Rigtige
guder gider ikke psykologi Jens Blendstrup, Mathilde Walter Clark, Peter Hovmand, Lars Husum, Lone Hørslev Ingrid Ank (red.)
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 3
06-09-2013 14:04:23
Rigtige guder gider ikke psykologi Jens Blendstrup, Mathilde Walter Clark, Peter Hovmand, Lars Husum, Lone Hørslev. Ingrid Ank (red.) © Forfatterne og Forlaget Alfa 2013 ISBN 978-87-7115-066-7 Omslag: Lena Maria Rasmussen Sats: Lars Vendelbo Tryk: Aka-print Forsidebillede: Udsnit af Dødehavsrullerne: Spalte ni af de såkaldte ‘Takkesalmer’ skrevet på hebraisk Forlaget Alfa Frederiksberg Allé 10 DK – 1820 Frederiksberg C www.ForlagetAlfa.dk Uddragene fra Bibelen er hentet fra Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992 og gengives med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab. © Det Danske Bibelselskab 1992 Projektet er støttet af Knud Tågholts Fond, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond, Lilli Zingels fond og Statens Kunstråd.
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 4
06-09-2013 14:04:23
Indhold 9 Yogabolden af Lone Hørslev 1. Mosebog kapitel 38 vers 6 til 26
33 Jeftas datter af Lars Husum Dommerbogen kapitel 11 vers 1 til 39
53 Bøddelen af Mathilde Walter Clark Dommerbogen kapitel 19
89 Sværdet af Peter Hovmand Lukasevangeliet kapitel 22 vers 31 til 38
101 Manden der drømte sære ting fra Bibelen af Jens Blendstrup Hoseas’ Bog kapitel 1 vers 2 til og med kapitel 2
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 7
06-09-2013 14:04:23
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 8
06-09-2013 14:04:23
Yogabolden af Lone Hørslev
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 9
06-09-2013 14:04:23
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 10
06-09-2013 14:04:23
Helle stirrede på bolden. Den lignede en slags hoppebold, men var sådan en man bruger til gymnastik. Eller yoga måske, så stirrede hun hen over bolden på overboen, på Mathildes far, mødte hans øjne, forsøgte at afkode hans ansigt, var han vred, fordømmende eller muligvis rasende, han havde sine grunde til at være vred. Men overboens ansigt kastede ikke noget af sig, han stod sådan afventende og mens Helle fik tårer i øjnene. Undskyld. Undskyld, mumlede hun, jeg ved ikke … vil du med ind? Overboen stod med yogabolden foran sig, som om han holdt sig på en stor grå, skinnende mave. Den var ikke faldet sammen, som hvis det havde været en ballon eller en luftmadras for eksempel, men var sådan mere slatten i det og naturligvis fuldstændig ubrugelig. Ubrugelig nu efter barnet, hendes barn, havde været ved at skære i den med en hobbykniv. Helle, sagde han (nu med en antydning af bekymring), du bliver nødt til at tage en snak med ham. Det går ikke, vel. Nej, jeg ved det godt, sagde Helle. Jeg er virkelig ked af det, sagde hun. Han nikkede og idet han lagde hovedet lidt på skrå og sendte sit blik på vandring ind i lejligheden, forbi Helle og ind bagved, ind i det allermest private, derinde hvor barnet var nu, sagde han:
11
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 11
06-09-2013 14:04:23
Men det her med bolden er jo ikke det værste. Han sænkede stemmen. Han sænkede stemmen og samtidig sænkede han bolden og Helle ville ønske han ville gå. Jeg overhørte at han … overboen så direkte på hende, mens han fortsatte, jeg hørte at han forsøgte at lokke de andre børn til at tænde ild til Mathildes gardiner. Nej, sagde hun så, hun sagde, nej, der må du altså have hørt forkert. Han forsøgte at lokke dem med penge, med en tyver, sagde han, overboen. Helle, det gjorde han. Den der turde tænde ild til gardinet, ville han give tyve kroner. Helle tog sig til maven. Det jog gennem hele hendes underliv som en blanding af sidestik og kvalme. Det var barnet der rørte på sig, sparkede hårdt i hendes mellemgulv, hun tog sig til maven og stønnede. Åh nej, sagde hun og det sortnede for hendes øjne, jeg skal lige sidde lidt, hviskede hun og fik bakket sig baglæns og ind i entreen og sat sig. Er alt okay? Overboen stod stadig udenfor og flagrede med sin bold, som om dørtrinnet var en slags grænse, han ikke ville berøre eller overtræde. Hun trak vejret dybt, forsøgte at få styr på sin gråd, sin vejrtrækning, jeg er altså virkelig ked af det her, sagde hun og fangede igen hans øjne derude på trappen. Helt okay, sagde overboen. Tag en god snak med ham, okay.
12
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 12
06-09-2013 14:04:24
Det skal jeg nok, sagde hun og nikkede som en skoleelev, der havde fået lektier for, og så gik han. En god snak. Lektier. Hun holdt sig på sin store, runde mave. Nu var den lille holdt op med at sparke derinde. Bertram?! Hun vendte hovedet og råbte ind i den store lejlighed. Overboen havde efterladt den ødelagte bold derude foran døren, som for med eftertryk at efterlade skylden. Hun sad lidt og tænkte sig om og kikkede på den gennem den halvåbne dør. Hvor mange chancer i livet er det mon, man får? Det tænkte hun blandt andet på. Hvor mange chancer for at blive lykkelig, hvor mange chancer for at gøre børnene lykkelige, at gøre sin PLIGT som menneske, forælder, gøre de her børn til harmoniske mennesker, give dem alt det de har brug for? At sikre dem en lykkelig barndom. Hvor mange, tænkte Helle, er det en? Er det to? Eller syvoghalvfjerds? Og hvor mange chancer havde hun allerede brugt, hun strøg sig med en øm hånd hen over blusen, over det udspilede maveskind. Hun kunne høre Bertram hulke på sit værelse. Bertram?! Hun råbte igen. Hun kunne høre hans gråd som et alt for larmende hør mig, hør mig, hun ville ønske, at han havde været en pige. Det tænker hun indimellem. Hun ville selvfølgelig aldrig sige det højt, men når han gjorde de her ting, når han larmede og svinede og råbte og en pige ville 13
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 13
06-09-2013 14:04:24
aldrig have gjort sådan noget. En pige ville have opført sig ordentligt og aldrig forsøgt at lokke de andre børn med til sådan noget. Barnet hun venter sig er endnu en dreng og om lidt vil hun gå ind og tage den her snak med sin søn. Hun skal bare lige sidde her lidt. Om lidt vil hun gå ind og ikke være vred, så vil hun tage en god snak med ham, et alvorsord, som hun lovede, lade sin hånd løbe ømt hen over ham. Hun skal bare lige sidde her lidt. Ville det have været bedre, hvis Bertram havde haft sin egen far? Men det kan hun lige så godt droppe, Bertrams far er ingen steder henne. Eller jo, hun læser jo om ham i avisen, når han udstiller sine papirsklip og groteske skulpturer rundt omkring. Han sætter pengene ind på hendes konto. Men hun aner ikke, hvor han er i verden. Da hun fandt ud af hun ventede Bertram, tog hun sin cykel og kørte ind til Byens Kro, hvor hun fandt ham fordrukken og slap. Hev ham med ud på fortovet, hvor han missede med øjnene og der gik lidt tid før han rigtigt forstod, hvad hun sagde. Jeg er gravid, nærmest råbte hun ind i hans ansigt. Han stod lidt og svajede. Han havde stadig sit arbejdstøj på, han måtte være kommet direkte derind fra atelieret. Så greb han til sin lomme, og ligesom i trance tog han sin pung frem og lagde 500 kroner i hendes hånd. Så kort op på hende og stak så pungen tilbage i lommen, drejede rundt og gik ind på baren igen. Hun 14
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 14
06-09-2013 14:04:24
stirrede efter ham. Og vidste vel allerede dengang, at han ligeså godt kunne være død. At nu var det eventyr slut. Slut, prut, finale og hvad så? Helle var alene med sit barn. Alene med bleer og amning, bananmos og søvnløshed, alene med gråd og med sin sorg over at være alene. Hun rejste sig besværet og samlede yogabolden op fra deres dørmåtte. Lukkede døren forsigtigt og nu ville hun gå ind og få talt et par alvorsord med Bertram. Få ham til at forstå at der bare er ting man ikke GØR, og hun støttede den store grå bold ind mod den næsten lige så store mave og gik ind efter lyden af Bertrams snøften. Som en fødende kvinde må omfavne sine veer, måtte Helle omfavne sin ensomhed. Hun kiggede på babyen når han sov, og så græd hun af lettelse fordi han endelig holdt mund, og hun græd fordi hendes liv var blevet så uvirkeligt og håbløst. Lydene omkring hende i den lille lejlighed ude i Vanløse var dumpe og helt uden klang, farverne matte og halsen helt tør, og hver dag bad hun til Gud, om at nogen skulle komme og hjælpe hende. Gøre noget. Hun kunne ikke lade være med at tænke på at det et eller andet sted var uretfærdigt. Hvorfor er der ingen, der hjælper mig, tænkte hun, NOGEN må gøre noget, tænkte hun mat og vuggede og vuggede og
15
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 15
06-09-2013 14:04:24
vuggede. Og mens hun selvfølgelig godt vidste, at den her, den hang på hende. Så da Poul Erik reagerede på Helles annonce, følte hun sig ramt af et mirakel. Hendes eget ufattelige mirakel. Det var dengang Bertram ikke ville spise og ikke ville i børnehave og Helle ikke orkede at tvinge ham. Og hvis de alligevel spiste, spiste de noget fra 7eleven. Dengang de så en masse fjernsyn. Dengang hun fik en form for lindring af at RÅBE og rase, så råbte hun. Så slog han tallerkner i stykker, UMULIGE UNGE, så slog hun ham, og bagefter græd hun og undskyldte og tog ham helt tæt ind til sig, vuggede ham. Sådan var de indimellem tæt. Så aede hun ham fortvivlet på hovedet, på den røde kind og undskyldte og græd og han pressede sin næse helt ind mod hendes hals og snusede grådigt til hendes hår og hendes hud. Og nu skal det heller ikke lyde som om Helle slog Bertram hele tiden og så igen! Det gjorde hun ikke, men indimellem. Indimellem slog det klik, desværre må man sige, men så var det Poul Erik var kommet. Og Poul Erik var 65 og kunne for så vidt have været hendes far, men Helle var ligeglad med det. Poul Erik var en mand der tog sig af hende. Af hende, tog hende i sine arme, vuggede hende og kyssede hendes ører, aede hende kærligt på ryggen. En mand der fortalte hende at alt nu skulle blive bedre, alt skulle nok blive bedre. En mand der åbnede sin dør (til en lejlighed der var tre 16
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 16
06-09-2013 14:04:24
gange så stor som den de havde) og lod hende og barnet flytte ind. Sagde at han aldrig ville forlade hende, en mand der gerne tog tidligt fri fra arbejde og forkælede hende og barnet med pandekager. En mand der legede med hendes barn. Læste for barnet. En mand som stak sin pik op i hende og fortalte hende, at nu var de endelig kommet hjem. En mand der fik hende til at tro hun havde fået en chance mere her i livet, en chance for at gøre alting godt denne gang, at gøre alting meget bedre denne gang. Manden hed Poul Erik, og sammen lagde de planer for fremtiden. Hun kunne slet ikke fatte, at HUN skulle være så heldig. De lagde planer. De talte om børn. Om gyngestativer og bryllup på en strand, de talte om at skabe deres egen historie. Han sagde, jeg vil blive hundrede år sammen med dig. Og når jeg dør skal du give mig en rigtig fin begravelse. Hun sagde, vi to skal begraves hånd i hånd. Han sagde, jeg troede aldrig jeg skulle blive så lykkelig. Hun sagde, jeg kan kun være lykkelig med dig. Og i begyndelsen var hendes vilje alene styret af forelskelsens lys. Et nyt og vidunderligt lys og Helle forsøgte ikke at lægge for meget i det, når lyset kaldte barnet idiot. Kaldte hende idiot og Helle kom op og stå igen og støttede sig lidt til stolens ryglæn. Hun var blevet så stor og besværet af maven. Stod et øjeblik og faldt i staver over de russiske ikoner på væggen, som 17
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 17
06-09-2013 14:04:24
Poul Erik vist nok havde købt engang på en ferie med sin kone. Sin første kone; Poul Erik er enkemand og nu hænger de her i ateistens hjem som en form for ironisk kommentar, men til hvad? Jomfru Maria med de foldede hænder, hendes blik der svæver opad, der er noget meget hengivent i det blik, næsten seksuelt, i hvert fald henført. Forleden kom en ung mand hen til Helle på Vesterbrogade, han sagde, jesus elsker dig, og hun kunne mærke at hun gerne ville tro han havde ret. Manden talte med stærk amerikansk accent og gik langsomt, fordi Helle gik langsomt, fulgte med i samme tempo som hende. Fulgte efter hende med sit frelste smil og sit frelste, kristne budskab, og sådan gik de længe, før Helle fik rystet ham af sig. Jeg er ikke interesseret, sagde hun koldt. Men det var ikke helt rigtigt, for hun VILLE gerne tro – tro på at det som hun gør er okay. At hun er okay. Ligegyldigt hvad Poul Erik siger til hende, tro på hun ikke er så hjernedød og sløv som han siger. Tro at vi alle kan blive tilgivet for vores synder. Tilgivet selv når hun gør noget selvisk og dumt, tilgivet at hun indimellem ikke kan styre sig, styre sin vrede, at hun indimellem kommer til at slå sit barn. Alt det hun godt ved er forkert og som hun gør alligevel, uden rigtig at vide hvorfor. Er det ikke sådan, det er? At det handler om 18
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 18
06-09-2013 14:04:24
tilgivelse og tro. I Det nye testamente i hvert fald, den gammeltestamentlige Gud (som er det Helle bedst kan huske fra kristendom i skolen, Abraham og Isak, Moses og græshopperne) ville nok have kappet hovedet af Helle for længst. Tusinder af mænd falder døde om for mindre, alle ved jo hvorfor Onan døde. Til skræk og advarsel, syndfloden, Sodoma og saltstøtte, fordrivelsen fra paradisets have. Som prinsessen fra eventyret om Klodshans, duer ikke, væk, en koket viften med hånden og så videre. Helles Gud vifter med en yogabold. Med en ødelagt yogabold, med et umuligt og genstridigt barn. Vifter og vifter fordi hun er så DUM og så liderlig og fuld af længsel og fordi hun lukker øjnene, når HAN straffer barnet for ikke at være hans eget. Når han råber efter Bertram og ydmyger ham eller ydmyger hende, er det så en slags straf hun må tage? Hun lukker øjnene og trækker vejret dybt. I hvert fald tog hun fejl af Poul Erik. Troede han var et lys i mørket, men så var lyset slet ikke noget særlig godt lys alligevel, men noget helt andet. Lyset som er en helt almindelig mand, der hedder Poul Erik og Helle bukker sig besværet og samler et krøllet stykke tøj op fra gulvet. Det må være faldet ud, da hun flyttede kurven med vasketøj. Hun gik ind i deres stue og smed blusen i den ene af bunkerne på bordet. En ambulance kørte larmende forbi udenfor, nu stoppede den. Hun gik hen til vinduet, men kunne ikke se den holde nogen steder dernede. 19
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 19
06-09-2013 14:04:24
I det samme gik døren op ovre på den anden side, og en mand trådte ud på fortovet sammen med sin kæreste, hun har set dem så tit; han har fedtet tilbagestrøget hår og pigen er lille og tynd. Hun havde et turkisblåt joggingsæt på og han holdt døren for hende og Helle havde aldrig set dem røre ved hinanden, alligevel er hun ikke i tvivl om at de er et par. Pigen så på manden og grinede, der er noget junkieagtigt over de to. To tabere, men i det mindste har de hinanden, tænkte Helle og så begyndte tårerne igen. De gik ned ad gaden mod stationen og da Helle var barn, var det vist sådan noget hun forestillede sig; at hun skulle finde en mand at følges med, som passede til hende som et stik i et spil kort passer sammen. Nu ventede hun Poul Eriks barn i sin mave, fordi hun troede det kunne være en slags løsning. En løsning på rastløsheden, uroen, og fordi også HUN gerne ville sikres, passes på, holdes af. Ikke flagre i vinden som en plasticpose. Men også fordi hun gerne ville have en far til sine børn. Hun fik ham uden list, uden listighed, dristighed, men fordi hun ville gøre alt for at få sammenhæng, få lov at gøre alting bedre, at gøre SIN PLIGT som forælder, som menneske, hun VILLE virkelig gøre sit bedste. Chance nummer to! Som gjorde det muligt endelig at gøre det rigtige; gøre det bedste for sig selv, sit afkom, sine gener i et helt nyt barn, men så spænder virkeligheden alligevel ben, som nu forleden dag nede 20
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 20
06-09-2013 14:04:24
i byen: Poul Erik skulle lige ind til Flügger og hente noget fugemasse. Bertram ville gerne med ind, men Poul Erik havde parkeret bilen ved kantstenen og uden at vende sig og se på dem sagt, jeg smutter bare derind, det tager kun to minutter, maks. Okay, sagde Helle og i det samme Poul Erik var ude af syne, skulle Bertram lige pludselig tisse. Hun så alvorligt på ham. Meget? Meget, meget, meget, råbte Bertram og så havde hun løsnet deres seler og med en følelse af at stikke af fra noget, havde hun hevet ham ud af bilen og trukket ham med ind på en bodega. RIGTIGE MÆND DRIKKER ØL FØR KLOKKEN 12 stod der på et A4ark i vinduet og INDTIL 12 SÆT KUN 30 KR og to mænd drejede hovedet i en tåge af røg, da de kom ind og spurgte efter wc’et. Da de kom ud igen var bilen forsvundet. Busserne nede på vejen havde flag på, hun havde ingen anelse om hvorfor. Sikkert en af de kongeliges fødselsdag og hun tørrede hurtigt øjnene og vendte ryggen til vinduet og gik gennem stuen, krydsede entreen og skubbede forsigtigt til døren til Bertrams værelse. Dynen bevægede sig oppe i køjesengen, og hun kunne høre ham grynte derinde. Hun gik hen til sengen og aede forsigtigt hans ryg uden på den lyseblå dyne. Lille skat, sagde hun, mors lille skat, er du okay? Han snøftede. Hvad ER det nu for noget du har gjort. 21
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 21
06-09-2013 14:04:24
De stod lidt rådvilde og gloede. Er han kørt, spurgte Bertram omsider. Han så op på hende med et åbent ansigt. Og måske var det på grund af den her snert af foragt i hans stemme, en mislyd af misbilligelse, mistro, er han virkelig bare kørt, som ramte hende på et ømt punkt, at hun blev så tosset og uden at tænke sig om, nev hun ham hårdt i armen og hvæsede, se nu er han kørt, det var også fordi du skulle tisse. Fordi DU skulle være på tværs IGEN og Bertram havde vendt hovedet bort og knebet læberne sammen og uden at sige mere, var hun bare begyndt at gå hjemad. Var marcheret bort fra sin dreng med sin store mave og uden at se sig tilbage, hun var rasende. Rasende på Poul Erik, der udsatte dem for det her, men mest af alt var hun rasende på Bertram. Blev så rasende og fortvivlet over at han ikke bare kunne indordne sig og SE NU. Det var alt sammen hans skyld og da de kom hjem stod Poul Erik med hænderne i siden og gloede bebrejdende på dem. Hvorfor var de bare gået? Hvorfor var de ikke blevet i bilen, som de havde aftalt? Og den lille var begyndt at sparke voldsomt og Helle havde sidesting og måtte sætte sig ned og Poul Erik havde kaldt Bertram for en idiot. Din lille idiot, du tror alting handler om dig, og Helle havde oplevet resten af aftenen som gennem en tåge af smerte. Poul Erik sagde ligeud, at han ikke kunne lide hendes dreng. Barnet der ikke var hans og han er bare ikke særlig charmerende, sagde Poul Erik. Et ret ulideligt barn på mange punkter. Og selvoptaget, har du tænkt 22
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 22
06-09-2013 14:04:24
på det, et selvoptaget barn, en narcissist sagde Poul Erik og sukkede. De andre børn kan heller ikke lide ham, har du tænkt på det, sagde han og så på hende, som den der ved bedst, som manden der kan gennemskue alt. Du må sætte grænser, sagde Poul Erik og sukkede. Hvis du ikke sætter grænser, vil han blive endnu mere ulidelig og du skal ikke lade ham te sig, som han har lyst til. Nej, sagde Helle. Selvfølgelig ikke. Han spiller jo bare skuespil for at få opmærksomhed. Du må fortælle ham hvem der bestemmer, sagde Poul Erik. Det kan ikke være rigtigt at det er ham der skal sætte dagsordnen her, sagde Poul Erik, vi andre skal også kunne være her. Selvfølgelig sagde Helle, selvfølgelig. Så sagde Poul Erik dit fjols. Idiot! sagde Poul Erik. Er du for dum til at gå ned med affaldsposen, eller skal jeg også hjælpe dig med det, sagde Poul Erik til Bertram og tror du så du kan finde ud af at dække bord, hva, sagde han. Kostede drengen rundt og gav ordrer og ændrede i sine ordrer og satte sig ned og spiste is foran drengen, der ikke måtte få noget, fordi han ikke kunne opføre sig ordentligt. For når Bertram dækkede bord, lå alting nemlig forkert. Knive og gafler var byttet rundt og tallerknerne stod på den helt forkerte måde og ingenting kunne han finde ud af. Hvorfor står tallerknerne sådan? Du kan vel tænke dig til at de ikke skal 23
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 23
06-09-2013 14:04:24
stå sådan. Har din mor ikke lært dig hvordan man gør? Havde du forestillet dig at vi skulle drikke af de glas der? Og efterhånden blev Helle også ærgerlig, hvorfor kunne han ikke bare indordne sig. Hvis bare han ville opføre sig ordentligt. Ikke fylde så meget, ikke være så besværlig og krævende og med vilje gøre alting forkert. Så kunne hun godt tage sig selv i at fantasere om, at Bertrams far ville komme og tage ham med sig. Nogle gange. I sine mest hemmelige tanker forestillede hun sig hvordan det ville være kun at have det barn, hun nu bar i sin krop og hvor godt det kunne være at starte forfra med det hele, kun at have den ene. Ikke slæbe rundt på sin fortid på den larmende måde, som var Bertram. Det narcissistiske og larmende barn. Hun fantaserede om måder at få fjernet byrden og skammen og få det hele taget bort og væk fra hende og det forplantede sig til hendes natlige drømme. Som nu forleden hvor hun drømte hun sorterede vasketøj. Bunkerne var uendelige, hun foldede og foldede – men pludselig sad Bertrams far lige midt i vasketøjskurven. Hun stivnede og stirrede på ham. Han var ældre, nærmest gammel, og lignede en mand, som havde været ude i al for meget solskin. Bertram sad oppe på hendes skulder. Bertram var en slags abe, der havde snoet sine lange tynde arme rundt og omkring hendes hals. Sådan hang han på hende, men i det samme han så faderen, slap han sit behårede greb. Og som Pippis negerkongefar rakte Bertrams far bare 24
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 24
06-09-2013 14:04:24
armene ud og tog imod det barn, han engang for længe siden havde forladt. Tog imod ham og på magisk vis blev vasketøjskurven til et skib og skibet sejlede bort og vips tog det alle besværlighederne med og væk fra hende. Bertram, lille skat, se nu på mig. Du bliver nødt til at tale med mig om det her. Han mumlede noget under dynen. Hvad? sagde Helle. Hvad, hvad, hvad, TAL så jeg kan høre dig, Bertram! Hun hev i den lyseblå dyne. Da Bertram kom ned for lidt siden var han drivvåd over det hele. Hvad er der sket, spurgte Helle forbavset, da han sjoskede ind og begyndte at smide sit våde tøj fra sig på gulvet. Vi har bare leget med vand, sagde han hurtigt og skyndte sig ind på sit værelse. Leget med vand, det var vinter, hun skulle lige til at gå efter sin søn, da det ringede på døren og Mathildes far stod der og struttede med bolden. Han så strengt på hende, viste hende bolden, talte forholdsvist roligt og bevægede bolden lidt op og ned mens han talte, vand over det hele, drille de andre, skære i bordet (noget med erstatning?), skære i bolden, ild i gardinet, forsøge at lokke, ordene havde fået tårerne op i Helles øjne. Undskyld, stammede hun, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg er virkelig ked af det, vil du ikke med indenfor …? 25
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 25
06-09-2013 14:04:24
Men overboen ville ikke med indenfor og nu stod Helle med hånden på sin søns blå dyne og kunne mærke hvordan raseriet igen vældede op i hende. Hun forsøgte at hive dynen af drengen, men han holdt fast i betrækket, holdt dynen hårdt fast over sit hoved. Hun ruskede i dynen. Hvad er det du har gjort ved den bold? Skal jeg sige dig hvad du har gjort?. Der kom ikke noget svar derindefra. Du har ødelagt den, Bertram. Hvorfor skal du ALTID ødelægge alting? Han holdt fast. Hun ruskede i dynen. Hvorfor skal du altid være så umulig, ødelægge alting, hvorfor kan du ikke bare opføre dig ordentligt? råbte hun og hev nu så meget i dynen, at den lille dreng endelig kom til syne. Han slap sit tag og satte sig op og så på Helle. Han var næsten nøgen og hans ansigt var hævet af gråd. Han lagde nakken tilbage og hele hans krop rystede, han græd, munden let åben, skælvende, der løb snot ned i munden på ham, undskyld, mor, undskyld, sagde Bertram og den lille krop skælvede af gråden. Han rakte hånden frem med den blanke tyver i. Her mor, undskyld, græd Bertram, du må ikke sige noget til Poul Erik. Jeg vil da ikke have dine penge, råbte hun og tog tyveren og kastede den på gulvet med et klonk. Barnet så efter mønten og hvorfor gør du det? råbte hun. 26
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 26
06-09-2013 14:04:24
Hvad tænker du på, hvad fanden foregår der oppe i dit hoved? Jeg ved det ikke mor, undskyld græd Bertram og rakte ud efter Helle, undskyld mor, efter moderens hals, men da hans hænder fik fat, bøjede hun sit hoved med en pludselig bevægelse og med al sin kraft fik hun revet sig løs, tog fat i hans arme og rev ham væk og da hendes flade hånd ramte hans ansigt med et klask, slukkede den sidste rest af lys, som Poul Erik havde tændt i Helles sind. Hun tænkte, gid jeg kunne være snarrådig. Hun tænkte, gid jeg kunne give nogen skylden.
27
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 27
06-09-2013 14:04:24
1. Mosebog kapitel 38 vers 6 til 26 Juda tog en kone til sin førstefødte søn Er; hun hed Tamar. Men Er, Judas førstefødte søn, vakte Herrens mishag, så Herren lod ham dø. Så sagde Juda til Onan: »Gå ind til din brors kone, og udfør din svogerpligt, så du kan skaffe din bror afkom.« Men Onan vidste, at det afkom ikke ville blive regnet for hans, så hver gang han gik ind til sin brors kone, lod han sin sæd gå til spilde på jorden for ikke at skaffe sin bror afkom. Det, han gjorde, var ondt i Herrens øjne, så Herren lod også ham dø. Da sagde Juda til sin svigerdatter Tamar: »Nu må du sidde enke i din fars hus, til min søn Shela bliver voksen.« Han var bange for, at også Shela skulle dø ligesom brødrene. Så tog Tamar hjem og boede i sin fars hus. Lang tid efter døde Judas kone, Shuas datter. Da Juda var kommet over hendes død, tog han sammen med sin ven Hira fra Adullam til fåreklipning i Timna. Nu fik Tamar at vide, at hendes svigerfar var draget op til fåreklipning i Timna. Hun tog sine enkeklæder af og dækkede sit ansigt med et slør, så hun var tilhyllet. Så satte hun sig ved indgangen til Enajim på vejen til Timna. For hun vidste, at Shela nu var voksen, og alligevel var hun ikke blevet gift med ham. Da Juda så hende, troede han, at hun var skøge, fordi hun havde tildækket sit ansigt. Han gik hen til hende ved vejen og sagde: »Lad mig gå ind til dig.« Han vidste jo ikke, at 28
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 28
06-09-2013 14:04:24
det var hans svigerdatter. Hun sagde: »Hvad vil du give for at gå ind til mig?« Han svarede: »Jeg skal sende dig et gedekid fra hjorden.« Hun sagde: »Giv mig et pant, som jeg kan have, indtil du sender det.« Han spurgte: »Hvad skal jeg give dig i pant?« Hun svarede: »Din seglring med snoren, og den stav du har i hånden!« Og det gav han hende. Så gik han ind til hende, og hun blev gravid. Da hun var kommet hjem, tog hun sløret af og tog igen enkeklæder på. Juda sendte sin ven fra Adullam af sted med gedekiddet for at få pantet tilbage fra kvinden, men han kunne ikke finde hende. Han spurgte mændene på stedet: »Hvor er den helligskøge fra Enajim, der sad ved vejen?« De svarede: »Der har ikke været nogen helligskøge her.« Så gik han tilbage til Juda og sagde: »Jeg kunne ikke finde hende, og mændene på stedet sagde, at der ikke havde været nogen helligskøge dér.« Juda sagde: »Lad hende bare beholde pantet, så vi ikke bliver til spot. Nu har jeg sendt det kid, men du kunne altså ikke finde hende.« Omkring tre måneder senere fik Juda besked om, at hans svigerdatter Tamar havde bedrevet hor, og at hun også var blevet gravid af det. Da sagde han: »Før hende ud, hun skal brændes!« Da hun blev ført ud, sendte hun bud til sin svigerfar med den besked: »Det er den mand, der ejer disse ting, der har gjort mig gravid. Se nu nøje efter! Hvem ejer denne seglring med snoren og denne stav?« Da Juda genkendte det, sagde han: 29
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 29
06-09-2013 14:04:24
»Hun har retten på sin side; for jeg gav hende ikke til min søn Shela.« Siden lå han ikke med hende.
30
Rigtige guder gider ikke INDHOLDIA.indd 30
06-09-2013 14:04:24
Blendstrup Hovmand Husum Hørslev
– Jens Blendstrup
Walter Clark
RIGTIGE guder gider ikke psykologi
Karen råber inde fra stuen … – Du lød som en ældgammel mand, Mike. – Vel gjorde jeg ej. – Jo, du lød som en, der havde 18 geder og aldrig havde set et parabolfjernsyn.
Rigtige guder gider ikke psykologi er fem danske forfatteres moderne
fortolkninger af nogle af de mere ukendte bibelfortællinger, heriblandt historien om Tamar, der lokker sin svigerfar til at gøre hende gravid.
Guder Gider ikke Psyko
Eller historien om Hoseas, der af Gud bliver påbudt at gifte sig med en horkvinde og få tre børn. Eller historien om Jesus, der ved han skal tages til fange og derfor beder disciplene om at skaffe to sværd. Fortid og nutid vikler sig ind og ud af hinanden. Fortællinger bliver til.
ALFA
ALFA
RIGTIGE
logi
Jens Blendstrup Mathilde Walter Clark Peter Hovmand Lars Husum Lone Hørslev
Herre, det har taget mig lang tid at finde en så dygtig kok. Hun laver Mispas bedste brød … Måske kunne Herren overveje at skåne en som hende, der giver andre så meget glæde?
ALFA
– Lars Husum