Nattergalen af H.C. Andersen Med illustrationer, prolog og epilog af Esben Hanefelt Kristensen Illustrationer: Esben Hanefelt Kristensen · Foto: Lars Horn Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen © Esben Hanefelt Kristensen og Eksistensen 2018 1. udgave, 1. oplag Eksistensen Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk Tryk: GPS ISBN: 978-87-410-0491-4 Kopiering er kun tilladt i henhold til gældende lov om ophavsret.
H.C. Andersen
Nattergalen Med illustrationer, prolog og epilog af Esben Hanefelt Kristensen
Eksistensen
Prolog Gud ville ikke længere være alene i sin almægtighed, han ville være Skaberen. Derfor startede han det store rabalder. I en overvældende eksplosion blev tomheden forvandlet til et univers fyldt med myriader af galakser, stjernetåger, mælkeveje, sole og supernovaer, planeter med deres måner, asteroider, kometer og stjernedrys. Alt i denne vældige vrimmel havde sin bane og sin helt bestemte kurs, helt ned til det mindste stjerneskud. Ud af intet kom alt, for Gud rummer alt og kan alt. Intet er for stort og intet for småt, alt er tænkt på og har helt sin egen mening lige fra alle tings begyndelse. Skaberen legede med hele sit univers, og derfor havde han mere end nok at gøre. Så højt elskede han sit skaberværk, at han gjorde universet uendeligt, så at der til evig tid ville være rigeligt at have hænderne i. På sin evige rejse uden for tid og sted var han kommet til et hjørne i en fjern mælkevej, hvor han tidligere havde skabt en strålende sol og nogle forunderlige planeter, der kredsede om den prægtige stjerne i deres nøje afmålte baner. En af disse planeter lyste i den klareste blå, når solens stråler ramte den. Denne helt særlige planet med dens himmelske blå holdt han så meget af, og derfor var han vendt tilbage for at lege videre. Han kaldte planeten for Jorden og havde fået den 4