Kirken i Grønland 1900-2000 by Eksistensen

Af samme forfatter: Bristede hjertebånd, Den vestindiske Kirkesag 1904-1917

Erik Balslev-Clausen

Kirken i Grønland 1900-2000 Artikler fra “Meddelelser om Den Grønlandske Kirkesag” med indledning og noter

Til belysning af Grønlands nyere kirke- og samfundshistorie

EKSISTENSEN

Kirken i Grønland 1900-2000 Artikler fra “Meddelelser om Den Grønlandske Kirkesag” med indledning og noter Til belysning af Grønlands nyere kirke- og samfundshistorie Erik Balslev-Clausen © Forfatteren og Eksistensen, 2021 Bogen er sat med Alverata på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-410-0513-3 Omslag: Eksistensen Forsidebilede: De centrale bygninger i det gamle Godthaab: “Annaassisitta Oqalúffia”, “Vor Frelsers Kirke” indviet den 6. april 1849. Opført for midler fra Karen Ørsteds Legat. Med oprettelsen af Grønlands stift i 1993 blev kirken Domkirke for det nye stift. Ved siden af kirken ses den nuværende bispegård, opført i 1848 med to præsteboliger i overetagen og undervisningslokaler til kateket-seminariet i stueetagen. Forrerst i billedet ses den nye seminariebygning fra 1907. Udgivet med støtte fra Den grønlandske Fond Høeghs Fond Chr. P. Hansen og Hustrus Fond VELUX FONDEN Den Faberske Fond

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Siulequt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Den grønlandske Kirkesag 1906-2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Den grønlandske Kirkesag 1906-2000-mut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Forhistorien 1721-1900 (Kort fortalt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Oqaluttuarisaaneq siusinnerusoq 1917-1900 (Naatsumik) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Kalaallit Nunaanni ilageeqarneq aamma atuarfeqarneq 1721-2009 (Naatsumik) . . . . . . 23 Kirke og skole i Grønland 1721-2009 (Kort fortalt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Kalaallit Nunaanni 1900-kkut missaanni pissutsit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Situationen i Grønland omkring år 1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Den københavnske Kirkesag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Købehavnimi Kirkesagi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 “Studenterhjemmet” i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Københavnimi “Studenterhjemmet” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Nogle af personerne bag etableringen af “Udvalget for Den grønlandske Kirkesag” . . . 32 “Udvalget for Den grønlandske Kirkesag”-ip pilersinneqarneranut inuit peqataasut ilaat32 Etableringen af “Udvalget for Den grønlandske Kirkesag” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 “Udvalget for Den grønlandske Kirkesag”-imik pilersitsineq . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Vækkelsesbevægelsen Peqatigîngniat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Den grønlandske Kirkesags videre historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Peqatigiiffik eqeersimaartitsiniartoq Peqatigîngniat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Den grønlandske Kirkesag-ip oqaluttuassartaata nanginnera . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Mødet i Bethesda i København den 4. april 1906 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Københavnimi ulloq 4. apriili 1906-imi Bethesdami ataatsimiinneq . . . . . . . . . . . 45 Grønlands kirkehistorie i det 20. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Vestgrønland 1905-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Knud Balle skriver fra Upernavik: “Grønlands nordligste Præstegæld” . . . . . . . . . . . . 52 C.W. Schultz-Lorentzen skriver fra Godthaab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Frederik Balle skriver fra Julianehaab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Den Grønlandske Kirkesag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Hother Ostermann fortæller om præstearbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 C.W. Schultz-Lorentzen og kateketen Niels Lynge skriver fra Godthaab april 1907 . . . . . 63 Schultz-Lorentzen skriver igen fra Godthaab september 1907 . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Knud Balle skriver om kirkens og kristendommens aktuelle situation i Grønland . . . . . 66 C.W. Schultz-Lorentzen: Vækkelsen i Godthaab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Frederik Balle: Menighedsbevægelsen peqatigîngniat’s stormøde i Godthaab. . . . . . . 69

Erik Jespersen: Konvent i Sydgrønland den 25. juni1913 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 C.W. Schultz-Lorentzen: Førstepræst Knud Wassmann, Frederikshaab . . . . . . . . . . . . 72 Årsmødet i Horsens juni 1914 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Frederik Balle: Seminariet i Godthaab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Frederik Balle: peqatigîngniat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 “Fra Vestkysten” – Mindre meddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Knud Balle: “Gaar peqatigîngniat tilbage?” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Redaktionelt: Krise omkring provstestillingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 C.W. Schultz-Lorentzen: De gamle Overkateketer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Knud Balle: Et 8 Dages Kateketmøde ved Egedesminde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Frederik Balle: Provstens Tilsynsrejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 1721-1921 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Frederik Balle: Seminariet i Godthaab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Frederik Balle: Ordinationen af overkateket Henrik Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Aage Bugge: Kirken i Grønland under 2. Verdenskrig 1940-1945 . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Adelbert Fuglsang-Damgaard: Seminariet i Godthaab under Krigen . . . . . . . . . . . . . 99 L. A. Klausen: Det femte fælleskonvent juli 1943 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Hans Fuglsang-Damgaard: Hilsen til Den Grønlandske Kirkesags venner . . . . . . . . . 105 Aage Bugge: Indtryk fra Rejse i Grønland sommeren 1946 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Fuglsang-Damgaard: Hilsen til Den grønlandske Kirkesags venner . . . . . . . . . . . . . 108 C.W. Schultz-Lorentzen: Udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Angmagssalik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Angmagssalik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Frederik Balle: Angmagssalik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 C.W. Schultz-Lorentzen: Frederik Carl Peter Rüttel 1859-1915, “Østgrønlands Apostel” . . 115 Peter Rosing: Kapellet ved Kap Dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Kârale Andreassen: En tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Otto Rosing: Barndomsminder fra Angmagssalik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Otto Rosing: Brev fra Angmagssalik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Blade af sygeplejerske Sigrid Bugges dagbog september 1916 – september 1917 . . 127 C.W. Schultz-Lorentzen: Angmagssalik (Introduktion af Sigrid Bugge) . . . . . . . . . . . . 127 Af Sigrid Bugges dagbog fra Angmagssalik september 1916 – september 1917. . . . . . . . 128 Kap York [Thule] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Møde om den kommende mission ved Kap York . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Frederik Balle: Kap York . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Knud Rasmussen: Etableringen af “Missionsstationen Nordstjernen” . . . . . . . . . . . . 145 Gustav Olsen: Kap York januar 1910 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Kap-York og Gustav Olsen, 1911 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Gustav Olsen: Beretning fra Kap York . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Missionen ved Kap York . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Gustav Olsen: Tale ved Årsmødet 1914 i Horsens: “I Midmørket” . . . . . . . . . . . . . . . 157 Gustav Olsen: Fra Kap York . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

Fra Kap York . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Kap York . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Kap York . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Brev fra Gustav Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 Knud Rasmussen: Brev med nyt fra Kap York . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Jokum Knudsen: Flytningen af befolkningen fra Thule til Qaanaaq i 1953. . . . . . . . . . 168 Erik Balslev-Clausen: Thule, august 1984 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Knud Rasmussen: FRA VERDENS ENDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Oplevelser med Enok Kristiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Et besøg hos Gustav Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Qissuk (Enkens søn) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Miteq (Edderfuglen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 Den nye tid 1950-2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Pisut nutaat 1950-2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Holger Balle: “Skal “Den grønlandske Kirkesag” tage nye opgaver op?” . . . . . . . . . . . 194 Aage Bugge: Konventet ved Godthåb 1952 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Udvalget for Den grønlandske Kirkesag 1951 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Holger Balle: Grønlandsk menighedsliv i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Mads Lidegaard: Præstekonventet 1962 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 Erling Høegh: Grønlands første kirkedag 5. juli 1964 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Kr. Lauritsen: En hilsen til venner af Den grønlandske Kirkesag . . . . . . . . . . . . . . . 202 Mads Lidegaard: Kirken og Grønlands fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Kristian Lauritsen: Kirkens situation på Grønland i Dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208 Udvalget for Den grønlandske Kirkesag (1972) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 W. Westergaard Madsen: I anledning af Landsprovsteskiftet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Erling Høegh: Der er andet end danskerhad og værtshuse at opleve i Grønland . . . . . 212 Erling Høegh: Tidehverv i grønlandsk kirkesag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 Jens-Chr. Chemnitz: Kirken i Grønland 1977 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 Jens Chr. Chemnitz: Der skrives kirkehistorie i Grønland! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218 Henrik Wilhjelm: Teologi og hjemmestyre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 Herluf Eriksen: Bispevielsen i Nuuk/Godthåb af Kristian Mørch den 16. september 1984 222 Henrik Wilhjelm: Den nye grønlandske præsteuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 Henrik Wilhjelm: Kateketuddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 Meddelelser nr. 123 til 129 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 Robert Petersen: Tale ved Ny Herrnhut-bygningens indvielse . . . . . . . . . . . . . . . . . 228 Kristian Mørch: Kirken i Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 Tage Kampmann: Læreruddannelse i Grønland i 150 år – set i dansk perspektiv. . . . . . 232 Jens-Chr. Chemnitz: Den nye grønlandske bibeloversættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 236 Karsten Fledelius: Overvejelser omkring den grønlandske kirkens situation . . . . . . . 238 Sofie Petersen: Grønlands kirke i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 Relevante årstal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 Lov om Kirke- og Skolevæsen i Grønland af 1. April 1905 . . . . . . . . . . . . . . . . . 255 Til den Danske Menighed – Henvendelsen af februar 1906 . . . . . . . . . . . . . . . . 259 Provster, landsprovster, vicebiskopper og biskopper i Grønland . . . . . . . . . . . . 261 Fortegnelse over forfatterne til artiklerne i bogen: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264

Forord

Siulequt

f “Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken” fremgår det af § 1, at “Den evangelisk-lutherske kirke (Kalaallit Nunaanni Ilagiit) er den grønlandske folkekirke”, og det fremgår videre af § 2 i samme lov, at “Kalaallit Nunaanni Ilagiit er en del af Rigsfællesskabets folkekirke, underlagt Grønlands Selvstyre, og understøttes som sådan af dette”. Med denne formulering fra Selvstyrets lov om kirken er der sat en milepæl i en udvikling i det grønlandske samfund. En udvikling, som tog sin begyndelse for tre hundrede år siden, og en udvikling, som betyder, at kirken i Grønland i dag er en selvstændig evangelisk-luthersk national folkekirke. Kirken i Grønland udgør et stift med egen biskop, tre provstier og 17 præstegæld. Uddannelsen af præster foregår som en bacheloruddannelse i teologi ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og der er tilrettelagt kirkelige uddannelsesforløb for kirkens andre ansatte, kateketer, organister med flere. Gudstjenestelivet samler fortsat den grønlandske befolkning, og det er båret af det grønlandske sprog i forkyndelse, læsninger, ritualer og salmesang, og det samme gælder så vidt muligt undervisning og uddannelse, som det har været tilfældet siden 1721. Det grønlandske samfund, som vi kender det i dag, står i gæld til den udvikling, som er foregået i forbindelse med det kirkelige liv. En udvikling, som gennem det sidste århundrede er sket sideløbende med ændringerne af samfundet fra at være et fangersamfund, som byggede på fangst, frem mod et samfund baseret på fiskeri, industri og et alsidigt erhvervsliv.

ani “Ilageeqarneq pillugu Inatsisartut Inatsisaat nr. 9, 19. maj 2010-meersumi” § 1-imi allassimavoq “Ilagiit lutherikkuusut (Kalaallit Nunaanni Ilagiit) oqaluffiat tassaavoq Kalaallit Nunaanni ilagiit naalagaaffiup tapersersugai”, inatsimmi tassani nangilluni § 2-mi allassimavoq “Kalaallit Nunaanni Ilagiit Naalagaaffeqatigiinnerup iluani ilagiinnut naalagaaffiup tapersersugaanut ilaavoq, Namminersorlutik Oqartussat ataanniilluni, tassanngalu tapersersugaalluni”. Namminersorlutik Oqartussat ilageeqarneq pillugu inatsisaanni oqaaseqatigiit taamatut ittut atorneranni kalaallit inuiaqatigiit ineriartorneranni pingaartumik angusaqartoqarpoq. Ineriartorneq ukiut untritilikkaat pingasut matuma siornatigut aallartittoq, ineriartorneq Kalaallit Nunaanni ilagiit ullumikkut namminersorlutik evangalisk lutherikkuusumik nuna tamakkerlugu ilageeqarnermik kinguneqartoq. Kalaallit Nunaanni ilagiit biskopeqarfiuvoq nammineq biskopeqarluni, pingasunik provsteqarluni aamma 17-inik palaseqarfeqarluni. Palasinik ilinniartitsineq Ilisimatusarfimmi teologimik bacheloritut ilinniartitsinertut ingerlanneqartarpoq, aamma ilagiinni allat atorfillit, ajoqit, pattattut il.il. pillugit ilinniartitaanerannut aaqqissuussisoqarpoq. Naalagiartarneq kalaallinik inuiaqatigiinnik suli katersuutsitsisarpoq, kalaallit oqaasii atorlugit ajoqersuineq, atuaanerit, ritualit aamma tussiarnerit ingerlanneqartarlutik, taamatuttaaq atuartitsineq aamma ilinniartitsineq, soorlu 1721-mili taamatut pisarsimasoq. Kalaallit inuiaqatigiit, soorlu ullumikkut nalunngisatsitut, ineriartornermut tassunga ilagiit inuunerannut atatillugu ingerlasimasumut qujassutissaqarput. Ineriartorneq, ukiuni untritilinni kingullerni inuiaqatigiinni allannguutit saniatigut, piniarnermik tunngaveqartumik inuiaqatigiinnit aalisarnermut, suliffissuaqarnermut aamma inuussutissarsiornikkut tamatigoortumik ingerlatsisoqaleriartorsimasoq. Ilinniartitsineq, sunniuteqaqataaneq aamma peqatigiiffeqalerneq 1900-kkut aallartilaarneranni ilageeqarnermi pingaartitarineqarnerpaapput, kalaallit nunaminni ataatsimuussutsimik misigissuseqarnerannik pilersitsiartornermut aamma kalaallit inuiaqatigiinnik

Forord · 9

Uddannelse, medindflydelse og foreningsdannelse var de vigtigste områder, der i begyndelsen af 1900-tallet blev fremhævet i kirkeligt regi som forudsætning for opbygningen af en grønlandsk national fællesskabsfølelse og udviklingen af et moderne grønlandsk samfund. Disse tre byggesten i samfundsudviklingen blev således oprindelig båret frem af et kristent engagement og samfundssind. Så kan det godt være, at mange i dag føler sig fjernt fra den kirkelige religiøsitet, som kom til udtryk i begyndelsen af sidste århundrede, men det rokker ikke ved betydningen af det, der skete dengang. Verden ser anderledes ud i dag, og forholdet til kirke og kristendom har på samme måde som forholdet mellem Grønland og Danmark ændret karakter. Kirken som institution spiller ikke længere den samme rolle i samfundet, og holdningen til kristendommen er i dag underlagt en udvikling, som både har medført religionskritik, sekularisering og nye normer for samfundsliv. Allerede for fyrre år siden kunne Henrik Wilhjelm udtrykke den nye virkelighed på denne måde: “For mange – især i den ældre generation – er kirken stedet, hvor man får besked om liv og død – og for andre – især de yngre – er kirken en europæisk institution, der har udryddet grønlandsk tro og identitet – og taler man om “grønlandsk kristendom”, er det for dem kun nykolonialisme”.1 Formålet med denne bog er primært at fremlægge et kildemateriale, der viser aktørernes selvforståelse og deres egne fremstilling af det arbejde de gjorde og stod midt i. Sigtet er ikke at sætte aktørernes arbejde ind i en større og mindst lige så vigtig diskussion om Danmarks rolle i det hele taget i Grønland. Det formelle grundlag for det nye Grønland var loven af 1905 om Kirke og Skole i Grønland og loven af 1908 om Grønlands sty-

10 · Siulequt

nutaaliaasunik ineriartortitsinermut piumasaqaataasut. Taakku pingasut inuiaqatigiit ineriartortinneqarnerannut pisariaqartut taamaalillutik aallaqqaataani kristumiussutsimik soqutigisaqarnermit aamma inuiaqatigiinni pisussaaffeqarnermik misigisimanermit aallaaveqarput. Imaassinnaavorli ullumikkut inuppassuit ilagiit upperisaqarnerannik misigissuseqarpiarunnaartut, soorlu tamanna ukiut untritillit kingulliit aallartinneranni malunniuttoq, kisianni taamanikkut pisut qanoq sunniuteqarnerat tamatuma allanngortinngilaa. Ullutsinni silarsuaq allaaneruvoq pissutsillu ilagiinnut aamma kristumiussutsimut tunngasut allanngorsimallutik, soorlu Kalaallit Nunaata aamma Danmarkip akornanni taamaattut. Ilagiit inuiaqatigiinni atuunnerat taamatut ikkunnaarpoq, aamma kristumiussutsimik isiginninneq ullumikkut ineriartornermik eqqugaavoq, tamatumalu kingunerisaanik upperisamik isornartorsiuisoqartarpoq, upperisaqarnermik tunngaviusoq qimakkiartorneqarpoq, aamma inuiaqatigiinni inuunermi ileqqut nutaat atorneqalerput. Ukiulli foorut qaangiuttut Henrik Wilhjelmip piviusut nutaat imatut oqaatigai: “Amerlasuunut – ingammik kinguaariit utoqqartaannut – oqaluffik tassaavoq inuunermik aamma toqumik oqariartuummik tusarfiusartoq – allanut – ingammik inuusunnerusunut – oqaluffik tassaavoq europamiut piliaat kalaallit upperisaannik aamma kinaassusiannik nungutitsisimasoq – kiisalu una “kalaallit kristumiussusiat” pigaanni, taakkununnga taanna tassaaginnarpoq nunasiaatillit nutaat”.242 Atuakkami uani pingaarnertut siunertaavoq paasissutissanik pissarsiffiit saqqummiunneqarnissaat, taakkunani takutinneqarmat suliaqartut imminnut paasinerat aamma taakkua suliaminnik ingerlataminnik saqqummiussaat. Siunertarineqanngilaq suliaqartut suliarisimasaannik annertunerusumik sammisaqarnissaq, aamma minnerunngitsumik Danmarkip Kalaallit Nunaanni qanoq sunniuteqarsimanerata pingaaruteqartutut oqallisigineqarnissaa. Kalaallit Nunaannut nutaajusumut pisortatigoortumik tunngaviusoq tassaavoq Loven om Kirke og Skole i Grønland af 1905 (Ilageeqarnermut aamma Atuarfeqarnermut inatsit 1905-imeersoq) aamma Kalaallit Nunaata aqunneqarnera pillugu inatsit 1908-meersoq. Siullerpaamik Rigsdagen aamma regeringen Kalaallit Nunaannut inatsisiliorput, tamatumalu kinguneranik ilaatigut Kalaallit Nunaanni

relse. Det var første gang, at Rigsdagen og regeringen gennemførte en lovgivning for Grønland, og det medførte blandt andet, at kirken i Grønland nu blev organiseret som et provsti under Sjællands stift (Loven af 1905), men fortsat henlagt under Kultusministeriet, mens Den Kongelige Grønlandske Handel blev udskilt fra den statslige administration af Grønland, som indtil videre forblev under Indenrigsministeriet (Loven af 1908). Der findes meget litteratur om Grønland og det grønlandske folk, også når det gælder de kirkelige og religiøse forhold. Formålet med denne bog er derfor ikke at skrive om det, som andre har beskrevet så udmærket. Formålet med denne bog er at belyse en side af det grønlandske kirkeliv, som ikke har været genstand for ret meget opmærksomhed. Kateketerne og deres uddannelse på seminariet i Nuuk bliver grundigt og indsigtsfuldt beskrevet i Henrik Wilhjelms trilogi De store opdragere (om seminarierne), Af tilbøjelighed er jeg grønlænder (om Samuel Kleinschmidt) og De nye grønlændere (om kateketerne og deres virke i samfundet). Nævnes skal også Søren Thuesens bog om vækkelsesbevægelsen peqatigîngniat Fremad, opad og hans bog om kateketerne Fremmed blandt ligemænd. Denne bog vil derfor ikke beskæftige sig så meget med det, Wilhjelm og Thuesen har beskrevet i deres bøger. En god og overskuelig indføring i Grønlands kirkehistorie findes i Mads Lidegaards bog fra 1993: Grønlændernes kristning. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at bindet GRØNLAND i udgivelsen Danmark og kolonierne fra Gads forlag 2017 ikke bringer noget om Kirken i Grønland efter år 1905 til forskel fra andre grønlandske samfundsområder, som er skildret op gennem det 20. århundrede. Til forståelsen af den aktuelle situation i det grønlandske samfund i dag kan der

ilagiit maanna Sjællandip biskopeqarfianut atasumik provsteqarfinngorluni (Inatsit 1905-imeersoq), kisianni Kultusministeriamut suli ataannartumik, Den Kongelige Grønlandske Handeli Kalaallit Nunaata naalagaaffimmit aqunneqarnerani immikkoortinneqalerluni, indenrigsministeriamiiginnarluni (Inatsit 1908-meersoq). Kalaallit Nunaat aamma kalaallit inuiaat pillugit atuakkiarpassuaqarpoq, aammattaaq ilageeqarnermut aamma upperisaqarnermut tunngasut pillugit. Atuakkiamut massumunnga tunngatillugu siunertaasoq tassaanngilaq allat pitsaasumik nassuiarsimasaat allaaserissallugit. Atuakkamut massumunnga siunertaasoq tassa kalaallit ilageeqarnerannut tunngasortaata erseqqissarneqarnissaa, siornatigut tamanna maluginiarneqarpiartarsimanngitsoq. Ajoqit aamma taakku Nuummi seminariami ilinniartitaanerat sukumiisumik paasinnilluartumillu nassuiarneqarpoq Henrik Wilhjelmip atuakkiaani pingasuusuni “De store opdragere” (seminariat pillugit), “Af tilbøjelighed er jeg grønlænder” (Samuel Kleinschmidt pillugu) og “De nye grønlændere” (ajoqit taakkulu inuiaqatigiinni sulinerat pillugu). Aammattaaq taaneqassaaq Søren Thuesenip eqeersaaniaqatigiit peqatigîngniat pillugit atuakkiaa “Fremad, opad” aamma ajoqit pillugit atuakkiaa “Fremmed blandt ligemænd”. Taamaattumik atuakkami massumani Wilhjelmip aamma Thuesenip atuakkiaminni nassuiariigaat sammivallaarneqassanngillat. Kalaallit Nunaanni ilageeqarnerup oqaluttuarisaanera pitsaasumik aamma paasiuminartumik sammineqarpoq Mads Lidegaardip 1993-imi atuakkiaani “Grønlændernes kristning”-imi. Illuatungaatigulli eqqumiitsuuvoq atuakkami “GRØNLAND”imi Gads Forlagip 2017-imi saqqummersitaani “Danmark og kolonierne”-mi ukiup 1905-ip kingornatigut Kalaallit Nunaanni ilagiit sammineqannginnerat kalaallinut inuiaqatigiinnut tunngasutigut ukiut untritilikkaat 20-kkut ingerlaneranni allaaserineqartunut. Kalaallit inuiaqatigiinni ullumikkut pisup paasinissaanut saqqummersitarpassuit akornanni atuagassaqqissut marluk ataatsimik sammisaqartut taaneqarsinnaapput: “Rejsen til tidernes morgen – Jorden set fra Grønland” Minik Rosingip atuakkiaa aamma”Kajs GRØNLANDSKRØNIKE”, Kaj Kleistip inuunera pillugu apersorneqarneranik atuakkiaq, taakku marluk immikkut inuiaqatigiit allanngoriartuaarnerannik sammisaqartuusut.

Forord · 11

blandt de mange udgivelser peges på to læseværdige monografier: Rejsen til tidernes morgen – Jorden set fra Grønland af Minik Rosing og Kajs GRØNLANDSKRØNIKE, en interviewbog om Kaj Kleists liv, to bøger, som hver på sin måde giver et billede af et samfund i forandring. Formålet med denne bog er at skildre træk af kirkens historie i Grønland i det 20. århundrede ud fra udvalgte artikler i tidsskriftet Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag, som blev udgivet med 136 numre fra 1906 til og med år 2000 af “Udvalget for Den grønlandske Kirkesag”. Dette udvalg, der som regel kun nævnes i en bisætning til trods for sin markante indflydelse især i 1900-tallets første årtier med en meget aktiv rolle i udviklingen af det grønlandske kirkeliv og i en medleven fra dansk side i denne udvikling. Brede kredse i den danske befolkning udviste i forvejen i disse år betydelig interesse for det grønlandske folk. Der er tale om artikler, som er skrevet ind i deres samtid. På den måde skulle der være mulighed for, at læseren kan danne sig sit eget indtryk af udviklingen gennem denne periode. Læseren må bære over med det, hvis der ud fra det omfattende materiale er personer eller begivenheder, som ikke er blevet omtalt eller belyst fyldestgørende. Der er mange enkeltpersoner, som fortjener omtale, men som ikke har fundet plads i denne fremstilling. Artiklerne i Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag er hovedsageligt skrevet på dansk. Når det forholder sig sådan, skyldtes det et ønske om at nå ud til den danske offentlighed for at udbrede kendskab til den folkelige og kirkelige situation i Grønland. Navnene på lokaliteterne i Grønland optræder i den sproglige form, de findes i teksterne.

12 · Siulequt

Atuakkap matuma siunertaraa ukiuni untritilikkaani 20-kkunni Kalaallit Nunaanni ilagiit oqaluttuarisaanerannik pisut ilaat oqaluttuarinissaat atuagassiami Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag-imi, 1906-imiit ukioq 2000 tikillugu “Udvalget for Den grønlandske Kirkesag”-imit saqqummersitani atuagassiani 136-neersut, allaaserisat toqqakkat aallaavigalugit. Ataatsimiititaliaq taanna, nalinginnaasumik taamaallaat oqaaseqatigiinni minnerni taaneqartoq, naak 1900-kkunni ukiuni qulikkaani siullerni kalaallit ilagiivisa ineriartortinneqarneranni peqataalluaraluartoq danskillu tungaannit ineriartornermut tassunga malinnaaffigineqarluarluni. Danskit innuttaasut akornanni ukiuni taakkunani kalaallinik inuiaqatigiinnik annertuumik soqutiginninneq takussaareerpoq. Allaaserisat pineqartut piffissami allanneqarnerminni ilanngunneqarput. Taamaammat periarfissaqassaaq atuartup nammineq piffissap pineqartup ingerlanerani ineriartornermik nammineq paasisaqarnissaanut. Atuartussap isumakkeerfigisariaqarpaa atortussiat annertuut akornanneersunit inuit imaluunniit pisimasut ilaat ilanngunneqarsimanngippata imaluunniit naammattumik eqqartartorneqarsimanngippat. Inuit ataasiakkaat amerlapput ilanngussaqarfigissallugit piukkunnaraluartut, kisianni matumani saqqummiussami inissaqarsimanngillat. Uani Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag-imi allaaserisat tamangajammik danskisut allanneqarput. Taamaattoqarneranut pissutaavoq Kalaallit Nunaanni inuit aamma ilagiit qanoq inissisimanerannik ilisimasaqarnerulernissamik danskinut tamanut anngussaqarnissamik kissaateqarneq. Kalaallit Nunaanni sumiiffiit aqqi oqaatsit allaaserisanni atorneqartut atorlugit saqqummiunneqarput. Saqqummersitsivik Eksistensen qutsavigissavara atuakkap matuma saqqummersinneqarnissaata piviusunngortinneqarnerani suleqatigiilluarnermut. Immikkut qutsavigaara illoorara Leif Aidt isumassarseqatigiittarluta suleqatigiinnermut. Ukiorpassuarni Kalaallit Nunaani atuarfeqarnermi misilittagaqarnermigut naqitassanngortitaq atuarpaa aamma iluarsisanik ilanngussisarluni kiisalu paasissutissanik pingaaruteqartunik ilanngussisarluni. Aningaasaateqarfinnut qujanarujussuaq saqqummersitamik matuminnga periarfissaqartitsilersimasunut: Den grønlandske Fond

Der skal her lyde en tak til forlaget Eksistensen for godt samarbejde om realiseringen af denne bogudgivelse. En særlig tak vil jeg rette til min fætter Leif Aidt for inspirerende samarbejde. Med sine mange års erfaring indenfor det grønlandske skolevæsen har han gennemlæst manuskriptet og bidraget med rettelser og væsentlige supplerende oplysninger. Der skal rettes en stor tak til de fonde, som har muliggjort denne udgivelse: Den grønlandske Fond under Rigsombuddet i Grønland, Høeghs Fond under Grønlands stifts bispeembede, Chr. P. Hansens og Hustrus Fond, VELUX og Den Faberske Fond. Min egen baggrund for at skrive denne bog er, at jeg i årene 1975-2000 var medlem af “Udvalget for Den grønlandske Kirkesag” og i den forbindelse redigerede “Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag”, samt at jeg i årene 1980-1990 var konsulent for Kirken i Grønland. I denne sammenhæng vil jeg med stor taknemmelighed mindes et inspirerende samarbejde med vicebiskop Jens-Chr. Chemnitz, biskop Kristian Mørch og biskop Sofie Petersen. Sidst og ikke mindst vil jeg takke min hustru Inger for tålmodighed, hjælpsomhed og gode råd under bogens langstrakte tilblivelsesproces.

Kalaallit Nunaanni Naalagaaffiup Sinniisoqarfiani, Kalaallit Nunaata biskopeqarfiani Høeghs Fond aamma Chr. P. Hansens og Hustrus Fond, VELUX og Den Faberske Fond. Atuakkap matuma allannissaanut uanga nammineq tunngavigisara tassaavoq ukiuni 1975-2000-imut “Udvalget for Den grønlandske Kirkesag”-imi ilaasortaagama tamatumunngalu atatillugu “Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag” aaqqissuuttarlugu, aammattaaq ukiuni 1980-1990-imut Kalaallit Nunaanni ilagiinni siunnersortiusimanera. Tamatumunnga atatillugu qujamasullunga isummersoqatigiilluni suleqatigiinneq eqqaaniarpara suleqatigisimallugit vicebiskop Jens-Chr. Chemnitz, biskop Kristian Mørch aamma biskop Sofie Petersen. Naggataatigut minnerunngitsumilli nuliara naammagittarneranut, ikiuukkumatuneranut aamma atuakkap piffissami sivisuumi pileriartornerani siunnersuilluartarneranut qutsavigaara. Erik Balslev-Clausen Provst em. Nivå 2021

Erik Balslev-Clausen Provst em. Nivå 2021

Forord · 13

Foregangsmænd for det nye Grønland: Den samlede gruppe af lærere og elever på Seminariet i Nuuk/Godthaab 1899 på trappen foran Vor Frelsers Kirke: Forreste række: Niels Lynge, Sechmann Rosbach, Jørgen Brønlund og Josva Kleist. Mellemste række: Gustav Olsen, Christian Rosing, C.W. Schultz-Lorentzen, N.E. Balle og Rasmus Berthelsen. Bageste række: Therkel Møller, Hans Motzfeldt og Jonathan Petersen. Foto: John Møller, Arktisk Institut.

Den grønlandske Kirkesag 1906-2000 Baggrunden for etableringen af “Udvalget for Den grønlandske Kirkesag”

Den grønlandske Kirkesag 1906-2000-mut Ataatsimiititaliap “Udvalget for Den grønlandske Kirkesag”-ip pilersinneqarneranut tunngaviusoq

Forord · 15

Deltagerne i “Den litterære grønlandsekspedition” 1902-1904: Fra venstre: Brønlund, Bertelsen, Mylius-Erichsen, Rasmussen og Moltke. Bertelsen forlod ekspeditionen. Foto: Ukendt fotograf, Arktisk Institut.

”Den litterære Grønlands-Ekspedition” 1902-1904 peqataasut. Saamerlernit: Brønlund, Bertelsen, Mylius-Erichsen, Rasmussen aamma Moltke. Bertelsenip ilisimasassarsiortut qimappai.

en 4. april 1906 blev der holdt et offentligt møde i Bethesda i København, som skulle få stor betydning for Grønlands kirke og for det grønlandske samfund. Mødet var en præsentation af det folkekirkelige initiativ “Den grønlandske Kirkesag”. Årene forud havde afdækket en række udfordringer for det grønlandske samfund og for kirke- og skolevæsenet i Grønland. Et af svarene på udfordringerne kom med etableringen af “Udvalget for Den grønlandske Kirkesag” som et uofficielt forum for at fremme samarbejdet mellem grønlandsk og dansk kirkeliv samt for at være med til at skabe en fælles kirkelig identitet mellem de geografisk så spredte menigheder i Grønland.

16 · Siulequt

llormi apriilip ulluisa sisamaanni 1906 Københavnimi tamanut ammasumik Bethesdami ataatsimiittoqarpoq, tamanna Kalaallinut ilagiinnut aamma inuiaqatigiinnut kalaallinut sunaaffa annertuumik kinguneqartussaasoq. Ataatsimiinneq ilagiit (folkekirke) aallartinniagaannik “Den grønlandske Kirkesag”-imik saqqummiussineruvoq. Ukiuni siuliini inuiaqatigiinnut kalaallinut aamma Kalaallit Nunaanni ilageeqarnermut aamma atuarfeqarnermut unamminartut arlaqartut qulaajarneqarsimapput. Unamminartut ilaannut “Udvalget for Den grønlandske Kirkesag” -ip pilersinneqarnernut akissutaavoq taanna pisortatiguunngitsumik oqalliffittut kalaallit aamma danskit ilagiit suleqatigiinnerannik siuarsaasussaavoq, taamatuttaaq peqataaffigineqarniarpoq Kalaallit Nunaanni ilagiit siammasissumiittut akunnerminni ataatsimoortumik ilagiittut ilisarnaateqalernissaata pilersinneqarnissaa.

Befolkningen på Grønlands vestkyst var allerede ved udgangen af 1700-tallet blevet døbt. Egentlig mission var der ved 1900-tallets begyndelse kun tale om i Ammassalik-distriktet på Østkysten, hvor der i 1894 blev oprettet en koloni med handels- og missionsstation. Men nord for Melville Bugten var inuit-befolkningen dér, inughuit, stadig udenfor kristendommens sfære. Det var netop blevet beskrevet for den danske offentlighed i forbindelse med “Den danske litterære Grønlands Ekspedition” 19021904, som under ledelse af Mylius Erichsen2 og med deltagelse af polarforskeren Knud Rasmussen, kateketen Jørgen Brønlund og maleren Harald Molkte var nået op til Kap York med hundeslæde over Melville Bugten og havde overvintret deroppe. Som følge af den fornyede interesse for Grønland og indberetningerne fra præsterne deroppe vedtog Rigsdagen loven af 1. april 1905 om “Kirke- og Skolevæsenet i Grønland”. Allerede en måned efter, den 3. maj 1905, indkaldte Sjællands stifts biskop, Thomas Skat Rørdam,3 der også var biskop for Grønland, til et møde i Bethesda i København,4 hvor Mylius Erichsen holdt foredrag. I mødet deltog konseilspræsident (statsminister) I.C. Christensen, kultusminister (minister for kirke og skole) Enevold Sørensen, indenrigsminister Sigurd Berg og andre ledende politikere. Mylius Erichsen argumenterede for, at staten sammen med private initiativtagere skulle anlægge en handels- og missionsstation i Kap York-området. Men staten veg af udenrigspolitiske grunde tilbage fra at inddrage Nordgrønland under dansk suverænitet. Man ville fra dansk side ikke provokere USA, der i disse år med hjælp af inughuit forsøgte at nå frem til den geografiske nordpol,5 så lidt som England, der beskyttede interesserne for de skotske hvalfangere, som opererede i området. Det blev i stedet et kirkeligt initiativ, som kom til at tage denne sag op.

Inuit Kalaallit Nunaata kitaaniittut 1700-kkut naalerneranni kuisimasunngoreersimapput. 1900-kkut aallartinneranni ajoqersuiartortitaqarneq taamaallaat Tunumi Ammassallup eqqaani ingerlanneqartutut oqaatigineqarsinnaavoq, tamaani 1894-imi kolonii pilersinneqarpoq niuertarfilik aamma ajoqersuisoqarfilik. Kisianni Qimusseriarsuup (Melville Bugten) avannaani tassani inoqarpoq, Inughuit, suli kristumiussutsip avataaniittunik. Tamanna allaaserineqarpoq danskinut tamanut uunga, “Den danske litterære GrønlandsEkspedition” 1902-1904, atatillugu Mylius Erichsenimit243 siuttuuffigineqarluni, tassungalu peqataapput issittumik ilisimatusartoq Knud Rasmussen aamma ajoqi Jørgen Brønlund kiisalu qalipaasoq Harald Moltke Kap York-imut qimusserlutik Qimusseriarsuaq itivillugu Kap York-imut apuuttut taavanilu ukiillutik. Kalaallit Nunaannik soqutiginneqqilernerup aamma palasinit tappavaniittunit nalunaaruteqartarnerit malitsigisaannit inatsit “Kirke- og Skolevæsenet i Grønland” 1. apriili 1905 Rigsdagenip akuersissutigaa. Qaammat ataaseq qaangiutiinnartoq ullormi maajip ulluisa 3-anni 1905 Sjællandimi biskopi, Thomas Skat Rørdam,244 aammattaaq Kalaallit Nunaanni biskopiusoq Københavnimi Bethesdami245 ataatsimiinnermut aggersaavoq, tassani Mylius Erichsen oqalugiarluni. Ataatsimiinnermi peqataapput konseilspræsident (statsminister) I.C. Christensen, kultusminister (minister for kirke og skole/ ilageeqarnermut atuarfeqarnermullu ministeri) Enevold Sørensen, indenrigsminister/nunami namminermi pissutsinut ministeri Sigurd Berg aamma politikerit nuimasut allat. Mylius Erichsenip tunngavilersorpaa naalagaaffik inuit nammineerlutik aallartitsiniartut suleqatigalugit Kap York-ip eqqaani niuerfimmik aamma ajoqersuisoqarfimmik pilersitsisoqarnissaa. Kisianni naalagaaffik nunanut allanut politikimik tunngaveqartumik Kalaallit Nunaata Avannaa danskit oqartussaaffiattut ilanngukkusunngilaat. Danskit tungaannit USA ajorsitsaarneqarusunngilaq ukiuni taakkunani Inughuit ikiorsiullugit qalasersuarmut anngunniarsarisut,246 soorlu England skotlandimiut arfanniaasa soqutigisaannik sumiiffimmi ingerlatsisunik illersuisut. Ilagiit aallartitsiniartut suliassamik tamatuminnga suliarinnittussanngorput. Danskit tungaannit ukiuni nutarteriffiusuni 1900-p kingornatigut annertunerusumik eqqumaffiginninneq

Forord · 17