Perspektiver på Peter Sloterdijk
En antologi
Redaktion: Erik Sporon Fiedler og
Ulrik Houlind Rasmsussen
Eksistensen København 2024
Perspektiver på Peter Sloterdijk
En antologi
Redaktion: Erik Sporon Fiedler og Ulrik Houlind Rasmussen
© Forfatterne og Eksistensen 2024
Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook
ISBN: 978-87-410-0706-9
Omslag: Eksistensen
Foto: Anna Weise/Sz Photo/Ritzau Scanpix
Udgivet med støtte fra Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Eksistensen
Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
Erik Sporon Fiedler og Ulrik Houlind Rasmussen
Luftrummets organisering
På arbejde med Peter Sloterdijk
Lydia Lassen Jørgensen
Den leende filosof
Om Peter Sloterdijks muntre videnskab
Dennis Meyhoff Brink
Filosoffen på den offentlige scene
Om Peter Sloterdijks samtidsinterventioner fra det territoriale imperativ til den planetære ko-immunitet
Erik Sporon Fiedler
At skrive store ting med småt
Peter Sloterdijks figurative stilistik som en filosofipædagogisk formidlingsteknik
Frederik Boris Hylstrup Olsen
Det universelle eksil
Fra monoteisme over globalisering til jordborgerskab
Lilian Munk Rösing
Polyteisme, monoteisme, absenteisme
Sloterdijks religionsteoretiske positioner og refleksioner
Lars Qvortrup
Rødt og gråt
Sloterdijks bidrag til religionsvidenskaben
Hans J. Lundager Jensen
‘Den store tankestreg i naturens bog’
Peter Sloterdijks mystiske antropologi
Ulrik Houlind Rasmussen
Du mußt dein Leben ändern
Er mennesket (for)dømt til altid at måtte øve sig?
Steen Nepper Larsen
Om bidragyderne
23
49
75
99
119
131
155
179
205
223
Forord
Idéen til denne bog stammer fra en mini-konference om Peter Sloterdijk afholdt på Københavns Universitet december 2019 i regi af forskningsgruppen Religion and Modern European Cultures. Forskningsgruppen hørte under Center for Modern European Studies (CEMES) og der skal lyde en stor tak til centret for støtte både til det pågældende arrangement og i særdeleshed i forbindelse med nærværende udgivelse. Ligeledes tak til forskningsgruppens ledere Tine R. Reeh og Catharina Raudvere for at have bakket op om og understøttet aktiviteterne i forskningsgruppen.
En stor tak til forlagsredaktør Henrik Brandt-Pedersen for den store hjælp med bogen og for imødekommenhed og tålmodighed undervejs i processen. Uden hans opbakning var den ikke blevet til noget.
Vi ønsker desuden at takke de anonyme fagfællebedømmere for konstruktiv og givende feedback.
København, Juni 2024
Erik Sporon Fiedler og Ulrik Houlind Rasmussen
Indledning
Erik Sporon Fiedler og Ulrik Houlind Rasmussen
Filosofiens opgave?
I sit storsælgende gennembrudsværk Kritik der zynischen Vernunft (1983) indleder Peter Sloterdijk (f. 1947) bogen med den programmatiske sætning: “I mere end et århundrede har filosofien ligget for døden, men kan ikke dø, fordi dens opgave endnu ikke er opfyldt” (Sloterdijk 1983, 7). Hvad filosofi er, og hvad filosofiens opgave er, er spørgsmål, der løber igennem Sloterdijks forfatterskab, hvor han kontinuerligt udfordrer mere gængse forståelser. Udkommet er en perspektivrig tænkning, der ikke let lader sig afgrænse, og som overskrider de traditionelle forståelser af, hvad filosofi er og kan være. Med denne antologi ønsker vi både at bidrage til at belyse de mange perspektiver i Sloterdijks tænkning, og at give perspektiver på Sloterdijks tænkning.
Formålet med denne antologi er at give en tværfaglig introduktion til Sloterdijks omfattende og perspektivrige forfatterskab, der dels belyser den tematiske spændvidde i hans arbejde, dels formidler hans tænkning på dansk. På trods af Sloterdijks markante position i efterkrigstidens Tysklands idéhistorie – kulturmagasinet Cicero kårede ham i 2019 til den vigtigste nulevende tysktalende intellektuelle, hvis “skånelsesløse formuleringer” og “sproglige afklædninger og tilspidsninger” magasinet hævdede var i stand til både at “ryste og sprænge” samtidens tænkning (Cicero 2019) – er denne antologi den første, samlede dansksprogede introduktion til Peter Sloterdijks tænkning.
Sloterdijks eget arbejde overskrider på egensindig vis de klassiske grænsedragninger mellem universitet og offentlighed, og hans bøger ligger ofte på Tysklands nationale bestsellerlister, ligesom han hyppigt
bidrager til dagspressen med kommentarer og analyser af aktuelle begivenheder. Det er ambitionen med denne antologi at lade perspektiverne i Sloterdijks tænkning åbne sig for både et akademisk publikum og for den kultur- og samfundsinteresserede læser.
På originale måder undersøger Sloterdijk i sine i skrivende stund mere end 50 bøger den moderne vestlige kulturs idehistoriske rødder fra de mesopotamiske højkulturer over middelalderteologiens gudsbilleder til det 20. århundredes avantgarde-bevægelser. Samtidig med denne brede, kulturhistoriske horisont har han blik for og engagerer sig i, hvad der foregår nu og her, hvad enten det er flygtningestrømme, klimakrise, religionsdebatter, den teknologiske udvikling eller det europæiske samarbejde. Sloterdijks samtidsdiagnoser har som oftest en historisk klangbund, ligesom hans historiske analyser gerne kobles til det dagsaktuelle. Forfatterskabet udgør således både en interessant position i en samtidig europæisk intellektuel offentlighed og et spændende bidrag til en filosofisk orienteret idé- og kulturhistorie. Sloterdijk er, som han selv skriver, en ‘ikke længere upolitisk tænker’. Han er en vild tænker, der hverken skyr overdrivelsen eller provokationen, men tværtimod opfatter begge dele som sin filosofis sande drivkraft. I modsætning til den akademiske filosofi, der ifølge Sloterdijk er indrettet på at sige så lidt som muligt, hvis den da ellers helt ekstraordinært skulle ville sige noget som helst, er det den tyske provokatørs grundopfattelse, at filosoffen hellere skal vove at lave fejltrin end at gå med livrem og seler. Allerede tidligt i forfatterskabet stiller Sloterdijk sig kritisk over for den filosofi, der er blevet til institutionaliseret spekulation med henblik på at undgå fejltagelser, og han omtaler polemisk denne tendens i den akademiske filosofi som “en multinational koncern af fejltagelsesundgåelse” (Sloterdijk 1987, 90). Heller ikke de filosofiske festtalers hyppige henvisning til forundringen som filosofiens begyndelsessted imponerer Sloterdijk, der ligefrem mener, at den moderne filosofi er behersket af en forbløffende “forbløffelsesresistens” (Sloterdijk 2011, 7-8).
Et bio- og bibliografisk signalement
Peter Sloterdijk blev født d. 26. juni 1947 i Karlsruhe i det daværende Vesttyskland. Han studerede filosofi, germanistik og historie ved universitetet i München og skrev sit magisterarbejde Strukturalismus als poetische Hermeneutik i 1971. I årene efter udgav han sine første mindre akademiske tekster. Det drejer sig om to artikler “Michel Foucaults strukturale Theorie der Geschichte” i Philosophisches Jahrbuch (1972) og “Die Ökonomie der Sprachspiele – Zur Kritik der linguistischen Gegenstandskonstitutionen” i Neue Ansichten einer künftigen Germanistik (1973). I 1976 promoverede han fra Universität Hamburg med afhandlingen Literatur und Organisation von Lebenserfahrung. Gattungstheorie und Gattungsgeschichte der Autobiographie der Weimarer Republik 1918–1933 vejledt af litteraturprofessor Klaus Briegleb. I de følgende år blev afhandlingen udgivet under titlen Literatur und Lebenserfahrung. Autobiographien der Zwanziger Jahre (1978), og Sloterdijk var medredaktør af antologien In irrer Gesellschaft. Verständigungstexte über Psychotherapie und Psychiatrie (1980). Omkring 19791980 opholdt han sig knapt et halvt år i Bhagwan Shree Rajneeshs ashram i Pune, Indien. Sloterdijk har selv beskrevet denne periode af sit liv som hans eksperimenterende fase (Sloterdijk 2013, 20) og opholdet i Indien fik en varig indflydelse på hans tænkning og temperament som tænker. Han var med sin egen formulering – der klinger bedst på tysk – forandret, men dog ikke blevet inder, verändert, aber nicht verindert (Sloterdijk 2013, 21), ligesom han med opholdet fik blik for det frugtbare i en “østudvidelse af fornuften” (Sloterdijk & Heinrichs 2001, 14). Få år efter hjemkomsten fra Indien, i 1983, bragede Sloterdijk ind på den filosofiske scene med Kritik der zynischen Vernunft, som med et gjorde ham til en af de mest omtalte personer i en ny efterkrigstids generation af tyske filosoffer. Med frækhed, prægnans og tidsåndsgehør dissekerede Sloterdijk sin samtids patologier og deres tilblivelse.
De følgende år levede Sloterdijk overvejende som fri skribent og udgav flere værker. Af andre væsentlige biografiske nøglepunkter var hans afholdelse af den prestigiøse forelæsningsrække Frankfurter Poetikvorlesungen på Johann Wolfgang Goethe-universitetet i Frankfurt
am Main i sommeren 1988, ligesom han i 1993 sammen med kulturhistorikeren Thomas Macho udgav tekstsamlingen Weltrevolution der Seele. Ein Lese- und Arbeitsbuch der Gnosis von der Spätantike bis zur Gegenwart. Interessen i gnosticismens religions- og kulturhistorie blev desuden suppleret af Sloterdijks undersøgelse af menneskers tværkulturelle og transhistoriske måder at vende sig (afvisende) bort fra verden på i bogen Weltfremdheit (1993). I begyndelsen af 1990’erne ophørte Sloterdijks tid som fri skribent, da han i 1992 blev professor i filosofi og medieteori ved kunsthøjskolen Staatlichen Hochschule für Gestaltung i Karlsruhe. I de følgende år udkom det, der af mange anses for at være hans filosofiske hovedværk, nemlig trebindsværket Sphären, bestående af Sphären 1: Blasen (1998), Sphären 2: Globen (1999) og Sphären 3: Schäume (2004) Sfæretrilogien er en kulturhistorisk, rumteoretisk og litterær-filosofisk tour de force, der henover 2.584 sider beskriver menneskets rumdannelser fra de mindste til de største konstruktioner og undersøger menneskets rumlige eksistens fra fosteret i livmoderen til graven og fra kulturhistoriens begyndelse i jæger-samlersamfund til det 3. årtusindes metropoler og rumstationer. Sloterdijk blev i Karlsruhe frem til sin pension, hvor han i perioden fra 2001 til 2015 var rektor. Efter Sfæretrilogien kom emnet religion til at spille en mere eksplicit rolle i Sloterdijks forfatterskab, hvilket tydeligt ses i bøgerne Zorn und Zeit (2006), Gottes Eifer: Vom Kampf der drei Monotheismen (2007), Du mußt dein Leben Ändern: Über Anthropotechnik (2009), Im Schatten des Sinai (2013), Nach Gott (2017) og Den Himmel zum Sprechen Bringen (2020).
I løbet af årene har Sloterdijk haft gæsteprofessorater ved en række universiteter rundt omkring i verden. Senest det et-årige gæsteprofessorat “L’invention de l’Europe par les langues et les cultures” på Collège de France i 2023-2024. At Sloterdijk netop har et gæsteprofessorat på Collège de France vidner desuden om to store temaer i såvel forfatterskabet som i hans liv. Frankrig har altid spillet en vigtig rolle for cykelentusiasten Sloterdijk, der siden begyndelsen af 80’erne har haft sommerhus i Provence og i midten af 80’erne havde længerevarende ophold i Paris. Forbindelsen til Frankrig har gjort, at han er blevet kaldt den mest franske filosof i Tyskland. Frankrig og alle franske ting behandles eksplicit af Sloterdijk i antologien Mein Frankreich (2013), ligesom han reflekterer over arvefjendeforholdet (og overkommelsen
af det) mellem Tyskland og Frankrig i bogen Theorie der Nachkriegszeiten. Bemerkungen zu den deutsch-französischen Beziehungen seit 1945 (2008). Som sidstnævnte værk viser er der – udover det tidligere nævnte østlige islæt i Sloterdijks tænkning – en stærk forankring i og opmærksomhed mod Europa, som kulturelt fællesskab, som politisk enhed og som idé. Dette behandles eksplicit i Falls Europa erwacht (1994) og i den lille pamflet Europa – ein psychopolitisches Experiment (2014). Dermed ikke sagt at Sloterdijks fokus kun er Europa. Hans tænkning har altid indeholdt en planetarisk bevidsthed og en opmærksomhed på miljøet som den store taber i det moderne projekt. Sloterdijks klimafilosofi er kun blevet tydeligere igennem forfatterskabet i sammenhæng med at klimaforandringerne er blevet stadig mere påtrængende. Den økologiske krise og miljøpåvirkningens konsekvenser accentueres og problematiseres allerede i Eurotaoismus (1989), men træder blandt andet markant og utvetydigt frem i det afsluttende udblik i Du mußt dein Leben ändern: Über Antropotechnik (2009) og i flere af teksterne i Was geschah im 20. Jarhhundert (2017), det samme kan siges om et af Sloterdijks seneste værker, pamfletten Die Reue des Prometheus. Von der Gabe des Feuers zur globalen Brandstiftung (2023).
Med tiden aspirerede denne randgestalt, med en flid som få, til Tysklands filosofiske trone, og han vinder både anerkendelse og får siden status som en, der har magtens øre. På samme tid bliver Sloterdijk aldrig helt en del af det filosofiske establishment, men fastholder sin rolle som fri skribent, på trods af institutionelle tilknytninger, tildeling af priser og æresudnævnelser. Uden tvivl har Sloterdijks tilknytning til en kunsthøjskole givet ham en uafhængighed af den akademiske selvcensur og bidraget til at han har kunnet gå sine egne veje og ignorere de mere gængse, akademiske færdselsregler. Sloterdijks “look” med viltert hår – han har, ikke uden et glimt i øjet, beskrevet sig selv som en ufriseret hvalros – og begyndelsesvis klædt som en sannyasin efter meditationsopholdet i Indien understreger, at her er der nyt under solen.
Filosofi som livsform
I det allerede omtalte gennembrudsværk, Kritik der zynischen Vernuft, bemærker Sloterdijk om sin samtid, at den er præget af en forkram-