Samtalerum

Giv mig ord til mit liv.

Jeg mangler svar.

Og jeg mangler spørgsmål.

Helle S. Søtrup

SamtaleRum - eksistenssamtaler for voksne i folkekirken Af Camilla Funch og Karen Ringsmose

EKSISTENSEN

SamtaleRum Af Camilla Funch og Karen Ringsmose Š Eksistensen og forfatterne 2018 1. udgave, 1. oplag ISBN 978 87 410 0532 4 Grafisk tilrettelÌggelse og figurer: Claus Nielsen Tryk: Aka www.eksistensen.dk

Indhold Det hele begynder med en undren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Eksistenssamtalen i folkekirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Fire rum i samtalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Læsevejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad er en god samtale? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De fire samtalerum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vejen omkring den lille og den store fortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Det gode spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Facilitatorrollen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13 14 19 29 36 37

Værktøjskassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At gøre reklame for eksistenssamtalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Velkommen og på gensyn! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bevægelsen gennem samtalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spilleregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørgeteknikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

41 42 44 48 50 51

Sæt igang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10 oplæg til eksistenssamtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Død . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kærlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

53 55 57 61 64 67

Frihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ensomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

70 73 76 79 82 85

Byggesten – 10 øvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvelse 1 : Spørgsmålsstorm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvelse 2: Spørg & svar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvelse 3: Tag temperaturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvelse 4: Hvad tænker du? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvelse 5: Stilleskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvelse 6: Ordkløveren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvelse 7: Ting & tanke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvelse 8: Marsmanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvelse 9 og 10: Verbal billedtegning og croquis­dukke-tableau . . . . . .

87 89 89 90 91 92 92 93 93 94

Prædikenen – en ekskurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112

Det hele begynder med en undren For år tilbage gik vi rundt, først hver for sig og siden sammen, og undrede os over, hvorfor vores egen generation er så kirkefremmed. En generation, der ifølge forskning ønsker, at folkekirken er der, hvis de skulle få brug for den, men som kun bruger den ved lejligheder, der oftest har med familiens overgangsritualer at gøre1. Til trods for at mange er eksistentielt søgende, vender de sig ikke mod folkekirken med deres etiske eller eksistentielle spørgsmål.

Historisk set havde folkekirken før 1960 en naturlig autoritet i eksistensspørgsmål. Folkekirken nåede ud til flere mennesker, fordi den dengang nød en højere grad af både formel og reel tilslutning men religionskritikken og den øgede sekularisering op gennem 60-70-80’erne førte i befolkningen til en mindsket relation til folkekirken, og med den gik et eksistentielt sprog og rum tabt. I det traditionstab og den berøringsangst over for åndelige og eksistentielle emner, som blev konsekvensen for de generationer, der voksede op herefter, ligger en opgave for os som folkekirke. Og tiden synes nu på mange måder moden til at genoptage den eksistentielle samtale i folkekirkeligt regi, omend i nye former, hvilket vi med denne bog ønsker at bidrage til.

Som et led i researchen til bogen har vi inviteret kirkefremmede med i kirke udvalgte søndage og interviewet dem efterfølgende om deres møde med folkekirken. Vi har interviewet en professor i dialogisk praksis og en professor i idéhistorie samt en række sognepræster rundt omkring i landet om kirkens udfordrende møde med dens samtid. Løbende og uformelt har vi spurgt vores generation i form af venner og bekendte, hvorfor folkekirken er dem så fjern. Hvorfor indgår den ikke i deres eksistentielle søgen? Hvad ville kunne få dem til at bruge kirken mere?

1

For studier af danskernes brug af folkekirken henviser vi til Gundelach, 2011, Bidstrup, 2012 og https://teol.ku.dk/ cfk/dokumenter/Rapport__Hvad_forventer_folket__2.udg._okt_2015.pdf.

7

De svar, vi har fået, rammer ind i en række samfundstendenser, som nyligt er beskrevet af blandt andre sognepræst Birgitte Kragh Engholm i bogen Den fremtidsgodkendte folkekirke fra 2016.

Tendenserne vidner om, at mennesker mellem 25 og 50 år vil: • Inddrages og være medskabende.

• Det, de deltager i, skal give mening for dem.

• Betingelsen for, at den store fortælling, som kristendommen er, giver mening for dem, er, at den taler ind i deres lille fortælling.

• De foretrækker at søge mening i fællesskab med andre.

Bogen her er et forsøg på at adressere den stigende interesse for og måske endda længsel efter den gode samtale om eksistentielle spørgsmål. En samtale, der tager de ovennævnte tendenser alvorligt. I teori og praksis kommer bogen med bud på, hvordan vi som folkekirke kan imødekomme menneskers interesse for eksistentielle spørgsmål i en samtale, der er afstemt i forhold til folkekirkens arv og samtaletraditioner såvel som dens forpligtelse – som folkets kirke – på det senmoderne menneske.

Eksistenssamtalen i folkekirken - Hvorfor? Om hvad? Og med hvem?

Bogen, du sidder med, er en pædagogisk teologisk håndbog. Dens sigte er, i teori og praksis at bringe samtalen om eksistentielle spørgsmål i spil som et muligt møde mellem folk og kirke. Med greb fra blandt andet pædagogikken og praktisk filosofi kommer bogen med bud på, hvordan man i en folkekirkelig sammenhæng kan facilitere en eksistenssamtale i grupper på omkring 6-12 deltagere, eller flere, hvis formål det er at spørge og tale sig ind på væsentlige fænomener. Fænomener som vi lever af og på men ofte tager for givet, og hvis betydning vi derfor ofte mener at kende til bunds.

Interessante spørgsmål kunne være: Hvad er kærlighed? Hvad er frihed?

Hvad er lykke?

Målgruppen for eksistenssamtalen er den kirkefremmede mellem 25 og 50 år, som har interesse for livets store spørgsmål, men som normalt 8

ikke vender dem i kirkeligt regi. De greb, vi formidler i bogen, begrænser sig naturligvis ikke til mødet med denne målgruppe. De kan med fordel betragtes som mere generelle greb i folkekirkens samtaler og møde med det senmoderne menneske, hvilket bogens ekskurs om prædikenen blandt andet vidner om. Ønsker du som præst, anden kirkelig ansat eller måske frivillig i folkekirken at bringe kristendommen i spil i en ligeværdig samtale med mangfoldige perspektiver på væsentlige fænomener? Mener og tror du på, at kristendommens gyldighed blandt andet ligger i dens åbenhed, og at folkekirkens opgave derfor er at puste liv i eksistensspørgsmål gennem en fælles undren? Så er eksistenssamtalen et oplagt greb for dig.

Bogens fire kapitler lægger i teori og praksis op til en eksistenssamtale, der øver dig og deltagerne i at formulere gode spørgsmål og sammen finde bud på meningsfulde svar. En samtale, hvor undren sikrer en åbenhed, der holder betydningen af de ord og begreber, deltagerne knytter til grundlæggende livsfænomener i bevægelse, elastiske og levende. En samtale, hvor deltagerne tænker med og tænker videre, også efter de har forladt kirken.

Og hvor de får sprog for noget, som de måske ikke havde sprog for før.

Som sådan er eksistenssamtalen et bud på en kirkelig samtaleform, der gør deltagerne klogere på livet og måske tilmed en smule bedre til at leve det i overensstemmelse med det, de dybest set tænker, mener og tror på.

Fire rum i samtalen Eksistenssamtalen tager hver gang udgangspunkt i et spørgsmål, der angår et eksistentielt fænomen, eksempelvis “Hvad er i grunden kærlighed?” eller “Hvad er i grunden frihed?” Samtalen er opbygget i fire rum eller faser, som overordnet tilgodeser fire forskellige måder at tale sammen om det udvalgte fænomen på.

I RUM 1 sporer deltagerne sig ind på fænomenet via en erfaring, de har gjort sig, som de synes, fortæller noget om dagens fænomen. En erfaring, vi kalder en lille fortælling.

I RUM 2 undersøger deltagerne en udvalgt lille fortælling med særligt blik for, hvordan dagens fænomen kommer til udtryk i netop denne fortælling, 9

og hvad fortælleren i fortællingen synes at tage for givet i relation til dagens fænomen. Hvilke forforståelser er på spil?

I RUM 3 lader deltagerne samtalen udfordre af store fortællinger, eksempelvis filosofi, teologi eller æstetiske udtryk, såsom musik, billedkunst, film og skønlitteratur.

I RUM 4 drøfter deltagerne, hvad samtalen i praksis betyder for det liv, deltagerne hver især lever. Her bliver de tillige opmærksomme på, om samtalen afføder nye spørgsmål.

I praksis er eksistenssamtalen altså en måde, hvorpå deltagerne bliver bevidste om og får sprog for fænomener med central betydning for det liv, de lever.

Du kan eksperimentere med rummene alt efter rammer, antal deltagere og tid til rådighed. Undervejs sikrer dyder som langsomhed, lytten og specifikke spørgemåder, at eksistenssamtalen ikke forfalder til ren meningsudveksling eller smalltalk – kvaliteter der for os at se altid må være folkekirkens varemærke. Et samspil mellem deltagernes egne erfaringer, de små fortællinger, og menneskehedens store fortællinger, hvortil kristendommen hører, sikrer desuden, at samtalen ikke psykologiseres. Den bevæger sig fra individuelle og subjektive erfaringer ud mod almene erfaringer på udkig efter fælles menneskelig indsigt og visdom. Herved bliver eksistenssamtalen potentielt set etisk og eksistentielt dannende.

Selve samtaleformen bringer fænomener som undren, sandhed og spørgekunst i spil. Det kan i dag være vanskeligt at tale om sandheden med stort S. Tanken her er, at vi i al ydmyghed kan forsøge at nærme os den gennem de små sandheder, der træder frem i små såvel som store fortællinger.

Eksistenssamtalen har således en normativ retning, men med mange stop undervejs, og den når aldrig endeligt frem til svar, men opleves snarere som cirkulær.

10

Læsevejledning I kapitel 1 præsenterer vi baggrundsviden, som er god at have, når du går i gang med at facilitere eksistenssamtalen. Her beskriver vi samtalerummene i ord og tegninger, og her kommer vi med nogle pædagogiske og formidlingsmæssige overvejelser. Blandt andet indkredser vi, hvad vi forstår ved en god samtale, og hvorfor vi mener, en firefaset eksistenssamtale er oplagt.

I kapitel 2 stiller vi en værktøjskasse til rådighed med idéer til, hvordan du griber alt fra rekruttering af deltagere til indretning af det fysiske samtalerum an. Her kan du blandt andet blive lidt klogere på din rolle som facilitator af samtalen, eksempelvis hvilke spørgeteknikker og spilleregler du og deltagerne bør overholde, for at samtalen bliver og forbliver nysgerrig, undersøgende og mest af alt undrende.

I kapitel 3 har vi udarbejdet 10 samtaleoplæg, som du kan lade dig inspirere af. Vi har her udvalgt fænomenerne natur, død, kærlighed, lykke, ensomhed, frihed, angst, skam, valg og tro som emner for samtalerne.

Fænomener, vi finder relevante at samtale om i folkekirken. Hvad betyder de i grunden? Vi reflekterer i den forbindelse over, hvad et godt spørgsmål er, og hvorfor det er så væsentligt som udgangspunkt for samtalen.

I kapitel 4 præsenterer vi dig for de 10 øvelser, vi anvendte som byggeklodser i samtaleoplæggene i kapitel 3, hvor vi opridsede hovedforløbet og rammen for 10 eksistenssamtaler. Øvelserne, som vi opfordrer dig til at eksperimentere med i praksis, kan betragtes som strukturerede måder at gå til samtalen på, som du selv fylder med velovervejet indhold.

Bogen afrundes med en lille ekskurs, hvor prædikenen anskues som en slags eksistenssamtale i lyset af bogens kapitler. På www.eksistensen.dk/ samtalerum har vi lagt 6 prædikener, der underbygger ekskursen, og som vi derfor anbefaler dig at læse i sammenhæng med den.

Vi opfordrer dig naturligvis til at læse bogen fra start til slut, men du kan gå direkte til kapitel 3 eller 4, hvis du primært søger indsigt i, hvordan eksistenssamtalen kan opbygges, og du af den grund ønsker at springe både de mere teoretiske og de helt lavpraktiske overvejelser i henholdsvis kapitel 1 og 2 over.

Vi håber, at du i mødet med vores idéer får inspiration til en ny eller blot fornyet samtalepraksis. Go’ fornøjelse!

11

Tak Af hjertet tak til de mange præster, vi har interviewet og fundet inspiration hos, og til viften af andre kloge hoveder, filosoffer såvel som kunstnere, som har beriget os og bogen. Her i vilkårlig rækkefølge: Dorthe Jørgensen, Finn Thorbjørn Hansen, Peter Bastian, Ane Øland Bækgaard, Povl Götke, Karsten Møller Hansen, Pia Nordin Christensen, Bitten Hylleqvist Weile, Erik Høegh Andersen, Helle Børsen Rosholm, Per Bak Jensen, Helle Møller Jensen, Jens Munk. Tak til Lars Sandbeck for vejledning og FUV for skriveophold samt til vores redaktør Niels Roesgaard Mose på forlaget Eksistensen for sparring undervejs – uden alle jer havde der ikke været en bog. Tak til vores kursister i FUV-regi for konstruktivt med- og modspil i forhold til bogens idéer i teori og praksis. Også en tak til de kirkefremmede, der takkede ja til at tage med til gudstjeneste en søndag morgen, og som siden deltog i en snak om deres møde med folkekirken. Og endelig en kæmpe tak til vores familier, som har udvist stor tålmodighed med os gennem de seneste år.

12