Tilegnet Ida Kongsbak Livsvidne og sognepræst med daglig erfaring fra møderne mellem folk og kirke
2
Hans Raun Iversen
Ny praktisk teologi Kristendommen, den enkelte og kirken
Eks is tens en Kø b enh av n 2018
3
Ny praktisk teologi Kristendommen, den enkelte og kirken Hans Raun Iversen © Eksistensen 2018 Bogen er sat med Adobe Garamond på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0184-5 Omslag: Eksistensen
Udgivet med støtte fra Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond og Økumenisk Fond
Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
4
In d h o ld Forord . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Indledning om den praktiske teologi i teologien i dag . .
. 13
1. Den praktiske teologi i teologien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 2. Praktisk indsigt og faglig viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 3. Tro og viden i teori og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 4. Teologi i fællesfeltet mellem samfund, universitet og kirke . . . . . . 20 5. Teologien som videnskabelig og missionarisk. . . . . . . . . . . . . . 26 6. Teologi som participation og mediation . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 7. Teori-praksis eller praksis-teori-praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 8. Bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Empiriske studier og feltarbejde i praktisk teologi
. . . . . . 39
1. Hvad er empiriske studier? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Kvantitative undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Kvalitative undersøgelser med feltarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Andre kilder og metoder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Metoder eller ej? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kapitel I .
39 40 44 53 59 61
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Kirkekundskab: Religionsmodellen og det kirkelige landskabs historiske egenart i Danmark 1. Optakt: Et komparativt perspektiv og to teser om kristendommens betydning i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 2. Situationen: Den danske religionsmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 3. Historien: Fem stationer i den lange udvikling . . . . . . . . . . . . . 71 4. Folkekirkens organisation og struktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 5. Det frie, folkekirkelige arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 6. Det folkekirkelige i folkekirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 7. Frikirker og migrantmenigheder i Danmark. . . . . . . . . . . . . . 121 8. Den danske religionsmodel og folkekirken i det 21. århundrede. 129 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 5
Kapitel II .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141
Kirkesociologi: Troen, sekulariseringen og religionens beskaffenhed 1. Optakt: Bodils bekendelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 2. Udfordringen: Den kristne tro og den omgivende kultur . . . . . . 144 3. Historien: Hvornår var europæerne mest kristne? . . . . . . . . . . 149 4. Sekularitet, sekularisering og sekularisme. . . . . . . . . . . . . . . . 154 5. Charles Taylors historiske analyse af sekulariseringsprocessen . . . 157 6. Hvornår blev danskerne sekulariserede? . . . . . . . . . . . . . . . . 165 7. Protestantismens indlejring i den danske mentalitet i dag . . . . . 167 8. Det postsekulære samfund, livsformerne og det livsholdningsmæssige krydspres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 9. Danskernes forhold til tro, tradition og kirke i kvalitative undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 10. Danskernes forhold til tro, tradition og kirke i kvantitative undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 11. Religionsteoretisk belysning af danskernes religion . . . . . . . . . 207 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217
Kapitel III . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225
Martyria: Kristusvidnesbyrd som den kristne tros forudsætning 1. Optakt: Paulus og Gudrun Vest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 2. Historien: Missionsforståelser i kristendommens historie . . . . . . 229 3. Sekulariseringen som udfordring til mission. . . . . . . . . . . . . . 252 4. Tro og erfaring – at sanse og tale sig til tro. . . . . . . . . . . . . . . 259 5. Pro me, “Kristus i mig” og “vi i Kristus” . . . . . . . . . . . . . . . . 267 6. Nye veje under nye vilkår for mission i Danmark i dag . . . . . . . 273 7. Etisk adfærd og anerkendelse af den religiøst anderledes i mission. 278 8. Missionens terminologi og teologi i dag . . . . . . . . . . . . . . . . 286 9. Kirken på banen – at leve som om Gud er til . . . . . . . . . . . . . 295 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300
Kapitel IV.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307
Diakonia: Omsorgen for det dyrebare menneskeliv 1. Optakt: Korshærschef Bjarne Lenau Henriksen . . . . . . . . . . . . 307 2. Situationen: Organisations- og menighedsdiakoni . . . . . . . . . . 309 3. Terminologien: Diakonia og kirkeligt socialt arbejde . . . . . . . . 317 6
4. Historien: Fra urmenigheden til velfærdssamfundet . . . . . . . . . 323 5. Samspillet: Diakonien og socialpolitikken . . . . . . . . . . . . . . . 331 6. Teologien: Syndernes forladelse mellem gudbilledlighed og Guds Rige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336 7. Kernen i sagen: Diakonal praksis som fokuseret opmærksomhed, bedømmelse af mulighederne og beslutsom handling. . . . . . . . 338 8. Funktionen I: Diakoniens betydning i kirken . . . . . . . . . . . . . 341 9. Funktionen II: Diakoniens betydning i samfundet . . . . . . . . . . 344 10. Fremtiden: Nogen må våge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 349
Kapitel V .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353
Koinonia: Kirkeforståelser og menighedsformer 1. Optakt: Den ‘virkelige’ kirke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353 2. Situationen: Sognemenigheder og mange andre slags menigheder. 355 3. Historien: Kirkeforståelser fra Det Nye Testamente til nutiden . . 373 4. Teologien: Kirkens dimensioner og grundformer. . . . . . . . . . . 387 5. Kirken i samfundet: Termometer eller termostat . . . . . . . . . . . 395 6. Trinitetsteologisk test af kirkeforståelsen . . . . . . . . . . . . . . . . 399 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 402
Kapitel VI . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 407
Kald og indvielse: Præsterne og de frivillige 1. Optakt: Hvad vil det sige at være præst? . . . . . . . . . . . . . . . . 407 2. Situationen: Præsten som odd-size. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 414 3. Historien: Fra kirkeordinansen til årtusindskiftet. . . . . . . . . . . 426 4. Teologien: Kald og tjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 430 5. Søndagskristendom og hverdagsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 436 6. Det almindelige præstedømme – eller den generelle præstemagt. . 440 7. Indvielser i kirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 443 8. Kirkelig ledelse og frivillig ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 448 9. Kald og kompetence: De frivillige og præsterne . . . . . . . . . . . 452 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 460
Registre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
467-490
Figurregister. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 467 Tabelregister. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 469 7
Ekskursregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 470 Billedregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 470 Navneregister. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 471 Emneregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 479 Skriftstedsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 488 Salmeregister (DDS). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 490
8
Forord Denne bogs tale om kristendom og kirke skal forstås inkluderende. Ved kristendommen forstås her alle former for kristendom og ved kirken hele den kristne kirke eller alle de kristne kirker, sådan som de findes i Danmark. Medlemsmæssigt fylder folkekirken mest, men i den kirkelige praksis er det danske samfund blevet mangfoldigt. Derfor må folkekirkemedlemmer fortsat øve sig i at tænke mange slags kristne med, når der tales om kirke og kristendom i Danmark. Det forsøger jeg at gøre i denne bog. Kristendommens og kirkens samfundsmæssige stilling er i fokus. Det gælder uanset, om der arbejdes overvejede empirisk, historisk eller teologisk, og uanset at der også fokuseres på den enkeltes forhold til kristendommen i dagens individualiserede samfund. Når alle i dag er individualister, er det netop et dybt samfundsmæssigt bestemt træk ved vores selvopfattelse! Endelig afgrænses bogen til det danske område. Vil man tale sandt, må man tale konkret. Det prøver jeg i denne bog ved at forholde mig til kristendommen, den enkelte og kirken i det danske samfund. Hverken mere eller mindre. Det mest forældede af lærebogen Praktisk Teologi fra 1995 er indiskutabelt dens første del, som jeg har ansvar for. Derfor arbejder jeg i denne bog med emnerne fra 1995-bogens første del. Substansen i Eberhard Harbsmeiers anden del om bl.a. gudstjeneste, prædiken, kirkelige handlinger og sjælesorg holder sig bedre, selv om der naturligvis også her er foregået en stor udvikling både i den kirkelige praksis og i den forskningsmæssige belysning af praksis. 1995-bogen vil derfor også fremover kunne fås som e-bog. Under arbejdet med bogen har jeg gjort en dyd ud af, at jeg ikke har en fil af teksterne fra den gamle bog ved hånden. Der er derfor tale om en helt ny bog – uden copy-pasting eller blot revision af tekster fra den gamle udgave. At flere kilder, synspunkter og pointer går igen fra 1995-bogen giver sig selv. Hovedstrukturen fra 1995-bogen er bevaret, men med nogle vigtige ændringer, som jeg har introduceret og begrundet i bogens indledningskapitel. Her har jeg også redegjort for, hvordan jeg opfatter praktisk teologi som teologisk fagområde. En del af mine nyere artikler er genbrugt i revideret form. Titler på tekster, som jeg har trukket på i større omfang, optager jeg som regel i litteraturlisten, så de er lette at spore. Jeg har i en bog som denne ikke fundet grund til at bemærke det, hver gang jeg genbruger en argumentation eller et tekststykke i et eller andet 9
Forord
omfang. De regler om selvplagiat, der gælder for akademiske artikler, er umulige at arbejde med i en opsamlende lærebog i et fag, som forfatteren har bidraget til i mere end 40 år. Jeg har sparet på henvisninger til forhold, som hører med til teologisk basisviden og forhold, der let kan slås op på internettet. Ganske ofte bruger jeg et begreb, som jeg først uddyber senere, uden at jeg hver gang tynger teksten med en krydshenvisning. Vil man vide mere, kan man ofte finde frem til det via registrene. Jeg trækker selvfølgelig på den teologiske tradition og ikke mindst på nyere forskning, herunder som sagt min egen. Referencerne sigter dels på kreditering for direkte overtagne synspunkter og henvisning til vigtige kilder, dels på at det skal være let at komme videre, hvor læseren gerne vil grave dybere. Det fører blandt andet til, at jeg henviser ganske ofte til mine egne tidligere bidrag, fordi jeg ved, hvor der her er grundigere redegørelser og flere referencer. Endelig bringer jeg referencer til de bibelske funderinger af de forskellige grundbegreber, dels fordi de historisk stammer fra Bibelen, dels fordi jeg løbende bruger de bibelske tekster som teologisk sparringspartner ved siden af andre (fx Luther og Grundtvig). Samtidig med, at bogen skal kunne fungere som lærebog for fx teologistuderende og håndbog for dem, der søger viden om bogens emner, har den også karakter af en monografi, hvor jeg fremlægger en samlet fremstilling af de informationer, indsigter og synspunkter, emnerne efter min mening kræver. Enkelte steder, fx i nogle af noterne, boksene og ekskurserne, er der også tale om en “afleveringsforretning”, hvor jeg fremlægger oplysninger og synspunkter, som jeg synes skal trykkes et sted, hvor de er let tilgængelige. Jeg selv og mine kolleger, Marlene Ringgaard Lorensen og Anders Holm, har gennem flere år brugt udkast til de enkelte kapitler ved indføringen i praktisk teologi på Københavns Universitet. Det har givet anledning til en vigtig respons fra de to kolleger og via dem fra de studerende. Ph.d.-studerende Karen Marie Leth-Nissen og adjungeret professor Lisbet Christoffersen har læst kritisk korrektur på det samlede manuskript. Min studiekammerat fra Aarhus Universitet, Bent Hylleberg, har, som det fremgår, bidraget som både kilde og sparringspartner til de længere afsnit om frikirkerne. Min klassekammerat fra Rønde Studenterkursus 1966-68, Harald Nielsen, har skrevet oversigten over dansk missions historie i kapitel III, et emne, som flere har savnet dækket i 1995-bogen. En række kolleger har undervejs læst og kommenteret på enkelte afsnit. Flere fagmiljøer har responderet på de relevante kapitler. Ingen nævnt, ingen glemt. Korrekturlæsningen har sognepræst Elisabeth Bøtkjær og ned i de mindste detaljer post. doc. Nete Enggaard hjulpet med. I sidste runde har Anders Holm bidraget 10
Forord
med et stort fagligt, pædagogisk og stilistisk kommenteringsarbejde, som bogen har haft stor gavn af. Dens endelige udformning har jeg alene ansvar for. Lektor Liselotte Malmgart har udarbejdet figuren med folkekirkens historiske struktur, s. 139. Stud.theol. Rasmus Overgaard Nielsen og Ida Kongsbak har hjulpet med registrene. Alle bidragydere skal have hjerteligt tak. Det gælder helt særligt forlagsredaktør Henrik Brandt-Pedersen, der for længst har gjort sig fortjent til den teologiske æresdoktorgrad for sin indsats for dansk teologi. Til sidst en hjertelig tak til Jens Nørregaards og Hal Kochs Mindefond samt Økumenisk Fond, der har givet tilskud til bogens fremstilling. Hans Raun Iversen Hvalsø, februar 2018
Indledning om den praktiske teologi i teologien i dag
Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre (1 Kor 10,23f.).
1. Den praktiske teologi i teologien Den praktiske teologi “udforsker kristendommens praksis- og kommunikationsformer historisk og aktuelt, især gudstjeneste, forkyndelse, kirkelige handlinger, undervisning, sjælesorg og menighedsliv, herunder diakoni og mission”. Sådan beskrives faget ultrakort i studieordningen ved Københavns Universitet fra 2018. Det er afgørende for hverdagen i det praktisk teologiske arbejde og dermed også for denne bogs opbygning, at den praktiske teologi er en integreret del af teologien og dens fagkreds. Forestiller vi os de teologiske fag som led i en hermeneutisk cirkel, hvor alle led påvirker og bidrager til hinanden, kan den praktiske teologi bedst placeres midt i cirklen – som faget i midten. Når Schleiermacher beskriver praktisk teologi som kronen på et træ, hvor de øvrige teologiske fag udgør rod, stamme og grene, er det ikke en korrekt beskrivelse af den måde, praktisk teologi drives på i dag, hvor alle fagområder er udfordrede til at medtænke den praktiske udfoldelse af deres indsigter. Praktisk teologi er dybt afhængigt af de andre teologiske fag, som den hele tiden må hente indsigter og refleksionshorisonter fra, men som den også bidrager selvstændigt til. Men praktisk teologi kan ikke nøjes med at overtage resultater fra de andre teologiske fag. Faget må selv arbejde såvel historisk som systematisk teologisk med sit emneområde “kristendommens praksis- og kommunikationsformer”, samtidig med, at faget bidrager til indsigter i samtidens kristendom gennem inddragelse af empiriske studier, som introduceres i næste kapitel. På den måde får det praktisk teologiske arbejde form af en selvstændig hermeneutisk cirkel inden i teologiens samlede hermeneutiske cirkel, i en konstant vekselvirkning med de øvrige teologiske fag og deres klassiske, hermeneutiske cirkel.
13
Indledning om den praktiske teologi i teologien i dag Figur 1. Den praktiske teologi i den teologiske fagkreds
Figur 1. Den praktiske teologi i den teologiske fagkreds GT
EMPIRISK
DO DO STRATEGISK STRATEGISK
PT PT
HISTORISK HISTORISK
NT NT
SYSTEMATISK ER
KH
Selv om praktisk teologi først i 1989 blev indført som obligatorisk fag1 i den teologiske uddannelse i Danmark, er den langt fra en fremmed fugl i teologiens sammenhæng. Den er kompatibel med de andre teologiske fag – og den er tilmed så ambitiøs, at den både vil arbejde med de gængse teologiske metoder og introducere empiriske studier i teologien. Praktisk teologi samvirker snævert med de øvrige fag, som løbende tager ved lære af hinanden. For at leve op til deres formål må de andre teologiske fag også inddrage praktisk teologiske emner og 1 arbejdsformer. Den nyeste udvikling i bibelsk eksegese, som aktiviteterne under
1. Hvor talen er om praktisk teologi som studie- og forskningsområde, følger jeg den almindelige sprogbrug, hvor teologien har flere fag, der – hvis man vil være meget korrekt – også kan kaldes discipliner. Den sprogbrug er dog heller ikke præcis, for der er mange discipliner inden for hvert af teologiens fag.
14
Indledning om den praktiske teologi i teologien i dag
det københavnske Center for Studiet af Bibelens Brug er et udtryk for, illustrerer denne udvikling på fornem vis. Den praktiske teologis placering i en teologisk studieordning er altid diskutabel. Ideelt set bør praktisk teologi studeres både først i et teologisk studium, så faget kan bidrage til at sætte spørgehorisonten i de andre fag, men også helst til sidst, så faget kan trække på flest mulige indsigter fra de andre fag. Finder man kun plads til at studere praktisk teologi én gang i løbet af et teologisk studium, er det en ret god idé at placere den praktiske teologi midt i uddannelsen. Vigtigt for det praktisk teologiske, og overhovedet for det teologiske studium, er det også, at der indhentes erfaringer fra feltarbejde og/eller praktik, sådan som der er mulighed for det under studiets valgfrie moduler. Indførelsen af en regulær praktikordning, som er en selvfølge i teologisk uddannelse i de allerfleste lande, har det statskirkelige bureaukrati i folkekirken hidtil forhindret i Danmark (jf. Larsen 2014). Sigtet med praktik i studiet (og/eller teologisk relevante studiejobs og frivilligt arbejde) er ikke at binde det teologiske studium op på kun at være en præsteuddannelse, men at give studiet det faglige løft, som et praktisk kendskab til kristne praksisformer kan give. Det teologiske studium kunne organiseres anderledes, end tilfældet er i Danmark i dag, hvor de sproglige redskabsfag danner indgangen til studiet sammen med historiske og systematiske studier. På et principielt plan kan man stille hele det teologiske arbejde op i fire trin, som foreslået af Don S. Browning (1991), der mener, at det teologiske arbejde må falde i følgende fire sekvenser: a. Deskriptiv (eller empirisk) teologi, som har til opgave at studere, forstå og beskrive samtidens religiøse praksis i dybden, især sådan som den formes i kirkelig praksis, så de afgørende teologiske spørgsmål kan stilles herudfra. b. Historisk teologi, som må kaste historisk, herunder eksegetisk, lys over de forhold og udfordringer, som er dukket op i den deskriptive teologi. c. Systematisk teologi, hvor slægtsskabsforbindelser i det kristne tankeunivers og den foreliggende kirkelige praksis søges kortlagt. d. Strategisk praktisk teologi, hvor resultaterne fra de tre foregående led føjes sammen gennem udvikling af kritiske normer og strategier for den kirkelige praksis. De fleste emner, der skal undersøges teologisk, kan med fordel angribes, som Browning foreslår det. Lad os bruge de kirkelige diskussioner om homoseksualitet som eksempel. I første omgang – i den deskriptive del – må man gennemføre en grundig beskrivelse af situationen. Det kan fx ske på grundlag af interviews med involverede personer, fx kirkelige og ikke-kirkelige homoseksuelle og mod15