Kommentar til Matthæusevangeliet by Eksistensen

Dansk kommentar til DET NYE TESTAMENTE (DKNT) 3

under redaktion af Kasper Bro Larsen

Kommentar til MatthĂŚusevangeliet 2. reviderede udgave af Mogens MĂźller

EKSISTENSEN 2020

Kommentar til Matthæusevangeliet Mogens Müller © Forfatteren og Eksistensen 2000 2. udgave 2020 Eksistensen Bogen er sat med Palatino Linotype Og trykt hos Lasertryk ISBN: 978-87-410-0759-5 Omslag: Eksistensen Vignet: Leif Vestergaard

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C Tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Redaktionelt forord. Serien ”Dansk kommentar til Det Nye Testamente” (DKNT) blev grundlagt i 1989. I dag rummer serien en flot række dansksprogede bibelvidenskabelige kommentarer og antologier. Det var lektor Sigfred Pedersen (Aarhus Universitet), der i sin tid tog initiativ til serien og fungerede som dens redaktør i årene 1989-2010. I 2010 overtog lektor Jan Dochhorn ansvaret, indtil det i 2014 blev overdraget til lektor Kasper Bro Larsen. Den første egentlige, fortløbende kommentar i serien blev Kommentar til Matthæusevangeliet af professor Mogens Müller (Københavns Universitet). Bogen udkom i år 2000, og her i 20-året for udgivelsen foreligger nu 2. udgaven. Müllers kommentar repræsenterer en receptionshistorisk tilgang til Matthæusevangeliet og udmærker sig ikke mindst ved stort forskningshistorisk overblik, teologisk dybde og en klar fortolkningsmæssig linje med vægt på Kristusbegivenhedens fornyelse af pagten med Israel (jf. Jer 31,3134). Det er en stor glæde nu at kunne præsentere Müllers reviderede og lettere opdaterede udgave af værket. Siden sin begyndelse har DKNT-serien hørt hjemme på Aarhus Universitetsforlag. Nye omstændigheder har gjort det fordelagtigt at flytte serien til Forlaget Eksistensen fra og med denne udgivelse. Der skal fra redaktionens side lyde en tak for godt samarbejde til både det gamle og det nye forlag. Vi ser frem til flere udgivelser hos Eksistensen i de kommende år, så forskningen i Det Nye Testamente i Danmark fortsat kan have en serie, hvor akademisk bibelvidenskab på internationalt niveau kan udkomme på dansk til glæde dels for studerende og præster, dels – da græskkundskaber ikke er nødvendige for læsningen – for enhver, der ønsker at trænge dybere ned i disse bibelske tekster. Aarhus, den 8. oktober 2020. Kasper Bro Larsen Professor i Det Nye Testamente Aarhus Universitet

FORFATTERENS FORORD I denne udgave har jeg korrigeret tryk- og andre fejl samt foretaget en række tilføjelser. De sidste har lidt tilfældighedens præg. Det er ikke en helt ny udgave, der tager hensyn til den kolossale mængde af litteratur om Matthæusevangeliet, der er kommet siden 2000. Grundholdningen i kommentaren er fortsat den, at vi i Matthæusevangeliet har at gøre med en tolkende genskrivning af Markusevangeliet. Denne særlige receptionshistoriske tilgang til evangelielitteraturen har jeg udførligere gjort rede for i min bog Evangeliet og evangelierne. Evangelierne som bibelske genskrivninger (2015). Frederiksberg den 21. august 2020 Forord til 1. udgave En videnskabelig kommentar til et bibelsk skrift kan have karakter af at være forfatterens statusopgørelse for sit arbejde med den pågældende tekst. Punktummet bliver sat på et i grunden vilkårligt tidspunkt. Adskilligt kunne have været uddybet yderligere, og grænsen for, hvad der er inddraget af sekundærlitteratur, er på lange strækninger tilfældig. Men det er vilkårene på et tidspunkt, hvor litteraturen om Matthæusevangeliet øges i et tempo, der gør udvælgelsen til et fravalg, hvor personlige præferencer er en nødvendig dyd. Saglighed og forskerprofil må her forsøge en sameksistens i erkendelse af, at enhver kommentar, der ikke kun vil akkumulere viden, men desuden fortolke, først og fremmest er et udkast til en forståelse. Foruden en indledning, hvor de mere overordnede spørgsmål er drøftet, består dette bind af en fortolkning med dels en oversættelse, dels en fortløbende kommentar. Oversættelsen søger at gengive den græske ordlyd så tekstnært, som det er muligt, når det også skal være dansk. Den foregriber — eller rettere: afspejler — fortolkningens resultater. Græske ord optræder i forbindelse med en oversættelse, således at læsningen ikke forudsætter græsk-kundskaber. Drøftelsen med andre fortolkere er i vid udstrækning henlagt til noteapparatet. En række særlige emner er dog behandlet i ekskurser, der vil fungere som en slags bilag. I noteapparatet er alene medtaget de nødvendige bibliografiske oplysninger. Ved senere henvisninger til samme afhandling anvendes gennemgående en forkortet angivelse. For oplysninger om værkers eventuelle fremkomst i serier samt trykkested henvises til Litteraturfortegnelse. For de bibelske skrifter bruges forkortelserne fra den autoriserede oversættelse af 1992. Eneste undtagelse er Mosebøgerne, hvor de latinske navne er benyttet. Ellers er de anvendte forkortelser for både antikke skrifter, tekster, udgaver, værker, monografiserier, tidsskrifter o.lign. forklaret i Forkortelser.

vii

De bibelske skrifter er almindeligvis citeret efter den autoriserede oversættelse af 1992 (Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger 1998). Benyttet alene med angivelse af oversætternes navne er Erling Hammershaimb m.fl. (red.), De gammeltestamentlige Pseudepigrafer I-II (1953-1976), Bodil Ejrnæs m.fl. (red.), Dødehavsskrifterne og de antikke kilder om essæerne i ny oversættelse (1998 [2. stærkt forøgede udgave 2003]), Niels Jørgen Cappelørn m.fl. (red.), De Apostolske Fædre (1985), Iver K. Madsen, Evangelierne Synoptisk Sammenstillede (2. udg. 1963) og Søren Giversen, Thomasevangeliet (2. udg. 1990). Det er ved dette binds udgivelse tolv år siden, at min Mattæusevangeliet fortolket udkom i Det Danske Bibelselskabs kommentarserie. I 1988 var antallet af nyere større videnskabelige kommentarer til Matthæusevangeliet begrænset. Benyttet blev dengang især Walter Grundmanns i serien Theologischer Handkommentar zum Neuen Testament fra 1968. Siden har billedet ændret sig radikalt, først og fremmest ved udsendelsen af Ulrich Luz' monumentale udlægning i Evangelisch-katholischer Kommentar zum Neuen Testament (I-III, 1985-1997; det afsluttende bind IV er endnu ikke udsendt). Den er i flere henseender et banebrydende mesterværk. Af nyere større flerbindsværker foreligger desuden William David Davies & Dale C. Allisons mere encyklopædiske i tre bind i International Critical Commentary (1988-1997), Joachim Gnilkas i to bind i den katolske serie Herders theologischer Kommentar zum Neuen Testament (1986-1988) samt den evangelikale Donald A. Hagners, ligeledes i to bind, i Word Biblical Commentary (1993-1995). Både min udlægning fra 1988 og dette foreliggende bind er ikke mindst blevet til i forbindelse med udarbejdelsen af forelæsninger. Ud over at sige tak til tålmodige tilhørere til de forskellige gennemgange af Matthæusevangeliet vil jeg udtrykke min taknemmelighed over for de tre, der skal skrive kommentarerne til de øvrige evangelier i denne serie, nemlig Aage Pilgaard, Anders Ejvind Nielsen og Helge Kjær Nielsen, for værdifulde kommentarer og rettelsesforslag til mit manuskript. Til lic. theol. Rose-Marie Frost-Christensen skal der lyde en stor tak for uvurderlig hjælp i skikkelse af en uhyre grundig korrekturlæsning af det færdige manuskript. Sidst, men ikke mindst, vil jeg sige tak til Sigfred Pedersen, initiativtager til og hovedredaktør af Dansk kommentar til Det nye Testamente, dels for opfordringen til at skrive dette bind, dels for en utrættelig omsorg for at få etableret så læservenlig en tekst som muligt.

Frederiksberg den 25. januar 2000

Mogens Müller

viii

INDHOLD Udgiverens forord Forfatterens forord Forkortelser

v vii xvi

INDLEDNING

Matthæusevangeliets førsteplads Indhold og komposition Forfatter Folkelig og social baggrund Affattelsestid og -sted Sprog og stil Tilblivelse, kilder og formål Genrespørgsmålet Teologi Forudsætningerne Ekskurs. Et "tilløb" til redaktionskritik af ældre dato Matthæusevangeliet og Det Gamle Testamente Matthæusevangeliet som teologi Den nye pagt Kristologien Ekskurs. Matthæusevangeliets kristologi. Et forskningshistorisk rids Menighedsopfattelsen Om denne kommentar

1 3 6 8 14 15 20 26 34 34 34 36 39 43 45 46 52 55

FORTOLKNING

FORHISTORIEN — 1,1-4,16 Kapitel 1 Overskrift — 1,1 Ekskurs. Kristus-titlen Jesu slægtstavle — 1,2-17 Jesu fødsel — 1,18-25 Ekskurs. Opfyldelsescitaterne Kapitel 2 Magernes tilbedelse af barnet — 2,1-12

61 61 61 62 64 70 75 83 83

Flugten til Egypten — 2,13-15 Barnemordet i Betlehem — 2,16-18 Bosættelsen i Nazaret — 2,19-23 Kapitel 3 Johannes Døber og hans prædiken — 3,1-12 Ekskurs. Farisæere og saddukæere Ekskurs. Den hellige ånd Ekskurs. Johannes Døber Jesu dåb — 3,13-17 Ekskurs. Begrebet "retfærdighed" Ekskurs. Guds Søn-titlen Kapitel 4 Fristelsen i ørkenen — 4,1-11 Ekskurs. Djævelen/Satan Jesu komme til Galilæa — 4,12-16

89 91 93 98 98 103 107 108 110 112 118 121 121 123 130

JESUS I GALILÆA — 4,17-16,20 Jesu proklamation — 4,17 Ekskurs. Himlenes kongedømme Kaldelsen af de første disciple — 4,18-22 Ekskurs. Discipelbegrebet Jesus som prædikant og undergører — 4,23-25 Ekskurs. Jesus som lærer

134 135 136 137 139 141 143

Bjegprædikenen — 5,1-7,29 Ekskurs. Bjergprædiken i kirkens historie Kapitel 5 Situationen — 5,1-2 Saligprisningerne — 5,3-12 Disciplene som jordens salt og verdens lys — 5,13-16 Jesus og Loven — 5,17-20 Ekskurs. Sprogbrugen om loven Ekskurs. Forståelsen af Matt 5,17 i den ældste kirke Jesu forkyndelse af Loven — 5,21-48 Om mord — 5,21-26 Om ægteskabsbrud — 5,27-30 Om skilsmisse — 5,31-32 Om sværgen — 5,33-37 Om gengældelse — 5,38-42 Om fjendekærlighed — 5,43-48

146 146 149 149 150 155 158 159 162 157 169 172 174 176 179 181

Kapitel 6 Om almisse, bøn og faste — 6,1-18 Overskrift — 6,1 Om almisse — 6,2-4 Om bøn — 6,5-6 Den rette bøn: Fadervor — 6,7-15 Om faste — 6,16-18 Om jordisk gods — 6,19-34 Skatten i himlen — 6,19-21 Legemets lys — 6,22-23 Ingen kan tjene to herrer — 6,24 Om bekymring — 6,25-34 Kapitel 7 Advarsel mod at dømme — 7,1-6 Formaning til bøn — 7,7-11 Den gyldne regel — 7,12 Nye advarsler — 7,13-23 Den snævre port — 7,13-14 Advarsel mod falske profeter — 7,15-23 Ekskurs. Herre som kristologisk titel Afsluttende lignelse: De to husbyggere — 7,24-27 Slutning — 7,28-29

185 185 186 187 189 189 198 199 199 200 202 203 207 207 209 210 211 212 213 215 216 217

Undergerninger — 8,1-9,34 Kapitel 8 Helbredelsen af en spedalsk — 8,1-4 Officerens dreng — 8,5-13 Helbredelsen af Peters svigermor og et summarium — 8,14-17 Om efterfølgelse — 8,18-22 Ekskurs. Udtrykket "menneskesønnen" Stormen på søen — 8,23-27 De besatte i gadarenernes land — 8,28-34 Kapitel 9 Helbredelsen af den lamme — 9,1-8 Kaldelsen af Matthæus og måltidet med toldere og syndere — 9,9-13 Om faste — 9,14-17 Embedsmandens datter og kvinden med blødningerne — 9,18-26 Helbredelsen af to blinde — 9,27-31 Ekskurs. Titlen "Davids søn" Helbredelsen af en besat — 9,32-34

218 219 219 221 224 225 226 230 231 234 234 236 239 240 243 243 245

Den store høst og de få arbejdere — 9,35-38 Kapitel 10 Udsendelsestalen — 10,1-42 Optakt — 10,1-4 Udsendelsen — 10,5-23 Udsendelsen af de tolv til Israel — 10,5-15 Disciplenes skæbne i verden — 10,16-23 Disciplenes vilkår — 10,24-42 Som læreren således også disciplen — 10,24-25 Frygt ikke — 10,26-33 Evangeliet sætter skel — 10,34-42 Afsluttende ord om disciplenes rolle Til angreb og forsvar — 11,1-12,50 Kapitel 11 Johannes Døbers spørgsmål og Jesu svar — 11,1-6 Jesu vidnesbyrd om Johannes Døber — 11,7-15 Lignelsen om børnene på torvet — 11,16-19 Veråb over galilæiske byer — 11,20-24 Jesu fryderåb og indbydelse — 11,25-30 Kapitel 12 Aksplukningen på sabbatten — 12,1-8 Manden med den visne hånd — 12,9-14 Guds udvalgte tjener — 12,15-21 Beelzebul-talen — 12,22-30 Om bespottelse mod den hellige ånd — 12,31-37 Kravet om tegn og Jonastegnet — 12,38-42 Det sidste værre end det første — 12,43-45 Jesu sande familie — 12,46-50

246 249 249 249 252 253 256 261 262 263 265 267 269 269 269 272 278 281 282 289 289 292 293 296 299 302 305 306

Kapitel 13 Lignelsestalen — 13,1-52 Indledning — 13,1-2 Sædemandslignelsen — 13,3-9 Om at tale i lignelser — 13,10-17 Udlægningen af sædemandslignelsen — 13,18-23 Lignelsen om rajgræsset i hveden — 13,24-30 Lignelserne om sennepsfrøet og om surdejen — 13,31-35 Udlægningen af lignelsen om rajgræsset i hveden — 13,36-43 Lignelserne om skatten, perlen og voddet — 13,44-50 Discipel for himlenes kongedømme — 13,51-52

308 308 309 310 311 314 316 319 321 323 325

xii

Afvisningen af Jesus i Nazaret — 13,53-58

327

På vandring — 14,1-16,20 Kapitel 14 Johannes Døbers død — 14,1-12 Bespisningen af de 5000 — 14,13-21 Vandringen på søen — 14,22-33 Helbredelser i Genesaret — 14,34-36 Kapitel 15 Stridssamtale og belæring om rent og urent — 15,1-20 Den kana'anæiske kvinde — 15,21-28 Helbredelser ved Genesaret Sø — 15,29-31 Bespisningen af de 4000 — 15,32-39 Kapitel 16 Fornyet krav om tegn — 16,1-4 Farisæernes og saddukæernes surdej — 16,5-12 Peters bekendelse — 16,13-20 Ekskurs. Peter

330 330 330 333 336 340 341 341 347 351 352 355 355 356 357 364

MOD LIDELSE OG DØD I JERUSALEM — 16,21-20,34 Første lidelsesforudsigelse og afvisningen af Peter — 16,21-23 Om efterfølgelse — 16,24-28 Kapitel 17 Forklarelsen på bjerget — 17,1-8 Samtalen om Elias — 17,9-13 Den månesyge dreng — 17,14-20 Anden lidelsesforudsigelse — 17,22-23 Statéren i fiskens gab — 17,24-27

368 368 371 375 375 379 381 385 386

Kapitel 18 Discipeltalen — 18,1-35 Om at blive som børn — 18,1-5 Advarsel mod at forarge de små i menigheden — 18,6-9 Lignelsen om det forvildede får — 18,10-14 Om tilrettevisning — 18,15-20 Om tilgivelse og lignelsen om den gældbundne tjener — 18,21-35

390 390 391 392 394 396 399

Kapitel 19 Jesus forlader Galilæa — 19,1-2

405 405

xiii

Om skilsmisse og ugift stand — 19,3-12 Jesus velsigner små børn — 19,13-15 Den rige unge mand — 19,16-26 Efterfølgelsens løn — 19,27-30 Kapitel 20 Lignelsen om arbejderne i vingården — 20,1-16 Tredje lidelsesforudsigelse — 20,17-19 Hæderspladserne i Jesu rige — 20,20-28 De blinde ved Jeriko — 20,29-34

406 411 412 416 420 420 424 425 429

I JERUSALEM — 21,1-25,46 Kapitel 21 Indtoget i Jerusalem og tempelrensningen — 21,1-17 Forbandelsen af figentræet — 21,18-22 Spørgsmålet om Jesu myndighed — 21,23-27 Lignelsen om de to sønner — 21,28-32 Lignelsen om de utro vingårdsforpagtere — 21,33-46 Kapitel 22 Lignelsen om kongesønnens bryllup — 22,1-14 Skattens mønt — 22,15-22 Saddukæernes spørgsmål om opstandelsen — 22,23-33 Det største bud i Loven — 22,34-40 Kristus som Davids søn og Herre — 22,41-46

431 431 431 438 439 441 443 450 450 455 458 461 464

Kapitel 23 Tale mod de skriftkloge og farisæerne — 23,1-39 Spørgsmålet om læreautoritet — 23,1-12 Syv veråb over de skriftkloge og farisæerne — 23,13-33 Ekskurs. Var den antikke jødedom missionerende? Dommen over Jerusalem — 23,34-39

467 467 468 474 477 482

Kapitel 24 Templets ødelæggelse og tegnet på Jesu genkomst — 24,1-2

489 489

Talen om de sidste tider og Jesu genkomst — 24,3-25,46 Messiasveernes begyndelse — 24,3-14 Den store trængsel — 24,15-28 Menneskesønnens komme — 24,29-31 Figentræet som lignelse — 24,32-35 Menneskesønnens pludselige komme — 24,36-41

489 491 495 499 502 503

xiv

Lignelserne om en årvågen husbond og om en tro tjener — 24,42-51 Kapitel 25 Lignelsen om de ti brudejomfruer — 25,1-13 Lignelsen om de betroede talenter — 25,14-30 Verdensdommen — 25,31-46

505 507 507 511 514

LIDELSE, DØD OG OPSTANDELSE — 26,1-28,20 Kapitel 26 Optakt til lidelseshistorien — 26,1-5 Salvningen i Betania — 26,6-13 Judas' forræderi — 26,14-16 Påskemåltidet — 26,17-25 Indstiftelsen af nadveren — 26,26-30 Forudsigelse af Peters og de øvrige disciples svigten — 26,31-35 Jesus i Getsemane Have — 26,36-46 Tilfangetagelsen — 26,47-56 Jesus for Rådet — 26,57-68 Ekskurs. Processen mod Jesus Peters fornægtelse — 26,69-75 Kapitel 27 Domfældelse og overgivelse til Pilatus — 27,1-2 Judas' endeligt og købet af Blodager — 27,3-10 Jesus for Pilatus — 27,11-26 Tornekroningen — 27,27-31 Korsfæstelsen — 27,32-37 Spotten af den korsfæstede — 27,38-44 Jesu død — 27,45-56 Gravlæggelsen — 27,57-61 Gravvagten — 27,62-66 Kapitel 28 Den tomme grav — 28,1-10 Tegnet for Israel — 28,11-15 Missionsbefalingen — 28,16-20

522 523 523 524 527 528 531 535 537 540 543 544 548 550 550 550 554 560 561 562 564 568 570 574 574 577 578

Litteraturfortegnelse

589

FORKORTELSER Antikke skrifter For Bibelens vedkommende er anvendt de almindelige forkortelser fra den autoriserede danske bibeloversættelse af 1992, inklusive den autoriserede oversættelse af Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger af 1998. Fulgt af et punktum gælder forkortelsen det pågældende skrift som sådan (fx Matt.). Gammeltestamentlige Pseudepigrafer AssMos Moses' Himmelfart SyrBar Den Syriske Barukapokalypse 1 En 1. Enoksbog 2 En 2. Enoksbog 4 Ezra 4. Ezrabog 5 Ezra 5. Ezrabog (= 4 Ezra 1-2; egentlig en nt.lig apokryf) Jub Jubilæerbogen 3 Makk 3. Makkabæerbog 4 Makk 4. Makkabæerbog MartEs Esajas' Martyrium OrSib De Sibyllinske Orakler PsSal Salomos Salmer RestBar Resten af Baruks Ord TestRub Rubens Testamente osv. i De Tolv Patriarkers Testamenter Dødehavsskrifter CD Damaskusskriftet 1QGenAp Genesisapokryfen 1QH Takkesalmerne (Hodayot) 1QM Krigsrullen 1QpHab Habakkuk-kommentaren 1QS Sekthåndbogen 1QSa Sektreglen 4QFlor Florilegium 4QMMT Udvalg af Lovens Gerninger 4QpPs Salmekommentarerne 11QMelk Melkisedekteksten Andre tekstfragmenter er alene nævnt med deres nummer (fx 4Q525) Josefus Bell Ant

Bellum Judaicum Antiquitates Judaicae

De Apostolske Fædre Barn Barnabasbrevet

xvi

1 Clem 2 Clem Did Diog Herm IgnEf IgnFilad IgnMagn IgnPolyk IgnRom IgnSmyrn IgnTrall Polyk

1. Clemensbrev 2. Clemensbrev Didake Diognetbrevet Hermas' Hyrden Ignatius' brev til menigheden i Efesos Ignatius' brev til menigheden i Filadelfia Ignatius' brev til menigheden i Magnesia Ignatius' brev til Polykarp Ignatius' brev til menigheden i Rom Ignatius' brev til menigheden i Smyrna Ignatius' brev til menigheden i Tralles Polykarps Brev til menigheden i Filippi

Med hensyn til Filon og kirkefædre er der ikke brugt forkortelser. For rabbinsk litteratur er anvendt følgende forkortelser: M Mishna + traktatens navn bT den babylonske Talmud + traktatens navn jT den jerusalemiske Talmud + traktatens navn Tekster, udgaver, værker og andet A. Anmerkung app. det tekstkritiske apparat Bauer Bauer, Walter, Wörterbuch zum Neuen Testament (1988) BDR Blass, Friedrich & Debrunner, Albert, Grammatik des neutestamentlichen Griechisch. Bearbeitet von Friedrich Rehkopf (14. Aufl. 1976) bis to gange DDS Den Danske Salmebog (2002) DO Autoriseret dansk bibeloversættelse, med årstal for autorisation d.o. dansk oversættelse ed. edited by eds. editors FS Festskrift GT Det Gamle Testamente gt.lig gammeltestamentlig hap. leg. hapax legemenon Hg. herausgegeben von kap. kapitel log. logion (i forbindelse med Thomasevangeliet) LXX Septuaginta m.fl. med flere MPG Migne, Patrologiae cursus completus, series Graeca MPL Migne, Patrologiae cursus completus, series Latina mss. manuskripter

xvii

MT n. NF No. NS NT nt.lig par. passim red. Rh Schürer Str.-Bill. s.v. udg. vl v.

Massoretisk tekst note Neue Folge nummer (brugt for ikke at forveksle med årgang) New Series Det Nye Testamente nytestamentlig med paralleller (i de andre synoptiske evangelier) på forskellige steder redigeret af/redaktion Reihe Schürer, Emil, The History of the Jewish People in the Age of Jesus Christ. Revised and edited by Geza Vermes and Fergus Millar. Vol. 1-3 (1973-1987) Strack, Hermann & Billerbeck, Paul, Kommentar zum Neuen Testament aus Talmud und Midrasch I-IV (1922-1928) sub voce (under stikordet) udgiver(e)/udgave i forbindelse med vers, varia lectio vers - når der er flere vers: vv.

Monografiserier, tidsskrifter o.lign. AASF Annales academiae scientiarum Fennicae ABD Anchor Bible Dictionary ABR Australian Biblical Review AnBib Analecta biblica ANRW Aufstieg und Niedergang der römischen Welt ANTZ Arbeiten zur neutestamentlichen Theologie und Zeitgeschichte ASNU Acta seminarii neotestamentici Upsaliensis AThANT Abhandlungen zur Theologie des Alten und Neuen Testaments AThD Acta Theologica Danica ATLAJournal American Theological Library Association Journal BBB Bonner Biblische Beiträge BEThL Bibliotheca Ephemeridum Theologicarum Lovaniensium BEvTh Beiträge zur evangelischen Theologie BGBE Beiträge zur Geschichte der biblischen Exegese Bib Biblica BR Biblical Research BThB Biblical Theology Bulletin BU Biblische Untersuchungen BZ Biblische Zeitschrift BZNW Beiheft zur Zeitschrift für die neutestamentliche Wissenschaft CB.NT Coniectanea Biblica. New Testament Series CBQ Catholic Biblical Quarterly CBQMS Catholic Biblical Quarterly Monograph Series

xviii

CNT CThM DKNT DTh DTT EdF EHS.T Exp. ET EThL EvTh FBE FRLANT FzB HThKNT HThR IBS ICC Interp JAAR JBL JBTh JSNT JSNTSup JSOTSup JThS KEK KuD LCL LUÅ NT NTA NTD NTOA NT.S NTS NTT OBO PB RAC RB RevQ RHPhR SBB

Coniectanea Neotestamentica Calwer theologische Monographien Dansk kommentar til Det nye Testamente Deutsche Theologie Dansk teologisk Tidsskrift Erträge der Forschung Europäische Hochschulschriften. Theologie The Expositor The Expository Times Ephemerides Theologicae Lovaniensis Evangelische Theologie Forum for Bibelsk Eksegese Forschungen zur Religion und Literatur des Alten und Neuen Testaments Forschungen zur Bibel Herders Theologischer Kommentar zum Neuen Testament Harvard Theological Review Irish Biblical Studies International Critical Commentary Interpretation Journal of the American Academy of Religion Journal of Biblical Literature Jahrbuch für Biblische Theologie Journal for the Study of the New Testament Journal for the Study of the New Testament. Supplement Series Journal for the Study of the Old Testament. Supplement Series Journal of Theological Studies Kritisch-exegetischer Kommentar zum Neuen Testament Kerygma und Dogma The Loeb Classical Library Lunds Universitets Årsskrift Novum Testamentum Neutestamentliche Abhandlungen Neues Testament Deutsch Novum Testamentum et Orbis Antiquus Supplements to Novum Testamentum New Testament Studies Norsk Teologisk Tidsskrift Orbis biblicus et orientalis Præsteforeningens Blad Realenzyklopädie für Antike und Christentum Revue Biblique Revue de Qumran Revue d'histoire et de philosophie religieuses Stuttgarter Biblische Beiträge

xix

SBLDS SBLSS SBM SBS SEÅ SHAW SMHVL SNTSMS SNTU SPAW StANT StEv STK StLi StNT StTh TEH ThBl ThHK ThLZ ThS ThV ThWNT ThZ TRE TTK TU UNT VigChr WdF WMANT WuD WUNT ZAW ZNW ZDPV ZThK ZwTh

Society of Biblical Literature. Dissertation Series Society of Biblical Literature. Symposium Series Stuttgarter biblische Monographien Stuttgarter Bibelstudien Svensk Exegetisk Årsbok Sitzungsberichte der Heidelberger Akademie der Wissenschaften Scripta minora. Kungliga humanistiska vetenskapssamfundet i Lund Studiorum Novi Testamenti Societas. Monograph Series Studien zum Neuen Testament und seiner Umwelt Sitzungsberichte der preußischen Akademie der Wissenschaften Studien zum Alten und Neuen Testament Studia Evangelica Svensk Teologisk Kvartalskrift Studia Liturgica Studien zum Neuen Testament Studia Theologica Theologische Existenz heute Theologische Blätter Theologischer Handkommentar Theologische Literaturzeitung Theological Studies Theologische Versuche Theologisches Wörterbuch zum Neuen Testament Theologische Zeitschrift Theologische Realenzyklopädie Tidsskrift for Teologi og Kirke Texte und Untersuchungen Untersuchungen zum Neuen Testament Vigiliae Christianae Wege der Forschung Wissenschaftliche Monographien zum Alten und Neuen Testament Wort und Dienst Wissenschaftliche Untersuchungen zum Neuen Testament Zeitschrift für die alttestamentliche Wissenschaft Zeitschrift für die neutestamentliche Wissenschaft Zeitschrift des deutschen Palästina-Vereins Zeitschrift für Theologie und Kirche Zeitschrift für wissenschaftliche Theologie

INDLEDNING Matthæusevangeliets førsteplads Det er langt fra et tilfælde, at Matthæusevangeliet optræder som det første skrift i Det Nye Testamente1. Den rækkefølge, hvori evangelierne står her, lå tidligt temmelig fast, og i håndskriftoverleveringen er det undtagelsen, der bekræfter reglen, hvis Matt. ikke er anbragt forrest. Indholdsmæssigt betinges denne placering af, at Matt. indledes med en slægtstavle, der fører historien helt tilbage til Abraham, altså begynder med begyndelsen og derunder fortæller om Jesu fødsel. Men desuden har de store Jesus-taler, selvfølgelig først og fremmest Bjergprædikenen, gjort sit. Den fremtrædende plads, Markusevangeliet har fået i nyere tid, skyldes først og fremmest den såkaldte Markus-hypotese, der lader dette evangelieskrift være det ældste og et forlæg for de to andre synoptiske evangelier. Den fortrinsstilling, som Mark. hermed fik, er med andre ord alene historisk-kritisk betinget2. Faktisk er der god grund til at være forundret over, at Mark. Overhovedet har overlevet, når praktisk taget hele dets indhold er indoptaget i

1. Jf. til det følgende B. Noack, Matthæusevangeliets folkelighed (1971) s. 9-23, samt i almindelighed forskningsoversigterne i D. Senior, What Are They Saying about Matthew? (1983, 2. ed. 1996); G. Stanton, “The Origin and Purpose of Matthew’s Gospel. Matthean Scholarship from 1945-1980”, ANRW II, 25,3 (1985) s. 1889-1951; samme, ”Introduction: Matthew’s Gospel. A New Storm Centre”, i G. Stanton (ed.), The Interpretation of Matthew (1983) s. 1-18; A. Sand, Das Matthäus-Evangelium (1991); U. Luz, The Theology of the Gospel of Matthew (1995) og J. Riches, Matthew (1996). Desuden D. Hill, ”Some Recent Trends in Matthean Studies”, IBS 1 (1979) s. 139-149; D.R. Bauer, ”The Interpretation of Matthew’s Gospel in the Twentieth Century”, ATLAJournal (1988) s. 119-145; D.A. Hagner, ”The Gospel of Matthew”, i M.A. Powell (ed.), The New Testament Today (1999) s. 31-44. Af mere generelle indføringer kan nævnes: E.J. Goodspeed, Matthew, Apostle and Evangelist (1959); B. Rigaux, Témoignage de l’Évangile de Matthieu (1967); P.F. Ellis, Matthew: His Mind and His Message (1974); Chr. Rau, Das Matthäus-Evangelium. Entstehung, Gestalt, Essenischer Einfluß (1976); D. Senior, Invitation to Matthew (1977); J.P. Meier, The Vision of Matthew: Christ, Church and Morality in the First Gospel (1979); P.S. Minear, Matthew: The Teacher’s Gospel (1982); J. Ernst, Matthäus. Ein theologisches Portrait (1989). 2. Til de forskellige ”indledningsspørgsmål” henvises der én gang for alle til behandlingen af Matt. i de to ”nyeste” danske lærebøger, nemlig F. Torm, Indledning til Det nye Testamente (4. udg. 1951 = 5. udg. 1965) og H. Mosbech, Nytestamentlig Isagogik (1946-1949). Se dog tillige nyere fremstillinger som fx W.G. Kümmel, Einleitung in das Neue Testament (20. Aufl. [= 4. Aufl. af Kümmels bearbejdelse] 1980), Ph. Vielhauer, Geschichte der urchristlichen Literatur (1975, 3. Aufl. 1981), H.-M. Schenke & K.M. Fischer, Einleitung in die Schriften des Neuen Testaments II. Die Evangelien und die anderen neutestamentlichen Schriften (1979) og R.E. Brown, An Introduction to the New Testament (1997).

KOMMENTAR TIL MATTHÆUSEVANGELIET Matt. Det har ganske åbenbart ikke været de samme grunde, som i dag gør det særlig værdifuldt, men synes først og fremmest at skyldes, at det havde vundet fodfæste i hvert fald i dele af den daværende kirke, før Matt. blev kendt. En anden årsag til forkærligheden for Matt. har været, at dette evangelieskrift skulle være skrevet af en apostel og et førstehåndsvidne, nemlig Matthæus, som af traditionen tidligt blev tillagt forfatterskabet. Yderligere satte den opfattelse sig tidligt fast, at dette evangelium var en oversættelse fra hebraisk (aramaisk), Jesu eget sprog. Også Johannesevangeliet tillagde traditionen et øjenvidne, nemlig Zebedæus-sønnen Johannes, men selv om flere af kirkehistoriens store skikkelser (Luther, Schleiermacher og Grundtvig, fx) foretrak Det Fjerde Evangelium på grund af dets særlige åndelighed, beholdt Matt. sin førsteplads i det almindelige kirkefolks bevidsthed. At det tidligt blev kirkens yndlingsevangelium, afspejler sig i de spor af dets indflydelse, vi finder i den oldkristne litteratur3, hvor det tilmed langt ind i det 2. årh. forholder sig sådan, at Matt. er, om ikke det eneste kendte, så i hvert fald det eneste anvendte af evangelierne4 . Dette gælder fx Didakè, 3. Om der er spor af brug af Matt. i Joh., er et spørgsmål, der af det store flertal i dag besvares benægtende; jf. A. Sand, Das Matthäus-Evangelium (1991) s. 10-12, der for det modsatte standpunkt alene henviser til H.F.D. Sparks, ”St. John’s Knowledge of Matthew”, JThS NS 3 (1952) s. 58-61. Vanskelig er bestemmelsen af forholdet mellem Matt. og Jak., hvor der eksisterer en række paralleller; for en overskuelig opstilling se F. Mußner, Der Jakobusbrief (1963, 3. Aufl. 1975) s. 48-50. Almindeligvis antages, at Matt. og Jak. øser af fælles tradition. Det forholder sig næppe sådan, at Jak. skulle have kendt og brugt det foreliggende Matt., sådan som det fx er hævdet af M.H. Shepherd, ”The Epistle of James and the Gospel of Matthew”, JBL 75 (1956) s. 40-51. Det trods alt mere sandsynlige synspunkt, at Matt. skulle have kendt Jak., en opfattelse, der naturligvis afhænger af en tidlig datering af Jak., er, så vidt vides, ikke blevet bragt i forslag. — Det synspunkt er desuden ved at slå igennem, at 1 Pet. har brugt Matt. L. Goppelt, Der erste Petrusbrief (1978) s. 162 A. 28, konkluderede ganske vist med E. Best, ”I Peter and the Gospel Tradition”, NTS 16 (1969-1970) s. 95-113, at 1 Pet. og Matt. har udformet en fælles tradition på forskellig måde. Men Sand, Das MatthäusEvangelium, s. 14, henviser til 1 Pet 2,12 som rimeligvis afhængigt af Matt 5,16 og 1 Pet 3,14 tilsvarende af Matt 5,10. [I sin Das Evangelium nach Matthäus (1986) kommer Sand under drøftelsen af dateringen (s. 30-34) endnu ikke ind på denne mulighed]. R. Metzner, Die Rezeption des Matthäusevangeliums im 1. Petrusbrief (1995) er et stort anlagt forsvar for et sådant afhængighedsforhold. 4. Den nyeste behandling af dette emne er W.-D. Köhler, Die Rezeption des Matthäusevangeliums in der Zeit vor Irenäus (1987). Köhler (s. 325-336) forholder sig skeptisk til G. Stantons forsøg i ”5 Ezra and Matthean Christianity in the Second Century”, JThS NS 28 (1977) s. 67-

INDLEDNING Ignatius og gnostikeren Ptolemæus’ brev til Flora5. Siden bliver Matt. desuden det hyppigst kommenterede evangelieskrift, hvor de kendte kommentarers række begynder med Origenes’, af hvis 25 bøger dog alene 8 har overlevet, samt en af Victorin fra Pettau (død 304), hvis værk imidlertid helt er gået tabt6. Rigtig gang i udarbejdelsen af kommentarer kom der først efter kirkemødet i Nikæa i 3257. Et andet tegn på Matt.s førsteplads er dets rigelige repræsentation i kirkeårets tekstrækker8. Nævnes kan endelig, ”at Matthæusevangeliet er det af de tre første og nogenlunde parallelle evangelier som i de fleste tilfælde har påvirket textoverleveringen i de to andre”9.

Indhold og komposition Med baggrund i Markus-hypotesen er det nærliggende at sammenligne Matt. med Mark. Først og fremmest kan det konstateres, at Matt. er mere end 50

83 [= samme, A Gospel for a New People. Studies in Matthew (1992) s. 256-277] på at sandsynliggøre, at forfatteren til 5 Ezra har kendt Matt. En forgænger til Köhler er E. Massaux, Influence de l’Évangile de Saint Matthieu sur la littérature chrétienne avant Saint Irénée (1950, rev. udg. 1986). En oversigt over de sparsomme spor, Matt. har sat sig i De Apostolske Fædre, findes desuden i S. Giversen, ”Mattæusevangeliet og De apostolske Fædre”, i J. Nissen og H. Simonsen (udg.), Teologi og kirke. FS Poul Nepper-Christensen (1986) s. 104-117. Desuden O. Knoch, ”Kenntnis und Verwendung des Matthäus-Evangeliums bei den Apostolischen Vätern”, i L. Schenke (Hg.), Studien zum Matthäusevangelium. FS Wilhelm Pesch (1988) s. 157177. 5. Ganske vist citerer Ptolemæus ”frelseren” direkte, men det er i hvert tilfælde klart, at det er Matt., der har ligget til grund, selv om der er foretaget enkelte, ikke uvæsentlige ændringer i ordlyden. Se M. Müller, Gnostikerne og Bibelen. Ptolemæus og hans brev til Flora (1991) s. 41 et passim. 6. Fx Noack, Matthæusevangeliets folkelighed, s. 13. 7. For den ældste kommentarlitteratur, bortset fra fragmenterne af Origenes’ værk, se J. Reuss, Matthäus-Kommentare aus der griechischen Kirche aus Katenenhandschriften gesammelt (1957). 8. Således optræder Matt. i de to ”gamle” tekstrækker (dvs. den gamle, oldkirkelige og den ”nye” fra 1885) 50 gange, 28 gange i 1. tekstrække, 22 gange i 2. tekstrække. Til sammenligning kan nævnes, at Luk. optræder i alt 39 gange, Mark. i alt 10 gange, deraf 4 i første tekstrække. Joh. optræder i alt 33 gange, deraf de 20 i 2. tekstrække. Overalt, hvor Matt.s version er fravalgt, er der let forklarlige grunde til det som fx ved valget af Mark.s udgave af fortællingen om den månesyge dreng frem for Matt.s. 9. Noack, Matthæusevangeliets folkelighed, s. 14, hvor der i n. 8 henvises til Fadervor som det bedst kendte eksempel.

KOMMENTAR TIL MATTHÆUSEVANGELIET procent længere end Mark. 10 Således adskiller Matt. sig ved at bringe en forhistorie, ligesom Luk. gør det. I denne optræder, foruden Jesu slægtstavle, en beretning om begivenheder omkring Jesu fødsel og barndom. Fra og med skildringen af Johannes Døbers optræden og Jesu dåb og frem til fortællingen om den tomme grav følges i store træk dispositionen i Mark. Dog har der fundet en omfattende redigering sted af Mark.-stoffet, som for ca. 90 procents vedkommende genfindes her. Desuden er der foretaget en lang række større og mindre tilføjelser. Der optræder i dette evangelieskrift langt flere Jesusord, ikke mindst i skikkelse af store talekompositioner. Af Mark.s tekst mangler der i Matt. kun seks mindre afsnit (Mark 1,23-28: helbredelsen af den besatte i synagogen, 4,26-29: lignelsen om sædekornet, der vokser af sig selv, 7,31-37: helbredelsen af en døvstum, 8,22-26: helbredelsen af den blinde i Betsajda, 9,38-39: den fremmede eksorcist, 12,41-44: enkens skærv). Dertil kommer tre ganske korte tekster (Mark 3,20-21: Jesu slægtninge anser ham for forrykt, 9,49: saltningen med ild, 14,51-52: den unge mand, der flygter nøgen). Endelig rummer Matt., ud over fortællingen om den tomme grav, beretninger om tilsynekomster af den opstandne og om, hvordan gravvagterne bliver vidner til opstandelsen, men bestikkes til at tie. Alt i alt er omkring halvdelen af Matt. uden paralleller i Mark. Lidt over halvdelen af dette ikke-markianske stof i Matt. finder vi i en eller anden form også i Luk., mens lidt under halvdelen er ”særstof”11. Hvad angår opbygningen, er forskellige inddelinger blevet foreslået. I nyere tid er det vist alene Michael Goulder, der har fastholdt den gamle inddeling i 69 læsestykker, der tidligst er bevidnet i majusklerne Codex Alexandrinus og Codex Ephraemi fra det 5. årh. og Codex Z og Codex Σ fra det 6. årh.12 Derimod er der udbredt enighed om, at de fem store taler: Bjergprædikenen 10. Ifølge R.E. Brown, An Introduction to the New Testament, s. 171, består Matt.s græske tekst af ca. 18.300 ord over for Mark.s ca. 11 300. Samme billede viser sig stichometrisk (stichometri = tælling af linier i et skrift). Således er tallene ifølge Th. Zahn, Geschichte des Neutestamentlichen Kanons II (1890) s. 395 (se overhovedet s. 384-408) for Matt.s vedkommende 2.480 og for Mark.s 1.543. For stichometriens hidtil stort set oversete betydning for forståelsen af antikke værkers struktur, se fx F.G. Lang, ”Schreiben nach Mass. Zur Stichometrie in der antiken Literatur”, NT 41 (1999) s. 40-57. 11. Sand, Das Matthäus-Evangelium, s. 5, har talt op: Ser man bort fra Matt 1-2 udgør Matt.s særstof 26 mere eller mindre omfangsrige enheder (141 vers ud af i alt 1.068 vers). 12. Midrash and Lection in Matthew (1974) s. 180. Goulder bringer i et appendiks (s. 195-198) i en opstilling af det jødiske ”kirkeår” og de dertil hørende læsestykker fra Matt. også en oversættelse af de gamle overskrifter.

INDLEDNING (kap. 5-7), Udsendelsestalen (kap. 10), Lignelsestalen (kap. 13), Discipeltalen (kap. 18) og talen om de sidste tider (kap. 24-25) spiller en vigtig rolle i skriftets komposition. Bemærkelsesværdigt afsluttes de alle nogenlunde enslydende: ”Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse ord ... (Καὶ ἐγένετo ὅτε ἐτέλεσεν ὁ Ἰησoῦς τoὺς λόγoυς τoύτoυς ...)”; 7,28; 11,1; 13,53; 19,1 og 26,1). Dog er det at gå for vidt af den grund at mene, at evangelisten hermed har villet skabe et sidestykke til Pentateuken13. Ifølge en opdeling efter talerne falder Matt. i syv dele, nemlig foruden i fem ”bøger”, der hver indeholder et fortællende afsnit og en tale, i en indledning til evangeliet (kap. 1-2) og en epilog (kap. 26-28)14. Som vi skal vende tilbage til det i forbindelse med omtalen af lektionarhypotesen, kan talerne og deres anbringelse skyldes festkalenderen. Og er Matt. på en eller anden måde konciperet som en ”tekstrække”, forklarer det desuden, hvorfor det kan volde vanskeligheder at afdække en nøjere disposition. Dette gælder også med hensyn til den inddeling i hovedafsnit, som giver sig, hvis man betragter den nye indsats med ”fra da af (ἀπὸ τότε)” i 4,17 og 16,21 som markeringer af en disposition15 og med Jack Dean Kingsbury opdeler skriftet i tre ”teologiske” dele, nemlig 1,1-4,16, ”The Person of Jesus Messiah”, 4,17-16,20 ”The Proclamation of Jesus Messiah” og 16,21-28,20 ”The Suffering, Death and Resurrection of Jesus Messiah”16. Praktisk er i hvert fald en opdeling i følgende hovedafsnit:

13. Fx B.W. Bacon, “The “Five Books” of Matthew against the Jews”, Exp. 8th series 15 (1918) s. 56-66. Jf. samme, Studies in Matthew (1930). 14. Noack, Matthæusevangeliets folkelighed, s. 54-56, udviser en vis sympati for denne opdeling. Jf desuden Ch.R. Smith, “Literary Evidences of a Fivefold Structure in the Gospel of Matthew”, NTS 43 (1997) s. 540-551. 15. Ifølge Sand, Das Matthäus-Evangelium, s. 41, henledte allerede J.C. Hawkins, Horae Synopticae. Contributions to the Study of the Synoptic Problem (1899) s. 168, opmærksomheden på denne vending i 4,17 og 16,21 som vigtig for forståelsen af Matt.s opbygning, og siden er dette synspunkt blevet taget op af adskillige. 16. J.D. Kingsbury, ”The Structure of Matthew’s Gospel and His Concept of Salvation History”, CBQ 35 (1973) s. 451-474, i bearbejdet skikkelse optrykt i samme, Matthew: Structure, Christology, Kingdom (1975) s. 1-39. Allerede E. Krentz, ”The Extent of Matthew’s Prologue. Toward the Structure of the First Gospel”, JBL 83 (1964) s. 409-414, kom til den konklusion, at prologen strækker sig frem til 4,16, og at 4,17 og 16,21 deler Matt. i tre dele. Desuden fx D.R. Bauer, The Structure of Matthew’s Gospel: A Study in Literary Design (1988). For en heftig afvisning af en sådan forståelse af 4,17 og 16,21, F. Neirynck, fx i ”ΑΠΟ ΤΟΤΕ ΗΡΞΑΤΟ and the Structure of Matthew”, EThL 64 (1988) s. 21-59.

KOMMENTAR TIL MATTHÆUSEVANGELIET 1) Forhistorien — 1,1-4,16, 2) Jesus i Galilæa — 4,17-16,20, 3) På vej mod lidelse og død i Jerusalem — 16,21-20,34, 4) I Jerusalem — 21,1-26,1, 5) Lidelseshistorien — 26,2-27,66 og 6) Opstandelsen — 28,1-20.

Også andre opdelinger har været bragt i forslag17. Hele striden om den rette kortlægning af Matt.s disposition og litterære anlæg viser imidlertid, at det er et område, hvor vi bør være varsomme. Blandt andet fordi forfatteren kan have haft flere ting at tage hensyn til. Er Matt. således i første række konciperet som gudstjenestebog, har det virket i ”decentraliserende” retning. Skriftet er rigtig nok en gennemkomponeret helhed, men dets enkelte perikoper er i vid udstrækning selvstændige dele af denne helhed.

Forfatter I lighed med de tre andre evangelier er Matt. anonymt; intet i selve skriftet fortæller, hvem forfatteren er. Men som allerede nævnt tillagde traditionen tidligt apostlen Matthæus forfatterskabet. Det skete, fordi dette evangelium er ene om at berette, at tolderen Levi (Mark 2,14; Luk 5,27.29) hed Matthæus (9,9; i apostellisten i 10,3 tilføjes desuden betegnelsen ”tolderen”; jf. Mark 3,18; Luk 6,15; ApG 1,13). Det er rimeligt med Martin Hengel at antage, at denne forfatterbetegnelse stammer allerede fra det 1. årh., hvor selve fremkomsten af Matt. hurtigt har gjort det nødvendigt at kunne skelne dette skrift fra dets forgænger, Mark.18 At dette evangelieskrift skulle stamme fra apostlen Matthæus, er dog ikke 17. Kümmel, Einleitung, s. 74-76, lader ligeledes prologen gå til 4,16 og første hoveddel til 16,20, men opdeler resten i en anden hoveddel, 16,21-25,46 og en slutning 26,1-28,20, mens Vielhauer, Geschichte, s. 356, ser fire hovedafsnit, ”Die Anfänge 1-4”, ”Jesus in Galiläa 5-20”, ”Jesus in Jerusalem 21-17” og ”Ostergeschichten 28”. B.R. Doyle, ”Matthew’s Intention as Discerned by His Structure”, RB 95 (1988) s. 34-54, foreslår (s. 42) ”a Disciple Structure” med 1,1-4,16 som prolog om Jesu person, 4,17-25,46 om den offentlige del af gerningen: kaldelsen, forberedelsen og dannelsen af disciplene, 26,1-28,15 om lidelse, død og opstandelse, og endelig 28,16-20 om den afsluttende befaling. Anderledes igen: W. Wilkens, ”Die Komposition des Matthäus-Evangeliums”, NTS 31 (1989) s. 24-38. 18. M. Hengel, ”The Titles of the Gospels and the Gospel of Mark”, i samme, Studies in the Gospel of Mark (1985) s. 64-84.

INDLEDNING sandsynligt. Tidligere var et af hovedargumenterne, at det oprindeligt skulle have været affattet på hebraisk, men som vi skal se, er der intet reelt grundlag for denne antagelse. Naturligvis er en afgørelse af, om forfatteren kan være apostlen, desuden betinget af, hvordan man bestemmer forholdet mellem Matt. og Mark., og her taler Markus-hypotesen for et negativt udfald. Man kan ikke forestille sig, at et øjenvidne i den grad skulle være afhængigt af Mark.s fremstilling. Endelig taler den almindelige ansættelse af tilblivelsestidspunktet (se nedenfor) imod, at det kan være skrevet af en fra første generation. Fortolkere, der ikke arbejder på disse præmisser, kan imidlertid nå til andre resultater19. Er der uoverstigelige vanskeligheder ved en nærmere identifikation af forfatteren, gælder det samme ikke en bestemmelse af forfatterpersonligheden bag dette skrift. Adskilligt peger således på, at Matt.s ophavsmand var en rabbinsk skolet jødekristen, en skriftklog, der var blevet en discipel af himlenes kongedømme — for nu at citere et sted fra evangeliet selv (13,52), der gerne kunne være et selvportræt20. Måske er det muligt i denne sammenhæng 19. Således Torm, der hævder, at ”der maa siges at være en overvejende Sandsynlighed for, at Matt. er Forf. til hele Evangeliet, ikke blot til en mindre Del af det (en Urmatthæus i en eller anden Skikkelse)” (se Indledning, s. 99). Blandt de fortolkere, der fastholder traditionen om apostlen Matthæus som forfatter, er fx A. Schlatter, Der Evangelist Matthäus (1929, 5. Aufl. 1959) s. X-XI; P. Gaechter, Das Matthäus-Evangelium (1964); R.H. Gundry, Matthew (1982, repr. 1983) s. 609-622. Førsteprisen for en tidlig datering går vel til N. Walker, ”The Alleged Matthaean Errata”, NTS 9 (1962-1963) s. 391-394, hvor det hedder (s. 394): ”Taking all the evidence into consideration, the present writer has come to regard Matthew’s diary in Aramaic as supplying the first Gospel Text-Book, which was later Greeked, and augmented by the Genealogy and the Infancy Stories, and published soon after the Ascension.” Jf. samme, ”Patristic Evidence and the Priority of Matthew”, Studia Patristica VII (1966) s. 571575. Positiv, om end på en anden måde, over for en forbindelse mellem forfatteren og apostlen Matthæus er P. Nepper-Christensen, der i ”Apostlen Matthæus og Matthæusevangeliet”, DTT 54 (1991) s. 95-112, gennemgår det patristiske materiale om dette spørgsmål endnu engang. Nepper-Christensen vil fæste lid til oplysningen i Euseb, Kirkehistorie 3,24,6, om, at apostlen har nedfældet ”sine erindringer på de nævntes [dvs. hebræernes] sprog og givet dem en form, som svarede til de synoptiske evangeliers” (s. 106), og finder på dette grundlag anledning til at overveje, om forfatteren ved identifikationen af tolderen i Kapernaum med Matthæus har villet tilkendegive, ”at han har gjort brug af det nævnte materiale, og at han derfor står i gæld til denne apostel” (s. 110). Desuden C.F.D. Moule, ”St Matthew: Some Neclegted Features”, StEv 2 (1964) s. 91-99; efter samme, Essays in New Testament Interpretation (1982) s. 67-74; D.A. Hagner Matthew 1-13 (1993) s. lxxv-lxxvii. 20. J. Wellhausen, Einleitung in die drei ersten Evangelien (2. Ausg. 1911) s. 62: ”er ist in Sprache und Art ein messiasgläubiger Rabbi.” E. von Dobschütz, ”Matthäus als Rabbi und

KOMMENTAR TIL MATTHÆUSEVANGELIET desuden at inddrage 23,34, Jesus-ordet om, at han vil sende profeter, vise og skriftkloge. For indholdet af Matt. kan opfattes som en sammenfatning af, hvad sådanne kristne profeter, vise og skriftkloge har at forkynde. Forfatteren fremtræder således som kulturelt indfældet i den jødedom, der på dette tidspunkt fostrede en omfattende litteratur bestående af apokalypser, visdomsbøger og skriftfortolkning og lovudlægning. David Orton har i sin kortlægning af forfatterprofilen til sammenligning bl.a. peget på definitionen af en skriftklog i Siraks Bog 39,1-3: 1. Han udforsker visdommen hos alle de gamle, og han fordyber sig i profetierne. 2. Han husker de berømte mænds tale og trænger ned i visdomsordenes dybder. 3. Han udforsker hemmelighederne i ordsprogene og er fortrolig med de gådefulde visdomsord21.

Det er ikke gennem de forskellige komponenter, der indgår i skriftet, eller ved forfatterens selvforståelse og implicitte fordring på autoritet, at Matt. udskiller sig fra samtidig jødisk litteratur, men i kraft af sigte og indhold.

Folkelig og social baggrund Må vi resignere med hensyn til en nærmere bestemmelse af, hvad forfatteren til Matt. hed, synes der altså til gengæld at være forholdsvis sikre spor at gå efter, når det drejer sig om hans folkelige og sociale baggrund22. For her peger Katechet”, ZNW 27 (1928) s. 338-348, efter Lange (Hg.), Das Matthäusevangelium, s. 52-64: Evangelisten er ”ein durch die Schule der Rabbinen gegangener Judenchrist, ein konvertierter jüdischer Rabbi” (s. 58). Desuden Goulder, Midrash and Lection in Matthew, s. 3-27 (”A Scribe Discipled”). 21. D.E. Orton, “Matthew and Other Creative Jewish Writers”, i S.E. Porter m.fl. (eds.), Crossing the Boundaries. FS Michael D. Goulder (1994) s. 133-140, her s. 137. Orton henviser desuden til Sir 18,29 og 21,15 og konkluderer: ”No writer on Matthew can afford to ignore the likely influence of Sirach on the author’s understanding of his role as an insightful scribe.” Jf samme, The Understanding Scribe: Matthew and the Apocalyptic Ideal (1989). 22. Af den omfattende litteratur skal følgende nævnes: S.H. Brooks, Matthew’s Community: The Evidence of His Special Sayings Material (1987); A.J. Overman, Matthew’s Gospel and Formative Judaism: The Social World of the Matthean Community (1990); D.L. Balch (ed.), The Social History of the Matthean Community: Cross-Disciplinary Approaches (1991). K.C. Wong,

INDLEDNING hele Matt.s forhold til jødedommen på, at skriftet er blevet til i en jødekristen menighed23. Det er en kristen jøde, der fører pennen, og man fornemmer i dette skrift heller ikke nogetsteds den distance til jødedommen, som optræder i Mark. og Luk.24 Der er tale om en stor fortrolighed og forbundethed med jødisk tradition og tankegang. Blot at ville gøre udvalgte steder til indkapslede jødekristne rester, som en hedningekristen redaktor har overset eller givet op over for25, yder ikke skriftets grundtone retfærdighed. En anden ting er, at den ”højere enhed” af jødedom og kristendom, som Matt. repræsenterer, ikke havde nogen fremtid for sig i en kirke, der meget

Interkulturelle Theologie und multikulturelle Gemeinde im Matthäusevangelium (1992). 23. En argumentation for Matt.s jødiske helhedspræg findes fx i Noack, Matthæusevangeliets folkelighed, især s. 44-46. Noack henviser her (s. 46) bl.a. til Irenæus’ oplysning (Adversus haereses 3,11,10), at Matt. var det eneste af de fire evangelier, som de jødekristne ebionitter brugte. Også de store nye videnskabelige kommentarværker forudsætter en jødekristen baggrund, fx U. Luz, Das Evangelium nach Matthäus I (1985) s. 62-70; W.D. Davies & D. Allison, The Gospel According to Saint Matthew I (1988), s. 7-58; J. Gnilka, Das Matthäusevangelium II (1988) s. 513-515, og D.A. Hagner, Matthew 1-13, s. lxiv-lxxi. 24. Jf. M. Casey, From Jewish Prophet to Gentile God. The Origins and Development of New Testament Christology (1991), der opstiller otte ”identity factors of Second Temple Judaism: ethnicity, scripture, monotheism, circumcision, sabbath observance, dietary laws, purity laws and major festivals” (s. 12). Af disse undsiger Matt. alene den første (21,43), idet han mener, at de andre ”should ideally be maintained” (s. 154). Så: “Adherence to seven of the eight identity factors and the religious motivation of the criticism of the orthodox show that Matthew considered himself a faithful Jew” (s. 155). 25. Blandt fortalerne for, at forfatteren er en hedningekristen, er K.W. Clark, ”The Gentile Bias in Matthew”, JBL 66 (1947) s. 165-172; W. Trilling, Das wahre Israel (1959, 3. Aufl. 1964); G. Strecker, Der Weg der Gerechtigkeit. Untersuchung zur Theologie des Matthäus (1962, 3. Aufl. 1971) s. 15-37; R. Walker, Die Heilsgeschichte im ersten Evangelium (1967); S. van Tilborg, The Jewish Leaders in Matthew (1972); H. Frankemölle, Jahwebund und Kirche Christi (1974); J.P. Meier, Law and History in Matthew’s Gospel (1976); samme, Matthew (1980); samme, ”Matthew, Gospel of”, ABD 4 (1992) s. 618-641, s. 625-627. Nævnes kan desuden P. Nepper-Christensen, Das Matthäusevangelium, ein judenchristliches Evangelium? (1958), der mener, at ingen af de ting, der almindeligvis er blevet fremført, giver os ret til ”von dem Matth. als von einem judenchristlichen Evangelium zu sprechen” (s. 207). Nepper-Christensen kommer dog siden til en anden opfattelse, fx i Matthæusevangeliet. En kommentar (1988) s. 18-20. En lignende bevægelse kan iagttages hos H. Simonsen, der i Evangeliernes Tilblivelse. Den nyere evangelieforskning og dens metoder (1971) s. 98, plæderer for en hedningekristen baggrund, men forlader dette synspunkt i ”Synet på loven i Mattæusevangeliet”, DTT 36 (1973) s. 174194, s. 191. For en kritisk stillingtagen, fx Noack, Matthæusevangeliets folkelighed s. 32-44.

KOMMENTAR TIL MATTHÆUSEVANGELIET hurtigt blev altovervejende hedningekristen26. Jødekristendommen blev her snart marginaliseret og mistænkeliggjort27. Havde forfatteren haft det sigte at holde jødekristendom og hedningekristendom sammen, må det konstateres, at hans forehavende slog fejl28. Kan det således med rimelig sikkerhed hævdes, at Matt. er et jødekristent evangelieskrift, er det ulige vanskeligere at afgøre, hvilket forhold den matthæiske menighed havde til den samtidige jødedom. Er dateringen til et tidspunkt i 80-erne rigtig (se nedenfor)29, gælder det den jødedom, der voksede ud af katastrofen i 70, og som efterhånden udviklede sig til den rabbinske jødedom, som vi kender fra den senere jødiske traditionslitteratur, Mishna og Talmud. Det er forbundet med stor usikkerhed at sige noget entydigt om, hvornår det brud med synagogen fandt sted, som afspejles i talen om udstødelse af synagogen af Kristus-troende i Joh 9,22; 12,42; 16,2. Vi finder ingen tilsvarende udsagn i Matt. — 10,17 kan anføres for den modsatte opfattelse —, og det har ført til, at nogle mener, at den matthæiske menighed stadig forstod sig selv som en del af jødedommen30, mens andre antager, at bruddet 26. Noack, Matthæusevangeliets folkelighed, s. 154, hævder ligefrem, at Matt.s jødiske folkelighed betyder, at vi ikke kan ”bruge” dette evangelium, som det var ment. ”Vi kan ikke holde os til Matthæusevangeliet hvis vi skal høre evangeliet. Dets folkelighed er en anden end vor. Den havde sin ret, som vores har sin.” Og da folkelighed er en afgørende faktor, burde Matt. ideelt set ”være forsvundet med den jødiske kristenhed som det udsprang af” (s. 156). Udsagnet skal forstås på baggrund af hele udredningen i kap. IV ”Den folkelige kristendoms ret og farer” (s. 143-154). Skal vi alligevel kunne ”bruge” Matt., må det ifølge Noack ske på trods af dets jødiske folkelighed. ”Med andre ord, vi bruger ikke Matthæusevangeliet, men det stof som findes i det, og bruger det på linje med stoffet i de andre evangelier” (s. 156). 27. M. Müller, ”Jødekristendommen og fremvæksten af kirkelig ortodoksi” i S. Rubenson (red.), Patristica Nordica 4 (1995) s. 15-38. 28. Jf. overvejelserne herom i Davies & Allison, Matthew III, s. 721-727. 29. Det er klart, at en tidlig datering ganske vil ændre billedet. 30. Således tidligere (siden ændrede han opfattelse; se næste note) fx G. Bornkamm, ”Enderwartung und Kirche im Matthäusevangelium”, i G. Bornkamm, G. Barth und H.J. Held, Überlieferung und Auslegung im Matthäusevangelium (1960, 6. Aufl. 1970) s. 13-47, s. 36: ”Auf Schritt und Tritt bestätigt das Matth.-Evg., daß die von ihm repräsentierte Gemeinde sich vom Judentum noch nicht gelöst hat. [...] Der Kampf gegen Israel ist noch ein Kampf intra muros.” Jf. s. 17.18.19-20.24. I lignende baner tænker R. Hummel, Die Auseinandersetzung zwischen Kirche und Judentum im Matthäusevangelium (1963), W.D. Davies, The Setting of the Sermon on the Mount (1963, repr. 1966) og Goulder, Midrash and Lection in Matthew, s. 152: ”Matthew is written before the crisis: he belongs to Jewry and expects to be persecuted for his heterodoxy.” At ”Matthew’s community was still a deviant Jewish association”, hævdes