Esben
Tro for tvivlere
Esben Kjær
© Esben Kjær & Eksistensen
1. udgave, 1. oplag 2023
Omslag og grafisk tilrettelæggelse:
Nete Banke, Imperiet
Sats: Eksistensen
Sat med Source Serif og Grouch BT
Forfatterfoto © Heiner Lützen Ank
Tryk: Latgales Druka, Letland
Eksistensen
Frederiksberg Allé 10
DK • 1820 Frederiksberg C
3324 9250
www.Eksistensen.dk
Indledning –svag og stærk tro
Nogle mennesker er så heldige at have en stærk tro, som bærer dem solidt gennem livet. Denne bog er skrevet til de af os, der ikke er så heldige. Til dem, der tror, men som kæmper med det. Til dem, der har det, som forfatteren Jens Christian Grøndahl andetsteds kalder “en svag tro”. En tro, som er der, men som viser sig ikke at støtte og bære nok, når det gælder. En tro, som i rigt mål er ledsaget af almindeligt troendes trofaste følgesvend: tvivlen.
Jeg er selv en af dem, hvis svage tro viste sig ikke at bære, da jeg blev ramt af mit livs tragedie: tabet af min syvårige søn Sebastian. Siden har jeg søgt efter veje til at styrke min tro, så den rent faktisk er noget værd og ikke bare er en ligegyldig, intellektuel øvelse. Det arbejde er jeg
ikke færdig med – og som mange andre bliver jeg det nok aldrig. Tro er en livslang dialog. Men undervejs har jeg gjort mig en masse erkendelser om den måde, mange af os tror på. Om hvorfor det ikke virker. Og hvad man er nødt til at indse og gøre op med for at få en stærkere tro, der bærer og støtter.
Ifølge statistikkerne tror de fleste danskere på et eller andet. Men jeg tror, at rigtig mange moderne menneskers tro er svag. Som i: Troen er der – men den støtter ikke rigtig, betyder ikke rigtig noget, når det gælder. Hvis det gælder din tro – hvis du ville ønske, den var stærkere, hvis din tro er fuld af tvivl, hvis din tro har vist sig ikke at bære, når livet blæste op til storm – så håber jeg, at de følgende sider kan inspirere dig til at arbejde med din tro.
Konceptet i denne bogserie er jo, at forfatteren skriver om sit personlige forhold til tro, om sin egen tro. Det gør jeg så. Men mit eget forhold til tro er jo kun interessant, hvis det samtidig fortæller en større historie, nogle mere almengyldige sandheder, andre kan spejle sig i. Så det håber jeg inderligt, at de de følgende sider gør.
Der er to mennesker, jeg i de senere år har ført lange samtaler om tro med, og som i særlig
grad har formet mine tanker: Lotte Mørk og
Preben Kok. Som hospitalspræster på frontlinjen mellem livet og døden ved de godt, at troen ikke
bor i hovedet, som ellers er den legemsdel, en del præster taler til. Jeg skylder de to evig tak for at hjælpe mig med at massere min egen tro ned i hjertet, hvor den hører hjemme.