Martin A. Hansen og kristendommen
Et studiemateriale af Ole Juul
© Forfatteren og forlaget 2024
1. udgave, 1. oplag
Layout: Eksistensen
Tryk: Toptryk
ISBN: 978-87-410-1155-4
Eksistensen
Frederiksberg Allé 10
1820 Frederiksberg C. www.eksistensen.dk
Der er gået næsten 70 år siden Martin A. Hansens alt for tidlige død. På højden af sin kunstneriske udvikling som forfatter mistede dansk kultur og litteratur en af sine klareste og mest udtryksfulde stemmer. Dog læses han fortsat, og en nyudgivelse af romanen Løgneren fra 1950 (Gyldendal 2024) vidner om en vedholdende interesse for Martin A. Hansens forfatterskab.
Som foredragsholder og tidligere formand for Landsforeningen Martin A. Hansen kan jeg bevidne, at interessen for Martin A. Hansen er stærk i højskolekredse, dog stærkest i kirkelige kredse. Det er fra præster og menighedsråd, de fleste ønsker om foredrag og seminarer kommer. Åbenbart er det Martin A. Hansens særlige syn på kirke og kristendom, der har stor interesse og bevågenhed blandt læsere, og det var da også hans stemme, der hørtes tydeligst, når man i inderkredsen af “Heretica” (1948-53) drøftede digtningens forhold til den kristne tradition. “Heretica” blev det sidste litterære tidsskrift herhjemme, der tog kristendommen og den kristne kulturarv alvorligt i dets analyser af litteraturen og kulturen.
Nærværende bog kan læses af alle, der har interesse i Martin A. Hansens særlige syn på kristendom og evangelium, men er tænkt og opbygget som en hjælp til de studiekredse, der findes landet over, og som beskæftiger sig med Martin A. Hansen og kristendommen. Martin A. Hansen var igennem hele sit forfatterskab og voksenliv i et uafladeligt opgør med kirken som institution, men han var hele tiden bevidst om, at netop i det evangelium, som kirken er sat til at forkynde, og som han kalder for den mest revolutionære idé, ligger begrundelsen for et etisk og medmenneskeligt engagement.
Den institutionelle kirke slipper dog dårligt fra at forkynde og formidle det, så derfor kan han i sin dagbog skrive, at “Kirken er en selvtilfreds Vært, der har en utilfreds Lejer boende: Evangeliet”. Det var ham derfor om at gøre at frigøre evangeliets inderste kerne og omsætte det i et forståeligt og vedkommende sprog.
Da jeg som læser finder, at det er i novellerne, at Martin A. Hansens syn på evangeliets eget liv i de menneskelige fællesskaber tydeligst kommer til udtryk, har jeg derfor udvalgt en række noveller til belysning af forfatterens særegne kristendomssyn. Tanken med bogen er, at man hjemme læser den angivne novelle og derefter mødes og drøfter dens handling og indhold med undersøgelse af de nedslag i novellen af evangelisk tilsnit, som er indskrevet mere eller mindre tydeligt i novellen.
Bogens hoveddel er bygget op sådan, at der for hver novelle indledes med et referat af novellen. Derefter følger min tolkning af novellen med særligt henblik på de passager i teksten, hvor Martin A. Hansens syn på kirke, kristendom og evangelium udtrykkes kunstnerisk og digterisk. Til sidst i hoveddelen har jeg for hver novelle opstillet en række spørgsmål til drøftelse og eftertanke.
Novellerne, jeg har valgt, er hentet fra tre udgivne novellesamlinger, Tornebusken (1946), Agerhønen (1947) og endelig Konkylien (1955).
Indledningsvis har jeg kort skitseret Martin A. Hansens forhold til kirke og kristendom i hans barndom og ungdom, inden han bliver forfatter. Efter hoveddelen peger jeg i afslutningen på den forløsning i spændingsfeltet mellem kirke og evangelium, der kommer til ham som moden forfatter i hans sidste store værk Orm og Tyr .
Endelig er der i slutningen af bogen opstillet en tidstavle og henvisninger til primær og sekundær litteratur.
Indledning
“Ved moders haand kom man der den første gang der erindres”. Sådan indleder Martin A. Hansen i værket Orm og Tyr (1952) sin erindring om kirken i Strøby på Stevns, som han blev ført ind i og lærte at kende som barn. Den bliver for ham som det fælleshjem, Grundtvig har skrevet om i salmen “Det er så yndigt at følges ad” (DDS 383). “I kirken ender folk, og der begynder de, det saa man”, skriver han videre. Og så begrunder Martin A. Hansen poetisk stærkt, hvordan kirken danner rammen om en families, en slægts og et folks historie. Det er, som han år senere skriver i dagbogen, at “vor Historie begynder med Kristendom, den dør uden Kristendom”. Det er denne forståelse af kristendommen som kulturskabende, Martin A. Hansen har med fra sit barndomshjem. Kristendommen var ikke blot en søndagsforeteelse med gudstjeneste. Nej, den var også levende i familiens hverdag, som var præget af en livskraftig, personlig tro.
Forældrene var tilknyttet den lokale afdeling af Indre Mission, og vi ved fra artikler og kronikker, at Martin A. Hansen på hjemegnen har fulgt møder og sammenkomster inden for missionen på nært hold. Dog var der ikke i forældrenes og især faderens tilgang til det åndelige og religiøse den lukkethed, som Indre Mission er blevet beskyldt for. Tværtimod var der i hjemmet en åbenhed over for kulturen, der dog også rummede en kritisk stillingtagen til ideologierne. Opdragelsen på baggrund af forældrenes afklarede forhold til kirke og kristendom har haft stor betydning for Martin A. Hansens egen kristendomsforståelse.
Som 15-årig er Martin A. Hansen gået ud af skolen og er kommet ud at tjene på landet. Men i 1926 forlader han stærkt påvirket af sin lærer Erik Heding landbruget og bliver i 1926 optaget på lærerseminariet i Haslev. Her vækkes for alvor en kritisk afstandtagen til den institutionelle kirke og hele dens præsteskab, som gør, at Martin A. Hansen kæmper sig frem til en kristentro, der er stærkt præget af læsning af Jakob Knudsen, Søren
Kierkegaard og F. M. Dostojevskij, men også har rod i et tilhørsforhold til det hus, den kirke, som Martin A. Hansen aldrig selv forlader. Påvirkningen i Haslev skærper sansen for det ægte og sande i kristendommen, indeholdt i det evangelium, som Martin A. Hansen senere kalder den “revolutionære idé”. Det er just evangeliet, som han sætter som et digterisk mål at frigøre fra en dogmatisk kirkelighed og i digtningen iklæde et nyt, levende sprog. Evangeliet, som søges frigjort og frilagt i digtningen, hører dette liv til.
Det er Martin A. Hansens klare overbevisning, og om dette skriver han i dagbogen, at “den Hemmelighed, jeg opdagede ved Kristendommen og som er dens allermest øjensynlige og åbenbare Sandhed, men i Folks Bevidsthed helt overgroet af Overtro om det “Hinsidige” er, at den tilhører Nuet og vil Nuet”.
Om dette Nu, virkelighedens verden, dagligdagen, som den leves menneske og menneske imellem, handler de noveller, som i det nedenstående er refereret og gennemgået med henblik på at finde frem til de nedslag af evangelisk kristendom, som Martin A. Hansen indskriver i sine tekster.