Tradition og fornyelse by Eksistensen

Tradition og fornyelse Teologiske perspektiver på gudstjeneste og liturgi

Redaktion: Nete Helene Enggaard og Rasmus Nøjgaard

Ek sist ens en Kø b e n h a v n 2018

Tradition og fornyelse Teologiske perspektiver på gudstjeneste og liturgi Redaktion: Nete Helene Enggaard og Rasmus Nøjgaard © Forfatterne og Eksistensen 2018 Bogen er sat med Adobe Garamond på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0164-7 Omslag: Eksistensen

Udgivet med støtte fra Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond og Københavns Stift

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

In dh o ld Forord . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Nete Helene Enggaard og Rasmus Nøjgaard

Gudstjenestelivet i Københavns Stift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Nete Helene Enggaard og Rasmus Nøjgaard

Højmessen set fra kirkebænken – Frederiksberg Provsti. .

. . . . . 39

Nete Helene Enggaard

Højmesse og dåb – Helsingør Stift . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Nete Helene Enggaard

Folkekirken og kirkesociologien – hvor står vi i dag?

. . . . . . . . 185

Hans Raun Iversen

Churching Alone – folkekirken, de kirkelige handlinger og social kapital i et kirkesociologisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . 197 Karen Marie Leth-Nissen

Luther, Laub og salmemessen i det 21. århundrede . .

. . . . . . . . 215

Nils Holger Petersen

Nyere bønner og kollekter – en æstetisk liturgisk teologisk læsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 Jette Bendixen Rønkilde

Prædiken og ordkult – mellem teologi og empiri . . . . . . . . . . . 237 Marlene Ringgaard Lorensen

Dåb i og uden for højmessen – et kasual- og religionsteoretisk blik på dåben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 Ulla Morre Bidstrup

De tre danske nadverritualer – en kortfattet historisk og teologisk udredning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261 Bent Flemming Nielsen

Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295

Nete Helene Enggaard og Rasmus Nøjgaard

Højmessen i krydsfeltet mellem tradition og fornyelse Forord

Nete Helene Enggaard og Rasmus Nøjgaard

Tradition og fornyelse. Teologiske perspektiver på gudstjeneste og liturgi er en introduktion til den aktuelle debat om højmessen. Bogen giver en samlet fremstilling af de nyeste undersøgelser af liturgisk praksis ved højmesse og dåb i kombination med de teoretiske og metodiske overvejelser, som i dag knytter sig til gudstjenesten og dens liturgi. Siden gudstjenesteordningen af 1992 er nye indsigter og erkendelser kommet til inden for bl.a. kirkesociologi, samfundsforskning, liturgividenskab og systematisk teologi. Sideløbende har også andre teoretiske vinkler på gudstjeneste og liturgi, der har at gøre med de æstetisk-performative og kommunikative aspekter ved ritual og rum, vundet indpas i det teologiske arbejde. Alligevel findes der i Danmark ingen nyere studier i eller overvejelser over, hvad der liturgisk sker i sognene i landets stifter. Dét forsøger vi med denne udgivelse at råde bod på. I bogen her præsenteres traditionelle og nye tilgange til højmesse og dåb. Bogen introducerer tre undersøgelser fra Frederiksberg Provsti, Københavns og Helsingør Stift, der er foretaget i perioden 2013-2016. Med afsæt i gudstjenesteordningen 1992 dokumenterer undersøgelserne de ændringer i højmessens liturgi, der bruges i sognene i Københavns og Helsingør Stift. Undersøgelsen fra Helsingør Stift og Frederiksberg Provsti inddrager også gennem samtaler med regelmæssige kirkegængere og dåbsforældre/-følger gudstjenestedeltagernes oplevelse af traditionelle og nyere tiltag i højmesse med dåb og lørdagsdåb. Igennem en række bidrag fra forskere og undervisere ved Københavns og Aarhus Universiteter samt Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter perspektiveres undersøgelsesresultaterne i lyset af de relevante teoridannelser og forskningsdiskussioner. 7

Højmessen i krydsfeltet mellem tradition og fornyelse

Teoretisk og metodisk eksemplificerer bogen den nye rolle, som empirien i dag spiller for praktisk og systematisk teologi, dels gennem fremlæggelse af empiriske undersøgelser, dels gennem bidrag, der forholder sig til undersøgelserne. Med forskelligt teoretisk afsæt diskuterer bidragene i bogen, hvordan nutidig – og erfaringsnær – kirkelig kommunikation og formidling kan se ud i en moderne virkelighed. Forholdet mellem de enkelte bidrag er ikke tænkt hierarkisk, men snarere kalejdoskopisk. I nogle af bogens bidrag er indsigter fra sociologi og samfundsteori integrerede i en ny empirisk orienteret teologi – i andre er forståelsen af empiriens rolle mere traditionel historisk og systematisk teologisk. Bidragene i bogen kommenterer ikke hinanden direkte, men kaster indirekte lys over hinanden; de vidner om, at forskellige syn på og forståelser af samme gudstjeneste kan fungere side om side i det teologiske arbejde og den kirkelige praksis. Bogen kan derfor ses som et øjebliksbillede af de tilgange til højmesse og liturgi, tradition og fornyelse, der aktuelt kendetegner folkekirken og forskningen, men den illustrerer også den samtale mellem empirisk dokumenteret viden og teologisk refleksion, som det i dag er nødvendigt at tage – for traditionens og fornyelsens skyld. Bogen er disponeret, så de tre empiriske undersøgelser fra Københavns Stift (2013), Frederiksberg Provsti (2015) og Helsingør Stift (2016) præsenteres i tre selvstændige kapitler. Undersøgelserne følges op med to kirkesociologiske bidrag, der vender blikket mod det omkringliggende samfund og de vilkår, en stigende individualisering og markedsgørelse sætter for kirke og gudstjeneste; her introduceres kirken og dens aktuelle kontekst sociologisk og samtidsteoretisk. I de øvrige bidrag sætter forfatterne fokus på de eksisterende gudstjenesteformer: højmesse og dåb, hvor folkekirkemedlemmerne møder kirken. Med afsæt i et liturgisk led eller tema – musik og salmer, kollekter og bønner, prædiken, liturgi og sakramenter – diskuterer bidragene, hvordan folkekirken i den nuværende liturgiske ramme kan arbejde med den traditionelle gudstjeneste, så dens ritualer, sprog og liturgi opleves meningsfulde for den brogede og uhomogene gruppe mennesker, der i dag bruger kirken.

Nete Helene Enggaard og Rasmus Nøjgaard

Tre gudstjenesteundersøgelser – syv perspektiverende bidrag

Københavns Stift Undersøgelsen Gudstjenestelivet i Københavns Stift blev i 2013 udført af Københavns Stifts Udvalg for gudstjeneste og salmer. Undersøgelsen, der bestod af et spørgeskema henvendt til stiftets præster og organister, spurgte til liturgisk praksis i højmessen (salmer og musik, kollekter og bønner, prædiken samt dåb og nadver), men også til de mange alternative gudstjenester, der finder sted i stiftet. Undersøgelsen er den første af sin slags på stiftsniveau og giver et billede af de tendenser, der liturgisk og musikalsk kendetegner arbejdet med højmesse og nye alternative gudstjenesteformer i Københavns Stift. Undersøgelsen gjorde det muligt for præster og organister at komme med kommentarer til liturgi og ritual, og mange valgte at indsende deres liturgier til udvalget. Derfor giver Gudstjenestelivet i Københavns Stift også et indblik i refleksionerne over gudstjenesten i stiftet.

Frederiksberg Provsti Højmessen set fra kirkebænken (2015) er en sammenlignende undersøgelse af højmesse med dåb i fire kirker med forskellig liturgisk profil og praksis i Frederiksberg Provsti. Den er gennemført af Center for Kirkeforskning ved Det Teologiske Fakultet i København og finansieret af provstiudvalget på Frederiksberg. Undersøgelsen belyser, hvordan gudstjenestedeltagere blandt faste og lejlighedsvise kirkegængere, herunder dåbsgæsterne, oplever udvalgte højmesser i provstiet. Provstiundersøgelsen er den første empiriske undersøgelse, der giver viden om, hvordan spørgsmålet tradition/fornyelse opleves fra kirkebænken. Undersøgelsen fra Frederiksberg Provsti skulle inspirere den teologiske og liturgiske samtale i provstiet, og dens resultater er derfor ikke kommenteret teologisk. I undersøgelsen fra Helsingør Stift suppleres det kvantitative og kvalitative materiale med en teologisk og liturgisk analyse.

Helsingør Stift Undersøgelsen Højmesse og dåb blev i 2016 gennemført ved Center for Kirkeforskning, Det Teologiske Fakultet. Også her er der tale om en sammenlignende 9

Højmessen i krydsfeltet mellem tradition og fornyelse

undersøgelse af gudstjenestedeltagernes oplevelse af liturgisk praksis ved højmesse og dåb i fem udvalgte kirker i Helsingør Stift; undersøgelsen er finansieret af Helsingør Stiftsråd. Men i undersøgelsen fra Helsingør udvides undersøgelsesfeltet: Nu suppleres nemlig undersøgelsen af højmessens liturgi med en afdækning af liturgisk praksis ved særskilt dåbsgudstjeneste. Samtalerne med gudstjenestedeltagere indbefatter i stiftsundersøgelsen også dåbsforældrene, der har valgt kirken som ramme om deres barns dåb – søndag eller lørdag. Undersøgelsen i Helsingør Stift bestod af et spørgeskema, der blev udsendt til alle stiftets præster. Spørgeskemaundersøgelsen dokumenterer de overordnede linjer i det liturgiske arbejde med højmesse og særskilt dåb, ligesom undersøgelsen indbefattede kvalitative samtaler med faste kirkegængere og dåbsforældre. Det er første gang, man på stiftsniveau har dokumenteret og kvalificeret liturgiske tendenser i forhold til gudstjenestedeltagernes oplevelse. Undersøgelsens analyserende dele forholder sig mere dogmatisk problematiserende til traditionelle og nyere liturgiske tiltag end de to øvrige gudstjenesteundersøgelser. De tre gudstjenesteundersøgelser repræsenterer den empiriske kirkeforskning, der i dag foreligger om højmesse og dåb liturgisk set. Undersøgelserne, der er tilgængelige på stifternes og Center for Kirkeforsknings hjemmesider, fremstår her i bogen – af hensyn til dens disposition og længde – i en redigeret og med bogudgivelsen ny, gennemarbejdet version.

7 perspektiverende artikler

Bidragsrækken åbnes med artiklen Folkekirken og kirkesociologien – hvor står vi i dag? Hans Raun Iversen giver her en status på den kirkesociologiske forskning, der i løbet af de sidste 10-20 år har vundet indpas også som teologisk metode. Ifølge forfatteren er empiriske studier begrundet i inkarnationen: Guds nærvær blandt mennesker finder sted i, med og som det kropslige og kulturelt formede liv, herunder den empiriske – synlige – kirke. Det kalder på fornyede – også teologiske – overvejelser over kirkens selvforståelse og kommunikationsformer. Raun Iversen argumenterer for, at den empiriske kirkeforskning må betragtes som nødvendig både som teologisk disciplin og som kirkeligt indsatsområde. Raun Iversen tager afsæt i det forhold, at folkekirken i dag er en del af en omfattende markedstænkning eller forbrugerisme, der kan sammenfattes med begreber som markedsgørelse, konkurrenceudsættelse, autenticitet og individualisering. Den kirkesociologiske forskning har bl.a. til formål at bidrage til en større viden om folkekirkens konkrete fremtrædelsesform og medlemmernes 10

Nete Helene Enggaard og Rasmus Nøjgaard

eksistentielle situation. Dermed bliver det muligt, at der teologisk kan skabes mening på markedet og nye former for fællesskab. Artiklen munder ud i fem kommenterede teser, der anses for afgørende for folkekirkens fremtid. De grunder sig alle på indsigter fra den nye, empiriske kirkeforskning. Karen Marie Leth-Nissen tager i artiklen Churching Alone – folkekirken, de kirkelige handlinger og social kapital i kirkesociologisk perspektiv den sociologiske vinkel op med en undersøgelse af, hvordan brugen af folkekirken og de kirkelige handlinger bidrager til sammenhængskraften i det danske samfund: Social kapital bygges op, når mennesker mødes og indgår i relationer. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv kan folkekirken betragtes som en del af det sociale økosystem i Danmark. Med begrebet ‘at kirke alene’ – churching alone – beskriver forfatteren et skift fra traditionelt til individuelt orienteret fællesskab, der også kirkeligt set finder sted på individ- og organisationsniveau. Gennem indførelsen af bl.a. New Public Management og de mange målgrupperettede aktiviteter i kirkerne har folkekirken medvirket til en omfattende individualisering, der sammenfattes i bevægelsen fra forpligtelse: slægt, familie, samfund til valg: det, der giver mening for den enkelte. Med afsæt i kvantitative og kvalitative analyser diskuterer Leth-Nissen, hvorvidt den ændrede brug af folkekirken i dag fortrinsvist medvirker til at opbygge afgrænsende eller brobyggende social kapital. Det nyere fænomen, drop in-dåb, danner baggrund for en perspektiverende refleksion over behovet for nye kirkelige ritualer, der muligvis på sigt kan bidrage til at styrke sammenhængen mellem folkekirke og samfund. I Luther, Laub og salmemessen i det 21. århundrede diskuterer Nils Holger Petersen i historisk og musikteoretisk lys den nutidige danske salmemesse, der siden reformationen har været den grundlæggende danske gudstjenesteform. I dansk tradition har kirkemusik-reformatoren Thomas Laub spillet en afgørende rolle for udviklingen af en ‘rendyrket’ luthersk gudstjenesteform musikalsk set. Laubs kritik af samtidens affektive og følelsesfulde salmedigtning indvarslede en kerygmatisk eller homiletisk linje også for kirkemusikken, der til en vis grad genfindes i nutidens gudstjeneste. Petersen forholder sig kritisk til denne noget ensidige reception af Luthers skelnen mellem ord (kerygma) og kult: menneskets liturgiske og affektive aktivitet i gudstjeneste og salmesang. Artiklen peger på, at det frie salmevalg i Danmark (1808) har medvirket til en løbende fornyelse og variation af gudstjenesten igennem nye teologiske fortolkninger og nye sproglige, poetiske og musikalske udtryksformer. Petersen åbner dog spørgsmålet, om salmemessen i dag – med dens laubske rødder – er mang11

Højmessen i krydsfeltet mellem tradition og fornyelse

foldig nok til digterisk og musikalsk at rumme også de individuelle/moderne erfaringer af tvivl, søgen og famlen, der kendetegner samtiden. Ikke kun i prædikens intellektuelle form, men også i de inddragende musikalske led, hvor en broget moderne menighed må kunne genkende sig selv og sin nutid. Også Jette Bendixen Rønkilde peger i sit bidrag på nødvendigheden af en erfaringsnær og mangfoldig gudstjenesteform, der kan rumme det moderne menneskes følelser, anelser og fornemmelser. I artiklen Nyere bønner og kollekter – en æstetisk liturgisk teologisk læsning argumenterer Bendixen Rønkilde for, at bøn kan forstås som et æstetisk erfaringsrum. Luthersk set er gudstjenesten en samtale og et mødested mellem Gud og menneske; bøn er en af gudstjenestens fundamentale praksisformer. Ud fra en æstetisk liturgisk teologisk tilgang beskrives gudstjeneste med kategorier som handling, ritual, rum, performativitet, relationer, sprog og kroppe, der er medbestemmende for, at gudstjenestedeltagelse også forstås på et fysisksanseligt eller æstetisk niveau. Bøn forbindes liturgisk med ‘mellemrum’, dvs. intervallet mellem det, der indgår i menneskelig erfaring, og det, der overstiger den: Æstetiske erfaringer med det transcendente, usynlige eller guddommelige. På den baggrund modstiller forfatteren kritisk det erfaringsnære poetiske sprog i nyere uautoriserede kollekter med den intellektuelle og dogmatiske sprogtone i de autoriserede ind- og udgangsbønner og kollekter i Alterbogen. Der argumenteres for en inkarnatorisk forståelse af liturgien som et sted, hvor kristen tro praktiseres og produceres som udtryk for en levet – og flertydig – teologi, der ikke nødvendigvis lader sig sproglig- eller begrebsliggøre: Gudsriget folder sig ud i den brogede verden og kan erfares på mange måder. Marlene Ringgaard Lorensen tager i artiklen Prædiken og ordkult – mellem teologi og empiri kritisk afsæt i det traditionelle spændingsforhold mellem prædiken og liturgi, ord og kult, der med baggrund i Luthers gudstjenestesyn har været dominerende i dansk gudstjeneste- og prædikeforståelse. I Danmark førte protestantismens virkningshistorie til en gudstjenesteopfattelse centreret om tekstlæsning og -fortolkning frem for de liturgiske erfaringer af nærvær, der i dag er kommet i fokus i tilgangen til prædiken og liturgi. Artiklen peger på, at spændingen mellem ord og kult paradoksalt nok kan genfindes også i de mange nyere kommunikativt orienterede tilgange til gudstjenesten, der er inspirerede af den empiriske vending inden for den praktiske teologi. Med baggrund i aktuelle homiletiske og liturgiske teorier samt eksisterende empirisk forskning plæderer forfatteren for en dynamisk vekselvirkning mellem ord og kult, prædiken og gudstjeneste – betydning og nærvær – som en gensidig 12

Nete Helene Enggaard og Rasmus Nøjgaard

forstyrrelse eller vedvarende spænding. I begrebet ord-kult sammenfattes en – af inkarnationen medieret – forenende modsætning, hvor gudstjenestens kognitivtkommunikative og æstetisk-kropslige dimensioner spiller sammen, beriger og aflaster hinanden. På den baggrund reflekterer artiklen over de moderne kirkegængeres oplevelse af gudstjenestens forskellige led, ikke mindst forholdet mellem prædiken og liturgi, som udtryk for en også teologisk frugtbar flerfacetteret og polyfon gudstjenesteforståelse. I Dåb i og uden for højmessen – et kasual- og religionsteoretisk blik på dåben sætter Ulla Morre Bidstrup fokus på dåben som sakramente og kasualie, en kirkelig handling med afsæt i en særlig lejlighed eller anledning. Dåben befinder sig i spændingen mellem kirke, kristen forkyndelse og kanon på den ene side og levet liv, situation og familie på den anden. I lyset af nyere kasual- og religionsteori diskuteres med afsæt i begrebspar som primær og sekundær religionserfaring, overgangs- og orienteringsritual, den nødvendige balance mellem levet liv og forkyndelse. Morre Bidstrup peger på, at den folkekirkelige dåbspraksis i dag tenderer en stigende kasualisering, hvori det aktivt agerende og individuelt orienterede gennem bønner, salmer, inddragende tiltag m.m. sættes i centrum for dåbshandlingen; det udfordrer den evangelisk lutherske forståelse af dåb som passiv, ufortjent modtagelse og fællesskabsorientering. På den baggrund diskuterer artiklen, hvordan kasualiefejringer og ikke mindst fejringen af dåben som både kasualie og sakramente kan medvirke til på nye måder at understøtte dåbens teologiske indhold. Morre Bidstrup efterlyser kirkelige overvejelser over kasualiseringens grænser og opgaven med homiletisk, kateketisk og liturgisk at sikre, at elementer som dåbssamtale, dåbstale og de nye inddragende tiltag spiller sammen med forkyndelse, ritualets ord, handling og deltagelse, så dåbens hovedsag bliver det orienterende centrum for fejringen både søndag og lørdag. I Bent Flemming Nielsens bidrag De tre danske nadverritualer – en kortfattet historisk og teologisk udredning diskuteres de teologiske problemstillinger, som den autoriserede gudstjenesteordning rejser i lyset af tradition og bekendelse. Nielsen påviser de historiske, teologiske og liturgiske tankegange og praksisser, der ligger bag de tre nuværende nadverritualer. A, b og c ritualet trækker i større eller mindre grad på Luthers to gudstjenesteordninger fra 1523 og 1526 og på den oldkirkelige og middelalderlige tradition for nadverfejring. Artiklen problematiserer med afsæt i den historiske og liturgividenskabelige tilgang dansk liturgisk tradition og selvforståelse, herunder den formanende og belærende linje, der sideløbende med en understregning af individ, syndsforla13

Højmessen i krydsfeltet mellem tradition og fornyelse

delse og skriftemål blev dominerende for nadversyn og -liturgi i Danmark. Nielsen peger på, at oldkirkelige – eukaristiske – motiver: taksigelse, lovsang og menneskets kultiske og liturgiske aktivitet på dansk grund har været stort set udgrænsede for en entydigt kerygmatisk forståelse af nadverfejring. Forfatteren understreger nødvendigheden af en indsigt i, at ethvert liturgisk valg er et teologisk valg, hvormed den nadverfejrende menighed/kirke skriver sig ind i en lang og kompleks tradition med forskellig vægtlægning af nadverens dimensioner. Men artiklen åbner også i perspektiverende form spørgsmålet om, hvordan Den Danske Folkekirke i dag bør stille sig til reformatorernes liturgiske og teologiske afgørelser

Tradition og fornyelse. Teologiske perspektiver på gudstjeneste og liturgi henvender sig til alle, der beskæftiger sig med gudstjeneste og liturgi. Vi har ved tilrettelæggelsen af de empiriske undersøgelser og analytiske bidrag i bogen særligt haft teologistuderende, præster, og andre, der arbejder inden for den praktiske teologi i tankerne, herunder også de beslægtede fag, som arbejder systematisk med gudstjenesten. Det er vores håb, at bogens materiale, der samlet set fungerer som en introduktion til den liturgiske diskussion i Danmark, også kan nå ud til et bredere felt med interesse for kirken og dens kommunikationsformer. Bogen kan læses i udvalg med vægten på et af gudstjenestens liturgiske led, fx nadveren, eller på én af de empiriske undersøgelser, fx om dåben, afhængigt af læserens interesse og temperament. Den kan også med fordel læses samlet som en teoretisk og metodisk mosaik, hvor forskellige perspektiver på og tilgange til kirkens liturgi i en aktuel kontekst folder sig ind i og uddyber hinanden svarende til gudstjenesten som en situeret flerfacetteret helhed. Bogen rejser flere spørgsmål til fornyet overvejelse og drøftelse; selv om alle bidrag er enige om, at ‘tradition’ og ‘fornyelse’ ikke er modsætninger, men hinandens forudsætning og en reformationskirkes uomgængelige betingelse, bliver nye afgørende problemstillinger påtrængende: Hvordan er forholdet mellem normativitet, tradition og samtid i dag? Også spørgsmål om soteriologi og ekklesiologi trænger sig på, ikke mindst i lyset af den aktuelle tværfaglige tilgang til teologisk arbejde: Hvordan og gennem hvilke liturgiske og rituelle former kommunikerer kirken levende og erfaringsnært i en moderne mangfoldig virke-

Nete Helene Enggaard og Rasmus NĂ¸jgaard

lighed uden at miste sin forankring i folkekirkens bekendelsesgrundlag og sin evne til sprogligt og rituelt at formidle kristendom og evangelium?