TRO & TANKE En poetisk-kritisk katekismus
Gerd Theißen
Tro & tanke En poetisk-kritisk katekismus
På dansk ved Sanne B. Thøisen og Hanne Davidsen
ALFA
Gerd Theißen TRO & TANKE En poetisk-kritisk katekismus ISBN 978 87 7115 098 8 Copyright © 2012 by Gütersloher Verlagshaus, Gütersloh, in der Verlagsgruppe Random House GmbH, München Originaltitel: Glaubenssätze – Ein kritischer Katechismus © Danmark, Forfatteren og Forlaget ALFA 1. udgave, 1. oplag 2015 Oversat og bearbejdet til dansk af: Sanne B. Thøisen og Hanne Davidsen Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Coverbillede: med udgangspunkt i Christian Norton/ Flickr Sat med Apollo Tryk: Bookmaker, Graasten Tak for venlig støtte til udgivelsen fra Århus Stift Gengivelse af denne bog kun i overensstemmelse med gældende lov om ophavsret Forlaget ALFA Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C 3324 9250 www.ForlagetAlfa.dk
Ihukommende og dedikeret Zacharias Ursinus (1534-1584), forfatter af Heidelberg-katekismen 1536
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11
Troen og dens grundlag i Bibel, tradition, erfaring og fornuft . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 1-21
15
I. Meditationer over Gud Hvem er Gud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 22-31 Om vanskelighederne ved at erkende Gud . . . . . . . Spørgsmål 32-36 Grænseerfaringer som møde med Gud . . . . . . . . . . . Spørgsmål 37-42 Skabthedserfaringer som møde med Gud . . . . . . . . . Spørgsmål 43-48 Meningserfaringer som møde med Gud . . . . . . . . . . Spørgsmål 49-58 Samvittighedserfaringer som møde med Gud . . . . . Spørgsmål 59-69
49 61 69 76 83 98
Bibelens Gud: Den Gud, der åbenbarer sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 70-83
113
Gud uden grænser: Gud i andre religioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 84-89
138
Den Treenige Gud: Gud i det kirkelige dogme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 90-95
146
II. Meditationer over Jesus Hvem var Jesus? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 96-97
159
Jesus i samtiden: Hans forkyndelse og hans virke . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 98-110
170
Jesus i Guds åbenbaring: Jesus’ korsfæstelse og opstandelse . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 111-115
191
Jesus i myten: Fra præeksistens til parusi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 116-129
200
Jesus i evangelierne: Markus-, Matthæus-, Lukasog Johannesevangeliet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 130-134
222
Jesus i dogmet: To-naturlære og absoluthedskrav . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 135-142
238
III. Meditationer over Ånden Hvad er Helligånden? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 143-145 Hvor møder man Guds ånd? . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 146-153 Åndens virke i kirken og kirkerne . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 154-169 Åndens virke i verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 170-192
255 261 278 309
Åndens virke i troen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 193-206 Åndens virke i kærligheden . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 207-223 Åndens virke i håbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørgsmål 224-235
347 369 401
Sagregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
429
Personregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
435
Bibelstedsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
437
11
Forord
Tro & tanke er et forsøg på at sammenfatte den kristne tro i meditative tekster, der indbyder til at blive læst kontemplativt. Religiøs sandhed er henvist til kontemplation, og deri ligner den æstetisk og etisk erkendelse. En bog om malerkunst forudsætter, at man lader sig påvirke af billeder, en bog om etik, at man eksistentielt beskæftiger sig med moralske spørgsmål. Denne bog vil tilskynde til at tænke over livets grund- og grænsespørgsmål. Den er bygget op med spørgsmål og svar. Jeg har bestræbt mig på at formulere hver enhed sådan, at den er forståelig i sig selv og så vidt muligt også kan læses uafhængigt af de andre. Meditative tekster med korte betydningsladede sætninger minder om digte. Nogle er bestemt af billeder, andre af refleksion, nogle vil informere, nogle også kritisere. De repræsenterer en protestantisme, der opfatter den moderne verden som en udfordring til bestandigt at nyformulere den kristne tro. Overalt må vi skelne mellem den traditionelle tro og det, som vi i dag kan opdage af sandhed og mening i den. I knappest mulige udsagn har jeg for mig selv skrevet det ned, som er vigtigt for mig i den kristne tro. At være tro mod mig selv har haft forrang fremfor at være i overensstemmelse med dogmer og kirker. Men med sådan en overbevisning står en protestant ikke i periferien af sin kirke, men midt i den. Protestantismen er frihedens og fornuftens religion. Trods sin personlige karakter er denne bog derfor konsensusorienteret: Den knytter til ved traditionen og tager ikke forhastet afsked med den. Også treenighed, to-natur-lære og Jesus’ soningsdød bliver tydet som meningsfulde billeder. Desuden kan man kun formulere konsensus, når man ikke bare har øje for sit eget trosfællesskab, men også for andre konfessioner og religioner, og
12
Tro & tanke
fremfor alt for de mange mennesker, der lever fjernt fra enhver religion. Denne bog appellerer til forståelse og respekt for troen også der, hvor den ikke måtte opnå tilslutning. Konsensusorienteret er også henvisningen til Bibelen. Den er fælles for den jødiske, kristne og islamiske religion og hører til vores kulturs grundtekster. Tit anses kærligheden til den som tegn på konservativ teologi. Liberale teologer søger ofte evidenskilder uden for Bibelen – i filosofi og videnskab, natur og kunst, sakramenter og symboler, i etik og mystik. Nærværende bog står i den liberale teologiske tradition, men adskiller sig fra den ved sin kærlighed til Bibelen. Bibelens sprog kan åbne for religiøse erfaringers dybdedimension; dens sprogkraft er vældig. En del vil stadig stå til diskussion. I spørgsmålet efter Gud vil ikke alle, som jeg, tage deres udgangspunkt i menneskelige erfaringer; men de vil dog se, at også jeg i høj grad værdsætter »Ordet«, der konfronterer mennesker med Gud. Ikke alle vil acceptere mine afmytologiseringer af udsagnene om Kristus; men billedet af Jesus fortaber sig ikke i en tåge af moderne skepsis. Ikke alle vil dele mit evolutionære syn på verden og religion, men også uafhængigt af det gælder »de små fortællinger« og Bibelens billeder som fuldgyldige udtryk for troen. Ikke alle vil kunne gå ind for min pluralistiske religionsteologi, men jeg afviser hurtigt sammenkogte blandingsreligioner, der springer forskellene over. Ikke alle vil kunne se Helligåndens virke i andre religioner og hos ikke-kristne, men de vil ikke finde en kulturkristendom uden profil. Ikke alle vil indrømme mystikken en så central rolle. Men mystik har rødder i den kristne tros centrum. Den findes f.eks. også hos den ortodokse lutheraner Paul Gerhardt og den reformerte pietist Gerhard Tersteegen. Opregningen af de mulige irritationer viser at Tro & tanke er skrevet af en liberal protestant. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg anser den katolske kirkes familie- og seksualmoral for utroværdig og den protestantiske fundamentalisme for obskurantisme.
Forord 13
Disse teologiske meditationer står på den moderne verdens grund, hvor hver enkelt af os må afgøre, hvad vi tror og ikke tror, hvad vi anser for forpligtende eller ej. Kun sådan kan man i dag troværdigt slå til lyd for konsensus. Også teologihistorisk er Tro & tanke konsensusorienteret: Den fortsætter den liberale teologi fra Lessing, Schleiermacher og Schweitzer, men forbinder sig også med tanker fra den såkaldte »kerygmateologi« fra Barth og Bultmann. Katolske religionsfilosoffer har efterladt spor, men det har også den økumeniske socialetik. Forsøget på at sammenføre forskellige bidrag, har også en biografisk baggrund. Beskæftigelse med filosofi, f.eks. læsning af Karl Jaspers og hans udkast til en »filosofisk tro« fik mig til at læse teologi. Dertil kom personlige erfaringer. Min teologi har altid haft en liberalteologisk accent. Men alle mine lærere var præget af den dialektiske teologi, som også gjorde stærkt indtryk på mig. Henvisning til erfaring og filosofi blev dog blankt afvist af dem. Man anså liberalteologien for at være mistænkelig, for den havde ikke været immun over for nationalsocialismen. I Danmark mødte jeg så en skabelsesteologi, der så tegn på Guds nåde i suveræne og spontane livsytringer, som ethvert åbent menneske kan erfare. Denne skabelsesteologi kunne ikke mistænkes for at være tæt på de tyske kristne nationalsocialister. K.E. Løgstrup havde været aktiv i modstandskampen. Han fremsatte sin teologi med filosofiske argumenter. I en norsk hytte læste jeg fascineret hans bog Skabelse og tilintetgørelse. Skandinavisk indflydelse bestyrkede mig yderligere i at stille psykologiske spørgsmål om religiøs erfaring til vores tekster. Jeg stødte på skrifter af Hjalmar Sundén som et alternativ til de psykoanalytiske bidrag, der dengang var dominerende blandt teologer, for så vidt de overhovedet inddrog psykologi. Desuden mødte jeg i Danmark en litterær kultur, som ikke anså det for at være overfladisk, når universitetsprofessorer skrev forståeligt. De største danske teologer skrev tekster af overvældende
14
Tro & tanke
høj litterær kvalitet: Kierkegaard og Grundtvig er uopnåelige i den henseende. Men jeg blev med sådanne traditioner inspireret til at skrive om Jesus i f.eks. en fortællende form. Det blev dengang klart for mig, at poetiske former og meditative tekster kan sige noget, som er fraværende i det akademisk-teologiske sprog. Når nu Tro & tanke bliver oversat til dansk, så har disse tekster altså også en dansk forhistorie. Jeg takker Hanne Davidsen og Sanne B. Thøisen for deres oversættelse. Oversættelse af meditative tekster kræver mere arbejde end oversættelse af akademiske sagtekster. Klinger det godt på dansk, er det deres fortjeneste. Det drejer sig om teologiske meditative tekster, der behandler hele den kristne tro. Spørgsmål og svar knytter til ved en pædagogisk tradition. Bogen skal imidlertid ikke bruges til undervisning af konfirmander, men henvender sig til voksne. Kunne den være grundbog for samtalegrupper og give anledning til personlig eftertanke over livets endegyldige spørgsmål, har den nået sit mål. Kunne den hjælpe en og anden til at opdage eller genopdage kristendommen, er det netop, hvad jeg har haft i tankerne. Men meget ville også være opnået, hvis den kunne hjælpe sekulære mennesker til bedre at forstå, hvad der bevæger en moderne kristen, også selv om de ikke tilslutter sig kristendommen. Jeg tilegner Tro & tanke – en poetisk-kritisk katekimus mindet om Zacharias Ursinus. For 450 år siden skrev han Heidelberg Katekismen, der er et forbillede med hensyn til klarhed og systematik. Min bog er ikke en moderne udgave af hans katekismus. Men de har noget til fælles: Også Tro & tanke er blevet til i Heidelberg, også den er præget af reformert tradition og vil i den kristne tro afdække en visdom, der er tilgængelig for nutidens mennesker. Gerd Theißen 2015
15
Troen og dens grundlag i Bibel, tradition, erfaring og fornuft
1. H vad er tro på Gud? Tro er ubetinget tillid til, at vores liv midt i alle ting er meningsfuldt. Mening er det, der giver mod til livet. Tro er tillid til Gud, der kalder intet ind i væren og fylder hele verden med mening. Tro nærer ikke tillid til verden, som den er, men som den ved Guds vilje kunne være. Tro er ikke tillid til, at alt bliver godt af sig selv, men til at vi kan gøre noget godt trods modstand i os og i verden. Tro er en pagt med Gud. Den vil fylde verden med mening.
16
2. H vad er tro på Kristus? Kristen tro er modet til at leve og til at dø. Det bliver korsfæstet med Kristus og opstår med ham. Tro på Kristus berettiger til, at sige ja til sig selv trods skyld. Tro på Kristus forpligter til at udøve kærlighed trods mangel på kærlighed. Tro på Kristus giver mod til ikke at give op, når alt synes håbløst. Kristen tro er modet til at leve og til at dø. Det bliver korsfæstet med Kristus og opstår med ham og er således forbundet med Gud nu og altid.
Tro & tanke
Troen og dens grundlag i Bibel, tradition, erfaring og fornuft 17
3. H vad er tro på Helligånden? Gud har skabt de fjerne galakser og er dog ikke fjern, for hans Ånd tager bolig i dig. Han talte i tidligere tider og taler også i dag ved sin Ånd til dig. Når dit mod til livet bliver korsfæstet og på ny opstår i dit hjerte, så virker hans Ånd i dig. Når du gribes af vished om, at være bjerget hos Gud i al evighed, så lever hans Ånd i dig. Når han gør mennesker til nye skabninger, så arbejder hans Ånd for fred, frihed og retfærdighed i os alle, for at fuldende hans skabelse.
18
4. H vad er tro på den treenige Gud? Tro på Gud er som tillidens lys, der oplyser skaberværket. Tro på Jesus Kristus er som lys i den nat, hvor tilliden dør. Tro på Helligånden er som lys om morgenen, når ny tillid opstår. Gang på gang finder vi spor af dette lys i historien: Israel opdagede den ene og eneste Gud. Jesus overvandt skyld og dødsangst. Guds ånd forbinder mennesker i hele verden. Men i sit udspring flyder alt lys sammen: Alt er relationer som i en familie. Derfor taler vi billedligt om Gud som Far, Søn og Helligånd.
Tro & tanke
Troen og dens grundlag i Bibel, tradition, erfaring og fornuft 19
5. H vad er troens grundlag? Troens kilder er: Bibel og tradition, erfaring og fornuft. 1 Bibel: Et bibliotek af bøger, formuleret af mennesker og igen og igen udvidet. Ikke et afsluttet udkast, men en formgivet mangfoldighed, et vidnesbyrd om en dialog med Gud. En chance for hele tiden at begynde denne dialog på ny. Tradition: En skat af mange tanker, en dialog om troen lige fra kirkefædrene og frem til moderne teologi. Det, der gælder for troen, er blevet efterprøvet på mange generationers visdom, men også på deres fejltagelser i fortid og nutid. Erfaring: Intet kan erstatte det øjeblik, hvor sandheden lyser op i ens personlige liv: Væren og intet konfronterer os med Gud, naturlove spejler hans tanker, liv hans vilje, kærlighed hans væsen. Erfaring giver den overleverede tro evidens.
1 Disse fire kilder er metodismens firkant (»Quadrilateral«), som går tilbage til John Wesley (1703-1791).
20
Tro & tanke
Fornuft er evnen til at efterprøve alt: Erfaring efterprøver vi med tradition, tradition med Bibelen, Bibelen med fornuften. Fornuft uden tro har en tendens til kynisme, tro uden fornuft en tendens til fanatisme. Alle vishedens kilder løber livligt imellem hinanden i Bibelen: Bibelen er fuld af tradition og erfaring, visdom og fornuft. Dermed viser den ud over sig selv. Den, der vil være tro imod den, må ikke blive stående ved dens bogstav.
6. F indes der forpligtende trossætninger for alle kristne?
Tidligere stod der forpligtende læresætninger i katekismen. Alle skulle lære den udenad. Ånd og bogstav klæbede til hinanden. Billede og sag var et og det samme. I dag skelner vi mellem: Gud og gudsbilleder, Jesus og Kristusbilleder, håb og håbsbilleder. Billeder giver frihed til at overveje, hvor langt de skal forstås bogstaveligt. De muliggør grader af tilnærmelse. Allerede Bibelen kender til mange former for tro. Havde Jesus’ disciple ingen tro, fordi de i ham ikke så den, der er sand Gud og sandt menneske?
Troen og dens grundlag i Bibel, tradition, erfaring og fornuft 21
Var Jakobsbrevet kættersk, når det forbandt tro med gerninger, lov med frihed, og kærlighed med ligeret? Tog evangelisten Johannes fejl, da han ville overbyde de andre evangelier: I alle billederne af Jesus spurgte han efter sandhed og liv. Tog gnostikerne fejl? Som kristne filosoffer tolkede de Bibelens billeder som menneskets søgen efter sit sande selv. For dem var alt det symbolsk, som for jævne kristne var virkelighed. Når en fysiker deltager i en familiefest, deler han familiens hverdagsfysik. Her står solen op og går ned, men ikke i hans teori. Sådan deler også teologer i hverdagen den levende tro, men deres tanker giver den en ramme, som ændrer dens betydning. Allerede urkristendommen kendte til forskellige refleksionsniveauer i forhold til troen. De er alle gyldige, ingen af dem er endegyldige. Alle nærmer sig ufuldkomment det, som er endegyldigt.
22
Tro & tanke
7. Hvilken betydning har Bibelen for troen? Engang var Bibelen troens lærebog, forfattet af Gud, inspireret af hans Ånd. Selv bogstaverne havde den dikteret. I dag vidner den om menneskelig tros oprindelige erfaringer. Den bliver udlagt med samme metoder som alle fortidens vidnesbyrd. En del af teksterne er stærkt kritisable, andre lyser som lys fra det evige lys midt i livet. Sunkne verdener har efterladt deres spor. Egyptere, sumerere, babylonere, persere og grækere. Forberedt af traditioner, indlejret i analogier opstod i dens historie tre gange noget nyt som religionens mutationer. Israels historie gjorde Gud til menneskets vigtigste anliggende. Jesus’ historie gjorde mennesket til Guds vigtigste anliggende. Åndens historie gjorde fornyelsen af verden til et fælles anliggende for Gud og menneske. Ligesom livets evolution bygger på konkrete begyndelser, sådan bygger også troen på en tredobbelt begyndelse. Eller fandtes der andre muligheder for
Troen og dens grundlag i Bibel, tradition, erfaring og fornuft 23
at møde Guds hemmelighed? Allerede i Bibelen hører vi mangfoldige stemmer som efterklang af ældgamle religioner. Endnu i dag virker Bibelen med en mangfoldighed af stemmer: De hebraiske hellige skrifter hos jøder, Det Gamle og Det Nye Testamente hos kristne, hele Bibelen som forstadie til Koranen hos muslimer. Når religionskritikere forkynder Guds død, mener de Bibelens Gud. Bibelen er blevet alle menneskers bog. Den er en bog med åbne døre. Protestanter styrter ud af den og fortrænger deres herkomst, katolikker opdager på ny deres fortrængte oprindelse. Jøder forbliver tro mod den. Muslimer studerer den som bekræftelse af deres tro. Kun fundamentalister barrikaderer Bibelens døre mod den moderne verden. Bibeltroskab er noget andet.
8. H vilken betydning har
Det Gamle Testamente for troen?
Engang regnedes Det Gamle Testamente kun som forhistorie til Det Nye Testamente. Men det har en værdi i sig selv. Det Gamle Testamente er monoteismens fødselsattest. Her blev den ene og eneste Gud opdaget ikke kun af enkelte filosoffer, men af et helt folk. Det Nye Testamente åbnede troen for alle folk.
24
Tro & tanke
I begge testamenter viser Gud ud over grænser. Jøder og kristne er stadig på vej mod en universel tro. Det Gamle Testamente bevidner skabelsestroen. I den første skabelsesberetning er mennesket Guds udtrykte billede: Hersker over jord og dyr. 2 I den anden beretning er det en jordisk skabning som alle andre skabninger. Som gartner passer det paradiset. Men dets viden om godt og ondt fordriver det fra uskyldens paradis til synd, forgængelighed og død. Det Gamle Testamente opdager historien. Ikke kun kongen, hele folket har ansvar for, om det kan forblive i det forjættede land. Menneskelige beslutninger bestemmer historien. Det Nye Testamentes horisont er snævrere. Det indeholder ikke et folks skrifter, men små gruppers. Kun i Det Gamle Testamente finder vi udkast til social retfærdighed for hele samfundet. Det Gamle Testamente priser jordisk lykke. Prædikeren Salomo finder livsglæde i Gud. Gud har lagt evighed og livsglæde i menneskets hjerte. Evighed bevidstgør om forgængelighed, glæde får os til at glemme den. 3 Salomos Højsang priser glæden ved den erotiske kærlighed. Kun i Det Gamle Testamente er Gud selv »glæde og fryd«. 4 Mennesker træder med jubel frem for hans ansigt. 2 1 Mos 1,1-2,4a. Anden skabelsesberetning: 1 Mos 2,4b-25 3 Præd 5,19, jf. Præd 3,11 (Se den danske oversættelse af 1931). 4 Sl 43,4
Troen og dens grundlag i Bibel, tradition, erfaring og fornuft 25
9. H vilken betydning har Det Nye Testamente for troen? I Det Nye Testamente blev mennesket det vigtigste anliggende for Gud. En mytisk historie fortæller om Guds svære søgen efter en partner. Den ene og eneste Gud havde ingen ligeværdig partner i himlen, hverken blandt engle eller guder. Derfor skabte han menneskene i sit billede, så de lignede ham. Mennesket brød pagten med Gud. Trods det holdt Gud fast ved det. Israel blev Guds elskede stedfortrædende for alle mennesker: Et lys for alle folk. Israel brød pagten. Trods det holdt Gud fast ved det. I Israels midte blev Jesus Guds partner stedfortrædende for Israel og alle mennesker. Han var Guds udtrykte billede. Han blev anklaget af jøder, korsfæstet af romere. Trods det holdt Gud fast ved ham. Gud gør ved Jesus mennesker til sine partnere. Hans Ånd vil med tro, håb og kærlighed forvandle dem til sit udtrykte billede. Men mennesker bliver troløse. Trods det holder Gud fast ved sin pagt. 5
5 Her virker Oscar Cullmanns (1902-1999) frelseshistoriske teologi fortsat. Jeg fandt den attraktiv som teologisk digtning, fordi den har blik for alle mennesker – også mennesker uden for den europæiske historie.