Team WERK Arkitekter by Freja ejendomme

JERNBANEBYEN ”EN GRØN OG KREATIV BASTION FOR JERNHESTE OG DE SOM ELSKER BYLIV MED SJÆL OG KARAKTER” MARTS 2021

TEAM

INDHOLD

3 Vision 4 Udviklingsstrategi 11 Struktur 12 Helhedsplan 16 En grøn bydel 18 Parker 23 Støj 24 Grønne volde 27 Byliv 29 Mikroklima 30 Infrastruktur 31 Sollys 32 5 kvarterer 45 Bæredygtighed 48 Tæthed 50 Brugerinddragelse

TEAM

RØNNOW

VISION

EN BYDEL FOR ALLE Visionen bag vores ”Jernbaneby” er at udvikle en levende bydel med sjæl og karakter. Med Jernbanebyen ønsker vi at introducere en ny type bykvarter, som emmer af industrihistorie og som indbyder alle til at indgå aktivt og naturligt i bydelens mangfoldige byrum og urbane fællesskaber. I Jernbanebyen summer det i fremtiden af ildsjæle, sportsentusiaster, familiehygge, skoleudflugter, forretningsbesøg og cyklister. Jernbanebyen er for alle – både til hverdag og til fest! EN NATURLIG DEL AF BYEN Med Jernbanebyen ønsker vi at introducere en inkluderende og aktiv bydel med et intensivt grønt byrumsnetværk, som motiverer til bevægelse og fællesskab på tværs af generationer og kulturer. Vi prioriterer byens bløde trafikanter og skaber en enestående sammenhængskraft med de nære nabokvarterer. Jernbanebyen er barrierefri og elegant integreret i resten af byen.

CO2 NEUTRAL OG MÆRKBAR BÆREDYGTIG Vi sætter nye standarder for en bæredygtig byudviklingskultur, som er mærkbart for menneskets sanser, målbart for klimaet og CO2-regnskabet og konkret i den forstand, at de bæredygtige løsninger skal bidrage med en oplevelsesmæssig merværdi der et til at få øje på. Baseret på evidens og sund fornuft vil vi forbinde store ambitioner med pragmatiske løsninger og sikre, at Jernbanebyen bliver DGNB platin certificeret og bliver et forgangseksempel på en grøn, smart og CO2-Neutral bydel. En ny bydel centralt i København, hvor rammerne for det klimavenlige hverdagsliv bidrager til øget livskvalitet. HISTORISK ROBUST Visionen er en strategisk helhedsplan, som kan udvikles i etaper, hver for sig eller samlet. Derfor rummer planen en robust ”rygrad”, som samler byens energi og bevægelsesstrømme omkring en historisk akse med de steder hvor det giver størst værdi, at få mennesker til at mødes og bevæge sig. Når ”rygraden” er stærk, sammenhængende og fleksibel – kan både komplekse ejerforhold, svingende konjunkturer og etaper håndteres. Med dette oplæg håber vi, at få mulighed for at udvikle Jernbanebyen sammen - for hinanden. Team WERK

Fra industrikvarter…

...til grøn, kreativ og bæredygtig bydel med sjæl og karakter 3

CO2

NEUTRAL

KVARTERER OG PARKER

CO2 NEUTRAL BYDEL

IDENTITET OG KULTURSPOR

INTELLIGENT GRID

EN CYKELBY / 5 MINUTTERS BYEN

GRØN OG AKTIV BY

UDVIKLINGSSTRATEGI Vores udviklingsstrategi er bygget op om seks temaer, der omhandler de centrale aspekter for den videre udvikling af Jernbanebyen. De seks temaer udgør tilsammen en robust og fleksibel ramme om fremtidens bæredygtige byudvikling i hjertet af København.

Jernbanebyen – ” En grøn bastion i hjertet af København”

IDÉKATALOG

IDEER FRA FRA BORGER INPUT:

BIDRAG TIL VERDENSMÅL:

DGNB DESIGNINTEGRERING:

"Bevar lommer af natur og kultursort på udvalgte steder i området - og lad det spille sammen med det nye, der kommer."

Delmål 11.7.1 Den gennemsnitlige andel af bebyggede områder i byer, der er åben og tilgængelig for offentlig brug for alle.

SOC 3.1 Bymæssig integration og identitet: 95 point. SOC 3.2 Kultur og æstetik: 90 point.

EN KREATIV BY

D O G M E 10

INVESTER I ILDSJÆLENE OG LAD BYEN BLOMSTRE

Med udviklingen af Jernbanebyen ønsker vi, at bevare stedets ånd og den enorme værdi, som ligger i kontrasten mellem det selvgroede og det planlagte. Vi finder det derfor naturligt at der udpeges ”frizoner” i hvert bykvarter, som kan danne ramme om igangsættere, ildsjæle og kreative kræfter. Udpegede og afgrænsede frizoner kan udgøre en blanding af de eksisterende haller, værksteder og historiske administrationsbygninger. Hertil foreslår vi, at der også udpeges afgrænsede frizoner i friarealerne, for at sikre størst mulig mangfoldighed, kant og karakter i Jernbanebyen. Med andre ord ønsker vi at bevare og dyrke de gode dyder og fine takter, som Jernbanebyen allerede har igangsat med ”Banegaarden”. Med denne strategiske tilgang er det muligt at gøre det skæve, eksperimenterede og det midlertidige permanent, og gøre Jernbanebyen til en enestående bydel og ikke mindst en reel firstmover.

”Invester i frizoner og bevar stedets ånd”

MULIGE FRIZONER

DYRK KONTRASTERNE

Fra Vesterbro til Jernbanebyen på 5 minutter. Udendørsudstilling, Tai Chi, picnic og egern på jagt efter nødder er ikke et sjældent syn på cykelruten gennem Lokomotivparken.

EN CYKELBY DOGME 3

SKAB EN TÆ T C Y K E L B Y

Med udviklingen af Jernbanebyen ønsker vi at gå forrest. Vi finder det derfor naturligt at prioriterer de bløde trafikanter og skabe et kvarter, hvor der kun er 5 minutter på cykel til Rådhuspladsen, til vandet eller til hippe Vesterbro. Et udbygget cykelstinet med høj fremkommelighed i alle retninger skal understøtte vores vision om at 80 % af trafikken til og fra kvarteret skal ske gående eller på cykel, mens maksimalt 20% af trafikken skal ske i bil. Cykelstinettet består af et hierarki af forskellige stier, som spænder fra højklassede trafikcykelstier til oplevelsesruter. To nord-/sydgående supercykelstiforbindelser forbinder Jernbanebyen med Vesterbro, Sydhavnen og Havneholmen. Hertil forbinder én øst-/vestgående supercykelsti Carlsbergbyen med Fisketorvet. Herudover er der cykelmulighed i gader og stræder og naturligvis i det kulturelle byrumsloop. Det sikres, at der i de fem kvarterer og specielt ved publikumsorienterede faciliteter er gode parkeringsforhold og pumpestationer for cyklister.

Hop på cyklen, det er hurtigere, sundere, billigere og bedre for klimaet. De årlige sundhedsgevinst ved cykling i København vurderes til at være 1,7 milliarder kroner, samtidig optager en gennemsnitlig personbil et fodaftryk på 9,7 m2/bil hvorimod en cykel kun skal bruge 1,5 m2/cykel.

PRIORITERET TILGÆNGELIGHED FOR GRØN TRAFIK Cykel / gang

Kollektiv transport

MOBILITETPYRAMIDE: DU BLIVER DET DU TRANSPORTERER DIG MED.

Bil

En cykel by giver mening både socialt, miljømæssigt og økonomisk.

EN GRØN BY

DOGME 4

L A D M O D E R N AT U R S Æ T T E S I T P R Æ G PÅ ALLE OVERFL ADER

Med Jernbanebyen udvikler vi en intensiv grøn bydel, som omsluttes af et grønt og rekreativt loop, tilgængelig for alle. Det landskabelige terrænanlæg, som består af terrasserede volde, er en moderne fortolkning af Københavns karakteristiske fæstningsanlæg, som man blandt andet kender det fra Christianshavns volde. I hundredevis af år har man i planlægningen af vores byer brugt bearbejdning af landskabet til at beskytte mod fjender. I dag er disse smukke og landskabelige anlæg typisk rekreative forbindelser og attraktive oaser i hjertet af vores byer verden over. Med Jernbanebyens grønne og rekreative stiforløb med fremskudte bastioner ønsker vi, at vende områdets udfordring nummer ét – de støjplagede bagsider til 4 km med attraktive og rekreative forsider, hvor man kan bruge sin krop og bevæge sig frit.

Udover at fungere som en grøn ”støjskærm” fungerer de landskabelige bearbejdninger også, som naturlige forbindelsesårer til naboområderne, hvor det er logisk at krydse og forbinde. Det grønne og levende voldanlæg er ikke for de få - men derimod for de mange. Nedskalering og nedbrydninger ved indgange til området, broforbindelser og et rigt antal af stiforbindelser både på toppen og langs siderne af anlægget sikrer, at området opleves levende og inkluderende. At etablere det ”rekreative og grønne loop” er tilmed den mest bæredygtige løsning på støjudfordringerne. Med det nye rekreative anlæg, er det muligt at skabe jordbalance i området og dermed undgå mere end 10.000 lastbillæs til bortkørsel.

I Jernbanebyen har ALLE udsigt til et træ og maksimalt 50 meter et større grønt friareal.

PARKER, GÅRDHAVER OG ALLÉER Udover den omkransende grønne og varierede oplevelsessti, består Jernbanebyen af tre tværgående grønne byrumsforløb, som byder på tre unikke landskabelige oplevelser og funktioner. Kendetegnende for de store byrumsforløb er, at de hver især tager udgangspunkt i stedet og områdets historiske spor. Herudover fungerer tre sammenhængende parkstrøg som strukturende elementer for Jernbanebyen og kvarterets attraktive forbindelsesårer. Det grønne netværk består yderligere at grønne gårdrum, allébeplantning langs gader og stræder samt grupper af træer på pladser og i lommeparker.

I Jernbanebyen har ALLE udsigt til et træ og grønne elementer og herudover maksimalt 50 meter til et større grønt friareal. Kombinationen af de tre tværgående grønne byrumsforløb og den omkransende rekreative støjvold medfører at 61% af Jernbanebyens samlede facadeareal har udsyn til mere end 1.000 m2 park- og voldanlæg.

Jernbanebyen er vores alle grønne oase et smut fra vandet. I den sydlige del af Remiseparken ved Toldkammeret summer det af bier og byliv.

IDÉKATALOG

INPUT FRA BORGERDIALOG:

BIDRAG TIL VERDENSMÅL:

DGNB DESIGNINTEGRERING:

"Jeg håber at der bliver tænkt store grønne områder ind i byplanlægningen. (...). Håber at Jernbanebyen også vl byde på lidt "vild natur". " - Anne Sorgenfrey

Mål 15: Beskytte og genoprette økosystemer på land standse udpining af jorden og tab af biodiverstiet.

ENV 2.3 Arealanvendese: 80 point. ENV 2.4 Biodiversitet: 90 point. ENV 1.5 Byklima og biofaktor: 90 point.

EN HISTORISK MULIGHED DOGME 1

B E VA R O G G E N B R U G A LT PÅ M AT R I K L E N

Jernbanebyen er pakket med enestående rumligheder og eventyrlige historier. Historier som alle har det til fælles, at de har forbundet byer og mennesker igennem de sidste 120 år. Grove værksteder, rumlige haller, ikoniske administrationsbygninger, vandtårne, lagre, trælader, magasiner og skure pragmatisk placeret, oser af sjæl og karakter. Hertil kan tilføjes grønne lommer med store, smukke og gamle træer. Med andre ord har vi at gøre med en egenart, som ikke findes mage og som i vores øjne bør værnes og transformeres til et nyt og enestående bykvarter.

FOTO: DSB

Med vores forslag tager vi udgangspunkt i at bevare alt og transformere de eksisterende rumligheder og historiske bygværker til nye formål. Vi har her en historisk mulighed for at skabe et enestående bykvarter med kant og karakter, som tilmed er historisk bæredygtigt. En bevaring og en transformation af de eksisterende strukturer er nemlig afgørende for at nedbringe bydelens samlede CO2-aftryk og dermed opnå CO2neutraltiet og DGNB platincertificering.

STRUKTUR

Vesterbro M

Havneholmen St.

Carlsberg

Fisketorvet

Havnen

Sydhavn St.

Sydhavnen

EKSISTERENDE BYGVÆRKER , HISTORISKE SPOR OG GRØNNE OMRÅDER

REKREATIVT VOLDANLÆG OG BASTIONER

GRØNNE BYRUMSFORLØB

KULTURELT BYRUMS-LOOP

BYGGEFELTER // SHAKEN GRID

KOBLINGSPUNKTER

DE FEM KVARTERER 11

JERNBANEBYEN

HELHEDSPLAN 1:4000

12 0m

50m

100m

200m

400m

EN BYDEL BYGGES OP DOGME 1

B E VA R O G G E N B R U G A LT PÅ M AT R I K L E N

EKSISTERENDE STRUKTURER

PARKER

BLANDET BY

DESTINATIONER OG BYLIVSDYNAMOER

TILBYGNINGER

GRØNNE TAGE

I forlængelse af Jernbanebyens store succes, blev det i 2050 besluttet, at en ny metrostation ved Lokomotivpladsen i hjertet af Jernbanebyen, skulle etableres som en sidegren til Sydhavnslinjen.

BYRUM 14

HVAD NU HVIS?

Lokomotivstrædet er et pulserende byrum indrettet med udadvendte og aktive kantzoner. Her mødes unge og ældre under træernes kroner og imellem historiske og nye bygninger. På Lokomotivpladsen leger byens børn under træerne – når regnen kommer samles vandet i regnvandsbedet og føres videre ad åbne kanaler til Skydebroparkens forsinkelsesbassin. De eksisterende bygninger giver byrummene sjæl og karakter.

VISIONS-

FØLGEGRUPPEN

INPUT FRA VISION FØLGEGRUPPEN

BIDRAG TIL VERDENSMÅL:

DGNB DESIGNINTEGRERING:

"Konkurrenceforløbet bør tage udgangspunkt i byrummet og den oplevelse, der er i bydelen."

Delmål 11.7 Universel asgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlgie rum, for alle målgrupper, kvinder børn og ældre.

SOC 1.6 Udearealer: 45 point SOC 3.2 Kultur og æstetik: 90 point. SOC 3.4 Sociale faciliteter: 90 point.

EN GRØN BYDEL MED ET HISTORISK HJERTE

LAD MODER NATUR SÆTTE SIT PRÆG PÅ ALLE OVERFLADER.

I Jernbanebyen skal flest mulige flader beplantes. Det gælder gader, stræder, pladser og naturligvis de store sammenhængende grønne parker og byrumsforløb. Herudover foreslår vi at minimum 10 % af alle facader beplantes, herunder naturligvis gavle, åbninger og synlige tagflader. En høj beplantningsgrad fungerer støjdæmpende og er med til at holde temperaturen nede i byen. I alle kantzoner og gårdrum orienteret mod syd og sydvest introducere eksotiske frugter såsom dadler, figner, vindruer og ferskner, ud over almindelige hjemmehørende arter.

VILD MED VILJE

I jernbanebyens offentlige rum arbejdes med en vild og utæmmet bynatur med hjemmehørende arter. 20 procent af friarealerne udvikles til kvalitetshabitat A. Disse tiltag øger biofaktoren og sikrer lave driftsomkostninger i kombination med et højt identitetsniveau.

LANDSKAB I 3 DIMENSIONER

I Jernbanebyen vender vi udfordringer til potentialer. En fortsættelse af de eksisterende voldanlæg mod nord, og etablering af det grønne og rekreative voldanlæg mod syd, åbner mulighed for vigtige forbindelser og bastioner, med aktivitet, leg og bevægelse i flere dimensioner. Herudover sikres bæredygtig jordbalance og øget biodiversitet i forbindelse med de skrånende flader.

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND

Udnyttelse af de eksisterende lavninger og skydebrosbassiner transformeres og udnyttes til lokal afledning af regnvand. De eksisterende historiske spor dobbeltudnyttes til skybrudssikring med høj æstetik og kulturhistorisk identitet.

BEVAR DET MED GRØNT

Eksisterende grønne lommer, sunde træer, grønne korridorer, gavlbeplantning og busketter bevares i videst muligt omfang for at sikre identitet og størst mulig biodiversitet i området.

EN GRØN OG SUND BYDEL MED ET HISTORISK HJERTE

MENNESKET I BERØRING MED NATUREN Ved at lade naturen præge strukturen i byområdet og frigive plads til større sammenhængende grønne park- og voldområder, som er tilknyttet både byområdets kantzoner og indre kvarterer, tillader Jernbanebyen en ny bydelstypologi i København med bynatur af både høj kvantitet og kvalitet. Bynatur og biodiversitet spiller en central rolle i DGNB, da de to kriterier ENV1.5 Byklima og ENV2.4 Biodiversitet tilsammen udgør 8,8% af den samlede certificeringsscore. Det vurderes at projektforslaget vil udløse maks. DGNB-point i begge kriterier. Placeringen af Jernbanebyens grønne områder medfører en sammenhængende grøn struktur, hvor der er få skridt mellem bolig og grønne, rekreative friarealer. DER ER HØJEST 50 METER FRA HVILKEN SOM HELST BEBYGGELSE I JERNBANEBYEN TIL ET OFFENTLIGT GRØNT AREAL.

JERNBANEBYEN OPNÅR EN MAKSIMAL SAMLET

DGNB BIOFAKTOR PÅ 0.75

DETTE SIKRER ET HØJT BIOLOGISK POTENTIALE I BYOMRÅDET, HVILKET GIVER ANLEDNING TIL BYNATUR MED STOR BIODIVERSITET. DENNE BIOFAKTOR FORUDSÆTTER ANLÆG AF: 50% GRØNNE TAGE

3.300 TRÆER

10% GRØNNE FACADER

20% AF FRIAREALER SOM KVALITETSHABITATER

UDSYN TIL GRØNNE AREALER FRA BOLIGER

Flere internationale studier viser, at både ophold i naturen, samt udsyn i naturen er tæt knyttet til det menneskelige helbred og velvære. Eksponering til grønne områder er blandt andet med til at reducere symptomer for stress og depression. Kilde: WHO, "Urban Green Spaces and Health: A Review of Evidence", 2016.

Som følge af Jernbanebyens grønne struktur, har en overvejende del af byområdets bygningsfacader udsyn til grønne friarealer.

PERSPEKTIV FRA SW

UDSYN TIL GRØNNE AREALER

61 % AF JERNBANEBYENS SAMLEDE

FACADEAREAL HAR UDSYN TIL MINDST 100 M2 GRØNNE PARK- OG VOLDAREALER.

BYGNINGSFACADER MED UDSYN TIL GRØNNE AREALER [M2] UDSYNSFLADER PARK OG VOLD

100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000 BEGRÆNSET UDSYN

LAVT UDSYN

HØJT UDSYN

SKYDEBROPARKEN I den nordvestlige del af Skydebrosparken er der areal til fællesdyrkning og et dedikeret område til frizone - Her er det kun fantasien som sætter grænser. I vinterperioden er Skydebrosparken kendt for sin eventyrlige skøjtebane. Skydebrosparken er 27.000 m2 stor og er dermed sammenlignelig i størrelse med Enghaveparken. Skydebrosparken er den primære forbindelse for gående og cyklende fra Carlsberg Byen til Frederiks Brygge og alle mulighederne langs vandet.

I Skydebrosparken er der altid liv. I hverdagen leger skolens børn på skolens tag, i parken og spiller bold ”bag buerne”. I weekenderne er der ofte picnic, og nogle gange drageflyvning når vinden er til det. Ved skybrud fungerer det tidligere skydebrosanlæg, som forsinkelsesbassin og indgår som en del af områdets LAR- system. 19

LOKOMOTIVPARKEN

Lokomotivparken er ca 37.000 m2 stor og er dermed større end Frederiksberg Have (30.000 m2) og Søndermarken (knap 32.000 m2) Der er Jernbanebyens centrale grønne park og forbindelsen mellem Vesterbro og Havnen. Lokomotivparken har tre stærke karakteristika. I den nordlige del er dieselmagasinerne transformeret til rekreative og postindustrielle landmarks, hvor man kan klatre, dykke og kigge ud over land og by, som man kender det fra blandet andet Ruhrdistriktets smukke og attraktive industrielle parker. I midten bevares og transformeres den eksisterende grønne lomme med de smukke gamle træer. Området gøres tilgængeligt for solbadere, frisbee-spillere, livsnydere og mange andre, som søger aktivitet og fællesskab i grønne omgivelser. I den sydlige del hæver Lokomotivparken sig henover CMC-arealet og forbinder dermed Værkstedskvarteret og Toldkammerkvarteret på naturlig vis. I den sydlige del af Lokomotivparken leger bydelens børn fangeleg, mens forældre nyder dagens sidste solstråler i det varierede landskab. Mod Vasbygade hæver parken sig igen og forbindes elegant med en cykel- og gangforbindelse til havnen.

1. 2.

I Lokomotivparken er alle velkomne under de gamle træer

I Lokomotivparkens sydlige ende forbindes parken til havnen via en gangog cykelsti. Unge og ældre nyder hinandens selskab i de grønne omgivelser kun et smut fra Havnebadet.

Toldkammerpavilionen i den sydlige del af Remiseparken er et livligt og mangfoldigt sted. Her mødes både folk med slips og strikhuer - her er sjovt, grønt og banebrydende.

REMISEPARKEN

Remiseparken er et intensivt grønt og historisk byrumsforløb som forbinder Værkstedskvarteret med Toldkammerkvarteret i den østlige del af Jernbanebyen. I den nordlige del af parken transformeres skydebrosgraven til skybrudsbassin koblet op på områdets LAR-system. Centralt i Remiseparken og i området over CMC tilføres der vækstlag og området beplantes intensivt. Ligeledes beplantes områdets eksisterende transformatorstation således at den indgår naturligt i helheden. I den sydlige del af Remiseparken transformeres Tolbodkammeret til en hip urban pavillon, som bygger bro mellem områdets erhvervsdel og Jernbanebyens ildsjæle og firstmovers. I Toldkammeret kan man holde møde i en togvogn og spise græshoppepølser til frokost, hvis man er tilstrækkelig modig, og lidt underlig. I weekenden er Toldkammeret og Herups Have fyldt med glade mennesker. I hverdagen et travlt sted for events, konferencer og frokoster, som nyder godt af de grønne omgivelser med masser af rum og plads.

Remiseparken er knap 20.000 m2 stor og kan i størrelse sammenlignes med Grønttorvsparken i Valby. I den sydlige del af Remiseparken kan man enten forbindes til havnens enestående blå rum via en føring gennem volden, eller til den sydlige del af det grønne, rekreative og sammenhængende voldanlæg.

4. I Toldkammeret er togvogne indrettet til spise- og mødevogne. De er altid booket!

L AR I HISTORISKE RAMMER

LAR integreres naturligt i området. De historiske spor og elementer dobbeltudnyttes og indtænkes i håndtering af skybrudsløsningerne. For eksempel er det oplagt at bruge alle Skydebro-gravene til opmagasinering og forsinkelse. Bydelens store og sammenhængende grønne områder designes og terrænreguleres ”smart” således, at disse områder kan dobbeltudnyttes og bruges til forsinkelse. EN LEG MED VAND På pladser og torve etableres intensive grønne regnvandsbede som opsamler vandet. Herfra føres regnvandet i åbne render og kanaler til de store grønne parker og sammenhængende byrumsforløb, hvor det forsinkes og opmagasineres. Herfra føres det videre til HOFORS system når det etableres. Med denne tilgang vender vi regnvandsudforingen til noget positivt og oplevelsesrigt for hele bykvarteret.

Forsinkelsesbed Føring af regnvand

Princip for LAR

Bla Efterblaskybrud bla Blakan blaman bla Bla opleve regnvandets refleksioner i Skydebroparkens historiske rammer. bla bla Bla bla bla LAR kan både være smukt og smart. Bla bla bla 22

På ryggen af det rekreative voldanlæg møder man både sin nabo og mange andre, som elsker at gå en tur hånd i hånd i byen.

STØJ

Jernbanebyen grænser op til Vasbygade mod syd og jernbanetraceet mod nord. Begge medfører betydelige støjgener. Denne udfordring og bagside ved området har vi valgt at vende til noget, som i fremtiden bidrager positivt til visionen om, at udvikle en intensiv grøn, aktiv og historisk sund bydel, ved anlæg af et rekreativt voldanlæg. Anlægget varierer fra 4 meter mod nord op til 8 meter mod Vasbygade i syd. At vende støjproblematikken til aktivitet og bevægelse i grønne omgivelser og i forskellige former ser vi som en gave til Jernbanebyen – men ikke mindst en gave til København. Med dette strategiske landskabselement får Københavnerne en ny destination i byen, hvor man kan spadsere, løbe og lege, som man kender det fra blandt andet Søerne og Christianshavns Volde.

STØJGENER FRA CMC Håndtering af støjgenerne fra CMC har vi igen valgt at vende til en kvalitet for området ved at indføre en grøn vold, som blød overgang til boligernes haver. Dette sikrer kvalitet for boligerne og en potentiel bagside vendes til en solrig forside til gavn og glæde for beboerne og Jernbanebyen, som helhed.

CMC-arealet

Blå: Støjhåndtering i vold Rød : Støjhåndtering i facade

Sydvendte haver

Den grønne oplevelsesrute byder både på leg på de bløde bastioner, fitnessstationer, legepladser og udsigtspunkter over land, vand og by.

Gårdhaver

GRØNNE VOLDE- OG LEGENDE BASTIONER Jernbanebyen er en intensiv grøn bydel, som omsluttes af et grønt, rekreativt og varieret oplevelsesforløb i form af grønne volde og legende bastioner. Det landskabelige forløb tilpasser sig omgivelserne hele vejen rundt, og sikrer tillige elegante overgange og smukke koblingspunkter til omgivelserne. Stiforbindelsen indeholder høj variation af oplevelser, som spænder fra bløde skråninger, solrige plateauer med legepladser, udsigtsposter, outdoor fitness, cykel- og gangbroer samt gennemføringer i syd- og vest. I den sydøstlige del af Toldkammerkvarteret placeres erhverv, som integreres elegant i landskabet, som man kender det fra SEB-bank ved Kalvebod Brygge, Nordeas nye hovedsæde på Amager bag KUA, og ikke mindst det nye trafiktårn og bygningsstyrelsen lige om hjørnet. Alle er de gode eksempler på, hvorledes et landskab og et byggeri kan flette sig sammen og vende en bymæssig udfordring til et positivt bidrag til konteksten og visionen om et grønt København. I den Sydvestlige del af voldanlægget udnyttes indersiden af voldanlægget til sydvendte haver for områdets boliger. Anlæggets muligheder er mange og variationen og oplevelsesrigdommen høj for alle.

JORDHÅNDTERINGSSTRATEGI

Jorden bliver på arealet for at imødegå store miljømæssige omkostninger.

Variationer af arkitektur og voldanlæg

I Jernbanebyen skal der udgraves store mængder jord fra det fremtidige byggeri (fodaftryk ca. 145.000 m²) og anlæg (ca. 200.000 m²). Vi vil kartere jorden på området, jorden karteres midlertidigt på et område i nord, og kan f.eks varetages af KMC eller RSG. Der spares 10 km kørsel med lastbil for hver sparet transport. I voldanlægget skal der indbygges ca. 220.000 m³ jord, dette giver en CO2 belastning i vores by på 10.000 lastbillæs á 22m³, hvilket svare til mindst 200 ton CO2 over 10 år. Det må forventes, at en stor del af den jord der skal håndteres, er forurenet. Jorden fra byggeri og anlæg skal håndteres således: - Ifht klasse 0 og 1 jord, indbygges i voldanlægget i hele området efter aftale med miljømyndigheder. - Klasse 2 og 3 jord vil genindbygges på samme matrikel som den er gravet op fra. Miljømyndigheder kan dispensere fra denne regel ved indbygning i voldanlægget. - Klasse 4 køres til deponering og rensning udenfor Jernbanebyen. Når jorden er karteret på området, kan klasse 4 jord bortkøres. Klasse 2 og 3 kan deponeres for sig og klasse 0 og 1 for sig for sig. Jernbanebyen tilknytter en entreprenør, som foretager indbygning af jorden i voldanlægget etapemæssigt efter jorden modtages fra byggefelterne. Klasse 2 og 3 indbygges i kernen af voldene og dækkes med klasse 0 og 1 jord adskilt med signalnet. Voldene opbygges med jordarmering "armering med omslag" i de områder hvor anlægget kræver det ifht til stejle hældninger.

Erhverv i voldanlæg

Showbox føres igennem voldanlæg

Udadvendt stueetager ud mod stiforløbet

Udkragning over voldanlæg

Sydvendte haver integreret i voldanlæg

Stiforløb, ophold og aktivitet på de "bløde" bastioner.

Legeplads og aktivitetsstation

Cykel-/ gangforbindelse til havnen

Fællesspisning Lokomotivparken

Lokomotivparken

Ny institution

Otto Bussesvej

Transformation af eksisterende siloer

Cykel-/ gangbro til Vesterbro

Landskab og byggeri hånd i hånd

Indgang til Toldkammerkvarteret

Broforbindelse til havnen fra Vesterbro

Gennemføring til havnen fra Remiseparken

Ankomst til Toldkammerkvarteret

På det rekreative stiforløb er der altid bevægelse og en enestående udsigt overbyen. Der er mange 25 som nyder solopgangen over det store åbne rum.

I Jernbanebyen summer det af byliv i de lune hjørner og nicher. Bebyggelsens forskydninger sikrer et attraktivt mikroklima og mange snakke med himlen som loft. På Lokomotivpladsen falmer træerne så smukt.

"XXX"

PROGRAM

FOR PARALLEL - OPDRAG

ØNSKE FRA KONKURRENCEPROGRAM

BIDRAG TIL VERDENSMÅL:

DGNB DESIGNINTEGRERING:

"Gør Jernbanebyen til et behageligt sted at være ift. temperatur, sol/skygge vind/læ."

Delmål 3.4. Besøgstal i offentllige parker og grønne byområder.

SOC 1.1 Mikroklima og komfort: 110 point (inkl. bonus point pga. uddybende simuleringer). SOC 1.7 Byliv og tryghed: 100 point.

VISION FOR BYLIV Visionen for Jernbanebyen er at skabe et attraktivt og mangfoldigt byliv, som spænder fra de helt stille og rolige beboelsesområder til områder med et aktivt og rigt by-og kulturliv. Med det kulturelle byrums-loop skaber vi en byrumforbindelse, som er aktiv og udadvendt og som strækker sig fra Fisketorvets metro til Sydhavnen

Station. I krydsningerne med de primære grønne forbindelser har vi placeret de primære torve og pladser for at samle energien og styrke bylivet og fællesskabet i Jernbanebyen. Ud mod alle primære pladser og torve er facaderne aktive og udadvendte. I Jernbanebyen blomstrer både de brede og de smalle kantzoner med byliv og beplantning.

D O G M E 10

INVESTER I ILDSJÆLENE OG LAD BYEN BLOMSTRE

Med Jernbanebyens egenart bliver området en enestående del af helheden. Nye og attraktive forbindelser og alternative kommercielle tilbud og nye funktioner med kant og karakter supplerer det eksisterende handelsfelt i området med nye muligheder der styrker bylivet og synergien mellem Vesterbro/ Kødbyen, Fisketorvet/Ikea, Carlsbergbyen og Sydhavnen.

BYLIVSMANIFEST Jernbanebyen skal føles som ét sted, som både rummer en samlet vision for byliv og giver rum for det spontane og selvgroede. I vores forslag er samarbejde og fællesskab vejen frem, modsat konkurrence og fuld autonomi. Dette tilvejebringes gennem en model, hvor et udviklingsselskab udvikler alle udadvendte kvadratmeter, på tværs af hele bydelen. Denne overordnede kuratering gør at der sammensættes den rigtige fordeling af langtidsholdbare koncepter og at udbud og efterspørgsel balanceres, hvilket giver de fremtidige operatører mulighed for at udvikle unikke, bæredygtige koncepter - mens det giver udviklere og investorer ro til at tænke langsigtet og holistisk, fremfor i kortsigtede løsninger. Kuratering af operatører, handelsliv og koncepter, ud fra kriterier forankret i stedets DNA, såsom:

UNIK & DESTINATIONSSKABENDE

BÆREDYGTIG & GENBRUG

Udvikler

Parterne indgår i tæt og forpligtende samarbejde. I tillæg til et formelt forum foregår implementeringen på tværs af alle byggefelter og økonomi fordeles imellem parterne efter aftale

Udvikler

Jernbanebyen P/S

Udvikler

Forening + omfordeling

Udvikler

Udviklingsselskab P/S Udvikling og drift af alle udadvendte kvadratmeter, på tværs af hele bydelen.

Udvikler

Forening / bestyrelse / styregruppe med ansvar for at implementere strategi for Jernbanebyen (økonomisk omfordeling)

Samarbejdet formaliseres, og udviklerne nedsætter formelt forum, som har ansvar for implementeringen af strategien på tværs af alle byggefelter

MODEL 4

Udvikler

Forening / bestyrelse / styregruppe Med ansvar for implementere strategi for Jernbanebyen

Udvikler

MODEL 3

Udvikler

Øget grad af autonomi

4) BÆREDYGTIGHED & GENBRUG Reparation, vedligeholdelse og optimal udnyttelse har altid været centrale aspekter i Jernbanebyen. Hvilket er videreført i Jernbanebyens overordnede, strukturelle greb om at genbruge mest muligt. Fremover skal en bæredygtig tilgang understøtte ambitioner ift. minimalt klimaaftryk, minimalt materialespild, cirkulær økonomi og genbrug, når der udvælges operatører og koncepter.

MODEL 2

Forening

Løst og uformelt samarbejde imellem udviklere, koordinering hvis behov, ressourcer deles ifbm. udlejning, hvis behov

3) FÆLLESSKABSDEFINERENDE Med afsæt i områdets historie, skal det gode hverdagsliv understøttes af et rigt by- og forretningsliv, som skaber formelle og uformelle sociale mødesteder, som styrker lokale fællesskaber på tværs af byen. I Jernbanebyen er boligstørrelserne i nogen tilfælde mindre, hvilket stiller højere krav til byen som ”udvidet boligareal”, f.eks. igennem kommercielle fællesfunktioner. Det at kunne bruge kvarterets steder og faciliteter som en forlængelse af ens bolig er med til at gøre det attraktivt at bo relativt småt.

FÆLLESSKABSDEFINERENDE

Udvikler

MODEL 1 Løst og uformelt samarbejde Evt. med fælles ressource med ansvar for at implementere strategi for Jernbanebyen

2) UNIK & DESTINATIONERSKABENDE Handels- og erhvervslivet skal være destinationsskabende, og noget som er værd at bevæge sig efter. Dette skal trække folk til Jernbanebyen fra dag ét ved at tilbyde et unikt indhold og oplevelser, som f.eks. Banegaarden på bedste vis allerede gør. Hvert kvarter har brug for sin egen destination - en ”bylivsdynamo” som igangsætter og fastholder byudviklingen.

Udvikler

VÆRKSTED & FABRIKATION

1) VÆRKSTED & FABRIKATION Stedets historie er fuld af produktion, reparation og forarbejdning, som vi foreslår videreført i handelslivsfeltet i en nutidig fortolkning. Her bygges drømme i 1:1 og der gives form til tilværelsen. Dette kan være igennem kultur, kreativitet, detailhandel eller erhverv, så længe det relaterer sig til Jernbanebyens historie og visioner.

Der stiftes et selvstændigt selskab, som har ansvar for at implementere og drive alle udadvendte kvadratmeter og stueetager.

Benhård kuratering af byliv

BYLIVSSTRATEGI DOGME 2 SKAB FRIZONER FOR MAKSIMAL FLEKSIBILITET

EVENT, MIDLERTIDIGT OG PERMANENT Det eventbaserede er allerede til stede i Jernbanebyen i kraft af f.eks. Lokomotivværkstedet. De store ikkeprogrammerede flader, rum og haller ligger op til at styrke det eventbaserede, for at sætte Jernbanebyen på verdenskortet. Dette udgør en trædesten til midlertidig brug og bylivslaboratorier, hvoraf nogen vil vokse sig fast i den endelige plan, og blive en permanent del af bydelens identitet. UDVIKLING AF KULTURELT ØKOSYSTEM Jernbanebyen skal udvikles gradvist, og vi foreslår derfor en fleksibel, dynamisk, men robust udviklingsmodel, hvor de enkelte elementer, operatører og byrum sættes i spil efter en nøje planlagt udviklingsplan. I sidste ende er målet et kulturelt økosystem, hvor alle skaber merværdi for hinanden. Et godt boligliv er grundlaget for en aktiv by hele året, og et godt fundament for et godt handelsog butiksliv, hvilket omvendt gør bydelen interessant at besøge og attraktiv at blive en del af. Dette skaber efterspørgsel på kontor- og erhvervslokaler. Aktive fællesskaber er grobund for et godt fritidsliv.

Bylivsdynamoer er placeret strategisk, så disse udspænder en stærk rygrad for et aktivt og velfungerende byliv.

Et mangfoldigt byliv er også en god forretning. Værdien af boliger er, ifølge forskning, typisk 2 til 4 % højere for hver 10 nye næringslivsbrancher (butikker, cafeer, liberale erhverv etc.), der findes indenfor 1000 meters afstand. Et levende og lokalt forankret næringsliv kan udgøre en præmie på op til 30% af boligernes værdi – og er unægteligt en af grundene til, at nye beboere vælger at flytte netop til Jernbanebyen.

BYLIVSDYNAMOER BaneGaarden, Lokomotivværkstedet og Toldkammeret er udpeget som tre vitale bylivsdynamoer, der promoverer et livligt byliv.

KVARTERSDANNELSE OG BYLIVSKARAKTERER Et aktivt byliv med butikker, cafeer og restauranter er en essentiel del af et attraktivt sted at bo. Samtidig oplever vi stigende udfordringer med butiksdød, som følge af den stigende internethandel og ændrede købsmønstre i almindelighed. Derfor er et bæredygtigt kommercielt koncept og købsoplevelsen i butikkerne tiltagende vigtigt. At møde mennesket bag det gode produkt kan være en oplevelse som betyder, at man som køber vender tilbage. At butikkens varer relaterer sig til området og indgår som en del af stedets lokale DNA og fortælling, har også betydning. Vi foreslår derfor at vi arbejder med en zoneopdelt konceptualisering af Jernbanebyens by- og handelsliv, som er skræddersyet til de fem kvarterer i masterplanen.

- Toldkammeret tænkes som en hybrid, der binder bro mellem erhverv, ildsjæle og beboelse. Vi foreslår en kombination af en eksperimenterende markedshal med mødefaciliteter og event-space. Alternativt kunne dele være udlagt til indendørs byrumsaktiviteter. Mulighederne er mange – her sætter kun fantasien grænser.

- Lokomotivværkstedet udvikles fremadrettet til en kulturel smeltedigel, som en central destination og drivkraft for Værkstedskvarteret. Lokomotivværkstedet rummer en kombination af kulturelle, kommercielle og fælles værksteder, ”laboratorier” og boder for erhvervslivet samt lokale beboere.

- BaneGaarden videreudvikles og understøttes i det tilstødende område med støttefunktioner og iværksættermiljøer, særligt indenfor madkultur. Hertil kommer hele Værkstedskvarteret, det kulturelle byrumsloop og det grønne og rekreative voldanlæg med de mange mindre bylivsdynamoer, som er placeret strategisk i disse områder for at underbygge, promovere og strukturere Jernbanebyens aktive byliv. Fig.1 Jernbanebyen opbygges med et varieret by-, kulturog forretningsliv, som er tilpasset til de forskellige kvarterer. F.eks. videreføres Banegaardskvarterets fokus på madkultur, Værkstedskvarteret byder på et varieret byliv baseret på nye bo- og erhvervshybrider og Toldkammerkvarteret opbygges som en mere traditionel handelsgade, med forbillede i de klassiske brokvarterer. Forskelligartede funktioner placeres ud mod kulturloopet med aktive og udadvendte funktioner. Fig.2 Sol i byrum understøtter byliv

Fig.1

Fig.2

MIRKOKLIMA DER FREMMER BYLIV

EN INTELLIGENT BYSTUKTUR Hver gang vi opfører nye bygninger, har det indflydelse på mikroklimaet. Bygningernes udformning påvirker vindens bevægelse og mængden af sollys i gadeniveau. Med udviklingen af Jernbanebyen ønsker vi at planlægge bygningsgeometrierne til at skabe gode og komfortable rammer for udendørs liv – og dermed påvirke mikroklimaet til det bedre med et intelligent design af vores bystruktur. Derfor har vi gennem designprocessen analyseret, optimeret og valideret mikroklimaet for Jernbanebyen.

MIKROKLIMA SOM DESIGN DRIVER FOR BYLIV OG SUNDHED Komfort er en helt essentielt parameter i forhold til at skabe sunde og attraktive udeområder, hvor bylivet kan trives. I en dansk kontekst er der et stort potentiale for at forlænge udesæsonen ved at designe bygninger, så de skaber gode læ-forhold og samtidigt sikrer at sollys kan trænge ned i byrummene. Jernbanebyen er en lav og tæt by. Dette finmaskede byrumsnetværk er med til at sikre solbeskinnede, læfyldte og stille lommer i gaderum, forbindelser og pladser. Det centrale byrumsloop

SOLLYS VED JÆVNDØGN Sollys spiller en stor rolle for kvaliteten af byrum. Den lave og tætte bystruktur sikrer, at sollyset kommer ned i byrummene. Selv ved jævndøgn kan det ses, hvordan størstedelen af byrummene ligger solbeskinnede.

og de strategiske pladser, der fungerer som bylivsdynamoer, er designet ud fra sol- og vindforhold. Ved at designe og indrette byens rum efter de mikroklimatiske forhold er det muligt at forlænge udesæsonen, og dermed skabe rammerne for et attraktivt byliv, året rundt. Et godt mikroklima i kobling til bylivsstrategier spiller en central rolle i DGNB-certificeringen. DGNB- kriterierne: ENV 1.5 Byklima, SOC 1.1 Mikroklima og SOC 1.7 Byliv udgør tilsammen 9,6% af hele DGNB byområde-certificeringen.

DIREKTE SOLLYS I GADENIVEAU

72 % AF JERNBANEBYENS SAMLEDE TERRÆNAREAL VIL BLIVE EKSPONERET FOR MERE END 3 TIMERS DIREKTE SOLLYS VED JÆVNDØGN. Dette svarer til maks. point i DGNB (SOC 1.1 indikator 1.2 Soleksponering). Der kræves at 50% af centrale og vigtige opholdssteder er eksponeret for mere end 3 timers direkte sollys ved jævndøgn.

POTENTIELLE SOLLYSTIMER PÅ TERRÆN ANTAL SOLLYSTIMER 1.5 METER OVER TERRÆN VED JÆVNDØGN D. 21. MARTS (KLAR HIMMEL).

BEGRÆNSET SOLEKSPONERING

LAV SOLEKSPONERING

HØJ SOLEKSPONERING

MEGET HØJ SOLEKSPONERING

VINDFORHOLD Vi kender alle effekten af vindafkølingsfaktoren. I det nordiske klima er det essentielt at skabe byrum med læ for at sikre komfortable uderum. I vores forslag kombinerer vi et tvistet byrumsgrid med en lav-tæt struktur uden fritstående høje bygninger, hvilket resulterer særdeles komfortable vindforhold i gadeplan.

VINDFORHOLD I GADENIVEAU

76 % AF JERNBANEBYENS SAMLEDE

TERRÆNAREAL VIL OPLEVE VINDHASTIGHEDER UNDER 2 M/S NÅR VINDEN BLÆSER MED 5 M/S FRA DOMINERENDE VINDRETNING FRA VEST SYDVEST.

Dette svarer til max point i DGNB (SOC 1.1 - Indikator 2.1 Overordnede vindstudier).

M /S

06180 Københavns Lufthavn

Technical Report 99-13

Station 06180 KØBENHAVNS LUFTHAVN 01-01-89 - 31-12-98 Hele perioden

VIND PÅ TERRÆN

VINDHASTIGHED [M/S] 1.5 METER OVER TERRÆN VIND FRA VESTSYDVEST MED 5 M/S

10%

> 11.0m/s 5.0 - 11.0m/s

25%

VINDSTILLE

RØG STIGER LODRET TIL VEJRS

LET BRISE

VINDEN KAN MÆRKES I ANSIGTET

MODERAT BRISE

STØV OG BLADE BEVÆGER SIG

Procent:

20%

15%

N %

5.1

30 4.9

60 5.0

Ø 7.7

120 5.6

150 7.7

% 2.1 2.8 2.4 3.3 3.0 3.8 0.2-5.0m/s % 2.8 2.0 2.5 4.2 2.6 3.8 5.0-11.0m/s % 0.2 0.1 0.1 0.1 0.0 0.2 > 11.0m/s Middel 5.9 5.0 5.2 5.5 5.0 5.2 hastighed Største 18.0 16.5 13.9 17.0 12.9 15.0 hastighed Totalt antal observationer = 29189 Vindstille defineret som hastighed <= 0.2m/s Antal observationer med vindstille/varierende vind: 580 = 2.0%

0.2 - 5.0m/s S

210

240

300

330

Ialt

8.0

9.7

14.6

15.3

10.0

4.2

98.0

3.5

4.4

5.1

6.3

3.9

2.1

42.7

4.4

5.1

8.8

8.0

5.6

2.0

0.2

0.3

0.8

1.0

0.5

0.1

5.5

5.6

6.3

6.0

6.1

5.3

5.7

16.5

14.9

21.6

19.6

18.0

14.4

21.6

51.7 3.6

Kilde: DMI

135

INFRASTRUKTUR Trafikstrukturen i Jernbanebyen er udformet ud fra en række bevidste valg om at prioritere de bæredygtige transportformer i forhold til at udvikle hele området efter principper om et bilfrit område. Samtidig sikrer det, at mødet med Jernbanebyen ikke sker på biltrafikkens præmisser. Biltrafikken er begrænset til et minimum i hele bykvarteret. STINETTET Stinettet i Jernbanebyen er i top. Der er stier til ethvert formål, og de er optimalt tilpasset til hvert deres unikke trafikale funktion.

Det er nødvendigt, at der er adgang med få biler til den enkelte bebyggelser, af hensyn til brandredning, handicapkøretøjer, renovation, og diverse servicekørsel for eksempel i forbindelse med flytning.

De mest iøjnefaldende stier i Jernbanebyen er de overordnede trafikstier. De skaber hurtige forbindelser internt og gode forbindelser til de omkringliggende områder.

Der er derfor et lokalvejnet knyttet til den enkelte adgangsvej, således at området er dækket. Hvis det er hensigtsmæssigt fx at renovationskøretøjer eller en servicebus får en sammenhængende rute i området, kan dette etableres ved strategisk placerede hæve- sænkepullerter.

De komplementeres af to markante urbane strøg, der forløber øst-vest i bystrøgene, i henholdsvis den nordlige og den sydlige del af den nye by. Den tredje type er de rekreative hovedstier, som på toppen af voldanlægget og gennem de nordsydgående grønne strøg danner et overordnet netværk for både hygge- og løbeture. Endelig er der resten af stinettet, et væld af små lokale stier, der binder det hele sammen til et tætmasket net af forbindelser. TRAFIKSTIERNE Der er tre overordnede trafikstier. En øst-vestgående og to nord—sydgående. De udgør supercykelstier for cyklisterne og attraktive trygge forbindelser for de gående. Den første forløber fra Enghavevej i en udvidet tunnel under banen, ad den delvist omlagte Otto Busses Vej, frem til Carsten Niebuhrs Gade. Den anden forløber mellem Otto Busses Vej, over CMC arealet til Vasbygade ved Vestre Teglgade. Den tredje skaber forbindelse mellem Vesterbro og havnen. Fra nord er der en ny lang bro fra Ingerslevsgade, over jernbanen, gennem det østlige grønne strøg i Jernbanebyen til Vasbygade, hvor stien passerer vejen via en ny stibro til Elværksvej. Trafikstierne består af en bred gangsti og en dobbeltrettet supercykelsti, der udformes med fokus på høj kvalitet og fremkommelighed. DE URBANE STRØG På de urbane strøg er tempoet mindre end på trafikstierne. Her er der stadigt både fodgængere og cyklister, men ikke separeret i samme grad som på trafikstierne. Her er fokus på bymiljø, oplevelser, indkøb og efter-tanke. Den nordlige forbindelse forløber helt fra Englandsvej til den østlige spids af området nord for CMC, mens den sydlige forløber syd for CMC fra Vasbygade ved Vester Teglgade og ender samme sted ved Otto Busses Gade. Herfra fortsætter begge ruter ad den enestående rekreative forbindelse gennem Bygningsstyrelsen, 8 m over Dybbølsbro og videre over taget på den kommende IKEA, forbi Rigsarkivet til byparken ved SEB Bank. Denne forbindelse fuldender planen om et grønt landskabeligt strøg fra Bernstorffsgade til Enghavevej, der blev fostret for snart 20 år siden og siden udviklet bid for bid. Det er dog først med udviklingen af Jernbanebyen at denne gennemgående grønne forbindelse opfylder sit mål. DE REKREATIVE STIER På de rekreative stier er fodgængerne prioriteret, cyklisterne gæster. Volden danner rammen, hvorfra der er overblik over den attraktive nye bydel, baneterrænet og med kik til Vesterbro og vandet. Man kan tage turen rundt langs kanten, eller kombinere det med ruter gennem området. DE ØVRIGE STIER De resterende stier er ikke fastlagt, men de danner et tætmasket net af lokale cykel- og gangstier i hele Jernbanebyen. Sådan er det i mange bydele i København, men Jernbanebyen er anderledes. Der er ingen gennemkørende biler, i det hele taget få biler og de få der er færdes med lav hastighed. Det betyder, at byliv og lette trafikanter i meget højere grad er integreret. VEJE Jernbanebyen ligger som en ø i byen og i forhold til biltrafikken skal den blive ved med det, for bydelen skal udvikles efter principperne om en bilfri by. Her er de afgørende åbningstræk, at bydelen opbygges med en vejstruktur som nedprioriterer biltrafik og der ikke bliver mulighed for gennemkørende biltrafik, Jernbanebyen vejbetjenes således via fire blinde adgangsveje, der hver ender i en vendeplads med mulighed for afsætning og afhentning. De fire adgangsveje er: Fra Enghavevej ved Gl. Vasbygade, der betjener Banegaardenkvarter og dele af CMC kvarteret Fra Vasbygade ved Vestre Teglgade, der betjener CMC og CMC-kvarteret Fra Vasbygade overfor Ørsted værket, der betjener Toldkammerkvarteret, med erhvervsbyggerierne i volden ud mod Vasbygade Fra Otto Busses Vej, der betjener Værkstedskvarteret og Transformerkvarteret

PARKERING. Al parkering placeres i parkeringsanlæg. Der er således ved hver adgangsvej et parkeringshus til delområdets biler. Herudover er der parkeringsanlæg i tilknytning til erhvervsbyggerierne langs Vasbygade. Det konkrete parkeringsudbud er ikke fastlagt. Hvert parkeringsanlæg rummer fleksibilitet i forhold til udformning og kapacitet, ligesom organiseringen af parkeringen kan være decentral, hvert parkeringsanlæg for sig, eller samlet, så den etablerede (begrænsede) parkering kan benyttes optimalt af hele områdets bilister. Parkeringshusene og ved adgangsvejenes vendepladser, samt på andre udvalgte mindre arealer etableres trafikale hubs med bæredygtige transporttilbud i form af delebiler, løbehjul, Go More biler, el-skateboards mv. Samlet set etableres 1.800 parkeringspladser i konstruktion som fordeles ifht. funktion og tæthed i de fem kvarterer. INTERN KOLLEKTIV TRAFIK Der skabes internt grundlag for en sammenhængende rute rundt i hele Jernbanebyen, hvor der med lav hastighed kan køre selvkørende køretøjer der øger den interne tilgængelighed, fx mellem parkeringshuse og bebyggelse, samt skaber nærhed til de omkringliggende stationer og centrale stoppesteder på Vasbygade. TRAFIKANT I JERNBANEBYEN CYKLISTEN Jernbanebyen er en cykelby, så som cyklist har du derfor gode vilkår med mange funktionelle kvalitetsstier både internt, og i alle retninger til og fra området. Du har også overdækkede parkeringsfaciliteter tæt ved din bolig og andre mål i området, og mulighed for at få serviceret din jernhest lokalt af en fagmand, eller ved egen drift på et af områdets cykel-kitpladser. Hvis du er barn og nybegynder i cyklingens balancekunst er det også her Jernbanebyen gør en stor forskel. Her er der masser af bilfri stier og områder, hvor der kan øves. Der er tænkt på, at cyklister også er en gene for andre, når de i flok og de har travlt på vej til og fra arbejde eller uddannelse. Derfor har Jernbanebyen udpegede transportstier hvor cyklisterne er vigtigst, og så en række andre stier, hvor udformningen understøtter integration af cyklister, gående og ophold. FODGÆNGERE er en broget flok, men Jernbanebyen tager hånd om dem alle, fra stavgængeren på volden, over kørestolsbrugeren eller den nybagte med barnevognen på bystrøget til kollektivisten på vej fra metroen. Det er by i menneskelig skala som giver gode funktionelle forhold med gode stier til den gående, men især med mulighed for masser at kulturelle, historiske og naturoplevelser på vejen. BILISTEN Du kan godt være bilbruger i Jernbanebyen, men det er ikke så nemt som i andre af byens bydele. Der er få parkeringspladser, de er dyre, og de ligger centreret i få parkeringsanlæg, så man skal gå et stykke til og fra bilen. Det er for den klassiske bilist, men der er mange varianter. For personer med handicap adskiller vilkårene sig ikke fra andre bydele. Der er etableret handicapparkeringspladser i henhold til regler og praksis, der er mulighed for at få leveret det nye køleskab tæt på boligen, og er du med taxi vil du som oftest også kunne komme tættere på dit mål end i egen bil. OG ALLE DE ANDRE Fremtiden vil byde på en vifte af nye muligheder for mikromobilitet i form af elektriske løbehjul, skateboards, små selvbalancerende køretøjer mv.

P P P

P P

P Parkeringshus

Dedikerede cykelstier

Parkering i eksisterende kælder Vej

Rekreative stier

Kørsel

Byrumsloop

Servicevej

Stinet

CMC adgang

TÆTHED, DAGSLYS OG SOLENERGI Med Jernbanebyens lave og tætte bystruktur balancerer vi tæthed og adgangen til gode dagslysforhold for at sikre, at de enkelte bygninger har rig mulighed for at udnytte solens energi til lokal og selvforsynende strømproduktion. Vi foreslår en robust bystruktur, der sikrer optimale rammer for en bæredygtig realisering af hvert enkelt byggefelt.

DIREKTE SOLLYS PÅ FACADEN Bygningernes dagslysadgang er afhængig af byområdets tæthed og bystruktur. Adgangen til direkte sollys er et centralt aspekt for boligernes kvalitet og oplevelsesmæssige værdi.

DIREKTE SOLLYS PÅ FACADER

73 % AF JERNBANEBYENS SAMLEDE BYGNINGSFACADER VIL BLIVE EKSPONERET FOR MERE END 2 TIMERS DIREKTE SOLLYS VED JÆVNDØGN.

N PERSPEKTIV FRA SW

Alle byggefelterne er tvistet, så der ikke er nogle direkte nordvendte facader, dette resulterer i at en stor andel af facadearealet kan nyde direkte sollys - selv ved jævndøgn. I DGNB for bygninger gives der point ud fra andelen af boliger, hvor min. ét opholdsrum har mere end 2 timers direkte sollys ved jævndøgn.

UDSYN TIL HIMLEN OG DIFFUST DAGSLYS Dagslys består af direkte sollys, reflekteret lys og diffust lys. I Danmark er himlen overskyet ca. 50% af tiden. Derfor spiller bidraget fra diffust lys en vigtig rolle i bygningers dagslysforhold.

POTENTIELLE SOLLYSTIMER PÅ FACADER ANTAL SOLLYSTIMER BYGNINGSFACADER VED JÆVNDØGN D. 21. MARTS (KLAR HIMMEL).

BEGRÆNSET SOLEKSPONERING

LAV SOLEKSPONERING

HØJ SOLEKSPONERING

MEGET HØJ SOLEKSPONERING

ADGANG TIL DAGSLYS I BYGNINGER

50 % AF JERNBANEBYENS SAMLEDE FACADEAREAL HAR EN VERTIKAL DAGSLYSFAKTOR PÅ MERE END 35 %.

Simuleringsresultaterne angiver at den balancerede tæthed sikrer, at bygningerne kan tilvejebringe gode dagslysforhold med normale åbningsgrader på mellem 30-40 % (Window to Wall Ration, WWR). For at øge dagslysbidraget fra reflekteret lys foreslår vi, at der i tætte gaderum arbejdes med lyse facadematerialer.

ADGANG TIL SOLENERGI OG SOLVARME Lokal elproduktion kan spille en central rolle i ambitionen om at realisere en CO2-neutral bydel.

N PERSPEKTIV FRA SW

ADGANG TIL DAGSLYS PÅ BYGNINGER VERTIKAL DAGSLYSFAKTOR PÅ BYGNINGSFACADER VED JÆVNDØGN D. 21. MARTS (KLAR HIMMEL).

WWR > 50 %

30 WWR > 40%

WWR > 30 %

50 WWR > 20 %

POTENTIALE FOR SOLENERGI OG UDNYTTELSE AF PASSIV SOLVARME

59 % AF JERNBANEBYENS TAGFLADER EKSPONERES FOR MERE END 950 KWH/M2 SOLINDSTRÅLING ÅRLIGT. N

De overvejende homogene bygningshøjde i projektområdet sikrer rig mulighed for at udnytte solenergien fra bygningernes tagflader, da gener fraskyggende bygninger ikke er et problem.

PERSPEKTIV FRA SW

SOLENERGIPOTENTIALE ÅRLIGE SOLBELASTNING PÅ BYGNINGSFLADER [KWH/M2/ÅR]

Vi foreslår at udnytte alle sydvendte skråninger på de eksisterende shedtage til solceller for at øge andel af selvforsynende grøn strøm til Jernbanebyen.

500

600

MODERAT ENERGIPOTENTIALE

700

800

900

1000

HØJT ENERGIPOTENTIALE

FEM KVARTERER MED FÆLLESSKABET I FOKUS

DOGME 5

BL AND FUNKTIONER, LIVSSTILE OGLIVSFORMER

Vi introducerer fem kvarterer, som hver især tager udgangspunkt i stedets præmisser og områdets egenart. De fem områder er alle nøje organiseret således at attraktive byrum og mangfoldige funktioner vil opleves, som en forlængelse af boligen for at sikre høj boligkvalitet for både større og mindre boliger. Ligeledes er alle kvarterene struktureret fleksibelt og robust for at sikre at mange forskellige typer boliger, livsstile og livsformer kan finde sig til rette i de forskellige områder. Vi foreslår konkret, at der i hvert kvarter afsættes plads til byggefællesskaber og fællesskabsorienterede boformer for at styrke mangfoldigheden i Jernbanebyen. Hvert kvarter indeholder desuden to typer fællesskaber; et naboskab og et by-fællesskab. I Jernbanebyen skal ingen være alene – I Jernbanebyen knytter man bånd og inspirer hinanden til nye kundskaber. Det handler ganske enkelt om velvære, tryghed og tilhørsforhold.

Transformerkvarteret

Værkstedskvarteret

Banegårdskvarteret

Toldkammerkvarteret

Bakkekvarteret

Fem kvarterer på stedet præmisser

Et mangfoldigt fællesskab Blå: Byfællesskaber Rød: Naboskaber Lilla: Byfællesskaber / offentlige funktioner

Aftentur med hunden i Skydebrosparken

IDÉKATALOG

FORSLAG FRA IDÉKATALOG:

BIDRAG TIL VERDENSMÅL:

DGNB DESIGNINTEGRERING:

"Den eksisterende poesi: Sammen med en gruppe brugere, nuværende og fremtidige vil vi udpege steder, hvor vi bibeholder 'hvad der allerede er'."

Delmål 12.5. Inden 2030 skal (bygge)affaldsgenerering væsentlgit reduceres gennem forebyggelse, reduktion. genindvending og genbrug.

ENV 1.1 Livscyklusvurdering: 82 point. TEC 2.2 Ressourcekredsløb: 95 point. SOc 3.2 Kultur og æstetik: 90 point.

BANEGÅRDSKVARTERET

Taghave

"skov"

Banegaarden

Fælleshus

Banegaarden

Fælleshus

PLANUDSNIT 1:500

Snit

Banegårdskvarteret er et kvarter, som er inspireret af skalaen og materialiteten fra de historiske trælader som Årstiderne i dag har istandsat og givet nyt liv. Vi foreslår, at Banegårdskvarteret er et tæt/ lavt by-kvarter, som varierer fra 2- 4 etager mellem Banegaarden og Skydebrosparken. Banegårdskvarteret er primært opført i træ. Bebyggelsen er organiseret med små lommer og gårdrum til fællesdyrkning hvor til der tilknyttes mindre skure og væksthuse. I bebyggelsen er der tre mindre naboskaber, hvor beboerne kan mødes og dyrke fællesskabet. I hvert naboskab findes der et fællesrum med tekøkken og toilet. Hertil tilknyttes et gæsteværelse, som kan bookes når familie og venner kommer på besøg. Banegårdskvarteret er koblet tæt sammen med to stærke by-fællesskaber som er ”Banegaarden” på den Vestlige side og Skydebrosparken på den østlige side. Vi foreslår at 25 % af Banegårdskvarteret er udlagt til alment boligbyggeri

I Banegårdskvarteret er der ikke langt i skole. Der er heller ikke langt fra jord til bord. I fælleshaverne knokles der i foråret og festes i efteråret.

Mine venner er misundelige.

Vores børn kan ikke lide grøntsager men vi elsker alt at bo her.

Banegaarden

Fælleshus

En moderne lejlighed i historiske omgivelser, og så sker der hele tiden noget. Fælleshus

Jeg har sku ikke råd til at bo her, men jeg elsker at cykle igennem, når jeg skal til Fisketorvet.

Fælleshave Cykelsti

35 Skydebroparken

I sidste uge blev jeg venner med ham ovre fra IT- FABLAB- TECH. En super cool type Jernmagasinet

Vi er i gang med at bygge Danmarks største modeljernbane. Det er så oplagt, at den skal ligge her.

Fælleshus

Blanketlageret

Da jeg blev farfar, flyttede jeg fra provinsen, for at være tæt på barnebarnet på Vesterbro. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg er cykelsmed. Det taler vel for sig selv.

Det er lidt underligt med en indendørs fodboldbane - uden tag – Lukas 10 år

Fælleshus

Kedelhuset og maskinhuset

Trykluftsværkstedet

Skolen er placeret i den sydlige del af den historiske Vognværksted. Friarealerne tilknyttet skolen findes både i Skydebrosparken og på hver etage - inklusive skolens tagflade. I stuetagen foreslår vi at funktionerne dobbeltprogrammeres således at de også er aktive efter skoletid og i weekenderne til glæde brugere og ikke mindst bylivet i kvarteret.

Taghave

Fælleshus

Otto bussesvej

Lyntogsløftehallen

Passage

Kedelhuset

Blanketlageret

VÆRKSTEDSKVARTERET (LITTLE BERLIN) Værkstedskvarteret er et kvarter, som er inspireret af den enestående industrielle værkstedstedsstemning centralt placeret i Jernbanebyen. Værkstedskvarteret er inspireret af områdets mange kontraster og utallige forskydninger. Værkstedskvarteret er et mangfoldigt kvarter, som varierer fra 1–8 etager ud mod bydelens største plads ved indgangsområdet til Lokomotivværkstedet. I folkemunde går dette område også under Little Berlin. Her er nemlig grønt, plads til alle og mangfoldighed i både funktioner og i arkitektonisk udtryk. I dette område er der både tilbygninger og fortætning. Området kendetegnes af en særlig opmærksomhed for de åbne og udadvendte stuetager. En del af områdets stueetager udpeges som frizone (særlig gunstigt aftale) for iværksættere, ildsjæle, kreative og rigtigt håndværk. I værkstedskvarteret introducerer vi tre naboskaber, som er helt udover det sædvanlige. I Værkstedskvarteret har man nemlig både tilgang til værksted, isbad med sauna, gæstebolig og et fælles vækstog spisehus med køkkenfaciliterer. Og måske noget helt andet man er blevet enige om i fællesskab. Herudover er Værkstedskvarteret beriget med flere byfællesskaber i form af Skydebroparken, Lokomotivværkstedet, den store fodboldbane ”bag buerne”, bibliotek, idrætshal, ”hemmelige haver” og ikke mindst Jernbanebyens stærke destination og legende omdrejningspunkt - den nye skole. I Værkstedskvarteret udlægges 25 % til almene boligformål

Efter skybrud samles regnvandet i det store grønne regnvandsbed på Lokomotivpladsen. Herfra løber det i åbne kanaler til nærmeste park hvor det forsinkes. Her er så dejligt stille .

SCENARIER FOR VÆRKSTEDSKVARTERET NORDØST Vi bevarer flest mulige bygninger. I den østlige del har vi valgt at transformere Eftersynshallen, Skydebrohallen og nyt Lokomotivværksted til nye funktioner i form at plejehjem, parkering og boliger samt en ”hemmelig have” centralt placeret. Skulle det mod forventning vise sig at transformationsstrategien ikke er mulig, foreslår vi den samme bebyggelsesstruktur og bevarer kun Skydebrohallens karrakteiske facade, som kontrast til den nye historiske lommepark.

Lokomotivværkstedet

Bibliotek

Lokomotivpladsen

PLANUDSNIT 1:500 Lokomotivpladsen

TOLDKAMMERKVARTERET

Toldkammeret

Vold

Toldkammerkvarteret er et nyt bykvarter, hvor vi lader os inspirere af stedets historisk spor og bygger videre på områdets rumligheder og særlige muligheder. Dele af det historiske Toldkammer bevares og transformeres til en enestående pavillion og destination i intensive grønne omgivelser. Toldkammerkvarteret er et mangfoldigt bykvarter, hvor erhverv og bolig lever og ånder sammen. For at skabe størst mulig kvalitet og synergi i området har vi valgt at orientere det nye kvarter rundt om det historiske Toldkammer og den nye Remisepark. Udover at fungere, som en lokal park udgør Remiseparken også en af de centrale og rekreative forbindelser, som bringer Jernbanebyen tæt sammen med havnen og vandets muligheder. Synergi I den sydøstlige del af Remiseparken transformeres Toldkammeret, tegnet af Kobbel, til en urban pavillon, som kan skabe enestående synergi mellem beboere, erhvervsliv og ildsjæle. I Toldkammeret kan man booke et mødelokale i en togvogn, spise frokost og holde diverse events. I weekenden er Toldkammeret et omdrejningspunkt for alle aldre. Udover at bevare selve toldkammeret bevares udvalgte

Café

Eksisterend kælder

dele af Herups have, som en del af den nye Remisepark. Centralt i Toldkammerkvartet kan man blive forbundet til havnen og Vesterbro på 5 minutter, via en gangog cykelforbindelse integreret i Lokomotivparken. Den tværgående Lokomotivpark er et intensivt grønt parkrum for alle aldersgrupper. Ud mod Vasbygade afsluttes Toldkammerkvarteret af et intensivt grønt og rekreativt voldanlæg som forbinder området til omverdenen. Fælleskaber I Toldkammerkvarterets østlige del lægges naboskaber på taget i form at et kombineret vækst- og fælleshus. I disse naboskaber kan man dyrke grøntsager sammen, holde fødselsdage eller tagfester. I Toldkvarterets vestlige del placeres naboskaberne i forbindelse med de små og solrige lommeparker. Det to primære by-fællesskaber udmønter sig i hhv Lokomotivparken og i Remiseparken med Toldkammeret, som er områdets kreative og legende destination for alle. Arkitekturen i kvarteret er inspireret af Toldkammerets klarhed og tektonik. Med andre ord udtrykker de nye bygværker i videst muligt omfang ro, rytme og tektonik.

I Toldkammerkvarteret udlægges 25 % til almene formål og gennemsnitshøjden i området er 6 etager. Parkering // Toldkammerkvarteret Vi vurderer at det vil være muligt at udnytte Toldkammerets eksisterende kælder til parkering. Med andre ord ser vi en mulighed for at etablere en p-kælder under parken som vi har g jort det på Grønttorvet i Valby og planlagt det i Nordhavnen under Kronløbsbassinet. En eventuel mulighed, som kan underbygge positive bevægelsesstrømme til og fra den centrale park og frigøre et byggefelt for et parkeringshus.

Toldkammeret Snit

Gennemførsel til havnen Café

PLANUDSNIT 1:500

Toldkammeret

Jeg har altid drømt om at bo midt i København, tæt ved vandet og alle byens tilbud. At det kan ske i en hyggelig grøn by uden biltrafik, er som at vinde i lotteriet.

Min kone kalder mig bilist på afvænning.

Toldkammeret

At de små selv kan gå i skole, uden at jeg skal bekymre mig om trafikken vejede tungt, da vi skulle flytte sammen.

Broen til Vesterbro er det fedeste. Man ser byen fra en helt ny vinkel.

Gennemførsel til havnen

I Toldkammeret mødes man på kryds og tværs. Her er rum til alle og her er altid noget at opleve. I sidste uge var der modeshow – når nej. Det bliver nok først til sommer.

TRANSFORMERKVARTERET Transformerekvarteret er et nyt bykvarter i den nordlige del af Jernbanebyen, hvor vi har ladet os inspirere af materialiteten og detaljerigdommen i den markante og historiske transformerstation udført i tegl. I transformerkvarteret har vi introduceret en åben bebyggelsesstruktur, som er intensiv grøn, og som orienterer sig om et attraktivt og legende byrum centralt placeret i området. Bebyggelsen er 3-7 etager høj. 3 etager mod den eksisterende Gule By i vest og højest mod baneterrænet i øst. Bygningerne udføres i tegl. I dette kvarter har vi valgt at placere naboskaberne ud mod byrummet i bebyggelsernes hjørner for at understøtte bylivet i det lokale byrum. Hertil har vi valgt at placeret et naboskab på den fremskudte bastion og et i den eksisterende og charmerende træbygning. By-fællesskaberne i denne bebyggelse udmøntes i institutionen, som knytter sig til det grønne byrum og ikke mindst i Lokomotivparken, denne grønne vold og i Skydebrosparken. Parkeringen i dette kvarter er udlagt med kolonihaver og fælleslodder på taget som i resten af Jernbanebyen. I Transformerkvarteret udlægges 25% til almene formål og gennemsnitshøjden er 5 etager.

Rekreativt voldanlæg / Støjskærm

Stisystem

legeplads

Fælleshus

Børnehave

PLANUDSNIT 1:500

Snit

Naboskab

Fælleshus

Rekreativt voldanlæg / Støjskærm

Den eneste vold vi har her, er græsbeklædt Transformerhuset Stisystem

Jeg elsker at spadsere på volden – I sidste uge fik min hund en kærste

Børnehave

Volden er helt vidunderlig – Jeg løber på den tre gange om ugen

legeplads

Fælleshus

Fælleshaver på¨P-hus

BAKKEKVARTERET (CMC)

Bakkekvarteret er et nyt bykvarter, som lægger sig oven på CMC arealet centralt placeret i Jernbanebyen. Området er organiseret således at det fletter sig logisk og naturligt ind i den overordnede struktur og vil føles som en del af helheden. Det nye bakkekvarter kobler sig både på Skydebrosparken og på Lokomotivparken som vil være de primære forbindelser mellem Værkstedskvarteret i Nord og Toldkammerkvarteret i Syd. Herudover kan området tilgås med servicebiler og brandkøretøjer fra vest. Parkeringsmuligheder er koblet på området i den nordlige del og kan tilgås både fra Værkstedskvarteret og Bakkekvarteret.

CMC

Bebyggelsesstrukturen er intensiv grøn og tæt/lav i den østlige del af området og holder sig inden for det givne krav på maksimalt 3 etager. I den vestlige del af området foreslår vi en grøn og åben karrestruktur som fletter sig ind med resten af omgivelserne. Ligesom i resten af Jernbanebyen rummer denne bebyggelse også stærke fællesskaber i form af stærke naboskaber der beriger boliglivet på toppen af byen. By-fællesskaberne i dette kvarter udmønter sig i hhv. Skydebrosparken, Lokomotivparken og på taget af parkeringshuset i tilknytning til området hvor der findes fælleshaver og udsigt for alle. I Bakkekvarteret udlægges 25 procent til almene formål.

Privat have

Gårdhave

Bakkekvarteret

Byrum

CMC

Grø'nt stræde forløb

HELHEDSPLAN 1:5000 - MED CMC-OMRÅDET / BAKKEKVARTERET

43 0m

50m

100m

200m

400m

I den tidligere Skydebrohal I Værkstedskvarteret oser det af historie i grønne omgivelser. Det er heldigvis ikke alle som har fundet den hemmelige have endnu. Beboerne på plejehjemmet nyder godt af fuglenes kvidderen og de forskellige arrangementer som udspiller sig her.

PROGRAM

FOR PARALLEL - OPDRAG

ØNSKE FRA KONKURRENCEPROGRAM

BIDRAG TIL VERDENSMÅL

DGNB DESIGNINTEGRERING:

"Der er et ønske om at der arbejdes ambitøst med CO2-reduktion". "Jernbanebyen uvikles i en tid, hvor indsatsen for at reducere CO2-aftryk for alvor skal accelereres."

Dlemål 13.2. Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning.

PRO 1.2 Integreret planlægning: 96 point. PRO 1.8 Projektstyring: 100 point. PRO 2.4 Monitorering og fastholdele: 75 point.

ET MÆRKBART, MÅLBART OG KONKRET BIDRAG TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BYDEL Jernbanebyen skal være et konkret og aktivt bidrag til den grønne omstilling, og en eksemplificering af hvordan intelligent planlagt byudvikling kan være et håndgribeligt værktøj til at indfri både internationale og nationale klimamålsætninger. I et globalt perspektiv ønsker vi, at Jernbanebyen skal bidrage til at indfri Paris-aftalen. Nationalt ønskes at vise et eksempel på hvordan byudvikling kan bidrage til Danmarks målsætning om 70% CO2-reduktion i 2030. På kommunalt plan ønsker vi at realisere et projekt, der kan sætte skub i Københavns Kommunes ambition om at blive en CO2-neutral hovedstad i 2025. Det er ret simpelt - Jernbanebyen skal være et forgangseksempel for bæredygtig byudvikling for resten af verden. VI HAR DE OPTIMALE FORUDSÆTNIGER Det er store ambitioner, men vi mener, at det netop i Jernbanebyen er muligt at realisere højtflyvende ambitioner med pragmatiske løsninger, fordi vi med Jernbanebyen har de helt rigtige betingelser: •

Byudvikling på brownfield-areal centralt i København.

•

Eksisterende bygningsmasse med gode muligheder.

•

Stationsnærhed og opkobling til kollektiv trafik.

•

Grønne områder og en eksisterende cykelkultur.

•

Mulighed for opkobling på grøn energiforsyning.

•

DSB Ejendomsudvikling som langsigtet investor.

•

Freja Ejendomme som sælger statens ejendomme og indirekte bør leve op til den politiske målsætning om 70% CO2-reduktion i 2030.

•

Københavns Kommune som ambitiøs planmyndighed.

•

Et københavner-ejendomsmarked, hvor investorer, borgere og virksomheder ønsker en grøn omstilling.

MÆRKBART, MÅLBART OG KONKRET De optimale forudsætninger forpligter. Men bæredygtighed kan nemt blive et abstrakt og diffust begreb. Med udviklingen af Jernbanebyen gør vi bæredygtighed mærkbart, målbart og konkret. Mærkbart, for menneskets sanser, da vi har designet en bystruktur der skærmer for vestenvinden. En menneskelig skala der sikrer, at man kan mærke varmen fra forårssolen, når man går aftentur i byrumsloopet. Hvor den balancerede tæthed sikrer mulighed for optimale dagslysforhold i de enkelte byggefelter, og hvor den effektive støjvold afskærmer for partikelforureningen og trafikstøjen, så man kan sove med åbent vindue og høre fuglestemmerne fra de grønne gårdrum en varm sommernat. Målbart, i den forstand, at vi har lagt grundlaget for at videreføre en evidensbaseret tilgang, der informerer de beslutninger, vi træffer. Hvor vi sætter tal på de elementer, som vi bekymrer os om: CO2-regnskab, biodiversitet, livskvalitet og totaløkonomi. Her benytter vi os af DGNBsystematikken til at sætte numeriske målsætninger for eksempelvis områdets biofaktor, så vi kan dokumentere naturgenopretningen. Vi benytter os af livscyklusberegninger, så vi kan dokumentere CO2-besparelsen ved at bevare de eksisterende bygninger og bygge nye i klimavenlige materialer. Ved at måle på vores bidrag til verdensmålene og 70%-målsætningen, undgår vi greenwashing, og vi gør vi Jernbanebyen attraktiv for både fremtidige investorer, beboere og virksomheder. For at Danmark kan være et globalt foregangseksempel i den grønne omstilling er det essentielt, at vi kan afkoble profitabel ejendomsudvikling med miljøbelastning og samtidig øge borgernes livskvalitet. Det er præcis det, vi ønsker at måle på i Jernbanebyen.

Konkret, da bæredygtigheden i Jernbanebyen skal være reel og synlig. Det skal ikke blot være noget vi snakker om, men noget man kan se og pege på. Det skal ikke kun være tekniske løsninger, som lavtemperatur-fjernvarme, som ingen kan få øje på. Det skal være grønne facader, synlig regnvandsopsamling og naturlige byggematerialer, som er en del af Jernbanebyens visuelle identitet og integreret i de kulturelle spor og eksisterende industrielle bygninger. Hvis man kommer som turist uden at kende noget til Jernbanebyen, skal man intuitivt kunne opleve Jernbanebyen som et bæredygtigt byområde. EN SYSTEMATISK TILGANG Afsæt, i borgerens og interessenters input fra idekataloget, samt de beskrevne ønsker i konkurrenceprogrammet og visionsfølgegruppen. Dette har været vores afsæt ift. at definere de bæredygtige fokusområder for Jernbanebyen. Rammesætning og global perspektivering, i henhold til FN’s Verdensmål og delmål for bæredygtig udvikling. Disse har vi anvendt som pejlemærker og rammesætning, og som et led i at eksemplificere hvordan Jernbanebyens bæredygtige fokusområder kan bruges til at beskrive løsninger på globale problemer. Konkretisering og design-integrering, med anvendelse af DGNB byområde-systematikken. Med dette udgangspunkt konkretiserer vi visionerne til håndgribelige design-guidelines, og derved omsættes fokusområderne til konkrete og målbare virkemidler, som løbende integreres i udviklingen af Jernbanebyen.

PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG

VISIONS FØLGEGRUPPEN

IDÉKATALOGET

AFSÆT FOR BÆREDYGTIGE FOKUSOMRÅDER

RAMMESÆTNING OG GLOBAL PERSPEKTIVERING

KONKRETISERING OG DESIGNINTEGRERING

DGNB PL ATIN-CERTIFICERING - INTEGRERET I PL ANEN DGNB SOM ET SYSTEMATISK KVALITETSSIKRINGSVÆRKTØJ Reel bæredygtighed er målet. DGNB er værktøjet til at opnå målet. Udviklingen af Jernbanebyen vil ske over en lang årrække. Derfor er det helt essentielt at bystrukturen og helhedsgrebet er både visionært og robust nok til at kunne imødekomme fremtidens krav og behov. Vi ønsker at anvende DGNB som et proces-og kvalitetssikringsværktøj gennem hele den mangeårige udviklingsproces, som en form for bæredygtighedskontrakt mellem de involverede parter. DGNB-processen skal sikre, at der bliver leveret på de store ambitioner omkring bæredygtighed, men også sikre at den kommercielle værdi af Jernbanebyen styrkes både nu og i fremtiden. Certificering til platin forudsætter en grundlæggende holistisk tilgang til bæredygtig udvikling, da der som minimum skal opnås 65% point for hvert af de DGNB's fem hovedområder og samlet 80%. Derfor har der i den integrerede designproces været et omfattende fokus på at søge integration og skabe grobund for synergieffekter mellem kriterierne og konkurrenceteamet iblandt. DGNB PLATIN – FORDI VI HAR DE RIGTIGE FORUDSÆTNINGER COWI’s DGNB-screening af Jernbanebyen viser, at området har gode forudsætninger for at opnå DGNB platin-certificering, da der ”(...) er en reel mulighed for at Jernbanebyen kan opnå platin certificering. Ved ambitionen om platincertificering vil det kræve en målrettet og struktureret indsats fra nu af og gennem alle projektets faser”. Hermed vurderes det, at der kan opnås en samlet DGNB-score på op til 91%. Det skyldes tre væsentlige faktorer: 1) Områdets placering og øvrige rammebetingelser. 2) De stærke visioner og ambitioner for områdets udvikling og funktioner. 3) Inddragelse af DGNB fra den tidlige planlægning. Der ligger derfor på nuværende tidspunkt ingen hindringer for, at Jernbanebyen kan opnå en DGNB platin-certificering. Vi ønsker derfor at indfri forslagets bæredygtighedspotentiale ved at gå systematisk og struktureret til værks ift. at sikre den løbende fastholdelse og nødvendige implementering af de elementer, som præciseres i forslaget. Dette er nødvendigt for at imødekomme ambitionerne for projektet om at opnå DGNB platin-certificering. Foruden ambitioner om at anvende DGNB som aktivt proces- og kvalitetssikringsværktøj, bestræber projektet sig på at efterleve FNs 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

T TEC

TEC

PRO

3.3

1.2

PRO

1.7

3.2

O C 8 2.3 ES % KV AL I 1 PR

Mikroklima, byliv og sundhed. Vi har udviklet en bystruktur der sikrer de optimale betingelser for et komfortabelt byliv, med fokus på sundhed - både inde og ude. Det vurderes, at der kan opnås højest muligt DGNB-score i både SOC 1.1 Mikroklima og komfort og SOC1.7 Byliv og Tryghed. Bynatur, biodiverstiet og LAR. En sammenhængende grøn bystruktur sikrer let adgang og udsyn til mange og forskellige grønne habitater. Det giver en høj biofaktor på 0,75, som sikrer solidt afsæt for at skabe bynatur med høj biodiversitet. En artsmangfoldig bydel vil bidrage til variation i områdets karakter med forskellige sanseindtryk, der kan styrke de indre kvarterers identitet. Ydermere bidrager den grønne infrastruktur til tilbageholdelse af regnvand og gør bydelen mere robust. Dette danner grundlag for en høj score i DGNB inden for ENV1.5 Byklima, ENV2.2 Vandkredsløb og ENV2.4 Biodiversitet, samt bidrager til Verdensmål 15 om bedre liv på land. Bevaring, bæredygtigt materialevalg og ressourcekredsløb. Alle eksisterende bygninger i projektområdet bevares med henblik på at reducere ressourceomkostninger. Da målet er at skabe en CO2neutral bydel, skal både indlejret energi og driftsenergi medregnes i alle bygningers livscyklus fra de tidlige faser. Dette anslår en høj DGNB-score for ENV1.1 Livscyklusvurdering, samt Verdensmål 11 og 12 om bæredygtige byer og ansvarligt forbrug. Støjbarriere sammentænkt med jordbalance og bynatur. Jernbanebyens omfavnende voldanlæg håndterer områdets luft-, lys-, støj- og jordudfordringer, og anvender det som en ressource og gevinst for byområdet, der bidrager til høj DGNB-score i ENV2.3 Arealanvendelse og SOC1.9 Luft-, lys- og støjforurening, samt bidrager til Verdensmål 3 om sundhed og trivsel.

Key findings byområder

5,2 %

ud af samlede DGNB-score

8,25 % ud af samlede DGNB-score

6,2 %

ud af samlede DGNB-score

6,3 %

ud af samlede DGNB-score

3.4

SOC

ENV

1.6

ØK V 88. A LIT E T 1%

2.2

ENV SO C

1.7

IT E

C SO

1.9

2.1

SOC

AL L KV % 8 5.1

3.1

SOC

S O CIA

2.3

ENV

1.5

84,5%

3.2

SOC

3.3

1.1

ENV

SOC

2.4

O PR

2.1

2.2 C

TE C

CENTRALE TILTAG FOR AT OPNÅ DGNB PLATIN-CERTIFICERING Helhedsorienteret proces. Vi har taget borgere og interessenters forslag og inputs fra Idékaaloget alvorligt ved at konkretisere dem ud fra DGNB og indarbejde dem i forslaget. Inddragelse og samarbejde processer er essentielle i alle faser for at fastholde en demokratisk 20 % ud af samlede proces og høj tværfaglig kvalitet. Bæredygtighed må og skal være DGNB-score en fælles agenda, hvis målsætningerne skal imødekommes. Dette danner grundlag for en høj score i alle DGNB proces-kriterier, samt yder bidrag til Verdensmål 17 om partnerskab for handlinger.

E % A LIT ,1 79 KV K IS .1

Dogme 7: Opnå DGNB platin-certificering

6 1.

1 EC

2.4

1.1

ECO

2.3

ØKO

ECO ECO

2.1

1.2

N O M IS K K VA L I T 8 8. 2 %

Indledende DGNB-platin certificering på baggrund af integrerede bæredygtighedstiltag.

Platin > 80% Guld > 65% Sølv > 50%

De integrerede bæredygtighedstiltags bidrag til FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling. Vist ud fra DGNB byområdeindikatorernes bidrag.

verdensmål 11 og 13, som også er de to højst prioriterede verdensmål af kommunerne ifølge følgende sider.

VEJEN MOD EN CO2-NEUTRAL BYDEL Dogme 8: Skab en CO2-neutral bydel

PÅ VEJ MOD ET FOSSILFRIT SAMFUND Bæredygtighed spænder bredt. Men når vi snakker Paris-aftale og 70%-målsætning, er der én ting, som betyder noget - det er CO2-udledning. Derfor foreslår vi, at Jernbanebyen skal fungere som et foregangseksempel og vise vejen for udviklingen af CO2-neutrale bydele. Når der i 2023 afholdes den verdensomspændende ’Word Congress og Architecture’ i København, skal Jernbanebyen være en showcase. Her skal hele verden se, hvordan CO2-neutrale samfund ikke bare er noget vi snakker om, men noget vi bygger, fordi det giver mening både socialt, miljømæssigt og økonomisk. CO2-NEUTRAL – FORDI VI SKAL I både Europa og i Danmark er ambitionen, at vi har opnået CO2-neutrale samfund i år 2050. Målsætningen i Københavns Kommune er at blive CO2neutral hovedstad i 2025. Vi ved at bygge- og anlægsbranchen står for ca. 30 % af Danmarks CO2-udledning, og vi ved at Jensbanebyen ikke er færdigudviklet i 2025. Derfor er det en bunden opgave, at vi fokuserer på at nedbringe Jernbanebyens CO2-udledning både ifm. udviklingen og driften af den nye bydel. CO2-NEUTRAL – FORDI VI KAN Ved udvikling af hele byområdet har vi en unik mulighed for tænke i synergier på vejen mod CO2-neutralitet. Samtidigt har vi, som nævnt på side X, de rigtige rammebetingelser og forudsætninger for at forene store visioner med pragmatiske løsninger. I byggebranchen kommer CO2 tit til at handle om det ene byggemateriale frem for det andet. Byggematerialer spiller en central rolle, men ved udviklingen af hele byområder kan det ikke stå alene. Med Jernbanebyen ønsker vi ikke blot klimavenlige byggematerialer, men et klimavenligt samfund på tværs af sektorer. Når vi snakker CO2-neutralitet, skal vi tænke på tværs. Derfor forslår vi 10 konkrete CO2-reducerende tiltag for Jernbanebyen.

JERNBANEBYENS ROADMAP FOR CO2-NEUTRALITET 10 FOKUSOMRÅDER OG 30 KONKRETE VIRKEMIDLER, DER VISER VEJEN MED EN CO2- NEUTRAL BYDEL. ALLE TILTAG ER INDTÆNKT I FORSLAGET. I konkurrenceprogrammet angives der tre overordnede fokusområder, der vurderes at have en særlig betydning for Jernbanebyens fremtidige CO2-aftryk:

STATIONSNÆRHED OG MOBILITET - Delvis bilfri bydel og let tilgængelig kollektiv trafik. - 75 % af turene til og fra kvarteret sker på cykel. - Ladestandere til elbiler, delebiler og grøn mikromobilitet.

UDNYTTE EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE - Bevaring af alle konstuktioner i de eksisterende bygninger. - Eksisterende bygninger transformeres primært uopvarmet. - Genbrug og upcycling af eksempelvis facadeelementer.

OPKOBLING PÅ GRØN FORSYNING - Opkobling på lavtemperaturfjernvarme. - Opkobling på fjernkølingssystem til kontorbyggeri. - Opsamling af regnvand og rensning af gråt spildevand.

Vi er enige i de 3 fokusområder angivet af grundejerne og foreslår at supplere strategien med yderligere syv fokusområder med tilhørende virkemidler:

CIRKULÆRE KREDSLØB - Jordbalance - kun klasse fire jord forlader matriklen. - Affladssortering i 10 fraktioner, byttebørs og genbrugsstation. - Lokal fødevaredyrkning, tagfarme og spiselige facader.

UDNYTTELSE AF PASSIVE DESIGNTILTAG - Udnyttelse af dagslys og passiv solafskærmning. - Kompakt bebyggelse der minimerer varmetab. - Bilfri bydel muliggør øget brug af naturlig/hybrid ventilation.

LOKAL EL-PRODUKTON - Sydsiden af alle eksisterende shedtage anvendes til solceller. - 50% af de øverstliggende tagfladerne friholdes til solceller. - Etablering af energifællesskab, der kobles til e-mobilitet.

FOSSILFRI BYGGEPLADS OG BYGGEMODNING - Jordhåndteringsstrategi med midlertidig kartering. - Grøn energiforsyning til byggepladserne. - Gradvise krav om el-drevne bygge- og anlægsmaskiner.

KRAV TIL CO2-UDLEDNING FOR NYBYGGERI - Kravniveau på 8,5 [kg CO2/m2/år] for alt nybyggeri. - Opdeling af kravnivau for materialer og energiforbrug. - Revider kravniveauet løbende i 2023, 2025 og 2030.

LOKAL CARBON-LAGRING OG -OPTAG - 3.300 træer fungerer som lokale CO2-støvsugere. - Trækonstruktioner fungerer som midlertidig CO2-bank. - Biobaserede byggematerialer fungerer midlertidig CO2-bank.

MÅL, VALIDER OG DOKUMENTER PUNKT 1 - 9 - Sæt målbare CO2-besparingspotentialet til hver virkemiddel. - Sæt løbende milepælde med valider og skærpet krav. - Del Jernbaenbyens erfaringer til inspiation i resten af verden.

VORES MÅLSÆTNING ER, AT VI MED OVENSTÅENDE VIRKEMIDLER

- KAN REDUCERE CO2-UDLEDNING UNDER OPFØRELSEN AF JERNBANEBYEN MED OP TIL 50-70 % - KAN HAVE EN 100 % GRØN ENERGIFORSYNING - KAN CO2-KOMPENSERE OG RAMME EN NETTO NUL UDLEDNING VED ETABLERING AF BEPLATNING, CO2-LAGRING OG LOKAL STØM PRDUKTION INDEN FOR JERNBANEBYENS OMRÅDEAFGRSNING.

TÆTHED Jernbanebyen er en tæt, lav og homogen bydel med en høj variation i skala og rumlige kvaliteter.

100%

175%

Jarkriborg, Sverige. Bebyggelsesprocent 100%

Nordhavnen, Kbh. Bebyggelsesprocent 180%

Bo01, Sverige. Bebyggelsesprocent 115%

Grønttorvet, Valby. Bebyggelsesprocent 155%

TÆTHEDS STUDIER DER ØGER BEBYGGELSESPROCENT

Hvis Jernbanebyen hæves med ½ etage i gennemsnit tilføres ca. 50.000 m2

Hvis Jernbanebyen tilføres 9 skulpturelle højhuse tilføres ca. 60.000m2

”Bag buerne” spiller skolens og kvarterets unge fodbold. Vognværkstedets karakteristiske facader dæmper røsten fra banen. 50

L ÆG ØRET TIL STRÅET I VÆRKSTEDET DOGME 9

L ÆG ØRET TIL STRÅET OG UDVIKLE SAMMEN

I forbindelse med udviklingen af Jernbanebyen foreslår vi en åben og dialogbaseret proces, som involverer alle parter og interessenter igennem hele forløbet. Vi foreslår at der oprettes et åbent Værksted i Jernbanebyen, hvor der arbejdes med udviklingen af Jernbanebyen og hvor man kan samles til workshops, præsentationer og diverse arrangementer, som har med udviklingen af Jernbanebyen at gøre. Det er her vi lytter til hinanden og det er her ideer vendes, genereres og afprøves sammen - for hinanden. Vi foreslår at Værkstedet kan blive en af områdets første frizoner, hvortil der kurateres en gruppe med ildsjæle og iværksættere, som kan være med til at bringe liv og leben omkring byudviklingen fra dag 1. Omkring den store bymodel forestiller vi os blandt andet filmarrangementer, kaffevogne, økologisk græshoppefarm og rullehockey.

KULTUR, KANT OG KREATIVE KRÆFTER

URBAN OG GRØN BYDEL

Værkstedet bliver et af bydelens levende og kreative ankerpunkter, hvor man kan deltage og følge med i udviklingen. Jernbanebyen er også mærkbar hele vejen igennem processen. 10 dogmer I forbindelse med udviklingen af Jernbanebyen har vi introduceret 10 dogmer, som har ligget til grund for vores valg og retning igennem udviklingsprocessen. Disse 10 dogmer vil vi tillige bruge som inspiration og rettesnor i dialogprocessen med borgere, interessenter, investorer, kommune m.f. I Jernbane byen er alle inviteret og alle velkomne.

BYLIV, AKTIVE FÆLLESSKABER, PRIVATLIV OG RO

KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

UDVIKLE I DIALOG

§ 1

§ 3

§ 5

§ 7

§ 9

B E VA R O G G E N B R U G A LT PÅ M AT R I K L E N

SKAB EN TÆ T C Y K E L B Y

BL AND FUNKTIONER, LIVSSTILE OGLIVSFORMER

OPNÅ DNGB P L AT I N - C E R T I F I C E R I N G

L ÆG ØRET TIL STRÅET OG UDVIKLE SAMMEN

§ 2

§ 4

§ 6

§ 8

§ 10

SKAB FRIZONER FOR MAKSIMAL FLEKSIBILITET

L A D M O D E R N AT U R S Æ T T E S I T P R Æ G PÅ ALLE OVERFL ADER

DYRK MODSÆTNINGER O G KO N T R A S T E R

SKAB EN C O 2-N E U T R A L B Y D E L

INVESTER I ILDSJÆLENE OG LAD BYEN BLOMSTRE

10 dogmer for Jernbanebyen

Team WERK Arkitekter

Articles inside

Sollys

Byliv

Infrastruktur

Grønne volde

En grøn bydel

Udviklingsstrategi

Vision

Parker

Støj