Kunsten at finde den medfødte bøn

Martin Modéus

Kunsten at finde den medfødte bøn Oversat af Birgit Ank

Eksistensen

Martin Modéus Kunsten at finde den medfødte bøn På dansk ved Birgit Ank © Verbum og Martin Modéus 2020 Originaltitel: Finna bönen som redan finns Danmark © Eksistensen 1. oplag, 1. udgave 2021 Isbn 978 87 410 0848 6 Sats og grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Sat med Minion og Neue Kabel Tryk: Latgales Druka, Letland Venligst støttet af Jens og Karin Trollér Mikkelsens Fond Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK•1820 Frederiksberg C  3324 9250 www.eksistensen.dk

O Gud, du ånder over vor jord.

Dybt i vort indre skælver lyset, Skabelsens Ånde.

Anders Frostenson, 1974 Den svenska psalmboken 476

Indledning

B

ønnen har i årtusinder været menneskers grundvold i lyst og nød, ikke blot i den kristne kirke, men også i mange andre sammenhænge. Historien rummer mange skuffelser på bønnens område. Det har fået mennesker til at drage forskellige slutninger, lige fra at bøn er en af livets lifligste kilder, til at bøn er meningsløs.

Når opfattelserne adskiller sig så radikalt fra hinanden, er der grund til at forsøge at træde et skridt tilbage. Vi har behov for at tænke over hvilke forventninger vi har til bønnen og dens rolle i livet, over glæden ved bøn, svar på bøn, og at overveje på hvilken måde og hvor ofte vi vil bede. Hvilke billeder af bøn er konstruktive?

Hvilken fordring kan man med rimelighed have til bønnens liv.

Religion er kommet på dagsordenen igen, og det er måske ikke så mærkeligt at det før eller siden ville gå sådan. Statistikken siger at godt og vel en million svenskere beder hver uge.1 De fleste borgere i Sverige har, bevidst eller ubevidst, referencerammer der hidrører fra den kristne historie, og jeg har på fornemmelsen at religionens tilbagekomst har fået flere og flere til at undre sig over hvad der yderligere kan være at hente i det felt man begynder at opdage som en del af ens egen baggrund.

Præcis som der i dag mere end nogensinde er behov for kundskab om religionernes forestillingsverden og historie, er der også behov for fortrolighed med hvordan religion udøves. Frem for alt eksisterer dette behov fordi mange udøver religion uden for de mere etablerede rammer.

Eftersom jeg er den jeg er, er denne bog skrevet ud fra et luthersk perspektiv. For mig er dette perspektiv et der åbner fremfor at 7

afgrænse. Forhåbentlig vil mange, uanset om de kalder sig kristne eller noget andet, være i stand til at genkende sig selv, i det mindste i de perspektiver der danner udgangspunkt. Bogen er ikke bare skrevet for den der beder, men også for den der næsten beder, og for den der begynder at ane at det faktisk er tilfældet. Og faktisk også for den der ikke engang har tænkt tanken.

Desuden har jeg skrevet bogen fordi jeg selv behøvede den.

Mange af de tanker der findes her, havde jeg behov for at få klarhed over for at forstå mine egne reaktioner på bøn og oplevelser af bøn.

Nogle perspektiver er berørt i det jeg har skrevet tidligere, og sådan vil det være når man synes ting er vigtige.

Grundperspektivet i bogen har på mange forskellige måder med håb at gøre. Vi behøver ikke at opfinde bønnen eftersom den allerede findes i os. Bogens måske vigtigste ærinde er at hjælpe os til at få øje på dette og at hjælpe os til at leve i det. Dette fører til en afgrænsning af emnet, nemlig den at bogen handler om den enkeltes bøn. Denne afgrænsning er gjort med vilje. Men vi må ikke se bort fra at en mindst ligeså vigtig del af bønnen er den fælles bøn. En del ville vel sige at det er kollektivets bøn der er udgangspunkt for bønnen.

Her ligger en forklaring på den ambivalente holdning mange har til gudstjenesten. Gudstjenester er udformede på en sådan måde at de er fællesskabets bøn, ikke individets. Hvis man møder frem med den forestilling at det vil være en privat andagtsstund, kan man blive skuffet.

Under alle omstændigheder hænger fællesskabets bøn sammen med individets, og det har sin egen dynamik. Men det er ikke det denne bog handler om. Måske vender jeg tilbage til emnet ved en senere lejlighed.

En anden afgrænsning er at dette ikke er en bog med modeller for hvad bøn kan være eller bør være. Der er ingen opskrifter eller “du skal gøre sådan her”. Der eksisterer allerede mange gode bøger som handler om det.

8

Der findes mange forskellige perspektiver på bøn. Det er også værd at se på livet ud fra bønnens perspektiv.

Det er de forskellige perspektiver der har bestemt bogens form; kapitlerne er korte, de behandler forskellige aspekter af bøn. Vores livsvandring er fragmentarisk og søgende. Helheden er Guds billede af os, næppe vores eget.

En del ræsonnementer optræder flere steder. Det er som det skal være. Vi læser en bog forfra, men vi forstår den baglæns. Derfor må der være gentagelser.

Naturligvis hører kapitlerne hjemme i en rækkefølge, men de er egentlig fragmenter som indgår i helheden. Som brikker i et puslespil eller en mosaik. Nogle brikkers tilhørsforhold ser vi endnu ikke.

Der er for store hvide pletter i livet til at vi kan se hvor de hører til.

Andre billeder er svære at få til at passe ind. Det kan skyldes at vi vender brikkerne forkert. Vend og drej på det jeg skriver, og se hvor det passer ind. Andre fragmenter kan jeg være kommet til at flytte på så de ikke passer ind. Drej da på dem så de falder på plads.

I slutningen af bogen findes nogle tanker om hvordan man kan læse bogen på lidt forskellige måder. Der finder man også indholdsfortegnelsen.

Efter hvert kapitel er anbragt to spørgsmål man kan reflektere over, samt en øvelse.2 Man kan læse bogen alene, men nogle øvelser egner sig til samtale, for eksempel i en studiegruppe, eller med en ven eller en åndelig vejleder. Det kan være du kender nogen du vil udforske bønnen sammen med.

I det ukendte, i menneskets dyb, i Guds dyb og i tilværelsens dyb er der så meget man ikke kan nå ned til. Det er altid som fragmenter vi selv tager plads i bønnen. I dybet er vi altid hemmeligheder, både for os selv og for hinanden. Men ikke for Gud. Linköping, fasten 2020 Martin Modéus, biskop i Linköping Stift 9

1 Bønnen som altid får svar

V

ær stille et øjeblik ... Nu fik du svar på bøn. Og nu fik du svar igen. Og nu et til.

Hver gang vi ånder, får vi svar på bøn, for der findes en grundbøn i tilværelsen som lyder: Gud, giv mig liv. Helt bogstaveligt får vi svar mange gange hvert minut. Med forundring tænker mange mennesker nok ganske ofte: det er egentlig mærkeligere at kroppen fungerer end at den ikke fungerer. Dette er i sig selv en diskret påmindelse om Guds virke – et svar på grundbønnen: Gud, giv mig liv. Det er en påmindelse om at livet først og fremmest er en gave.

Hver udånding, når lungerne tømmes, er en overgivelse til Gud. Jeg stoler på at jeg får endnu et åndedrag. Hver indånding er en tak til Gud: Tak, gode Gud, for at du gav mig liv også denne gang. Du opfylder mine behov og giver mig luft. Du giver mig livsånde. I aften når jeg går til ro, har jeg siden i går aftes fået svar på bøn henimod 20.000 gange, for det er nogenlunde så mange gange vi trækker vejret hvert døgn.

Det er ikke så sært at åndedrættet er et af de mest almindelige billeder på bøn. Mange religioner knytter deres bøn til vejrtrækningen.

For mange år siden arbejdede jeg på en doktorafhandling om ritualer.3 Da blev jeg klar over hvor bagvendt vi ofte tænker om ritualer og om bøn. Ræsonnementet lyder ofte: hvordan kan folk tro at man kan påvirke verdens gang gennem ritualer og bønner? Regndans er et af de mere tydelige eksempler. Hvordan kan man tro at man kan påvirke meteorologiske omstændigheder ved at danse?

10

Bagved disse berettigede spørgsmål ligger dog en skjult tanke, nemlig at ritualer først og fremmest skulle gå ud på at forsøge at påvirke virkeligheden. Det samme gælder bøn. Der eksisterer jo en ganske udbredt forestilling om at bønnens fremmeste hensigt er at påvirke virkeligheden; jeg er misfornøjet med noget jeg ser eller oplever, og så beder jeg til Gud om at det må blive ændret.

Men det som blev meget tydeligt for mig i mit arbejde med ritualer, er at de for det meste slet ikke forsøger at påvirke verden.

I stedet følger de naturens rytme og livets udvikling efter denne logik: eftersom det er blevet juletid, udfører vi julens ritualer. Og det fungerer; når vi udfører ritualerne, bliver det jul. Ganske banalt, men sådan fungerer det faktisk. Regndansen udfører man også på denne måde; man danser når man ved at regntiden begynder.

På samme måde er det med bønnen Gud, giv mig liv, som for det meste er en usagt bøn som følger åndedrættet i stedet for at forsøge at påvirke det. Jeg tager imod det jeg får givet, i tillid.

Vores grundlæggende, usagte menneskelige erfaring er derfor at ritualet fungerer, og at bøn får svar. Ved regndansen fejrer man regnen, med juletræet fejrer vi julen – og i bønnen takker vi for livet.

Erfaringen af at ritualet og bønnen fungerer, bliver således den skjulte grund til at vi også griber til ritualer og bøn når virkeligheden truer os. Det gør man i hele verden.

Vores erfaring siger os at når vi fejrer jul, så bliver det jul. Altså føles det rigtigt at danse regndans når regnen udebliver, eller at bede når vi er syge. Den grundlæggende erfaring er at både ritual og bøn fungerer, for normalt ‘går de med’ skabelsen i stedet for at ‘gå imod’, altså at forsøge at forandre den fysiske virkelighed.4 Undertiden hører Gud også den bøn som går imod den fysiske virkelighed. Mange mennesker har erfaret dette. Men det er ikke bønnens hovedanliggende. Det er de 20.000 svar om dagen. Ved at gøre denne bøn tydelig bekræfter vi over for Gud, hinanden og os selv at vi aner Gud i alt, hele tiden.

11

I kristent sprog kan man udtrykke dette ved at sige at Gud åbenbarer sig med naturlovene, og at Gud åbenbarer sig mod naturlovene.

Af forskellige kulturelle og psykologiske grunde overvurderer vi undertiden Guds åbenbaring mod naturlovene og undervurderer Guds åbenbaring med naturlovene. Vi ser ikke gaven fordi vi er blevet forstokkede. Sært at vi undertiden anser det for mærkværdigere at en fod er blevet mirakuløst helbredt, end at vi ganske enkelt har en fod.

Det er så let at tabe blikket for det indlysende: at Gud giver liv.

At Gud giver vækst og høst, luft og vand. Tak Gud for denne gave, som kommer uden at jeg tænker på at bede om den.

I sin Lille Katekismus siger Luther om den fjerde bøn i Fadervor: “Giv os i dag vort daglige brød: Gud giver også uden vor bøn dagligt brød til alle onde mennesker, men vi beder i bønnen om, at han vil lade os forstå, hvad vort daglige brød er, tage imod det og takke ham for det.”5 Det er den store indsigt vi har behov for i dagens samfund. Det er noget vi faktisk behøver at bede om hjælp til, og som vi må hjælpe hinanden med: hjælp mig at indse dette og tage imod mit daglige brød med taknemmelighed. Og min daglige luft.

Til overvejelse 1. Åndedrættet som bøn: hvilke konsekvenser får det for hvordan du tænker om bøn?

2. Hvilke af de gaver du får af Gud som er ‘imod naturlovene’, er de vigtigste?

Øvelse Afsæt nogle minutter hver aften til at tænke på livet som en Guds gave: åndedræt, mad, livets små hændelser. Jo mere hverdagsagtige, desto bedre. Træn blikket for taknemmeligheden over at alt i livet er gaver.

12

Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 1. Bønnen som altid får svar . . . . . . . . . . .

2. Billeder af bøn . . . . . . . . . . . . . . .

3. At finde bønnen er mere end at opfinde den . . . . .

4. Det er menneskeligt at bede . . . . . . . . . .

5. At finde mening og sammenhæng . . . . . . . .

6. Bedende-og-søgende . . . . . . . . . . . . .

7. Hvem møder jeg i bønnen? . . . . . . . . . . .

8. Det bortvendte ansigt . . . . . . . . . . . . .

9. Hvilket ansigtsudtryk har Gud? . . . . . . . . .

10. Den lyttende bøn . . . . . . . . . . . . . .

11. Bøn og relation . . . . . . . . . . . . . .

12. Ansigterne som skaber os . . . . . . . . . . .

13. Åndelighed – perspektivet hvor alt hører sammen . .

14. Bønnens perspektiv . . . . . . . . . . . . .

15. Det jeg fylder mit sind med, opfylder mit sind . . . .

16. Konturer af billedet af Gud . . . . . . . . . .

17. At finde sin bøn . . . . . . . . . . . . . .

18. Svar på bøn? . . . . . . . . . . . . . . .

19. At komme nærmere Gud? . . . . . . . . . . .

20. Uden at se Gud . . . . . . . . . . . . . .

21. At lægge troen til side – en handling i bøn . . . . .

22. At møde erfarne venner . . . . . . . . . . .

217

10 13 17 20 24 28 31 35 40 44 49 53 59 63 68 72 76 80 85 89 94 97

23. Salmernes Bog – sangene om livet . . . . . . . 102 24. Se og bed . . . . . . . . . . . . . . . . 107 25. Indbudt til mit hjerte . . . . . . . . . . . . 111 26. Opgøret med Gud . . . . . . . . . . . . . 116 27. At bede i ånd og sandhed . . . . . . . . . . 120 28. Leg og ikke nytte . . . . . . . . . . . . . 124 29. Nu jubler min sjæl og krop for den levende Gud . . . 127 30. Dømmekraft – hvad er det? . . . . . . . . . . 131 31. Dømmekraftens smagssans . . . . . . . . . . 136 32. Tilbageblikket på dagen . . . . . . . . . . . 140 33. Bøn, ansvar og handling . . . . . . . . . . . 144 34. At bede for sine fjender . . . . . . . . . . . 148 35. Om åndelig selvoptagethed . . . . . . . . . . 153 36. På den anden side af virkelighedsflugten . . . . . 157 37. Råb om hjælp når det behøves – råb om et mirakel . . 160 38. Heling eller helhed? . . . . . . . . . . . . 163 39. Mangel i det åndelige liv . . . . . . . . . . . 167 40. Tid til bøn? Lyst til bøn? . . . . . . . . . . . 171 41. Koncentration og nærvær . . . . . . . . . . 176 42. Ørkenens velsignelse . . . . . . . . . . . . 180 43. At bygge bønnens rum . . . . . . . . . . . 184 44. Øjebliks- og erindringsbønner . . . . . . . . . 188 45. Sakramenterne som bøn . . . . . . . . . . . 192 46. Kyriepunktet . . . . . . . . . . . . . . . 195 47. Bønnen er håbets sprog . . . . . . . . . . . 200 At læse bogen . . . . . . . . . . . . . . . . 205 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 Kilder og litteratur . . . . . . . . . . . . . . 213 218