 316, 318, 327 Melchiorsen, Schene 143 Meldola, Moses 210 Mendelssohn, Moses 125-126, 129, 175 Menthels, Martha 110 Meyling, H.E. 226, 287 Meyer, Bronette 148 Meyer, David Amsel 117 Meyer, Israel 93 Meza, Christian Jacob Theophilus de 140 Meza, Jacob (Salomon) de 140, 144 Meza, Juliane Marie de 140 Michaelis, Johann David 97, 175 Michelsen, H.C. 144, 186, 202, 210, 211, 212 Mielziner, Salomon 215 Moisling, Isaac 117 Moldenhawer, D.G. 141, 150, 163 Moltke, Adam Gottlob 124 Monrad, D.G. 235 Moritz, Johan Chr. 198, 244

Joederne og de kristne.book Page 347 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

REGISTER

Mortensen, Oluf 61 Moses, Gedalia 128, 180 Moses, Engel 91 Moses, patriark 29, 41, 85, 102, 136, 150-152, 326 Moses, Salomon 143 Munck, F. 246, 247, 253, 276, 288, 289 Munk, Kaj 291, 292, 307 Mussolini, B. 291 Müller, Hans H. 147 Müller, P.E.180, 182, 185, 190, 195, 212 Mynster, J.P. 167-170, 172, 190, 191, 193, 194, 198-202, 205, 210, 212, 231, 234, 261, 267 Münter, Balthasar 138, 147, 148, 153 Münter, Fr. 125, 126, 141, 142, 165, 176, 177, 197, 202, 204 Møgeltønder 106 Møhl, Knud E. 227 Møllegade 59, 117 Møller, A.P. 306 Møller, H.L. 286 Møller, J. Christmas 280 Møller, Søren 163 Møller, Aage 288 Mønster, P.H. 204 Nachemsohn, Josef 275 Nakskov 76, 112 Napoleon, kejser 154 Nathan (Nyborg) 105 Nathan, Salomon 109 Nathansen, Henri 275 Nathanson, Mendel Levin 115, 121, 123, 127, 128, 136, 162, 179, 208 Naur, Elias 55

347

Nazareth 13, 131, 132, 246, 257, 325 Nedergaard, Paul 282, 283 Neiiendam, Michael 280 Nero 41 Neukirch, Simon H. 180 New York 273 Nicolajsen, Hans 199 Nielsen, Alfred 277, 278, 318, 330 Nielsen, Fredrik 280, 286-288 Nielsen, K.E. 308 Nielsen, Karl Martin 13 Niemüller, Martin 319 Nissen, Henrik S. 288 Noack, C.W. 307 Noah 41, 107 Nordafrika 196 Nordentoft, Johs. 298, 299 Nordtyskland 104 Nyborg 105, 106, 141, 242 Nykøbing Falster 112 Nürnberg 24, 38 Næstved 69, 112 Nørregaard, Jens 302 Odense 104, 106, 145, 164, 175, 226, 307 Ollerup 288 Olrik, Hans 10 Orienten 196 Origenes 223 Oslo 21, 34 Ostenfeld, H. 267 Ostindien 70 Otto, A. 13 Palladius, Peder 39-46 Paludan, Johan Lønborg 186 Paludan, Otto 299

Joederne og de kristne.book Page 348 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

348

Paludan-Müller, J. 185 Palæstina 18, 221, 23-232, 252, 274278, 286, 291, 314, 316-318, 325 Paris 18, 20 Paulli, Holger (Oliger) 83 Paulus 27, 33, 34, 41, 78, 196, 216, 223, 243, 244, 246, 247, 258, 275, 284 Pedersen, Arne Brandt 283, 287 Pedersen, Christiern 11-13, 16, 17 Peter, discipel 27 Petersen, Birthe Sophie 262 Petersen, Erik 19 Petersen, F.C. 189 Petersen, Johann Wilhelm 82 Petersen, Johanne Eleonora 82 Petersen, Niels 287 Petersen, Wilfred 281 Petri, Efraim Ph. 250, 255- 257 Pfefferkorn, Josef 21, 23, 24 Philip, Jacob 71 Philipsen, Rachel 205 Pilatus, Pontius 11, 12, 47, 228 Pilestræde 133, 270 Plum, Fr. 141, 184, 185, 197 Polen 120, 121, 143, 250, 253, 276, 288 Pontoppidan, Erik 84-86 Poulsen, A.S. 232, 233, 266, 267, 276, 288, 289 Prenter, Regin 293, 314 Przemysl 250, 264 Rabinowitsch, Josef 232, 256, 258, 259 Rald, N.J. 304 Randers, 215, 319, 321, 326 Raphael, Jacob 139 Raphael, Joseph 136, 139, 178

REGISTER

Ramme 82 Rasch, Claus 63 Rasmussen, Henry 250, 298, 301, 315 Rasmussen, Janus 318 Ree, Hartvig Philip 185, 186 Rehberg, Brandt 308 Resen, H. P. 51, 61, 62 Reumert, Poul 292 Reuss, dekanesse 106 Reuss, J.F. 105, 106 Reventlow, Chr. Ditlev 90, 124 Reventlow, Ludvig 124 Ribe 16, 82, 96, 306, 307 Richard af St. Victor 20 Ringsted 112 Robert af Melun 20 Rohling, A. 287 Rohn, A.C. 107 Roi, Johs. F.A. de le 245, 258 Rom 11, 19, 79 Rosenkrantz, Holger 61 Rosenkrantz, Iver 76 Rosenstand-Goiske, Peder 125, 132 Roskilde 193-195, 230, 232, 236 Rothe, C. 188 Rothe, Richard 263 Ruben, David 116 Ruben, Seelig 146 Rubin, Marcus 165 Rumænien 250, 264 Rungsted 206, 300 Rusland 232, 249, 253, 257, 258, 269, 272, 286 Rühs, J.F. 162, 163 Ræff, Hans 21 Ræff, Poul 21, 23 Rønne, Bone Falch 165, 167, 196, 212 Rønshoved 288

Joederne og de kristne.book Page 349 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

REGISTER

Rørdam, Gudrun 279 Rørdam, H.F. 42 Rørdam, Th. Skat 226 Rådhusstræde 93 Råsted 26 Råvad, Alfred 280 Sahl 29 Salomon, Abraham 77 Salomon, Daniel 61, 62 Salomon, Golde (Lorie) 76 Salomon, Johs. 62 Salomon, Julius 59 Sandbæk, Harald 287, 307 Scavenius, Erik 299 Schack, Tage 280 Scharling, C.E. 189, 231, 240 Scharling, C. H. 231, 238 Scharling, C. I. 306, 307 Scharper, C.G. 242 Scheel, Holger 76 Scheffer, Fr. Chr. 131 Schepelern, H.D. 19 Scheradsky, Abr. 249, 257 Schimmelmann, Ernst 124 Schlamovits, Moses 249 Schleirmacher, Fr. 263 Schmidt-Phiseldeck, C.F. v. 150, 163 Schornstein, Max 262, 266, 267, 269, 271-274 Schou, H. 69 Schou, Poul 307 Schrader, Johann Hermann 101, 105, 106 Schreiber, Matthias 101 Schrøder, Johan Wilh. 101 Schultz, Stephan 106, 107 Schwarz, Herman 106

349

Schütte, Gudmund 280 Seeboth, Gottlieb 106 Sehested, Jørgen Steen 55 Seidelin, Paul 321 Severinsen, Peter 283 Simon Jøde 72 Simonsen, David 217, 261, 262, 266, 269, 270 Simonsen, Konrad 278, 279 Sinaj bjerg 102, 152 Sindbjerg 25, 29 Sivertsen, Eyvind 316, 318 Sjælland 167, 172, 175, 177, 182, 191, 197, 199, 212, 221, 226, 234, 237, 239, 240, 242, 243, 261, 267 Skamstrup 112 Skovgaard-Petersen, C.A. 230, 277, 318 Skovshoved 308 Skt. Mariæ kirke, Helsingør 131 Skt. Mortens kirke, Randers 326 Skt. Nicolaus 16 Skt. Pedersstræde 145 Skt. Petri kirke 101, 105, 106, 138, 147, 148, 206 Skt. Ursula 21 Skydebjerg-Aarup 298 Skælskør 185 Slagelse 203, 204, 207 Slagslunde 206 Smith, D.P.v. Huth 299 Smith, Birket 62 Smith, Lauritz 138 Smyrna 198 Sode-Madsen, Hans 309 Soldin, Israel 119 Sorgenfrey, Fr. Julius 159 Sorø kirke 26

Joederne og de kristne.book Page 66 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

66

3. JØDISKE BOSÆTTELSER, RELIGIONSFRIHED OG BISKOPPERNES VREDE

Joederne og de kristne.book Page 114 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

114

4. OMVEND JER ELLER GĂ… FORTABT!

Joederne og de kristne.book Page 160 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

160

6. BEKENDELSESSKRIFTER AF OMVENDTE JØDER

Joederne og de kristne.book Page 350 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

350

Spanien 9 Sparring-Petersen, G. 283, 298 Spener, Ph. J. 79-81, 88, 100, 101 Spentrup kirke 29, 30 Stadthagen, Meyer Goldschmidt 74 Steinthal, F.W. 277 Stemann, P.C. 182 Steenbuch, Hans 90, 91, 105 Steenloos, Johs. 82 Stenbæk, Jørgen 282, Stockholm 205 Store Heddinge 131 Streicher, Julius 38 Struensee, J.F. 124, 130 Strøbech, Erik Johs. 294 Stöcker, Adolf 287-289 Suhr, Th. 311, 313 Sunesøn, Anders 18, 19 Svend Grathe 28 Svenningsen, Nils 303, 308 Sverige 122, 273, 304, 308, 326 Sydrusland 258 Sydtyskland 21 Syrien 199, 277 Süss, Dorothea 110 Søe, N.H. 283, 293 Sørensen, Arne 319 Sørensen, Holger 300 Sørensen, Johs. 285 Tabor bjerg 152 Tamdrup 25, 29 Tauler, J. 41 Tausen, Hans 39-43, 45, 48 Teixeira, Manuel 56 Tertullian 223 Theresienstadt 172, 299, 304, 305, 307, 308, 310-313, 322

REGISTER

Thing, Morten 269, 270 Thisted 198 Thye, Matthias 147 Thaarup, Th. 150-153, 162-163 Tidemand, Peder 45, 47 Toftlund 284 Torm, A. 250, 257, 318 Torm, Elisef 315 Torm, Fr. 246, 247, 252, 252, 257, 260, 277, 282, 283, 289, 290, 299, 311, 314, 317, 318 Trankebar 99 Treitel, Moses (=Moritz) 198 Trellund, Johs. 91 Trier, Ernst 186 Trier, S.S. 128 Tryde, E. 186, 190 Tudvad, Peter 173 Tychonius, Chr. Lassen 80, 89 Tychsen, O.G. 142 Tyrkiet 198, 259 Tyskland 9, 21, 38, 50, 52, 55, 104, 125, 140, 143, 150, 162, 164, 177, 181, 196, 199, 266, 280, 282, 282, 285, 288, 291, 293, 304, 315, 319, 320 Tønder 105-107 Uganda 274 Unna, Abraham 207 Unna, Ascher 139, 178 Unna, Joseph Philip 93 Unna, Wolf 104 USA 170, 151 Vajsenhusets kirke 101- 103, 134 Vallekilde 286, 299 Vallø 106, 107, 131

Joederne og de kristne.book Page 351 Monday, March 26, 2012 11:49 AM

REGISTER

Vedsted, H.C. 277 Vellev 293 Viborg 55, 193, 195, 232, 288, 321 Vilslev kirke 25 Visby, Holger 186, 187 Volckersen, Abr. 132 Volf, Stefan 250 Voltaire, F.-M. 124 Vor Frelsers kirke 94, 135 Vor Frue kirke 60, 147, 167, 190, 205 Værløse 170 Wagenseil, Johan Chr. 80, 163 Wallach, Levin Moses 215 Wallich, Arnold Aron Wulff 207 Wallich, Frederikke 207 Wallich, Wulf Lazarus 127, 129 Wandal, Hans 49, 58 Warburg, Frederikke 203 Wessel, Friedrich Petersen 91, 101, 105, 158 Wessel, Horst 283 Wessely, Moses 136 Westfalen 205 Weyse, C.E.F. 179 Widmann, Johann Georg 104, 105 Wien 180, 250 Wilhelmsen, Jakob 48 Winckler, Michael Schalom S. 273 Winstrup, Peder 54 Wittenberg 35, 43, 44, 46, 47, 51, 54, 91 Wolf, Jakob 328 Wolf, Johs. 46 Wolf, Paulus 244 Wolf, Samuel Elkan 144 Wolff, Abraham Alexander 177-183, 186, 189, 190, 194, 212-225, 227,

351

228, 237-242, 244, 260-266, 270, 271 Worm, Chresten 88, 90, 91, 94 Worm, Jacob 55 Wosemose, H.C. 163 Wreschner, rabbiner 215 Wroclaw 217 Wulf, Jakob 143 Wulff, Kalman 77 Würzburg 177 Wøldike, Andreas 131, 132 Wøldike, Marcus 107 Zacharias, profet 98 Zewi, Sabbatai 77, 78 Zion 153, 199, 275, 276, 279 Zürich 39 Ægypten 52, 199 Ælnoth 9, 10 Øllgaard, Hans 307 Øllgaard, N.E. 193, 307 Øresund 301 Ørsted, A.S. 161, 182, 194, 195, 235, 236 Øster Alling 112, 158 Østeuropa 17, 226, 232, 249, 251, 252, 260-263, 269, 272 Østrig 250, 272 Østrup, F.L. 283, 292, 298 Aakjær 207 Aalborg 112, 202, 215, 228, 286, 299, 307 Århus 72, 112, 185, 207, 286, 306, 314, 319, 320 Års 29