Batman by Forlagsgruppen Bindslev

Forord ”Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus …” Med disse ord indleder Homer sin Iliade – det første nedskrevne værk i den vestlige litteratur. I Iliadens fireogtyve sange fik guderne kød og blod, opgaver, fjender, egenskaber og et følelsesliv, der spænder over hele det menneskelige register. Men den første følelse af disse – urfølelsen – er og bliver vreden, som ubændig drivkraft og inderste ego. Ligesom det antikke Grækenland havde sin mytologi med gudernes bolig på Olympen, har vi i den amerikanske tegneserie en dugfrisk gudelære fuld af arketypiske helte og skurke. Her repræsenterer Batman en mellemproportional mellem de overjordiske superhelte og det alment menneskelige – i konstant opposition til såvel det guddommelige som det verdslige. Tilmed er Batman den rationelle filosof i klassisk græsk forstand, der intet middel skyr for at nå til bunds i tilværelsens mysterier. Siden Batmans debut i maj 1939 har generationer og millioner af læsere taget figuren til sig.

BATMAN Masken og manden â&#x20AC;&#x201C; en biografi

BATMAN Masken og manden – en biografi Af Søren Hemmingsen

Bindslev

Batman. Masken og manden – en biografi Copyright © 2009 Søren Hemmingsen og Forlaget Bindslev Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Omslagsillustration: Simon Fellah Omslagsdesign og collage: Jakob Hjort Oversættelser og redaktion: Kasper Nielsen Sat med New Century Schoolbook og trykt i Letland 2009 ISBN 978-87-91299-44-5

Forlaget Bindslev Forlagsgruppen Bindslev ApS www.forlagetbindslev.dk

Indhold Forord 1. del Et tegneseriehistorisk stormridt Guldalderen Sølvalderen Bronzealderen Modern Age 2. del En superhelt krydser sit spor Venskabets pris Batman, min elskede Fra Bruce Wayne til Gud Galskabens dialektik Batman på briksen

13 14 35 40 47

57 69 96 113 130 153

En del af forklaringen ligger i seriens elementære spænding, det farverige skurkegalleri og de ofte fremragende tegninger. Men også i de dystre mellemregninger, der ligger i figurens forvandling fra en traumatiseret dreng til en af vor tids mest kendte helteskikkelser. Batman har gjort stort set hele det tyvende århundredes amerikanske tegneseriehistorie med – og det uden at udvise særligt synlige svaghedstegn bortset fra en forbigående midtvejskrise i halvtredserne. Af samme grund består denne bogs første del af en tegneseriehistorisk redegørelse for Batmans imponerende karriere fra den første spæde begyndelse til i dag. Den historiske del er udarbejdet i samarbejde med tegneserieeksperten Morten Søndergård. Bogens anden del er først og fremmest en biografi. Frem for at producere en tør og pedantisk afhandling har jeg bestræbt mig på at skildre superhelten som både en arketype og et menneske af kød og blod. Der kan rejses kritik for manglende akademisk stringens: Der er adskillige karakterer, som ikke bliver beskrevet, ligesom superhelten ikke bliver sat på plads i et større kulturkritisk og teoretisk skema. Fans af DC Comics’ vidt forgrenede og komplekse univers vil kunne pege på syndige udeladelser og stribevis af inkonsekvenser.

Men det er min Batman, som læseren møder på disse sider. Vred, rationel og gudsfornægtende på samme tid afbilder Batman den vestlige civilisations ansigt på et niveau, hvor læsernes, forfatternes og illustratorernes bud er lige gyldige. Og det er netop denne mulighed for en personlig identifikation, der gør Batman til en tegneserie, som man aldrig bliver helt færdig med. Søren Hemmingsen

1. del

Et tegneseriehistorisk stormridt I amerikansk tegneseriehistorie har man traditionelt valgt at opdele superheltegenren i hhv. Guldalderen (Golden Age) fra 1938 til 1956 og Sølvalderen (Silver Age) fra 1956 til et sted i slutningen af 1960’erne. I forhold til Batmans udviklingshistorie – i denne bog benævnt Batman-kronologien – bør der dog for overblikkets skyld tilføjes yderligere to tidsperioder, nemlig Bronzealderen, der tager sin begyndelse omkring år 1970 og ebber ud sidst i 1980’erne, samt den såkaldte Modern Age, som netop i disse år er ved at nærme sig sin afslutning. Der er naturligvis tale om en meget grov opdeling, men de fire tidsperioder udviser trods alt så forskellige særpræg, er de glimrende kan fungere som ankerpunkter i den følgende historiske gennemgang. Når begyndelsen på superheltenes Guldalder kan tidsfæstes så præcist som til juni 1938, er det fordi den første af dem alle, Superman, netop i den måned debuterede i tegneseriemagasinet Action Comics nr. 1. Bladet udkom på forlaget National Allied Periodicals, der senere skiftede navn til DC Comics. Serien om den usårlige mand fra Krypton

blev en øjeblikkelig succes og åbnede ballet for den sværm af superhelte, som i løbet af 1940’erne dominerede det amerikanske tegneseriemarked. Blandt de mest kendte er Green Lantern (Grønne Lygte), Wonder Woman og Flash (Lynet) samt – naturligvis – Batman. Supermans gennemslagskraft slog på det nærmeste benene væk under den unge tekstforfatter Jerry Siegel og hans makker ved tegnebordet, Joe Shuster. Allerede efter et års tid, i sommeren 1939, var det første nummer af Supermans eget blad på gaden. Guldalderen Jerry Siegel og Joe Shuster mødte hinanden som teenagere på Glenville High School i Cleveland, Ohio omkring 1930. De var begge jøder og førstegenerationsamerikanere og blev ført sammen af en fælles interesse for science fiction, avisernes tegneserietillæg samt datidens store filmstjerne Douglas Fairbanks. Inden de mødtes, havde Jerry, oprindeligt Jerome, i et års tid egenhændigt publiceret fanmagasinet Cosmic Stories. Senere startede de to unge mænd – eller store drenge – endnu et fanmagasin med den beskedne titel Science Fiction.

Blandt de emner, som i disse år optog de to gymnasieelever, var idéen om overmennesket – en tanke, som efter Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland skulle få sørgelig politisk aktualitet. Inspirationen kom dog i lige så høj grad fra datidens science fiction-føljetoner og hårdtslående romanserier – de såkaldte pulps – med helte som The Shadow og Doc Savage; godhjertede selvtægtsmænd, der befandt i den samme juridiske gråzone, som senere skulle blive Batmans domæne. Andre fanmagasiner fra den tid blev redigeret af Mort Weisinger og Julius Schwartz, der senere fik en professionel karriere i tegneseriebranchen som redaktører af hhv. Supermans og Batmans egne blade. I 1933, samme år som nazisternes valgsejr, benyttede Siegel sig for første gang af ordet Superman i novellen The Reign of the Super-Man fra Science Fiction nr. 3. Blot var denne ”superman” en skaldet mesterforbryder med telepatiske kræfter. I 1930’ernes sidste halvdel var det kreative miljø i New York stærkt præget af præsident Franklin D. Roosevelts mange økonomiske hjælpeprogrammer, som blev søsat for at afbøde følgerne af Wall Street-krakket i 1929. Regeringens understøttende politik holdt blandt andet folk beskæftiget indenfor teater, kunst og musik – og selvom hverken

science fiction som litteratur eller tegneserier modtog nogen form for økonomisk håndsrækning, oplevede en hel underskov af kommende serietegnere og tekstforfattere denne tid som en stor forløsning. Siegel og Shuster producerede heltetegneserierne Dr. Occult og Slam Bradley for National Allied Periodicals, og selvom de aldrig blev kernemedlemmer af USA’s kommunistparti var de involverede i ungdomsafdelingen YCL (Young Communist League). I New Yorks venstreorienterede og jødisk prægede kunstnermiljø var Hitler, fascismen i Italien og hele den eksplosive situation på den anden side af Atlanterhavet naturligvis en kilde til bange anelser, så hvad forekom mere naturligt end at skabe et kraftfuldt modbillede i form af en tegneseriehelt, der – i Siegel og Shusters optik – var selve indbegrebet af den amerikanske ånd? Fra 1934 og adskillige år frem eksperimenterede tegneserieduoen med at skabe en Superman-figur, som de kunne afsætte til en eller flere af de store aviser. Superman modellerede de over deres yndlingsfilmstjerne, Douglas Fairbanks, og hans klodsede alter ego, Clark Kent, over stumfilmskuespilleren Harry Lloyd. Supermans tætsiddende dragt var inspireret af pulp-magasinernes rumhelte og af cirkusverdenens ”stærke mænd” i trikot. Kappen

var derimod et unikt indfald, der kom til at danne superheltemode i mange år fremefter. Men på trods af alle bestræbelserne lykkedes det ikke for Siegel og Shuster at afsætte Superman-figuren før i foråret 1938, hvor det første nummer af Action Comics var på bedding, og en redaktør tilbød at tage Superman med. En del af de allerede producerede avisstriber blev klistret op på nyt papir eller tegnet om, så der til sidst forelå en historie på 13 sider. For rettighederne til historien og hovedpersonen i al fremtid modtog de to ophavsmænd en check på 130 dollars. Allerede på den første side benævnes Superman som en ”forkæmper for de undertrykte” ligesom det i den reklame, der slutter historien, bemærkes, at Superman er ”bestemt til at omforme verdens skæbne.” Tegneserien var et grafisk talerør for Siegels og Shusters sociale indignation og fortællehastigheden var høj. Superman når både at redde en uskyldig fra at ende i den elektriske stol, forhindre et tilfælde af hustruvold samt sætte en stopper for en gruppe korrupte politikere – alt sammen i løbet af de sølle 13 sider. I august 2008 kunne avisen USA Today offentliggøre en hidtil ukendt detalje ved Supermans oprindelseshistorie: Ved otte-tiden om aftenen den

2. juni 1932 forsøgte en mand at stjæle et jakkesæt i en tøjbutik nær East Side i New York. Under den efterfølgende tumult faldt butikkens indehaver, den 60-årige Mitchell Siegel, om og døde kort tid efter. Ifølge politirapporten hørte vidner skud, men ingen blev arresteret for tyveriet. Efter alt at dømme døde Mitchell Siegel af et hjerteslag, men det ligner en tanke, at hans teenagesøn, Jerry Siegel, kort tid efter udtænker en usårlig helt, der bekæmper forbrydere og redder uskyldige amerikanere fra en meningsløs død. I Supermans første år er det nemlig hverken skrækindjagende uhyrer fra det ydre rum eller sindssyge videnskabsmænd med verdensherredrømme, der skaber dramatikken. Hans modstandere er tidstypiske kriminelle fra 1930’ernes betændte underverden, som Superman har sat sig for at bremse med direkte og resolutte midler. Da Superman, efter et års tid som frontfigur i Action Comics, får sit eget blad i sommeren 1939 – nogle måneder efter Batmans debut – føjer Siegel og Shuster flere detaljer til Supermans oprindelseshistorie. Blandt andet introduceres hans adoptivforældre Jonathan og Mary (senere Martha) Kent. Supermans hjemplanet Krypton var allerede i januar samme år blevet omtalt i de avistegneserier,

der nu blev bragt i adskillige af de store amerikanske dagblade. På trods af Superman-tegneseriens enorme popularitet, gennemslagskraft og indtjeningsevne fik ophavsmændene ikke del i nogen royaltybetaling. Adskillige gange rundede rettighedsspørgsmålet de amerikanske retssale, men først i 1975, da den første Superman-film med Christopher Reeve i hovedrollen var på tegnebrættet, lykkedes det Jerry Siegel og Joe Shuster at få en beskeden økonomisk kompensation på 20.000 dollars årligt og – endnu vigtigere – langt om længe at blive krediteret som Supermans skabere. På det tidspunkt arbejdede Jerry Siegel ved postvæsnet til en årsløn på 7.000 dollars og tegneren Joe Shuster var næsten blind. Med Superman-seriens succes var det oplagt for National Allied Periodical at introducere endnu en superhelt med hemmelig identitet på tegneseriemarkedet. En af forlagets redaktører gav opgaven til den unge tegner Bob Kane og lagde dermed kimen til en skabelsesmyte, der er mindst lige så krinkelkroget og præget af svigtende anerkendelse som Supermans. Bob Kane blev født i New York i 1915. Han var et år yngre end Jerry Siegel og Joe Shuster og delte

samme jødiske baggrund. Oprindeligt hed han Robert Kahn, men som 18-årig tog han navneforandring til Bob Kane – og det er under den signatur, han i dag er officielt akkrediteret som ophavsmand til tegneseriefiguren Batman. Som dreng gik han på det samme gymnasium som den noget yngre Will Eisner, der i dag regnes for et af de største navne i amerikansk tegneseriehistorie. I 1936 blev Bob Kane tilknyttet sin tidligere skolekammerats legendariske tegneseriefirma Eisner & Iger, der producerede tegneserier på bestilling. USA’s første regulære tegneseriemagasin var Famous Funnies fra 1934, og i løbet af få år eksploderede det amerikanske magasinmarked med publikationer i denne nye, lukrative niche. Til at begynde med indeholdt tegneseriemagasinerne især genoptryk af allerede kendte avistegneserier, men hen mod slutningen af 1930’erne begyndte de også at bringe originalt materiale. Eisner & Iger var en af de første tegneseriefabrikker, der leverede færdige hæfter og materiale til de etablerede forlag. Foruden Supermans debutmagasin Action Comics stod National Allied Periodicals også bag Detective Comics, der, som navnet antyder, primært indeholdt krimiserier. Batman, eller The Bat-Man, debuterede i Detective Comics nr. 27 i maj 1939.