En grøn bydel

EN GRØN BYDEL MED ET HISTORISK HJERTE

1

LAD MODER NATUR SÆTTE SIT PRÆG PÅ ALLE OVERFLADER.

I Jernbanebyen skal flest mulige flader beplantes. Det gælder gader, stræder, pladser og naturligvis de store sammenhængende grønne parker og byrumsforløb. Herudover foreslår vi at minimum 10 % af alle facader beplantes, herunder naturligvis gavle, åbninger og synlige tagflader. En høj beplantningsgrad fungerer støjdæmpende og er med til at holde temperaturen nede i byen. I alle kantzoner og gårdrum orienteret mod syd og sydvest introducere eksotiske frugter såsom dadler, figner, vindruer og ferskner, ud over almindelige hjemmehørende arter.

2

VILD MED VILJE

I jernbanebyens offentlige rum arbejdes med en vild og utæmmet bynatur med hjemmehørende arter. 20 procent af friarealerne udvikles til kvalitetshabitat A. Disse tiltag øger biofaktoren og sikrer lave driftsomkostninger i kombination med et højt identitetsniveau.

3

LANDSKAB I 3 DIMENSIONER

I Jernbanebyen vender vi udfordringer til potentialer. En fortsættelse af de eksisterende voldanlæg mod nord, og etablering af det grønne og rekreative voldanlæg mod syd, åbner mulighed for vigtige forbindelser og bastioner, med aktivitet, leg og bevægelse i flere dimensioner. Herudover sikres bæredygtig jordbalance og øget biodiversitet i forbindelse med de skrånende flader.

4

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND

Udnyttelse af de eksisterende lavninger og skydebrosbassiner transformeres og udnyttes til lokal afledning af regnvand. De eksisterende historiske spor dobbeltudnyttes til skybrudssikring med høj æstetik og kulturhistorisk identitet.

5

BEVAR DET MED GRØNT

Eksisterende grønne lommer, sunde træer, grønne korridorer, gavlbeplantning og busketter bevares i videst muligt omfang for at sikre identitet og størst mulig biodiversitet i området.

EN GRØN OG SUND BYDEL MED ET HISTORISK HJERTE

MENNESKET I BERØRING MED NATUREN Ved at lade naturen præge strukturen i byområdet og frigive plads til større sammenhængende grønne park- og voldområder, som er tilknyttet både byområdets kantzoner og indre kvarterer, tillader Jernbanebyen en ny bydelstypologi i København med bynatur af både høj kvantitet og kvalitet.

Bynatur og biodiversitet spiller en central rolle i DGNB, da de to kriterier ENV1.5 Byklima og ENV2.4 Biodiversitet tilsammen udgør 8,8% af den samlede certificeringsscore. Det vurderes at projektforslaget vil udløse maks. DGNB-point i begge kriterier.

Placeringen af Jernbanebyens grønne områder medfører en sammenhængende grøn struktur, hvor der er få skridt mellem bolig og grønne, rekreative friarealer.

DER ER HØJEST 50 METER FRA HVILKEN SOM HELST BEBYGGELSE I JERNBANEBYEN TIL ET OFFENTLIGT GRØNT AREAL.

Flere internationale studier viser, at både ophold i naturen, samt udsyn i naturen er tæt knyttet til det menneskelige helbred og velvære. Eksponering til grønne områder er blandt andet med til at reducere symptomer for stress og depression. Kilde: WHO, "Urban Green Spaces and Health: A Review of Evidence", 2016.

Som følge af Jernbanebyens grønne struktur, har en overvejende del af byområdets bygningsfacader udsyn til grønne friarealer.

61 % AF JERNBANEBYENS SAMLEDE FACADEAREAL HAR UDSYN TIL MINDST 100 M2

GRØNNE PARK- OG VOLDAREALER.

JERNBANEBYEN OPNÅR EN MAKSIMAL SAMLET

DGNB BIOFAKTOR PÅ 0.75

DETTE SIKRER ET HØJT BIOLOGISK POTENTIALE I BYOMRÅDET, HVILKET GIVER ANLEDNING TIL BYNATUR MED STOR BIODIVERSITET.

DENNE BIOFAKTOR FORUDSÆTTER ANLÆG AF:

50% GRØNNE TAGE

10% GRØNNE FACADER 3.300 TRÆER

20% AF FRIAREALER SOM KVALITETSHABITATER

UDSYN TIL GRØNNE AREALER FRA BOLIGER

UDSYNSFLADER PARK OG VOLD

N

PERSPEKTIV FRA SW

UDSYN TIL GRØNNE AREALER

BYGNINGSFACADER MED UDSYN TIL GRØNNE AREALER [M2]

0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000

BEGRÆNSET UDSYN LAVT UDSYN HØJT UDSYN