Luther og de fremmede uddrag

Luther og “de fremmede”

Bøger af Martin Schwarz Lausten

Biskop Niels Palladius. Et bidrag til den danske kirkes historie 1550-1560, Gads forlag, Kbh.1968, 205 s.

Skrifter af Peder Palladius. Hidtil utrykte latinske skrifter,udg. s.m. N.J. Green-Pedersen, Gads forlag, Kbh.1968, 197 s.

Skrifter fra Reformationstiden, I, udg. s.m. Inger Bom, Gads forlag, Kbh.1970, 48 s.

Religion og politik. Studier i Christian IIIs forhold til det tyske rige i tiden 1544-1559, (­Disputats), Akademisk forlag, Kbh.1977, 374 s.

Danmarks kirkehistorie, 1983, 3. udg. 1. oplag, Gyldendals forlag, Kbh. 2004, 352 s. Engelsk udgave, Ashgate, Aldershot 2002.

Christian d. 3. og kirken 1537-1559, Akademisk forlag, Kbh. 1987, 246 s.

Peder Palladius og kirken 1537-1560, Akademisk forlag, Kbh. 1987, 452 s.

Reformationen i Danmark, Akademisk forlag, Kbh. 1987, 217 s. 3. rev. udg. Forlaget ANIS, Kbh. 2011, 264 s. 4. udg. Eksistensen 2016. Italiensk udg., Claudiana, Torino 1996. Tysk udg., Gütersloh 2008.

Kirkeordinansen 1537/39. Tekstudgave med indledning og noter, Akademisk forlag, Kbh. 1989, 270 s.

Kirke og synagoge. Holdninger i den danske kirke til jødedom og jøder i middelalderen, reformationstiden og den lutherske ortodoksi, ca. 1100-ca. 1700, Akademisk forlag, Kbh. 1992, 536 s. 2. opl. 2002.

Christian 2. mellem paven og Luther. Tro og politik omkring “ den røde konge” i eksilet og i fangenskabet, 1523-1559, Akademisk forlag, Kbh. 1995, 504 s.

Kirkehistorie. Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden. Forlaget ANIS, Kbh. 1997, 303 s. 7. oplag 2011. Tysk udg., Abendländische Kirchengeschichte, Peter Lang, Frankfurt a. M. 2003, 329 s.

Kirkens historie i Danmark. Pavekirke. Kongekirke. Folkekirke, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Århus 1999, 128 s. 2. opl. 2008.

De fromme og jøderne. Holdninger til jødedom og jøder i Danmark i pietismens tid, 1700-1760, Akademisk forlag, Kbh. 2000, 667 s.

Oplysning i kirke og synagoge. Forholdet mellem kristne og jøder i den danske oplysningstid, 1760-1814, Akademisk forlag, Kbh. 2002, 670 s.

Den hellige stad Wittenberg. Danmark og Lutherbyen Wittenberg i reformationstiden, forlaget ANIS, Kbh. 2002, 208 s. Tysk udg., Evg.Verlagsanstalt, Leipzig 2010, 205 s.

Peder Palladius, En Visitatsbog, udg. på nudansk med indledning og noter, ANIS, Kbh. 2003, 176 s.

Frie jøder? Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra Frihedsbrevet 1814 til Grundloven 1849, ANIS, Kbh. 2005, 559 s.

Martin Luther. Munk-oprører-reformator, Forlaget Alfa, Kbh. 2005, 191 s. 4. opl. 2013. 2. udg.

Eksistensen 2016.

Peder Palladius. Sjællands første lutherske biskop, forlaget Alfa, Kbh. 2006, 175 s.

Folkekirken og jøderne. Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra 1849 til begyndelsen af det 20. årh., ANIS, Kbh. 2007, 424 s.

Jødesympati og jødehad i folkekirken. Forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra begyndelsen af det 20. årh. til 1948, ANIS, Kbh. 2007, 502 s.

Philipp Melanchthon. Humanist og luthersk reformator i Tyskland og Danmark, ANIS, Kbh. 2010, 392 s.

Johann Bugenhagen. Luthersk reformator i Tyskland og Danmark, ANIS, Kbh. 2011, 308 s.

Jøder og kristne i Danmark. Fra middelalderen til nyere tid, ANIS, Kbh. 2012, 351 s. Engelsk udg., Boston 2015.

Niels Hemmingsen. Storhed og fald, ANIS, Kbh. 2013, 382 s.

Politikere og prædikanter. Folketingets åbningsgudstjeneste fra begyndelsen til nutiden (1850-2013), baggrund, historie, vurdering, ANIS, Kbh. 2014, 460 s.

Luther og Danmark i 500 år, Gads forlag 2017, 318 s.

2

Martin Schwarz Lausten

Luther og “de fremmede” Martin Luthers syn på jøden og tyrken

Ek sistens en Kø b e n h av n 2017

3

Luther og “de fremmede”

Luther og “de fremmede” Martin Luthers syn på jøden og tyrken Martin Schwarz Lausten © Forfatteren og Eksistensen, 2017 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0178-4 Omslag: Eksistensen Billedet til venstre på omslaget viser talsmanden for jøderne i det tyske rige Josel von Rosheim ( Joseph ben Gershon Loans), som Luther havde kontakt med. Til højre ses sultan Süleiman den Prægtige, overhovedet for det osmanniske rige på Luthers tid.

Træsnittet er udført af den danske kunstner Melchior Lorck, som rejste i det tyrkiske rige i 1550’erne.

Udgivelsen er støttet af Velux Fonden VELUX FONDENs støtte er ydet under fondens fundatsbestemmelse, der giver mulighed for at støtte aktive ældre.

Kvaliteten og redaktionelle vurderinger i forbindelse med udgivelsen er varetaget af forlaget og forfatteren.

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

4

In dh o ld Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Luther syn på jøden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Kristne og jøder i Europa før Luthers tid 9 Kristi fjender blandt jøder og kristne 13 Jøderne skal behandles venligt… 15 Jøderne står Kristus nærmere end vi gør 18 Luthers kontakt med lærde jøder 20 Derfor er det tydeligt, at han [Gud] har forladt dem, og at de ikke længere kan være Guds folk… 24 Afvisningen af protestantiske sabbatdyrkere 27 Om jøderne og deres løgne 30 Schem Hamphoras og om Kristi slægt 39 Om Davids sidste ord 44 Den døende Luthers sidste kamp mod jøderne 47 Det glade budskabs teolog og jødehader 51 ... at jeg er for grov og ubehagelig mod de arme elendige jøder 55 Ændrede Luther sin indstilling 56 Et antijødisk miljø i Wittenberg 57

Luthers syn på tyrken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Det osmanniske rige 63 Tyrken som Guds strafferedskab mod de kristne 65 Luthers krig mod tyrkerne 1529 66 Paven er værre end tyrken 70 Prædiken for hæren mod tyrkerne 1529 71 Bønner mod tyrken 77 Om tyrken ved slotskapellets indvielse i Torgau 1544 87 5

Luther og “de fremmede”

Salmer mod tyrken 88 Luthers oplysningskampagne om tyrken 92 Antityrkiske kolleger i Wittenberg 108 ... det Tyskland som går sin undergang i møde 111

Danske reformatorers syn på jøden og tyrken . . . . . . . 115 Jødedom og jøder 115 Tyrken 122

Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Luthers syn på jødedom, jøder, tyrken og islam 131 De danske teologers syn på jødedom og jøder og på tyrken og islam 141 Epilog 142 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Forkortelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Person- og stedregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

6

Forord

Forord

I 2017, hvor man mindes Luthers opslag af afladsteser i 1517, kan det være rimeligt at give en oversigt over Luthers holdninger til jødedom og jøder og til tyrkerne, som var datidens betegnelse for muslimer. Ikke mindst fordi kritikere med henvisning til især hans syn på jødedom og jøder har afvist at fejre noget jubilæum for Luther, “jødehaderen”, medens andre har betegnet hans antijødiske skrifter som væsentlige.

Det var to vidt forskellige ikke-kristne religioner, som Luther blev konfronteret med. Til jødedommen har den kristne kirke lige fra begyndelsen har haft et anstrengt forhold. Luthers syn på “de fremmede”, ikke mindst på jødedom og jøder, har vakt den største opmærksomhed lige fra hans egen tid til vore dage. Det er der mange grunde til. Hans teologiske opfattelse, heftigheden i hans udtalelser og den skæbne, som de europæiske jøder led under det nazistiske åg. Hvad det sidste angår, har man diskuteret Luthers medansvar –”Fra Luther til Hitler”, man har sammenlignet med den kristne kirkes holdninger i tidligere perioder i kirkehistorien. Man har diskuteret, om Luther ændrede opfattelse i årenes løb, og man har undersøgt Luthers eftervirkninger op gennem historien.

I denne fremstilling skal gives en oversigt over Luthers holdninger.

Hvordan arbejdede han her? Hvad var den historiske og teologiske baggrund? Hvad var hans hensigt? Hvorfor kunne nazister bruge dele af hans skrifter, og kan man trække direkte linjer fra Luther til dem, som brugte ham sådan i det 20. århundrede?

I Vesten havde man gennem middelalderen fået et vist kendskab til islam, men religionen og den politiske fare blev særligt nærværende, da de muslimske tyrker med enorme tropper fra begyndelsen af 1500-tallet trængte stadig længere vestpå for at udvide det ellers så omfattende osmanniske imperium. Luther var en af de første kristne teologer på den tid, som skrev om “tyrkerfaren”. Her skal bringes et indtryk af hans til tider temmelig overraskende indstillinger både til den militære fare, til islam og til tyrkernes udøvelse af den. Sidst i bogen omtales 7

Luther og “de fremmede”

holdningen til disse to emner, som kom til udtryk hos ledende danske teologer i reformationstiden. Der boede endnu ikke jøder i Danmark, og den militære “tyrkerfare” var ikke aktuel i Danmark. Fulgte de danske teologer deres læremester Luther og i givet fald hvorledes?

Fremstillingen holder sig til reformationstiden. Jeg har tidligere behandlet forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra middelalderen til det 20. århundrede i 6 bind plus et samlingsbind (2000-2012).

I det første bind, Kirke og synagoge (2. opl. 2000), behandles en række danske teologer i reformationstiden og i den lutherske ortodoksi efter en kortere gennemgang af Luthers holdning. I min bog Tyrkerfrygt og tyrkerskat (2010) er danske teologers og regeringernes holdninger til tyrken i reformationstiden beskrevet. Også her er der først en oversigt over Luthers syn på tyrken. I forhold til disse bøger er næsten al opmærksomhed i nærværende bog samlet om Luther, medens omtalen af de danske forhold i reformationstiden er begrænset til det kortest mulige. Ønsker man uddybning af visse emner, kan der henvises til litteraturlisten bagerst her og i de nævnte bøger. Noterne er begrænset til dokumentation for citater eller gengivelser i teksten. Luthers bøger, prædikener og salmer er her meddelt efter den såkaldte Weimarudgave (WA) af alle hans skrifter. Enkelte af de relevante bøger er oversat til dansk eller norsk. I de tilfælde, hvor oversættelserne ikke bygger på WA, henvises som regel også til denne. Citater gengives her i danske oversættelser. Jeg vil også gøre opmærksom på, at ordet “katolsk” for tydelighedens skyld uden videre bruges om den romersk-katolske kirke og tro. Endelig takker jeg Velux Fonden for økonomisk støtte til udgivelsen.

København, 16. august 2017 Martin Schwarz Lausten Professor emer., dr.theol.

8

Luther syn på jøden Kristne og jøder i Europa før Luthers tid Den kristne kirke har lige fra begyndelsen haft et stort problem med forholdet til jødedommen. Jesus var jøde, det samme gjaldt disciplene og Paulus. De kom stadig i templet og i synagoger, brugte den jødiske bibel, men stillede sig kritisk til vigtige jødiske regler. Om Jesus i sin tid opfattede sig selv og af tilhængerne blev opfattet som den Messias, hvis komme var profeteret jøderne, er uvist. Men den officielle jødedom afviste ham som sådan, og han blev henrettet af den romerske besættelsesmagt, efter at den jødiske ledelse havde anklaget ham for gudsbespottelse. Efter hans død kunne hans disciple fortælle om hans opstandelse fra de døde, og de var overbevist om, at han var Messias, Guds søn. Paulus, jøde, som var gået over til kristendommen, anerkendte, at jøderne var Guds udvalgte folk, men i deres blindhed og forhærdelse havde de afvist Jesus som Messias. Derefter havde ikke-jøder tilsluttet sig de Kristustroende, men ved tidernes ende ville jøderne også omvende sig. Blandt evangelierne var navnlig Johannesevangeliet jødefjendtligt, og det blev tidligt i kristendommens historie den almindelige opfattelse, at jøderne alene var skyld i Jesu død. En jødisk opstand mod besættelsesmagten, romerne, blev slået ned, Jerusalem totalt ødelagt, templet afbrændt. Det jødiske folk blev fordrevet, tusinder solgtes som slaver, talrige blev slæbt bort i fangenskab, mange flygtede (år 70). Rædselsbegivenheder er skildret i den samtidige De bello judaico (Om den jødiske krig) af den jødiske historieskriver Josefus, som selv oplevede krigen. Bogen kom senere til at spille en stor rolle i den kristne kirkes historie (se s. 60).

Oldkirkens fremtrædende kristne teologer afviste den jødiske religion skarpt og ubønhørligt. I sin Adversus Iudaeos (Mod jøderne) skrev Tertullian fra Karthago (ca. 160-220), at jøderne ganske vist havde haft en forrang i Guds øjne frem for andre folk, men den havde de forspildt. Nu var det de kristne, som dyrkede Gud i sandhed. Moselovens regler var erstattet af kristne bestemmelser. Modsætningerne mellem kristne og jøder uddybedes, og tonen blev skærpet fra de kristnes side.

Snart drejede debatten sig ikke blot om teologiske emner. På et officielt 9

Luther og “de fremmede”

kirkemøde forbød man kristnes ægteskab med jøder (310), og kort efter fastsatte et officielt, internationalt kirkemøde indkaldt af kejseren (325) en anden datering af påsken end den jødiske, fordi det var uværdigt at følge jøderne i denne sag. Jøderne havde besmittet deres hænder gennem en uhyrlig forbrydelse (korsfæstelsen) og var blevet åndeligt blinde, forklarede kejserens historieskriver, Euseb. Få år senere erklærede den indflydelsesrige ærkebiskop af Milano, Ambrosius (339-397), at Moseloven havde mistet sin gyldighed, synagogerne var gudløshedens og vantroens hjemsted, forbandet af Gud selv. I sin Prædiken mod jøderne forklarede Oldkirkens største teolog, Augustin (354-430), ligeledes, at jøderne var forkastet af Gud, og de var blevet erstattet af ikkejøder (”hedninge”), som var troende kristne. Man skulle nu ved hjælp af den rigtige fortolkning af den jødiske bibel, Det Gamle Testamente, overbevise jøderne om, at de skulle omvende sig til kristendom. Augustin forklarede, at Det Gamle Testamente skulle læses “kristologisk”, dvs. at profetierne, Salmernes Bog og andre skrifter i virkeligheden talte om Jesus som Kristus, Messias, og de begivenheder, som blev beskrevet i Det Nye Testamente. For at få dette til at lyde overbevisende måtte Augustin udvikle en særlig læsemåde af Det Gamle Testamente.

For ham var det klart, at det sande Israel, det udvalgte folk, nu var de kristne. Dette folks fjender var det jødiske folk, og deres blindhed og skamløshed var så stor, at de ikke fattede dette. Værd at bemærke er, at Augustin trods alt havde det håb, at jøderne engang ville blive kristne, og at de to parter ville “forenes som i et fredskys”. Dette begrundede han med en henvisning til Efeserbrevet 2,14: For han [Kristus Jesus]er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os.

Store paver på overgangen mellem Oldkirken og middelalderen som fx Leo I og Gregor d. Store fordømte også jøderne som skyldige i Jesu korsfæstelse, men de slog fast, at man skulle prøve at omvende jøderne til kristendom. De kunne under omtale af korsfæstelsen også henvise til Jesu ord fra korset: “Fader tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!”

De afviste tvangsdåb af jøder, beskyttede synagogegudstjenesten og mente, at man med venlighed og fredelige midler kunne nå målet. Se10