Lutherbilleder i dansk teologi 1800-2000 by Eksistensen

Lut h erbilled er i dansk teologi 1800-2000

Lutherbilleder.indb 1

21-12-2012 10:22:25

Lutherbilleder i dansk teologi 1800-2000 Redigeret af Niels Henrik Gregersen © Forfatterne og Forlaget Anis, 2012 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center og trykt hos Toptryk grafisk ISBN-13: 978-87-7457-641-9 Omslag: f09

Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg c tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Lutherbilleder.indb 4

21-12-2012 10:23:07

I nd hold Forord

Indledning: Luther i dansk teologi

Niels Henrik Gregersen

1. De tre reformationer: Danske Luther-billeder 1500-1800

Carsten Bach-Nielsen

2. Var Schleiermacher en reformatorisk teolog?: Schleiermacher og Luther 41 Theodor Jørgensen

3. Flygtige snapshots af en virtuel reception: Hegel og Luther

Carsten Pallesen

4. Kunsten at fortsætte reformationen: Grundtvig og Luther

Anders Holm

5. Lutherdommen moderniseret: Martensen og Luther

Svend Andersen

6. Gudbilledlighed, synd og relationel ontologi: Kierkegaard og Luther 105 Claudia Welz

7. Fra den gudelige vækkelse til Ricard og Bartholdy: Indre Mission og Luther 123 Kurt E. Larsen

8. Teologien, der sejrede sig ihjel: Liberalteologien og Luther

143

Peter Kemp

9. Faderen, kvinden, Gud: Jakob Knudsen og Luther

163

Henrik Wigh-Poulsen

10. Virkelighed, der standser, taler og kræver: Tidehverv og Luther 181 Steffen Kjeldgaard-Pedersen

Lutherbilleder.indb 5

21-12-2012 10:23:08

11. Rebellen og reformatoren: Kaj Munk og Luther 203 Hans Raun Iversen

12. Ordet, troen og kritikken: N.H. Søe mellem Barth og Luther

221

Bent Flemming Nielsen

13. “Tidens Kaos” og Guds Rige: K.E. Skydsgaard og Luther

239

Kirsten Busch Nielsen

14. Den Gud, der er kærlighed: Regin Prenter og Luther

255

Bo Kristian Holm

15. Historisk kristendom med nutidig relevans: Hal Koch og Luther 273 Tine Reeh

16. “Teologien er i bedste fald kun henvisninger – aldrig sagen selv”: Leif Grane og Luther 289 Anna Vind

17. Luther skal afmytologiseres: K.E. Løgstrup og Luther

305

Jakob Wolf

18. Skandinavisk skabelsesteologi: Gustaf Wingren og Luther

319

Niels Henrik Gregersen

Bogens bidragydere

335

Lutherbilleder.indb 6

21-12-2012 10:23:08

FORORD

Forord D

enne bog er den første i en række publikationer fra Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, der på den ene eller anden måde vil forberede reformationens 500-års jubilæum d. 31. oktober 2017. Samme dag år 1517 offentliggjorde Martin Luther sine 95 teser imod afladen, og normalt sættes denne dato som startskuddet på den reformationsproces, som skulle blive afgørende for europæiske statsdannelser og for en stor del af, hvad vi i dag forstår som middelog nordeuropæisk mentalitet. Protestantiske kirkesamfund udgør i dag ca. 37 % af verdens godt ca. 2,2 milliarder kristne. Martin Luther skal naturligvis ikke have hele æren eller skylden for den globale udvikling af protestantiske kirkesamfund. Men det er umuligt at forstå den senere udvikling i Europa uden den kirkelige og kulturelle reformation, der blev indledt af Luther – og videreudviklet af mange andre. Dette gælder naturligvis i særlig grad for et traditionelt luthersk land som Danmark. Med denne bog undersøges en begrænset del af reformationens virkningshistorie, nemlig receptionen af Luther i dansk teologi i perioden 1800-2000. Bogen bygger på en række velbesøgte forelæsninger afholdt på Det Teologiske Fakultet i løbet af foråret 2012. Forelæsningerne blev til i et samarbejde mellem Afdeling for Systematisk Teologi og Afdeling for Kirkehistorie. Men vi har også søgt og fået hjælp fra kollegaer ved Aarhus Universitet, Pædagogisk Universitet, Folkekirken og fra Menighedsfakultetet. Uden deres væsentlige bidrag ville denne bog have haft flere lakuner. Men uden de mange veloplagte tilhørere ville forelæsningerne ikke have været så lystbetonede, som de blev. Redaktionen af denne bog har været en fornøjelse. Bibliotekarerne ved Det Teologiske Fakultetsbibliotek i Købmagergade 44-46 har ydet en betydelig hjælp og bistand undervejs. Tak til forlagsredaktør Henrik Brandt-Pedersen for samarbejdet om udgivelsen, og en særlig tak til stud.theol. Stefan Marinus Kristensen, der har bistået med den sidste redaktion af bogens bidrag, og som også har besørget bogens register. Københavns Universitet, d. 19. september 2012 Niels Henrik Gregersen 7

Lutherbilleder.indb 7

21-12-2012 10:23:08

Lutherbilleder.indb 8

21-12-2012 10:23:08

INDLEDNING: LUTHER I DANSK TEOLOGI

Indledning: Luther i dansk teologi

Niels Henrik Gregersen

Denne bog tegner et billede af, hvordan Martin Luther er blevet læst og brugt af danske teologer og kirkelige bevægelser siden 1800-tallet. Luther har været set som et ikon, som en normgivende kirkelærer eller som en teologisk figur på historisk afstand. Men aldrig er Luther blevet set på med ligegyldighed. Traditioner dannes som regel gennem billeddannelser og overordnede ideer om, hvad fortidens anliggende egentlig drejede sig om. Sådan er det også med “det lutherske” i dansk teologi. Det er af gode grunde altid de yngre generationer, der præger billedet af de ældre. Derigennem får de også fortalt, hvad de selv brændte for i deres samtid. Tradition drejer sig ikke bare om gentagelser, men om perspektivforskydninger, om nærhed og afstand, valg og fravalg, fremhævelser og fortielser. Traditioner ændres derfor, alt imens de gives videre. Sådan er det også med det lutherske i dansk teologi – og i den folkekirke, der officielt bærer nævnet “Den evangelisk-lutherske Kirke” i Danmark. Luther har naturligvis været en afgørende katalysator for teologiens udvikling i Danmark. Men aldrig har han stået alene, og kun sjældent uimodsagt. I dansk teologi er Luther altid indgået i konstellationer med andre strømninger i samtiden – ofte som en hovedskikkelse, andre gange som den bifigur, der ikke desto mindre formår at give kontur til en senere tids teologiske opfattelser, alt imens de også hentede næring andetstedsfra – fra calvinisme, pietisme, kantianisme, hegelianisme, grundtvigianisme, eksistensteologi, skabelsesteologi – frem til i dag. Med Luther-receptionen som prisme giver Luther-billeder i dansk teologi 18002000 derfor indblik i centrale udviklingslinjer i dansk teologi over de sidste 200 år. Her fortælles om forholdet til Luther i strømninger som Indre Mission, grundtvigianisme, liberalteologi og Tidehverv – og om de teologer og kulturper9

Lutherbilleder.indb 9

21-12-2012 10:23:08

NIELS HENRIK GREGERSEN

soner, der satte dagsordenen i deres tid, med virkning frem til i dag. Men som slagordet siger: Reformationen skal altid fortsættes. Derfor indgår Luther-billederne i det 19. århundrede og 20. århundrede i en fortsat iltningsproces. Mon ikke også flere af denne bogs forfattere – alt imens de fortæller om forgængernes Luther-billeder – også får sagt noget om, hvad de selv står for?

Luther som ikon Luther er et ikon som kun få andre. Man kender hans ansigt og kropslige statur fra utallige malerier, stik, tegninger, buster og mønter, ligesom man umiddelbart genkender billeder af Darwin eller Einstein. Luthers særlige rolle afspejles allerede i Johann Bugenhagens ligtale over ham (Leppin 2010, 348), hvor Luthers person ses som apokalypsens engel, der i Johannes’ Åbenbaring råbte til Rom: “Den er faldet, Babylon, den store stad” (Åb 14,8; 18,2). Luther er her ikke bare et stort menneske eller en enestående teolog. Han er Guds engel, hvis ord havde virkning, fordi Guds ord aldrig kommer tomt tilbage. Således Bugenhagen, og der går en lige linje fra Bugenhagens begravelsestale fra 1546 til senere tiders populære Luther-biografier, hvor Luther-billedet tegnes med stærke farver og beskrives i patetiske vendinger. Men der er aldrig lang vej fra beundringen af idolet til misundelsen og afskyen. Dette gælder vel særligt for Luther, der allerede i sin samtid var mere end almindelig omstridt. Han offentliggjorde sine 95 teser imod afladen d. 31. oktober 1517 – efter sigende naglet ind på kirkedøren i Wittenberg. I 1520 afbrændte han den kanoniske ret, der dannede det juriske grundlag for samfundets liv, hvorved reformationen også blev et politisk anliggende. I 1521 blev han ekskommunikeret af paven. Herefter var rebellen Luther ikke bare kirkeløs, men også fredløs – “lyst i rigets akt” i hele det tysk-romerske imperium. At han overhovedet overlevede, er langtfra en selvfølge. Mange af hans forgængere som fx den bøhmiske Johann Hus blev henrettet. Som Carsten Bach-Nielsen fortæller (kapitel 1), var venerationen for Luther i 1500-tallet og 1600-tallet så stærk i de lutherske lande, at der stod en nærmest magisk kraft om hans navn og virke. Og så alligevel. For alt imens Luthers autoritet stod fast, indgik “det lutherske” i en lang række alliancer – først med humanismen, så med den strenge lutheranisme (der ved nærmere eftersyn havde stærke calvinske islæt) og endelig med pietismen, der flyttede troen ind i følsomheden, hvorved der efterhånden blev lagt afstand til lutherdommen som kirkeregimente og statsbærende institution. Luthers reformation blev med andre ord del af andre reformationer: humanismen, den statsstyrede lutherdom, og endelig pietismen. 10

Lutherbilleder.indb 10

21-12-2012 10:23:09

INDLEDNING: LUTHER I DANSK TEOLOGI

Alligevel kan den hagiografiske opfattelse af Luther fortsat findes ind i det 20. århundrede, også blandt historikere. I sit Mindeskrift til Reformationsjubilæet 1917 skriver kirkehistorikeren Hjalmar Holmquist: “Guds Aand rørte ved den thüringske Bondesøns Sjæl og åbnede hans Øje for Kristi Evangelium; saa forkyndte Luther dette med en Renhed og Klarhed, hvormed det ikke var ført frem siden den første kristne Tid” (1917, 7). Luther er altså ikke bare reformator, men også profet. Samtidig tilskrives han en epokal betydning. Han afslutter middelalderens lange mørketid, og reformationen førte til en omdannelse af hele den vestlige kultur i forlængelse af humanismens og renæssancens åbning af verdensbilledet: Men fra Luthers centralt religiøse Gerning udstrømmede der Kræfter, der kunde fuldbyrde den Omformning af hele det menneskelige Kulturliv, som var blevet forberedt ved den nye Dannelse og Kunst (Humanismen og Renæssancen), ved de store Opdagelser af nye Lande hinsides Havene og ved Opfindelsen af Bogtrykkerkunsten. Ikke alene det religiøse, men ogsaa det politiske, sociale, litterære, kunstneriske, økonomiske Liv paavirkedes saa stærkt af Luthers Værk, at han i egentligste Mening blev udgangspunktet for en ny Tid i Historien, den man plejer at kalde ‘den nyere Tid’, den hvori vi stadig lever (Holmquist 1917, 7-8). Ved fejringen af reformationens 400-års jubilæum i 1917 var der en klar fornemmelse af at være samtidig med Luther, både hvad angår teologi og kulturel horisont. Luther-renæssancen tog da også netop fart i 1920’erne og 1930’erne. En tilsvarende fornemmelse af samtidighed vil næppe blive udtrykt, når reformationens 500-års jubilæum skal fejres i 2017. Ganske vist er der ingen tvivl om, at lutherdommen ikke bare var en kirkelig reformbevægelse, men også havde et kulturelt program med virkninger frem til i dag. Man kan tænke på opnormeringen af folkesproget, det nye forhold mellem stat og kirke, statens forpligtelse for undervisningsvæsen, hospitalsvæsen og de fattige, ligesom også ægteskabet blev nydefineret fra at være et sakramente til at være et borgerligt anliggende med Guds velsignelse. Alt dette byggede på inspirationen fra en luthersk teologi, der hverken forstod sig selv som politisk bevægelse eller som teologisk nyskabende. Der var netop tale om en re-formation, et ønske om at vende tilbage til kirkens bibelske og oldkirkelige rødder. Alligevel er personen Luther i nyere historisk forskning rykket tilbage som én blandt flere reformationsskikkelser i senmiddelalderen. Diskussionen omkring den tyske historiker Volker Leppins meget omtalte Luther-biografi (Leppin 2010) viser det. Selvom der altid vil være flydende overgange mellem epoker, er 11

Lutherbilleder.indb 11

21-12-2012 10:23:09

NIELS HENRIK GREGERSEN

det i dag vanskeligt at se Luther som den, der satte det nye Europas dagsorden på skinner. Den nye tid begyndte hverken med renæssancen eller reformationen, men sættes i dag normalt til 1700-tallet, med pietismen og oplysningstiden. Først her bliver den “nyeuropæiske kristendom” til, for at bruge en formulering af kirkehistorikeren Jakob Balling (1986, 244-266).

Den problematiske Luther Den danske reception af Luther viser mange eksempler på kvababbelser over for Luther som person. Én fornemmelse, som bliver ved med at dukke op, er at Luther blev stående på halvvejen, og ikke førte reformationsværket til ende. Dette var allerede i Luthers samtid opfattelsen hos de såkaldte “sværmere”, der af Luthers budskab tog anledning til et radikalt opgør med godsejerne og fyrster. I dansk tradition udtrykkes fornemmelsen af det ufærdige i Luthers projekt ofte af Grundtvig og grundtvigianerne, hvad angår hans menneskesyn, skriftsyn og kirkesyn. Men også blandt kulturpersonligheder som fx digteren Ludvig Holstein finder vi den tankefigur udtrykt, at Luther ikke rigtig fik frigjort sig fra katolicismen, og at det derfor er opgaven for en moderne protestantisk kristendom at gøre arbejdet færdig. Lad mig citere fra essaysamlingen Den grønne Mark fra 1925: Den protestantiske Kirke kunde vel endnu have en stor Mission i Verden, hvis den forstod sin Besøgelsestid. Den staar på Skillevejen, hvor den vil faa Valget mellem at forkalke som en Kopi af Pavekirken uden dennes indre Kraft, eller vedkende sig Protestantismen som det levende og nyskabende Princip, af hvis Omsættelse i frugtbart Liv dens Eksistensberettigelse i sidste Instans afhænger af. En Kirke uden Dogmer er en Utopi. Men at befri Ånden og ophøje den over Dogmet hører med til den Fornyelse, uden hvilken Arven efter Luther i det lange løb vil blive udlagt til deling mellem Romerkirken og Rationalismen (Holstein 1925, 37). Der udtrykkes heri et grundlæggende positivt forhold til det lutherske, inklusive kirkens dogmer, men der er ifølge Holstein behov for en fortolkning af dogmer i tankemæssig og poetisk form, og netop dette er – eller burde være – kirkens opgave i dag: “Dogmerne er som Æg. Vi ser som oftest kun Skallen. Men lad Tanke og Fantasi ruge dem ud og de bliver Aand og Virkelighed” (18). Men heller ikke for teologerne er Luther altid lige nem at håndtere. Valdemar Ammundsen, den dannede professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet

Lutherbilleder.indb 12

21-12-2012 10:23:09

INDLEDNING: LUTHER I DANSK TEOLOGI

og siden 1923 biskop over Haderslev Stift, giver følgende portræt af Luther som person i sin meget levende artikel i Kirke-Leksikon for Norden: Hans herkomst af Bondestanden, hvoraf han selv var stolt, er vigtig for Forstaaelsen af adskilligt i hans Karakter og Anskuelser: hans fysiske Kraft, hans aandelige Friskhed og Umiddelbarhed, hans folkelige Sans, den Konservatisme, der hos ham, som hos Bondestanden i det hele, findes paa Bunden, om end ingenlunde altid paa Overfladen, hans naive opfattelse af politiske Forhold, hans Mangel paa Evne til at finde den rette Middelvej mellem alt for stor Underdanighed og Grovhed overfor højtstaaende Personer, hans Ubændighed, naar han slog løs, hans Plathed og Grovhed i Tale og hans overtroiske Forestillinger (Ammundsen 1911, 97). Dette er tydeligvis skrevet af en mand, der ikke selv kendte til ubændighed og grovhed, og Ammundsen beklager i det hele taget Luthers polemiske gemyt: “Han gjorde sig ingen Umage for at forstaa Modstanderne, men forvrængede ofte deres Udtalelser, undertiden med kaad Spot” (111). Denne type karakteristik finder man ofte i Luther-billederne fra 1800-tallet og op til i dag. Særligt Luthers politiske optræden har en senere tid taget afstand fra. Luthers besked til fyrsterne om, at de skulle slå bondeoprørerne ned uden skånsel (“slagt dem som hunde”), hører til et af smertepunkterne i Lutherbilledet, ikke mindst i de nymarxistiske dage i 1970’erne og 1980’erne. Men også på andre punkter har man følt et stærkt ubehag over for Luther. Ammundsen bruger megen spalteplads til at beklage Luthers tilladelse til bigami til Philip af Hessen, hvis ellers han kunne holde det skjult. I mellemtiden skulle Philip så benytte sig af “en stærk og god løgn”, som Luther formulerede sig. Ammundsen opstiller ligefrem fem punkter, der har drevet Luther til disse anbefalinger, men Ammundsen tilslutter sig den tyske Luther-forsker Julius Köstlin, der ser Luthers anbefaling af bigamiet som “den største Plet i Reformationshistorien og i Luthers Liv” (110). Her kunne man dog godt forestille sig, at der var værre ting at tage fat på hos Luther. Herhjemme skrev Georg Brandes ligefrem et stort essay, hvori han tværtimod lovpriser Luther som foregangsmand for “en helt ny naturalistisk Ægteskabsret” (1889, 102). Ja, Luther taler djærvere end moderne sprogbrug tillader det, fortsætter Brandes (104), også selvom Luther på en lidt naiv måde pakker det ind i bibeltolkning, hvad man naturligvis ikke kan i dag (104). Brandes giver Luther ret i, at bigami er at fortrække for skilsmisse (119) og forsvarer ham imod anklagen om at anbefale et “Udsvævelsens Evangelium” (116), men han savner samtidig en forståelse for, at ægteskab og samliv ikke bare drejer sig om sex: “Ægteskabet opfattes af Reformatoren selv ganske naivt som en Copulation 13

Lutherbilleder.indb 13

21-12-2012 10:23:09

NIELS HENRIK GREGERSEN

af to sanselige Instinkter” (128). Her såvel som i Luthers bibelske begrundelse af ægteskaber er den moderne tid kommet videre. Alligevel skal Luther prises for sin realisme, ja for sin naturalisme: Saaledes se vi ham af al Magt stræbe efter at løfte og glorificere Ægteskabet, og kun gennem Ægteskabet Naturen. Men samtidig var Rationalisten og Naturalisten i ham virksom. Og det var den rationalistiske og naturalistiske Kirkestormer umuligt ikke at unddrage Ægteskabet netop den religiøse Indvielse, som hidtil havde udgjort dets Værdighed (Brandes 1989, 117). Det er ikke hverdagskost at se Luther beskrevet som en rationalistisk naturalist, men Brandes førte Luther ind i 1880’ernes store “sædelighedsfejde” – på sin egen side. Brandes havde tilmed gjort sig et grundigt hjemmearbejde, for han læste og citerede Luther på både tysk og latin. Her er der et stykke vej ned til vidensniveauet hos nogle af nutidens kulturradikale. I et temanummer om Protestantisme og Politik i tidskriftet Kritik nr. 195 (2010) skriver redaktørerne Frederik Stjernfelt og Lasse Horne Kjældgaard på bagsideteksten, at Luther står i den stærkest tænkelige modsætning til oplysningstiden. Han var lige så rabiat over for anderledestænkende som den katolske kirke, “ja værre”, og ligesom Osama bin Laden var Luther en “antisemitisk, teokratisk skriftfundamentalist med blodtørst over for anderledes tænkende”. Man må spørge, om ikke den historisk oplyste refleksion her er blevet erstattet af rene rygmarvsreflekser. Uanset hvad så er ubehaget ved Luthers politiske stillingtagen en gentagen figur i den danske Luther-reception. Hvis det i det 19. århundrede var ægteskab og bigami, der føltes som det store problem, så var det i det 20. århundrede Luthers rolle ved bondeoprøret. Her i det 21. århundrede, hvor vi lever i et flerkulturelt samfund, synes det derimod at være Luthers voldsomme udfald mod pavekirken, jøderne og muslimerne i tiden efter 1540, der ses som problemet. I dansk kontekst er dette blevet skærpet af, at Tidehverv (som siden omkring 1980 er blevet stærkt højreorienteret) i 1999 genoversatte og genudgav Luthers skrift Mod Tyrken og Jøden fra 1543 på Tidehvervs Forlag. Dette kunne kun ses som en støtte til Luthers synspunkter i en i forvejen ophedet debat om indvandring. Der er her tale om mindre muntre sider af Luther. Selv Leif Grane har følt, at han her må komme Luther til undsætning. I sin artikel om Luther i Den Store Danske Encyklopædi forsøger Grane at skelne mellem Luthers teologiske anliggende og så de højst uheldige virkemidler, som Luther benyttede sig af:

Lutherbilleder.indb 14

21-12-2012 10:23:09

INDLEDNING: LUTHER I DANSK TEOLOGI

Et højdepunkt i grovhed og vrede nåede han i en række skrifter vendt mod paven, tyrkerne og jøderne fra begyndelsen af 1540’erne. Skønt den form, disse skrifter har, næppe kan forsvares af nogen, er der dog aldrig tale om meningsløse følelsesudladninger. Luther har altid et teologisk anliggende, men han bærer selv en betydelig del af ansvaret for, at dette anliggende ofte er blevet overset, fordi det fremføres i en så ubehagelig og hadefuld form (Grane 1998, 350). Dette er vistnok det nærmeste, man kommer på en undskyldning i Leif Granes Luther-forskning. Indtrykket af et blivende ubehag står tilbage.

Den amalgerede Luther Vi forlader nu Luthers politiske standpunkter og vender tilbage til de teologiske anliggender. Forsøget på at nå tilbage til den “rene” Luther er næppe muligt, ikke mindst fordi hans egen teologi – som det herhjemme er fremhævet navnlig af Leif Grane – blev til som svar på samtidens skiftende teologiske udfordringer. Forsøget på at skelne mellem den “førreformatoriske”, den “tidlige” og den “sene” Luther er eksempler på vanskelighederne med at uddestillere et klart Lutherbillede. Det vil vi i denne bog se mange eksempler på. Som regel har eftertidens teologer udvalgt sig en bestemt side af Luthers teologi som den angiveligt “ægte” Luther. Siden liberalteologien har de fleste foretrukket den unge Luther, mens den ældre Luther som nævnt bliver set som en politisk problematisk amatør, og endda som fortaler for en dogmatiseret kristendom. Stereotyperne er mange i litteraturen om Luther: den unge Luther var livsglad og ubekymret, den ældre Luther vredladen og bekymret osv. Sagen kompliceres af, at selvom Luther som person fremstod som den ubestridte autoritet blandt sine egne, søgte en lang række af de “lutherske” teologer allerede i Luthers egen levetid nye veje. Det er velkendt, at Philipp Melanchthon, Luthers nærmeste medarbejder, allerede i løbet af 1530’erne ønskede at give plads til menneskets etiske ansvar og frie accept af nåden over for Luthers opfattelse af nådens suveræne kraft. Kampen mellem “filippisterne” og “gnesiolutheranere” skulle efter Luthers død i 1546 blive til en åben kamp blandt lutherske teologer – en kamp der også fik følger i Danmark. Kongen ville som bekendt kun vide af den uforandrede Augsburgske Bekendelse, mens den såkaldte Confessio Augustana variata fra 1540 blev afvist. På samme måde gik det med Konkordiebogen fra 1580, som Kong Frederik d. 2. ligefrem skulle have ladet afbrænde i sin pejs for ikke at indføre fremmede stridigheder i riget. Den europæisk berømte teolog 15

Lutherbilleder.indb 15

21-12-2012 10:23:09

NIELS HENRIK GREGERSEN

Niels Hemmingsen blev således i 1579 suspenderet og afsat fra sit professorat på Københavns Universitet, dog ikke for sin filippisme, men for sin “kryptokalvinistiske” nadverlære. Mens Luther selv kaldte sine tilhængere for “de evangeliske”, begyndte både fjender og venner af reformationen at betegne bevægelsen som “de lutherske”, uden tvivl til Luthers fortrydelse. Måske af samme grund turde lutheranerne ikke altid vedkende sig, at de selv havde problemer med dele af Luthers teologi. Når den gammellutherske Konkordieformel fra 1577 – i opgøret med calvinismen – fremlægger en blødgjort prædestinationslære, der sagde, at Gud ønsker alle menneskers frelse og ikke forudbestemmer nogen til fortabelse, så blev der reelt lagt afstand til en lang række formuleringer i Luthers skrift om Den Trælbundne Vilje fra 1525. De mest krasse sider af Luthers teologi blev forbigået med tavshed, da “lutherdommen” skulle formuleres. Man kan næsten høre Luther råbe fra graven: “Dyrkes vil jeg ikke, men heller ikke overses!”

Sprækker i Luther-receptionen: 1800-tallet Går vi ind i den danske reception i peroden 1800-2000 vil vi se, at der navnlig i 1800-tallet begynder at komme en række sprækker ind i det overleverede Lutherbillede. Den historiske bevidsthed sætter sig igennem, hvorved afstanden mellem Luther og samtiden understreges. Dansk teologi var på dette tidspunkt fortsat i høj grad bestemt af tysk tænkning, og bogen indledes derfor med to tyske skikkelser, der skulle komme til at få en afgørende rolle for dansk teologi: Schleiermacher og Hegel. Theodor Jørgensen redegør for Friedrich Schleiermachers (1768-1834) forhold til Luther (kapitel 2). Luthersk konfessionalist ville han ikke være, men arbejdede i stedet for den preussiske unionskirke, der ligestillede Luther og Calvin. Alligevel peger Theodor Jørgensen på, hvordan Schleiermacher bevidst videreførte en protestantisk koncentration om “troen alene”, “Kristus alene” og “skriften alene”, idet han samtidig gjorde gældende, at skriftprincippet afhang af troen på Kristus, og ikke den anden vej rundt. På samme måde med kirkesynet: katolsk opfattes troen på Kristus som afhængig af kirken, mens det protestantisk er omvendt: forholdet til kirken afgøres af den enkeltes forhold til Kristus. Mens teologen Schleiermacher ikke ville være luthersk, forstod G.W.F. Hegel (1770-1830) derimod sin egen filosofi som grundlæggende luthersk: “Jeg er lutheraner, og gennem min filosofi ligeledes grundfæstet i lutherdommen”, erklærede han. Både korsteologiens tale om Guds død og treenighedslæren spiller en central rolle hos Hegel. Carsten Pallesen (kapitel 3) viser endvidere, hvordan 16

Lutherbilleder.indb 16

21-12-2012 10:23:09

INDLEDNING: LUTHER I DANSK TEOLOGI

Hegel i blandt andet Retsfilosofien peger på protestantismens “nordlige princip” som en egenartet måde til at fastholde sammenhængen mellem tro og viden, reformation og oplysningstid, religion og samfund. Kristendommen er frihedens og individualiseringens religion, men samtidig er det opgaven at få givet samfundet skikkelse i lyset af det protestantiske princip. Ellers flakser den religiøse følelse, eller også reduceres religion til moral som hos filosoffen Immanuel Kant. Samtidig viser Pallesen, hvordan Hegel-receptionen i Danmark mest har været undergrundsagtig, og fortsat har en virkningshistorie foran sig. Den danske teolog Martensen (1808-1884) er afgørende inspireret af Hegel, men Svend Andersen gør gældende (kapitel 5), at han også kan ses som en kantiansk inspireret teolog, der både med sin dogmatik og sin etik ønskede at modernisere lutherdommen indefra. Kirken skulle forholde sig til de nye spørgsmål om individets selvbestemmelse og menneskerettighederne, samtidig med at de myndiggjorte kristne skulle være socialt og politisk aktive i forhold til samtidens nye udfordringer, fx i omsorgen for arbejderklassens vilkår. Kun sjældent appellerer Martensen direkte til Luther, men den lutherske realpræsenslære udtrykte for Martensen den forening af ånd og natur, som han fandt fraværende i calvinismen. Martensen er flankeret af Grundtvig og Kierkegaard som de to, der skulle blive de betydeligste pejlemærker for eftertidens danske teologi. Ligesom hos Hegel og Martensen savner de begge en forståelse for menneskets frihed hos Luther. Anders Holm fortæller (kapitel 4) om, i hvor høj grad N.F.S. Grundtvig (17831872) forstod sig selv som den nye reformator, født nøjagtig 300 år efter Martin Luther (1483-1546). Dermed kunne Grundtvig se tilbage på Luther med historisk respekt, alt imens han med sit skriftsyn, sit syn på menighedens frihed fra staten og med sin vægtlægning på menneskets gudbilledlighed kunne distancere sig fra ham. Mens Grundtvig meget ofte forholder sig til Luther og den lutherske tradition, sker dette sjældnere hos Kierkegaard, der savner sansen for “det dialektiske” hos Luther, navnlig sansen for den subjektive tilegnelse af troen. Claudia Welz (kapitel 6) fremlægger en omhyggelig komparativ analyse af Kierkegaards og Luthers syn på gudbilledlighed og synd samt af deres forståelse af virkeligheden som baseret på relationer. Samtidig gør hun gældende, at substans og relation ikke lader sig forstå som modsætninger, da der ikke kan eksistere relationer uden noget at forholde sig til. Forenklede modsætninger mellem “det subjektive” og “det objektive” lader sig derfor ikke fastholde. 1800-tallet er også de folkelige vækkelsers tid med grundtvigianismen og Indre Mission i centrum. Kurt Larsen redegør (kapitel 7) instruktivt for de skiftende holdninger til Luther inden for Indre Mission. Bevægelsen var så at sige per definition luthersk, men fra Vilhelm Beck til Christian Bartholdy finder man 17

Lutherbilleder.indb 17

21-12-2012 10:23:09

NIELS HENRIK GREGERSEN

også Luther og hans teologi kritisk omtalt. Beck savnede en klar tilspørgsel til forældrene som en forudsætning for barnedåbens mening, og vendte sig imod Luthers identifikation mellem de helliges samfund og den hellige almindelige kirke. Så sent som ved fejringen af det danske reformationsjubilæum i 1936 beklager Bartholdy, at Luther “aldrig dristede sig til at udskille de troende til særlige Samfund eller særlig Gudtjeneste” (1936, 196). I den forbindelse kom Bartholdy sågar for skade at skrive, at det forekom ham “tvivlsomt, om Luther nogensinde var blevet omvendt”. Det kan tilføjes, at der også inden for grundtvigianismen kan findes et lignende ubehag udtrykt over for Luthers kirkesyn. Højskoleforstanderen Ludvig Schrøder fra Askov skrev to små bøger om Martin Luthers Liv og Gerning (1903 og 1904). Der er fortrinsvis tale om historiske beskrivelser, der ikke går meget ud over gængse Luther-fremstillinger. Til sidst gør Schrøder dog en slags status, hvori han blandt andet peger på, at “vor store Kirkereformator” desværre ikke formåede at udrydde samtidens forestilling om, at der kun kunne være ét kirkesamfund per land, ligesom religionsfriheden først i 1700-tallet blev set som en menneskeret. Kirkeligt set gjorde Luther sig heller ikke tydelige tanker om, at “Forholdene kunde udvikle sig, naar der blev Forsamlinger af ægte Kristne”. Dog mente Schrøder, at Luther må have tænkt sig, at sådanne forsamlinger, “hvad deres gudelige Liv angik”, var stillet “fuldkommen frit over for al verdslig Øvrighed” (Schrøder 1904, 100-101). Alt efter temperament kan man kalde dette ønsketænkning eller kontrafaktisk historieskrivning. En bredere fremstilling af forholdet til Luther inden for den grundtvigianske bevægelse er en forskningsopgave, som desværre ikke indløses med denne bog. Lutherbilledet er dog ofte forbavsende positivt blandt grundtvigianerne, i hvert fald i den grundtvigske bevægelses venstrefløj. Morten Pontoppidan skrev også sin version af Lutherhistorien i den lille bog Morten Luther fra 1902. I stil med liberalteologien beklager han her Luthers polemiske “Udvækster” i opgøret med Erasmus. Men han beundrer samtidig det “Mod”, som ligger bag alle de “Glubskheder”, der kom til orde i hans opgør med Erasmus (Pontoppidan 1902, 71). Pontoppidan generes ikke af Luthers bredkirkelige kirkesyn; tværtimod kunne Pontoppidan her finde støtte for Folkekirkens idé. Derimod tager han afstand fra den dogmatiske påståelighed, der kom til orde i nadverstriden med Zwingli omkring 1527. Heri mener Pontoppidan at finde den ældre Luther, der har glemt den unge Luthers evangeliske anliggende: “Det er en anden mand, vi her har for os, en Luther, der er afveget fra sig selv og taler Fjendens Sprog. Under Nadverstridighederne løb Luther sig mere og mere fast i et lige saa aandløst som kærlighedsløst Rethaveri over for teologiske Modstandere” (131). Her ser Pontoppidan kimen til det rene “Slaveri under Rettroenheden”, som fandt sted 18

Lutherbilleder.indb 18

21-12-2012 10:23:09

Lutherbilleder.indb 8

21-12-2012 10:23:08

NIELS HENRIK GREGERSEN

Litteratur Anderson, Mary Elizabeth. 2006. Gustaf Wingren and the Swedish Luther Renaissance (American University Studies, Series 7 vol. 243). New York: Peter Lang. Aurelius, Carl Axel. 2004. “Wingren, Gustaf (1910-2000)”. I: Theologische Realenzyklopädie, vol. 36. Bexell, Göran. 1981. Teologisk etik i Sverige sedan 1920-talet. Älvsjö: Skeab, 144-180. Gregersen, Niels Henrik. 2005. “Grace in Nature and History: Luther’s Doctrine of Creation Revisited”, Dialog: A Journal of Theology 44:1, 19-29. Jensen, Roger. 2003. Modernisering af lutherdommen…? Gustaf Wingrens nye skapelsesteologiske tilretteleggelse av den lutherske kallslære, i et komparativt perspektiv (PTS Skriftserie nr. 9). Oslo: Det praktisk-teologiske seminar. Karlsson, Johnny. 2008. “Gustaf Wingren”. I: Moderne teologi. Tradisjon og nytenkning hos det 20. århundrets teologer. Udg. Ståle Johannes Kristiansen & Svein Rise. Kristiansand: Høyskoleforlaget, 161-172. Uggla, Bengt Kristensson. 2010. Gustaf Wingren. Människan och teologin. Stockholm: Brutus Östlings Bokförlag Symposion. Wingren, Gustaf. 1942. Luthers lära om kallelsen. Akademisk avhandling. Lund: Gleerup. —, 1947. Människan och inkarnationen enligt Irenaeus. Lund: Gleerup. —, 1954. Teologiens metodfråga. Lund: Gleerup. —, 1958. Skapelsen och lagen. Lund: Gleerup. —, 1960. Evangeliet och kyrkan. Lund: Gleerup. —, 1970. Luther frigiven. Tema med sex variationer. Lund: Gleerup. —, 1977. “Skapelse och evangelium – ett problem i modern dansk teologi”, Svensk Teologisk Kvartalskrift 53:1, 1-11. —, [1976] 1979. Credo. Den kristne tros-og livsanskuelse. København: Gyldendal. —, 1989. Konfrontationer. Hadsten: Forlaget Mimer. —, 1991. Mina fem Universitet. Minnen. Stockholm: Proprius.

334

Lutherbilleder.indb 334

21-12-2012 10:23:38

BOGENS BIDRAGYDERE

Bogens bidragydere SVEND A NDERSEN, professor i Etik og Religionsfilosofi, Aarhus Universitet CARSTEN BACH-NIELSEN, lektor i Kirkehistorie, Københavns Universitet NIELS HENRIK GREGERSEN, professor i Dogmatik, Københavns Universitet A NDERS HOLM, postdoc i Kirkehistorie, Københavns Universitet BO K RISTIAN HOLM, lektor i Dogmatik, Aarhus Universitet H ANS R AUN IVERSEN, lektor i Praktisk Teologi, Københavns Universitet THEODOR JØRGENSEN, professor emeritus i Dogmatik, Københavns Universitet PETER K EMP, professor emeritus i Filosofi, Pædagogisk Universitet STEFFEN KJELDGAARD-PEDERSEN, professor i Kirkehistorie, Københavns Universitet KURT L ARSEN, lektor i Kirkehistorie, Menighedsfakultetet, Aarhus. BENT FLEMMING NIELSEN, lektor i Praktisk Teologi, Københavns Universitet K IRSTEN BUSCH NIELSEN, professor i Dogmatik, Københavns Universitet CARSTEN PALLESEn, lektor i Etik og Religionsfilosofi, Københavns Universitet TINE R EEH, MSO professor i Kirkehistorie, Københavns Universitet A NNA VIND, lektor i Kirkehistorie, Københavns Universitet CLAUDIA WELZ, MSO professor i Systematisk Teologi, Københavns Universitet HENRIK WIGH-POULSEN, domprovst, Odense JAKOB WOLF, lektor i Etik og Religionsfilosofi, Københavns Universitet

335

Lutherbilleder.indb 335

21-12-2012 10:23:38

Register Adamsen, Johannes 110, 119 Agamben, Giorgio 60, 66-67, 71 Agricola, Johannes 43 Ammundsen, Valdemar 12-13, 19, 24, 144, 146-150, 153-154, 160, 182, 192195, 203, 210, 212, 219 Andersen, Finn B. 39 Andersen, J. Oskar 135, 274 Andersen, Niels Knud 27, 39, 208, 218 Andersen, Svend 90, 103, 308, 318 Anderson, Mary Elizabeth 323, 334 Arboe-Rasmussen, N.P. 144 Aristoteles 116, 224 Arnd, Johan 106 Asendorf, Ulrich 63-64, 71 Assel, Heinrich 260, 270 Athanasius 262 Auchet, Marc 206, 208, 210, 216, 218 Augustin af Hippo 23, 107, 166, 169, 301 Aulén, Gustaf 223-224, 323-324, 326, 333 Aurelius, Carl Axel 39, 323, 334 Austad, Thorleiv 210 Bach-Nielsen, Carsten 10, 29, 39 Balling, Jakob 12, 24 Bang, Jens Thomassen 37 Barth, Karl 20-21, 46, 138, 144, 152, 156-157, 160, 186, 197, 221-237, 239, 241, 247-259, 263, 269, 271, 279, 293, 319-320, 327 Bartholdy, Christian 17-18, 124, 135-140, 189 Bauer, Walter 227 Bayer, Oswald 265, 269 Bayle, Henry 38

Beck, Vilhelm 17-18, 124-132, 139-140 Begtrup, Holger 176 Berggrav, Eivind 210 Bexell, Göran 326-327, 334 Beyer, Frode 144, 160 Biel, Gabriel 294-296, 304 Billing, Einar 197, 323-324, 333 Birkedal, Vilhelm 41 Bizer, Ernst 265, 269, 296 Bjarke, Ragnhold 212, 218 Bjerg, Svend 77, 87, 256, 262, 270 Boesak, Allan 216, 218 Bohn, Oluf 52 Bonhoeffer, Dietrich 64, 213, 243, 266, 271 Braaten, Carl E. 117, 119 Brague, Remi 67, 71 Bramming, Torben 182, 196, 201 Brandes, Georg 13-14, 24, 73, 87, 91, 170, 203 Brandom, Robert 63 Brandt-Pedersen, Henrik 7 Bring, Ragnar 213, 224, 240, 294 Brunner, Emil 46, 240, 248 Bruun, Søren 106, 119 Brøndsted, Gustav 20, 182-184, 186, 189, 192-195, 197-202, 303 Bucer, Martin 43 Bugenhagen, Johann 10, 28, 175 Bukdahl, Jørgen K. 61, 71 Bultmann, Rudolf 152, 159, 307, 327 Burgess, Anthony 106, 119 Butler, Judith 60, 72 Calvin, Johannes 16, 28, 41, 62, 136, 138, 228, 248, 333

337

Lutherbilleder.indb 337

21-12-2012 10:23:39

Cappelørn, Niels Jørgen 106-108, 111, 120 Carey, William 135 Christensen, A. Drewsen 208-209, 218 Christian d. 2. 27 Christian d. 3. 27-28, 33, 36, 87 Christian d. 4. 30-31, 33, 35-36, 39 Christian d. 5. 31, 34 Christian d. 6. 35 Christian d. 10. 214 Clausen, H.N. 41-42, 82-85 Columbus, Christoffer 78-79 Comay, Rebecca 60-62, 64, 67-71 Dael, Niels 244 Darwin, Charles 10, 19, 170, 175 David, salmisten 29, 203, 209-211 Derrida, Jacques 61, 66-68, 71 Descartes, René 57, 58 Deuser, Hermann 106, 120 Diderichsen, Børge 182, 200-201 Dietz, Walter 106, 120 Ebbesen, Niels 203, 209, 211 Ebeling, Gerhard 52, 111, 116, 120, 294 Eck, Johan 146 Einstein, Albert 10 Ellwein, Eduard 187, 197 Engeström, Sigrid von 197 Erasmus af Rotterdam 18, 42, 120, 147148, 154, 185, 242, 297, 305-306 Ferreira, M. Jamie 106, 120 Feuerbach, Ludwig 225, 229-230 Fichte, Johann Gottlieb 48, 62-63, 91 Ficker, Johannes 187 Francke, August Hermann 35 Frans af Assisi 135 Frederik d. 2. 15, 29-30

Frederik d. 3. 31 Frederik d. 4. 35 Frederik d. Store 69, 242 Freud, Sigmund 60, 65, 69 Fridrikson, Fridrik 290 Friis, Jørgen 32 Frimodt 135 Fukuyama, Francis 56-57, 71 Gadamer, Hans-Georg 56, 71 Garff, Joakim 114, 120 Geismar, Eduard 19, 158-160, 182, 189, 203, 212, 240, 248 Geismar, Oscar 208-209, 218 Glebe-Møller, Jens 39 Glenthøj, Jørgen 208, 216 Gogarten, Friedrich 185-186, 229, 279, 328-329 Gollwitzer, Helmut 230 Graf, F.W. 145, 160 Gram, O.B. 204 Grane, Emma 289 Grane, Jens Ludvig 289-292, 295, 301, 304 Grane, Leif 14-15, 21-22, 24, 84, 87, 179, 196, 200-201, 253, 255-256, 269-270, 289-304 Gregersen, Niels Henrik 23, 321, 334 Grisebach, Eberhard 185 Grosbøll, Thorkild 304 Grove, Peter 52 Grundtvig, N.F.S. 12, 17, 19, 33, 44, 56, 67, 71, 73-87, 100-101, 106-107, 120, 124, 126, 150, 153, 168-169, 203, 209, 213, 218, 226, 235-236, 255, 258, 264, 273-274, 281, 284, 298, 302-303, 320321, 328, 330, 333 Grøn, Arne 57, 71, 110, 120 Grønbech, Vilhelm 79

338

Lutherbilleder.indb 338

21-12-2012 10:23:39

Hamlet 69, 71 Hammar, Geo 208-209, 218 Hansen, H.I., Løjt 136, 189-192, 198 Hansen, Holger Bernt 287-288 Harnack, Adolf von 144-146, 149, 160 Harnack, Theodosius 137 Hauschildt, Friedrich 106, 120 Hegel, G.W.F. 16-17, 41, 55-72, 91, 242, 319, Heidegger, Martin 64, 66, 121, 225, 306 Heje, N.I. 157, 182, 202 Hemmingsen, Niels 16, 29 Hermann, Rudolf 259, 260, 270, 296 Herodes 203, 209 Herrenschmidt, Johann Daniel 37 Hersleb, Peder 36 Hinkson, Craig 106, 120 Hitler, Adolf 223, 231 Hobbes, Thomas 62 Hofsten, Greta 330 Holl, Karl 103-104, 135, 197, 224, 256257, 259-260, 270 Holm, Anders 17 Holm, Bo Kristian 22, 110, 120, 256, 270 Holm, Søren 19, 143, 149, 158-160 Holmquist, Hjalmar 11, 24 Holstein, Ludvig 12, 24 Honneth, Axel 59, 62-63, 71 Honoré, Paul 218 Horstbøll, Henrik 39 Horstmann, Johannes 200 Hume, David 150 Hus, Johann 10, 333 Husserl, Edmund 66 Härle, Wilfried 116 Høffding, Harald 151 Ingemann, B.S. 28

Irenæus af Lyon 23, 77, 86, 106-107, 120, 323-324, 328, 330-331, 333 Iversen, Hans Raun 20, 210, 215, 217-218 Jensen, Johannes V. 163 Jensen, Jørgen I. 81, 87, 221, 225, 237 Jensen, N. Otto 20, 187-189, 196-200, 202, 300, 303-304 Jensen, Roger 325, 334 Jensen, Thit 207 Jenson, Robert W. 117, 119 Jeromin, Thomas 106, 120 Joest, Wilfried 109, 116, 120 Johannsen, Hugo 31, 39 Jonas, Justus 185, 202 Juntunen, Sammeli 116 Jüngel, Eberhard 61, 63-66, 72 Jørgensen, Theodor 16, 52, 83, 87, 240, 253 Kant, Immanuel 17, 56-58, 62-64, 69-70, 95, 103, 120, 150-151, 159, 222, 225, 306, 308 Karl d. 5 68 Karlsson, Johnny 319, 334 Katoppo, Marianne 216, 218 Kaufmann, Thomas 33, 39 Kemp, Axel Gudmund 143, 144, 145, 160 Kemp, Peter 19, 150, 159, 160 Kierkegaard, Søren Aabye 17, 19, 42, 55-56, 60, 63-65, 76, 79-80, 85, 89, 91, 105-121, 144, 153, 158-159, 184, 189, 203, 209, 214, 226, 244, 306, 308, 318 Kingo, Thomas 31 Kjeldgaard-Pedersen, Steffen 20, 274 Kjældgaard, Lasse Horne 14 Knudsen, Jakob 19-20, 163-179 Knudsen, Jens Lassen 165

339

Lutherbilleder.indb 339

21-12-2012 10:23:39

Koch, Bodil 274 Koch, Hal 20-21, 196, 200-201, 273-288, 292-293 Koch, Hans Ludvig 274 Koch, Hans Winding 182, 274 Kold, Christen 165 Kornerup, Bjørn 33, 39, 274 Krarup, F.C. 19, 143-144, 146, 149-161, 301 Kristensen, Stefan Marinus 7 Kristensen, Sv. Møller 163 Kristensen, Tom 163 Krumpen, Stygge 207 Kyndal, Erik 269-270 Küng, Hans 63 Käfer, Anne 106, 120 Köstlin, Julius 13 Lacan, Jacques 36 Laden, Osama bin 14, 70 Laier, Anton C. 209 Larsen, K. Olesen 159, 182-184, 189, 192, 196, 199, 295 Larsen, Kurt E. 17, 127-128, 130, 132, 140 Larsen, L.P. 127 Larsen, Morten 192 Larsen, Otto 209 Latomus, Jacobus 261 Laub, Otto 41 Lausten, Martin Schwarz 27, 76, 87 Lehmann, Edvard 145 Leo d. 10. 38 Leppin, Volker 10, 11, 24 Lerfeldt, Svend 136 Lindhardt, P.G. 25-27, 32, 36, 38-39, 9091, 100, 104, 130, 145, 159, 161, 196, 202, 208, 218, 270, 273, 288 Lindner, Benjamin 37

Lindskrog, Christian 199 Link, Wilhelm 296, 299 Ljunggren, Gustaf 197 Loewenich, Walter von 240, 248 Lundgreen-Nielsen, Flemming 87 Luther, Martin passim - dåb 127-128, 139-140, 226-227 - eskatologi 249-250, 252 - gudbilledlighed 17, 19, 78, 85-86, 106107, 116, 118-119, 264 - helliggørelse 98, 113-116, 127, 176, 191-192, 195, 260, 296 - Helligåndsteologi 22, 42, 260, 321 - kaldstanke (se også stænderlære) 152, 158, 287, 309-310, 323-326, 330 - kirkesyn 16, 18, 28, 48, 82-84, 106, 128-129, 224, 250-252, 283-285 - kirke-stat 11, 75-76, 98-103, 246, 285286 - Kristustro/kristologi 16, 22, 51, 145, 191-192, 223-224, 229, 246, 261, 264, 321, 332 - loven 66, 93, 105, 168, 172, 246, 279, 307-309, 311-313, 317-318, 321, 332 - nadverlære/nadverstrid 17-18, 42, 127128, 154, 159, 223, 228, 230, 263, 313 - nåde (se retfærddiggørelse og nåde) - opstandelse og evigt liv 109, 192 - prædestination 16, 148, 166, 172, 185 - retfærddiggørelse og nåde 15, 25, 42, 68, 85-87, 93-94, 106, 113, 118, 133, 140, 153, 158, 168, 172, 176, 189, 195, 197, 205-206, 214, 252, 255-256, 260-261, 266-267, 269, 276, 279-281, 296-297, 305-306, 313, 317 - skabelsestro/-teologi 20, 22-23, 107109, 233-234, 236, 245, 262-263, 308, 312, 315, 319, 320-323, 325, 328-329, 332

340

Lutherbilleder.indb 340

21-12-2012 10:23:39

- skjult/åbenbaret Gud 19, 21, 185, 188, 242-244, 250, 269, 298, 314, 317 - skriftsyn 42, 51, 67-68, 76, 82-83, 278, 280 - stænderlære (se også kaldstanken) 324325, 330 - synd og syndefald 17, 25, 77, 93-94, 106, 109-112, 117-119, 148, 172, 196, 248, 280-281, 296-297, 299, 311-312 - to-regimente-lære 24, 57, 175-176, 214-216, 223, 233, 275, 286-287 - treenighedslære 16, 22, 145, 223-224, 321 - viljens frihed/bundethed 17, 19, 25, 106, 110-111, 133, 147-148, 185, 243, 282, 305, 316 - ægteskab 13-14, 147, 233, 287, 330331 Løgstrup, K.E. 20, 22-24, 91, 104, 119, 233-234, 237, 256, 270, 286, 295, 305322, 328-329 Machiavelli 62 Madsen, Peder 153 Malabou, Catharine 60-61, 64, 67, 71-72 Mannermaa, Tuomo 116, 263, 271 Marheineke, Philip 107 Martensen, Hans Lassen 17, 19, 41-42, 79, 89-104, 126, 235 Marx, Karl 56, 60, 62-63, 68, 69, 71 Matzen, Henning 28 McDowell, John 63 Melanchthon, Philipp 15, 26-29, 38, 44, 76, 90, 120, 146-147, 154, 223, 233, 263 Merz, Georg 186 Mikkelsen, Hans 26 Moltmann, Jürgen 63 Mor Sigbrit 203

Mosellanus, Petrus 146 Munk, Kaj 20, 203-219 Mynster, J.P. 39, 41, 89 Møller, Jes Fabricius 288 Møller, Otto 87 Møller, Per Stig 204, 216-217, 219 Napoleon Bonaparte 68, 71, 90 Nedergaard, P. 136-137, 140, 199, 202, 219 Nexø, Martin Andersen 163 Nielsen, Bent Flemming 20, 224-226, 237, 241 Nielsen, Kirsten Busch 21, 249, 253 Nielsen, Matthias 124 Nielsen, Svend Aage 206 Nietzsche, Friedrich 60, 65, 67, 72, 185, 225, 244 Nikodemus 209 Nilsson, Kjell-Ove 264, 271 Njå, Ådne 225, 237, 256-261, 268, 271 Novak, Kim 52 Nygren, Anders 261-263, 294, 323-324, 326-327, 333 Nøjgaard, Niels 204-205, 208, 216, 219, 240, 248 Nørgaard-Højen, Peder 240, 253 Nørgaard, Anders 236 Nørregaard, Jens 274 Oehlenschlæger, Adam 41 Olesen, Elith 125, 131-132, 124, 140 Olson, Herbert 320 Origenes 249, 274 Otto, Rudolf 157, 259 Palladius, Peder 28 Pallesen, Carsten 16-17, 56, 70-72 Parvus, Petrus 28

341

Lutherbilleder.indb 341

21-12-2012 10:23:39

Paulus 20, 44-45, 55, 59-60, 65-68, 93, 132, 134-135, 138, 140, 145, 149, 153, 155-156, 194-195, 205, 209, 216, 250, 288 Pedersen, Ebbe Thestrup 240, 249 Persson, Per-Erik 240 Petit, Didier 121 Peura, Simo 116 Philip af Hessen 13, 29 Pilatus 203, 209 Pinomaa, Lennart 296 Pippin, Robert 63 Plum, Niels Munk 41, 52 Põder, Christine 256-257, 269, 271 Podmore, Simon D. 106, 121 Pontoppidan, Erik 36-37, 39, 124 Pontoppidan, Morten 18-19, 24, 175, 189, 209 Prenter, Regin 20-23, 85, 87, 200, 225226, 233-234, 237, 240, 242, 250, 252272, 283, 294, 296-297, 307, 318-322, 328 Preuss, J. Samuel 269, 272 Ranke, Leopold von 56 Rathenau, Walther 227 Raun-Iversen, Hans 20, 218 Reeh, Tine 21, 273, 286, 288 Reinhard, Franz Volkmar 80 Reinhard, Hedvig 189 Resen, Hans Poulsen 30, 32-33 Ricard, Olfert 123-124, 132-135, 140, 182, 290, 292, 301 Richelieu 203 Ricoeur, Paul 58, 64-65, 69, 72, 151 Riis, Richardt 217, 218-219 Ritschl, Albrecht 144, 153, 156, 161 Robespierre, Maximilien de 69 Root, Michael 256, 272

Rudberg, Gunnar 185 Rudelbach, Andreas Gottlob 79, 131 Runestam, Arvid 197, 296 Rung, Gertrud 74, 87 Rückert, Hans 294 Rørdam, H.F. 27-28, 33, 39 Rørdam, T. Skat 125, 141, 209 Saarinen, Risto 116 Salomo 107 Samson 203, 210, 217 Sartre, Jean-Paul 225 Scavenius, Erik 215 Schack, Tage 157, 182, 185-186, 196, 202 Scharling, C.I. 193, 202 Schelling, Friedrich Wilhelm Joseph von 91, 132 Schjørring, Jens Holger 210, 219 Schleiermacher, Friedrich 16, 41-53, 58, 82, 89, 222, 225, 319 Schmaus, Marion 59, 72 Schopenhauer, Arthur 56, 120, 156 Schröckh, J.M. 37, 39 Schröer, Henning 106, 121 Schrøder, Ludvig 18, 24 Schønaus, Frederik Christian 37 Scribner, R.W. 32, 39 Scriver, Christian 129, 132 Seeberg, Reinhold 150, 161 Seidelin, Paul 233 Severinsen, P. 184 Sibbern, F.C. 41 Sigurdsson, Lakshmi 114, 121 Skydsgaard, K.E. 20-21, 233, 239-253, 270, 292-294, 304 Sløk, Johannes 105-106, 121, 256, 270 Sofie af Mecklenborg 29 Spalatin, Georg 186 Spener, Philipp Jacob 34-35

342

Lutherbilleder.indb 342

21-12-2012 10:23:39

Stahl, Friedrich Julius 91 Staupitz, Johann von 172-174 Steiger, Johann Anselm 264, 272 Stenbæk, Jørgen 34, 40 Stjernfelt, Frederik 14, 70, 72 Stoellger, Philipp 113, 121 Stokholm, Anja 85, 87 Stub, Christen 28 Söderblom, Nathan 323, 333 Søe, Jul 210-211, 219 Søe, N.H. 20-21, 157-158, 161, 182-183, 202, 205, 211-212, 219, 221-228, 233, 236-237, 240-241, 244, 248, 254, 320, 329

Zeuthen, F.L.B. 126, 131 Zeuthen, Frederik 124, 131-132 Zinzendorf, Nikolaus Ludwig von 35 Žižek, Slavoj 56, 59-61, 72 Zwingli, Ulrich 18, 43, 228 Østergaard-Nielsen, Harald 320 Aakjær, Jeppe 163

Tausen, Hans 28 Taylor, Charles 63 Tertullian 65 Theunissen, Michael 63-64, 72 Tholuck, August 66 Thomas Aquinas 293, 324 Thurneysen, Eduard 186, 227, 229, 237 Thyssen, A.P. 125, 141 Uggla, Bengt Kristensson 320, 326, 330, 334 Valdemar Sejr 203 Vind, Anna 22 Voltaire 38 Vormodsen, Frans 33 Walch, J.G. 80 Welz, Claudia 17, 106, 115, 117, 121 Wigh-Poulsen, Henrik 19 Wingren, Gustaf 22-23, 294, 318-334 Wolf, Jakob 22-23, 106, 121 Wrede, William 149

343

Lutherbilleder.indb 343

21-12-2012 10:23:39