Kristne i Palæstina – en guide
Af Uffe Gjerding Knud Jeppesen Peter Lodberg Sarah Høgh Lodberg Knud Ove Mandrup Lars Mandrup Leif Vestergaard
EKSISTENSEN
Kristne i Palæstine - en guide Af: Uffe Gjerding, Knud Jeppesen, Peter Lodberg, Sarah Høgh Lodberg, Knud Ove Mandrup, Lars Mandrup og Leif Vestergaard © Forfatterne og Eksistensen 2019 1. udgave Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Omslag: Anne Kathrine Houe Vestergaard Omslagsfoto: Anders Egede Larsen Tryk: Druka ISBN: 978-87-410-0649-9 Hvor ikke andet er nævnt, har følgende stillet fotos til rådighed: Bente Høgsberg, Ida Jeppesen, Anders Egede Larsen, Lars Mandrup, Anne Kathrine Houe Vestergaard og Leif Vestergaard
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Stat og selvstyre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Peter Lodberg Land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Knud Ove Mandrup Bosættelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Peter Lodberg Mur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Peter Lodberg Vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Sarah Høgh Lodberg Kristne kirkesamfund i Palæstina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Leif Vestergaard Kairos Palæstina – Et sandhedens øjeblik . . . . . . . . . . . . 99 Uffe Gjerding Kirker, klostre og kristne helligsteder . . . . . . . . . . . . . . 111 Lars Mandrup og Knud Jeppesen Litteratur på dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 Yderligere oplysninger og kontakter . . . . . . . . . . . . . . . 169 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171
Jerusalemkorset er et græsk kors med fire mindre korsarme. Den tidligst kendte brug er på byzantinske alterbrødsstempler fra 600-tallet. Det kristne kongerige i Jerusalem (1099-1291) brugte Jerusalemkorset på sine bannere, og i dag er det logo for den katolske organisation Custodia Terrae Sanctae. Det specielle kors har gennem tiden været tillagt mange betydninger. Det har været set som et symbol på Kristi fem sår, men det har også været tolket som et billede på Kristus (det store kors) som verdens frelser og de fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes (de små kors). Fra begyndelsen af det 20. århundrede blev korset brugt som symbol på Kristi befaling om at sprede evangeliet ud til alle fire verdenshjørner og kaldtes derfor også missionskors. Endelig kan korset også symbolisere de fire verdenshjørner, hvor Jerusalem er verdens åndelige midtpunkt.
Forord
Ældste kendte kort over Jerusalem, ca. 550 e.Kr. Madaba, Jordan. Foto: Wikipedia
På gamle kort er Jerusalem verdens midtpunkt mellem Europa, Afrika og Asien. Gennem århundreder har mennesker rejst til byen som pilgrimme, turister, soldater, flygtninge og handelsfolk. Byen og landet mellem Middelhavet og Jordandalen tiltrækker mennesker fra hele verden. Vi bliver fascineret af den religiøse og kulturelle mangfoldighed. Ofte kan den lokale befolkning føle sig overset eller tilsidesat, fordi interessen for deres by og land skal tjene et højere religiøst, politisk eller historisk formål. Det gælder ikke mindst de kristne palæstinensere. Deres antal skrumper i disse år. Det bliver Forord 7
stadig vanskeligere for dem at få fortalt omverdenen, at der i århundreder har eksisteret kristne menigheder, familier, kirker og klostre i Israel og Palæstina. De kristne repræsenterer hele den brogede kirkehistorie, men de vil ikke kun være historie, men også nutid og fremtid. Denne guide er en introduktion til Palæstina og en hjælp til at finde, forstå og besøge de kristne palæstinensere. Den indeholder en gennemgang af kirkens lange historie i området og en beskrivelse af kirker, der er værd at besøge. Oprindeligt blev kirken i Jerusalem kaldt for ’moderkirken’, og der sker i disse år en ny teologisk besindelse på, hvad det betyder at være kristen kirke i både Jerusalem og andre steder i Palæstina. Derfor har vi inkluderet en omtale af det såkaldte Kairos-dokument, der er en teologisk analyse af den israelske besættelses betydning. De kristne palæstinensere ønsker at få besøg, så man med egne øjne ser, hvordan de lever, og taler med dem om, hvordan det er at være kristen palæstinenser netop nu. Det er vores erfaring, at samtalerne ofte retter sig mod temaer som vand, land, mur, bosættelser, stat og folk. De spiller en afgørende rolle for de kristne palæstinenseres livsbetingelser. Vi har derfor inkluderet afsnit om disse temaer, så man kan forberede sig på også denne del af den palæstinensiske og israelske virkelighed. Uffe Gjerding, Knud Jeppesen, Peter Lodberg, Sarah Høgh Lodberg, Lars Mandrup, Knud Ove Mandrup og Leif Vestergaard. Aarhus, august 2019
8
KRISTNE I PALÆSTINA