N ĂĽde
og fred i
K ristus !
2
NĂĽde og fred - Indhold.indd 2
03-04-2017 11:46:07
NÅDE OG FRED I KRISTUS! martin luther i lyset af hans breve
steffen kjeldgaard - pedersen carl axel aurelius
Eks is t ensen
K ø b e nh av n 2017
3
Nåde og fred - Indhold.indd 3
03-04-2017 11:46:07
N åde
og fred i
K ristus !
Nåde og fred i Kristus! Martin Luther i lyset af hans breve Steffen Kjeldgaard-Pedersen og Carl Axel Aurelius © Forfatterne og Eksistensen, 2017 Bogen er sat med Caslon og GillSans på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-410-0198-2 Omslag: Eksistensen Omslagsbilledet: “Herrens vinbjerg” af Lucas Cranach d. y. (1515-1596). Maleriet udgør midterbilledet i det alterskab, som tidligere var placeret i den såkaldte munkekirke i Salzwedel i Sachsen-Anhalt, men som nu kan ses i byens Johann-Friedrich-Danneil-museum. Der er tale om en billedlig fremstilling af Guds rige, gudsfolket og kirken. Den bibelske baggrund er for Det Gamle Testamentes vedkommende sangen om vennens vingård (Es 5) og for Det Nye Testamentes vedkommende Jesu lignelser om arbejderne i vingården (Matt 20,1-16) og om de onde vinbønder (Matt 21,33-44). Billedet illustrerer modsætningen mellem pavekirken og den reformatoriske bevægelse og på et dybere plan kampen mellem den sande og den falske kirke. I forgrunden, neden for vinbjerget til højre, finder vi Jesus og apostlene. Til venstre ses paven i spidsen for kardinaler, biskopper, munke og nonner. På bjergets højre side arbejdes flittigt med at grave, hakke, rive, vande osv. Arbejderne er alle navnkundige reformatorer: Martin Luther, Philipp Melanchthon, Johannes Bugenhagen, Justus Jonas m.fl. Af en brønd øses rent og frisk vand, der symboliserer Guds levende ord. På den venstre side er man derimod travlt beskæftiget med at fylde en brønd med sten, dvs. med egne fortjenstfulde gerninger. Midterbilledets motiv har som forlæg et ældre arbejde af Lucas Cranach d. y., et epitafium i bykirken Sankt Marien i Wittenberg, hvor Paul Eber, elev af og senere kollega til Luther og Melanchthon, er afbildet med sin familie neden for vinbjerget. Foto: © jmp-bildagentur
Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
4
Nåde og fred - Indhold.indd 4
03-04-2017 11:46:07
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Martin Luthers historie Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 1483-1512: Skole, universitet og kloster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 1512-1517: Kateder, prædikestol og ny teologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 1517-1520: Afladsstrid og teologisk opgør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 1520-1521: Reformatoriske hovedskrifter og brud med Rom . . . . . . . . 53 1521-1524: Reformatorisk røre og evangelisk kirkeliv . . . . . . . . . . . . . 63 Sommeren 1525: Bondeoprør, regimentelære og ægteskab . . . . . . . . . 81 Vinteren 1525-1526: Opgøret med Erasmus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 1526-1530: Visitation og undervisning, døbere og nadverstrid . . . . . 101 1530-1541: Enhedsbestræbelser, ydre trusler og teologisk arbejde . . . 111 1541-1546: Forholdet til jøderne, arbejdsbyrden, sygdom og død . . . 125
Martin Luther: 68 breve Brevene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134-266 Registre Personregister til brevene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267 Tidstavle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315 Illustrationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 321 Oversigt over brevene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 323
5
Nåde og fred - Indhold.indd 5
03-04-2017 11:46:07
N ĂĽde
og fred i
K ristus !
6
NĂĽde og fred - Indhold.indd 6
03-04-2017 11:46:07
F orord
Forord
D
enne bog er frugten af et dansk-svensk samarbejde og venskab. Den var imidlertid ikke blevet til noget uden velvillig opbakning fra de to forlag, svenske Verbum og danske Eksistensen, som også har draget omsorg for, at en dansk og en svensk udgave kunne foreligge samtidig på den rigtige side af reformationsjubilæet den 31. oktober 2017. Lutherbiografiske fremstillinger findes der mange af, og de kan også være meget forskellige. I den knappe levnedsskildring, der her lægges frem, møder læseren først og fremmest Luther som teolog. Overblikket over Luthers dramatiske teologiske liv er tænkt som baggrund for læsningen af bogens hovedstykke: 68 af Martin Luthers breve i ny oversættelse fra latin og tysk. Brevene er udvalgt, så de dækker hele Luthers voksne liv og viser ham i forskellige roller og situationer. Flere af dem begynder med den hilsen, som har givet bogen dens titel: Nåde og fred i Kristus! Den historiske afstand mellem Luthers tid og vores er betydelig. Det forhindrer ikke, at en nutidig læser hen over århundrederne kan nikke genkendende til meget i brevene. Men der vil også være noget, som forekommer fremmed og svært at have med at gøre. Afstanden kan ikke trylles bort og gør forklaringer nødvendige. Men brevene selv ville vi af hensyn til det direkte møde i videst muligt omfang lade stå, som de blev skrevet, og har derfor afstået fra et tyngende noteapparat. I “Personregister til brevene” gives de nødvendigste informationer om de mennesker, Luther skrev til og skrev om.
7
Nåde og fred - Indhold.indd 7
03-04-2017 11:46:07
N åde
og fred i
K ristus !
En “Tidstavle”, som følger efter personregisteret, minder om vigtige stationer, personer og begivenheder i Luthers historie. Under “Litteratur” anføres videnskabelige tekstudgaver og nyere oversættelser af benyttede tekster fra reformationstiden samt al anvendt sekundærlitteratur. Under “Illustrationer” aflægges regnskab for bogens billedmateriale, og til sidst bringes en oversigt over de 68 breve. Malmö og København 1. søndag i fasten, den 5. marts 2017 Carl Axel Aurelius og Steffen Kjeldgaard-Pedersen
8
Nåde og fred - Indhold.indd 8
03-04-2017 11:46:08
F orord
Martin Luthers historie
9
NĂĽde og fred - Indhold.indd 9
03-04-2017 11:46:08
N ĂĽde
og fred i
K ristus !
Granger (NYC)
Martin Luther
10
NĂĽde og fred - Indhold.indd 10
03-04-2017 11:46:14
I ndledning
Indledning
I 2017 fejres overalt i den evangeliske verden 500-året for reformationen. I den historiske erindring har opslaget af Martin Luthers afladsteser på slotskirkedøren i Wittenberg stået som den spektakulære begyndelse. Denne (måske fiktive) begivenhed fandt sted allehelgensaften 1517, og ret hurtigt blev den 31. oktober 1517 betragtet og fejret som reformationens fødselsdag. Men giver det mening at knytte reformationen til en enkelt begivenhed? Reformationen indtraf jo næppe som et pludseligt og uvarslet omslag i vejret. Går man til et opslagsværk som for eksempel The Oxford Dictionary of the Christian Church, finder man da også et noget anderledes perspektiv: “Dette noget løse begreb [reformationen] omfatter en række forbundne forandringer i den vestlige kristenhed mellem 1300-tallet og 1600-tallet. De kan siges at være begyndt med lollardernes og deres tjekkiske forbundsfællers, hussiternes, angreb på den hierarkiske og legalistiske struktur, der kendetegnede kirken som helhed” [ODCC, 1145]. Her er øjeblikket, allehelgensaften 1517, blevet til et tidsrum eller historisk forløb på flere hundrede år. Imidlertid behøver det lange perspektiv, som fastholder, at intet i historien kommer uforberedt, ikke at udelukke, at opmærksomheden særligt rettes mod en enkelt begivenhed som det afgørende “point of no return”, øjeblikket, som gør det umuligt at vende tilbage til det, som var før. “Reformationen” er som så mange andre betegnelser, til eksempel “renæssancen”, for historiske og åndshistoriske strømninger eller begivenhedsforløb et navn, som først eftertiden har fundet på og brugt. Luther selv gik ikke rundt og talte om “reformationen”, ligesom han aldrig selv brugte den senere så popu11
Nåde og fred - Indhold.indd 11
03-04-2017 11:46:14
N åde
og fred i
K ristus !
lære frase ecclesia semper reformanda (est), hvormed man har villet fremhæve stadig forandring som kirkeligt program. En sådan forståelse af “reformation” forudsætter en senere tids forestilling om altings fortsatte udvikling. For Luther ville denne frase kun give mening og være anvendelig som en understregning af en forpligtelse til at besinde sig på og gribe tilbage til kirkens udspring og grundlag. Troskab mod den forpligtelse udelukker ikke forandring, men vender op og ned på, hvad der er “gammelt”, og hvad der er “nyt”. Luthers tid er længere fra vores og dermed også mere fremmed for os, end vi i almindelighed tror. Luthers fødsel er et lille, men oplysende eksempel herpå. Philipp Melanchthon (14971560) skriver om den i Historia Lutheri, den første Lutherbiografi, på grundlag af samtaler med Luthers moder, Margarethe Luder (ca. 1463-1531), og hans yngre broder, Jakob (død 1570). Moderen beskriver indgående omstændighederne ved sønnens fødsel og beretter herunder, at den fandt sted dagen før Sankt Martin af Tours dag, der blev Luthers dåbsdag og derfor gav ham hans navn. Kun én ting kan hun ikke huske, nemlig i hvilket år Luther blev født. Luther selv levede længe i den forvisning, at året var 1484, men Melanchthon, som ud over sit mesterskab i den græske filologi udmærkede sig ved nærmest polyhistoriske kompetencer og også var en duelig matematiker, regnede ud, at fødslen fandt sted året før, 1483, hvilket også broderen Jakob mente. Når Luthers moder ikke havde styr på hans fødeår, hænger det sikkert sammen med, at tidsopfattelsen dengang var forskellig fra vores ved at være mere cyklisk end lineær, og at tidens rytme således i højere grad markeredes ved årstidernes vekslen og kirkeårets genkommende store højtider og helgendage end ved, at år fulgte på år. De sidste tider eller den yderste dag er i et sådant perspektiv ikke noget, der skal indtræffe i en fjern fremtid, som det er mere eller mindre umuligt at forudse, men snarere noget, der er umiddelbart forestående, og hvis frembrud
12
Nåde og fred - Indhold.indd 12
03-04-2017 11:46:14
I ndledning
man aner, frygter og forventer, ja, ser allehånde tegn på såsom mærkelige himmelfænomener og pludselige pestepidemier. Luther levede i en tid med store omvæltninger på mange forskellige områder. Det er nærliggende at bruge betegnelsen “brydningstid”, selv om selvfølgelig også dette begreb kan siges at være “noget løst”. Måske er enhver generation tilbøjelig til at betragte sin egen tid på den måde. Men en brug af betegnelsen om Luthers tid kan godt forklares lidt nærmere. Europa fremstod i løbet af middelalderen som en særskilt kulturkreds. Gennem de forskellige kontaktnet inden for handel og søfart, kirke og klostre, universiteter og håndværkslav osv. skabtes en fælles kultur med fælles og selvfølgelige tolknings- og livsmønstre. Václav Havel udtrykte det i en takketale – ved modtagelsen af Erasmusprisen i 1986 – både mere poetisk og smukkere på denne måde: “Europa udgøres overvejende af små nationer, hvis åndelige og politiske historie flettes sammen [af] tusinder af tråde til et eneste væv” [Havel, 136]. Det er dette europæiske væv, som drastisk skifter farve og mønster i Luthers levetid. Europa undergik store forandringer på alle niveauer – politisk, geografisk, økonomisk, socialt, religiøst, filosofisk osv. Det, der tidligere havde været selvfølgelige mønstre for tanke og handling, blev der nu sat spørgsmålstegn ved, så det traditionelle mistede sin umiddelbart overbevisende kraft. I en sådan brydningstid holder “landkortene” op med at svare til virkeligheden. Der viser sig ganske vist nye og hidtil uanede muligheder, men mennesker risikerer også at miste deres evne til at orientere sig i tilværelsen. En brydningstid bliver derfor også en tid fuld af angst. “Hvordan skal jeg få en nådig Gud?” – sådan lyder Luthers reformatoriske spørgsmål, plejer man at sige. Men spørgsmålet var snarere menigmands spørgsmål, som meldte sig i en tid, hvor grundvoldene vaklede. Derfor kunne afladshandelen, som direkte knyttede til ved menneskers uro, florere, som den gjorde ved udgangen af middelalderen. Det “reformatoriske” spørgsmål er altså før-reformatorisk. Det genuint reformatoriske ligger ikke i spørgsmålet, men i det svar, Luther giver, og 13
Nåde og fred - Indhold.indd 13
03-04-2017 11:46:15
N åde
og fred i
K ristus !
som bestemmer forholdet mellem Gud og menneske på en helt ny måde. Og denne nye bestemmelse får konsekvenser for både kirke- og samfundsliv. Luther blev altså en hovedperson i det, som skete, og derfor er det forsøget værd at prøve at forstå ham. Den mand, som træder frem på de følgende sider, er et menneske, der lever “mellem tiderne”, hvor middelalderen, som er ved at forsvinde, brydes med den begyndende moderne verden. Dobbeltheden afspejles på forskellige måder i hans liv. Lige så skrækslagen som Luther var, da han blev overrasket af tordenvejret ved Stotternheim og anråbte den hellige Anna om hjælp, lige så rolig og behersket var han over for kejseren på rigsdagen i Worms, da han efterlyste bibelske eller rationelle argumenter og påberåbte sig sin samvittighed. Kildematerialet er righoldigt. Det har med en af tidens store nyheder at gøre, uden hvilken reformationen ville have fået et helt anderledes forløb eller måske aldrig ville have fundet sted, nemlig bogtrykkerkunsten i den revolutionerede og moderniserede skikkelse, som Johann Gutenberg (ca. 1400-1468) havde stået for udviklingen af. Det var Luther og den evangeliske bevægelse, som først gjorde spektakulær brug af de nye muligheder for massekommunikation, som nu stod til rådighed. Reformationen udvikledes til en veritabel medierevolution med Luther som historiens første “mediestar”, hvis ageren i dette nye, offentlige rum skulle blive efterlignet af både venner og fjender. Det nye, hurtige medie indbød nærmest til rastløs tekstproduktion, et forhold, som også må tages i betragtning, når man søger en forklaring på, at Luthers forfatterskab i så stort omfang består af lejlighedsskrifter. Luthers skrifter hører hjemme i flere forskellige genrer. Den samlede produktion er enorm. Og han skrev da heller ikke alting selv. Forelæsninger og prædikener blev optegnet af trofaste tilhørere som Georg Rörer (1492-1557), der end ikke udeblev, når der var pestepidemi. Bibelkommentarer, disputationsteser, kateketiske arbejder, stridsskrifter, salmer, bønner m.m. skrev Luther derimod selv såvel som de “tekster”, der i denne bog vil spille 14
Nåde og fred - Indhold.indd 14
03-04-2017 11:46:15
I ndledning
en særlig rolle, nemlig hans breve. Luther skrev omkring 3000 breve, som vi kender til – og formodentlig endnu flere. Men hvad er det, der – ud over mængden – gør dem særlig interessante som kilder? Der kan være flere grunde til at opholde sig ved just brevene. For det første kan det konstateres, at brevskrivningen netop på denne tid undergik en fornyelse. Den store fornyer på dette felt var en person, som Luther fra første færd havde et mildt sagt splittet forhold til, nemlig Desiderius Erasmus eller Erasmus af Rotterdam (1466-1536), den førende humanist. Luther beundrede og gjorde brug af Erasmus’ lærdom, men fandt samtidig hans teologi underlødig – og det endda i det helt fundamentale spørgsmål om nåden. Erasmus skrev, ligesom Luther, i tusindvis af breve. Efter eget udsagn brugte han mere end halvdelen af dagens timer på brevskriveriet. At skrive breve og at være humanist kom til at høre uløseligt sammen. Det klassiske forbillede – og et sådant måtte humanister have – var i den henseende Cicero (106-43 f. Kr.), hvis store samling af breve ad familiares, altså til nære og kære, var blevet genfundet og gjort kendt ved Petrarcas (13041374) indsats. Erasmus selv udgav også et lille skrift om den kunst at skrive breve, De conscribendis epistolis (1522). Her inddeles brevene ud fra brevskriverens hensigt i fire kategorier: Den første kategori består af breve, hvor der gives råd og opmuntring, advarsler og formaninger og lignende. Den anden udgøres af breve, som beretter om for eksempel en begivenhed eller en person. Den tredje består af breve, der indeholder vurderinger og kritik af forskellig slags. Den fjerde kategori er de ovennævnte familiære breve, som er rettet til slægt, venner og tilhængere. Det var netop denne sidste kategori af breve, der var forsvundet i løbet af middelalderen, og som nu kom igen over en bred front. Brevskrivningen var jo, må det huskes, den tids primære nyhedsformidling og helt sammenlignelig med nutidens information og konversation på internettet.
15
Nåde og fred - Indhold.indd 15
03-04-2017 11:46:15
N åde
og fred i
K ristus !
Mange af den antikke retoriks regler får nu nyt liv og sætter deres præg på brevenes udformning. Det gælder således, når det drejer sig om, hvordan man skriver til personer af højere stand eller social status, som vi ville sige i dag. Sådanne breve bør begynde med, at man “indfanger (adressatens) velvilje”, captatio benevolentiae er det tekniske udtryk, og det kunne ske ved, at brevskriveren – på en måde, som i dag uvægerligt opfattes som både overdrevet og underdanig – betoner sin egen ringhed samtidig med, at adressatens storhed og generøsitet lovprises. Spor af dette genfindes i Luthers breve, for eksempel i hans brev til kurfyrst Frederik den Vise (1463-1525), skrevet i Borna den 5. marts 1522 [Brev 23]. Er man her ikke opmærksom på de retoriske regler eller brevkonventionerne, efterlades man med et indtryk af mærkelig selvmodsigelse, for Luther begynder her i den underdanige, næsten indsmigrende stil, som forventedes, for senere at gå over til at anklage kurfyrsten for svigtende tro. Mange af Luthers breve falder ind under Erasmus’ forskellige kategorier. Således findes der adskillige breve ad familiares. Men det er ikke alle, som kan henføres til den ene eller anden kategori. Det beror muligvis på, at Luther kunne have forskellige formål med et og samme brev, hvilket igen hænger sammen med, at han i sit liv med tiden kom til at påtage sig flere forskellige “roller”. Luther skriver som munk og præst, professor og forfatter, ven og søn, ægtefælle og fader osv. Han skriver til både høj og lav, og alle trin på den sociale rangstige er repræsenteret blandt adressaterne. Han skriver om vidt forskellige emner, sommetider i samme brev, og helt åbenbart kan sindsstemningen eller bare humøret være forskelligt fra brev til brev. Hele denne variationsrigdom skulle gerne være afspejlet i de breve, der er valgt ud til denne bog. Alt dette gør brevene til et særdeles værdifuldt kildemateriale, som tillader os at komme Luther nærmere ind på livet. I det perspektiv er der en særlig pointe i, at brevene er gengivet in extenso. Ved forkortelser og beskæringer risikerer man, at brevenes særlige karakter går tabt, og at den nærhed til Luthers 16
Nåde og fred - Indhold.indd 16
03-04-2017 11:46:15
I ndledning
person, som brevene mere end andre kilder giver, forsvinder eller i hvert fald “forstyrres”. Det er ikke usædvanligt at se Luthers breve forkortet og beskåret i overensstemmelse med, hvad udgiverne har fundet teologisk og kirkepolitisk mest interessant. I mange tilfælde er indgrebene udført med stor behændighed og sikkert jugement, men ikke desto mindre med den omkostning, at brevskriverens personlighed har måttet træde tilbage. Karakteristisk for mange af Luthers tidlige breve ad familiares er, at han i det tomme rum mellem angivelsen af adressaten og den indledende fredshilsen indsætter et fritstående og nøgternt “Jesus.” I nogle oversættelser af brevene ignoreres dette, og gennemgående kommenteres det ikke. Men en så markant placering af navnet Jesus i brevenes komposition er måske ikke helt uvæsentlig. Det er nærliggende at antage, at denne praksis siger noget om, hvordan Luther har opfattet i hvert fald en del af sin korrespondance, nemlig som sjælesorg. At udøve sjælesorg var jo ved siden af det at fejre messe hans vigtigste opgave som præst, og i den traditionelle forståelse blev denne opgave varetaget i nærværelse af Kristus som den tredje person i samtalen. Et andet særligt, tidstypisk forhold må nævnes. Breve var på Luthers tid ikke helt så “private”, som vi måske forestiller os. Et brev kunne – det vidste ikke mindst Erasmus god besked med – blive opsnappet på vejen og udkomme på tryk, til og med inden det havde nået adressaten. Og Luther var naturligvis heller ikke uvidende om dette. Han kunne bruge den latente spredningsrisiko til egen fordel og skrive “privat” til offentligheden. Men de breve, som virkelig ikke angik nogen anden end adressaten, forsøgte han at beskytte på forskellig måde. Til brevenes værdi som kilde hører endelig, at de i højere grad end andre kilder lader os blive “samtidige” med Luther. Brevene sætter os så at sige i en situation, hvor vi ser noget af det, som brevskriveren netop dengang så. Vi får at vide, hvordan han bedømte den ene eller anden situation, og hvilke forhåbninger eller bekymringer den gav anledning til. Vi får også at vide, hvad han ikke så netop dengang – det, som måske set i bakspejlet kan synes 17
Nåde og fred - Indhold.indd 17
03-04-2017 11:46:15
N åde
og fred i
K ristus !
at være det mest indlysende og selvfølgelige. Med facit i hånd kan det være fristende at moralisere over beslutninger og valg i historien. Brevene er derfor en nyttig modvægt. De 68 breve, som indgår i denne bog, er skrevet over tredive år. Det første brev er dateret den 19. oktober 1516 og stilet til kurfyrstens rådgiver, Georg Spalatin (1484-1545), det sidste er fra den 14. februar 1546 og til Luthers hustru, Katharina von Bora (1499-1552) – to personer, som på hver deres måde øvede den allerstørste indflydelse på Luther personligt og fik afgørende betydning for reformationens udvikling. Tanken er, at man skal kunne læse brevene parallelt med skildringen af Luthers liv og reformationens forløb. Derfor angives det i bogens første, biografiske del, hvor det enkelte brev har sin “Sitz im Leben”, dvs. hvor i Luthers historie det hører hjemme. Men læseren kan naturligvis gøre, som hun eller han vil, da den her meddelte version af historia Lutheri og udvalget af brevene så udmærket kan læses hver for sig.
18
Nåde og fred - Indhold.indd 18
03-04-2017 11:46:15
1483-1512: S kole , universitet
og kloster
1483-1512: Skole, universitet og kloster
Martin Luther blev (sandsynligvis) født den 10. november 1483 i Eisleben i grevskabet Mansfeld, hvor han også døde godt 62 år senere. Hans fader, Hans Luder (ca. 1458-1530), var bondesøn fra Möhra i Thüringen, hans moder, Margarethe, født Lindemann, havde borgerlig baggrund og stammede fra Eisenach. I 1484 flyttede familien til Mansfeld, hvor Hans Luder med tiden kunne sikre familiens stilling og anseelse i småborgerskabet i kraft af sin driftighed inden for den lokale kobberminedrift. Luther beskrev senere forældrenes opdragelse som både streng og kærlig og gav sådanne eksempler på strengheden, at man i senere tider har villet betragte forholdet til faderen som afgørende for den unge Martins religiøse udvikling og psykiske konstitution i det hele taget. Under alle omstændigheder står det fast, at forældrene havde både viljen og midlerne til at tilgodese sønnens muligheder for samfundsmæssig karriere gennem en solid skoleuddannelse. I syvårsalderen kom Martin i Mansfelds latinskole, hvor grunden blev lagt til hans mundtlige og skriftlige beherskelse af latin, en nødvendig forudsætning, hvis man ville gennemføre et universitetsstudium. I 1497 forlod han barndomshjemmet for at fortsætte sin skolegang ved domskolen i Magdeburg. Under opholdet her kom han i forbindelse med og boede hos Brødrene af Fælleslivet, en lægmandsbevægelse, der tilhørte devotio moderna, en oprindelig nederlandsk, til dels mystisk præget fromhedsretning. Den var organiseret i “huse” eller bofællesskaber og lagde vægt på det personlige gudsforhold og et ydmygt kristenliv i fattigdom og kærlighed, hvortil man kunne opdrages bl.a. gennem bibellæsning. Sine sidste latinskoleår, 1498-1501, tilbragte Lu19
Nåde og fred - Indhold.indd 19
03-04-2017 11:46:15