Simons rumrejse

Page 1




Simons rumrejse Fortalt af Merete Djurhuus Illustreret af Anja Gram © Forfatter, illustrator og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag 2018 Grafisk tilrettelægning: Claus Nielsen Sat med IM FELL English Tryk: Dardedze ISBN 978 87 410 0494 5 Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C  3324 9250 www.Eksistensen.dk


Simons rumrejse

Af Merete Djurhuus Illustreret af Anja Gram

Eksistensen


Simon har fået en stor papkasse. Den er så stor, at Simon uden besvær kan være nede i den. Den er sjov at lege i. I går var Simons papkasse en hule og i forgårs en bil, men i dag er papkassen blevet til en rumraket.

“Banke-banke-på!” Det er mor. “Vil du ikke have et stykke

kage, Simon?”

“Det vil jeg gerne, det kan være min proviant til rumrejsen,”

svarer Simon. “Men, mor, jeg må hellere få mere kage med, for måske møder jeg nogle fremmede rumvæsener på rejsen, og så er det godt at kunne give dem kage, så de kan se, at jeg ikke er deres fjende.”

“Ja,” smiler mor, “så må du jo hellere få to stykker kage.

Men husk nu at komme hjem fra rumrejsen inden aftensmaden.”

“Det skal jeg nok,” svarer Simon, “hvis jeg altså ikke

bliver taget til fange.”

Mor kommer med en tallerken med to stykker nybagt

choko­ladekage. Uhmm, det dufter godt. Simon sætter tallerkenen forsigtigt ned i det ene hjørne af papkassen. “Nu flyver jeg,” siger Simon, “farvel!” “Farvel, og god tur!” siger mor og går ud i køkkenet igen.




Simon sætter sig til rette i rumraketten. Han trykker på en masse af alle de knapper, han har tegnet. “Så, nu letter du,” siger de fra kontroltårnet. “Ja, svarer Simon, “nu er jeg på vej ud i rummet.” Wauw, sikke en fart rumraketten har på. Simon flyver hurtigt forbi både månen og solen og langt ud i rummet. Han må være vægtløs nu. Simon prøver at bevæge sig langsomt og underligt, ligesom han har set astronauterne i fjernsynet gøre. Det er sjovt. “Hallo, Simon, det er kontroltårnet.” “Ja,” svarer Simon, “jeg kan høre jer fint og klart.” “Nu skal du trykke på den røde og den grønne knap sam­ tidig,” siger de fra kontroltårnet. “Så får du superfart på og flyver ud i det ydre rum. Men pas på, det er farligt. Intet menneske har før været så langt ude i rummet, og vi vil ikke kunne høre hinanden mere. God tur, og kom sikkert hjem igen!”


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.