Når du siger farvel

Page 1



Sarah Krøger Ziethen og Cecilie Hiline Christensen

NÅR DU SIGER FARVEL En bog til unge der har mistet

Eksistensen


Når du skal sige farvel En bog til unge der har mistet Af Sarah Krøger Ziethen og Cecilie Hiline Christensen

© Forfatterne og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Illustrationer: Signe Theisen Schmidt ISBN: 978-87-410-0584-3 Tryk: Druka Udgivet med støtte fra menighedsplejen ved Roskilde Domsogn


INDHOLD Til dig, som har mistet . . . . . . . . . . . . . . .  7 Så blev mit hjerte delt i to . . . . . . . . . . . . .  9 Jeg savner dig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  13 Det føles bare meningsløst . . . . . . . . . . . .  17 Må man grine, når man er ked af det? . . . . . . 23 Svigtede jeg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Det kom som et chok . . . . . . . . . . . . . . .  31 Tør jeg elske igen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Dobbelt ensom . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  41 Det trøstede mig . . . . . . . . . . . . . . . . . .  45 Tak for alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  49 Ingen sagde noget . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Det må være deres skyld . . . . . . . . . . . . .  57 Der er håb, trods alt . . . . . . . . . . . . . . . . .  61 Huskehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  65 Ritualer og mindestunder . . . . . . . . . . . . .  71 Sorg er som et glasskår . . . . . . . . . . . . . .  75 Tak for alt – og hils i himlen . . . . . . . . . . . .  78


6


TIL DIG, SOM HAR MISTET Du er ikke den eneste. Hvert fjerde barn eller ung mister et menneske, de holder af, inden de bliver 25 år. Desværre viser de samme statistikker, at mange, der som dig mister én, de holder af, oplever at stå alene i sorgen. For venner og familie kan det være svært at være tæt på én, der har mistet. De ved ikke, hvad de skal sige, når de mærker magtesløsheden og tomheden hos dig, der sørger. De ved heller ikke, hvad de skal gøre, og nogle gange vælger de at lade være med at gøre noget. Måske har du allerede oplevet, at dine venner ikke ved, hvad de skal stille op, og derfor lader som ingenting? Eller at din familie ikke ved, hvad de skal sige, og derfor siger ingenting? Denne bog er skrevet med udgangspunkt i andre unge menneskers egne historier og de fortællinger, der er skabt omkring det tab, de har oplevet. Indimellem kan unge som dig have svært ved at dele følelser og bærer dem alene. Derfor har vi valgt at samle fortællinger fra andre unge og dele

7


dem med dig. Hvert kapitel i bogen har sin egen overskrift og indeholder en fortælling og små tekster, du kan reflektere over. Bogen er tiltænkt dig, der har mistet – men vil også være oplagt for dig, som er sammen med den, som sørger. Ved at læse den kan I få et fælles sprog og billeder at tale ud fra. Vores erfaring er, at det for alle, som har mistet, er hjælpsomt at få talt om tabet. Vores erfaring er desværre også, at det kan være svært at få taget hul. Bogen er tænkt som en praktisk hjælp til at få taget hul på samtalen om tabet, sorgen og de følelser, du har. At tale om følelser er en del af den måde, du lærer at leve med sorgen på. God læselyst

8


SÃ… MIT DELT

BLEV HJERTE I TO

9


RASMUS’ SANG: FRI Det’ uretfærdigt At du ska’ ta’ herfra sådan her Det stemmer ikk’ med hvem du er Det’ langt fra værdigt Du som altid har været så stærk og glad Så ja, måske jeg’ vred For en som du sku’ ha’ lov til selv at vælge hvordan du si’r farvel Men nu må du sove Det fandme ikk’ fair men i det mindste Er du fri Selv om det splitter mig ad Så har du endelig fundet fred Du’ fri Så blev mit hjerte delt i to Men du har endelig fundet ro Jeg ga’ dig mit løfte Jeg sværger din historie ikk’ ska’ ende her Jeg fortæller den til alle jeg ser Vi kan ikk’ flygte Når timeglasset si’r vi skal af sted Men jeg lover dig min ven Jeg tager dig med ud i mit liv De får aldrig lov at glemme dit navn Du ku’ ikk’ blive Det fandeme ikke fair men i det mindste

10


Er du fri Selv om det splitter mig ad Så har du endelig fundet fred Du’ fri Så blev mit hjerte delt i to Men du har endelig fundet ro Et øjeblik gi’r jeg op og gi’r slip Du kommer ikk’ tilbage Sekundet efter rejser jeg mig op og kæmper Jeg glemmer ikk’ hva’ jeg sagde At jeg har brug for du ved Det ikk’ vil være tårerne jeg husker Jeg’ brug for du ved Jeg vil mindes din glæde Og jeg’ brug for dig her Så vi er ikk’ færdige endnu Selvom du, ja, du er Du’ fri Selv om det splitter mig ad Så har du endelig fundet fred Du’ fri Så blev mit hjerte delt i to Men du har endelig fundet ro Teksten bringes med tilladelse og bedste tanker fra Rasmus Seebach

11


Det kan være rigtig svært at leve videre uden den, der nu er død. Den første tid kan være kaotisk, uvirkelig og travl, med bedemænd og begravelse, samtaler med præst og psykolog, samtidig med at der er meget, der skal gøres. Tankerne om den, du mistede, kredser måske rundt, og alle følelserne kører med: Kan det samme ske for andre, jeg kender? Nogle dage vil det sikkert være lettere at stå op end andre dage. Nogle dage føles dynen så tung, at den holder dig nede. Andre dage skinner solen gennem skyerne, og du har lyst til at gå ud og danse. Der er mange måder at dø på. Måske har du mistet pludseligt ved en ulykke, selvmord eller andet, uden du var forberedt på det. Måske var den, du har mistet, syg i lang tid, og du gik og frygtede døden hver eneste dag. Hvis du har været tæt på en, der længe har været syg og døende, kan det føles som en lettelse, når døden endelig kommer. Det kan næsten føles godt, at du ikke mere skal bekymre dig om, hvordan den døende har det. For nu har han endelig fået fred. Hvis døden til gengæld kom helt uventet og som et chok, er det svært at tænke på, at den, du har mistet, har fået fred. Så kan det være svært at genkende det, som sangen handler om. Uanset om døden kommer pludseligt eller forventet, vil du kunne mærke mange og store følelser – og både sorg, chok og lettelse kan være blandt dem. Men at hjertet bliver delt i to, kan mange genkende. Kan du?

12


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.