Mads Tobias Bundsgaard & Thomas Iburg
lĂŚrevejledning_2_stor.indd 3
19/03/13 12.38
At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. (SKS 16, Søren Kierkegaards Skrifter, bind 16, Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, ved Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg, Gads Forlag. 2012.)
Fortolket i Sørens:
Søren tænker, at han må møde Hejbjerg der, hvor Hejbjerg er. Og Hejbjerg er midt i en leg, som han godt kan lide. Søren må derfor begynde med at lege hans leg.
4
lærevejledning_2_stor.indd 4
19/03/13 12.38
Denne lille charmerende fortælling, Sørens, skal lære børn om den historiske Kierkegaard. Alle bør kende til den verdensberømte filosof og forfatter, Søren Aabye Kierkegaard. Bogen tager afsæt i centrale og konkrete historiske skikkelser og faktiske hændelser. Hovedpersonerne er Søren Kierkegaard, Regine Olsen, H.C. Andersen, Johan Ludvig Heiberg og Gud. Disse personer og Gud anbringes i en aktuel folkeskole i 6. klasse. Forløbet i fortællingen bygger på, hvordan de enkelte personer – og især Søren Kierkegaard – ville have ageret, hvis de havde gået i en folkeskole i dagens Danmark. Bogen har ikke medtaget den dystre og eksistentielle side af Kierkegaard, men fokuserer i stedet på det mellemmenneskelige og den historiske viden om Kierkegaard. Kun en flig af hans filosofi finder plads i fortællingen. Værd at bemærke er Kierkegaards forsøg på at imponere Heiberg, hans afvisning af H.C. Andersen og hans ’leg’ med den smukke Regine. Fagene dansk, historie og kristendomskundskab er aldeles relevante for arbejdet med bogen, som i sig selv kan give eleverne en indsigt i Søren Kierkegaards betydning for os som nation. Bogens univers er blevet til efter den kierkegaardske morale, at man må møde andre mennesker, hvor de er, hvis man har noget på hjertet. Denne bog om den danske filosof Søren Kierkegaard forsøger at møde børnene, hvor de er. Tidl. folkeskolelærer og nuværende kulturminister,
Marianne Jelved
5
lærevejledning_2_stor.indd 5
19/03/13 12.38
lĂŚrevejledning_2_stor.indd 6
19/03/13 12.38
Introduktion Hovedformålet med bogen Sørens og Lærervejledning om Sørens er at gøre Søren Kierkegaard tilgængelig for folkeskolens mellemtrin jf. forordet af Marianne Jelved. Fortællingen tager afsæt i de historiske hovedpersoners karakterer og faktiske hændelser. Personerne anbringes i en aktuel folkeskole på mellemtrinnet. Forløbet i Sørens bygger på, hvordan de enkelte personer ville have opført sig, hvis de havde gået i en folkeskole i dagens Danmark. Fortællingen forsøger på ingen måde at fortolke Kierkegaards filosofi om eksistens, men har sit fokus på den historiske Kierkegaard. Fortællingen vil alligevel mere end det. Inspireret af Kierkegaards tanker stilles det overordnede spørgsmål: Hvad sker der, hvis man sætter sig selv på spil, og møder et andet menneske, hvor det er?
Sørens i undervisningen Det er oplagt at bruge Sørens som indledning til en temauge eller et tværfagligt forløb om guldalderen. Lærervejledningen følger udvalgte krav fra Fælles Mål 09 for fagene dansk, historie og kristendomskundskab efter 6. klasse. Bogen og vejledningen kan udmærket bruges selvstændigt i de enkelte fag hver for sig. Af den grund er fagene adskilt i de forskellige afsnit nedenfor. Eksempelvis kan man vælge i faget dansk at bruge bogen udelukkende til et forløb med tekster fra guldalderen. Det kunne være en læsning af H.C. Andersens eventyr kombineret med Sørens? Eller i historie kunne man vælge guldalderen som epoke og bruge Sørens som introduktion til H.C. Andersen og Kierkegaard? Hvis man vælger et forløb udelukkende i dansk har man stor gavn af den viden, som findes i afsnittene om historie og kristendomskundskab.
7
lærevejledning_2_stor.indd 7
19/03/13 12.38
Formålet med denne lærervejledning er at give redskaber til et konkret tværfagligt forløb mellem fagene dansk, historie og kristendomskundskab i 4.-6. klasse. Fagene beskrives først hver for sig, derefter følger et eksempel på undervisning i praksis. I de følgende afsnit beskrives en række redskaber til at analysere fortællingen i de tre fag: dansk, historie og kristendomskundskab. Hvert afsnit afsluttes med en henvisning til de konkrete kundskaber og færdigheder ift. Fælles Mål 09 efter 6. klasse. Selvom Fælles Mål er for 6. klasse, kan Sørens fint benyttes i 4. eller 5. klasse. Efter afsnittene om fagene følger Undervisning i praksis, hvor alle tre fag gennemgås med henblik på et tværfagligt forløb. Til sidst kan man læse en forklaring på de to citater i bogen og en beskrivelse af kilder og Sørens overordnede formål.
Dansk I faget dansk kan man se på sproget, som er nutidigt og simpelt. Sætningerne er korte og præcise. Fortællingen er skrevet i tredje person med Søren som hovedkarakter. Sproget er også billedrigt, legende og underfundigt. Personernes positur beskrives omhyggeligt, eksempelvis hvordan en dreng bliver et spørgsmålstegn. Sproget leger med ”rende og hoppe”, ”få en lang næse”, ”bruge pæren” og logikken i tynd mave på trods af tyk mave. Disse talemåder kan man spørge om for at se, om alle eleverne har forstået dobbeltheden i betydningen? Kierkegaard selv var en ordkløver af Guds nåde, og kunne spidde de værste kritikere med sin pen. Det er værd at bemærke Sørens sidste replik i fortællingen. Her gør Søren måske opmærksom på, at han er bevidst om, at det er en historie om ham? Dette tankespil er medtaget, da Kierkegaard i sin litteratur var særdeles opmærksom på, hvordan man ville læse ham i eftertiden. Af den grund skrev han under forskellige pseudonymer. Navnene på pseudonymerne var bl.a. Victor Eremita, assessor Vilhelm, Johannes Forføreren, Vigilius Haufniensis, Hilarius Bogbinder, Frater Taciturnus, Johannes Climacus og Anti-Climacus. Som en anden teaterinstruktør var han forfatter til alle sine bøger, men lod sine skuespillere/pseudonymer udtrykke hans forfatterskab. Først 8
lærevejledning_2_stor.indd 8
19/03/13 12.38
i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift fra 1846 bekender han, hvad kun få vidste: han stod bag de utallige pseudonymer. Indtil da havde folk gættet på, hvem der kunne stå bag alle de sjove navne. Pseudonymerne viste sig at være en del af hans enorme og mangesidede forfatterskab. At en forfatter ikke vil ikke have æren for sine bøger, når han udgiver dem, er nok svært at forstå på elevernes alder, men for Kierkegaard var det en tankeleg, som var en del af hans forfatterskab. Han lod sine skuespillere tale for sig. I fortællingen er der skelnet imellem ”tale” og ”snakke”. Kierkegaard beskæftigede sig selv meget med forskellen på de to ord. Det første er nyttigt og klart, mens det andet er spild og fyld. Derfor vil Søren først snakke med Regine og derefter tale med hende. At Kierkegaard holdt af det danske sprog, understreges af hans magisterafhandling fra teologien. På Kierkegaards tid var det normal praksis, at man skrev sit speciale på latin. Den unge, ambitiøse studerende ville det anderledes. Han søgte nye standarder. Han anmodede kongen om at måtte skrive sin afhandling på dansk. Det fik han lov til, selvom det var mod sædvane. Kierkegaard var ferm til latin, men valgte alligevel at skrive på dansk. Man kan godt kalde ham en kongeørn i det danske sprog. Selv ville han gerne huskes som digter. Læreren kan eventuelt spørge om fortællingens genre efter denne gennemgang af sproget. Eller man kan undersøge kompositionen af fortællingen ved hjælp af Berettermodellen. Klimaks i fortællingen er høvdingeboldscenen. Her tydeliggøres det, hvordan personerne i fortællingen skaber dramaet. Særligt spændingen mellem Hejbjerg og Søren er interessant at analysere. Det er karaktererne og ikke omgivelserne, der skaber fremdriften i Sørens. I fortællingen er der to opdigtede scener: scenariet med den lidt tykke dreng og pigen med bolden på halsen. Scenerne er skrevet af hensyn til spændingen i kompositionen. Tilmed virker de som ramme til at udtrykke Kierkegaards tanker om ansvaret hos det enkelte menneske, hiin Enkelte, dvs. drengen som mobber, og moralsk opførsel over for Gud: ”Det må man ikke for Dug”. 9
lærevejledning_2_stor.indd 9
19/03/13 12.38
Historie I faget historie skal Sørens hjælpe til at sætte eleverne ind i den historiske sammenhæng, som Kierkegaard befandt sig i i begyndelse af 1800-tallet. I en tid, hvor København kun gik til voldene, og alle, der var noget ved musikken, kendte hinanden. Da Kierkegaard fødes i 1813 er Frederik VI konge. Det er stadig enevældens tid, og landet ledes med hård hånd. Samme år går landet statsbankerot. Englænderkrigene havde tæret på statskassen, og kongen så ingen anden udvej end at godkende en sanering af den danske valuta. Med ét pennestrøg sænkede man værdien af rigsdaler til det halve. Sørens far, Michael Kierkegaard var dog kløgtig og satte sine penge i statsobligationer, som ikke faldt i værdi. Denne investering viste sig vital for familien Kierkegaard. Faren beholdt sin formue, men Michael fik dog dårlig samvittighed. Alle andre havde jo mistet deres opsparing. Byportene for København hed Vester Port, Nørre Port, Øster Port og Amager Port. København var cirka fire kvadratkilometer, og alle kendte fiskerkonerne på Gammel Strand, der højlydt falbød dagens fangst. Da Kierkegaard dør i 1855 er Frederik VII konge. På dette tidspunkt er enevælden ophørt, Grundloven vedtaget og censuren afskaffet. Hele Kierkegaards nære familie er væk, med undtagelse af den ældste bror Peter Christian. København er vokset ud over voldene på grund af pladsmangel, og Kierkegaard har indledt sit verbale kirkeangreb på folkekirken heriblandt N.F.S. Grundtvig. Sådan kan man ganske kort skitsere det land, som Kierkegaard blev født og døde i. Det følgende er en uddybning af den historiske Kierkegaard og de andre hovedkarakterer. Alle karaktererne i Sørens bygger på de historiske personers fulde livsforløb.
12
lærevejledning_2_stor.indd 12
19/03/13 12.38
De historiske personer Søren Aabye Kierkegaard Hovedpersonen Søren er forfatteren, teologen og filosoffen, Søren Aabye Kierkegaard (1813–1855). Moren hed Ane Sørensdatter Lund (1768–1834), og faderen Michael Pedersen Kierkegaard (1756–1838). Om moren skriver Kierkegaard kun ganske lidt, mens farens store indflydelse på sønnen er alment kendt. Faren oplærte sønnen strengt i den kristne tro, men gav også sønnen et tungsind, da han delte både sine positive og negative tanker med sønnerne Søren og Peter Christian Kierkegaard (1805-1888). Det tungsind, som kendetegner Kierkegaards historiske person, er ikke medtaget i Sørens af hensyn til aldersgruppen. Den nævnte bror Peter Christian var den ældste bror i en søskendeflok på syv. Søren Kierkegaard har skrevet cirka 40 værker og et hav af artikler og noter. På trods af sin tidlige død producerede han en ufattelig mængde. Ved siden af sine offentliggjorte papirer skrev han grundigt og ærligt dagbog. Han havde tiden. Ofte så man ham gå rundt i Københavns gader og snakke med folk fra alle lag af samfundet. Hvis ikke han gik rundt, købte han bøger eller gik på café. Penge fik han fra faren, der alle dage var en velhavende mand, mens Kierkegaard levede. Kierkegaard skrev gerne flere bøger på samme tid. Det betød, at han kunne skrive en bog på ét værelse og en anden i et andet værelse. Det krævede af Kierkegaard, at han måtte være forskellige forfattere. De enkelte bøger blev skrevet under varierende pseudonymer, som skrev og tænkte væsentlig forskelligt. Pseudonymerne skrev endda om hinanden i de forskellige værker. Kierkegaard holdt meget af det psykologiske spil, der lå i, at pseudonymer med forskellige personligheder skrev hans bøger. En anekdote siger, at en ven en dag ville besøge Kierkegaard, men han undskyldte straks sin tilstedeværelse, da han kom ind og så, at der var dækket op til flere på bordet i stuen hos Kierkegaard. Han fik dog forklaret af Kierkegaard, at der blot var dækket op til hans pseudonymer. Han syntes, at det kunne være interessant at lade dem tale med hinanden. Det skæve karaktertræk ved Kierkegaard er forsøgt indarbejdet i Sørens ved, at Søren ikke er som de andre. Han handler ikke typisk, tænker anderledes og går som en stork. Det gjorde han også i virkeligheden. 13
lærevejledning_2_stor.indd 13
19/03/13 12.38
Fra 1840-1841 er Kierkegaard forlovet med Regine Olsen (se afsnit om Regine Olsen). Det er en kort fornøjelse, og det er Kierkegaard, som afbryder forbindelsen. Langt ind i sit forfatterskab forsøger han at undersøge, hvorfor han gjorde det forbi. Regine spiller en altafgørende rolle, hvis man vil forstå Kierkegaards tanker. Bemærk bogens bagside, hvor de går ved siden af hinanden. De går sammen – uden at holde i hånd. Kierkegaard fandt ikke sammen med hende igen efter brudet i 1841, men hun var der i ånden. Han glemte hende aldrig. I slutningen af sit forfatterskab tager Kierkegaard et stort opgør med datidens forståelse af kristendommen. Særdeles kortfattet kan man sige, at Kierkegaard vil have mere refleksion mellem mennesket og kristendommen. Det bliver kaldt en enmandsrevolution, og Kierkegaard bliver ikke populær i de kirkelige kredse. Kierkegaard tillader sig at sige, at Grundtvigs syn på kristendommen er noget abrakadabra. Det var Kierkegaards ord. Et andet sted skriver han, at der er to slags kristne. Til at forklare den forskel, bruger han korsets placering som metafor: Der er dem, som bærer korset foran. For dem er korset et statussymbol. Her tænker han bl.a. på biskop Mynster, som Kierkegaard i sine sidste år kritiserede igen og igen. Biskoppen og folkekirken bestod af fløjlsmavepræster ifølge Kierkegaard. Deres kristenhed var ikke inderlig og tilværelsen i præsteboligerne var for magelig. Hvilket i dag svarer til at tale om ’levebrødspolitikere’ på Christiansborg. De andre slags kristne er dem, som bærer korset på ryggen. Her tænker han på Jesus, som går forrest, og ofrer sig for menneskeheden. Manden, som tager synden på sine skuldre. Denne handling viser en inderlig tro. Jesus er på mange måder Kierkegaards idol. Broren og teologen Peter Christian, som støttede Grundtvig, giver ham teologisk og personligt tørt på i en tale på Sorø Akademi 1855. Det tager hårdt på Kierkegaard, men viser også, at broren har følt sig kaldet til forsvar for sin forståelse af kristendommen, som blev angrebet indædt af lillebror. I en alder af 42 år dør Søren Aabye Kierkegaard pludselig. Han falder om på gaden, og dør kort tid efter på Frederiks Hospital den 11. november 1855. Han efterlader sig et arsenal af skelsættende litteratur og et uudsletteligt aftryk på danmarkshistorien. I dag er han mest kendt for følgende værker: Enten-Eller og heri Forførerens Dagbog (1843), Frygt og 14
lærevejledning_2_stor.indd 14
19/03/13 12.38
Kristendomskundskab I dette fag skal fortællingen åbne op for den religiøse og mellemmenneskelige dimension ved Søren Kierkegaard. Om hvordan Sørens tilgang til livet og Gud påvirker ham og hans forhold til andre mennesker. Kierkegaards filosofi er omfangsrig og svær at formidle for folkeskolens mellemtrin. Denne bog har valgt en lille del af filosofien og forsøgt at fortolke den. Fortællingens fokus ligger overordnet på: At man kan blive en anden, end den man tror, man er. Det kan man opnå ved at sætte sig selv på spil. For Kierkegaard skal det forstås på et eksistentielt niveau og ikke i det umiddelbare. Den tanke behandles dog kun overfladisk og umiddelbart i Sørens. I fortællingen ændres de andres syn på Søren. Det er ikke Søren, der ændrer synet på sig selv. Han finder på en måde, hvorpå han lettere kan vise, hvem han er. At de andre har ændret opfattelsen af ham, er den store erkendelse, som Søren selv erfarer i slutningen af fortællingen. Eksistensfilosofi er ikke for folkeskolens mellemtrin. I stedet vises et eksempel på, hvad der kan ske, hvis man sætter sig selv på spil i direkte forstand. Det gør Søren i høvdingeboldscenen ved at nærme sig Hejbjerg, som er uopnåelig. Søren stiller sig sårbar over for Hejbjerg. Hans imødekommenhed og forståelse, gør, at Hejbjerg ser, hvem Søren egentlig er. Søren får derfor lettere ved at komme ud med sit budskab. Fortællingen skal gerne få eleverne til at tage stilling til, hvordan man kan tage medansvar for sig selv i en gruppe eller – set i et bredere perspektiv – i et samfund blandt andre, som også gerne vil høres. Hierarkiet mellem Hejbjerg og Søren viser, at man ikke bare kan gøre, som man har lyst. Fortællingen viser, at man kan have nytte af at være åben over for andre. Eksempelvis i den omtalte høvdingeboldscene, hvor Hejbjerg begynder at spørge til Sørens leg, efter at Søren har vist interesse. Søren får ikke det, som han havde håbet, men han får Regines opmærksomhed. Med Sørens kan man åbne for en diskussion af skolen som livet ved at se på skolens navn (Tevil) og beliggenhed (mellem Østeralt og Vesterintet). Et liv, der ligger mellem alt og 19
lærevejledning_2_stor.indd 19
19/03/13 12.38
intet. Er der en sammenhæng mellem hele livet og livet i en skolegård? Skal man også tage chancer i livet? De spørgsmål er sandsynligvis kun mulige at få besvaret i en 6. klasse. Kierkegaard var optaget af den enkelte. Det er forsøgt fremstillet ved, at Søren spørger en dreng: Hvad med dig selv? Han forlanger, at den anden tænker over, hvad han gør, når han driller. Han må tænke over, hvad han selv står for? Hvad sker der, når man bliver spurgt: Hvad med dig selv? Bliver man så ikke tvunget til at forklare, hvorfor man gør, som man gør? Herefter kan man gå videre og tage en diskussion om Gud i fortællingen. Hvad sker der, hvis man staver skoleinspektørens navn bagfra? Passer karakteristikken af skoleinspektøren på en Gud? På den tid var Gud ikke en størrelse, man kunne afvise. Fortællingen viser, at det var naturligt, at man forholdt sig til Gud, når man skulle vurdere om handlinger var rigtige eller forkerte. Det kommer til udtryk i Sørens, da en pige rammes af en bold på halsen. Det er forkert, for det mener Dug. I fortællingen beskrives Gud som en skoleinspektør. Han anviser den rette vej, og holder øje med alle, selv spurven i skolegården. For Kierkegaard har alle mennesker hver sit forhold til Gud, som man opnår via refleksion. I fortællingen afspejlet ved, at Søren ”tænker sig om”. Ved at tænke sig om, kommer han til en god løsning. Til forskel fra i dag, hvor det moderne er at realisere sig selv, handlede det på Kierkegaards tid om at realisere det almene. Man skulle gøre, hvad der var bedst for almenvellet. Hvilket dengang ville sige: fast arbejde, et giftermål og børn. De forventninger havde Kierkegaard svært ved at imødekomme som barnløs, selvvalgt single og forfatter på fars regning. Kierkegaard ville udbrede kristendommen ved at møde personer, hvor de var, og så begynde derfra. Han mente det ikke som en manipulation. Man skal nærmere se det som en hjælpende hånd på vej mod Kristus og Gud. Kierkegaard var træt af de personer i 20
lærevejledning_2_stor.indd 20
19/03/13 12.38
Undervisning i praksis Afsnittet her vil skitsere et tværfagligt forløb i enten en 4., 5. eller 6. klasse. Et forløb mellem dansk, historie og kristendomskundskab. Rammen for forløbet er blevet til efter test af forskellige undervisningsmetoder på de nævnte klassetrin. Forløbet bygger på, at Sørens først læses af eleverne selv. Her danner de sig deres eget indtryk af fortællingen, tegningerne og personerne. Eleverne får et umiddelbart indtryk af hovedpersonerne. Denne læsning gennemgås i en danskfaglig sammenhæng med vægt på det sproglige og kompositionen. Herefter kan en historielærer åbne for, hvad der ligger bag fortællingen. Hovedsagelig at karaktererne bygger på virkelige historiske personer fra guldalderen. Den nye opfattelse af teksten skulle gerne gøre eleverne nysgerrige på, hvem karaktererne var i virkeligheden. Erfaring viser, at drengene spørger om Heiberg, mens pigerne vil vide noget mere om Regine. Til sidst kommer kristendomskundskabsmodulerne, som kan undersøge de menneskelige og etiske dimensioner i teksten. Rent kronologisk begynder det tværfaglige forløb med, at man gennemgår Sørens i 2 danskmoduler, som den fremstår umiddelbart i sit sprog og sin komposition. Inden de moduler har eleverne selv læst teksten. Eleverne kender endnu ikke til bogens historiske afsæt, men de forstår teksten og handlingen, som den fremgår. Herefter analyseres bogen i 2-4 historiemoduler, hvor eleverne indføres i den historiske baggrund for hovedpersonerne. Her bruger læreren fakta fra denne vejledning til at tage hånd om teksten. Afdækningen af at den fiktive tekst bygger på historiske fakta kan sagtens påbegyndes i danskmodulerne. Det er en vurderingssag. Det er logisk, at effekten af denne afdækning er forskellig fra en 4. til 6. klasse. Kernen i øvelsen er at bruge elevernes umiddelbare opmærksomhed om personerne i fortællingen, og herefter gå bag om de personer, som de holder af. På den måde bruger man den umiddelbare interesse for hovedpersonerne til at formidle de konkrete historiske personer. Som afslutning på forløbet bruges 2 kristendomskundskabstimer på at diskutere bogens dimensioner i forhold til Gud, etik og menneskelig opførsel over for hinanden. De timer giver eleverne en indføring i det kierkegaardske univers i en tid, hvor det religiøse havde 22
lærevejledning_2_stor.indd 22
19/03/13 12.38
en anden og større status end i dag. Det følgende er lavpraktiske forslag til et forløb i de enkelte fag. Dansk: Læreren fortæller, at de til næste gang skal læse en lille fortælling ved navn Sørens. Eleverne får udleveret teksten, og læser den hver for sig, og får deres egen oplevelse af tekst og tegninger. I forventning om at alle har læst teksten, begynder læreren at stille de klassiske og nødvendige spørgsmål: Hvem er hovedpersonerne? Hvor foregår fortællingen? Hvordan er sproget? Er der talemåder? Hvilke temaer kan man se? Hvilke sym- og antipatier har eleverne med personerne? Hvor er fortællingens højdepunkt? Har bogen humor? Er der en morale? Hvorfor skal vi læse denne fortælling? Brug gerne al den viden, der findes i danskafsnittet. En anden metode er Bo Steffensens gamle metode med ”fem spørgsmål”, hvor man først læser teksten. Herefter går eleverne sammen tre og tre, og skriver fem spørgsmål til teksten, som de gerne vil have svar på. Eleverne skal begrunde, hvorfor de ønsker svar på de pågældende spørgsmål. Alle vender tilbage til klassen, og læreren vælger skiftevis elever, som skal stille deres spørgsmål og forklare, hvorfor de stillede dem. Spørgsmålene forsøges besvaret, men man stiller sig åben for diskussioner. Læreren kan følge op med sin vurdering af karaktererne, handlingen og budskabet. Denne vurdering kunne tage afsæt i informationerne fra danskafsnittet. En tredje metode er at bruge dramaturgi og statusøvelser. Denne øvelse har fokus på en dynamisk tilgang til undervisning. Man deler eleverne op i grupper på 5. De skal nu øve to scener fra bogen, som de skal opføre for de andre. De vælger selv roller. Opførelsen foregår i skolegården som i Sørens. De to scener er: høvdingeboldscenen, hvor Søren snakker med Hejbjerg og ”Hvad med dig selv?”-scenen. På den måde får eleverne indtryk af, hvordan karaktererne har det indbyrdes med hinanden. De vil mærke Kierkegaards respekt for Heiberg, se Regines store kærlighed for Kierkegaard og opleve Kierkegaard som rap i replikken. Efter denne opførelse af de to små scener bytter læreren om på elevernes roller, og fortæller dem, at de skal øve høvdingeboldscenen igen. Nu viser grupperne igen scenen, og ændringen i status hos de forskellige elever, giver et nyt indtryk af fortællingen. Vigtigst 23
lærevejledning_2_stor.indd 23
19/03/13 12.38
er dog oplevelsen, imens de genindøver scenen, hvor eleverne på egen krop kan mærke en ny status i gruppen. Denne statusøvelse vil kræve 3-4 moduler ekstra. Historie: Lærerens hovedopgave er at forklare, at fortællingen bygger på virkelige historiske personer. Man kan begynde med at skærpe interessen ved at spørge om nogen kan regne ud, hvem H.C. med den lange næse kunne være i virkeligheden? Han bliver kaldt en grim ælling? Det må forventes, at flere af eleverne kan skelne mellem en faktisk og fiktiv læsning og regne ud, at det må være H.C. Andersen. Her fanges opmærksomheden ved noget genkendeligt, og interessen for de andre personer er lettere at opnå. Man kan nu udfolde, at fortællingen bygger på særligt én person. Hovedpersonen Søren er den verdensberømte tænker og filosof Søren Kierkegaard. Her kan man benytte sig af de fakta, som findes i historieafsnittet. På den måde kan eleverne lære om den belæste Johan Ludvig Heiberg, den skønne Regine Olsen og ikke mindst den finurlige Søren Kierkegaard. Efter denne gennemgang fra lærer til elever, kan man gøre brug af redskaber fra billedkunst. Man kan sige til eleverne, at de hver for sig skal finde billeder på internettet af Johan Ludvig Heiberg, Regine Olsen, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen. De skal nu tegne dem, så godt de kan. På den måde får de øje for, hvordan nogle af danmarkshistoriens vigtigste personer ser ud. Når de har tegnet færdig, fortæller man, at det var samme metode, som tegneren af Sørens brugte. Han undersøgte også, hvordan tekstens personer var rent menneskeligt, så han viste om de var søde eller mere skeptiske. På samme måde som statusøvelsen vil denne metode afkræve 3-4 ekstra moduler. Kristendomskundskab: Eleverne er nu oplyste om, at fortællingen bygger på virkelige personer. Der er dog mere at komme efter. Læreren kan begynde med at spørge, hvad der sker, hvis man staver ”Dug” bagfra? Kunne skoleinspektøren godt være Gud ifølge beskrivelserne i bogen? Her kan flere af eleverne indse, at skoleinspektøren godt kunne være Gud, og de bliver fagligt nysgerrige. I klassen kan man således diskutere Gudsbeskrivelsen. Passer den på Gud? Hvilken rolle spiller Gud i fortællingen? Hvad bestemmer han? Bestemmer han noget i dag? På Kierkegaards tid handlede alle efter, hvad de troede, Gud ville mene var rigtigt og retfærdigt. 24
lærevejledning_2_stor.indd 24
19/03/13 12.38
Læreren kan som nævnt tidligere spørge: Hvad sker der, hvis man staver skolens navn baglæns? Hvor ligger den? Det er altså en fortælling om livet, nærmere bestemt om Søren Kierkegaards liv. Man kan også i dette modul spørge, om Søren kan gøre, hvad han vil? Kan han få Hejbjerg til at lytte til sig uden at lytte til ham? Søren får ikke Hejbjerg til at lege hans leg, men han får noget andet ud af sine bestræbelser? Er det ikke tit sådan, at man gør noget, forventer at få noget for det, og så får man noget helt andet, der viser sig at være lige så godt? Læreren kan benytte de nævnte temaer fra nederste del af kristendomskundskabsafsnittet til at gå dybere ned i teksten. Har man mod på det, kan man også i 6. klasser forsøge at diskutere betydningen af de to citater. Det ene citat er fortolket med en direkte omskrivning i bogen, mens det andet er beskrevet i det følgende.
25
lærevejledning_2_stor.indd 25
19/03/13 12.38
Citater I fortællingen er indarbejdet et fortolket citat fra Søren Kierkegaard. Det er gjort via et berømt citat, som så er omskrevet til børnehøjde. Citatet og omskrivningen står på side 2. Selve citatet og fortolkningen af det er årsagen til konstruktionen af Sørens. På næstsidste side står også et citat og en omskrivning. Det handler om at vove sig selv og at turde noget. Hvis man ”bytter”, så ved man, hvad man får igen. Citatet handler om at gøre noget uden at vide, hvad man får igen. Det er en pointe i fortællingens klimaks og i Kierkegaards eksistensfilosofi. Søren vover sig selv/æblet uden at vide, om han får Hejbjerg/pæren med på at lege sin leg. Det lykkes ikke. Til gengæld får han noget helt andet. Man kunne kalde det et jordbær, dvs. Regines opmærksomhed.
Kilder Bogen er en historisk og skønlitterær fremstilling. Hovedkilderne til bogen er biografierne SAK og Livet forstås baglæns – men må leves forlæns af henholdsvis forskningslektor ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Joakim Garff og forfatter og filosof Peter Thielst. De kan med fordel benyttes som supplement til lærervejledningen. Begge bøger er letlæste og afdækker det historiske, biografiske og eksistentielle hos Kierkegaard.
Bogens overordnede formål Bogens hovedformål er, at der skal skabes mere almen opmærksomhed om den verdenskendte filosof. På trods af at hans tekster er uforståelige for folkeskolens mellemtrin, kan man godt lykkes med at føre eleverne ind i det kierkegaardske univers, på deres niveau. Sørens er et redskab til landets folkeskolelærere, der kan åbne for en indsigt i den historiske Søren Kierkegaard fra guldalderen. Det sker ved at møde eleverne, hvor de er.
26
lærevejledning_2_stor.indd 26
19/03/13 12.38
Forfatter og tegner Mads Tobias Bundsgaard (f. 1987), stud. socialvidenskab og historie ved Roskilde Universitet. Tidl. lærervikar på Vittenbergskolen Ribe og Skærbæk Realskole. Afholder debatter om unge og stress i det senmoderne samfund. Gjorde Kierkegaards fortvivlelse til sin egen, forstod sig selv vordende mellem frihed og nødvendighed. Forelskede sig senere i den historiske Kierkegaard og undrede sig over, at Kierkegaard ikke var ham bekendt før universitetet – som en sidebemærkning. Formidlingen af denne bog er inspireret af Miehe-Renards Alletiders tetralogi og Gaarders Sofies verden. Sørens og Lærervejledning til Sørens er første udgivelser.
Thomas Iburg (f. 1986) autodidakt illustrator med uddannelse som multimedie designer. Thomas har en cartoonisisk, karikeret streg. Han finder inspiration i det skæve og det sjove. Han har tidligere leveret illustrationer og grafisk arbejde til mindre tryksager. Sørens er hans første udgivelse.
55
lærevejledning_2_stor.indd 55
19/03/13 12.39
Def øl gendesi derer
Udr ag f r ael evbogen
Sør ens– en bog t i lt ænksommebør n
Kan købespår pc. dk
6
elevbog_tre.indd 6
21/03/13 12.08
Den lille fortælling, som her begynder, handler om en dreng ved navn Søren. Når man kigger på ham, ser han lille ud. Hvis man spørger Søren, synes han selv, at han er stor. Nogle synes, at han er super cool. Andre siger, at han er hamrende irriterende. Det er Enten-Eller. Søren er en god dreng. Selvom han ikke er den slags elev, som tager et æble med til læreren. I stedet kan han finde på at give noget andet. Engang gav han sin hadelærer en pære. Læreren spurgte hvorfor. Søren sagde bare til hende, at hun kunne lære at bruge den. Altså pæren. Det forstod læreren ikke. Søren går sine egne veje. Det gør han i nogle sokker, som er noget for sig. De er underlige. Derfor bliver Søren kaldt Søren Sok. Det bliver kun sagt for at drille. I skolen, hvor han slår sine folder, hører han det nævnt igen og igen. For det meste hører han det i skolegården. Søren går i 6. klasse, men mener selv, at han er klog nok til at gå i 7. Skolen hedder Tevil, og ligger mellem byerne Østeralt og Vesterintet. Der er faktisk ikke så langt imellem de to byer, selvom det kan føles sådan. Søren synes, at det er spændende og svært at gå i skole. Der er så meget, man skal forholde sig til. Både det ene og det andet. Mange af dagene i skolegården går med at fortælle andre børn, hvad han synes om dit og om dat. Søren taler meget. Nogle børn lytter til ham. Andre gør ikke. Der er særligt en person, som aldrig har lyttet. Det er en pige fra Sørens parallelklasse. Hun hedder Regine. Hun
7
elevbog_tre.indd 7
21/03/13 12.08
har aldrig hørt på Søren. Det er faktisk ikke, fordi hun ikke vil. Hun har bare ikke haft muligheden. Regine går altid i rødt tøj. Hun er en glad pige, som smiler mange gange i løbet af en dag. Hun ligner en pige, som synes, at alting i skolen er pærelet. Især sjipning er hun god til. Hende vil Søren gerne tale med. De skulle nok bare starte med at snakke sammen, så kunne de senere begynde at tale sammen. Der er andre fra klassen, som synes, at hun ser sød ud. De tør bare ikke sige det. Hverken til hende eller til nogen. Så bliver der nemlig bare sagt, at man er kærester, og at man kysser. Sådan noget gider Søren heller ikke høre på. Men Søren vil så gerne tale med hende. Han håber bare, at det sker en eller anden dag. Der er nogle børn på skolen, som siger dumme ting om Søren. De driller ham. Men Søren er ikke en dreng, der hænger med mulen. Han hænger heller ikke med skuffen. Nej, han hænger i. Det gør han ved at svare igen. Man siger, at Søren er god til at svare igen. En dag er der en dreng i skolegården, som kalder ham Søren Sok. Han siger det så mange gange, at det næsten lyder som en remse. Han siger også nogle ubehagelige ting om Søren. Det gør han foran Søren og nogle af dem fra Sørens klasse. Først ved Søren ikke, hvad han skal sige. Så tænker han hurtigt, og siger: Hvad med dig selv? Drengen ved overhovedet ikke, hvad han skal svare på det mærkelige spørgsmål. Han står bare der, og kigger på ham. Han vrider sig i kroppen. Stille og roligt vender han sig bort fra Søren, og kigger væk. Han aner ikke, hvad han skal sige. Han kigger ned i asfalten. Han tænker på, hvordan han mon kan svare igen. Han bøjer sin overkrop forover, mens han står der og tænker. Pludselig 8
elevbog_tre.indd 8
21/03/13 12.08
9
elevbog_tre.indd 9
21/03/13 12.08
10
elevbog_tre.indd 10
21/03/13 12.08
skynder han sig at lede efter sin mobiltelefon. Et eller andet må han jo gøre. Han kan ikke bare stå der og gøre ingenting. Han kunne sige, at han fik en sms? En vigtig sms, som han var nødt til at læse? De andre kigger på ham. Han skynder sig at lede langt nede i lommerne. Begge benene bøjer sig ved knæene. Pludselig sker der noget. Det er måden, som han står på, der er sjov: han står med siden til, hans ryg er bøjet forover, hans hoved hænger og knæene er bøjet fremad. Det er en speciel måde at stå på. Han ligner nemlig et spørgsmålstegn. Foran ham ligger en bold. Så hvis man står cirka to meter fra ham ligner han ét stort spørgsmålstegn. Det siger Søren til ham. Nogle af pigerne fra Sørens klasse griner lidt. Drengen retter hurtigt ryggen, og hiver et par hårdt knyttede næver op af lommen. Han vender sig mod Søren. Armene holder han helt stive ned langs siden. Han er sur. De andre børn, der ser det, bliver nervøse for Søren. Hvad vil der ske? Søren er på ingen måde bange. Afslappet fortæller han drengen, at nu ligner han et udråbstegn. Alle står bomstille. Ingen ved, hvad de skal sige. Så bryder alle børnene ud i et stort grineflip. En dreng ruller rundt på asfalten. Hans bukser går endda i stykker. Men han er ligeglad, siger han, mens han stadigvæk ligger nede på asfalten. Det er simpelthen bare for sjovt. Søren ville ønske, at Regine havde hørt, at han havde sagt det. Det skete ikke. Regine var til musikundervisning på det tidspunkt. På Tevil skole gik der engang en dreng, som man stadig taler om. Han hedder Helge, og han er en klog dreng. Han er typen, som alle gerne vil hænge ud med. Alle kan lide ham, selvom han ikke længere går på skolen. Helge er god til at forklare alle mulige ting og sager. Det hele giver mening, når Helge forklarer. Det føles rart at høre på ham. Der er særligt en person, som hele tiden taler om Helge. Det er Hejbjerg. 11
elevbog_tre.indd 11
21/03/13 12.08
12
elevbog_tre.indd 12
21/03/13 12.08