Kirkens første Bibel by Eksistensen

Kirkens fĂ¸rste Bibel

Mogens MĂźller

Kirkens fĂ¸rste Bibel Hebraica sive Graeca veritas?

Mogens MĂźller Kirkens fĂ¸rste Bibel. Hebraica sive Graeca veritas? ÂŠ Forlaget og forfatteren ISBN

. XGJDYH Omslag: Kim Pedersen Omslagsillustration: Rembrandt, Paulus, rĂ¸dkridttegning Ca. 1629 (Louvre, Paris)

Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan eller med forlagets skriftlige samtykke. Enhver anden gengivelse er ikke tilladt ifĂ¸lge gĂŚldende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

(NVLVWHQVHQ Frederiksberg AllĂŠ 10A DK-1820 Frederiksberg & Tlf. 3 4 92 50

til Lisbet

Forord En af de vigtigste fornyelser i forbindelse med indførelsen af den nye alterbog i Folkekirken er, at læsninger fra Det gamle Testamente har fået en fast placering i gudstjenesten. Det sker praktisk taget samtidig med autorisationen af den nye bibeloversættelse til gudstjenestebrug. Begge dele, alterbog og bibeloversættelse, har på ny sat spørgsmålet om Det gamle Testamentes betydning i kirke og teologi på dagsordenen. For det første har det accentueret spørgsmålet om, hvilken betydning det har, at jødedommens Bibel også er en del af den kristne kirkes kanon. For det andet har grundprincipperne for den nye oversættelse fremhævet det problem, at Det nye Testamente ofte bringer gammeltestamentlige citater i en anden ordlyd end den, hvori de optræder i den nye oversættelse. Den nye oversættelse af Det gamle Testamente er således blevet foretaget på grundlag af den overleverede hebraiske bibeltekst, den såkaldte Biblia Hebraica. Dermed har man fulgt en tradition, der går helt tilbage til reformationstiden. Nyt er det imidlertid, at man i 1992-oversættelsen i højere grad end tidligere har valgt at se bort fra den tradition, der også har gjort sig gældende i de hidtidige oversættelser, nemlig at tilnærme den gammeltestamentlige ordlyd til den, hvori den optræder i citater i Det nye Testamente. For i Det nye Testamente anføres Det gamle Testamente som regel i overensstemmelse med den græske oversættelse, som blev til i det 3. og 2. årh. f.Kr., den såkaldte Septuaginta. Og den stemmer adskillige steder ikke overens med den hebraiske tekst, som i dag er indeholdt i Biblia Hebraica. Det betyder, at den bibellæser, der er henvist til alene at læse Bibelen i oversættelse, her kommer til at mangle en "mellemregning". Det er netop denne "mellemregning", som jeg gerne vil udføre i denne bog. Til det formål har jeg her sammenfattet, korrigeret og videreført mine hidtidige studier over den betydning, som Septuaginta blev tillagt i den samtidige jødedom, den rolle som den kom til at spille som kirkens første Bibel, forståelsen af denne oversættelses særlige karakter af traditionsvidne og problematikken omkring dens plads i bibelsk teologi. Fordi de tidligere arbejder således er indarbejdet i denne bog, vil jeg her, indledningsvis, henvise til dem én gang for alle1. Temaet "kirkens første Bibel" er imidlertid ikke udtømt med en redegørelse for, 1

Det drejer sig om: 1) Graeca sive Hebraica veritas? Forsvaret for Septuaginta i Oldkirken (FBE 1, 1988) s. 117-137; engelsk: Graeca sive Hebraica veritas? The defence of the Septuagint in the Early Church (SJOT 1/1989) s. 103-124.

hvorledes den Bibel så ud, som kirken overtog fra jødedommen. Nok så afgørende er spørgsmålet om, hvordan Det nye Testamentes forfattere læste og tolkede denne Bibel ud fra troen på Jesus fra Nazaret som Kristus. Derom handler denne bogs sidste hovedkapitel. En undersøgelse som denne bygger, som det også fremgår af de mange henvisninger, i vid udstrækning på andres forskningsresultater. Men derudover har det haft afgørende betydning, at jeg hen ad vejen har kunnet drøfte problemerne med andre. Samtalen er bestemt ikke den mindst vigtige kilde til erkendelse. Jeg vil her gerne rette en stor tak til sognepræst, dr. theol. Jesper Høgenhaven, kandidatstipendiat, cand. theol. Henrik Tronier og professor, dr. theol. Niels Hyldahl for venlig gennemlæsning af en tidligere udgave af mit manuskript. Deres kritik og råd har betydet meget. Sidst, men ikke mindst vil jeg takke min hustru for en utrættelig og slet ikke ukritisk interesse. Lisbet taler her altid læserens sag. Hellerup den 21. august 1993 Mogens Müller

Denne elektroniske udgave, der kommer i 25-året for førsteudgaven, er for selve tekstens vedkommende identisk med denne. Dog er en række tryk- og andre fejl rettet, og de oprindelige sidetal er indsat i []. Desuden er der tilføjet et Efterord. Frederiksberg den 28. maj 2019

2) Jødedommens Bibel på nytestamentlig tid og den kristne Bibel. Hebraica sive Graeca veritas? (DTT 51, 1988) s. 220-237; engelsk: Hebraica sive Graeca veritas. The Jewish Bible at the time of the New Testament and the Christian Bible (SJOT 2/1989) s. 55-71. 3) Translatio et interpretatio. Om den antikke bibeloversættelses væsen (DTT 53, 1990) s. 260-277. 4) Septuaginta som den nytestamentlige menigheds Bibel. Nogle overvejelser (Præsteforeningens Blad 82, 1992) s. 945-954; engelsk: The Septuagint as the Bible of the New Testament Church. Some Reflections (SJOT 7, 1993) s. 194-207.

viii

Indhold Forord

VII

Forkortelser

Oversigter over indholdet af Biblia Hebraica, Septuaginta og Vulgata Kapitel 1 Indledning a. Jødedommens Bibel – kirkens Bibel b. Det gamle Testamentes betydning i Det nye Testamente c. Er kirkens Bibel Biblia Hebraica og/eller Septuaginta?

XIII 1 1 2 5

Kapitel 2 Jødedommens Bibel på nytestamentlig tid a. Jødedommens fastlæggelse af sin bibelkanon b. Den hebraiske bibeltekst c. Den græske oversættelse af jødedommens Bibel d. Septuagintas teksthistorie

7 7 16 21 24

Kapitel 3 Jødisk forsvar for den græske oversættelse af Loven a. Aristeas d. Aristobul c. Filon d. Josefus

29 29 42 45 48

Kapitel 4 Kirkens reception af Septuaginta-legenden til og med Augustin a. Graeca veritas b. Hebraica veritas ba. Hieronymus bb. Augustin c. Efterspil

53 53 64 70 74 81

Kapitel 5 Hebraica sive Graeca veritas? a. Fænomenet Septuaginta b. Septuaginta – et traditionsvidne c. Translatio et/sive interpretatio d. Septuaginta – et alternativ til Biblia Hebraica?

85 85 89 95 101

Kapitel 6 Vetus Testamentum in Novo receptum a. Det gamle Testamentes bibelteologiske betydning b. Bibelbrugen i Det nye Testamente c. "Kristianiseringen" af Det gamle Testamente

113 113 120 130

Kapitel 7 Slutning

133

Litteraturfortegnelse

137

Navne- og forfatterregister

152

Efterord (2019)

155

Forkortelser Hvor det har været muligt, er forkortelserne i overensstemmelse med Abkürzungsverzeichnis zusammengestellt von Siegfried Schwertner, Theologische Realenzyklopädie (1976). Blandt tilføjelserne er også nogle "korttitler" på en række af de hyppigst anførte: Værker, samleværker og festskrifter Barthélemy-FS = Mélanges Dominique Barthélemy. Études bibliques offertes à l'occasion de son 60e anniversaire. Ed. par Pierre Casetti, Othmar Keel et Adrian Schenker. OBO 38 (1981) FBE = Forum for bibelsk eksegese (udgivet af Institut for Bibelsk Eksegese ved Københavns Universitet. Museum Tusculanums Forlag) 1: Det gamle Testamente og den kristne fortolkning. Redaktion: Karin Friis Plum og Geert Hallbäck (1988). 2: Tradition og nybrud. Jødedommen i hellenistisk tid. Redaktion: Troels Engberg-Pedersen og Niels Peter Lemche (1990). Judendom och kristendom = Judendom och kristendom under de första århundradena. Nordiskt patristikerprojekt 1982-85. Volym I-II. Redigerad av Sten Hidal, KarlJohan Illman, Tryggve Kronholm, Mogens Müller och Oskar Skarsaune (Stavanger, Oslo, Bergen, Tromsø: Universitetsforlaget 1986). Lindars-FS = It is Written: Scripture Citing Scripture. Essays in Honour of Barnabas Lindars, SFF. Ed. by D.A. Carson and H.G.M. Williamson (Cambridge University Press 1988). Mikra = Mikra. Text, Translation, Reading and Interpretation of the Hebrew Bible in Ancient Judaism and Early Christianity. Editor Martin Jan Mulder. Compendium Rerum Iudaicarum ad Novum Testamentum II,1 (Maastricht: Van Gorcum; Philadelphia: Fortress Press 1988). Mikra er et hebraisk ord (mqr'), der betegner den rette læsning af den hellige skrift, også i betydningen forelæsning (Neh. 8,8). Schürer, History = Emil Schürer: The History of the Jewish People in the Age of Jesus Christ (175 B.C. - A.D. 135). A New English Version revised and edited by Geza Vermes, Fergus Millar, Matthew Black and Martin Goodman. Vol. I (Edinburgh: Clark 1973), Vol. II (1979), Vol. III,1 (1986), Vol III,2 (1987). Septuagint, Scrolls and Cognate Writings = Septuagint, Scrolls and Cognate Writings. Papers Presented to the International Symposium on the Septuagint and Its Relations to the Dead Sea Scrolls and Other Writings (Manchester, 1990) ed. by George S. Brooke and Barnabas Lindars, S.S.F. SCS 33 (1992). Studies in the Septuagint = Studies in the Septuagint: Origins, Recensions, and

Interpretations. Selected Essays with a Prolegomenon by Sidney Jellicoe (New York: Ktav Publishing House 1974). Wewers-FS = De Septuaginta. Studies in Honour of John William Wewers on his sixty-fifth birthday. Ed. by Albert Pietersma and Claude Cox (Mississauga: Benben Publications 1984) Monografiserier, opslagsværker, tekstudgaver og tidsskrifter ABD = Anchor Bible Dictionary 1-6 (New York, Doubleday 1992) AGJU = Arbeiten zur Geschichte des Antiken Judentums und des Urchritentums APAT = Apokryphen und Pseudepigraphen des Alten Testament, hg. E. Kautzsch APF = Archiv für Papyrusforschung und verwandte Gebiete APOT = Apocrypha and Pseudepigrapha of the Old Testament, ed. R.H. Charles ASTI = Annual of the Swedish Theological Institute AThD = Acta Theologica Danica BEvTh = Beiträge zur evangelischen Theologie BHTh = Beiträge zur historischen Theologie Bill. = Paul Billerbeck: Kommentar zum Neuen Testament BThZ = Berliner Theologische Zeitschrift BZAW = Beihefte zur Zeitschrift für die alttestamentliche Wissenschaft CBH = The Cambridge History of the Bible CB.OT = Coniectanea Biblica. Old Testament Series CRINT = Compendium Rerum Iudaicarum ad Novum Testamentum D.O. = Den danske autoriserede bibeloversættelse DBAT = Dielheimer Blätter zum Alten Testament DTT = Dansk teologisk Tidsskrift DGTP = De gammeltestamentlige Pseudepigrafer I-II (1953-1976) DJD = Discoveries in the Judean Desert EeC = Études et commentaires FBE = Forum for bibelsk eksegese (se ovenfor under værker etc) FzB = Forschung zur Bibel GRBS = Greek, Roman and Byzantine Studies HThR = Harvard Theological Review HThS = Harvard Theological Studies HTS = Hervormde Teologiese Studies HUCA = Hebrew Union College Annual JBL = Journal of Biblical Literature JBTh = Jahrbücher für Biblische Theologie JJS = Journal of Jewish Studies JSHRZ = Jüdische Schriften aus hellenistisch-römischer Zeit JSOT = Journal for the Study of the Old Testament JThS = Journal of Theological Studies Jud. = Judaica

xii

KEK = Kritisch-exegetischer Kommentar über das Neue Testament NTA.E = Neutestamentliche Abhandlungen. Ergänzungsband NTS = New Testament Studies NTT = Norsk Teologisk Tidsskrift OBO = Orbis biblicus et orientalis OTS = Oudtestamentische studien PAAJR = Proceedings of the American Academy for Jewish Research RB = Revue Biblique RGG = Die Religion in Geschichte und Gegenwart RSPHTh = Revue des sciences philosophiques et théologiques SCS = Septuagint and Cognate Studies SEÅ = Svensk Exegetisk Årsbok SJOT = Scandinavian Journal of the Old Testament StPB = Studia Post-Biblica SyBU = Symbolae Biblicae Upsaliensis TB = Theologische Bücherei TEH = Theologische Existenz Heute Theol(P) = Théologie. Paris ThLZ = Theologische Literaturzeitung ThZ = Theologische Zeitschrift TRE = Theologische Realenzyklopädie TU = Texte und Untersuchungen VNAW.L = Verhandelingen der k. nederlanse akademie von wetenschappen. Afd. Letterkunde VT = Vetus Testamentum VT.S = Supplements to Vetus Testamentum WO = Die Welt des Orients WUNT = Wissenschaftliche Untersuchungen zum Neuen Testament ZThK = Zeitschrift für Theologie und Kirche ZAW = Zeitschrift für die alttestamentliche Wissenschaft ZNW = Zeitschrift für die neutestamentliche Wissenschaft

xiii

Oversigter over indholdet af Biblia Hebraica, Septuaginta og Vulgata Biblia Hebraica Loven (Torah)

Genesis Exodus Leviticus Numeri Deuteronomium

Profeterne (Nebiim)

Josvabogen Dommerbogen Samuels Bog (= 1. og 2. Samuelsbog) Kongernes Bog (= 1. og 2. Kongebog) Esajas' Bog Jeremias' Bog Ezekiels Bog Tolvprofetbogen

Skrifterne (Ketubim)

Salmernes Bog Jobs Bog Ordsprogenes Bog Ruths Bog Højsangen Prædikerens Bog Klagesangene Esters Bog Daniels Bog Ezras Bog (inklusiv Nehemias' Bog) Krønikebogen (= 1. og 2. Krønikebog)

At den hebraiske jødiske Bibel indeholder 24 bøger, forudsættes i 4. Ezra 14,45. Reduktionen fra de 39 bøger, som vi i vor bibeltradition opdeler Det gamle Testamente i, opstår ved, at Samuelsbøgerne, Kongebøgerne, de tolv "små" profeter, Ezras Bog + Nehemias' Bog samt Krønikebøgerne hver tælles som én bog. En anden tælling, der når til 22 bøger, findes hos Josefus; her tælles Ruths Bog sammen med Dommerbogen, Klagesangene sammen med Jeremias' Bog. Rækkefølgen af bøgerne i gruppen Skrifterne varierer ikke bare i Septuagintahåndskrifter, men også i hebraiske bibelhåndskrifter.

Septuaginta Septuaginta adskiller sig fra Biblia Hebraica både med hensyn til bøgernes antal og gruppering. Desuden er rækkefølgen af bøgerne i anden og tredje afdeling forskellig i de forskellige bibelhåndskrifter og kanonlister (noget der også afspejler sig i moderne tekstudgaver). Esters Bog anbringes undertiden i den første gruppe efter 2. Ezrabog, og de tolv "små" profeter før de fire "store" (Septuaginta regner Daniels Bog blandt de profetiske bøger). Rækkefølgen af de tolv "små" profeter er heller ikke helt ens i Biblia Hebraica og Septuaginta. Jvf. f.eks. oversigterne i Albert C. Sundberg: The Old Testament of the Early Church (HThS 20, 1964) s. 58-59, samt drøftelsen hos Roger Beckwith: The Old Testament Canon of the New Testament Church and its Background in Early Judaism (London: SPCK 1985), Ch. 5 (The Order of the Canonical Books) s. 181-234. Som det ses, regnes, foruden De gammeltestamentlige Apokryfer, undertiden også enkelte gammeltestamentlige pseudepigrafer med til Septuaginta. Rækkefølgen her er hentet fra The Old Testament in Greek According to the

xiv

Septuagint. Ed. by H. B. Swete I-III (Cambridge: The University Press, I, 4. Ed. 1909, reprint 1925; II 3. Ed. 1907 reprint 1922; III, 4. Ed. 1912). De historiske bøger

De poetiske bøger (hagiograferne)

De profetiske bøger

Genesis Exodus Leviticus Numeri Deuteronomium Josvas Bog Dommerbogen Ruths Bog 1. Kongerigernes Bog (= 1. Samuelsbog) 2. Kongerigernes Bog (= 2. Samuelsbog) 3. Kongerigernes Bog (= 1. Kongebog) 4. Kongerigernes Bog (= 2. Kongebog) 1. Krønikebog 2. Krønikebog (inklusiv den apokryfe Manasses Bøn) 1. Ezrabog (= den pseudepigrafe 3. Ezrabog) 2. Ezrabog (= Ezras Bog og Nehemias' Bog) Salmernes Bog Ordsprogenes Bog Prædikerens Bog Højsangen Jobs Bog Visdommens Bog (apokryf) Siraks Bog (apokryf) Esters Bog (inklusiv de apokryfe tilføjelser) Judits Bog (apokryf) Tobits Bog (apokryf) Tolvprofetbogen: Hoseas' Bog Amos' Bog Mikas Bog Joels Bog Obadias' Bog Jonas' Bog Nahums Bog Habakkuks Bog Sefanias' Bog Haggajs Bog Zakarias' Bog Malakias' Bog Esajas' Bog Jeremias' Bog Baruks Bog (apokryf) Klagesangene Jeremias' Brev (apokryf) Ezekiels Bog Daniels Bog (inklusiv de apokryfe tilføjelser: Susanna, Bel og Dragen) 1. Makkabæerbog (apokryf) 2. Makkabæerbog (apokryf) 3. Makkabæerbog (pseudepigraf) 4. Makkabæerbog (pseudepigraf)

Vulgata Septuagintas gruppering og rækkefølge er stort set overtaget af den latinske Vulgata. Herfra stammer rækkefølgen i vor Bibel, der følger Vulgatas i at anbringe de tolv "små" profeter efter de fire "store" og i samme rækkefølge som i Biblia Hebraica. De historiske bøger

Genesis Exodus Leviticus Numeri Deuteronomium Josvas Bog Dommerbogen Ruths Bog Samuels Bog (= 1. og 2. Samuelsbog) Kongernes Bog (= 1. og 2. Kongebog) Krønikebogen (= 1. og 2. Krønikebog) Ezras Bog (= Ezras Bog og Nehemias' Bog) Tobits Bog Judits Bog Esters Bog

De poetiske bøger

Jobs Bog Salmernes Bog Salomos Bøger Ordsprogenes Bog Prædikerens Bog Højsangen Visdommens Bog Siraks Bog

De profetiske bøger

Esajas' Bog Jeremias' Bog Klagesangene Baruks Bog Ezekiels Bog Daniels Bog Hoseas Bog Joels Bog Amos' Bog Obadias' Bog Jonas' Bog Mikas Bog Nahums Bog Habakkuks Bog Sefanias' Bog Haggajs Bog Zakarias' Bog Malakias' Bog Makkabæerbøgerne 1. Makkabæerbog 2. Makkabæerbog

I et appendiks optræder desuden Manasses Bøn, den pseudepigrafe 3. Ezrabog, den pseudepigrafe 4. Ezrabog samt den Salme 151, der findes i Septuagintas udgave af Salmernes Bog).

xvi

Kapitel 1

Indledning a. Jødedommens Bibel - kirkens Bibel Når vi taler om kirkens Bibel, mener vi som en selvfølge både Det gamle og Det nye Testamente. Og når vi taler om Det gamle Testamentes grundtekst, går vi som noget givet ud fra, at den er at finde i den hebraiske Bibel, Biblia Hebraica. Det er imidlertid en historisk kendsgerning, at den kristne kirke i de første omkring hundrede år af sin historie delte Bibel med jødedommen. Vi skal forbi midten af det 2. årh. e.Kr., før vi finder vidnesbyrd om, at originale kristne skrifter optræder på linie med gammeltestamentlige bøger som Skrift med stort "S"1. Hvad Det gamle Testamentes "grundtekst" angår, så stiller allerede de nytestamentlige forfatteres brug af jødedommens Bibel os over for et problem. For her er det åbenbart ikke udelukkende den hebraiske bibeltekst, der ligger til grund, men fortrinsvis den oversættelse deraf til græsk, der blev til i det 3. og 2. årh. f.Kr. Begge disse forhold er det nødvendigt at tage i betragtning, når det gælder spørgsmålet om, hvad Det gamle Testamente er i en bibelteologisk sammenhæng. Faktisk er det et af de mest påtrængende problemer, for så vidt bibelsk teologi overhovedet spiller en afgørende rolle i kristen teologi som sådan. For det forholder sig i vid udstrækning sådan, at historisk-kritisk bibelforskning, ved betragte det som sit primære mål at nå til en rent historisk forståelse af teksterne, har løsnet forbindelsen mellem Bibelen og den systematiske teologi. Erkendelsen af, at såvel Det gamle Testamentes som Det nye Testamentes forskellige skrifter er blevet skrevet eller færdigredigeret i konkrete historiske situationer, og at deres forkyndelsessigte er bestemt deraf, kan ganske vist ikke undgå at få konsekvenser. Og [1/2] kristen teologi er traditionelt og per definition skriftfortolkning. Så teologien kommer ikke uden om at tage sit udgangspunkt i og stadig forholde sig til en historisk forstået Bibel.

Se hertil først og fremmest Hans Freiherr von Campenhausen: Die Entstehung der christlichen Bibel (BHTh 39, 1968), især kapitlerne IV (Die Vorgeschichte des neutestamentlichen Kanons) og V (Die Entstehung des Neuen Testaments) henholdsvis s. 123-172 og s. 173-244.

Indledning Men med til en konsekvent historisk forståelse af Det gamle Testamente i en kristen teologisk kontekst hører en grundlæggende indsigt i den nytestamentlige menigheds reception af jødedommens Bibel. Det er her ikke nok blot at konstatere, at moderne bibelforståelse må stå helt fremmed over for den brug og udlægning af gammeltestamentlige skriftsteder, som vi finder i Det nye Testamente. Det legitimerer ikke uden videre, at man lader denne brug og udlægning ude af betragtning. For under alle omstændigheder fortæller den noget om den ældste kirkes holdning til jødedommens Bibel. Og det går ikke an blot at sætte en parentes omkring denne holdning, når man i øvrigt vil fastholde Det nye Testamentes grundlæggende betydning. Ganske vist kan vi ikke uden videre overtage dets fortolkning af Det gamle Testamente. Det ville være ganske uhistorisk. Men en besindelse på dens præmisser er uomgængelig, hvis vi ikke vil risikere, at Det gamle Testamente skal blive en fremmed bog i kirken, dvs. udtrykke en anden 'religion' end den kristne. b. Det gamle Testamentes betydning i Det nye Testamente Det gamle Testamentes betydning i Det nye Testamente, og det vil jo sige: i de forskellige nytestamentlige forfatterskaber, er et både grundlæggende og rigt facetteret spørgsmål. Først og fremmest må det fastslås, at vi i de nytestamentlige skrifter ikke finder nogen reservation over for Det gamle Testamente. Der hersker ingen tvivl om, at Skriften er Guds ord. Talen i 2. Pet. 1,21 om, at "ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af menneskers vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud", dækker udmærket den nytestamentlige menigheds syn på hele Skriften. Det samme gælder 2. Tim. 3,15-16, hvor det hedder, at de hellige skrifter kan give visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus, da "ethvert skrift, der er indblæst af Gud, er nyttigt til undervisning, til bevis, til [2/3] vejledning og til opdragelse i retfærdighed."2 En længere række udsagn forudsætter også, at det er 2

Sådan må der oversættes, da gengivelsen "ethvert skrift er indblæst af Gud..." (D.O. 1992) ikke får den indskrænkning med, der ligger i tilbagevisningen til "de hellige skrifter"