EN GRØN BYDEL MED ET HISTORISK HJERTE
1
LAD MODER NATUR SÆTTE SIT PRÆG PÅ ALLE OVERFLADER.
I Jernbanebyen skal flest mulige flader beplantes. Det gælder gader, stræder, pladser og naturligvis de store sammenhængende grønne parker og byrumsforløb. Herudover foreslår vi at minimum 10 % af alle facader beplantes, herunder naturligvis gavle, åbninger og synlige tagflader. En høj beplantningsgrad fungerer støjdæmpende og er med til at holde temperaturen nede i byen. I alle kantzoner og gårdrum orienteret mod syd og sydvest introducere eksotiske frugter såsom dadler, figner, vindruer og ferskner, ud over almindelige hjemmehørende arter.
2
VILD MED VILJE
I jernbanebyens offentlige rum arbejdes med en vild og utæmmet bynatur med hjemmehørende arter. 20 procent af friarealerne udvikles til kvalitetshabitat A. Disse tiltag øger biofaktoren og sikrer lave driftsomkostninger i kombination med et højt identitetsniveau.
3
LANDSKAB I 3 DIMENSIONER
I Jernbanebyen vender vi udfordringer til potentialer. En fortsættelse af de eksisterende voldanlæg mod nord, og etablering af det grønne og rekreative voldanlæg mod syd, åbner mulighed for vigtige forbindelser og bastioner, med aktivitet, leg og bevægelse i flere dimensioner. Herudover sikres bæredygtig jordbalance og øget biodiversitet i forbindelse med de skrånende flader.
4
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Udnyttelse af de eksisterende lavninger og skydebrosbassiner transformeres og udnyttes til lokal afledning af regnvand. De eksisterende historiske spor dobbeltudnyttes til skybrudssikring med høj æstetik og kulturhistorisk identitet.
5
BEVAR DET MED GRØNT
Eksisterende grønne lommer, sunde træer, grønne korridorer, gavlbeplantning og busketter bevares i videst muligt omfang for at sikre identitet og størst mulig biodiversitet i området.
16