2
Midt i en medietid - Indhold.indd 2
13-12-2019 11:44:32
Midt i e n med ietid Dig italise r in g og m edi a l i s er i n g i re lig ion , filos o f i o g ku n s t Redigeret af Kjeld Slot Nielsen og Sanne B. Thøisen
Ek sistens en Kø b e n h av n 2020
3
Midt i en medietid - Indhold.indd 3
13-12-2019 11:44:32
Midt i en medietid Digitalisering og medialisering i religion, filosofi og kunst Redigeret af Kjeld Slot Nielsen og Sanne B. Thøisen © Forfatterne og Eksistensen, 2020 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0530-0 Omslag: Eksistensen Udgivet med støtte fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Jens og Karin Troller Mikkelsens Fond
Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
4
Midt i en medietid - Indhold.indd 4
13-12-2019 11:44:32
I nd hold Forord 7 Medialisering og forandringen af religionens autoritet 11 Stig Hjarvard Religion og medier: Et religions- og teologihistorisk perspektiv 25 Hans Jørgen Lundager Jensen Kristendom, multimedier og digitalisering 37 Jörg Lauster Menneskets modtagelighed for tro 49 Dorthe Jørgensen “Musik er som liv evig tilblivelse – Løgstrup og Nietzsche” 61 Peter Aaboe Sørensen Litteraturen og de nye medier 75 Erik Skyum-Nielsen Replikker Hjemfalden musik, æstetisk balancegang og en mur i Jerusalem 97 Peter Ulvsgaard Gudstjenesten og kasualierne mellem tradition og medialisering 105 Jesper Hougaard Larsen Medialiseret religion 111 Else Hviid Da det postmoderne menneske blev en digital, narrative kannibal 119 Gunilla Knudsen Har prædikenen en chance? 133 Kjeld Slot Nielsen Den tabte tid 149 Sanne B. Thøisen Om bidragyderne 164
5
Midt i en medietid - Indhold.indd 5
13-12-2019 11:44:33
6
Midt i en medietid - Indhold.indd 6
13-12-2019 11:44:33
Forord Baggrunden for denne bog skriver sig tilbage til forsommeren 2016. FUVs faggruppe for homiletik havde på det tidspunkt af et par omgange drøftet, hvad det betyder for prædikenen, at flere og flere taler, og mundtlige oplæg udenfor kirkens rum følges af billeder. Ethvert forsamlingshus med respekt for sig selv har i dag en projektor, og den har for længst gjort sit indtog på arbejdspladser, skoler og højere læreanstalter. Også festtalerne ved brylluppet eller konfirmationen garneres med billeder. Hvad betyder det for kirkegængeres opfattelse af præstens prædiken, at den ikke i udgangspunktet understøttes af en brug af billeder – om end skærme og projektorer også i dag findes i mange kirker? Gør det voksende antal billeder os ringere til at lytte? Ser vi dårligere med ørerne end før? Hvad betyder det for præsten, der skal forberede sin prædiken? Og hvor efterlader det en luthersk kirke, hvis fremmeste kommunikationsmidler er skriften og talen? Spørgsmål var der nok af. Faggruppen var så heldig, at der var midler til at søsætte et mere dybtgående undersøgelsesprojekt med lektor, ph.d. Kjeld Slot Nielsen og ph.d. et Marc. Sanne B. Thøisen som projektansvarlige. Vi fik i opdrag at undersøge problemfeltet nærmere, arrangere en konference, afholde et ugekursus på den almene efteruddannelse for præster i Løgumkloster samt at redigere en bog med bidragene fra konferencen. Konferencen “Medialiseringens betydning for tænkning, kunst og religion” blev afholdt på Pastoralseminariet i Aarhus i dagene 29. til 30. august 2018 og kurset “Kirken i en medietid. Drukner gudstjenesten og prædikenen i alles kamp om opmærksomhed?” løb af stablen i Løgumkloster 6. til 10. maj 2019. Som konferencens og ugekursets titler antyder, måtte vi tidligt i processen sande, at vi var nødt til at udvide vores spørgehorisont. Spørgsmålet meldte sig: er det billederne, der er faktisk dominerende i aktuel kommunikation? Eller er det ikke snarere medieudviklingen i det hele taget, der konkurrerer stærkt med det talte ord; det være sig prædikenen, foredraget eller samtalen, den private såvel som den offentlige? Er det mon ikke mediernes allestedsnærværelse på vores digitale devices med information, underholdning og kontakt 24/7, der nok med varierende takt og i forskellig grad, men ikke desto mindre for længst har ændret alles tilgang til viden og til kommunikation, 7
Midt i en medietid - Indhold.indd 7
13-12-2019 11:44:33
Forord
privat som offentligt? Og hvordan skal vi bedømme denne udvikling? Har vi ikke alle fordele af, at viden og kontakt er blevet lettere tilgængelig? Og hvorfor fornemmer vi samtidig også, at der er tab og ulemper forbundet med leve i en så gennemmedialiseret kultur? Det overvejer også kommunikations- og medieforskning såvel som psykologi og sociologi, pædagogik og politologi. Publikationerne herom er for længst uoverskuelige for selv nok så interesserede amatører. Vi indså med andre ord, at vi havde nærmet os et uhyre komplekst område, og at en konference med 6 foredrag kun ville formå at være en meget spæd begyndelse på at nå til større viden og afklaring på et område, der teologisk og kirkeligt fortjener større opmærksomhed. Til gengæld indså vi tidligt, at religion deler vilkår med filosofi og kunst, og at det ville være en fordel at spørge bredere til netop de humanistiske områder, som en stor del af teologien er i samtale med. Vi ville med andre ord gerne undgå en for hurtig omvej til en forenklet kirkelig “praksisorientering”, og derfor fik konferencen det tema, den fik. Vi var og er glade for, at vi intet sted fik nej, men kun mødte velvilje, da vi bad 6 forskere, som vi fandt relevante, vidende og erfarne, om at overveje medialiseringens betydning for deres felt eller et væsentligt område af deres felt. Vi bad før konferencen tre præster, Peter Ulvsgaard, Jesper Hougaard Larsen og Else Hviid, om at forpligte sig til at skrive hvert et kort bidrag om deres arbejdserfaringer med medialisering under indtryk af konferencens foredrag. Cand.theol. Gunilla Knudsen, som deltog på Pastoralseminariets kursus det semester, hvor konferencen fandt sted, havde i sit universitetsspeciale beskæftiget sig med de sociale mediers betydning for vores selvopfattelse i et teologisk perspektiv. Vi var så heldige, at hun ville stille en artikel om emnet til rådighed for bogen. Vi forpligtede også os selv til at gøre overvejelser i artikelform. Den rækkefølge, konferencens foredrag her optræder i, er lidt anderledes end på selv konferencen. Vi lægger her ud med en artikel af professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, ph.d. Stig Hjarvard, som stort set svarer til hans indlæg på konferencen, som han desværre blev forhindret i at skrive om til en artikel. Vi har derfor fået lov til at gengive hans artikel “Medialisering og forandringen af religionens autoritet” fra Kritisk 8
Midt i en medietid - Indhold.indd 8
13-12-2019 11:44:33
Forord
forum for praktisk teologi nr. 150 fra december 2017. I denne artikel definerer Hjarvard begrebet ‘medialisering’ som det, at medierne har udviklet sig som en selvstændig institution i samfundet og som sådan integreres i andre institutioners virke og praksis. For religionens vedkommende medfører medialiseringen en diffus, ubemærket og dog gennemtrængende cirkulation af religiøse forestillinger og praksisser i kulturen. Professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, dr.theol. Hans Jørgen Lundager Jensen, giver i sin artikel et religions- og teologihistorisk perspektiv på forholdet mellem religion og medier. Religioner har altid været medialiserede, og mediebrugen har altid været bestemt af den medieteknologi, der har været til rådighed. Religionshistorien karakteriseres ved hjælp af begrebsparret arkaisk og aksialreligion. Hvor førstnævnte er bundet til tunge medieformer som tempel og kult, er sidstnævnte knyttet til lette medieformer som skrift og tale. Den form for protestantisme, der er vokset frem i Danmark, udgør et kompromis mellem arkaisk og aksial religion og er derfor også et kompromis mellem tunge og lette medieformer. Spørgsmålet bliver, hvordan dette kompromis forvaltes bedst i dag. Det var en særlig glæde for os, at professor i dogmatik, religionsfilosofi og økumenisk teologi ved Ludwig-Maximilians Universitetet i München Jörg Lauster havde sagt ja tak til at deltage i konferencen. I sit foredrag giver Lauster eksempler på det, han kalder kristendommens mediepluralisme. Med forbavsende åbenhed gjorde kristendommen fra begyndelsen brug af alle slags medier til at kommunikere sit frelsesbudskab. Lauster undersøger i det lys digitaliseringen og angiver en række problemer og muligheder, som denne medieringsform tilspiller en nutidig og tænksom kristendom. Professor i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet, dr.phil. et theol. Dorthe Jørgensen, sætter i sin artikel digitaliseringen og dens indvirkning på vores evne til koncentration og fordybelse til debat. Det er ikke de digitale teknologier som sådan, der giver problemer, hævder Jørgensen, men at vi ikke er voksne nok til at omgås den digitale teknologi på en fornuftig måde. Til at blive digital moden hører en større sensitivitet og opmærksomhed på de transcendenserfaringer, vi også gør os. Den voksende analoge modbølge til digitaliseringen tyder på, at disse erfaringer gøres og agtes. Gør kirken? 9
Midt i en medietid - Indhold.indd 9
13-12-2019 11:44:33
Forord
Undervisningsadjunkt i idéhistorie ved Aarhus Universitet Peter Aaboe Sørensen beskæftiger sig i sin artikel med Løgstrups og Nietzsches syn på musikken og mennesket som lyttende væsen, hvormed de går op imod den form for bevidsthedsfilosofi, hvor bevidstheden bliver selvberoende, og hvor synet er den dominerende sans. Den selvberoende bevidsthed og den tiltagende medialisering korresponderer eminent med hinanden, hævder Aaboe. I musikken og sproget ligger der derfor et aktuelt tankevækkende selvoverskridelsesmoment. Lektor i nordiske sprog og sprogvidenskab ved Københavns Universitet og litteraturanmelder ved Dagbladet Information Erik Skyum-Nielsen beskæftiger sig med litteraturen og de nye medier. De nye medier er blevet en del af litteraturens stof og form. De spiller en afgørende rolle for spredningen af litteraturen, de omdefinerer begrebet litteratur, så den nu ikke længere er bundet til bogen, og de skaber nye muligheder for diskussionen af litteratur. Bogens to sidste homiletiske bidrag er skrevet af bogens redaktører under indtryk af den lange erkendelsesproces, som det samlede projekt også blev. Der er mange, som vi skylder en varm tak. Tak til FUV for at sætte tid og penge af til et sådant projekt, som indebærer det, Gert J.J. Biesta kalder en smuk risiko. Tak til konferencens og bogens bidragydere for at stille deres bidrag til rådighed for os. Tak til konferencens deltagere og til kursisterne på efteruddannelseskurset i Løgumkloster. Samværet og diskussionerne med dem har haft den allerstørste betydning for at drive projektet fremad og i dybden. Tak også til forlaget Eksistensen for et godt og tillidsfuldt samarbejde. Det er vores håb, at man efter endt læsning er blevet oplyst, forvirret på et dybere plan og undrer sig over de ting, som ikke behandles i bogens bidrag. Bogen skulle således gerne kvalificere det livtag med medieformerne – gamle som nye – som er et vilkår for præster, der har til opgave at invitere Guds selvkommunikation ind i prædikenens ord og liturgiens tegn. God læselyst Aarhus, primo november 2019 Sanne B. Thøisen og Kjeld Slot Nielsen 10
Midt i en medietid - Indhold.indd 10
13-12-2019 11:44:33
Medialisering og forandringen af religionens autoritet Stig Hjarvard
Introduktion Religion er blevet mere synlig i offentligheden de seneste årtier i adskillige dele af verden inklusive de overvejende sekulære nordiske lande og har opnået en kontinuerlig tilstedeværelse inden for forskellige politiske og kulturelle dagsordener. Den øgede synlighed skyldes ikke mindst tilstedeværelsen af religion i medierne, heriblandt nyhedsmedier, underholdningsmedier og sociale netværksmedier. For nogle religionsforskere har religionens voksende synlighed i offentligheden været brugt til at hævde en genoplivelse af religiøs overbevisning generelt set og særligt til at forkaste idéen om sekularisering. Peter Berger (1999), som selv har været fortaler for sekulariseringsteorien, har udtalt, at verden er ‘as furiously religious as it ever was, and in some places more so than ever. This means that a whole body of literature by historians and social scientists loosely labeled “secularization theory” is essentially mistaken’ (Berger 1999, 2). I denne artikel vil jeg forfølge en mere forsigtig argumentation og adressere mediernes rolle i forhold til religionens voksende synlighed. Kort sagt vil jeg argumentere for, at religionens synlighed delvis er en afspejling af den generelle medialisering af religion, igennem hvilken religiøse overbevisninger, handlinger og symboler bliver påvirket af forskellige mediers virke. Der er selvfølgelig mange andre og på sin 11
Midt i en medietid - Indhold.indd 11
13-12-2019 11:44:33
Stig Hjarvard
vis mere væsentlige årsager til den øgede synlighed af religion i det moderne samfund som fx global migration, politisering af religiøse organisationer og den internationale krig mod terror. Men religionens synlighed i medierne er ikke kun en afspejling af den religiøse virkelighed ‘uden for’ medierne. Den er også et resultat af et komplekst sæt af processer, inden for hvilke vigtigheden af religion og især religiøse overbevisninger og handlinger bliver såvel anfægtet som bekræftet i og af medierne samtidig med, at religion undergår en transformation via selve processen at blive medieret af forskellige medier. Jeg vil fokusere på spørgsmålet om, i hvilken udstrækning og på hvilke måder religiøs autoritet kan undergå forandringer set i lyset af den generelle medialiseringsproces. Argumentet vil primært bero på forskning foretaget i de nordiske lande (Hjarvard og Lövheim 2012), hvor den protestantiske og lutheranske kirke historisk har indtaget en dominerende position, og hvor flere andre religioner er blevet synlige inden for den seneste tid, ikke mindst islam. Eftersom min diskussion af en religiøs autoritet i forandring er tæt forbundet med medialiseringens teoretiske rammeværk, vil jeg kort introducere de vigtigste aspekter af medialiseringsteori og de generelle karakteristika ved medialiseringen af religion.
Medier og social forandring På tværs af en række forskellige bidrag til feltet for medialiseringsstudier synes der at være generel konsensus om, at medialisering handler om ‘interrelation processes between media change on the one hand and social and cultural change on the other’ (Hepp et al., 2010, 223). Medie- og kommunikationsforskning har primært været beskæftiget med studiet af ‘mediering’, dvs. anvendelsen af medier til kommunikative praksisser, hvorimod studiet af ‘medialisering’ beskæftiger sig med mediers langsigtede indflydelse på kulturelle og sociale strukturer og handlinger. Ved at tilføje et institutionelt perspektiv på medialisering har jeg argumenteret for, at vi med medialisering forstår de processer, hvorigennem forskellige institutioner i kultur og samfund (familie, politik, religion osv.) i stigende grad bliver påvirket af medierne og deres logik. Med ‘logikker’ forstår vi mediernes forskellige 12
Midt i en medietid - Indhold.indd 12
13-12-2019 11:44:33