Katekumenatet uddrag

Page 1



Elisabet Lindow

Katekumenatet En metodebog om voksnes vej til tro

Eksistensen


Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 1. I ntroduktion til katekumenatet .. . . . . . . . . . . . . . . . . 13 2. P raktiske råd .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 3. V elkomstperioden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 4. V ækstperioden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 5. F ordybelsestiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 6. F ortsættelsens tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 7. K atekumenatets historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 8. K atekumenatet i vores tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 9. B etyder sekulariseringen, at den enkelte bliver mindre religiøs? . . . . . . . . . . . . . 85 10. F ra søgen til nyskabende aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . 93

4 Katekumenatet


Efterskrift om katekumenatet i Danmark af Line Hage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Kvik-katekumenatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 APPENDIX Om liturgierne og voksnes vej til tro . . . . . . . . 121 Flere materialer og metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131

Indhold

5


Forord

N

ogle af de bedste fredagsaftener i bispegården Östrabo var dem, hvor årets katekumener fra hele stiftet kom til sendelses-gudstjeneste i Växjö domkirke. Hver fredag hele året rundt er der aftenandagt i domkirken, hvor man kan komme for at afslutte sin arbejdsuge eller måske indlede weekenden med en gudstjeneste. Denne gudstjeneste er for mange mennesker ugens kirkebesøg. For andre kan det være en særlig anledning, der får dem i kirke. Der plejer gerne at være en fin blanding af forskellige mennesker om fredagen. Netop sådan en almindelig fredagsandagt danner ramme om den gudstjeneste, der markerer afslutningen på et katekumenat. Katekumener fra de forskellige menigheder i stiftet mødes efter endt katekumenatstid til denne sendelses-gudstjeneste, hvor biskoppen sender dem ud i verden såvel som ind i kirkens liv. Det føles rigtigt for både katekumenerne selv og for deres medvandrere fra menighederne (og såmænd også for de vante deltagere ved gudstjenesten), at afslutningen på et katekumenat bliver fejret i domkirkens almindelige fredagsandagt blandt forskellige, tilfældige mennesker, midt i hverdagen. På den måde vedrører biskoppens forbøn for katekumenerne andre og flere end dem

6 Katekumenatet


selv. Udsendelsen af katekumenerne er en åben begivenhed, der naturligt inddrager den lokale menighed ved domkirken og dermed også resten af stiftets menigheder, så katekumenatet bliver velkendt og vedkommende for flere. Efter gudstjenesten bliver alle katekumenerne og deres medvandrere indbudt til en middag i Östrabo, som er en af de største bispegårde i Sverige og bygget til fest og fællesskab. Disse årlige sammenkomster er nogle af de bedste minder, jeg har med mig fra min tid som biskop i Växjö stift. Det, der gjorde disse aftener så særlige, var en stærk oplevelse af forening i vores fælles vandring på vej mod tro. En helt kort præsentation af de enkelte katekumener viser nemlig altid en stor bredde og forskellighed i erfaring, alder og social baggrund. Måske betyder det også noget, at vi samles på en fredag aften, for denne aften er så at sige gået hen og blevet ugens helligste i Sverige. Denne aften holder man fri og er sammen med familie og nære venner. Denne aften skal der herske fred og hygge i velkendte omgivelser. Det er nok også derfor, jeg synes så godt om katekumenatets afslutning i domkirken. Her kan vi mødes uden at kende hinanden i forvejen og alligevel dele dybe erfaringer fra vores liv og føle et meningsfyldt fællesskab med hinanden. Vi har arbejdet med katekumenatet i Växjö stift længe, og vi har gjort os gode erfaringer undervejs. Det har ikke skabt store overskrifter, og der er hverken tale om nogen vækkelse eller stor tilvækst i menighederne. Men så alligevel: Hvert år er 1020 katekumener fra hele stiftet kommet til gudstjenesten, har modtaget biskoppens forbøn og har ladet sig sende ud. Sådan har katekumenatet stille og roligt vundet sig en helt egenartet holdbarhed. Man får ingen hurtige løsninger eller fastlagte svar. Derimod kan man opleve et godt og grundigt arbejde, der hviler på kirkens lokale og globale traditioner. Katekumenatet har åbnet en vej, hvor forskellige mennesker kan følges ad

Forord

7


et stykke på troens vej og støtte hinanden undervejs. Sammen finder de løsninger og svar, der virker for dem, dér hvor de nu er i verden og i livet. Katekumenatet er dåbsoplæring for voksne og nysgerrige mennesker, der søger en trospraksis og et kirkeligt fællesskab. Det burde findes ved enhver kirke på linje med konfirmandforberedelsen for de unge. Jan-Olof Johansson, biskop emeritus

8 Katekumenatet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.