Kristendommens fornuft
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 1
23-03-2015 22:16:22
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 2
23-03-2015 22:16:22
Kristendommens fornuft Ni el s Grø nk j ær 60 år Birgitte Stoklund Larsen og Peter Aaboe Sørensen (red.)
Fo rlage t Anis K ø b e n h a v n 2015
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 3
23-03-2015 22:16:22
Kristendommens fornuft Niels Grønkjær 60 år Redaktion: Birgitte Stoklund Larsen og Peter Aaboe Sørensen © Forfatterne og Forlaget Anis, 2015 Bogen er sat med Garamond på RPC og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-7457-708-9 Omslag: Anna Falcon Svendsen Foto forside: Jakob Wirth Svendsen Foto side 3 og side 70: Benny Grey Schuster Udgivet med støtte fra Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond og Anis-fonden.
Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 4
23-03-2015 22:16:22
I nd hold Tillykke.................................................................................... 9 Personen Til Niels................................................................................. 13 Ida Jessen
Italiensk dagbog, november - december 1984......................... 19 Hans-Jørgen Riis Jensen
Om kristendom og fornuft..................................................... 29 Nynne Bjerre Christensen
Fra en bænk i kirken.............................................................. 35 Jens Hestbech
Teologien Den fjerne næste..................................................................... 49 Kjeld Holm
Dengang og nu: fornuft, kristendom og religion – set fra luften....................... 59 Benny Grey Schuster
Uden at ryste på hånden......................................................... 71 Thorkild Grosbøll
En ny (og samtidig temmelig gammel) opstandelsesteologi .... 79 Niels Henrik Gregersen
Sejrherren skriver historien..................................................... 91 David Bugge
Gud og spegepølse................................................................ 105 Viggo Mortensen
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 5
23-03-2015 22:16:22
Filosofien Kierkegaard og den nye Gud.................................................119 George Pattison
Til Grønkjær – stumper....................................................... 127 Hans-Jørgen Schanz
Gilleleje genbesøgt eller At blive sig selv er at blive en anden..135 Joakim Garff
Tankens vingefang................................................................145 Peter Aaboe Sørensen
Grundtvig Grundtvig og os – med udgangspunkt i Grundtvigs reformationstale 1864.....165 Per Øhrgaard
Grundtvigs u(r)musikalitet....................................................173 Jørgen I. Jensen
Snyd, magt og humbug.........................................................191 Carsten Bach-Nielsen
“Fanden på væggen, Djævelen i blækhuset – og Satan i frit fald” ......................... 205 Marie Høgh
Litteraturen Mangfoldig forkyndelse........................................................ 221 Doris Ottesen
Hegel eller Højsangen.......................................................... 233 Hans Boll-Johansen
Kulturradikalisme Kristendom Knausgård........................... 241 Hans Hauge
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 6
23-03-2015 22:16:23
Samfundet/Demokratiet Hal Koch og demokratiet......................................................255 Niels Thomsen
En linje i romersk selvforstĂĽelse............................................ 263 Johnny Christensen
Respekten for menneskelige fĂŚllesskaber.............................. 267 Peter Skov-Jakobsen
Om forfatterne..................................................................... 275
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 7
23-03-2015 22:16:23
8
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 8
23-03-2015 22:16:23
Tillykke
Tillykke Det forlyder, at når man som ung teologistuderende dristede sig til at spørge professor Johannes Sløk om, hvor Gud egentlig er henne hos Søren Kierkegaard, så svarede han: “Han er alle andre steder end der, hvor han burde være!” En af dem der allerede er, hvor han skal og burde være, er Niels Grønkjær præst ved Vartov og Københavns Valgmenigheder. Niels fylder 60 år den 23. april 2015, og vi ønsker med dette festskrift at markere hans betydning for teologiens udfoldelse og den teologiske debat i Danmark. Niels blev cand.theol. fra Aarhus Universitetet i 1981, lic.theol. i 1988 og dr.theol. i 2002 på afhandlingen Kristendom mellem gnosis og ortodoksi: en systematisk undersøgelse af Augustins indoptagelse af platonismen i kristendommen. Han blev lektor ved Institut for Etik og Religionsfilosofi på Aarhus Universitet i 1990 og sidst, men ikke mindst, præst ved Vartov og Københavns Valgmenigheder fra 2005. Hans omfattende virke har desuden udmøntet sig i flere udgivelser, senest Nye prædikener (2013) og Den nye Gud. Efter fundamentalisme og ateisme (2010). Her fremgår det tydeligt, hvordan universitetsteologen er blevet præget af den praktiske præstegerning, samtidig med at man også mærker, at Niels har taget tænkningen med sig på prædikestolen. Vi har givet festskriftet titlen Kristendommens fornuft – Niels Grønkjær 60 år, og vi har valgt at lade spændingen mellem kristendom og fornuft være den overordnede ramme for bidragene, da vi mener, at denne spænding er helt afgørende for Niels. Spændvidden er stor, og det afspejler sig i bogens mangfoldige bidrag, der bevæger sig fra teologi over Grundtvig, filosofi og litteratur til kultur og samfund. På vegne af alle bidragyderne ønsker vi: “Tillykke med fødselsdagen, kære Niels!” Birgitte Stoklund Larsen & Peter Aaboe Sørensen København, april 2015.
9
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 9
23-03-2015 22:16:23
10
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 10
23-03-2015 22:16:23
Personen
11
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 11
23-03-2015 22:16:23
12
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 12
23-03-2015 22:16:23
Til Niels
Til Niels Ida Jessen At se dig gå. At se dig stå. At se dig komme gående nede i gården. Jeg åbner køkkenvinduet, og du ser op. At se dig komme gående imod mig. * Du lyser. Du ved det ikke selv. Du læser. Du sidder ved vinduet i spisestuen. På bordet foran dig en blyant. * Den måde du holder om en blyant. Vi var i Strindbergs lejlighed og blev rørt over synet af blyanterne og pennene på hans skrivebord. Den orden der var. Hvor mange blyanter var der? Ti, måske tolv. Bittesmå var de, ikke mere end fire-fem centimeter lange. Du har et lignende forhold til blyanter. Mens mine knækker eller afsætter streger i min taske, kender du hver enkelt af dine. Den måde, du åbner skuffen på eller tager en ned fra køkkenhylden, er som et kærtegn. Dine bevægelser, så lette. Du sætter en kop te foran mig. Du bærer bakken op på mit værelse. Når du stryger en dråbe vin af en flaske, er det et kærtegn. Når du lægger din hånd på min arm: Et kærtegn. * Sådan var det også, da vi mødte hinanden. Alting faldt på plads. Fra den ene dag til den anden blev livet godt. Det var næsten som at blive barn, og samtidig voksen. Som om alle aldre mødes her. I fotoalbummet finder jeg en serie billeder af dig, da du er halvandet. Du står med din far i hånden, I skal i vandet, og du er bange. Du trækker nedad i din fars hånd, du vil ikke. Men på det næste billede er I ude i vandet,
13
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 13
23-03-2015 22:16:23
Ida Jessen
du har sat dig ned. Der sidder du med dit lysende ansigt. Det lys kender jeg hos dig. At du er glad. At du er glad. * I fotoalbummet er du aldrig alene. Du sidder i din fars cykelkurv. Du holder din mors hånd. Den tryghed møder også jeg. Du svarer mig altid. Og jeg svarer dig. * Og så så anfægtet. Så tvivlende, at du er fortvivlet. Helt stille, fordybet er du, nej, neddykket, næsten som om tvivlen har påtvunget sig dig. Det rører mig sådan, at du har brug for mig. Jeg har også brug for dig. * Hvad er der at sige om kærlighed? Ingen ord, ingenting er der at sige. Den skal findes, ikke opfindes. Ikke spor retfærdig og derfor grusom. Al den kærlighed, der opfindes. Og al den grusomhed, der hører op, når kærligheden findes. * Vi mødte hinanden inden et foredrag. Du inviterede mig på te, og vi kan stadig huske, i hvilken sofa jeg sad, og i hvilken du sad. Du sagde engang, at du har glemt, hvad vi talte om, men det har jeg ikke. Vi talte om fejhed, og for mig selv vidste jeg, at det var om min. Da vi skulle møde hinanden et par år senere, glædede jeg mig til det fra maj til november, ikke fordi jeg tænkte på kærlighed, det evnede jeg ikke. Men jeg tænkte, at du var et menneske, jeg ville kunne tale med. *
14
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 14
23-03-2015 22:16:23
Til Niels
Du besøgte din gamle ven på et hjem i Odense og kom hjem med en rystelse, der skyldtes at glæde og sorg var uskelnelig fra hinanden. Også til mig havde du noget. Du havde fortalt din ven, at du var lykkelig, og efter lidt tid havde han sagt: “Kan Ida lide tapeterne?” Ja, Niels, jeg kan lide alting her. Tapeterne også. * En aften i juni måned, på busstationen i Hadsund, hentede du to af vores døtre, der var kommet rejsende fra hver sin kant for at møde hinanden. Så snart I stod ud af bilen i Øster Hurup, gik de ovenpå for at rede senge. Vinduet stod åbent deroppe. Det var en lys aften, vandet var mere lyst end himlen og trukket så langt ud, at man kom i tvivl om de små sorte hoveder langt derude: om de enlige badende mon i virkeligheden var sæler. Oppe fra det åbne vindue lød der latter, og det man kalder kvidren. Annas og Johannes søde stemmer. Vi så på hinanden, vi vidste begge to, at det her behøvede de ikke. De behøvede ikke være så glade for at lære hinanden at kende. De behøvede ikke blive venner. Vi ville have været taknemlige for meget mindre. Måske er det det, som er velsignelse, eller kærlighed. Noget uventet og omvæltende lykkeligt, der bliver en rakt. Ikke tilbudt en, men rakt. * En julidag i år, så hed at man ikke kunne gå barfodet i sandet ved Lodbjerg fyr, sidder vi på en bænk i marehalmen. Et billede: Vi har hatte på, Andreas’ er lidt for lille med et skrigorange bånd om pulden. Vi er røde i hovederne, besværede af varme, vi spiser. Du og Andreas skal på fodtur. Termometeret i skyggen ved parkeringspladsen viser 32 grader, og der er ikke en sky over sandet. Andreas er virkelig ikke en mand for small-talk; da vi omfavner hinanden, bliver han ved med at tale om Hitler ind mod min kind. I går af sted på den hævede sti under en brændende gul sol, ivrigt talende, utvivlsomt på vej videre ud af det tyske spor, utvivlsomt om Goethe. Det får os andre, der vil i vandet, til at le. Men da jeg næste dag sidst på eftermiddagen kommer kørende på vejen fra Hadsund til Øster Hurup, holder en bil stille med åbne døre, og i den modsatte vejbane endnu en bil, ligeledes stille, med åben 15
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 15
23-03-2015 22:16:23
Ida Jessen
dør. Og midt på vejen en mand. Det er en kraftig mand, han ligger på ryggen tværs over midterstriberne, og to unge kvinder på knæ giver ham hjertemassage, så de lyse hestehaler svinger fra side til side. Som lå de og skurede gulv. Jeg ringer 112 og siger: Der ligger en mand på vejen i Buddum. Selv om jeg nævner tallet på vejrefleksen, virker det, som om der går lang tid, inden den vagthavende forstår, HVOR det er. Det giver et spjæt i mandens ben, men det kommer ikke indefra, det er kvindernes bevægelser, der forplanter sig til ham. Så vender jeg bilen, jeg kan ikke førstehjælp. Og oven i det: Så ængstelig ved tanken om dig og Andreas under den bagende sol. Om I har vand nok. Der er jo ingen døgnkiosker, der hvor I går. * Da jeg havde mødt dig, blev jeg bange for, at du skulle falde. At vores glæde ville blive revet fra os, at du skulle blive syg. Og det er jo i og for sig ingen garanti, at vi, så gamle som vi er, har opdaget, at livet ikke går over styr, selv om man har kærlighed. Men for hver eneste dags morgen, hvor vi vågner sammen, bliver der, uden at facit af den grund ændrer sig, lagt et stykke til. * Facit: At det for altid vil være en trøst, at du har været der. At jeg har. At du venter på mig et sted, og at jeg venter på dig. * Men alting vokser. * Da du lukkede mig ind ad porten, var det blevet december. Det havde sneet hele aftenen, byens lys pulsede op i en sortorange himmel. Mens gaderne var fulde af glade råbende københavnere, blev der stille i gården, så snart porten gik i. Som om det var en helt anden verden. Men
16
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 16
23-03-2015 22:16:23
Til Niels
det var det, at du tog imod mig. Selv om det kun var frakken, jeg rakte dig, da vi kom op, var det mig selv, jeg lagde i dine hænder. * Cille spiller Alban Berg for os i salen, det lille menneske, så rank og bestemt, at det ikke er til at se, at det er et forfærdeligt, et oprivende stykke, som en vindkugle i et lukket rum. Det er din datter, som du har holdt tusindvis af gange. Du sidder ubevægelig. Ingenting går dig forbi. * I ugens løb ser jeg dig læse i stolen ved vinduet. Bøgerne i skiftende rækkefølge på skrivebordet. Af og til spørger du mig: Hvordan kan det egentlig være, at …? Og sådan lægger stykke sig til stykke. Men i virkeligheden er de spor, du lægger ud, vildledende og det, du siger om søndagen, noget andet. To tredjedel viden og en tredjedel indsigt. Halvt mørke og halvt lys. Men nej. Den slags kan ikke gøres op, kun kan det siges, at det på en måde er så enkelt, at det er uventet. Dette, at du ved, hvad livet er. Og hvad døden er. Hvad tilgivelse er. * En side af dig: En aften på terrassen i Sorø hørte vi dit forpinte råb inde fra stuen. Du var blevet inde, selv om det var maj og så lunt, at vi nu, hvor klokken var over ni, stadig sad med bare arme. “Har far vist dig sin fodbold-side?” spurgte Johanne med den tilbageholdte stemme hun har, når noget vægtigt skal siges. * Fra køkkenvinduet ser man ned over gårdens trafik. Børnehavebørn, forældre der henter og bringer. En mor klæder sig som Pippi Langstrømpe. Jeg kan ikke lade være med at tænke for hvis skyld. Emeriti med alpehuer på sned, håndværkere, forskere og studerende, 17
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 17
23-03-2015 22:16:23
Ida Jessen
kommende præster, køkkenpiger. Står man bortkommen med en tekop inden natten tipper over i morgen, kan man høre buldren fra skraldespandene over stenbroen. Lyden af en kost. Forvalterens lampe i vinduet på den anden side. Altid et lys et sted i bygningen. Altid en vågenhed. Og altid en ro. * Folk kommer og går. Helt herop kommer de. Også det var noget, vi talte om dengang. Vi ønskede os et åbent hjem. Og tænk så, at det kan lade sig gøre. Som om vi bare fik, hvad vi bad om. Det er i den situation, man pr. tradition har knebet sig i armen. Måske er det derfor, at det selv når du er langt væk, fordybet i samtale, i den anden ende af et stort rum, er, som om vi er sammen. * Så når du læser, når du taler, når vi synger, når vi rejser os og sætter os, når vi går ind og ud, når vi mødes i gården og i rummene, sker det i en slags voksende brus. Og for hvert et stykke, der lægges til, forholder det sig sådan, at en ting jeg virkelig elsker ved dig, er, at du godt kan lide mennesker. Det ligger dybt i dit sind. Og det sker virkelig. Mennesker kan også godt lide dig.
18
Kristendommens fornuft - Indhold.indb 18
23-03-2015 22:16:23