Martin Lind
Med Gud lever vi uden Gud 30 tekster med inspiration fra Dietrich Bonhoeffer
oversat af Birgit Ank
Eksistensen
Jesus kalder os ikke til en ny religion, men til liv DIETRICH BONHOEFFER
Indhold
Indhold Indhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Dietrich Bonhoeffer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Hvem er jeg? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 1. Et menneskes liv er uerstatteligt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 2. Tiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 3. Fortvivlelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 4. Bøn i en nødsituation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 5. »Ønsker, som vi i for høj grad klamrer os til, berøver os let noget af det, som vi skal eller kan være« . . . . . . . . . 26 6. »Vi er på vej mod en fuldstændig religionsløs tid« . . . . 28 7. »Opstandelsestroen er ikke ‘løsningen’ på problemet med døden« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 8. »Hvad der er ud over denne verden, vil i evangeliet være der for denne verden« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 9. »Av goda makter underbart bevarad« . . . . . . . . . . . . . . . 34 10. »Livet her må ikke ophøre for tidligt« . . . . . . . . . . . . . . . . 36 11. Da Gud blev fordrevet fra det offentlige rum, forsøgte man at beholde ham i det personlige, private og inderste. Der mente man at Gud skulle udfylde en afgørende rolle, dersom mennesket er mest sårbart i det inderste. . . . . . . 38
12. »Det er ikke nødvendigt at snuse omkring efter synder. Det gør Bibelen ingen steder« . . . . . . . . . . . 40 13. Der er intet som kan kaldes »det indre liv«. Ydre og indre hænger sammen i det hele menneske. . . . 42 14. Mennesket er større end sig selv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 15. »Gud vender sig netop mod det som mennesker plejer at vende sig bort fra« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 16. Velsignelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 17. »Senere opdagede jeg, og jeg opdager det stadig, at man først i livets fulde dennesidighed lærer sig at tro« . . 50 18. Vi tror ikke på en Gud der løser vores problemer . . . . . 52 19. »Vi behøver ikke at søge efter nye tanker når vi mediterer. De kan let distrahere os og nære vores forfængelighed« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 20. Hvem er jeg?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 21. »Kun hvis man elsker livet og jorden, således at uden dem synes alt tabt og forbi, kan man tro på opstandelsen fra de døde og en ny verden« . . . . . . . . . . . 58 22. »Billig nåde er kirkens dødsfjende« . . . . . . . . . . . . . . . .
60
23. Livets polyfoni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
24. »Vi skal finde Gud i det vi forstår, ikke i det vi ikke kan forstå« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 25. »Den der ikke kan være alene, bør vogte sig for fællesskab« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 26. Tavshed – en gave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 27. At leve her og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 28. »Gud er afmægtig og svag i verden, og netop sådan, og kun sådan, er han hos os og hjælper os« . . . . . 72 29. »Med Gud lever vi uden Gud« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 30. »Jesus kalder ikke til en ny religion, men til livet« . . . . 76 Af gode magter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Kristne og hedninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
80
Litteraturliste til fortsat læsning af Bonhoeffer. . . . . . . . . . . . 81
1. Et menneskes liv er uerstatteligt
»Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud.« Salme 42,3
L
ængslen efter et andet menneske kan blive en stærk kraft, som optager vores tanker, vores drømme, ja hele vores liv. I et af sine fængselsbreve til Eberhard Bethge, lige før den første jul Bonhoeffer skal tilbringe i fængsel, skriver han: »Af erfaring ved jeg at der ikke findes noget mere plagsomt end længsel.« (18. december 1943) Det er let at forstå at et menneske i fængsel kan blive grebet af en intensiv længsel efter andre mennesker. Og det i ganske særlig grad under en familiehøjtid som julen. Men man behøver ikke sidde i fængsel for at mærke en stærk længsel. Når vi skilles fra et menneske vi elsker, når en der står os nær bliver syg og dør, er det naturligt at vi fyldes af en intensiv længsel efter det menneske. Værst er det måske når en der betyder meget for os, forlader os. Intet kan kompensere for fraværet af et menneske vi elsker. Vi må ikke gøre andre mennesker til substitut for den vi længes efter. Intet andet menneske kan blive en erstatning for det uerstattelige. Gud har gjort hvert menneskes liv uerstatteligt.
18
I kristen tradition er der den risiko at nogen, velmenende, vil pege på gudstroen som en erstatning for det menneske vi længes efter. Men Gud fylder ikke tomrummet ud, Gud må ikke formindskes til en erstatning for det uopnåelige. Gud lader tomrummet efter et menneske vi savner være tomt. Det kan lyde hårdt, men det er den eneste vej. For os gælder det om at gennemleve længslen. Da bliver minderne vigtige. De bliver som dyrebare gaver, som vi gemmer inden i os. Nu og da tager vi dem frem, glæder os ved dem og bliver varme af taknemmelighed.
Bøn Gud, hjælp mig at leve i respekt for hvert menneskes liv og se det som en gave fra dig. Lad min længsel efter dig få mig til at elske dine gaver.
19
2. Tiden
»Hvor længe vil du dog glemme mig, Herre? Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig? Hvor længe skal jeg være bekymret i sindet og daglig have sorg i mit hjerte?« Salme 13,2-3
U
ndertiden kan man opfatte tiden som tom. Foran mig ligger dage, timer, minutter ubrugte. Det er mig selv der skal udfylde den tid som møder mig. Enhver fylder sin tid med sit eget indhold, særegent og specielt. Alligevel er mange af vores oplevelser fælles. Vi vågner, gør morgentoilette, spiser, læser, grunder over tingene, arbejder, omgås andre mennesker, slapper af. I fængslet tænker Bonhoeffer i disse baner. Han sætter sig for at skrive et essay om tiden, om følelsen af tid (Zeitgefühl). En gang imellem bliver tiden bærer af et angreb udefra. Uden den mindste årsag, uden varsel, kommer et angreb som lægger beslag på tiden, borer sig ind og næsten besætter sindet. Det kan kaldes hjemsøgelse, et gammelt ord som vi sjældent bruger i dag. Men fænomenet er alment menneskeligt, tror jeg. Pludselig står alt i brand. Mit livs fundament begynder at vakle. Jeg sætter spørgsmålstegn ved alt, og jeg spekulerer på mit livs mening.
20
Det kan komme uden anledning. Men det kan også være forårsaget af svære eller forfærdelige erfaringer, som forfølger os langt ud på natten. Bonhoeffer skriver at han prøver at overvinde natteplagerne ved at læse salmer som et værn. I hans celle har hans forgænger kradset i væggen over døren: »Om hundrede år er alting glemt.« Det var den mands forsøg på at overleve og komme igennem en vanskelig tid. De gammeltestamentlige salmer giver to andre perspektiver: »Mit livsløb er i din hånd.« (Salme 31,16). Det giver tillid, noget at holde fast ved. Men der findes også en anden måde at se sagen på: »Hvor længe?« (Salme 13). Det er ofte lettere at forstå sidstnævnte. Når ens eget liv vakler, og livlinerne virker alt for tynde til at holde, bliver spørgsmålet påtrængende: Hvor længe? Hvor længe vil du skjule dit ansigt? Billedet af ansigtet der skjules går dybt ind i mig. Når ingen ser mig, når ikke engang Gud ser mig, risikerer jeg slet ikke at findes. Jeg længes efter at blive set og værdsat som menneske. Men frem for alt efter at blive set af Gud, af livet selv.
Bøn Gud, lad dit ansigt lyse over mig.
21