Verden ifølge U2

num Jakob Brøn

Verden

ifølge

U2 skitserer det landskab af poetiske

billeder, lystfyldte fornemmelser, gamle og nye symbol­ er og ideer, som træder frem, når man læser teksterne fra de tolv album. Er det svært at finde vej gennem den postmoderne verdens labyrint, ”Where The Streets Have No Name” – så slå følge med U2 og se verden gennem Bonos digteriske briller.

Verden ifølge U2

(f. 1959) har skrevet romaner, noveller og digtsamlinger samt håndbogen Kulturhistoriske Årstal (2001), der også er kommet på norsk. Han har modtaget flere legater, bl.a. fra Statens Kunstfond. Cand.theol. 1992 i Århus, redaktør af Præsteforeningens Blad siden 1997. Jakob Brønnum har skrevet om musik bl.a. i Århus Stiftstidende og Kristeligt Dagblad. Han er født og opvokset på Frederiksberg, i dag bosat i Örebro, Sverige. Har tidligere skrevet om U2, bl.a. i antologien Rockprofeter (Alfa 2008).

Jakob Brønnum

Foto: Andreas Hylthén

Jakob Brønnum

”

Jeg er ikke U2-fan. U2 er en søjle i mit liv, ligesom en række klassiske komponister, grafikken i vintertræerne, Grateful Dead, Bob Dylan i almindelighed – og i særdeleshed a-mol akkorden i hans "You’re a big girl now", når jeg selv spiller den på guitar – den første kop kaffe om morgenen og et par andre ting. U2 betyder det samme for mig som Dante, Pessoa, Dostojevskij og den romerske digter Ovid.

Jakob Brønnum

Verden ifølge nU2 gsel æ l g o t s y L

Træet, der har lagt navn til U2’s femte album, The Joshua Tree, hedder på latin Yucca brevifolia (der kan oversættes direkte med "kortbladet yucca"), men har tidligere ikke haft et egentligt dansk navn.

Under arbejdet med Verden ifølge U2 foreslog forfatteren Naturhistorisk Museum at navngive det på dansk, og det sker nu i anledning af bogens udgivelse, således at dets officielle, danske navn er: Josvatræet.

Se mere om træet og Josva i kapitlet "Kærligheden til New York og kritikken af Amerika".

275

Verden ifølge U2

1

Af samme forfatter Horisont (digte 1988) Ind gennem lysninger (digte 1989) Skyggedage (prosadigte 1990) Elegi for Mozart (essay 1991) Europadigte (1991, 2. udg. 1996) Brød og bøn (digte 1993) Den lange søndag (roman 1994) Mørke (roman 1996) Sjælen og landskaberne (digte 1997) Kulturhistoriske årstal (håndbog 2001, norsk udg. 2003) Kun sig selv (roman 2004) Vejen ud og vejen hjem (digte 2004) Forfølgeren (roman 2007) Pinballmesterens drøm (fortællinger 2010) Månen i din hånd (haikudigte 2010, 2. udg. 2011) Jobs drøm og andre fortællinger (2011)

2

Jakob Brønnum

Verden ifølge U2

gsel

Lyst og læn

3

Til Emilia, Sebastian, Jonatan og Jakob – lidt af det, jeg gerne vil have, I kender til

Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber (Esajas’ Bog 7,5)

My name is Bono, and I’m a rock star (tale på Harvard, 2001) 4

INDHOLD Gader uden navne

Where The Streets Have No Name; Vertigo; Window In The Skies

Uvisheden som ledestjerne Zooropa; Lemon; Breathe

7 27

Forbandede søndag

Sunday, Bloody Sunday; Seconds; Mothers of the Disappeared; MLK; Walk On

45

De helt store spørgsmål

White As Snow; Peace On Earth; Staring At The Sun; City Of Blinding Lights

64

Kærligheden til New York og kritikken af Amerika

Bullet The Blue Sky; One Tree Hill; New York

86

Livet? Leder stadig efter det!

Beautiful Day; I Still Haven’t Found What I’m Looking For; If God Will Send His Angels; When I Look At The World

96

Kærlighedens stumper og stykker

With Or Without You; A Man And A Woman; Magnificient; Until The End Of The World; Light My Way; Love Is Blindness; Who’s Gonna Ride Your Wild Horses 121

Skønheden og den kvindelige urkraft

So Cruel; The Fly; Mysterious Ways; Mystery Girl, Grace; No Line On The Horizon

144

Flirten med paradis

Yahwee; Wild Honey; The First Time; Gloria; The Wanderer; Love Rescue Me; When Love Comes To Town; God Part Ii; October

168

Et skridt nærmere visheden

Pride (In The Name Of Love); Wake Up Dead Man; One Step Closer

205

Selvmordets mulighed og umulighed

Surrender; Running To Stand Still; Wire; Last Night On Earth; Bad; Stuck In A Moment You Can’t Get Out Of; Moment Of Surrender; Unknown Caller; The Ocean; Elevation 213

Kærlighed og atomkraft

One; The Unforgettable Fire

238

Dragen og vinden

Out Of Control; In A Little While, All I Want Is You; Sometimes You Can’t Make It On You Own; All Because Of You; I Will Follow; Kite

Musik – Film – Litteratur Index

248 264 267 5

6

Gader uden navne Where The Streets Have No Name Vertigo Window In The Skies Evigheden begynder i det øjeblik, tonen viser sig som en solopgang.

Den består af en elektronisk klang og et stort, gotisk kirkeorgel. Som en regnbue. Den lyder stærkere og stærkere, som om den er ved at samle sig til at skulle et eller andet, og så begynder den at falde. Nu genkender vi den som musik, vi har hørt alle steder og ingen steder, i et indkøbscenter, i en kirke, under et himmelrum. Det er, som om porte slås op.

Sådan lyder indledningen til U2’s store album The Joshua Tree (1987), det album som ændrede gruppens status fra et meget, meget godt postpunkband til en søjle i rockhistorien. Albummet står nogenlunde midt i U2’s foreløbige produktion. Det viser tilbage på fire gode studiealbums med eksistentielle ungdomssange og politiske opråb. Og det peger frem mod seks-syv albums, der kommer til at rumme dybder og almenmenneskelige perspektiver af stor kraft og umiddelbar skønhed, som U2’s tekstforfatter Bono fanger og fastholder med indsigt, humor og nysgerrighed. Denne bog forsøger at skitsere det landskab af poetiske billeder, lystfyldte fornemmelser og gamle og nye ideer, som træder frem, når man læser i teksterne på de 12 albums. Men foreløbig er lyset ved at bryde frem på ”Where The Streets Have No Name”:

Efter trekvart minut begynder guitaren at dirre ved siden af toneregnbuen, som lysglimt. Eller måske som gennemsigtige dråber af rent vand i en vandpyt. Eller gnister af glødende metal. Ingen, der hører det her, kan undgå at blive stakåndet af fryd.

Efter en evighed, for ét minut og 10 er en evighed i mediebranchen, står basguitaren der pludselig. Den fanger og fastholder og styrer rytmen stenhårdt, straks derefter kommer trommerne også til stede. Over os og under os og i os og omkring os står der et fuldkomment univers af lyd 7

og toner, en søjle med forbindelse til himlen og til det underjordiske i os alle, og det hele er på vej fremad – i et hæsblæsende tempo.

Det har nu varet næsten to minutter. Man sidder med omslaget i hånden, fire unge mennesker i et amerikansk ørkenlandskab, indrammet af sort, nøgne træer på støvede jorder. Det brænder, det brænder i musikken. Og som om vi ikke allerede var klar over det, for det har musikken jo fortalt os, begynder én at synge om at løbe af sted for fuld fart: I wanna run, I want to hide I wanna tear down the walls That hold me inside.

Det er helt åbne billeder på helt åbne vidder. Der bliver talt i et meget enkelt sprog. Vi véd godt, hvad teksten betyder, og alligevel ikke.

I wanna reach out And touch the flame Where the streets have no name.

Men hvor henne har gaderne ingen navne? Et af de steder, gaderne ikke har navne, er områder i Etiopien, som Bono og hans kone Ali besøgte i 1985. Men dér er ikke nogen mure som dem, der holder tekstens fortæller indespærret, og formentlig heller ikke nogen flamme at række ud efter og røre. Er der andre forslag? Forfatterne til en af oversigtsbøgerne om U2, Graham & de Boer (se litteraturlisten bag i bogen), nævner gaderne i New York. U2’s tekster vender ofte tilbage til gaderne i New York. De har ikke navne, de har numre. Men det er et dårligt forslag. Numrene er jo deres navne. Ingen af U2’s tekster bruger ordene på en så overfladisk måde, at man kan finde den slags logiske fejltagelser.

Kærlighed og atomvåben Jeget i sangen søger frihed et sted, hvor han ikke kan nås: Han vil løbe, han vil gemme sig og han vil rive de mure ned, som forhindrer ham i at gøre det. Verselinjerne fortæller om noget, man i princippet kan gøre rent fysisk. Det samme gælder ikke for versets næste billede, flammen,

8

der befinder sig, hvor gaderne ikke har noget navn. Så måske var murene heller ikke fysiske mure. Teksten fortsætter: I wanna feel sunlight on my face.

I see the dust-cloud Disappear without a trace.

I wanna take shelter From the poison rain Endelig en antydning af, hvad det er, sangens fortæller vil væk fra: Han vil ud af støvskyen og mærke solen i ansigtet og han vil søge ly for den giftige regn.

Giftig regn kommer af forurening, hvad enten det er industriel forurening, atomudslip eller -bombesprængninger. Et af de mest træffende billeder på civilisationens destruktive kræfter, man kan tænke sig.

I verset står det over for billedet på den mest konstruktive kraft, man kan tænke sig, solen, der giver alting liv. Det er åbenbart de destruktive kræfter, han vil væk fra. Støvskyen, der dækker for sollyset, kommer sammen med den giftige regn ved atombombesprængninger, og han ser den forsvinde, og nu véd vi, at det ikke er noget, han ser ”i virkeligheden”, der er et indre billede, en drøm. I betragtning af, at U2 aldrig taler om ulykker ved atomkraftværker, men flere gange om atombomber, kan vi tillade os at gå ud fra, at det er bomben, der tænkes på. Atombomber har blot været brugt for alvor to gange i historien, men virkningen og den rædsel og angst, den skabte, er tilstrækkelig til at give billedet sin apokalyptiske ladning. Der har været masser af atomprøvesprængninger, i det indre Sibirien og på ligeså afsides stillehavsøer, men i forbindelse med Anden Verdenskrigs afslutning kastede USA’s flyvevåben i august 1945, med få dages mellemrum, bomben over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki. Som indledningssang til et album, der beskæftiger sig med USA’s politiske magt, er det et kraftfuldt billede.

De to første vers handler udelukkende om jegets trang og dets indespærrethed og frihedslængsel. Mellemstykket står i fællesskabets tegn: We’re still building and burning down love Burning down love.

9

Den komplicerede, skabende kunnen, vi må tage i brug for at bygge atomvåben, men som vi derved også kommer til at destruere civilisationen med, bruges på samme måde til at beskrive det fineste udtryk for menneskets menneskelighed: Kærligheden. Det er en almindeligt kendt indsigt, enkelt og klart beskrevet: Selvom vi arbejder på at bygge kærligheden op, brænder vi den også ned igen. Dér står de over for hinanden: Kærligheden og atombomberne. Hvad i alverden kan få en digter til at se en sammenhæng mellem de to, så de kan bruges sammen i en tekst? Det er de to største tegn på menneskets kunnen. Og de to områder, hvor mennesket viser sin evne til at fejle. Dét begrebspar kommer vi til at møde igen. Nu fortsætter teksten i håbets tegn: And when I go there I go there with you (It’s all I can do).

Sangens fortæller er ikke i tvivl: Der er ikke noget ”hvis jeg finder det” eller ”hvis det findes”. Der er et ”når jeg tager derhen”.

Og når han kommer til stedet, hvor gaderne ikke har nogen navne, er han ikke alene. Det er utænkeligt, at man skulle være alene det sted, for så ville det jo ikke være det drømmested, vi efterhånden har forstået, han taler om. Men hvad er det for et sted? Det er et sted, hvor tankerne og følelserne og sanserne kan være frie. Der findes faktisk en betegnelse for sådan et sted. Det er en utopi.

En utopi er en verden, hvor der er social og politisk retfærdighed, og hvor de love, der hersker, er perfekte for alle mennesker. Den første, der talte om et sådant sted under dét navn, var den engelske filosof Thomas More (1478-1535), der i bogen Utopia (1516) skrev om et fiktivt ø-samfund i Atlanterhavet. I læsningen af U2’s tekster kommer vi ofte til at støde på begreber eller forestillinger, der kalder på, at man ser efter et eller andet sted i den europæiske kulturhistorie, der er langt væk i tid, men netop ikke i tanke. Vi bærer, ofte ubevidst, rundt på store, rummelige begreber, mange kloge mennesker i tidens løb har tænkt over eller bare brugt, og hvis indhold ikke er forsvundet, blot fordi tiden er gået.

Utopi er et gammelt græsk ord, der betyder ”intet-sted” (ou = intet; topos = sted). Nøjagtig som det fredfyldte og smukke sagnrige Atlantis 10

ligger det på den anden side af Middelhavets porte, ude i det store hav. En række vigtige, europæiske strømninger har bygget på utopien som idé. Lige fra kristendommens 2000 år gamle forestilling om en paradisisk tilstand ved slutningen af livet eller ved tidernes ende, til Karl Marx’ idé fra midten af 1800-tallet om socialismen, der udvikler sig til kommunismens utopi, hvis alting går som det skal. Selve fornemmelsen er meget gammel. Atlantis-sagnene stammer fra antikken og er første gang fortalt af den græske filosof Platon, der levede 400 år før vor tidsregnings begyndelse. Men fornemmelsen findes i alle religioner, alle ideologier, alle tider. Og ikke kun dér. Den findes i alle pubertetstyngede drengeværelser, hvor drømme og afmagt flyder sammen. Den findes i alle drømme om et bedre liv. Det overraskende er, at den også findes i en sang af U2.

U2 er en del af Generation X, en generation af unge, der gjorde mere afgørende op med deres forældres idealer end nogen tidligere generation, inklusive med respekten for forældrene selv. Den er beskrevet i Douglas Couplands roman af samme navn (1991). Denne generations måde at udtrykke sig og omgås med hinanden på, er båret af bidende ironi og en stærk tilbageholdenhed med at udtrykke, hvad man tror og håber på. Primært for ikke at blotte sig og blive til grin over for de andre i gruppen, men også fordi man i denne tid reelt ikke tror og håber på ret meget. ”Bare rolig, mor, hvis ægteskabet ikke fungerer, kan vi altid blive skilt igen,” som en af personerne siger i romanen om det som mindre i tænksomme medier, såsom de kulørte ugeblade og de romantiske film, ellers fremstilles som porten til den evige lykke. Utopier er ikke så almindelige i dét ungdomsmiljø. Men spørgsmålet er, om utopien ikke trods alt rummer noget helt grundlæggende for, hvad det vil sige at være menneske. At have for øje at der findes noget, der er helt igennem smukt, og som man selv kan være med til at forme. Den grundtanke ligger under Where The Streets Have No Name.

Men hvor findes utopien? Der, hvor gaderne ikke har nogen navne.

Eller skulle man sige: Der, hvor gaderne endnu ikke har nogen navne, fordi vi ikke har givet dem det, og alt derfor endnu er åbent og frit.

Murene og flammen var billeder på følelsen af indelukkethed i verden.

11

Atomskyen og den giftige regn var symboler på en destruktiv tilstand.

Nu vender sangen sig til verden, rent konkret: The city’s a flood, and our love turns to rust.

We’re beaten and blown by the wind Trampled in dust.

I’ll show you a place High on a desert plain Where the streets have no name Byen, siger teksten, er en flodbølge, der oversvømmer kærligheden, så den ruster og derved truer med at nedbryde mennesket. Teksten bruger et naturbillede til at beskrive kulturen. Billedet understøttes af endnu to naturbilleder: Byen er en vind, der tæver løs på os, så vi trampes ned i støvet. Vandet, vinden og støvet, murene og flammen. Dét er rockpoesi.

Mange år senere indleder U2 albummet How To Dismantle An Atomic Bomb (2004) på en tilsyneladende mere ordinær måde: Med et up-beat nummer, et klassisk åbningsnummer med hitpotentiale, ”Vertigo”. Vertigo er den form for svimmelhed, hvor man føler, at alting bevæger sig omkring én, selvom man står stille, i modsætning til den form for svimmelhed, der kommer af problemer med balancen. Selve sangen er, som flere andre af U2’s senere hits, også udgivet i forskellige dansemix, der kan bruges i diskotekerne sent om natten. Teksten beskriver i de første vers i du-form et storbyliv i ekstase, og her møder vi endnu et naturbillede på storbylivet, det er som at have en jungle inde i hovedet: Lights go down, it’s dark The jungle is your head Det foregår et sted, hvor der bliver spillet musik for fuldt drøn, men det er åbenbart uudholdeligt, for i 3. vers beder fortælleren om regningen.

Lad mig komme ud herfra og dét i en vis fart: I can’t stand the beats I’m asking for the cheque.

Senere bliver perspektivet vendt indad i nogle korte sætninger, der stritter i alle retninger, på samme abstrakte måde som i Where the Streets Have No Name, og som lyder som om de siger det modsatte. Lige efter det med junglen, får vi at vide, at det ikke kan regere over dit hjerte: 12

Can’t rule your heart A feeling is so much stronger than A thought Begrundelsen står i en flot, ordsprogsagtig formulering: En følelse er meget stærkere end en tanke. Det er sådan en sætning, man kan summe over i dagevis. Selvom sætningen muligvis ikke giver mening – hvem kan sige, hvad forskellen på en følelse og en tanke er – kan man umiddelbart forstå, hvad den betyder. Det med junglen i hovedet var altså en tanke og ikke en følelse. Med de to næste sætninger er det ikke lige så enkelt: Your eyes are wide And though your soul it can’t be bought Your mind can wander Your eyes are wide er en dobbelttydig beskrivelse. Umiddelbart skulle man tro, at teksten taler om en, der er meget opmærksom, men wide-eyed betyder godtroende, uskyldig, himmelfalden, altså på en måde alt for opmærksom. Sjælen kan ikke købes, men tankerne kan vandre – også dette er dobbelttydigt. Vandrende tanker er noget, man har, når man egentlig burde koncentrere sig om noget andet, altså er forvirret. Her kan det tydes positivt som frie tanker, altså den samme drøm om en åben livstilstand, som i den forrige sang. Omkvædet føjer nye forvirrende følelsesudtryk til det i forvejen fortumlede billede: Hello hello I’m at a place called Vertigo It’s everything I wish I didn’t know Except you give me something I can feel, feel Stedet har navn efter den svimmelhed, det udløser. Men hvad værre er: det rummer alt det om livet, man ønsker, man ikke kendte til. Hvad er det, man ønsker, man ikke kendte til? Nogle gange kan man få den følelse, at et eller andet man har set i tv eller oplevet, er så stærkt og så ondt og så destruktivt, at man ønsker, man ikke havde set det. Formentlig, men lige nu gætter vi, taler tekstens jeg om at blive fristet til at gøre noget, han godt ved, han ikke burde. Der er bare ét problem: Det giver ham noget, han kan føle. Og hvad så, kan man spørge? Kan han ikke bare føle så meget andet?

13

Nej, det er det, der er problemet. Ligesom Where The Streets Have No Names rører ved en central idé, utopien, gør Vertigo det også. Den livslede, der gør, at man ingenting føler og at ingenting føles virkeligt, bliver brudt ved at gøre det, man ved, er moralsk forkert eller livsfarligt.

Bono bruger et billede, der gør, at vi må kigge et helt andet sted hen end mod den illusionsløse Generation X.

Der kommer en pige ind i billedet – og en djævel Ideen om at sælge sin sjæl (som jeget i teksten altså ikke kan) stammer fra sagnet om en af de mest berømte skikkelser i den europæiske litteratur, videnskabsmanden Faust. Og han solgte den til Djævelen, der i den historie gik under et af sine andre navne, Mefistofeles – et tredje er som bekendt Satan. Formålet var at opnå den højeste indsigt og den største lyst, alt det, de vedtagne normer, moralen, ikke tillod ham. Den mest berømte gendigtning af sagnet er Goethes Faust (1808). Det er den følelse, eller mangel på følelse, tekstens jeg står i, nøjagtig ligesom Faust: Det her sted er alt det, jeg ønsker, jeg ikke kendte, men det giver mig et følelse. Nu kommer der en pige ind i billedet: The girl with crimson nails Has Jesus round her neck Swinging to the music, Swinging to the music Vi ved, hvordan hun ser ud. Det er hende, der står sammen med veninderne, med lange lilla negle, afbleget hår og billige smykker dinglende omkring sig. En periode for nogle år siden var krucifikset moderne, den lille model af den lidende Jesus af Nazaret på korset, som kristne har båret i mange hundrede år. Det er det smykke, Bono hænger om hendes hals.

Måske er hun pigen i sangen ”Daddy’s Gonna Pay For Your Crashed Car” på albummet Zooropa (1993), den forkælede pige, som ikke får lov at lære at tage ansvar for noget.

At der kommer en pige ind i billedet, er sådan set noget, der sker ret ofte i Bonos tekster. I nogle af dem er hun hurtigt på vej ud igen.

Dem skal vi læse i kapitlet ”Selvmordets mulighed og umulighed”. I andre tilfælde, som i ”A Man And A Woman” på How To Dismantle 14

An Atomic Bomb (2004) og ”Who’s Gonna Ride Your Wild Horses” fra Achtung Baby (1991), som vi læser i kapitlet ”Kærlighedens stumper og stykker”, bliver hun omdrejningspunkt for en dybere forståelse af kærligheden mellem to mennesker, og fortæller-jeget blæser rundt efter hende. Nogle steder, som her, er hun der bare. Hun bliver den refleks, der får tingene til at vende. Men først om lidt.

Inden da følger et musikalsk brud, et tredje afsnit i sangen, foruden vers og omkvæd, som kun findes i enkelte af U2’s mest gennemkomponerede sange, med ”Who’s Gonna Ride Your Wild Horses”, ”Walk On” og ”Stuck In a Moment You Can’t Get Out Of ” som højdepunkter i den sammenhæng. Indskuddet i Vertigo står som et pludseligt ophold i den fremadskridende rytme. En stemme begynder at hviske: All of this, all of this can be yours Just give me what I want and no-one gets hurt…. ”Alt dette kan blive dit,” synger Bono, og linjen gentages et par gange.

Hvor får han sådan en linje fra? Fra reklamebranchen? Er det et af den slags budskaber, hvor man står over for et overvældende godt tilbud, man ikke kan sige nej til? Niks. Er det et politisk budskab, afleveret med en vis ironi? Nej, det er det ikke. Vi skal et helt andet sted hen. Det er noget, der står i Bibelen, hentet fra en af de mærkværdigste situationer i alle beretningerne om Jesus. Jesus er gået ud i ørkenen, hvor han faster i ikke mindre end 40 dage. Pludselig en dag står Satan (som vi allerede har truffet under navnet Mefistofeles) over for ham og begynder at friste ham til at opgive sin mission, som han på det tidspunkt i historien i øvrigt slet ikke er begyndt på endnu. Med djævelsk opfindsomhed fyrer Satan tre fristelser af, op i hovedet på Jesus.

Den tredje lyder sådan her: ”Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: ’Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.’ Da svarede Jesus ham: ’Vig bort, Satan!

For der står skrevet: ’Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene’.’ Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham” (Matthæusevangeliet 4,8-11).

15

Nu begynder vi at indse, at pigen ikke var en tilfældig teenager, der bar et smykke, hun bare syntes, var smart. I modsætning til jeget i sangen, der ikke aner, hvad han tænker eller føler, er hun ét med hele situationen, og hun har Jesus omkring sig i en dans natten lang. Så var det faustiske ikke en tilfældighed. Selve det, at man kunne komme til at sælge sin sjæl til Djævelen, har åbenbart så gamle rødder som tilbage til den bibelske Jesus for 2000 år siden, som den dansende pige har i en kæde omkring halsen.

Tumult eller klarhed Hvad handler den her sang egentlig om? Sangen handler om, hvorvidt det, man handler på, er noget, man modtager i sit hoveds tumult eller sit hjertes følelser. Om man modtager det beregnende, eller med hjertet.

Han ville have noget, han kunne føle, og slippe for junglen i kraniet. Bono formulerer det sådan i sangen ”Window in the Skies”, der er indspillet på samme tidspunkt som Vertigo, men ikke med på albummet: You let me in your heart And out of my head, head Det afsluttende omkvæd i Vertigo slår igen fast, at selvom stedet hedder Svimmelhed, giver sangens ”du” ham noget, han kan føle. Men det får en helt uventet, nærmest upassende tilføjelse: We’re at a place called Vertigo Lights go down and all I know Is that you give me something I can feel your love teaching me how Your love is teaching me how, how to kneel Han kunne ikke forlade stedet, som de jungleimpulser, han havde i hovedet egentlig ville have ham til, han havde endda allerede bedt om regningen. Vi er i Vertigo, slår teksten fast. Han må blive der, sådan som hans hjerte råder ham til. Men så bliver han også nødt til at knæle og tjene kærligheden og ikke Satan, nøjagtig som Jesus i ørkenen afviste fristelsen til at forlade sin mission. Kun tankerne i hans hoved kunne

16

ønske sig at være et sted, hvor det hele var lidt mindre kaotisk. Hvad i alverden skal man stille op med det? I et rockhit? I 2007? Knæle?

Det er et gammelt, støvet kirkeligt udtryk, som lyder alt for skolemesteragtigt, noget med straf og tvang og almindelige ufrihed. Sådan skal det nok ikke forstås her. Man kan muligvis se det som et eksempel på, hvordan U2 konsekvent nedbryder vores fordomme om kristendommen.

Det er ikke skolemesteren, det er kærligheden selv, der lærer ham om, hvordan man stiller sig selv til rådighed for andre mennesker. At knæle er et, måske lidt klodset billede på, at tilværelsen kan være fællesskab (hjerte), frem for at være noget, man helt selv definerer (hjerne). Man skal være stor nok til at kunne tjene hinanden, før det bliver ægte kærlighed, og det mener Bono åbenbart, han i denne sammenhæng udtrykker bedst ved begrebet ”knæle”.

Pigen var altså andet og mere end en navnløs dansende. I stedet for noget fortabt kommer der noget guddommeligt over hende. Det er der over mange af de piger, der pludseligt kommer ind i billedet i U2-sangene. I en sang, som vi skal læse i kapitlet ”Skønheden og den kvindelige urkraft”, viser det sig oven i købet, at hun har et navn.

Og det lille ”vi” i det sidste omkvæd, der har afløst det store ”jeg” i det første, nøjagtig som det skete i løbet af Where The Streets Have No Name, viser igen den samme bevægelse mod fællesskabet, væk fra egocentrien. Svimmelheden var mærkeligt nok ikke noget, man skulle væk fra, men et vilkår man måtte acceptere. Sangen var et opgør med den egocentri, der består i, at man definerer virkeligheden i forhold til sig selv og ikke i forhold til sin rolle i fællesskabet. Svimmelheden bestod i, at man ikke havde noget at holde sig til, andet end junglen i sit eget hoved. Til den brug greb Bono fat i et bibelvers, og det kommer han til at gøre igen. Og igen. Han citerer Bibelen konkret, han tager ord og vendinger fra den og bruger dem frit, og han skyller sit hoved i dens tanker. Men er halvandet minut en evighed i mediebranchen, hvor lang tid er så ikke de 2000 år, der er mellem Bibelen og vor tid?

17

Bibelen: Hvad, hvornår og hvor meget?

Bibelen er ikke bare en faktor, man kan smide ind i ligningen og forvente, at den stille og roligt udfylder sin funktion som kildemateriale. Der findes mange forskellige opfattelser af Bibelen, også mange modstridende. Dens verdensbillede er i dag ikke centralt for vores kultur, som det var i mange, mange generationer. De færreste er klar over, at Bibelen ikke er skrevet af kirken op igennem historien, men lå færdig allerede i senantikken, mens Romerriget var ved at styrte i grus. På den anden side er det vigtigt at vride opfattelsen af Bibelen ud af hænderne på kirken som samfundsmæssig magt- og opdragelsesinstitution, som den var fra år 300 til år 1700, hvis vi skal læse i den ligeså fordomsfrit, som Bono gør. Mange mennesker, særligt i USA og i de nyere kirkelige miljøer i Europa, læser stadig i den, som om den var en køreplan for samfundsmoralen.

Bibelen består først og fremmest af to hoveddele: 1) Den jødiske bibel, i kristen sammenhæng kaldet Det Gamle Testamente, og 2) Det Nye Testamente, de kristnes bibel. Begge dele er sat sammen af vidt forskellige skrifter. Men hvad står der egentlig på de omkring 1500 tætte tekstsider.

Det Gamle Testamente Det Gamle Testamente er skrevet i perioden fra ca. 1000 før vor tid til ca. 150 før vor tid. Det er en meget blandet samling, med mystiske og mytiske tekster om menneskets skabelse, regnbuens oprindelse og en stamfar der slås med en engel og meget andet. En stor del er fortællinger om landet Israels nationale historie, religiøst fortolket. Der er derfor en hel masse love og regler, hvoraf De ti Bud er de mest kendte. Det Gamle Testamente har også nogle meget farverige tekster, der angives at være profeters profetier. F.eks. Esajas’ Bog, der er fuld af grovkornede anklager mod dem, som ikke dyrker Israels Gud, og smukke digte om den kommende frelserskikkelse, den såkaldte Messias. Det er en af grundene til, at de kristne bruger den jødiske Bibel, for de mener, at Jesus er den messias, Esajas og de andre profeter snakker om. Messias oversættes til Kristus på græsk. Jøderne mener den dag i dag ikke, at 18

Messias er kommet. Foruden alt det har Det Gamle Testamente tre-fire temmelig gode digtsamlinger og sågar et par ordsprogssamlinger. En af digtsamlingerne er Salmernes Bog, som også kaldes Davids Salmer, fordi nogle af digtene formentlig er skrevet af en digter-konge, der levede 1000 år før vor tidsregnings begyndelse. Han kan dog ikke have skrevet alle salmerne, eftersom nogle af dem tydeligvis foregår i 500-tallet før vor tidsregning, på den tid da en del af Israels indbyggere brutalt blev flyttet til Babylon, mange hundrede kilometer østpå. Det mest berømte eksempel er gengivet af discogruppen Boney M i hittet fra 1978, ”Rivers of Babylon”, der direkte bruger indledningen til Salme 137, ”Ved Babylons floder/ sad vi og græd,/ når vi tænkte på Zion.” Når alt kommer til alt, er Salmernes Bog nok Bonos største inspirationskilde.

Så kendt er Bonos forkærlighed for Salmernes Bog, at forlaget bag en udgivelse med et udvalg af dem i 1999 bad ham skrive forord til dem.

Det Nye Testamente Det Nye Testamente er skrevet på græsk og rummer det første, nogen nogensinde har skrevet om personen Jesus af Nazaret, der døde pludseligt ca. år 30 ”efter Kristi fødsel”. Det hele var skrevet færdig omkring år 125, nogle mener lidt tidligere, og der er ikke rettet i det siden, men der er lavet mange dårlige oversættelser gennem tiden. De nytestamenter, vi læser, er oversat efter kopier af græske håndskrifter fra 300-400-tallet. Det Nye Testamente i sig selv fylder ikke mere end en almindelig kriminalroman og er ret enkelt bygget op. Først de fire såkaldte evangelier. Evangelierne er de eneste skrifter i verdenslitteraturen, der beskriver Jesu liv med replikker, der er skrevet af folk, der har mødt nogen, der vitterlig har kendt ham. Det er ikke folk, der var sammen med ham, der har skrevet det ned, mens de hørte det. Det glemmer man nogle gange. Til gengæld er det heller ikke kirken, der har skrevet det ned, efter den blev en politisk magtfaktor i hele det gamle Romerrige, som geografisk stort set svarer til EU i dag. Det glemmer man også nogle gange.

Tre af evangelierne har navn efter nogle af Jesu tilhængere, de såkaldte apostle, Matthæus, Markus og Johannes. Imellem Markus- og 19

Johannesevangeliet, står Lukasevangeliet, der har navn efter en læge, som havde truffet apostlen Peter, der havde hørt det meste af det, Jesus gik og sagde. U2 bruger evangelieteksterne intenst.

Efter evangelierne kommer Det Nye Testamentes længste skrift, Apostlenes Gerninger, en kombineret prædiken- og anekdotesamling om de første, der bragte budskabet om Jesus og det, han stod for, ud i verden. Hovedpersonerne er dels denne Peter, en ludfattig fisker fra provinsen, dels Paulus, en forholdsvis veluddannet håndværker, som har kendt langt de fleste af dem, der var sammen med Jesus, men ikke selv truffet ham. Det er forfatteren til Lukasevangeliet, der har skrevet Apostlenes Gerninger til en rigmand i storbyen Rom, der dengang havde en position i kulturlivet, som New York har i dag.

Efter evangelierne og Apostlenes Gerninger følger Det Nye Testamentes ældste skrifter, en samling breve, der bærer Paulus’ navn, og som han uden tvivl selv har skrevet, bortset fra et par stykker, som har en helt anden sprogtone, selvom indholdet nogenlunde passer med, hvad Paulus kunne have sagt. Paulus rejste rundt for at udbrede det kristne budskab i hele Middelhavsområdet så tidligt som i 50’erne, og brevene indeholder instruktioner og forklaringer til de forskellige småkirker, der var dannet i de mellemliggende år, og til nogle han selv havde grundlagt.

Det er typisk for den tids kritiske sans, eller mangel på samme, at der kan have sneget sig et par mulige forfalskninger med, da brevene skulle samles efter hans død. U2 citerer lejlighedsvis fra Paulus. Han er reelt den første tænker, der formulerer sig om, hvordan det Jesus gjorde, og det, der skete med ham, skal forstås i en større, teologisk sammenhæng. U2’s store sang ”One” trækker stærkt på et af de meget populære Paulusbreve, som det ikke engang helt sikkert, han selv har skrevet, Brevet til Efeserne.

Efter evangelierne, Apostlenes Gerninger og Paulusbrevene kommer en håndfuld blandede breve, inden tre ufatteligt smukke breve af forfatteren til Johannesevangeliet (man kan se, at det er den samme mand, der skriver på måden, han skriver græsk på). De breve berører U2’s tekster flere gange. Og så følger Bibelens afsluttende skrift, som U2’s sange også citerer fyldigt fra. Det er den voldsomme og sine steder helt udsyrede

20

Johannes’ Åbenbaring, der afgjort ikke er skrevet af Johannesevangeliets forfatter – de græske dialekter er helt forskellige.

Formålet med Det Nye Testamente er at forklare, at Israels Gud i virkeligheden er alle menneskers gud, og at han ikke kræver, at man opfylder alle Det Gamle Testamentes love, men i stedet modtager hans kærlighed, hvad der til gengæld ikke er helt enkelt, for det betyder, at man ”skal give sig selv for andre mennesker”, ligesom Jesus gjorde. Det Nye Testamente hævder endda, at det var Gud selv i skikkelse af Jesus, som gav sig selv. Jesus hævder, at Guds rige, intet mindre, er til stede imellem os, når vi lever i denne hengivelse. På en måde er det dét, man får færten af, når man forsøger at finde mening med jeg-fortællerens følelsesmæssige tiltrækning af og bevidsthedsmæssige afsky for livet i Vertigo, hvor der står en flippet pige midt i det hele med et Jesus-smykke om halsen.

Ørkenslettens utopi Da Bibelen nu er kommet ind i billedet, skulle man måske tjekke, om nogle af de mærkværdigheder, vi efterlod i Where the Streets Have No Name skulle vise sig at have genklang her. Jeg-fortælleren ville vise os sin utopi, der ligger højt på en ørkenslette, og teksten talte også om en rusten kærlighed. I hele utopiens historie, fra den græske filosof Platons Atlantis-historier fra 380 før vor tidsregning til Karl Marx’ politiske utopi i kommunismen fra midten af 1800-tallet, og for den sags skyld hippiernes kærlighedsutopi i sommeren 1968, er der så vidt vides ingen ørkener i nogen af den vestlige verdens utopier. Hvor i alverden finder men en utopi med en ørken i?

I begyndelsen af Det Nye Testamente, i Matthæusevangeliet, står en tekst, der er lidt af en kinesisk æske, fordi den citerer en dengang ret kendt sektleder, Johannes Døberen, der selv citerer profeten Esajas fra Det Gamle Testamente: ”I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: ’Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!’

Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger: Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!” (Matt 3,1-3).

21

Matthæusevangeliets citat står i Esajas’ Bog 40,3-4. Dets betydning er mystisk, men det handler tydeligvis om et indtog i gudsriget: Den verden, hvor kærligheden er den eneste lov.

Lidt senere i Matthæusevangeliet står der ”Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.

Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være” (Matt 6,19-21). Rust er et billede ikke blot på noget, der går i forfald i almindelig forstand, men også et bibelsk billede, der belyser, hvordan der er i gudsriget.

Sammenhængen mellem ørkenbilledet og den rustne kærlighed, som ellers er stik modsatte i Where The Streets Have No Name, bliver da, at de begge bygger broer for overskridelsen af grænsen mellem nuet og evigheden, og det er åbenbart dér, gaderne endnu ikke har nogen navne.

Billederne giver en antydning af, hvad det er for en utopi, teksten tale rom, den samme som i Vertigo fik fortælleren til ikke at smutte alligevel.

Det, at sætte to billeder sammen, rene modsætninger – der ved første øjekast intet har med hinanden at gøre, men som viser sig at danne en større helhed, der understøtter tekstens indhold – er et af Bonos mest anvendte, poetiske virkemidler, som vi møder i mange forskellige former.

Tre akkorder og sandheden Et motto for U2, i hvert fald indtil Achtung Baby (1991) har været ”three chords and the truth” (tre akkorder og sandheden). Vendingen forekommer på et fjerde, hjemmelavet vers til en koncertopførelse af Bob Dylans ”All along the Watchtower” på albummet Rattle and Hum (1988). Tre akkorder? Det er et faktum, at mange af gruppens sange er skåret over ganske enkle akkordgange, som folk med selv begrænsede evner på en guitar vil kunne spille. Undervejs vil nogle af dem blive nævnt. Men sandheden? Bono mener ikke, at han altid har ret eller at han aldrig tvivler på sig selv. Han taler om et udtryk, Johannesevangeliet citerer Jesus for: ”Jeg er vejen, sandheden og livet” (Joh 14,6). At man kender sandheden, ændrer jo ikke verden. Det er noget af en påstand i 22

en postmoderne storbyverden, hvis man dermed mener, at der findes et sandhedsbegreb, der gælder for alle og enhver. Men det er der noget, der tyder på, at U2’s tekster mener. Spørgsmålet bliver på hvilken måde, de mener det? Window In The Skies har igen og igen omkvædet: ”Oh can’t you see what love has done?”, og som en interessant detalje synges den delvis på melodien fra The Beatles’ ”All You Need is Love”. Omkvædet sammenfatter og fortolker tekstens vers, der beskriver de væsentligste kristne ”sandheder”: The stone it has been moved The grave is now a groove All debts are removed Den sten, der hentydes til, er stenen i evangeliernes beretning om Jesu’ opstandelse fra de døde: ”Da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra” (Markusevangeliet 16,4) og den skyld, der er slettet, er den, Jesus taler om, når han i Matthæusevangeliet lærer sine tilhængere at bede bønnen, man kalder Fadervor: ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere” (Matt 6,12). Hvilken kærlighed taler sangen om?

Er der tale om en særlig, kristen kærlighed, eller menes der kærlighed i almindelighed? Hvis den kærlighed, der har gjort dét, ingen åbenbart kan se, selvom der er vinduer på himlen, er en kærlighed, der er afhængig af, at man føler sig skyldig over for en højere magt i tilværelsen og derfor egentlig har lidt dårlig samvittighed over at skulle modtage den, så er der tale om en sandhed, som mange mennesker blankt vil afvise. Hvis det er kærlighed som sådan, der er den sandhed, som styrer U2 og deres musik, er det eventuelt en anden sag. En af grundene til, at Window In The Skies ikke kom med på No Line On The Horizon (den findes på flere, mindre profilerede småudgivelser, bl.a. U18 fra 2006) kan være, at den er alt for ligefrem i sit budskab. Da U2 havde fået sit store gennembrud med The Joshua Tree, ramte gruppen muren og kom ind i en kreativ krise. Et af resultaterne var mellemalbummet Rattle and Hum, som vi skal komme tilbage til. Et andet resultat var de tre klangmæssigt mere eksperimenterende albums Achtung Baby (1991), Zooropa (1993) og Pop (1997). Et tredje resultat af arbejdet ud af den kreative krise var den teatralske samfunds- og mediekritik, som U2 rejste verden rundt 23

med gennem multimedie koncertturnéen Zoo TV (1992-93). Bonos sceneudklædning som MacPhisto, en variation af den fautiske djævel Mefistofeles, med horn i panden og det hele, forvirrede mange tidligere tilhængere og skaffede mange nye. Det engelske musikmagasin Q kaldte turnéen ”den mest spektakulære rockturné, nogen gruppe har sat i scene”.

Et fjerde resultat var en ny form for tekstskrivning.

U2’s tekster blev mere ironiske, mindre ligefremme, og de store budskaber, som i de første albums ofte havde ligget og boblet ovenpå, kom nu oftere og oftere ned mellem linjerne. Under et interview blev Bono spurgt, om U2 nu var holdt op med at forestille sig, at deres sange skulle betyde noget, men svarede, at meningen fremover ville være mindre tydelig, ”diamanten ligger nu begravet i en skraldespand, den er ikke længere udstillet i et skrin”. Det er diamanten, vi skal forsøge at finde, hvor den ligger rundt omkring i sangene. Selve diamanten møder vi igen i ”Grace” (All That You Can’t Leave Behind), hvor den er blevet til en perle.

The Beatles og forfængeligheden Når en af linjerne i Window In The Skies synges på en melodi af The Beatles, er det ikke tilfældigt og heller ikke en enlig svale. Den engelske popgruppe dukker jævnligt op i U2’s univers. Bono har et sted sagt noget, han sikkert bagefter har bidt sig i tungen over. Han sagde dét, enhver skabende musiker med et ego af selv nogenlunde almindelig størrelse har håbet en dag at kunne sige: ”Da vi var drenge gik vi og drømte om at blive The Beatles. Nu er vi det.” Det utrolige er, at det er rigtigt. U2 har ligesom The Beatles havde en evne til at lave hitnumre, der former og fornyer store dele af musiktrenden, og de er ,ligesom Beatles var, populære både i brede kredse og blandt mennesker, der kan lide mere progressiv musik. The Beatles havde den position fra omkring 1963 til 1970, og de står stadig som den mest indflydelsesrige gruppe nogensinde, selvom billedet synes at blegne en anelse, nu da kun musikken står tilbage, uden erindringen om deres helt ufattelige popularitet. U2 har formet og fornyet, i hvert fald siden 1987, og der er intet, der tyder på, at de 24

er færdige endnu. En af de allermest benyttede snippets ved koncerter, altså små musikstykker, som U2 udfordrende lægger ind i et af deres egne numre, er titelnummeret fra Beatles-albummet Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band (1967). U2 har slået sangen an 50 gange uden at spille den. Det kan der være en helt bestemt grund til.

Da The Beatles i 1966 holdt op med at turnere, var det af to grunde. Dels havde de ikke mulighed for at reproducere de mere og mere komplekse studieindspilninger tilfredsstillende, dels oplevede de, at reaktionen på deres tilstedeværelse rundt omkring i verden var meget større, end reaktionen på deres musik. Der var for meget hysteri, når de ankom i lufthavnen, og de kunne ofte ikke høre sig selv spille på scenen for alt skrigeriet. Det gav gruppen en følelse af fremmedgørelse, som var svær at arbejde i, og en af vejene ud var, delvis for sjov, at opfinde en anden gruppe, som de kunne bilde sig selv ind, de var – når det hele nu alligevel var uvirkeligt. Når U2 spiller uddrag af Sgt. Pepper, kan det have samme formål: At minde sig selv om, at man er andet og mere end det rockikon, der står over for en ansigtsløs folkemasse på propfyldte fodboldstadions aften efter aften, i verdensdel efter verdensdel. At huske, at man som rockstjerne altid er et menneske i forklædning.

Bonos og vore forældre blev født i årene omkring Anden Verdenskrig, og de blev voksne på den tid, da The Beatles styrede FM-stationerne. De skulle nu have arbejde, hus og familie. De havde oplevet et så grundlæggende mørke i deres barndom, med så meget død og ødelæggelse og daglige rædsler, at de nærede en modvilje mod at beskæftige sig med alt for alvorlige ting i tilværelsen. De havde bare lyst til at passe deres arbejde, købe nye møbler, holde huset og sig selv rene og slappe af om aftenen.

Det er ikke svært at forstå, ikke mindst fordi frygten for, at det hele til skulle begynde forfra, dagligt blev vakt, når de stirrede op i luften efter de mægtige B52-atombombefly, som USA havde i luften døgnet rundt i en dødsensfarlig stillingskrig med det kommunistiske Rusland, der dengang hed Sovjetunionen. Man kunne kende jetstriberne på himlen efter en B-52’er, fordi det var det eneste fly med otte motorer. Forældrenes overfladiskhed og de stive, gammeldags omgangsformer mellem mennesker, som af mærkværdige grunde havde overlevet to verdenskrige, medførte 25

i 1960’erne et ungdomsoprør med nye, flydende, vilde livsformer og – i hvert fald en kort tid – en masse frigjort glæde og kærlighed, mest den kropslige kærlighed. Det hele dampede hurtigt af igen, og det er ikke ligefrem kærlighed, den generation, der i dag er bedsteforældre, er kendt for, det er snarere konformitet. Kærlighedsbegrebet havde åbenbart ikke noget særligt dybt indhold.

Når U2 vælger at synge om deres sandhed og den kærlighed, som de forbinder med den, og som vi har set, har bibelske rødder, med en hentydning til den kærlighed, The Beatles og ungdomsoprøret stod for, som absolut ikke havde noget med Bibelen at gøre og som hurtigt viste sig at være tom, bliver det meget utydeligt, hvad der egentlig ligger i kærligheden.

Desuden er ”All You Need Is Love”, hvis omkvæd U2 mimer i Window In The Skies, ikke en hvilken som helst sang. Den første verdensomspændende livesending i TV nogensinde fandt sted, da BBC den 25. juni 1967 lod The Beatles spille All You Need Is Love i et kaotisk overfyldt tv-studie, fuld af skæg og ballade og hornmusik – i sort/hvid naturligvis, farvefjernsyn var endnu ikke udbredt i England på det tidspunkt (når klippet vises i dag, er det i en digtalisereret farveudgave).

Sangen indledte simpelthen, hvad U2 siden har fuldendt og måske mere end noget andet er kendt for, nemlig den verdensomspændende livemusik. U2’s verdensturné, der sluttede i sommeren 2011, med navnet 360°, opkaldt efter den cirkelrunde scene midt i det hele, blev den hidtil mest indtægtsgivende turné, noget rockorkester har holdt, med billetsalg for 736 mio. dollar og 7,2 mio. solgte billetter. Dermed overgår de The Rolling Stones’ tur fra 2005, og er også på den måde ”blevet Beatles”, for The Beatles og Stones kæmpede om at være den mest populære gruppe gennem hele 1960’erne.

U2’s forfængelighed spiller dem således et puds, når de trækker Beatles’ universelle, men også i en vis forstand indholdsløse, kærlighedsbegreb ind i en tekst, der klart afgrænser begrebet til kristendommens betingelsesløse, men også på en måde bundne kærlighedsbegreb. Alt sammen, bare fordi de så gerne ville kunne sige, at de er lige så store som Beatles.

26

275

Musik, litteratur, film Musik U2-album: 1980: Boy 1981: October 1983: War 1984: The Unforgettable Fire 1987: The Joshua Tree 1988: Rattle and Hum 1991: Achtung Baby 1993: Zooropa 1995: Original Soundtracks No. 1 (under navnet Passengers) 1997: Pop 2000: All That You Can’t Leave Behind 2004: How to Dismantle an Atomic Bomb 2006: U18 2009: No Line on the Horizon Andre kunstnere The Beatles: Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band (1967); The Beatles (White Album) (1968); Abbey Road (1969); Deep Purple: Stormbringer (1274); Bob Dylan: Another Side of Bob Dylan (1964), John Wesley Harding (1967), Live at Budokan (1979), Infidels (1983); Marvin Gaye: Sexual Healing (1982); Green Day: American Idiot (2004); John Lennon: Plastic Ono Band (1970), Sometime in New York City (1972); W. A. Mozart: Symfoni nr. 38 (1786); Roy Orbison: In Dreams (1963), Mystery Girl (1989); Petty, Tom: Tom Petty and the Heartbreakers (1976); Pärt, Arvo: Symfoni nr. 3 (1971); Pink Floyd: The Dark Side Of The Moon (1973); Something Happens: Stuck Together with God’s Glue (1990); Bruce Springsteen: The River (1980); Tunnel of Love (1987); The Rolling Stones: It’s Only Rock’n’Roll (1974)

Litteratur Bøger om U2 Assayas, Michka: Bono on Bono (2005) Bordowitz, Hank: The U2 reader – A Quarter Century of Commentary, Criticism and Reviews (2003) Brothers, Robyn: Time to Heal, ”Desire” Time, i: Dettmar og Richey (red.): Reading Rock and Roll – Authencticity, Appropriation, Aesthetics (1999) Brønnum, Jakob: En gammel roses stik, i: Lars K. Bruun (red): Rockprofeter – Jesusfiguren på plade (2008) Catanzarite, Stephen: U2’s “Achtung Baby” (33 1/3) (2007) Graham, Bill & Caroline von Oosten de Boer: U2 – The Complete Guide to their Music (2004) Grove Press (udg.:) Selections From The Book Of Psalms – With an Intoduction by Bono (1999) Luersen, John D.: U2 FAQ (2010) McCormick, Neil: U2 by U2 (2006)

264

McCoy, Marina Berzins: “We Can Be One”: Love and Platonic Transcendence in U2, i: Wrathall (red.): U2 and philosophy (Popular Culture and Philosophy) (2006) McGee, Matt: U2: A Diary (2008) Scharen, Christian: One Step Closer (2006) Stein, Atara: Even Better Than The Real Thing, i: Dettmar og Richey (red.): Reading Rock and Roll – Authencticity, Appropriation, Aesthetics (1999) Stockman, Steve: Walk On – The Spiritual Journey of U2 (2003) Stokes, Niall: U2. The Stories Behind Every Song (2009) Whitely & Maynard (red.): Preaching the U2 catalogue (2003) Andre bøger (De klassiske værker kan læses i engelske oversættelser via www.gutenberg.org. Hvor det ikke er anført, er værkerne så vidt vides ikke oversat til dansk. JB) Attridge, Derek (red.): The Cambridge Companion to James Joyce (1990, 2004) Augustin: Bekendelser (år 398, da. udg. 1988) Bibelselskab, Det danske (udg.): Bibelen (1992) Conrad, Joseph: Heart of Darkness (1903, seneste da udg. 1999) Davis, Creston: Forord, i Slavoj Zizek: The Monstrosity of Christ (2009) Dante Alighieri: Den Guddommelige Komedie (1308-21, seneste da. udg. 2000) Hawking, Stephen: The illustrated Theory of Everything: The Origin and Fate of the Universe (2002) Hesse, Herman: Siddharta (1922, seneste da. udg. 1973) Homer: Odyseen (før år 600 fvt., seneste da. udg. 2002) Horats: Oder (ca. år 8 evt., et udvalg er udkommet på dansk 1993) Hume, David: Dialogues Concerning Natural Religion (1779, da. udg. 1996) Jones, David Albert: Angels. A History (2010) Joyce, James: Ulysses (1922, seneste da. udg. 1990) Joyce, James: Finnegans Wake (1939) Leibniz, Gotfried: Théodicée (1710) Nielsen, Hans-Jørgen: Haiku (1963) Nietzsche, Fredrich: Afgudernes ragnarok (1888, da. udg. 1993) MacDonald, Ian: Revolution in the Head. The Beatles Recordings and the sixties, Fourth Estate 1994 Platon: Symposion; Cratyl (da. udg Samlede Værker bd. 1 og bd. 2, 2009-2010) Steinbeck, John: Perlen (1947, seneste da. udg. 2009) Voltaire, François de: Candide eller optimismen (1759, seneste da. udg. 2010; tidligere da. titel Candide – Eller den bedste af alle verdener) Weber, Max: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd (1904-05, seneste da., udg. 1995) Tidsskrifter mm.

Brønnum, Jakob: Et skridt nærmere sandheden (Kristeligt Dagblad 2005-07-30) Brønnum, Jakob: Manden, der bankede på himlens port (Kristeligt Dagblad 2011-05-24) Jensen, Erik: U2 klassiker er rockhistoriens bedste (Politiken 2011-11-09) O’Hagan, Sean: White As Snow: U2’s most intimate song (www.guardian.co.uk, 13.2 2009)

265

Hjemmesider www.U2.com/lyrics www.u2gigs.com www.jennyholzer.com

Film Michael Cimino: The Deer Hunter (1978); Francis Ford Coppola: Apocalypse Now (1979); Mark Hall:Â In Dreams: The Roy Orbison Story (1999)

266

Index 360° Tour 26 A Clockwork Orange 183 A Day in a Life 45 A Man And A Woman 5, 14, 121, 126, 128, 146, 194 A Sort Of Homecoming 95, 105, 106 Abbey Road 39, 61, 216, 264 Achtung Baby 95, 127ff, 131, 144, 150f, 157, 159, 167, 172, 176, 182, 212, 224, 238, 253, 264 Acrobat 146, 176, 182, 201 Adam og Eva 137, 153, 211 Afghanistan 68 Alabama, USA 45 Alex Descends into Hell for a Bottle of Milk/Korova 12, 182 All Along the Watchtower 22 All Because Of You 151, 254, 255 All I Want Is You 250, 251 All That You Can’t Leave Behind 24, 69, 85, 93, 95f, 119, 130, 144, 151, 171, 219, 233, 239, 248, 259, 264 All You Need is Love 23, 26 Allen, Woody 93 Allende, Salvador 92 American Girl 214 American Idiot 117 Anden Verdenskrig 25, 27, 46, 50, 60, 196, 246 Anders And 97 Angels Too Tied to the Ground 114 Anonyme Alkoholikere 223 Apocalypse Now 92, 267 Asociación Madres de Plaza de Mayo 51 Atlantis 10, 21 atombombe 9 Auster, Paul 95 Babyface 151, 162 Babylon 19, 243 Bach, Johann Sebastian 182 Bad 217, 219 barndommens landskaber (sprogbillede) 69 Basho, Matsuo 54

Beatles, The 23ff, 39ff, 45ff, 59, 61, 121, 196, 201f, 216, 264, 269 Beatrice (Dantes) 142, 159f Beautiful Day 96, 112, 151, 249 Berlin 38 Bibelen 15, 17f, 20f, 26, 57, 89, 113, 140, 152, 174, 193, 232, 266 Blake, William 141 blindhed (sprogbillede) 73, 75, 80, 113, 115, 131, 150, 257f Bloomsday 36, 43 Boney M 19 Botticelli, Sandro 163 Boy 106, 222, 232, 255 Breathe 27, 36ff, 41ff, 50, 53, 96f, 151, 236, 269 Brown Eyed Girl 126 Buddha 139, 148, 196 Buenos Aires 258 Bullet the Blue Sky 86, 91, 93, 106, 176, 212 Burgess, Anthony 183 Burma 55ff, 60, 63 Candide 78 Cape Town 258 Caroussel 62 carpe diem 99 Carroll, Greg 92 Cash, Johnny 186, 190 Cedars Of Lebanon 64 Cimino, Michael 68 City of Blinding Lights 64, 80, 82ff, 87, 96f, 150, 154, 156, 214 Clapton, Eric 59 Clash, The 54 Clayton, Adam 59 Come Together 39 Conrad, Joseph 92 Coppola, Francis Ford 92 Coupland, Douglas 11 Courbet, Gustave 215 Cratyl 139, 269 Creedence Clearwater Revival 40 Crumbs From Your Table 181 Cure, The 54 Daddy’s Gonna Pay For Your Crashed Car 14, 166

267

Dante Alighieri 140, 142, 159f, 186, 188, 266 Darwin, Charles 171 DDR (Østtyskland) 49f, 58 De ti Bud 105, 242 Den guddommelige komedie 140, 142, 159, 186, 266 Den protestantiske etik og kapitalismens ånd 98 Dickinson, Emily 121 Djævelen; se også Mefistofeles; Satan 14ff, 198 Dommedag (maleri) 190 Don’t Bother Me 121 Doors, The 140 Dunbar, Sly 235 Dylan, Bob 81f, 121, 190f, 196f, 209, 233, 235, 270 døden 37, 47f, 53, 65, 67, 88, 109, 111, 124, 128f, 158, 170, 209ff, 219, 221f, 236, 245, 259f, 262 Echo & the Bunnymen 54 Eclipse (The Dark Side of the Moon) 61 Edge, The (David Howell Evans) 55, 59, 122, 238, 259 egocentri 17, 28, 46, 111, 129, 132, 133, 169, 250, 259 Elevation 85, 213, 237ff, 258 engle 15, 112, 114f, 118f Enlightenment (Van Morrison) 55 Eno, Brian 223 Eurydike 141 Evangelierne 19 Even Better Than The Real Thing 146, 172, 265 Fadervor 23, 108 Faust 14, 16, 35, 233 Finnegans Wake 113, 266 Fire 147 Fortuna (gudinde) 148 Frampton, Peter 131 Frans af Assisi 148 Freud, Sigmund 155 fødder (sprogbillede) 169, 184f Gamle Testamente, Det 18 Gaye, Marvin 238 Geldorf, Bob 219 Generation X 11, 14, 28 Gerry & the Pacemakers 62 Gibson, William 183 giftig regn (sprogbillede) 9, 12, 245

268

Gilgamesh-eposet 101 Gloria 168, 183ff, 189 God Part II 168 Goethe, J.W. von 14, 35 Goldman, Albert 201f Grace 24, 41f, 136, 144, 151ff, 165, 167, 174ff, 185, 201, 205, 215, 217, 234, 245, 254 Green Day 117 Green, Al 249 Gud 71ff, 139ff, 169ff, 190ff, 249 Habermas, Jürgen 110, 154 haiku 53 Hamlet 155 Harris, Emmylou 233 Harrison, George 121, 216 Harvard-talen 155, 164 havet (sprogbillede) 74, 134ff, 163, 165ff, 170, 209, 211, 233, 259 Hawking, Stephen 227 Hawksmoon 269 132 Heart of Darkness 92, 266 Heine, Heinrich 166 Heraklit 139 Here Comes The Sun 216 Hesse, Hermann 139 heste (sprogbillede) 134, 171, 224 Highway 61 Revisited 196 Hiroshima 9, 246 Hitler, Adolf 196 Homer 36, 66, 139, 166, 266 Horats 99 Houston, Whitney 121 How To Dismantle An Atomic Bomb 41, 80, 84, 126, 146, 149, 150f, 162, 165, 167f, 171, 177, 181, 194, 209, 240, 245, 251 Hume, David 78, 266 Hutchence, Michael 219, 220f, 236 Huxley, Aldous 140 I Shall Be Released 209 I Still Haven’t Found What I’m Looking For 86, 102f, 107, 113f, 129, 136, 151, 170, 178, 188, 226, 235, 241, 247, 256, 258, 263 I Threw A Brick Through A Window 106, 150 I Will Always Love You 121

I Will Follow 248, 255, 257f If God Would Send His Angels 77, 112, 118f, 165, 175, 189, 205, 226 I’ll Go Crazy If I Don’t Go Crazy Tonight 250 In A Little While 248f, 251, 256 In Dreams 151 In God’s Country 91, 93, 166 Infidels 235 INXS 219 Irland 36, 45, 113, 159, 256 It Ain’t Me, Babe 121 It’s All Over Now, Baby Blue 121 It’s Only Rock’n’roll 59 jakkesæt (sprogbillede) 75, 90 Jakobskampen 88f Japan 53, 60 Jara, Victor 92 Jerusalem 51, 53, 109, 234, 243 Jesus and Mary Chain, The 54 Jesus of Suburbia 117 Johannes Døberen 21, 65 Johnny Mnemonic 183 Jomfru Maria 51f, 68, 115, 127, 158 Josvatræet 92f, 106 Joy Division 54 Joyce, James 36, 43, 113, 265f King, Martin Luther 53 Kain 93, 185 kaosteori 38 karma 155f, 156, 159, 201, 202 Kennedy, John. F. 196 Kierkegaard, Søren 187 kinesiske mur, den 99 King, B.B. 137, 194 King, Ben E. 238 Kite 218, 248, 259, 260f knæle, at (sprogbillede) 16f, 150, 193 koan 55f, 61 kommunisme 21 korsets stationer (Stations of the Cross) 230 kristendommen 17, 83, 105, 125, 148, 180f, 186, 229, 244,f Kristi opstandelse 23, 37, 48, 66, 208, 212, 230, 241 Ku Klux Klan 88, 90

Kubrick, Stanley 183 Kuwait-krigen 100 Lanois, Danel 233 Last Night On Earth 213, 215f, 219 Leibniz, Gotfried 77f Lemon 27, 34f Lennon, John 39, 45f, 196f, 200ff, 264 Let it Be 39 Lewis, Jerry Lee 191 Light My Way 121, 129, 131, 133, 146, 172, 253 Liverpool 62 Loreleiklippen 166 Lots hustru 142 Love Is Blindness 131f, 150 Love Rescue Me 137, 190ff, 195 Ludwig d. 14. (Solkongen) 80 Luther, Martin 32, 53, 180f, 205, 207 Macbeth 155, 254 MacPhisto 23 Madonna 93 Magnificat 127, 182 Magnificent 127, 182 Malcolm X 205 Manhattan (filmtitel) 93 Mao Tse-Tung 31 Marley, Bob 235 Marokko 259 Marsden, Gerry 62 Marx, Karl 11, 21 Mayfield, Curtis 194 McCartney, Paul 40, 197 Mefistofeles (se også Djævelen; Satan) 14f, 23 Mellemøsten 65, 67, 101 Mesopotamien 101 Messias 18, 66, 71 Metamorfoser (Ovid) 135, 141 Michelangelo Buonarotti 190 Miss Sarajevo 253 MLK 45, 53f modsætningspar (sprogbilleder) 22, 38, 119, 145, 147, 150, 157 Mofo 115, 257 Moment Of Surrender 31, 139, 192, 222ff, 228, 231, 233f, 245f, 258

269

Moody Blues, The 40 More, Thomas 10 Morrison, Jim 140 Morrison, Van 55, 126 Mothers of the Disappeared 45, 51, 106 Mount Everest 104 Mozart, W.A. 238 mudder (sprogbillede) 34f, 259 Mullen, Larry 55, 231 muldvarp (sprogbillede) 235ff, 258 mur (sprogbillede) 106f My Back Pages 81 My Fair Lady 135 Myanmar; se Burma Mysterious Ways 31, 144ff, 148f, 238 Mystery Girl 144, 150 månen (sprogbillede) 146 New York 8, 20, 49, 85, 90, 93ff New York (sangtitel) 85, 96, 130 Nietzsche, Friedrich 29, 176 No Line On The Horizon 23, 31, 36, 64, 127, 144, 162f, 167, 175, 187, 192, 205, 222, 231, 245, 250, 259 Noas ark 101 Nordirland 45, 69, 71 Nye Testamente, Det 18ff, 113, 160, 169, 181, 183, 203, 209, 230, 245 October 106, 109, 147, 150, 203, 208, 254 Odyseen 166, 266 Odysseus 36, 44, 166, 185 Omagh, bombningen I 69 One 127f, 146, 239ff, 253 One After 909 39 One Step Closer 103, 140, 165, 187, 205, 209f, 258 One Tree Hill 86, 91f Ono, Yoko 196 Orbison, Roy 122, 150f, Ore et labora 98 Orfeus 141 Original Of The Species 84, 171 Out Of Control 222, 248 Ovid 135, 141 Parton, Dolly 121 Paulus, apostlen 20ff

270

Pavarotti, Luciano 253 Peace On Earth 69ff, 74, 76f, 189, 202, 239 pengeautomat (sprogbillede) 228 People Get Ready 194 Perkins, Carl 191 Peter, apostlen 19, 180 Petty, Tom 214 Pink Floyd 61f Plastic Ono Band 196 Platon 11, 21, 72, 76, 81, 98f, 124, 139, 198 Playboy Mansion 117 Please 151 Pop (album og sangtitel) 72, 77, 95, 112f, 115, 119, 150f, 165, 207, 215, 219, 256f Presley, Elvis 121, 191, 196 Pride (In The Name Of Love) 205, 212 propaganda 58 Puccini, Giacomo 253 Pärt, Arvo 68, 182 Ramones 54 rastafari 235, 237 Rattle and Hum 132, 137, 190, 194, 196, 250 Reagan, Ronald 205 Red Hill Mining Town 125 regn (sprogbillede) 52ff, 90, 112, 138, 148, 218 reklameverdenen 28, 35 Requiem 182 Revolution 202 Rivers of Babylon 19 Rolling Stones, The 26, 40, 59, 196f Romeo og Julie 155 Romerriget 18f, 58, 204, 211 rose (sprogbillede) 88f, 139ff, 166 Running To Stand Still 213, 215 San Suu Kyi, Aung 53ff, 62f, 221 sang (sprogbillede) 184, 254 Satan; se også Djævelen; Mefistofeles 14ff, 198 Seconds 45f, 48 sex 72, 107, 130, 132, 137, 146, 149, 152, 159, 163 Sex Pistols 54 sex, drugs and rock’n’roll 107 Sexual Healing 239, 264 Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band 24f, 45f Shakespeare, William 154

Shakespeare, Robbie 235 Shaw, George Bernard 135 She’s A Mystery To Me 122 Show Me The Way 131 Siddharta 139 sirener (sprogbillede) 165ff sjælen 13ff, 81ff, 87, 107, 127, 133, 153, 176f, 225, 233, 244, 255, 259, 260 skabelsesteologi 72 skamfølelse 145 sne (sprogbillede) 64ff So Cruel 144f, 224 Sodoma og Gomorra 142 Sofokles 155 Sokrates 81 solen (sprogbillede) 9, 67, 73, 76, 80, 101, 174, 192, 216, 233 Solsangen 148 Something Happens 72 Sometime in New York City 45 Sometimes You Can’t Make It On Your Own 248ff Springsteen, Bruce 122, 256f, 264 Stand By Me 238, 246 Star Wars 226 Staring At The Sun 72, 75ff, 80, 85, 97, 147, 150, 208, 213, 256 Stuck In A Moment You Can’t Get Out Of 15, 139, 213f, 219, 222, 236 Sun Studios 191 Sunday, Bloody Sunday 46ff, 51, 53, 77, 106 Surrender 81, 213, 219, 222, 224 Symfoni nr. 3 (Pärt) 68 Sympathy For The Devil 196 Symposion (Platon) 124 syv dødssynder, de 198 Søvn (maleri) 215 Taylor, Mick 59 teodicé 77ff teologi 57, 76, 102, 180, 187, 198 The Deer Hunter 68, 267 The Doors of Perception 140 The First Time 168, 176ff, 179, 181f, 202 The Fly 144, 146ff

The Joshua Tree 7, 23, 47, 51, 64, 86, 90f, 93, 95, 96, 102, 106, 121, 125, 128, 160, 166, 176, 190, 212, 215, 239 The Marriage of Heaven And Hell 141 The Ocean 213, 232 The Picture of Dorian Gray 135, 232 The River 122 The Unforgettable Fire 53f, 95, 105f, 205, 217, 233, 238, 246 The Wanderer 165, 177, 185f, 188f Thunder Road 122 Time Waits For No One 59 Titanic 94 Tomorrow 208, 254 Tosca 253 trafik (sprogbillede) 97, 165f, 187, 209 treenigheden 107, 180f, 230 Trip Through Your Wires 160f Tunnel of Love 256 turné, mest indtægtsgivende 26 Twilight 255 Two Hearts Beat As One 130 U18 23 Ulysses; se også Odysseus 36 Unknown Caller 231f Until The End Of The World 128, 133 USA 9, 18, 25, 45, 50, 86, 90ff, 98, 197, 204f, 223 USSR 49f, 58 utopi 10f, 112, 186f, 189 Utopia (1516) 10 Veni, Veni, Emmanuel 68 Venus’ fødsel (maleri) 163 Vergil 142 Vertigo 12ff, 21, 34, 36, 42, 44, 50, 77, 84, 96, 102, 115, 150, 162f, 177, 203, 215, 220, 241 Vesttyskland 50 Vietnamkrigen 68 vinden (sprogbillede) 12, 138, 259ff Visdommens Bog 181 Voltaire, Francois 78, 266 Wake Up, Dead Man 205, 207f, 212 Walk Like a Man 256 Walk On 15, 45, 53ff, 103, 122, 220, 253, 265 War (album) 81, 106, 114, 130, 183, 185, 213, 219

271

Weber, Max 98, 266 When I look At The World 119, 205 When Love Comes To Town 190, 194f Where The Streets Have No Name 7f, 11f, 14, 17, 21f, 27, 42, 44, 86, 96, 102, 106, 174, 186, 209, 245, 261 While My Guitar Gently Weeps 59 White Album (The Beatles) 59, 202 White As Snow 64f, 67ff, 77, 81,84, 87, 109, 128, 182 Who’s Gonna Ride Your Wild Horses 14f, 121, 133f, 142, 144, 146, 160, 163, 171, 187, 220, 224, 239, 261 Wild Honey 118, 171ff, 177, 205, 220 Wilde, Oscar 135, 233 Window In The Skies 16, 23f, 26, 82, 102, 194, 208 Wire 160f, 214, 219 With Or Without You 86, 102, 121ff, 140, 161, 172, 239 Without A Shout 109 World Trade Center, attentatet mod 85 Xenophon 81 Yahwee 41, 113, 162, 167, 168, 170f, 184, 205, 212, 226 Yates, Paula 219 You’ll Never Walk Alone 62 Zappa, Frank 238 Zoo TV 23 Zooropa 14, 23, 27ff, 41, 44, 81, 83, 85, 95, 99, 151, 153, 162, 166, 168, 176f, 185, 190, 197 Ødipus 156

272

Bibelhenvisninger i U2’s tekster Listen følger Bibelens opbygning. I kursiv angives kapitel og evt. vers i det pågældende skrift, mens sidetallet følger efter kolon. En lang række af evangeliereferencerne i U2’s tekster kan findes både i Matthæusevangeliet, Markusevangeliet og Lukasevangeliet. De er i almindelighed kun omtalt i én forekomst, i Matthæusevangeliet

Første Mosebog: 57, 152 1: 87, 152, 173, 261; 3: 128f, 137; 3,6: 129; 4,9-12: 93; 4,14: 185; 6: 101; 19: 142; 32: 114

Markusevangeliet 4,39: 123; 10,15: 84; 13,26-27: 195; 15,17: 206; 15,24-25: 195; 16,4: 23

Anden Mosebog 3,2-6: 89; 3,14: 235; 24,15: 138; 33: 188

Lukasevangeliet 8,5-8: 105; 11,24-25: 133; 12,52-53: 71; 15,11-32: 179; 16,1: 178; 16,9: 179; 16,13: 117; 20,30: 159; 23,27-28: 53

Tredje Mosebog: 110 Josvabogen 6: 107 Salmernes Bog: 18f 6: 185; 23,4: 192; 34,2-4: 183; 40,2-3: 185; 42,2: 133; 46,3: 246; 51,9: 66; 66,1: 127; 81,1: 127; 84,12: 174; 94,3: 47; 95,1: 127; 96,2: 149; 119,14: 174; 119,105: 131; 137: 19; 139: 149, 173, 178, 181 Prædikerens Bog: 174 Højsangen: 140, 212 Esajas’ Bog 1,18: 66; 7,14: 159; 9,5: 71; 11,3: 149; 40,3-4: 21, 65; 42,3: 188; 60,19: 149 Daniels Bog 7,9: 66 Matthæusevangeliet 1,18: 159; 3,1: 21, 174; 4,8-11: 15, 114; 5,14-16: 41, 113, 170; 5,19: 108; 5,28: 199; 6,12: 23, 241; 6,19-21: 22, 179; 6,24: 117; 6,28: 32; 7,1-3: 153; 12,20: 188; 12,44-45: 133; 14,25: 123; 15,14: 113; 16,18-20: 180; 16,19: 179; 18,19: 193; 22,37-40: 244; 25,35-37: 161; 25,40: 185; 25,43: 207; 26: 170, 182, 206; 28,2-4: 66

Johannesevangeliet 1: 65, 173, 234; 2,19-22: 243; 3,8: 260; 8,44-45: 198; 14: 22, 71, 118; 17,6-8: 181; 19,33: 195; 20,29: 228 Apostlenes Gerninger: 19 2,1-13: 230; 7,54-60: 122 Romerbrevet: 211 6,11: 183; 7,15: 125; 11,33: 149; 12,4-5: 241; 12,5: 183 Første Korintherbrev 3,16-17: 243; 11,23-26: 182; 12,27: 208, 243; 13: 108; 13,11: 18; 13,13: 116; 15,22: 211; 15,26-28: 109; 15,55: 158 Andet Korintherbrev 5,7-8: 228; 5,17: 183 Galaterbrevet 3,6: 206; 6,2: 244 Efeserbrevet: 20, 238 4,2-6: 245; 4,14: 249; 6,14-15: 169 Filipperbrevet 2,3: 207

273

Hebræerbrevet 11,1-3: 229 Andet Petersbrev 3,8: 43 Første Johannesbrev 3: 43 Johannes’ Åbenbaring: 20 1,14: 66; 3,8-9: 17: 7,10: 66; 21,1-3: 57, 129; 21,5: 110

274

275

Jakob Brønnum Verden ifølge U2 – Lyst og længsel © Forfatteren og Forlaget Alfa 1. udgave, 1. oplag, 2012 ISBN 978 87 7115 031 5 Forsidefoto: Bono, The Joshua Tree tour, Las Cruces, New Mexico, USA. © Neal Preston/CORBIS. Omslag, grafisk tilrettelæggelse og sats: Jensen & Dalgaard Trykt på Munken Creme hos BookMaker, Gråsten

Forlaget Alfa Frederiksberg Allé 10 DK–1820 Frederiksberg C www.ForlagetAlfa.dk

Tak til Folmer Arnklit og Jette Dahl Møller, Naturhistorisk Museum, for stor velvillighed i forbindelse med den danske navngivning af “The Joshua Tree” (Yucca brevifolia); til cand.mag. Mariann Sejer Lindhardt Nielsen, Aarhus Symfoniorkester, for Tosca-iagttagelsen i Miss Sarajevo; til forlagsredaktør Jeanne Dalgaard for god sparring og rimelige sandwicher; og til min Grace, Rúna í Baianstovu, for en hel del opklarende indvendinger undervejs i bogens tilblivelse. JB

276

num Jakob Brøn

Verden

ifølge

U2 skitserer det landskab af poetiske

billeder, lystfyldte fornemmelser, gamle og nye symbol­ er og ideer, som træder frem, når man læser teksterne fra de tolv album. Er det svært at finde vej gennem den postmoderne verdens labyrint, ”Where The Streets Have No Name” – så slå følge med U2 og se verden gennem Bonos digteriske briller.

Verden ifølge U2

(f. 1959) har skrevet romaner, noveller og digtsamlinger samt håndbogen Kulturhistoriske Årstal (2001), der også er kommet på norsk. Han har modtaget flere legater, bl.a. fra Statens Kunstfond. Cand.theol. 1992 i Århus, redaktør af Præsteforeningens Blad siden 1997. Jakob Brønnum har skrevet om musik bl.a. i Århus Stiftstidende og Kristeligt Dagblad. Han er født og opvokset på Frederiksberg, i dag bosat i Örebro, Sverige. Har tidligere skrevet om U2, bl.a. i antologien Rockprofeter (Alfa 2008).

Jakob Brønnum

Foto: Andreas Hylthén

Jakob Brønnum

”

Jeg er ikke U2-fan. U2 er en søjle i mit liv, ligesom en række klassiske komponister, grafikken i vintertræerne, Grateful Dead, Bob Dylan i almindelighed – og i særdeleshed a-mol akkorden i hans "You’re a big girl now", når jeg selv spiller den på guitar – den første kop kaffe om morgenen og et par andre ting. U2 betyder det samme for mig som Dante, Pessoa, Dostojevskij og den romerske digter Ovid.

Jakob Brønnum

Verden ifølge nU2 gsel æ l g o t s y L

Træet, der har lagt navn til U2’s femte album, The Joshua Tree, hedder på latin Yucca brevifolia (der kan oversættes direkte med "kortbladet yucca"), men har tidligere ikke haft et egentligt dansk navn.

Under arbejdet med Verden ifølge U2 foreslog forfatteren Naturhistorisk Museum at navngive det på dansk, og det sker nu i anledning af bogens udgivelse, således at dets officielle, danske navn er: Josvatræet.

Se mere om træet og Josva i kapitlet "Kærligheden til New York og kritikken af Amerika".