Tro, håb og minikonformander

TRO HAB

og

minikonfirmander – et materiale til ervisningen

minikonfirmandund

og

O

el

død

Om hjæ

og

m

m

ma

d

då

b

Om

liv

nd

ds

fø

m

p

l

O

m

va

m

O

O

Om at være Om skabelse

Om

k o n fi r m a n d

vind

in i

bøn

ab

Om at blive f undet

Om v ens k

Af Inger Margrethe Mikkelsen, Kirsten Aalborg Sørensen og Leise Christensen

Illustrere

t af

rd Kar en Smedegaa

Tro, håb og minikonfirmander – et materiale til minikonfirmandundervisningen Inger Margrethe Mikkelsen, Kirsten Aalborg Sørensen og Leise Christensen Illustrationer: Karen Smedegaard Grafisk tilrettelæggelse: Karina Rydendahl Fotos: Benthe Kleon Jeppesen, Kristine Horsholt Mikkelsen og Kirsten Aalborg Sørensen © Aros Underviser 2012 1. udgave, 1. oplag Aros Underviser Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg Tlf. 3644 4580 Fax 3811 6481 info@arosforlag.dk www.arosforlag.dk ISBN: 978-87-7003-683-2 Kopiering er kun tilladt i henhold til gældende lov om ophavsret Tryk: ArcoGrafisk

Indholdsfortegnelse Om materialet

Om læringsstile.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Om at tænke med på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Om at fortælle bibelhistorie for børn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Om aktiviteter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Om at synliggøre minikonfirmanderne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Om undervisning for minikonfirmander. Hvordan? Sådan!.. . . . . . . 9 Om struktur for lektionerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Om at afslutte undervisningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Om den indledende konfirmandundervisning – historie. . . . . . . . . 13

Om temaerne Skematisk oversigt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

LEKTIONER

Om at være minikonfirmand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om skabelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om vand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om fødsel og dåb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om venskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om hjælp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om at blive fundet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om mad.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om bøn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om liv og død. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om vind.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16 20 24 32 38 45 50 56 60 63 70

Materialer Materialer i materialekassen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Materialer til download. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Litteraturliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

OM MATERIALET Materialet tager udgangspunkt i ti centrale temaer og tilhørende fortællinger fra Det Nye og Det Gamle Testamente og har derudover et indledende afsnit om det at være minikonfirmand. Hensigten har været at udarbejde et materiale, der i indhold og form er anvendeligt, tilgængeligt og overskueligt.

I arbejdet med de valgte temaer er det væsentligt, at børnene oplever, undersøger og eksperimenterer, får ny viden og tid til refleksion.

I den proces får børnene en række forskellige indtryk i form af bl.a. fortællinger og samtale om disse. De foreslåede aktiviteter giver børnene mulighed for at give disse indtryk individuelle personlige udtryk – billeder, digte, skulpturer m.m. Materialet lægger således op til, at børnene aktivt tilegner sig indholdet af de enkelte temaer, og at deres behov for forskellige læringsstile bliver tilgodeset.

Om lÆrinGSStile Når man underviser minikonfirmander, er det vigtigt at tage højde for, at børn lærer på forskellige måder. Overordnet set kan man inddele børns måde at lære på i fire forskellige kategorier: › En auditiv læringsstil › En visuel læringsstil › En taktil læringsstil › En kinæstetisk læringsstil Børn med en auditiv læringsstil lærer bedst ved at lytte – til fortællinger, forklaringer og lign.; de visuelle bedst ved at se – det kan være billeder og film eller tekster; de taktile har stort behov for at have noget i hænderne, mens de lærer – f.eks. viskelæder, tegneting, en kastanje; de, der har en overvejende kinæstetisk læringsstil, lærer bedst, når hele kroppen er med – f.eks. i hop og dans, rollespil osv. Nogle er gode til at lære med flere sanser og har dermed flere læringsstile, mens andre foretrækker en enkelt.

OM MATERIALET

5

Alle har dog gavn af at blive præsenteret for flere læringsstile end den, de selv har det bedst med. Det skal tilføjes, at børn i 9-11-årsalderen i høj grad lærer med kroppen, hvorfor det kinæstetiske aspekt er nyttigt at få med i sin undervisningsplanlægning. Alt dette er medtænkt i »Tro, håb og minikonfirmander«, således at alle måder at lære på bliver tilgodeset i løbet af en enkelt lektion.

Om at tÆnKe meD PÅ I den indledende samtale er det væsentligt at skabe et rum, hvor børnene undrer sig, er nysgerrige og har lyst til at spørge. Alle skal have mulighed for at komme til orde med deres personlige erfaringer. Derfor tager hvert af de elve afsnit afsæt i en tænketing, som underviseren medbringer, og som børnene umiddelbart vil kunne tænke med på.

Der er med tænketingen således også skabt et rum for fortælling, hvor børnene med deres egne erfaringer kan lytte aktivt til den bibelske fortælling.

Om at FOrtÆlle BiBelHiStOrie FOr BØrn En fortælling er en personlig fortolkning af en oplevelse/historie og formidles mundtligt. alle kan lære at fortælle! Nogle bliver bedre end andre, men man vælger selv sin stil ved at prøve og erfare sig frem. Der findes ingen »rigtig« måde at fortælle på. Ved at sanse fortællingen, gøre den til sin egen og lade den leve i sig, giver fortælleren børnene mulighed for at digte videre, danne billeder og bruge deres egen fantasi og forestillingsevne.

For børn byder bibelfortællingen på rige muligheder for at kunne dyrke færdigheden i at lytte.

At kunne lytte medlevende og aktivt er en forudsætning for at kunne deltage i en samtale eller i enhver anden mundtlig udveksling af tanker.

6

Tro, håb og minikonfirmander

Det specielle ved fortælling er, at der er så mange måder at gøre det på. Nogle sidder ned, andre bruger fagter. Det er ikke vigtigt, hvordan man gør det, men det er vigtigt, at man gør det med sin person. I fortællingen er det først og fremmest fortællingen, der er betydningsfuld, og sidenhen den, der fortæller. ›› L æs den bibelske fortælling og undersøg, hvilken teksttype den tilhører – historiefortælling, lignelse, underberetning … ›› Lev dig ind i fortællingen ved at bruge både syns-, smags-, høre- føle- og lugtesans. Forestil dig fortællingens »liv og rum«. ›› Find fortællingens grundstruktur eller skelet at støtte dig til. Lav notater, som giver dig et overblik over fortællingens struktur og forløb. Fortællinger bliver båret frem af handlinger; derfor er det bedre at beskrive en person gennem handling frem for at fortælle om de egenskaber, vedkommende måtte besidde. Handlingerne er fortællingens holdepunkter. Dem skal man omkring, ellers falder fortællingen sammen. ›› Overvej, hvordan du vil indlede og afslutte fortællingen ›› Øv dig på fortællingen. Man skal ikke lære den udenad, men leve sig ind i den, så man kan fortælle med sine egne ord. Du fortæller, fordi du har noget på hjerte! ›› Skab en god fysisk ramme for fortællingen. Hvor skal for­tæl­ lingen foregå? Skal børnene sidde i rundkreds? Skal der vises noget frem? ›› Fortæl. Og fordi man med den mundtlige fortælling kan have øjenkontakt med sine lyttere, kan man pludselig opleve, at det forunderlige sker: Børnenes øjne er blevet blanke, og alle munde står åbne. Vi er sammen i et helt andet univers, hvor tid og sted ikke eksisterer.

Det kan være fristende at undersøge, hvad børnene har fået ud af at lytte til fortællingen. Fald ikke for fristelsen! Lad billederne stå for sig selv.

Når man fortæller for børn, vil man få mange spørgsmål. Svar på dem, hvis de passer ind i historien, og stop dem, hvis det får historien til at stoppe.

OM MATERIALET

7

Om aKtiViteter Efter samtale og fortælling fordyber man sig i temaet i en eller flere af de foreslåede aktiviteter. I aktiviteterne får børnene mulighed for gennem bl.a. leg, drama og tegne/male at give udtryk for de indtryk, de har fået gennem den indledende samtale og fortælling.

I arbejdet med aktiviteterne er der anvendt strategier og samarbejdsmønstre, der imødekommer børnenes læreprocesser og lyst til at lære.

De anvendte strategier og samarbejdsmønstre tager udgangspunkt i trivsel, motivation og læring gennem aktive og fysiske udfordringer. I flere af de anvendte aktiviteter lærer børnene at hjælpe hinanden, at tage ansvar for arbejdet og at medvirke til, at alle deltager aktivt. Samtale er et fast element og giver børnene en næsten konstant mulighed for at blive set og hørt. Børnene bliver bragt i samtale både med hinanden og med temaerne.

Til flere af aktiviteterne er der udarbejdet konkrete materialer, spørg og svar-kort, puslespil m.v. Disse findes i materialekassen. På forlagets hjemmeside www. arosforlag.dk kan man downloade aktivitetssider til de enkelte kapitler. De findes under titlen på materialet og er her i bogen markeret med dette ikon DOWNLOAD.



Det er ikke hensigten, at man til hvert tema skal nå at arbejde med alle foreslåede aktiviteter, så materialet er fleksibelt og kan tilpasses den ramme, der er for undervisningen i det enkelte sogn. Man kan lade sig inspirere til at anvende de foreslåede samarbejdsmønstre/strategier til flere temaer end det, hvor de er beskrevet.

Ligeledes findes der på hjemmesiden udkast til forældrebreve.

Om at SYnliGGØre Det er vigtigt, at alt, hvad børnene frembringer – plancher, digte, arke, krucifikser, uldfår mm. – bliver set og værdsat. Derfor skal det vises og hænges op undervejs i kirke, sognegård eller konfirmandstue, så børnene oplever, at de bliver en del af menighedens liv, og at menigheden involveres i arbejdet. Dette kan understreges ved omtale i kirkeblad og på sognets hjemmeside.

8

Tro, håb og minikonfirmander

Ved de gudstjenester, børnene deltager i undervejs i forløbet, og ved den afsluttende gudstjeneste kan man vælge et af de temaer, der er arbejdet med, og følge de ideer og salmer, der er foreslået til temaet.

OM UNDERVISNING FOR MINIKONFIRMANDER HVORDAN? SÅDAN! Praktiske overvejelser Information: Ved undervisningsstart er det vigtigt at informere grundigt om undervisningen. Brug sognets kirkeblad, hjemmeside, lokalaviser og andre lokale medier.

Transport: Overvej de lokale forhold: Skal børnene hentes og bringes med bus, skal de følges af underviseren, eller kan de selv gå?

Efter undervisningen skal nogle måske gå hjem, andre skal tilbage til skolefritidsordningen. Overvej og aftal procedure herfor.

NB: Hvis børnene hentes, så medtag KUN tilmeldte børn. Kontakt evt. forældre til ikke-tilmeldte børn, der gerne vil med – enten med det samme telefonisk eller ved at udlevere breve med tilmelding og følgebrev, hvoraf det fremgår, at børnene er velkomne næste gang, såfremt de bliver tilmeldt.

Uden mad og drikke…: Børnene kommer typisk efter en skoledag på 5-6 timer. De er sultne og har brug for mad og drikke. Hvis undervisningen foregår som ugekursus eller hele dage, er det ligeledes vigtigt, at der lægges passende spisepauser ind i planen.

Kontakt til hjemmene En del skoler udleverer klasselister, hvis man beder om det. Dette er at foretrække.

Hvis ikke dette er en mulighed, må man i stedet gøre brug af fødselsårgangs-lister fra Personregistrering. Vær da opmærksom på, at det kun er muligt at sende til fødselsårgange og ikke klassevis, og at man som kirke kun har lov til at sende uopfordrede breve til medlemmer af folkekirken. Dette hindrer naturligvis ikke, at børn, som ikke er døbt, eller hvis forældre ikke er medlemmer, kan deltage. De kan blot ikke kontaktes på denne måde.

OM MATERIALET

9

Det er afgørende, at der er et højt informationsniveau mellem kirke og hjem, og at forældre og søskende – og gerne bedsteforældre og faddere – inddrages. Modellen for kommunikation i forbindelse med opstart kan se sådan ud:



Ca. 2 måneder før undervisningsstart sendes brev 1 DOWNLOAD, der fortæller om minikonfirmandundervisningens indhold og om tilmelding. Fortæl om tidspunktet for undervisningen, hvem der underviser, hvordan børnene bliver hentet og af hvem – eller om de selv skal møde op, hvad der skal ske, og om andre praktiske forhold, f.eks. at børnene hver gang får boller/frugt. Evt. vedlægges en folder til barnet, der kort og enkelt fortæller, hvad der sker til undervisningen DOWNLOAD. Brevet stiles til »Forældrene til … barnets navn og adresse«.





Ca. 14. dage før undervisningsstart sendes brev 2 DOWNLOAD, hvor der kvitteres for tilmeldingen, og hvor det præciseres, hvorHUSK: når undervisningen begynder. Desuden nævnes tid og L TIL DU SKA ND NFIRMA sted for gudstjenester og andre arrangementer. Evt. O K IIN M kl. ––– medsendes et lille »huskekort« til børnene til at sætte på skoletasken DOWNLOAD.



I dette brev kan der medsendes en undervisningsplan, hvor der kort gøres rede for, hvad der skal ske de enkelte gange. Denne plan er et godt grundlag for en samtale i hjemmet DOWNLOAD.



i løbet af undervisningen sendes brev eller mail, når særlige forhold gør sig gældende. Overvej, om der skal være tilmelding til de særlige arrangementer, eller det forventes, at minikonfirmanderne bare møder op.

I forbindelse med undervisningsstart kan der indbydes til et informationsmøde for børn og forældre. Dette kan ske i forbindelse med en særlig gudstjeneste, hvor børnene medvirker, eller man kan indbyde til et fyraftensmøde.

10

Tro, håb og minikonfirmander

OM STRUKTUR FOR LEKTIONERNE De fleste børn befinder sig godt med en forholdsvis fast struktur fra gang til gang. En sådan struktur kunne indeholde følgende elementer:

Spisning Sæt gerne en fast ramme omkring måltidet med bordvers og faste ritualer. Gør måltidet til en hyggestund, hvor der er tid til snak og til at falde til ro.

Indledning/Andagt a. Lystænding. Børnene tænder på skift et lys – evt. et alterlys, der er blevet for kort til brug i kirken b. Salme. Gerne den samme hver gang (se forslag i lektion 1, »Om at være minikonfirmand«) c. Fadervor – kan også gemmes til afslutning (se denne) d. Tænketing og samtale (se de enkelte lektioner) d. Bibelfortælling. Vælg en eller flere af fortællingerne (se de enkelte lektioner) f.

Salme (se de enkelte lektioner)

Aktiviteter En eller flere af de foreslåede aktiviteter til lektionen vælges.

Afslutning Under afslutningen kan børnene stå i en rundkreds. På gulvet lægges A3-tryk af farvel-salme. Under salmen kan børnene sende et håndtryk rundt. De skiftes til at starte, og der synges, indtil håndtrykket er nået tilbage til afsenderen.

Afslutningen kan forløbe således: a. Evt. kort opsamling og praktiske meddelelser b. Fadervor – hvis ikke Fadervor bedes i forbindelse med indledningen. Kan lægges på gulvet i A3-tryk, skiftevis med farvelsalmen.

OM MATERIALET

11

c. Farvel-salme. Gerne den samme salme hver gang.

F.eks.: Gå da frit enhver til sit, DDS nr. 752 v. 4 Må din vej gå dig i møde, PULS nr. 165

lÆnGere UnDerViSninGSFOrlØB Forgår undervisningen som weekendforløb eller sommerskole, så vælg nogle temaer ud til fordybelse. Velegnede forløb til dette kunne f.eks. være et tema om vand, fødsel og dåb (afsnit 3 og 4), et tema med Jesus-fortællinger (afsnit 5,6 og 7), et tema om påske (afsnit 8 og 10) eller pinse (afsnit 11).

Om at aFSlUtte UnDerViSninGSFOrlØBet I forbindelse med afslutningen på undervisningen kan der indbydes til afslutningsgudstjeneste og fest. Afhængig af de lokale forhold kan det være en søndag, eller det kan foregå som et fyraftensarrangement.

Begynd med en gudstjeneste, hvor børnene inddrages. Vælg tema og elementer fra en eller flere af de gennemgåede lektioner eller i forhold til kirkeåret, f.eks. advent, jul, påske.

Efter gudstjenesten holdes en lille reception med lidt at spise og drikke.

Hvis ikke børnene i løbet af undervisningstiden har fået deres frembragte produkter med hjem, kan disse udstilles. Børnene får dem derefter med hjem denne dag.

Under receptionen får børnene udleveret diplom og børnebibel, eller hvad der nu er blevet valgt lokalt. Med til materialet hører 24 diplomer. Ekstra sæt kan købes hos forlaget.

Diplom Det attesteres her

med at

(navn)

har gennemført

undervisningen

(kirke)

(underskrift)

(stempel)

12

Tro, håb og minikonfirmander

for minikonfirma

nder i

OM DEN INDLEDENDE KONFIRMATIONSFORBEREDELSE – HISTORIE I en ny folkeskolelov fra 1975 blev skole og kirke endegyldigt adskilt. Dermed var skolens rolle som dåbsoplærende institution endegyldigt forbi, og på denne baggrund begyndte folkekirken omkring 1980 at overveje, hvordan den selv kunne tage ansvar for dåbsoplæringen. Disse overvejelser udmøntede sig i en forsøgsordning, der officielt kom til at hedde »Den indledende konfirmationsforberedelse« – i daglig tale kaldet minikonfirmander eller juniorkonfirmander. I 1994 kom »Anordning om indledende konfirmationsforberedelse (dåbsoplæring)«, der gjorde ordningen permanent som et frivilligt tilbud for sognene til børn på tredje eller fjerde klassetrin. I 2011 blev et nyt forslag – udarbejdet af et dåbsoplæringsudvalg nedsat af biskopperne – offentliggjort. Her kaldes deltagerne for børnekonfirmander, og det foreslås nu, at ordningen gøres obligatorisk – ikke for børn at deltage i, men for sogne at tilbyde. Om dette forslag gennemføres, er i skrivende stund ikke afgjort, men i hvert enkelt stift er der udpeget prøveprovstier, hvor minikonfirmandundervisning tilbydes alle børn. Under alle omstændigheder: Minikonfirmandundervisning er i 2012 en succes, der tilbydes i ca. 75 % af de danske sogne.

OM MATERIALET

13

OM TEMAERNE Lektion nr.

1

– SKEMATISK OVERSIGT

Tema

Bibeltekster

Aktiviteter

Om at være

Matthæusevangeliet 28,16-20

› Navnelege

minikonfir-

Jesu befaling om at døbe og lære

› Planche med foto og navne

mand

› Besøg i kirken › Fup og fakta om kirken

2

Om skabelse

1. Mosebog 1 og 2

› Skab og gæt med jordkloden

Skabelsesberetningerne

› Skab små skrotdyr › Collage af nyskabte dyr › Giv dyrene på collagen navne › Skab en samtale

3

Om vand

1. Mosebog 6,1-9,17

› Byt og få

Noas ark

› Minutfortælling › Byg en ark af træstykker › Byg en ark af ord › Spørg og svar om Noas Ark

4

Om fødsel

Lukasevangeliet 1,26-38

› Autografjagt

og dåb

Maria bebudelse

› Minutfortælling

Lukasevangeliet 2,1-20

› Mine fødselsdage

Jesu fødsel

› Planche – Hvem er jeg?

Markusevangeliet 1,4-8

› Rollespil om dåben

Jesu dåb Markusevangeliet 10,13-16 Jesus og børnene 5

Om venskab

Lukasevangeliet 19,1-10

utografjagt ›A

Historien om Zakæus

› Fotoserie

Lukasevangeliet 5,17-26

› Lege: At hjælpe hinanden som

Den lamme og de fire venner Johannesevangeliet 18,15-27 og 21,15-19

14

venner › Digt eller tegn: »At have en ven«

Peters fornægtelse

› Puslespil

Peter og Jesus efter påske

› Byg en ven

Tro, håb og minikonfirmander

Lektion nr.

6

Tema

Bibeltekster

Aktiviteter

Om hjælp

Lukasevangeliet 10,25-37

› Minutfortælling

Lignelsen om den barmhjertige

› Byt og find til fortællingen om

samaritaner

den barmhjertige samaritaner › Oplev lignelsen › Besøg på plejehjem › Fangeleg

7

Om at blive

Lukasevangeliet 15,1-7

› At være væk og blive fundet

fundet

Lignelsen om det mistede får

› Fremstilling af uldfår

Lukasevangeliet 15,11-32

› Billedfortælling: Guds

Lignelsen om den fortabte søn

ansigter

Salme 23

› Leg: Tampen brænder

Herren er min hyrde

› Fortæl videre på lignelsen om den fortabte søn

8

Om mad

Matthæusevangeliet 26,17-30

› Bag brød eller snobrød

Nadverens indstiftelse

› Lav druesaft › Besøg kirken, lyt – se – smag › Talekor – livets brød

9

Om bøn

Matthæusevangeliet 6,5-13

› Fadervor som puslespil

Fadervor

› Fadervorarmbånd › Skriv en bøn › Ballonleg

10

Om liv og

Johannesevangeliet

død

18,1-20,18

› Krucifiks af genbrug/ kasserede materialer

Påskens begivenheder

› Skriv et digt om dit krucifiks › Mal en altertavle › Besøg en kirkegård › Spørg og svar om påske

11

Om vind

Apostlenes Gerninger 2,1-13 Pinseunderet

› Hvilke ting gemmer/indeholder luft? ›A visstafet › Kast et garnnøgle › Læg en pinse-lagkage › Lav en mølle › Ballon-happening

OM TEMAERNE – SKEMATISK OVERSIGT

15