KLASSISKE BIBELHISTORIER Marion Thomas og Daniele Fabbri
Indhold
Den underfulde skabelse Adam og Eva Noas båd Oversvømmelsen og regnbuen En slægt fødes Abraham stoler på Gud Jakobs yndlingssøn Faraos drøm Barnet i kurven Ballade i Egypten Gennem Det Røde Hav David og Saul David og kæmpen Jonas løber sin vej
6 8 10 12 14 16 18 21 22 24 26 28 31 32
Daniel kastes for løverne Marias lille dreng Rejsende fra øst Jesus lærte dem ... Stormen på søen Den sultne menneskemængde Hvem er min næste? Jesus helbreder en blind mand Den lille tolder Det sidste måltid Vennerne flygter Døden på korset Den tomme grav Thomas tror
34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60
Den underfulde skabelse Første Mosebog 1,1-31
I
begyndelsen var der ingenting. Overhovedet ingenting. Bortset fra Gud. Gud talte ud i ingenting, og så brød lyset frem gennem mørket. Gud skabte sne-toppede bjerge og det mørkeblå hav. Gud dækkede jorden med høje træer og duftende blomster. Gud skabte jorden til at dreje om sin akse, den varme, røde sol og den sølvglinsende måne. Og Gud kastede stjerner på himlen. 6
Gud fyldte havet med fisk og himlen med fugle, bier og alle mulige vingede væsener. Gud formede de dyr, der skulle bo på landjorden. Og Gud skabte mennesker, der var som ham selv. Mennesker, der kunne tænke, føle og tage sig af hinanden; mennesker, der kunne give og modtage kærlighed. Gud var meget tilfreds med alt, hvad han have skabt. Det var en god dag.
7
Adam og Eva Første Mosebog 3,1-24
A
dam og Eva boede og arbejdede i Paradisets have, og de var glade for livet. Gud bad dem om at finde på navne til de dyr, han havde skabt, og bad dem om at passe godt på dem. Haven var fuld af skønne frugter og grøntsager, og Adam og Eva måtte spise alt, hvad de havde lyst til. Kun ét træ i haven måtte de ikke spise fra. ’Spis og nyd frugten på alle træerne i haven, undtagen fra træet midt i haven. Hvis I spiser fra træet til at kende forskel på godt og ondt, må I dø,’ sagde Gud. En dag kom slangen krybende hen til Eva og hviskede hende i øret: ’Sagde Gud virkelig, at du ikke må spise af dette træ? Se, hvor saftig frugten ser ud! Du vil overhovedet ikke dø, hvis du plukker af det. Du vil bare blive klog. Du vil blive lige så klog som Gud.’
Eva kiggede på træet. Frugten så vidunderlig ud. Hun tog en stor bid. Og hun rakte også frugten til Adam. Pludselig gik det op for Adam og Eva, hvad de havde gjort. Og de følte sig underligt til mode. De havde trodset Gud. En ny følelse sneg sig ind i deres liv. De forstod, hvad det vil sige at være illoyal, og for første gang kendte de til skyld. De skyndte sig at gemme sig for Gud; gemme sig for deres ven og skaber. 9
Noas båd Første Mosebog 6,9-7,10