Kommentar til Lukasevangeliet
Dansk kommentar til
Det Nye Testamente ● 6
Niels Willert
EKSISTENSEN
Dansk kommentar til DET NYE TESTAMENTE (DKNT) 6
under redaktion af Kasper Bro Larsen
Kommentar til Lukasevangeliet
af Niels Willert
Eksistensen København 2022
Kommentar til Lukasevangeliet
Niels Willert
© Forfatteren og Eksistensen 2022
2. udgave 2022
Bogen er sat med Palatino Linotype på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook
ISBN: 978-87-410-0971-1
Omslag: Eksistensen Vignet: Leif Vestergaard
Udgivet med støtte fra: H.P. Hjerl Hansens Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning, Velux fonden, G.E.C. Gads Fond og Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond
Eksistensen
Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
Redaktionelt forord
Serien ”Dansk Kommentar til Det Nye Testamente” (DKNT) blev grundlagt i 1989 ved Aarhus Universitet af lektor Sigfred Pedersen, der fungerede som seriens redaktør i årene 1989-2010. Med udgivelsen af Niels Willerts kommentar til Lukasevangeliet har serien nået en milepæl. Hermed opfyldes nemlig redaktionens længe nærede ønske om at kunne præsentere en dansksproget videnskabelig kommentar til hvert af de fire kanoniske evangelier i Det Nye Testamente. Willerts Lukaskommentar fuldender serien for evangeliernes vedkommende ved at føje sig til Mogens Müllers Kommentar til Matthæusevangeliet (2000, 2. udg.: 2020), Helge Kjær Nielsens Kommentar til Johannesevangeliet (2007) og Aage Pilgaards Kommentar til Markusevangeliet (2008).
Der skal fra redaktionens side lyde en stor tak til Niels Willert for det store arbejde – endnu et værk i Willerts omfattende eksegetiske forfatterskab, der blandt andet tæller licentiat-afhandlingen Pilatus-billedet i den antikke jødedom og kristendom (1989), doktordisputatsen Den korsfæstede konge. Kristologi og discipelbillede i Markusevangeliets passionsfortælling (1997) og monografien Kristendommens påskefortællinger. Litterære, teologiske og historiske perspektiver på evangeliernes passionsfortællinger som bibelske genskrivninger (2017).
Nærværende kommentar til Lukasevangeliet er bemærkelsesværdig på flere punkter. For det første dateres Lukasevangeliet relativt sent til omkring 120-140 e.Kr., dvs. i en historisk kontekst tæt på de tidlige kristne apologeter. For det andet betragtes Lukasevangeliet som bibelsk genskrivning, vel at mærke ikke bare af Markusevangeliet men også af Matthæus- og Johannesevangeliet. For det tredje læses Lukasevangeliet intratekstuelt under konstant hensyntagen til Apostlenes Gerninger, hvorved evangeliet fremstår som første del af et samlet hele: Det lukanske dobbeltværk. Endelig lægges der vægt på Lukasevangeliets inkluderende teologi, både socialt og etnisk, sådan som det bl.a. kommer til udtryk i kommentarens mange tematiske ekskurser. Samlet set er der således tale om en Lukaskommentar med en egen profil.
Bogens og hele seriens målgruppe er dels teologistuderende og præster, dels enhver – da græsk-kundskaber ikke er nødvendige for læsningen – der ønsker at trænge dybere ned i Det Nye Testamentes
tekster og dermed i kristendommens og den vestlige kulturhistories rødder.
Aarhus, den 15. oktober 2021.
Kasper Bro Larsen
Professor i Det Nye Testamente
Aarhus Universitet
Forfatterens forord
I slutningen af 1980’erne var jeg ansat på Det Teologiske Fakultet i Aarhus som lektorvikar og underviste flere gange de teologistuderende i Lukasevangeliet. En særlig interesse for dette evangelium går således langt tilbage. Den frugtbare dialog med daværende kollegaer og studerende om Lukasevangeliet har sat sig dybe spor. Senere blev jeg opfordret til at skrive en kommentar til Lukasevangeliet af to kollegaer i Aarhus, Aage Pilgaard og Helge Kjær Nielsen, der skrev kommentarer til henholdsvis Markus- og Johannesvangeliet i samme serie. Den opfordring kunne jeg ikke sidde overhørig. Men andre opgaver og projekter krævede mere opmærksomhed, ikke mindst arbejdet med min disputats om Markusevangeliets passionsfortælling (1997) samt min bog om kristendommens påskefortællinger (2017). Beskæftigelsen med Lukasevangeliet kom derfor i anden række for en tid. Dog har mit mangeårige undervisningsarbejde på læreruddannelsen, mit censorarbejde på Det Teologisk Fakultet i København og Afdeling for Teologi i Aarhus, og mit virke som præst holdt mig fast på betydningen af at fortolke tekster fra Lukasevangeliet og glæden ved at fordybe sig i evangeliets centrale temaer. Noget ganske andet er, at der er sket ikke så lidt inden for forskningen i de lukanske skrifter siden dengang, jeg i 1980’erne underviste i Lukasevangeliet. At blive opdateret i den aktuelle eksegetiske forskning har spillet en stor rolle i mit arbejde med evangeliet og sat sig dybe spor i kommentaren. Her tænker jeg ikke mindst på de efter min mening overbevisende forsøg på en sendatering af værket (ca. 120-140) og i sammenhæng hermed en fortolkning af Lukasevangeliet som genskrivning af de tre andre nytestamentlige evangelier. Dette fortolkningssynspunkt finder man navnlig i nyere engelsksproget eksegese. Men det forekommer endnu ikke i den internationale kommentarlitteratur. Herhjemme er synspunktet så småt ved at slå igennem blandt nytestamentlige eksegeter. Min kommentar er et første forsøg på at fortolke Lukasevangeliet som et skrift fra første halvdel af 2. århundrede og som en genskrivning af de tre andre nytestamentlige evangelier. I sammenhæng hermed har jeg også lagt vægt på at fortolke evangeliet som en første del i det såkaldte lukanske dobbeltværk, hvis anden del er Apostlenes Gerninger.
At skrive en kommentar er at være i dialog med faglitteraturen i form af andre kommentarer samt monografier og artikler. Over for en uoverskuelig mængde litteratur må man tage stilling og træffe valg, men også være bevidst om, at den inddragede faglitteratur i et vist omfang er tilfældig, men også skyldes de perspektiver, hvormed man i sit fortolkningsarbejde forholder sig til teksten. I min indledning har jeg præsenteret læseren for evangelieforfatterens brug og genskrivning af andre evangelier, centrale teologiske temaer i evangeliet samt sigtet med skriftet foruden de spørgsmål, der hører til en indledning til en kommentar. Her kan man danne sig et overblik og også få et indblik i de perspektiver, der lægges vægt på i min helhedsforståelse af evangeliet. Det kan være nyttigt at have med, når man i kommentardelen læser om en bestemt tekst. Ekskurser om centrale temaer og udtryk mm. er også anbragt rundt omkring i kommentardelen for at give læseren mulighed for at fordybe sig i et emne. Hvad angår kommentarerne til de enkelte tekster, så har jeg taget hensyn til læserens brug af kommentaren som en opslagsbog. Det har betydet, at der ikke forudsættes for meget af læseren, men også at der i kommentaren som helhed vil være gentagelser, der ellers kunne være undgået. For at lette læsningen har jeg tilstræbt at referere til andre forskere og synspunkter i noterne. Yderligere oplysninger om den refererede litteratur kan man få i litteraturfortegnelsen bagerst i bogen. Hvad angår referencer til andre antikke skrifter, er der forrest i bogen oversigter over forkortelser af skrifter mm. Endelig skal det bemærkes, dels at mine oversættelser af de enkelte tekster er så tekstnære som muligt, dels at græske ord i kommentaren er oversat til dansk. Det kræver altså ikke særlige græskkundskaber at læse og bruge kommentaren. Selvom kommentaren i første række er tiltænkt teologistuderende og præster, er det også mit ønske, at den må finde anvendelse i uddannelsen af religionslærere samt hos enhver, der ønsker at fordybe sig i et bibelsk skrift, der måske mere end noget andet antikt skrift har haft så stor betydning i den vesterlandske kulturhistorie.
Til sidst: Professor emeritus, dr.theol. Mogens Müller, og lektor emeritus, dr.theol. Helge Kjær Nielsen har hver især – med deres erfaring med at skrive kommentarerne til henholdsvis Matthæus- og Johannesevangeliet i samme serie – ydet en stor indsats med omhyggelig gennemlæsning af mit manuskript, kritiske kommentarer, inspiration, gode råd og opmuntring. Jeg er dem meget taknemmelig herfor. I den forbindelse skal det også bemærkes, at jeg i årene 2010-2014 på Det Teologiske Fakultet i København deltog i det af Mogens Müller lede-
de forskningsprojekt ”Evangelierne som genskrevet Bibel. Narratologisk transformation som teologisk interpretation”. Det fik betydning for såvel min bog Kristendommens påskefortællinger som for den foreliggende Lukaskommentar. Jeg er taknemmelig over at have deltaget i dette projekt. En stor tak skylder jeg også professor, ph.d. Kasper Bro Larsen, Aarhus Universitet. Han har som redaktør af serien DKNT grundigt gennemlæst mit manuskript og kommet med mange konstruktive kommentarer og ændringsforslag, der også tilgodeser en af bogens målgrupper, de teologistuderende på universiteterne i København og Aarhus. Jeg takker også redaktør Henrik Brandt-Pedersen, Forlaget Eksistensen, for hans sædvanlige hjælpsomhed og grundighed omkring udgivelsen af bogen. Endelig takker jeg følgende fonde for rundhåndet økonomisk støtte: H.P. Hjerl Hansens Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning, Veluxfonden, G.E.C. Gads Fond og Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond. Sidst, men ikke mindst takker jeg min hustru, fhv. sognepræst Ida Balslev Willert, der har læst korrektur på manuskriptet.
Espergærde den 1. april 2022 Niels Willert
Fortolkning
1. Hoveddel: 1,5-2,52 – Johannes’ og Jesu fødsel og opvækst
Ekskurs. Fødselsfortællingernes formål og sammenhæng med det lukanske dobbeltværk ................................................................................. 122
Bebudelsen af Johannes’ fødsel – 1,5-25 ................................................ 126
Bebudelsen af Jesu fødsel – 1,26-38 ........................................................ 134
Marias besøg hos Elisabeth – 1,39-56 ..................................................... 141
Ekskurs. Magnificats baggrund og plads i Lukas’ fødselsfortællinger ...... 146
Johannes’ fødsel – 1,57-80 ........................................................................ 148 Ekskurs. Benedictus’ baggrund og plads i Lukas’ fødselsfortællinger ...... 154
Kapitel 2
Jesu fødsel og omskærelse – 2,1-21 ......................................................... 157
Jesus som frelser 168
Jesus som Herre .......................................................................... 169 Ekskurs. Jesus som “den salvede” ............................................................. 171
i templet – 2,22-40 ........................................................... 172
tolvårige Jesus i templet – 2,41-52 .................................................. 179
Mariafiguren hos Lukas .............................................................. 186
2. Hoveddel: 3,1-9,50 – Jesu virksomhed i Galilæa
Kapitel 3,1-4,13: Johannes’ optræden – Jesu dåb –Jesu slægtstavle – Fristelsen i ørkenen ................................................. 191
Kapitel 3
Johannes’ optræden – 3,1-20 .................................................................... 192 Ekskurs. Johannes Døberen hos Josefus og i evangelierne 205 Jesu dåb – 3,21-22 210 Ekskurs. Bøn i Lukasevangeliet ................................................................. 212
slægt – 3,23-38 ................................................................................... 214
Kapitel 4
Fristelsen i ørkenen – 4,1-13..................................................................... 218 Ekskurs. Djævelen/Satan i Lukasevangeliet .............................................. 224 Ekskurs. Jesus som Guds søn .................................................................... 225
Kapitel 4,14 -9,50: Jesus i Galilæa............................................................ 226 Afvisningen af Jesus i Nazaret – 4,14-30 ................................................ 226
Kapitel
Bespisningen af de 5000 – 9,10-17 ...........................................................
Simon Peters bekendelse og Jesu første lidelsesforudsigelse –9,18-22
efterfølgelse – 9,23-27 ........................................................................
på bjerget – 9,28-36 .............................................................
Helbredelsen af drengen med den urene ånd – 9,37-43a ....................
Jesu anden forudsigelse af sin lidelse – 9,43b-45 ..................................
rette discipelforhold – 9,46-50 ..........................................................
3. Hoveddel: 9,51-19,27 – Jesus på vej til Jerusalem Rejseberetningen .......................................................................................
– 9,57-62 ................................................................
Jesu lovprisning af sin far og saligprisning af disciplene – 10,21-24 .... 382
Det dobbelte kærlighedsbud og lignelsen om samaritaneren –10,25-37 ..................................................................................................... 385
Samaritanerne i det lukanske dobbeltværk 392
Kapitel 14
15
Ekskurs. Opfattelsen af farisæerne i det lukanske dobbeltværk ................. 553
Jesus og de små børn – 18,15-17 .............................................................. 558
Den rige rådsherre og rigdommens fare – 18,18-30 561
Jesu tredje forudsigelse af sin lidelse, død og opstandelse –18,31-34 ..................................................................................................... 567
Helbredelsen af den blinde mand ved Jeriko – 18,35-43 ..................... 569
Kapitel 19
Zakæus – 19,1-10 ....................................................................................... 573
Lignelsen om de betroede pund – 19,11-27 ........................................... 577
4. Hoveddel: 19,28-21,38 – Jesus i Jerusalem
Indtoget i Jerusalem – 19,28-40 .............................................................. 590
Jesus græder over Jerusalem – 19,41-44 ................................................. 594
Tempelrensningen – 19,45-48 596
Kapitel 20
Spørgsmålet om Jesu myndighed – 20,1-8 ............................................ 599
Lignelsen om de utro vingårdsforpagtere – 20,9-19 ............................ 601
Spørgsmålet om skat til kejseren – 20,20-26 606
Spørgsmålet om de dødes opstandelse – 20,27-40 ............................... 610
Om “den salvede” som Davids søn – 20,41-44 ..................................... 615 Advarsel imod de skriftlærde – 20,45-47 ............................................... 617
Kapitel 21
Enkens gave – 21,1-4 ................................................................................. 619
Jesu forudsigelse af templets ødelæggelse – 21,5-6 .............................. 620
Jesu apokalyptiske tale – 21,7-36............................................................. 621
Begyndelsen på de sidste tider – 21,7-11 ............................................... 623
Forfølgelser – 21,12-19 .............................................................................. 625
Jerusalems ødelæggelse – 21,20-24 628
Menneskesønnens komme – 21,25-28 630
Lignelsen om figentræet – 21,29-33 ........................................................ 631
Formaning om årvågenhed – 21,34-36 ................................................... 632
Jesu undervisning på tempelpladsen – 21,37-38 .................................. 633
5. Hoveddel: 22,1-24,53 – Jesu lidelse, død, opstandelse og himmelfart
Forkortelser
Antikke skrifter
Bibelske skrifter og gt.lige apokryfer er anført med de i den autoriserede oversættelse af 1992 anvendte forkortelser samt de i Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger af 1998 anvendte forkortelser. Hvor der er punktum efter et anført skrift, gælder det skriftet som helhed (f.eks. Luk.).
Gammeltestamentlige Pseudepigrafer
Ass Mos Moses’ himmelfart
Arist Aristeasbrevet
1 En 1. Enoksbog
2 En 2. Enoksbog
4 Ezra 4. Ezrabog
Jub Jubilæerbogen
3 Makk 3. Makkabæerbog
4 Makk 4. Makkabæerbog
OrSib De Sibyllinske Orakler
PsSal Salomos Salmer
Test Rub Rubens Testamente osv. i De Tolv Patriarkers Testamenter
Dødehavsskrifter
CD Damaskusskriftet
1QM Krigsrullen
1QS Sekthåndbogen
1QSa Sektreglen
4QFlor Florilegium
4QpIsa Esajaskommentarerne
4QTest Testimonia
Josefus og Filon
Ant Antiquitates
Bell Bellum Judaicum
Contra Ap Contra Apionem
Leg Filons Legatio ad Gaium
De Apostolske Fædre
Did Didaké
Diog Diognetbrevet
IgnEf Ignatius’ brev til menigheden i Efesos
IgnTr Ignatius’ brev til menigheden i Tralles
IgnSmyrn Ignatius’ brev til menigheden i Smyrna Pol Mart Polykarps Martyrium
Andre skrifter
Adv haer Adversus haereses (Irenæus)
Adv Marc Adversus Marcionem (Tertullian)
Apol Apologi (Justin eller Tertullian)
Bar Baruks Bog
Dial Dialog med jøden Tryfon (Justin)
HE Historia ecclesiastica = Eusebs Kirkehistorie
Thom Thomasevangeliet
Tekster, udgaver, værker mm. agrafon uskrevet Jesusord (findes ikke i de fire evangelier) art. artikel
Bauer Bauer, Walter, Wörterbuch zum Neuen Testament (1988)
BDR Blass, Friedrich, & Debrunner, Albert, Grammatik des neutestamentlichen Griechisch. Bearbeitet von Friedrich Rehkopf (14. Auflage 1976).
bl.a. blandt andet
Cap. kapitel
CSEL Corpus scriptorum ecclesiasticorum latinorum
DDS Den Danske Salmebog (2003) dis leg. dis legomenon (= sagt / nævnt to gange).
DO Den autoriserede danske 1992-oversættelse af Bibelen
dvs. det vil sige ed. editor
eds. editors
FS Festschrift
GT Gamle Testamente gt.lig gammeltestamentlig hap. leg. hapax legomenon (= sagt / nævnt én gang) hendiadys ét begreb udtrykt gennem to ord
Hrsg. Herausgeber
hrsg. herausgegeben von kap. kapitel
Komm. til Joh. Kommentar til Johannesevangeliet (Helge Kjær Nielsen)
Komm. til Mark. Kommentar til Markusevangeliet (Aage Pilgaard)
Komm. til Matt. Kommentar til Matthæusevangeliet (Mogens Müller)
LCL Loeb Classical Library
log. logion (tekster i Thomasevangeliet)
LXX Septuaginta
m.fl. med flere
NF Neue Folge
NT Ny Testamente
nt.lig nytestamentlig par med paralleller (i de andre synoptiske evangelier) passim på mange steder
PL Migne, Patrologiae cursus completus, series Latina red. redigeret af
s. side
Str.-Bill. Strack, Herman, & Billerbeck, Paul, Kommentar zum Neuen Testament aus Talmud und Midrasch I-IV (19221928)
SQE Synopsis Quattuor Evangeliorum (Kurt Aland, Stuttgart 1976.1985)
udg. udgiver
v. vers
vedr. vedrørende
Tidsskrifter, monografiserier mm.
AASFDHL Annales Academiae Scientarum Fennicae Dissertationes Humanarum Litterarum
AncB The Anchor Bible Dictionary
AnBib Analecta biblica
ANRW Aufstieg und Niedergang der römischen Welt: Geschichte und Kultur Roms im Spiegel der neueren Forschung
AThANT Abhandlungen zur Theologie des Alten und Neuen Testaments
AThD Acta Theologica Danica
BEThL Bibliotheca Ephemeridum Theologicarum Lovaniensium
BEvTh
Forkortelser
Beiträge zur evangelischen Theologie
Bib Biblica
BJRL Bulletin of the John Rylands University Library of Manchester
BN Biblische Notitzen
BWANT Beiträge zur Wissenschaft vom Alten und Neuen Testament
BZ Biblische Zeitschrift
BZNW Beiheft zur Zeitschrift für die neutestamentliche Wissenschaft
CBL Colloquium Biblicum Lovaniense
CB.NT Coniectanea Biblica. New Testament Series
CBQ Catholic Biblical Quarterly
CNT Coniectanea Neotestamentica
CTM Concordia Theological Monthly
DRev The Downside Revue
DKNT Dansk kommentar til Det Nye Testamente
DTh Deutsche Theologie
DTT Dansk Teologisk Tidsskrift
EKK Evangelisch-katholischer Kommentar
Exp The Expositor
ExpTim Expository Times
EThL Ephemerides Theologicae Lovanienses
EvQ Evangelical Quarterly
EvTh Evangelische Theologie
FBE Forum for Bibelsk Eksegese
FRLANT Forschungen zur Religion und Literatur des Alten und Neuen Testaments
HNT Handbuch zum Neuen Testament
HThKNT Herders Theologischer Kommentar zum Neuen
Testament
HTR Harvard Theological Review
HTS Harvard Theological Studies
Interp Interpretation
JBL Journal of Biblical Literature
JerP Jerusalem Perspectives
JQR Jewish Quarterly Review
JSNT Journal for the Study of the New Testament
JSNTSup Journal for the Study of the New Testament Supplement Series
JTS
Forkortelser
Journal of Theological Studies
JTS NS Journal of Theological Studies New Series
KEK Kritisch-exegetischer Kommentar zum Neuen Testament
LNTS
Library of New Testament Studies
NICNT The New International Commentary on the New Testament
NovT Novum Testamentum
NovTSup Novum Testamentum Supplements
NTOA Novum Testamentum et Orbis Antiquus
NTD Neues Testament Deutsch
NTS New Testament Studies
NTT Norsk Teologisk Tidsskrift
NTTS New Testament Tools and Studies
ÖTK Ökumenischer Taschenbuch-Kommentar zum Neuen Testament
PB Præsteforeningens Blad
PRS Perspectives in Religious Studies
RB Revue biblique
SBLDS Society of Biblical Studies. Dissertation Series
SBLMS Society of Biblical Studies Monograph Series
SBLSP Society of Biblical Studies. Seminar Papers
SEÅ Svensk Exegetisk Årsbok
SHAW
Sitzungsberichte der Heidelberger Akademie der Wissenschaften
SNTSMS Society for New Testament Studies Monograph Series
SNTU Studien zum Neuen Testament und seiner Umwelt
SPAW Sitzungsberichte der preussischen Akademie der Wissenschaften
SANT Studien zum Alten und Neuen Testament
STK Svensk Teologisk Kvartalskrift
StNT Studien zum Neuen Testament
StTh Studia Theologica
StudBT Studia Biblica et Theologica
SNTU Studien zur Neuen Testament und seiner Umwelt
SymbOsl Symbolae Osloenses
SymbBU Symbolae Biblicae Upsalienses
ThEH Theologische Existenz Heute
ThHK Theologischer Handkommentar
ThWNT Theologisches Wörterbuch zum Neuen Testament
TJT Toronto Journal of Theology
TS Theological Studies
TynBul Tyndale Bulletin
WBC World Bible Commentary
WdF Wege der Forschung
WMANT Wissenschaftliche Monographien zum Alten und Neuen Testament
WUNT Wissenschaftliche Untersuchungen zum Neuen Testament
ZNW Zeitschrift für die neutestamentliche Wissenschaft
ZThK Zeitschrift für Theologie und Kirche
Indledning
Indledning
Blandt de fire nytestamentlige evangelier udmærker Lukasevangeliet sig på flere måder.1 For det første indledes det med et forord (1,1-4), hvor forfatteren henvender sig til Theofilus og gør rede for formålet med værket. For det andet tager fortællestoffet sin begyndelse med både Johannes Døberens og Jesu fødsel (1,5-2,52), og disse begivenheder forbindes med såvel den jødiske som den romerske historie (1,5; 2,1-2).2 For det tredje er Luk. alene om at bringe nogle af de kendteste lignelser, f.eks. lignelsen om den barmhjertige samaritaner (10,30-37) og lignelsen om de to sønner (15,11-32). For det fjerde udmærker Luk. sig ved i forhold til de andre evangelier i langt højere grad at gengive stof, hvor Jesus forholder sig til rigdom og fattigdom, f.eks. saligprisninger og veråb over henholdsvis fattige og rige (6,20-26), lignelsen om den rige bonde (12,16-21) og lignelsen om den rige mand og Lazarus (16,19-31). For det femte optræder der flere kvinder i Luk. end i de andre evangelier, f.eks. Maria, Jesu mor (1,26-56; 2,19.51), kvinden i farisæerens hus (7,36-50) og søstrene Martha og Maria, som Jesus besøger (10,38-42). For det sjette adskiller Luk. sig fra de andre evangelier ved at slutte med en beretning om Jesu himmelfart (24,50-53).
Alt i alt har vi med Luk. et eksempel på, hvor forskelligt Jesusoverleveringen er blevet tolket hos de enkelte evangelieforfattere. Og ikke nok med det: Forfatteren til Luk. nøjedes ikke med at fortælle om Jesus, men fulgte det op med at fortælle om udbredelsen af Kristustroen til alle folk gennem apostlene og Paulus.3 Det er i store træk indholdet i Apostlenes Gerninger.4 Luk. og ApG. udgør således et tobindsværk, og det er ikke uden betydning for forståelsen af Luk. Sat på spidsen fristes man til at sige, at evangeliet udgør forudsætningen for, at forfatteren med ApG. kan fortælle om udbredelsen af Kristustroen fra Jerusalem til Rom. Uden tvivl har han fra begyndelsen planlagt at skrive om både Jesu forkyndelse og forkyndelsen om ham som Kristus (“den salvede”). I den forstand kan man med tobindsværket tale om
1. I det følgende forkortes Lukasevangeliet med Luk. Dets forfatter omtales som Lukas, uden at der hermed er taget stilling til forfatterspørgsmålet (se indledningsafsnittet Forfatter).
2. I Matt. fortælles der kun om Jesu fødsel, og den forbindes alene med den jødiske historie (1,18-2,23).
3. Det fremgår af forordet i ApG 1,1-2, at evangeliets forfatter også har skrevet ApG. I dettes forord vises der tilbage til den første bog (πρῶτον λόγον) med en kort angivelse af dennes indhold.
4. I det følgende forkortes Apostlenes Gerninger med ApG.
kristendommens første “kirkehistorie”.5 Det er formentlig affattet i første halvdel af 2. årh. og dermed på et tidspunkt, hvor forfatteren har kendskab til de tre andre nytestamentlige evangelier, i forhold til hvilke han vil gribe opgaven anderledes an.
Teksten
I NT er Luk. placeret som det tredje evangelium sammen med først Matt. og Mark. og sidst Joh. ApG. er placeret efter Joh. og før Rom. Det giver god mening, både hvad angår evangeliernes plads i en samlet blok og placeringen af ApG. mellem evangelierne og samlingen af Paulusbreve. I betragtning af, at ApG. afsluttes med Paulus’ ophold i Rom, er det også oplagt, at dette skrift følges op med Rom., der som det største af Paulus’ breve indleder brevsamlingen.
Men når der i dag stort set er enighed om, at Luk. og ApG. er skrevet af samme forfatter, kunne en placering af de to skrifter i forlængelse af hinanden nok have ydet forfatterskabet mere retfærdighed. Det er værd at bemærke, at det lukanske dobbeltværk, der udgør 28 % af NT, i den oldkirkelige tekstoverlevering ikke forekommer som det ene og samlede tobindsværk, det oprindeligt må have været.6 Det ser endda ud til, at allerede den begyndende kanondannelse i slutningen af 2. årh. placerede de fire evangelier for sig, derpå ApG. og Paulusbrevene mm.7 At skrifterne blev adskilt fra hinanden, vidner betegnel-
5. Luk. er også kommet til at spille en væsentlig rolle i kirkens forkyndelse. I den oldkirkelige tekstrække (den første tekstrække) er der 21 tekstlæsninger fra Luk. I den anden tekstrække fra 1885 er der 17 tekstlæsninger fra Luk. Der er således i alt 38 Lukastekster, der prædikes over i Den Danske Folkekirke. Til sammenligning skal det bemærkes, at Matt. har 50, Joh. 37, og Mark. 12 tekstlæsninger. Se hertil Gudstjenesteforordning for Den Danske Folkekirke. Den Danske Alterbog. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. juni 1992, s. 495-496.
6. Vedr. omfanget af det lukanske dobbeltværk, se J.B. Green, The Theology of the Gospel of Luke, s. 2.
7. F. Bovon skriver: “Keine einzige Handschrift, auch nicht die älteste, überliefert uns das lukanische Doppelwerk in seiner ursprünglichen Gestalt und Intention. Die Textkritik ist also ein Stück Auslegungsgeschichte” (Das Evangelium nach Lukas (Lk 1,1-9,50), s. 13). Placeringen af de fire evangelier forrest og Luk. og ApG. hver for sig fremgår af Muratoris kanonliste. Den har navn efter italieneren L.A. Muratori (1672-1750), der i Milano fandt en latinsk ufuldstændig liste på 85 linier med angivelse af de fleste nt.lige skrifter. Listen hidrører måske fra omkring år 200 og vil i så fald være det ældste vidnesbyrd om en kanonfortegnelse. Inden for nyere
sen πράξεις ἀποστόλων (= apostlenes gerninger) fra midten af 2. årh. også om.8
Det fremgår også af den ældste tekstoverlevering af Luk. i form af syv papyrusfragmenter, blandt hvilke især Papyrus 45 og Papyrus 75 påkalder sig interesse.9 Disse to tekstvidnesbyrd indeholder store dele af Luk.10 Hele evangelieteksten har vi først overleveret i de store kodekser fra og med 4. årh. Blandt dem skal især fremhæves א (Codex Sinaiticus), A (Codex Alexandrinus), B (Codex Vaticanus), C (Codex Ephraemi) og D (Codex Bezae). Også her er evangeliet overleveret sammen med de andre evangelier og adskilt fra ApG.11
I tekstoverleveringen er der divergerende læsemåder, der må tages hensyn til i fortolkningen af de enkelte tekster. I de fleste tilfælde er det dog muligt at bestemme, hvad der er den autentiske tekst. Ændringer i teksten kan således forklares med afskriverfejl, forståelsesmæssige forbedringer i forhold til vanskelige læsemåder (lectio difficilior), harmonisering med andre evangeliers tilsvarende tekst samt teologiske tendenser og uoverensstemmelser i oldkirken. For Luk.s vedkommenforskning er der dog argumenteret for en senere datering i østkirken i 4. årh. Følger man den argumentation, er den ældste kanonliste at finde i Eusebs Kirkehistorie fra ca. 324 (HE 3,25). I begge lister anføres evangelierne for sig efterfulgt af først ApG., derpå Paulus’ breve. Til spørgsmålet om Muratoris kanonliste og dateringen heraf, se bl.a. A.C. Sundberg, “Canon Muratori: A Fourth Century List”; G. Hallbäck, “Muratoris Kanon. Indledning – Oversættelse – Kommentar”. Interessant er Hallbäcks diskussion om dateringen, hvor han modsat Sundberg hælder til den tidlige datering.
8. Således i Muratoris kanonfortegnelse linie 34, hvor der står Acta autem omnium apostolorum sub uno libro scripta sunt (= men alle apostlenes gerninger er der skrevet om i én bog). I samme fortegnelse (linie 2) omtales Luk. som tertium evangelii librum secundum Lucam (= den tredje evangeliebog ifølge Lukas). Også de såkaldte antimarkionitiske prologer (2. årh.) omtaler ApG. på græsk som Πράξεις Ἀποστόλων og på latin som Actus Apostolorum (se SQE, s. 532-533); endelig vidner Euseb herom (HE 3,4,6).
9. Vi er ikke i besiddelse af originalteksten til Luk. og skal derfor frem til disse papyrusfund fra 3. årh., før der er vidnesbyrd om i det mindste dele af teksten.
10. Se J.A. Fitzmyer, The Gospel According to Luke, s. 128-133. Det ældste papyrusfragment Papyrus 75 indeholder Luk 3,18-22; 3,33-4,2; 4,34-5,10; 5,37-6,4; 6,10-7,32; 7,35-39.41-43; 7,46-9,2; 9,4-17,15; 17,19-18,18; 22,4-24,53. Også mindre dele af Joh. er indeholdt heri. Til sidst står der Εὐαγγέλιον κατὰ Λοῦκαν (= evangeliet ifølge Lukas).
11. Se S. Giversen, Det ny Testamentes teksthistorie, især s. 33-34.41-42.44-57. Codex D, der først og fremmest rummer evangelierne og ApG., er bemærkelsesværdig ved at have en markant længere tekst, især for ApG.s vedkommende, i forhold til den øvrige tekstoverlevering. En nyttig håndbog er B.M. Metzger, A Textual Commentary on the Greek New Testament
de skal et par eksempler nævnes: I 11,2 er der flere læsemåder, idet der oversat til dansk enten står “komme dit kongedømme” eller “komme din helligånd over os og rense os”. I nadverindstiftelsen (22,19-20) er der en henholdsvis lang og kort læsemåde, hvor den korte ikke indeholder ordene, der tyder brødet og vinen (22,19b-20). I Getsemanescenen (22,39-46) er det usikkert, om v. 43-44 om englen, der griber ind og styrker Jesus, er oprindelig. I 23,1-25 er v. 17 udeladt i nogle tekstvidner, hvormed omtalen af Barabbas’ baggrund falder bort. I 23,34 er det usikkert, om Jesu bøn til Gud om at tilgive sine modstandere, er oprindelig; måske er det en tilføjelse influeret af ApG 3,17 og 7,60. Disse og andre relevante tekstspørgsmål drøftes i kommentaren.12
Sprog og stil
Ikke uden grund er Lukas såvel i østkirkens byzantinske som i den vesterlandske kirkekunst afbildet som maler, og et yndet motiv er Lukas i færd med at afbilde Marias bebudelse. Evangeliet og ApG. udmærker sig i forhold til øvrige nt.lige skrifter, hvad angår sprog og stil, hvilket er et udbredt syn før og nu.13 Allerede forordet 1,1-4 er bemærkelsesværdigt og blandt nt.lige skrifter alene sammenligneligt med Hebr.’s prolog (Hebr 1,1-4).14 I Muratoris kanonliste omtales Lukas som læge og som en lærd mand.15 Og kirkefaderen Hieronymus skriver om Lukas, at han er inter omnes evangelistas Graeci sermonis eruditissimus (=
12. F. Bovon nævner tillige 5,39; 6,4; 9,55; 10,2.20.41-42; 11,8.13.41; 12,19.21.39; 16,9; 17,36; 19,25; 20,20; 21,35; 22,62.68; 23,13.15.35; 24,3.6.12.17.36.40-42.52 (Das Evangelium nach Lukas (Lk 1,1-9,50), s. 14).
13. Til det følgende, se H.J. Cadbury, The Style and Literary Method of Luke; samme, The Making of Luke-Acts, s. 213-238; L. Brun, “Zur Kompositionstechnik des Lukasevangeliums”; R. Morgenthaler, Die lukanische Geschichtsschreibung als Zeugnis; H.J. Cadbury, “Four Features of Lucan Style”; N. Turner, “The Quality of the Greek of Luke-Acts”; H. Flender, St. Luke. Theologian of Redemptive History; C.H. Talbert, Literary Patterns, Theological Themes, and the Genre of Luke-Acts; C.F. Evans, Saint Luke, s. 39-44.
14. Euseb refererer i HE 6,14,1-2 kirkefaderen Clemens for den dristige påstand, at Hebr. er affattet af Paulus og skrevet på hebraisk til hebræere, mens Lukas har oversat det meget omhyggeligt og udgivet det med tanke på grækerne, endvidere at stilen i brevet og i ApG. er den samme.
15. Se G. Hallbäck, “Muratoris Kanon”, s. 146.166.
meget lærd i græsk tale blandt alle evangelieforfatterne).16 Baggrunden herfor kan med C.F. Evans ses ud fra tre verdener, brugen af kilder og af den græske oversættelse af GT (LXX) samt den græsk-romerske civilisation.17
Hvad angår det første, drejer det sig især om Lukas’ genskrivning af de andre evangelier. Om hans bearbejdning af sine kilder skriver H.J. Cadbury: “The author will sometimes correct his source in a certain way, and sometimes leave the same expression or thought in his source unchanged.”18 Der er dog bred enighed om, at Lukas forbedrer det græske, både hvad angår ordvalg og stil. På den ene side er der luget ud i Mark.s semitismer; på den anden side fremtræder det græske sprog mere varieret, nuanceret og stilistisk formfuldendt, f.eks. ved at parataktiske sætninger i Mark. erstattes med over- og underordnede sætninger (hypotaktisk stil) eller med brug af absolutte genitiver. Lukas undgår også Mark.s historiske præsens og erstatter den med imperfektum eller aorist. Overflødige personlige pronominer er flere steder fjernet. Et særligt træk er endvidere Lukas’ brug af optativ (1,29.38. 62; 3,15; 6,11; 8,9; 9,46; 18,36; 20,16; 22,23).
Om Lukas’ ordvalg har Robert Morgenthaler foretaget en statistisk undersøgelse af Luk.s ord, hvis resultat er, at ud af 2055 forskellige ord er 971 hap. leg. og 352 dis leg 19 Undersøgelsen af sådanne lukanismer
16. Hieronymus, Epistula ad Damasum 20,4,4 (CSEL 54, s. 108). R. Morgenthaler, Lukas als Geschichtsschreiber (2.del), s. 31. Morgenthaler opremser en række navne før og nu, der har omtalt forfatteren til Luk. som en i særlig grad dannet skribent, bl.a. Franz Overbeck, der dog af Morgenthaler omtales som “der grösste Lk.-Verächter” (jf. F. Overbeck, Christentum und Kultur, s. 78-80). Se endvidere J.A. Fitzmyer, The Gospel According to Luke, s. 107.
17. C.F. Evans, ibid., s. 39-44.
18. The Style, s. 76. Med Lukas’ bearbejdning af sine kilder tænker Cadbury på hans brug af Mark. og Q-kilden (se samme, The Making of Luke-Acts, s. 62-110). Til det følgende, se J.A. Fitzmyer, ibid., s. 107-127.
19. I ApG. er de tilsvarende tal 2038 forskellige ord, hvoraf 943 er hap. leg. og 335 dis leg. Se R. Morgenthaler, Statistik des neutestamentlichen Wortschatzes, s. 27. J.C. Hawkins nåede tidligere til det resultat, at mens der i Mark. og Matt. er henholdsvis 95 og 41 karakteristiske ord og vendinger, er der 151 hos Lukas. Med “karakteristisk” mener Hawkins ord og vendinger, der forekommer mindst 5 gange hos en forfatter (Horae synopticae: Contributions to the Study of the Synoptic Problem, s. 16-23). Hawkins’ liste er gengivet i J.A. Fitzmyer, ibid., s. 110-111. Se endvidere H.J. Cadbury, The Style, s. 4-39. Andetsteds stiller Cadbury sig dog skeptisk over for ordstatistiske undersøgelser, for, som han skriver, så er specifikke ord hos bestemte nt.lige forfattere ofte ord, der er “common in all periods of Greek writing, and typical neither of the vocabulary nor even of the grade of culture of the author.”(“Four Features”, s. 90). I samme artikel fremhæver han fire karakteristiske træk i den
bekræfter det generelle indtryk af Luk. som et skrift, der udmærker sig ved et langt mere nuanceret og varieret ordvalg end de andre evangelier. Men der er også andre iøjnefaldende træk. Morgenthaler har peget på et gennemgående træk, som han omtaler med udtrykkene “Zweigliedrigkeit”og “Zweiheitsgesetz”, hvormed forstås en særlig forekomst af fordoblinger i ordbrug, vendinger, sætninger, hymner, beretninger, personomtale, afsnit og større kompositionelle enheder.20
Alene værkets todelte komposition med evangeliet og ApG. taler herfor, hvilket underbygges med konstateringen af de mange paralleller mellem de to bind. Morgenthaler bliver dog ikke stående ved den sproglige og stilistiske undersøgelse, men går videre og argumenterer dristigt for, at den bagvedliggende tankegang er den gt.lige bestemmelse om nødvendigheden af to vidner til afgørelse af en sags sandhed (5 Mos 19,15). Lukas’ intention er nemlig at aflægge vidnesbyrd om sandfærdigheden i den historie, der fortælles, hvilket allerede forordet slår fast (1,1-4).21
Morgenthalers analyser gik forud for redaktionshistoriske og litterære tilgange til de bibelske tekster, men peger på træk, der er blevet videreført med nyere litterære tilgange til det lukanske dobbeltværk.22 Således har C.H. Talbert analyseret de litterære strukturer i værket og sat dem i forbindelse med dets teologiske temaer og spørgsmålet om dets genre.23 Talbert følger op på Morgenthalers påpegning af de parallelle træk ved at koncentrere sig om tekstenheder med parallelt indhold og forløb, der har karakter af arkitektoniske former, der tilstræber en balance i værket. På det overordnede plan gør den arkitektoniske parallelstruktur sig gældende i forholdet mellem evangeliet og ApG., hvor evangeliets beretninger om Jesus i Galilæa (4,14-9,50) i ApG. modsvares af beretninger om apostlene i Judæa, herunder Jerulukanske stil, når det drejer sig om såvel ord som beretninger. Det er gentagelser, variation, spredt placering og koncentration.
20. Morgenthaler, Die lukanische Geschichtsschreibung als Zeugnis. I dette værks første del fra 1948 med overskriften “Gestalt” gennemgås de mange forskellige former for fordobling, begyndende med ord og sluttende med større afsnit.
21. Det er forklaringen på titlen på Morgenthalers værk, der omhandler det lukanske dobbeltværk som ikke alene et historieværk, men også som et vidnesbyrd (jf. “als Zeugnis” i værktitlen). Se hertil værkets anden del med overskriften “Gehalt”.
22. De forskellige metoder er omtalt i indledningsafsnittet Om denne kommentar
23. C.H. Talbert, Literary Patterns, Theological Themes, and the Genre of Luke-Acts. Ved siden af Talbert bør nævnes H. Flender, St. Luke. Flender tager også afsæt i Morgenthalers analyser og viser, hvordan der går en dialektisk struktur gennem det lukanske dobbeltværk med, hvad han kalder for komplementære, f.eks. 10,25-37 og 18,18-23, klimaktiske, f.eks. 5,33-39, og antitetiske paralleller, f.eks. 6,20-26 (s. 8-35).
salem (ApG 1,3-12,24).24 På samme måde er der en vis parallelitet mellem evangeliets rejseberetning (9,51-19,27) og beretningen om Paulus’ missionsrejser i ApG 13,1-21,17, ligesom evangeliets afsluttende del, der omhandler Jesus i Jerusalem (19,28-24,53), modsvares af beretningen om Paulus i Jerusalem (ApG 21,18-26,32). I evangeliet henleder Talbert opmærksomheden på parallelle strukturer mellem bl.a. 9,1-48 og 22,7-23,16, mellem 10,21-13,30 og 14,1-18,30; i sidste tilfælde er der ligefrem tale om en kiastisk struktur med 13,31-35 som centrum.25
Hvad angår Evans’ andet punkt, LXX’s indflydelse på værkets sprog og stil, skal man for det første lægge mærke til, at det lukanske dobbeltværk er det nt.lige skrift med størst forekomst af et jødisk græsk sprog som i LXX. For det andet er omkring 90 % af det lukanske ordforråd at finde i LXX, især i historiske værker såsom Samuels- og Kongebøgerne samt ikke mindst 2 Makk.26 Mange ord og udtryk er utvivlsomt influeret af LXX, ikke mindst i fødselsfortællingerne. Det er vanskeligt at afgøre, om Lukas’ imitation af sproget i LXX er bevidst eller ubevidst, da LXX må formodes at have udgjort en væsentlig påvirkningsfaktor for forfatteren og det religiøse fortolkningsfællesskab, han har tilhørt. Oplagt er det dog, at fødselsfortællingerne er affattet i en tilstræbt imitativ stil i forhold til det jødiske miljø, der er disse fortællingers ramme.27 Men det er ikke kun tilfældet her. Meget talestof, hvor det som flere steder i ApG. gælder taler holdt til jøder, er også præget af septuagintismer. Alt sammen afspejler det en intention om at fremstille den kristne bevægelse som rodfæstet i jødedommen samt at lade fortællingerne om kristendommens tilblivelse udgøre en naturlig fortsættelse af den gt.lige bibelske historie.28
24. Ibid., s. 15-33.
25. Ibid., s. 26-29.51-56.
26. Se J.A. Fitzmyer, ibid., s. 113-125. Her omtales foruden disse såkaldte septuagintismer også aramaismer, hebraismer og semitismer, hvor især hebraismerne kalder på en forklaring, eftersom forfatteren bag det lukanske dobbeltværk må formodes først og fremmest at være præget af LXX og ikke nødvendigvist har haft kendskab til hebraisk. En forklaring er afsmitning fra LXX’s oversættelse af de hebraiske skrifter. Se endvidere F.L. Horton, “Reflections on the Semitisms of LukeActs”; A. Wifstrand, “Lukas och Septuaginta”; M. Müller, “Die Lukasschriften und die Septuaginta”.
27. Især H.J. Cadbury gjorde opmærksom herpå allerede i begyndelsen af 1900-tallet; se bl.a. The Making of Luke-Acts, s. 122-126.
28. Interessant er det, at forekomsten af septuagintismer er aftagende i sidste del af ApG., hvilket måske har sin forklaring i forfatterens intention om at vise, at med jødernes frafald og Paulus’ hedningemission er jødedommen et tilbagelagt og fortidigt kapitel. Se herom i M. Müller, ibid., s. 476.
Med hensyn til Evans’ tredje punkt, den omgivende græsk-romerske kulturs påvirkning, gør den sig for det første gældende indirekte med anden antik jødisk litteratur, Lukas må formodes at have haft kendskab til. Især historiske værker som 1 og 2 Makk og Josefus’ Bell. og Ant. kan have været oplagte inspirationskilder. For det andet kan historisk litteratur fra den græsk-romerske verden have spillet en rolle. Og i sammenhæng hermed kan for det tredje den antikke biografiske genre (bios-litteraturen) have haft betydning. Endelig viser for det fjerde førnævnte Talberts undersøgelse af arkitektoniske strukturer lignende træk i græsk-romersk litteratur, herunder hovedværker såsom Iliaden, Odysseen og Æneiden.29 I den sammenhæng fristes man til at se Lukas’ rejseberetninger i såvel evangeliet (9,51-19,27) som i ApG. (bl.a. 27-28) som influeret af bl.a. Odysseen og Æneiden.
Indhold og komposition
Indhold
I form af en oversigt kan værkets indhold struktureres på følgende måde:
1,1-4: Prolog.
1,5-2,52: Første hoveddel: Johannes Døbers og Jesu fødsel og opvækst.
3,1-9,50: Anden hoveddel: Johannes Døbers optræden – Jesu dåb – Jesu slægt – Jesu fristelse i ørkenen (3,1-4,13); Jesu virksomhed i Galilæa (4,14-9,50).
9,51-19,27: Tredje hoveddel: Jesu rejse til Jerusalem – Jesu undervisning.
19,28-21,38: Fjerde hoveddel: Jesu indtog og ophold i Jerusalem og templet.
22,1-24,53: Femte hoveddel: Jesu lidelse, død, opstandelse og himmelfart.
Luk. består af en hovedfortælling (3,1-21,38), forud for hvilken går forord (1,1-4) og fødselsfortællinger (1,5-2,52). Luk. afsluttes med en
29. C.H. Talbert, ibid., s. 67-88.
passionsfor tæl ling om Jesu lidelse, død, opstandelse og himmelfart (22,1-24,53). I evangeliets første hoveddel (1,5-2,52) fortælles om Johannes’ og Jesu fødsel og opvækst (1,5-25.57-80 og 1,26-56; 2,1-52). Herefter indledes hoved fortællingen, der omfatter tre hoveddele, mens passionsfor tæl lingen udgør evangeliets femte hoveddel. I den anden hoveddel berettes der om Jesu virke i Galilæa (3,1-9,50), dog således at der først fortælles om Johannes’ optræden (3,1-20). Om Jesus hører vi, at han bliver døbt (3,21-22), hvil ket følges op med en slægtstavle (3,23-38) og en beret ning om fristelse i ørkenen (4,1-13). Hvor 3,14,13 består af et indledende forløb, udgør 4,14-9,50 den del af anden hoveddel, der omhandler Jesu virksomhed i Galilæa. Der ind ledes med den program matiske scene, hvor Jesus optræder i sin hjemby Nazaret (4,14-30). Herefter har for fatteren samlet en række under- og helbredelsesfor tællinger, der midt vejs afbrydes af Sletteprædikenen (6,17-49). Forud herfor berettes der om Jesu valg af de tolv apost le (6,1216). Resten af Gali læadelen omfatter fortsat en række under- og helbredelsesfortællinger, men også en beret ning om Peters bekendelse (9,18-20) efterfulgt af Jesu første og anden lidelsesforudsigelse (9,2122; 9,43b-45).30 Evangeliets tredje hoveddel er den så kaldte rejseberetning (9,51-19,27). Her begiver Jesus sig i retning af Jerusalem, hvilket markeres i 9,51.31 Rejseberetningen indledes med et besøg i en samaritansk landsby (9,52-56), hvorefter følger en beretning om udsendelse af 72 disciple (10,1-12) og om deres tilbagevenden (10,17-20). Ellers er beretningen præget af lukansk særstof, der navnlig om fatter lig nelser (f.eks. 10,30-37; 15,1-32; 16,1-13.19-31). Hvor Galilæadelen rummer mange helbredel ses- og underberet ninger, er der kun få heraf i rejseberetningen (13,10-17; 14,1-6; 18,35-43). Den afsluttes med lignelsen om de betro ede pund, hvor der indledes med en notits om, at Jesus er på vej til Jerusalem (19,11-27). Evangeliets fjerde hoveddel dækker Jesu ophold i Jerusalem forud for arrestationen af ham (19,28-21,38). Denne Jerusalemdel indledes med Jesu indtog i Jerusalem (19,28-40), der følges op med Jesu klage over byen (19,41-44), hans tempel rensning (19,45-48) samt en række stridssamta ler, der foregår på tempelpladsen (20,1-47).
30. Mens den første forudsigelse omtaler Jesu lidelse, død og opstandelse, begrænser den anden sig til Jesu lidelse. Men den tredje lidelsesforudsigelse i 18,31-34 omtaler igen Jesu opstandelse.
31. Det kan diskuteres, om rejseberetningen slutter med 19,27 eller allerede med 18,14. Et argument for det sidste er, at Lukas efter 18,14 vender tilbage til at følge Mark., som han formodes at være influeret af. Men tager man rejseberetningen bogstaveligt, må det rigtige være at lade den slutte med 19,27. Spørgsmålet diskuteres i kommentarens indledning til rejseberetningen.
Det gælder også Jesu apoka lyptiske tale (21,7-36), der rundes af med en notits om, at Jesus om dagen underviste på tempelpladsen, mens han om natten opholdt sig på Oliebjerget (21,37-38). Passionsfortællingen udgør evangeliets afsluttende femte hoveddel (22,1-24,53), der samtidig er et overgangsafsnit til ApG. (jf. 22,35-38; 24,44-49.50-53). Stor plads indtager en måltidsscene (22,14-38), hvor Jesus indstifter nadveren og forbereder disciplene på tiden efter sin bortgang. Det dramatiske passionsforløb følger i store træk de andre evangelier, men der er også lukansk særstof: Lukas inddrager Herodes Antipas (23,8-12) i scenen med Pilatus’ forhør (23,1-25); i korsfæstelsesscenen lader han sørgende folk følge Jesus til Golgata (23,27-31); senere giver han de to forbrydere mund og mæle (23,39-43). I opstandel seskapitlet er scenen med disciplene på vej til Em maus (24,13-35) og him melfartsscenen (24,50-53) også lukansk særstof.
Komposition
I sin prolog (1,1-4) gør forfatteren rede for de kompositionsprincipper, han vil følge, og med hvilke han nok også ønsker at overgå sine forgængere.32 Han vil gennemgå stoffet forfra (ἄνωθεν), på nøjagtig vis (ἀκριβῶς) og i rigtig rækkefølge (καθεξῆς). Disse principper er uden tvivl dækkende for såvel evangeliet som ApG. Det kan f.eks. betyde, at stof, som Lukas forefinder i de andre evangelier, placeres i ApG., hvor det i hans historiske fremstilling hører hjemme. Ιndholdet af forgængernes fremstilling (διήγησις) beskrives som handlende “om de begivenheder, der er gået i opfyldelse iblandt os” (περὶ τῶν πεπληροφορημένων ἐν ἡμῖν πραγμάτων). Det er formentlig begivenheder, der skildres såvel i evangeliet som i ApG., ligesom der bag præpositionsleddet gemmer sig den tanke, at begivenhederne er opfyldelse af, hvad der var forudbestemt i de gt.lige skrifter.33
32. En grundig analyse af forordet er bl.a. G. Klein, “Lukas 1,1-4 als theologisches Programm”.
33. Lukas’ brug af det tilsvarende græske verbum (πληροῦν) taler for en betydning i retning af såvel indtræffe som opfylde (1,20.57; 2,6.21-22; 4,21; 9,31; 21,22.24; 24,44). At han lægger vægt på, at begivenhederne omtales i den rigtige rækkefølge, kan måske forklares med kendskab til biskop Papias fra Hierapolis i Lilleasien, der i de første årtier af 2. årh. forfattede et skrift i fem bøger med titlen Λογίων Κυριακῶν Ἐξηγήσεις (“Fortolkninger til Herrens ord”). Her omtales Markus, der som Peters tolk omhyggeligt nedskrev, hvad denne huskede om Jesus, men ikke i den rigtige orden. Lukas vil i så fald rette op herpå ved at fremstille begivenhederne i rigtig orden (jf. Euseb, HE 3,39,15). Den mulighed, at Lukas har kendt Papias, underbygges yderligere af, at der er fælles træk i Papias’ skrift og Luk., specielt i