Missionsmetaforer

Mogens S. Mogensen Missionsmetaforer En håndsrækning til at tale om mission i folkekirken © Forfatteren og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag 2019 ISBN 978 87 410 0545 4 Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Sat med Palatino Tryk: Toptryk Grafisk, Graasten Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C  3324 9250 www.Eksistensen.dk

Indhold

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 1. mission er at se . . . . . . . . . . . . . . . 15 2. mission er at bede . . . . . . . . . . . . . 23 3. mission er at gĂŚste . . . . . . . . . . . . . 33 4. mission er at lytte . . . . . . . . . . . . . 41 5. mission er at dele . . . . . . . . . . . . . . 53 6. mission er at fortĂŚlle historier . . . . . . 63 7. mission er at hele . . . . . . . . . . . . . . 73 8. mission er at invitere . . . . . . . . . . . . 81 9. mission er at synge . . . . . . . . . . . . . 89 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

Indhold | 3

Indledning For ikke mange år siden var folkekirke og mission to ord, som sjældent blev forbundet med hinanden. Det har imidlertid ændret sig, både i en dansk kontekst og i teologien, og i dag er der en udbredt forståelse af, at kirke og mission – og dermed også folkekirke og mission – hænger uløseligt sammen. Det fremgår bl.a. af Kirkeministeriets Betænkning 1544 fra 2006 om »Opgaver i sogn, provsti og stift«, hvor det slås fast, at »Folkekirkens mission er at forkynde Kristus som hele verdens frelser … Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave«, og i denne og andre betænkninger understreges det, at enhver folke­kirkemenigheds opgaver er: gudstjeneste, undervisning, diakoni og mission.

På det organisatoriske plan slog denne forståelse igennem, da Folkekirkens Mission i 2012

Indledning | 5

blev en del af folkekirkens officielle centrale organ, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. På rådets hjemmeside præsenteres Folkekirkens Mission som »et samarbejde, hvor vi øver os i som folkekirkemenighed at forstå og udleve, hvad det i dag betyder, at den kristne kirke er sendt til verden for i væren, ord og handling at forkynde Guds kærlighed i Jesus Kristus.« I ydremissionsselskaberne har man i over 100 år reflekteret over, hvad mission er, og hvordan mission udføres i praksis; når det drejer sig om mission i Afrika og Asien! Men hvordan skal vi i dag i en folkekirkelig sammenhæng forstå mission i Danmark, og hvad vil det i praksis sige i en folkekirkelig sammenhæng at være missionerende? Det er for mig at se en af de store udfordringer, vi står overfor i folkekirken i dag.

Hvordan kan vi som folkekirkekristne i Danmark i ord og handling kommunikere de gode nyheder om Jesus Kristus til hinanden, til dem der er blevet fremmede for kristendommen og til dem, der tilhører andre religioner, så det opleves 6 | MISSIONSMETAFORER

som »gode nyheder«? At den kommunikation lykkes og bliver en del af kirkens selvforståelse må være en forudsætning for, at vi som folkekirkekristne kan se os selv som deltagere i folkekirkens mission.

Hvilke billeder og følelser kalder ordet mission frem hos gammel- og nydanskere i dag?

Minder det om noget helt centralt i enhver kirkes liv, som vi møder det i dåbs- og missionsbefalingen ved hver dåb? Er det billedet af korstog og kulturimperialisme? Er det følelsen af at møde bedrevidenhed og følelsen af at blive fordømt? Det er slet ikke sikkert, at ordet mission er gangbart i alle sammenhænge i dag, men det, som mission står for, kan naturligvis også udtrykkes i helt andre billeder eller metaforer, der er mere meningsfulde i dansk folkekirkelig sammenhæng i dag.

I 1980 skrev George Lakoff og Mark Johnson bogen Metaphors We Live by, hvor den nu berømte metafor-tese fremlægges. Metaforer er ikke bare ord, men »metaforer gennemsyrer hele vort dag

Indledning | 7

lige liv, ikke blot mht. sprog – men også mht. tanker og handling. Vort almindelige begrebsmæssige system, som vi tænker og handler ud fra, er dybest set metaforisk i sit væsen … Vores begreber strukturerer, både hvordan vi tænker og handler, og hvordan vi bevæger os rundt i verden, og hvordan vi forholder os til andre mennesker.« Det betyder, at vores metaforer fungerer som de brilleglas, hvorigennem vi ser verden og mennesker omkring os. Det er derfor vigtigt, hvilke metaforer der præger vores måde at se den verden og de mennesker, som Gud sender os til i mission.

Det vil fx være af væsentlig betydning, om den metafor, vi ser omverdenen igennem, og dermed forstår missionen ud fra, er krig eller medvandring.

Udfordringen er at tilegne sig, leve i, og se verden gennem de metaforer, som vi møder i Det Nye Testamente, og som reflekterer evangeliets budskab. Det drejer sig om metaforer som velsignelse, heling, invitation, såning og høst, 8 | MISSIONSMETAFORER

fiskeri, fredsskabelse, genforening, forsoning, ambassadører. Disse metaforer er meget potente størrelser, som ikke bare reflekterer vores syn på verden og vores medmennesker, men som også er med til at forme relationer og interaktioner med vores medmennesker.

Matt 28,18-20 – den såkaldte missionsbefaling – oplevedes som en dækkende missionstekst i den moderne missionsbevægelses tid i det 19. og 20. århundrede, hvor missionærer rejste til fjerne lande for at forkynde evangeliet, døbe og danne kirker. Mange af den moderne missionsbevægelses missionsmetaforer har da også deres rod i tolkninger af denne tekst. Men i disse år, hvor mission foregår på alle kontinenter og i vores lokalområde, henvises der oftere og oftere til teksten fra Luk 10 om Jesu udsendelse af de 72 disciple som en tekst, der inspirerer til mission og kaster lys over opgaven under nye vilkår i dag. Og det er fra en tolkning af denne tekst, jeg har hentet missionsmetaforerne i denne lille bog.

Indledning | 9

»Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen.

Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus.

Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer. Men når I kommer til en by og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb: Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde – vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær! Jeg siger 10 | MISSIONSMETAFORER

jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by.« Og efter at disciplene vendte tilbage til Jesus og med glæde fortalte, hvad de havde oplevet, står der: »I den samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er, undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.« Jesus så, at høsten var stor (mission er at se).

Derfor bad Jesus sin himmelske far, om at sende arbejdere ud til sin høst (mission er at bede). Disciplene lyttede til Jesus – og har sikkert også lyttet til dem, de boede hos, når de spiste sammen (mission er at lytte). Han sendte sine disciple ud som gæster (mission er at gæste), der skulle dele kår med deres værter og dele deres gaver med

Indledning | 11

dem (mission er at dele). De skulle fortælle om Guds rige (mission er at fortælle historier) og helbrede de syge (mission er at hele). Og der lå i forkyndelsen af Guds rige en invitation til at tage imod disciplene og det Guds rige, de forkyndte (mission er at invitere). Jesus lovpriser Gud for, det han gør, når han åbenbarer sig for mennesker (mission er synge).

I ni korte kapitler vil jeg give et bud på, hvordan vi i en folkekirkelig sammenhæng i dag på forskellige måder kan forstå, sætte ord på og udleve mission. Jeg vil præsentere ni enkle metaforer, som har deres rod i Bibelen, og som tilsammen kunne tegne et billede af, hvad mission i folkekirken er.

Mission er se (på andre mennesker med kærlighedens ˜˜ at blik) bede (til Gud, som er missionens herre) ˜˜ at gæste (dvs. at møde mennesker som deres ˜˜ at gæster) 12 | MISSIONSMETAFORER

˜˜ ˜˜ ˜˜ ˜˜ ˜˜ ˜˜

at lytte (til mennesker og deres historier) at dele (alt det, som vi har fået givet til deling) at fortælle historier (vor egen livs- og troshistorie og den store historie) at hele (dvs. at være med til at hele alt det, der er brudt) at invitere (at byde op til dans) at synge (lovsange til Gud for alle hans gode gerninger mod os)

Ud fra en kort teologisk og missiologisk refleksion over disse metaforer vil jeg antyde, hvilke missions-praksisser, der kunne give kød og blod til en folkekirkelig mission i dag.

De ni metaforer skal forstås som forskellige vinduer ind til deltagelsen i den ene og samme mission, som dybest set er Guds mission i verden. Ud fra hver enkel missionsmetafor kan man udfolde en missionsforståelse og få idéer til en missionspraksis.

Der er naturligvis intet definitivt ved dette bud på en folkekirkelig mission, men jeg håber,

Indledning | 13

det kan lægge op til en drøftelse af, hvordan vi i folkekirken kunne forstå og tale om mission, og hvordan mission i folkekirken kunne udfolde sig.

14 | MISSIONSMETAFORER