Danske Fritidsfiskere nr. 1-2020

DANSKE FRITIDSFISKERE NR. 1 | FEBRUAR 2020

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.DANSKEFRITIDSFISKERE.DK Foto: På tur med Fiskerikontrollen

DANSKE FRITIDSFISKERE Nr. 1 - FEBRUAR 2020 Afleveret til PostNord 5. februar 2020 Bladet udkommer i alle lige måneder. www.danskefritidsfiskere.dk Udgives af: Dansk Amatørfiskerforening Kons. Landsformand: Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 landsformand@danskefritidsfiskere.dk www.danskefritidsfiskere.dk Medlemskontor/ administrator: Frederik Svendsen Fjordvej 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Redaktion: Carsten Andersen Oksebæksvej 3 4900 Nakskov Tlf. 22 23 34 08 redaktionen@danskefritidsfiskere.dk Annoncer: Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk Produktion: Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9680 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd/maskinskrevet brev.

NÆSTE BLAD: udgives i april 2020. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. marts 2020 til ovenstående redaktionsadresse.

Der kan indsendes foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, fotos m.m.

2

STØT DANSK AMATØRFISKERFORENING Køb og brug DAFF’s logo- og fritidsfiskerartikler Kasket �������������������������������������������������� 30 kr./stk.

T-shirt................................................... 60 kr./stk.

Sweat-shirt / Polo-shirt...................... 120 kr./stk.

Busseronne......................................... 450 kr./stk.

Fiskesæt............................................. 600 kr./stk.

Overalls............................................. 450 kr./stk.

DAFF logoklistermærker små GRATIS, store............................ 15 kr./stk.

Tommerup røgeovn......................... 5.945 kr./stk.

Røgetermometer fra............................ 100 kr/stk.

Røgekroge, store 12 kr., små................ 10 kr./stk.

Røgesmuld fin bøg eller rødel 5,5 liter................................... 60 kr./stk.

Røgesmuld fin bøg eller rødel 15 liter.................................. 175 kr./stk.

Rødel røgeflis ca. 15 kg...................... 195 kr./stk.

Røgebøger.......................................... 200 kr./stk.

Strandbål............................................ 845 kr./stk.

Pandekagepander............................... 199 kr./stk.

Røgekursus......................................... 700 kr./stk.

Fiskeplancher .................................... 100 kr./stk.

Vi kan også hjælpe med indkøb af garn og ruser til fordelagtige priser. Alle priser er incl. moms og excl. forsendelsesomkostninger.

Mere information findes på www.danskefritidsfiskere.dk under ”Salgsartikler”.

Støt arbejdet med at bevare retten til at fiske med garn og ruser.

Bestil hos Frederik Svendsen - medlemskontoret Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 - daff.medlemskontor@live.dk

BLIV FRITIDSFISKER Bliv medlem af Danmarks ældste og største organisation for fritidsfiskere

Hvad gør DAFF? • DAFF taler fritidsfiskeriets sag lokalt og på landsplan • DAFF arbejder for at værne miljøet og sikre fiskebestande • Ulykkesforsikring under samt til og fra fiskeri • Kurser i garn- og rusesyning

Vil du vide mere?

Kontakt venligst et medlem af forretningsudvalget, se evt. side 15 - www.danskefritidsfiskere.dk

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Landsformand Kaj Poulsen er revet fra os

af Flemming Kjærulf

Det er med stor sorg, at Dansk Amatørfiskerforening fik at vide, at vor landsformand Kaj Poulsen er gået bort. Kaj døde pludselig søndag den 8. december efter få timers sygdom.

Kaj blev 71 år og var født og opvokset ved Limfjorden i nærheden af Glyngøre, som søn af en landmand og senere købmand. I 1985 flyttede Kaj sammen med sin hustru Bente til ejendommen på Skuldsballevej i Stouby, som blev rammen om familiens liv siden.

Kaj blev ansat ved Vej og Park i den daværende Juelsminde kommune og blev hurtigt leder og viceberedskabschef.

Fiskeri og jagt har altid været Kajs store interesse. Han satte sit første garn i Limfjorden som 14 årig. I 1994 blev han medlem af Dansk Amatørfiskerforening, og i 2011 valgt som formand for Bjerre Herred Amatørfiskerforening. Han blev kredsformand i kreds 9 i 2012.

På landsmødet i 2013 blev Kaj valgt til landsformand. Der havde været en del turbulens i DAFF, som havde været ledet af forretningsudvalget i godt et års tid. Den ny formand fik med sit venlige og sindige væsen genetableret ro og orden og lagde den stil, som siden har kendetegnet foreningen med positivt samarbejde både indad- og udad til.

I Kajs formandstid er DAFFs indflydelse og samarbejdet til alle sider kun styrket. Foreningen er blevet respekteret af ministerier, myndigheder og samarbejdspartnere som en seriøs medspiller i kraft af den saglighed og faglighed, som Kaj krævede og lagde så stor vægt på. Kaj anerkendte ikke begrebet ”modspillere”. ”Vi kan godt være uenige og være det på en ordentlig måde”, sagde han ofte.

Kajs styrke som organisationsmand var hans evne til at få alle til at trække på samme hammel.

Derfor var han med alle steder, hvor der var en sag, han brændte for, og han endte ofte i kraft af sine lederevner i bestyrelsen eller som formand for eksempel: i det lokale vandværk, vandråd, lokalråd, oldermand i Vrigsted Bylaug o.s.v.

Kaj var stærkt ordblind, hvilket han aldrig lagde skjul på, men han lod sig heller ikke begrænse af det.

Derfor var han også sammen med Bente og Bylauget i 1997 med til at starte og støtte oprettelsen af Vrigsted Efterskole, som er en stadig velkørende efterskole specielt for ordblinde unge.

Kaj varetog formandsjobbet i Dansk Amatørfiskerforening med stor entusiasme og deltog i udvalg råd og nævn over hele landet for at varetage ikke bare foreningens, men også fiskeriets, fiskerikulturen, havets og miljøets interesser.

Specielt havde også arbejdet med at gøre børn og unge interesserede i naturen hans stor bevågenhed.

Kaj fik, meget mod sine principper, ikke sagt pladsen op, inden han rejste, men han efterlader Dansk Amatørfiskerforening i organisatorisk god form og beredt på de udfordringer, der kommer på både kort og langt sigt.

Kaj efterlader sig sin hustru Bente og børnene Uffe og Jane samt fire børnebørn. Vore tanker går til Bente, familien og de mange nære venner. Æret være Kaj Poulsens minde

I DETTE NUMMER: Tak...........................................3 Kalender . ................................4 En hilsen fra den konstituerede landsformand....5 Landsformand Kaj Poulsen er revet fra os..........................5 Ålefangst og ruseforbud............6 En god og en dårlig historie......6 Hvor mange ål var der i ”de gode gamle dage”............6 Er den europæiske ål beskyttet tilstrækkeligt. ...... 7-8 Status for Kyst- og lystfiskercenter........................9 Karrebæk-opfølgning................9 Muslingeskrab ved Fjellebroen og Djursland ������������������ 10-12 Mærkning af blankål...............12 Generalforsamling på Bornholm �����������������������13 Kontaktadresser................ 15-17 Regulering af sæler........... 18-19 Juleafslutning i Frederikssund.......................20 Sådan bidrager bierhverv og erhverv til fiskeplejen...........21 Ven eller fjende: Ude med Fiskerikontrollen............. 22-24 Omsætning af fisk i fritiden.....25 Åleyngel benytter også muslingerev som skjul..........26 Book et gratis besøg af SejlSikkert-instruktør.............27 Helnæs’ krabbeprojekt...........28 Fynsbekendtgørelsen..............29 ...og Sjælland.........................29 Nytårshilsen fra Alleshave.......30 Mere fra Alleshave..................30 Mere overvågning...................30 Torskekvoter rammer os..........30 Uddrag fra møde om rekreativt fiskeri....................30 Vigtig generalforsamling.........30 Sidste nyt fra Faaborg..............31 Forsinket julehilsen.................31 Berigtigelse om Volvo-Keld.....31 Berigtigelse af §7-møde..........31

3

DANSKE FRITIDSFISKERE - MÅNED 2019

FEBRUAR 2020 DECEMBER 2019

Onsdagene den 5. februar til 25. marts kl. 19:00: Garnsyningskursus OGSÅ FOR IKKE-MEDLEMMER. Gershøj Fritidsfiskerforening håber, at dette nye tiltag kan være med til at skaffe nye medlemmer.

Kurset er GRATIS og afholdes i Børneklubbens lokaler, bag Gershøj Kro, Gershøj Havnegade, Kirke Hyllinge.

Onsdag den 12. februar kl. 19:00: I Aalborg/Nørresundby spiser vi medbragte fiskeretter. Tilmeld gerne hele familien og gode venner. Medbragt fiskeret=fri adgang for dig og ledsager - ellers 60 kr. pr. deltager. Drikkevarer købes i klubben. Tilmelding til Arne.

Torsdag den 27. februar kl. 18:00: Ordinær generalforsamling hos DAFF Nord- og Østfyn. Det sker i henhold til lovene - og finder sted i Skyttehuset, Vejlevangen 18, Kerteminde.

Lørdag den 29. februar kl. 15:00: Ordinær generalforsamling i Sejerø Fritidsfiskerforening. Det sker i Sportshytten, Nordbyvej 3, Sejerø.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamlingen er der spisning af brunkål, tilberedt af Bente. Tilmelding til spisning til Svend Åge på tlf. 21 94 89 15 eller svklint@gmail.com - senest onsdag den 19. februar.

MARTS 2020

Onsdag den 4. marts kl. 19:00: Ordinær generalforsamling i Gershøj Fritidsfiskerforening. Den finder sted i Børneklubbens lokaler, bag Gershøj Kro, Gershøj Havnegade, Kirke Hyllinge.

Fredag den 6. marts kl. 18:00: Ordinær generalforsamling i Fritidsfiskerforening Bøgestrømmen/ Præstøfjord på Jungshoved Skole, Jungshovedvej 46, Præstø.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Der skal dog vælges en ny kasserer, idet den nuværende har meldt sin afgang. Efter generalforsamlingen vil der blive serveret kogt torsk, hvis der er tilstrækkelig tilmelding - ellers vil der blive fundet en alternativ menu. Bindende tilmelding til kasserer Erik Madsen senest den 21. februar på tlf. 51 74 50 09 eller lemp4720@gmail.com. Pris for spisningen er 100 kr.

Tirsdag den 10. marts kl. 19:00: Ordinær generalforsamling i Frederikssund Fritisfiskerforening.

Dagsorden ifølge lovene. Generalforsamlingen finder sted i Frederikssund Gl. Station, Jernbanegade 46, Frederiksund. Mads Christoffersen fra DTU holder foredrag efter generalforsamlingen.

Tirsdag den 10. marts kl. 19:00: Ordinær generalforsamling i Faaborg Amatørfiskerforening. Dagsorden ifølge lovene. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 15. februar 2020.

Generalforsamlingen finder sted i Klubhuset, Øhavscentret, Munkholm 4, Faaborg Søndag den 15. marts kl. 10:00: Ordinær generalforsamling i Vejle Amatørfiskerforening. Der er tre personer på valg til bestyrelsen: Henning (formand), Svenn og Lasse. Generalforsamlingen finder sted i Brøndsodde fiskeri og bådelaug, Damskibsvejen 17, Bredballe, Vejle Øst.

Torsdag den 19. marts kl. 19:00: Ordinær generalforsamling i Holbæk Fritidsfiskerforening i Holbæk

4

Bådelavs Klubhus på Finsings Plads 2, Holbæk. Kør ind af Roesvej, der ligger efter jernhandelen.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Lørdag den 21. marts kl. 10:00: Der indkaldes til ordinær generalforsamling i Langeland Ærø afd. i Rudkøbing Borgerhus, Ahlefeldtsgade 13 - 15, 5900 Rudkøbing.

Dagsorden iflg. vedtægterne.

Søndag den 22. marts kl. 10:00.

Kredsgeneralforsamling i kreds 2 finder i år sted hos Dansk Amatørfiskerforening Rørvig, Toldbodvej, Rørvig Efter generalforsamlingen er der spisning. Maden koster 80 kr. pr. person. Der er tilmelding senest den 16. marts til Jørgen Junker på 40 52 00 59 eller daffkreds2@ gmail.com.

Onsdag den 25. marts kl. 19:00: Husk sidste klubaften i Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening.

Her spises stegt flæsk med tilbehør.

Denne aften er der egenbetaling.

APRIL 2020

Lørdag den 25. april kl. 10:00: Hovedbestyrelsesmøde på Fjeldsted Skov kro, Fyn

SEPTEMBER 2020

Lørdag den 26. september kl.

10:00: Hovedbestyrelsesmøde på Fjeldsted Du kan også få Skov kro, t på dit arrangemen Fyn kalenderen på hjemmesiden

DANSKE FRITIDSFISKERE - MÅNED 2019

En hilsen fra den konstituerede formand Kaj Poulsens pludselige død den 8. december 2019 medførte den konsekvens, at jeg som landsnæstformand er trådt til som konstitueret og fungerende landsformand indtil næste landsmøde i efteråret 2020.

Jeg skal gøre mig stor umage med at varetage arbejdet i Kaj Poulsens ånd dels med at beskytte vores havmiljø og dels at sikre gode betingelser for vores kystfiskerkultur og fiskebetingelser.

Det betyder i praksis, at jeg overtager nogle af de tillidsposter i forskellige udvalg, som Kaj Poulsen bestred. Forretningsudvalget har på sit møde den 6. januar besluttet denne nye fordeling af udvalgsarbejdet: §7-udvalget overtages Overvågningsudvalget Følgegruppen for strategi for det rekreative fiskeri Bladudvalget Friluftsrådet overtages af undertegnede Projektudvalget overtages af Flemming Kjærulf Dette skal naturligvis bekræftes og/eller ændres på hovedbestyrelsesmødet i april.

Mange husker måske, at før jeg blev valgt på landsmødet i 2018, lovede jeg at arbejde for at få ophævet det gældende omsætningsforbud, samt at jeg med erfaringer fra muslingeprojekter i Nørre Fjord, Helnæs Bugt vil arbejde for væsentlige begrænsninger af muslingeskrab i indre danske farvande.

Desuden ved I, at jeg arbejder som Daff´s kontaktperson til lokale tillidsfolk vedrørende projektet: Kystens Parlament i samarbejde med Landsforeningen Levende Hav. Bedste hilsner og godt nytår Ib Ivar Dahl

Tak Dette fremsendes hermed til redaktionen, i håb om at dette indlæg må komme med i Jeres næste blad, da det er for uoverskueligt at få sendt tak rundt til alle.

Hermed vil jeg gerne takke for den overvældende opmærksomhed, som mine børn og jeg har modtaget i forbindelse med min mand, Kaj O. Poulsens, død og bisættelse.

For min mand var fritidsfiskeriet en dejlig hobby og interesse, som han fik ind med modermælken, og som han så fik mulighed for at bygge videre på i sit seniorliv.

Det gav ham megen tilfredsstillelse, også at forsøge at samle og

forene arbejdet for amatørfiskeriet, bevarelse af fiskemulighederne for alle samt mindske forureningen af havet.

Ligeledes var Kaj også fortaler for bevarelse af kystområderne, således, at den almindelige dansker havde fri adgang til disse rekreative områder.

Jeg kan kun håbe, at det arbejde kan fortsætte i godt fællesskab med de øvrige fiskeforeninger.

Modtag endnu engang min store tak.

Bente Poulsen

5

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Ålefangst- og ruseforbud frem til 1. marts Der har været sagt og skrevet meget omkring forbud mod fangst af ål i disse måneder.

Ofte har det været gætterier, men den 21. november kom den officielle bekendtgørelse omkring forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand.

Erhvervsfiskere har en lang række regler, som udelukkende gælder for dem, men for de rekreative fiskere lyder teksten: Rekreativt fiskeri af ål i saltvand er ikke tilladt i perioden fra 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020.

I den nævnte periode er det ikke tilladt at anvende ruser (enkelte eller dobbelte), jf. §20, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 1615 af 11. december 2015 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand.

Hvis ål fanges i den nævnte periode, skal disse straks genudsættes.

Rekreative fiskere, der opbevarer levende ål i hyttefade, opbevaringsruser eller lignende, skal mærke hvert af disse med navn, adresse og fisketegnsnummer.

Fiskeren skal udarbrejde en lagerliste over opbevarede ål pr. 30. november 2019. Lagerlisten skal indeholde oplysninger om indholdet af levende ål i kilo i det enkelte hyttefad, den enkelte opbevaringsruse eller lignende.

Fiskeren skal senest den 2. december (det er længe siden, red.) sende lagerlisten til Fiskeristyrelsen på e-mail: aal@fiskeristyrelsen. dk. Skabelon til brug for udarbejdelse af lagerliste findes på Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk.

Fiskeren skal til hver en tid kunne oplyse indholdet af det enkelte hyttefad, den enkelte opbevaringsruse eller lignende til Fiskeristyrelsen, og fiskeren skal ved hver ændring opdatere lagerlisten.

En god og en dårlig nyhed Det internationale havforskningsråd ICES’ har udgivet sin rådgivning for ål for 2019. Den gode nyhed er, at det ser ud til, at ålen endelig er i fremgang. Den dårlige nyhed er, at den europæiske ål stadig er langt fra fordums storhed.

For første gang skriver ICES i år at: ” Statistiske analyser af tidsserierne fra 1980 til 2019 viser en ændring i 2011 i udviklingen af rekrutteringsindeks for glasål. Rekrutteringen er stoppet med at falde og er steget i perioden 2011-2019 med en hastighed, der statistisk adskiller sig markant fra nul.”

For gule ål var rekrutteringen for 2018 26,4 % af niveauet 1960– 1979, og i de foregående 5 år 6

Strafbestemmelser Overtrædes de regler, som er beskrevet her, gælder følgende strafforanstaltninger: Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §1-4. (§1-4 er alle reglerne i bekendtgørelsen, red.).

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter regler i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 28. november 2019 og ophæves automatisk den 1. marts 2020.

I praksis vil det sige, at fiskeri efter ål og ruser gives fri 1. marts, men at det formentlig vil kunne indrages igen ved en lignende bekendtgørelse. Der er dog ingen planer om det på nuværende tidspunkt.

af Flemming Kjærulf

var gennemsnittet 16,6 % (2013– 2017). Der er altså også her en tydelig tendens til forbedring.

Tallene er imidlertid fortsat langt under tidligere tiders bestande, og ICES’ rådgivning er derfor uændret: ”at når man anvender forsigtighedsprincippet for europæisk ål, skal alle menneskeskabte påvirkninger (f.eks. forårsaget af rekreativt og kommercielt fiskeri på alle ålens stadier, vandkraft, pumpestationer og forurening), der mindsker produktionen og udvandringen af blankål, reduceres til - eller holdes så tæt på - nul som muligt i 2020” Vi har altså endelig fat i halen på ålen, som Willem Dekker skriver andet steds i bladet.

Det er et spørgsmål, forskere fra DTU Aqua godt kunne tænke sig at finde svaret på, inden den viden går tabt. Hvis du ligger inde med gamle logbøger, som inkluderer ålefiskeri eller har anden viden om det, vil vi meget gerne høre fra dig.

Kontakt: Formand for Bælternes Fiskeriforening Allan Buch på: allan.buch@middelfart.dk eller telefon: 20 46 16 01. Mads Christoffersen fra DTU Aqua på maoc@aqua.dtu.dk eller telefon: 24 65 66 48 modtager også gerne informationer.

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Er den europæiske ål beskyttet tilstrækkeligt?

Bestanden af den europæiske ål (Anguilla anguilla) er i øjeblikket i en udfordret situation. Tolv år efter vedtagelsen af en europæisk handlingsplan til beskyttelse af ålen er det relevant at se på, hvad der er gjort, og hvad der er opnået og overveje næste skridt. Er den europæiske ål beskyttet tilstrækkeligt?

Dr. Willem Dekker er ansat på det svenske landbrugsuniversitet, Institut for akvatiske ressourcer, Institut for ferskvandsforskning.

The Sustainable Eel Group, SEG, er en europæisk non-profit organisation, der arbejder på at fremskynde genopretningen og en ansvarlig forvaltning af den europæiske ål.

SEG har bedt Dr. Willem Dekker fra det svenske landbrugsuniversitet i Stockholm om at evaluere fortiden og den nuværende situation. Dekker spillede en nøglerolle i at få politisk opmærksomhed på åleproblemet i 90’erne og havde en ledende rolle i udformningen af beskyttelsestiltagene i 00’erne.

Historien om det europæiske ålefiskeri For lidt over hundrede år siden forekom ål i alle floder, søer, grøfter og marskområder, overalt her i landet og udover hele Europa. Ål blev udnyttet af bønder og fiskere som en velkommen kilde til næringsrig kost. For tusind år siden blev ålefiskeri registreret i Domesday Book (Vikingernes matrikel til udskrivning af skatter i England) som en indkomstskilde, der skal beskattes. I Danmark var der ålekister ved alle vandmøller og opstemninger, og håndredskaber som ålejern, gliber og meget andet blev brugt over hele landet – både nær kysten og inde i landet. I slutningen af 1800-tallet havde bygværker i vandløbene imidlertid i stigende grad blokeret indvandringen af unge ål, og vandforurening be-

grænsede i stigende grad produktionen. Småskala erhvervsfiskeriet forsvandt stort set.

Fiskeriet tilpassedes de skiftende omstændigheder i de tidlige 1900’ere og flyttede fokus til større vande tættere på havet. Nye og større fiskeredskaber blev udviklet. Det er i denne periode, at det kendte storskala ålefiskeri udviklede sig i Vestjylland bl. a. i Limfjorden, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord m. fl. Moderne fiskeredskaber udvikledes ud fra deres mindre og enklere forgængere. Bundgarnene blev større og lagde grunden til udviklingen af det danske og sydsvenske bundgarnsfiskeri langs østersøkysterne og i bælterne. Derudover gjorde ”opfindelsen” af moderne ålerøgning (i modsætning til tørrede eller saltede ål), at denne billige fattigmandskost blev til et luksusprodukt for velhavende byboer og en eksportvare specielt til Tyskland. England spillede en relativt mindre rolle i dette på grund af afstanden til de vigtigste markeder i Centraleuropa, men til sidst trængte moderniseringen også ind her.

Moderniseringen af fiskeriet forhindrede imidlertid ikke den fortsatte ødelæggelse af vandene i indlandet og dermed tilbagegangen for ålebestanden. Indtil 1960’erne kompenserede intensivering, modernisering og udvidelse af fiskeriet mere end bestandens tilbagegang - ålefiskeriet trivedes, uden øje for den fremtid, der ventede.

Siden 1960’erne har de kommercielle fangster dog konsekvent været i tilbagegang. Fra over 20.000 tons i 1950’erne til ikke over 2.500 tons nu i Europa som helhed (ca.

5 % fald om året i gennemsnit årti efter årti). Fra omkring 5.000 ton i Danmark før 2. verdenskrig til ca.

300 ton i de senere år.

Derudover forværredes situationen hurtigt efter 1980, da rekrutte-

Artikel af Dr. Willem Dekker ring af glasål fra havet styrtdykkede og faldt ca. 15 % om året i gennemsnit tredive år i træk! Selvom der var forskelle fra sted til sted, blev dette fald observeret overalt i Europa. Problemet med at forvalte, beskytte og genopbygge ålebestanden er i det væsentlige et fælles europæisk problem!

Beskyttelsesforanstaltninger indføres Allerede i 1850 var man opmærksomme på, at ålebestanden var i tilbagegang. Der blev iværksat handlinger for at afbøde eller kompensere for faldet. Skønt fiskeriet udvidede og havde fremgang, var bestanden i sig selv ikke tilstrækkeligt beskyttet, og langsomt - meget langsomt - kollapsede bestanden. I de tidlige 1990’ere blev behovet for at beskytte ålen endelig anerkendt og uundgåeligt - men hvad skulle man gøre? Specifikke beskyttelsestiltag i eet land gav ikke mening, eller var ineffektive i andre lande.

Hvad der syntes at være et hovedproblem i eet land (f.eks. ørkendannelse i Spanien) var irrelevant i andre (f.eks. Tyskland, hvor vandkraft og andre migrationsbarrierer har meget større betydning). I årevis fortsatte diskussionerne om forskellige løsninger (f.eks. sommerlukning af fiskeriet - eller en vinterlukning, eller skulle man indføre et mindstemål for hele Europa?).

I 2007 blev der endelig vedtaget en europæisk handlingsplan, der tog sigte på såvel det presserende behov for at beskytte, som mangfoldigheden i virkninger og omstændigheder. Denne europæiske handlingsplan omfattede to tiltag: På den ene side var alle EU-medlemsstater forpligtet til at udvikle en national åleforvaltningsplan tilpasset deres lokale forhold, men med et ensartet mål (reducere påvirkninger og dødeligheder for at muliggøre en bedring). På den 7

anden side (CITES-listning, fastsættelse af internationale handelsbegrænsninger), blev import / eksport af ål til / fra EU reguleret for at undgå, at overdreven international handel ville undergrave det europæiske beskyttelsesprogram. Siden 2010 er importen / eksport til eller fra EU ophørt fuldstændigt.

Mange trusler mod ålen Kommercielt og rekreativt fiskeri, forvaltningen af vandene, vandforurening, vandringsbarrierer ved sluser og turbiner, nye parasitter og sygdomme, skarv og muligvis klimaændringer i havet - alle disse faktorer er muligvis involveret i ålebestandens fald. Åleforvaltning er ikke en simpel opgave, og nationale åleforvaltningsplaner skal håndtere alle disse påvirkninger.

Europa har et åbent indre marked: glasål fanget i et land kan ganske let transporteres til et andet og derefter flyves til Kina. Politi- og toldvæsen i de enkelte medlemslande er ret effektive, men transport fra et EU-medlemsland til et andet bringer glasålen fra en administrativ region til en anden - og ved at krydse grænsen bliver papirsporet ofte slettet. Efter at handel med unge ål til Asien blev forbudt i 2010, begyndte en ulovlig eksport - eller rettere, den handel, der var lovlig før, fortsatte på en ulovlig basis.

Hvad er den største faunakriminalitet i Europa målt i penge? Ja, der er ålesmugling til Asien. Åleforordningen viser sig at være en succes Nu i 2019, efter årtiers negligering og tilbagegang, er EU-åleforvaltningen en succes: opmærksomheden på situationen vokser; der indføres 8

beskyttelsesforanstaltninger overalt i Europa; og debatten om årsager, tilgængelige muligheder og potentielle konsekvenser er blevet intensiveret. Hvad har været nøglen til dette resultat - det vil sige: hvorfor blev ålehandlingsplanen og CITES-listningen nu en succes, hvor alle tidligere forsøg (i 1800- og 1900-tallet) mislykkedes? For det første er dette en koordineret handlingsplan, der dækker hele Europa (og lidt mere). Samtidig er det ikke en autoritær tilgang, der dikterer overforenklet handling til alle involverede. I stedet overleveres hensigter og mål internationalt, men ansvaret for gennemførelse af handlingsplanen gives til de nationale regeringer, hvilket giver de enkelte landes interessenter muligheder for at drøfte sig frem til løsninger. Endelig lægger åleforordningen op til en alsidig tilgang, der omfatter fiskeri (lovligt og ulovligt, kommercielt og rekreativt), habitatrelaterede spørgsmål, vandkraft og alt hvad der ellers påvirker ålebestanden.

Ti år efter starten står det imidlertid også klart, at såvel EU-åleforordningen som CITES-listningen for nærværende ikke er implementeret overalt og derfor ikke opnår den fulde ønskede effekt. Med åleforordningen er fiskeriet blevet reduceret, men ikke-fiskerirelaterede tiltag er meget sværere at opnå (vandkraft, vandforvaltning, forurening osv.). For CITES-listningen (lukning af handelen over EU’s ydre grænser) viser opdagelsen af omfattende smuglernetværk, at der er behov for øget effektivitet. Spørgsmålet er: har vi betalt en høj pris, men leveret for lidt, så alt dette er forgæves og ålens uddøen er uafvendelig?

Hvornår skulle skuden vende?

I 2007 blev den politiske beslutning om beskyttelse af ål truffet i Bruxelles; i 2009 blev de allerførste ål (blankål) egentlig beskyttet; i 2011 (to gydevandringer senere) burde den første positive effekt kunne ses. Og se lige her! Det var præcis, hvad vi kunne observere!

Siden 2011 er det tredive år lange fald i rekruttering af glasål fra havet vendt til en mindre stigning. Selv om rekrutteringen stadig kun er en brøkdel af, hvad den har været før, tyder dette på, at beskyttelsestiltag kan have indvirkning, og komplekse problemer kan vendes, selvom de involverer hele Europa.

Det vil tage lang tid at opnå den fulde genopretning (nok endnu en periode på tredive år eller mere?), og vi må erkende, at det endnu kun er en kort årrække med en opadgående tendens. Derudover må vi se i øjnene, at beskyttelsesniveauet for ål endnu ikke er så godt, som ønsket på mange områder. Når alt kommer til alt, er det glædeligt at bemærke, at tendensen er så positiv, som man kunne have forventet - vi kunne realistisk set ikke have forventet meget mere. De observerede forbedringer tilskynder kraftigt alle involverede parter til at gennemføre ålehandlingsplanen fuldt ud og forbedre de foranstaltninger, der allerede er truffet over hele Europa. På den baggrund er der begrundet håb om, at rekrutteringen af glasål vil stige endnu mere!

Efter mere end et halvt århundrede med grumme forringelser, er der alligevel gode grunde til optimisme: Vi har fat i halen på ålen igen!

oversat af Flemming Kjærulf

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Status for Kyst- og Lystfiskercenter I maj måned var vi med til det møde, hvor projektleder Arne Kvist Rønnest fremlagde nogle ideer og visioner for centeret.

Desværre har det vist sig sværere end forudset at komme i gang.

Kystdirektoratet har sagt, at centret ikke kan blive placeret ved Avernæs havn, sådan som det var tænkt fra starten.

Placeringen krævede, at man fik lov til at ophæve strandbeskyttelseslinjen. Og det ville man ikke være med til.

Politikerne i Assens Kommune havde ellers godkendt placeringen, men man skal nu afsøge muligehederne for en alternativ placering.

Indtil nu har kommunen fået godkendt en placering på Assens Havn. En placering ved Bågø Havn er delvist imødekommet, mens et areal ved Torø Huse har fået en nedadvendt tommelfinger.

Derfor arbejdes der videre med de muligheder, der er.

Arne Kvist Rønnest, som er spydspidsen for centret, fortæller, at man ikke er gået i stå, selv om tidsplanen måske skrider en smule.

Lige nu arbejdes der på en digital platform, og det arbejde vil vare det meste af 2020, således at denne kan lanceres i starten af 2021.

Man har fået ansat en projektleder til at stå for den digitale platform.

Den markedsføring, som I nok vil løbe på i foråret, skal øge interessen for lystfiskeri blandt familier og børn, og så er det planen, at markedsføringen skal motivere tyske

lystfiskere til at besøge de danske fiskefarvande.

Der er også gang i at skaffe frivillige indsatser, hvor nationale netværk af vandplejeteams og fokus på at revitalisere frivilligheden inden for lystfiskeri.

Det er altså lidt op ad bakke, men Arne Kvist Rønnest siger direkte, at de bare klør på. De skal have lavet et center, der kan blive en attraktion for folk med ”fiskeri i blodet”, og de derfor også får brug for de 32 millioner i statstilskud for at realisere projektet.

Skitse som vi lavede i forsommeren. Der er ikke taget stilling til udformningen.

Karrebæk-opfølgning I sidste nummer af Danske Fritidsfiskere fortalte vi om den forurening, der er sket i Karrebæk Fjord.

Selv om tallene er tjekket af den lokale landboforening Gefion, så virker det som om, Næstved Kommune og Miljøstyrelsen ikke vil vedkende sig det ansvar, der følger med at fylde mange, mange tons affald i fjorden - hentet i sejlrenden ind til Næstved Havn.

Det er bl.a. det miljøfarlige stof TBT, som overskrider grænseværdien med 850 procent - altså 8 og en halv gang det, som myndighederne selv tillader.

Man kan jo undres over, at styrelsen nu ikke vil godkende landboforeningernes målinger. Og vi har fået fiskernes ord for, at det lugter forfærdeligt samt at der ikke er fisk af betydning omkring det område, hvor dumpningen har fundet sted.

Da vi var til møde i Gefion i efteråret kom det bl.a. frem, at land-

mændene havde fået skylden for forureningen, fordi - påstod Miljøstyrelsen - der var sket en udvaskning fra markerne, der bliver afvandet af bl.a. Susåen.

Problemet, som det blev præsenteret, er blot, at der var så lidt regn i de to år, der var tale om - 2018 og 2019 - at det simpelthen ikke kunne være korrekt. Logisk set er det en helt håbløs undskyldning.

Miljøstyrelsen siger i øvrigt om prøverne, som landboforeningen har fået lavet, at de ikke er repræsentative og henholder sig til, at det må være fra den gamle klapplads fra 1950’erne.

Hvis det er tilfældet, at der er forurening, der har ligget der i 70 år, som stadig er 8-9 gange højere end tilladt, så virker det helt gak-gakundskyld udtrykket - at fylde yderligere affald på et sted, som bl.a. også bruges af mange turister og som har et særligt miljøfokus.

Næstved Havn nåede ikke at udnytte hele tilladelsen fra Miljøstyrelsen, inden den blev trukket tilbage.

For os fiskere er det jo også vigtigt, at vandet er rent. Vi ser mange steder, at rent vand skaber bedre fangstmuligheder, og det er utroligt, at vores fælles vagthund - Miljøstyrelsen - prøver at bagatellisere skaderne.

Sagen om Karrebæk Fjord er næppe slut endnu, men det er tydeligt, at der både hos kommunen og Miljøstyrelsen er gjort forsøg på at fralægge sig ansvaret.

I begyndelsen - altså i forbindelse med mødet i efteråret - lød det, at det var rent sand, man klappede i Karrebæk Fjord. Det er helt åbenlyst forkert.

Landmændene slås for at blive frikendt for ansvar, men vi fiskere kan jo hjælpe med informationer om det fiskeri, der er eller ikke er.

9

D A NS K

A AM

N IN G

FritiDsFiskere · December2020 2012 DANSKEDanske FRITIDSFISKERE - FEBRUAR TØ E RFI SKERFOR

Muslingeskrab ved Fjellebroen og nøglefiskermødet Giver det mon mening?

Der blev afholdt nøglefiskermøde påartikler Fjeldsted Skovkro Vi har i flere sidste år skreden 15. september.

Her vet om muslinger. Det har været positivt, muslinger er med til følgerfordi et referat.

at rense vandet.

Et af projekterne, vi omtalte, var i TilFjord, dette års deltog 41 Vejle og nøglefiskermøde det projekt er langt personer, hvoraf 31 var nøglefiskere. De fra afsluttet. Tværtimod. øvrige deltagere var bestyrelsesmedlemVimer har også omtalt projekter i fra Fritidsfiskerforbundet og biologer Limfjorden, hvor en ledet fra DMU og DTUhav-haver Aqua. Mødeterblev måde at dyrke på, så fiaf Vagn Grammuslinger fra Dansk Amatørfiskerforskerne kan få var delikatessen muslinening.

Der indlæg fra Louise Kristen(biolog, DTUvære Aqua), Hanne ger, sen men samtidig med til atNicolaisen (biolog, DTU Aqua), Josianne Støtrense vandet. trup (biolog, DTU Aqua) samtstørIb Krag Og netop i Limfjorden er der Petersen (biolog, Aarhus Universitet). re planer under udarbejdelse for at Der har i årets løb været tilmeldt 90 sætte denne proces mere nøglefiskere, hvor afendnu 60 fisker medi ruser system. og 75 med garn. Der er en nogenlunde Limfjordsrådet afholdt den 11. godt fast stab af fiskere, og vi er dækket ind geografisk. november sidste år et temamøde, Vi kunnevar dogdet godtfaglige bruge fiskere hvor temaet grund-i Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lollag for at udnytte muslingeopdræt land-Falster, Øresundsområdet, Randers som marint virkemiddel.

Fjord og den åbne jyske vestkyst. Hvis I Der lægges bl.a. til atværet få renkender nogen, deropkunne interesset vandet for kvælstof, men også Kriseret, så få dem til at kontakte Louise at vandet med muslinger stenseni området (LKR@aqua.dtu.dk) eller Vagn Gram (vgram@live.dk). bliver mere klart. DTU anslår, at På mødet besluttet, at nøglefiman kan fjerneblev ca.det 2 tons kvælstof skerprojektet skal fortsætte efter 2013 pr. hektar med muslinger. frem til 31. december 2017, hvis der bevilSamtidig med at man vil dyrke ges penge dertil fra fiskeplejemidlerne. muslinger, er der også set på muDet blev ligeledes besluttet at afholde et lighederne forforatalle lave forretningmed udtitlen dagskursus nøglefiskere af det, og et par firmaer har budt ”Artsbestemmelse af fisk”, som vil udløse ind etmed bud til på,nøglefiskerne at muslingehøcertifikat og på den måde højne niveauet af vores undersøgelsten kan sælges som proteintilskud ser. Pengene tilhøns. projektet skal DTU til æglæggende Optimalt setAqua forsøge at finde i samarbejde med Fritidsvil det kræve 50.000 tons muslin-

Dyrkning af muslinger. Her et eksempel fra DTU Aqua.

..Det hele skal ligge klar inden udger om året. Det vil altså betyde gangen af i år,- defor atringe. det Kort: kan DTU senstordrift.

Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere røde des i høringer, og det forventes fra I det omfattende materiale fra departementets side først at kunne temadagen, som er på ca. 120 håb om påfremgår sigt at få lavet socioøkonoder informationsmateriale samt nye breviværksættes i starten af 2022.

A4-sider, det en bl.a., hvor misk undersøgelse af, hvad fritidsfiskeriet poser, som vil blive sendt ud til alle nøgdet kunne være. I Limfjorden pebetyder for det danske samfund. Dette lefiskere senere.

Vi harogogså fingerfra med ges Skive Fjord, Løgstør villeder også på kunne vise sort på hvidt, hvilke Frede Birgiten Petersen Sydals forDu kunne i Danske Fritidsfiskere Bredning og Sallingsund, mens der omfattende konsekvenser det ville medtalte om det undersøgelsesarbejde, de nr. 5 2019 læse om store arbejogså muligheder Mariager, føre atses lukke dette fiskeri.i Dette er ikke udfører i forbindelse meddet etableringen af noget DTU selvfjorde, kan gøre, men det stenrev til Fjord Flensborg de, derved blevindsejlingen lavet i Nørre ved Horsens ogAqua Vejle i Flenskunne gøresog i samarbejde med andre uniFjord.

Det på omfattende, frivillige arbejde Helnæs Fyn. borg Fjord Roskilde Fjord. versiteter. skal foregå løbende de næste 3 årværet med Her har de lokale fiskere Det opremses dog også, at for at Josianne Støttrup havde et indlæg om fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 sammen med DTU om at lave opstaten kan gå ind i det med både resultaterne fra nøglefiskerrapporten for garn med en maskestørrelse fra 6 mm til tællinger og målinger på muslinlovgivning og medfinansiering, er 2008-2010, som er lige på trapperne. Re110 mm. Projekt Als Stenrev er et samargernes indvirkning på miljøet.

Det der en lang række ting, der skal sultaterne vil snart kunne læses i rapporbejde mellem De Sydjyske Landboforblev også til et digert værk, som være på plads med hensyn til doten, som vi sender ud til jer. eninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon vidner om mange timers kumentation, forskningsbaseret ef- et Dykkerklub/fritidsfiskerne Ib Krag Petersen (DMU) bidrog med forudenarbejde de loindlæg potentialer, om bifangst afomkostningseffugle i fiskeredskakale pengeinstitutter. ikke alene fra forskere, men også fekter, ber. Ornitologerne mener, at der hvert en stor frivillig indsats for at få det fektivitet og mulige placeringer af år fanges hundredetusinde fugle i diverse Vagn heleGram til at gå op i en højere enhed. muslingeanlæg.

fiskerorganisationerne. redskaber. UndersøDTU Aqua vil lave et udkast til et vagegelser har vist, at erflag forbeholdt nøglefiskere. På den måde hvervsfiskerriet kun kan vi forhåbentlig undgå tyveri og ’flytstår for en lille del af ten på redskaber’ af nysgerrige folk. Vagede døde fugle i forflaget skal være synligt mærket med ”Unhold til hvor mange, dersøgelsesfiskeri”. Oplægget skal godder mistes til jægere kendes af fiskerikontrollen, før vi kan gå hvert år. Vi vil nu få videre til at søge midler. lavet en undersøgelBare bedre bådforsikring Hanne Nicolajsen fortalte om dette års se af, om fritidsfiskenøglefiskerinterview, hvor 31 re virkelig kan tilskriTegn forsikring pånøglefiskere www.dfff.dk blev besøgt blandt andet Bugt, - ellerfra kontakt os påÅrhus tlf. 96 31 85ves 85 bifangst af Mariager fjord, Ringkøbing Fjord, Limfjorhundredetusind fugden og Kattegat. le, eller om det antal Foruden de konkrete resultater fra spører overdrevet. DTU Havnegade 15 et· indblik 9400 Nørresundby geskemaet fik vi også i, hvor Aqua og DMU går Tlf. 96 31 85 vigtigt fritidsfiskeriet er85 for .jer.www.dfff.dk Vi har et sammen og udarbej-

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S

10 24

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

ved Djurslands sydkyst!

Forundring Et af vore medlemmer på de sydfynske kanter kontaktede redaktionen, fordi der var blevet observeret en kutter, som gennem længere tid skrabede muslinger mellem nogle af de små øer i Det sydfynske Øhav.

Medlemmet undrede sig over, at der blev ”høstet” af et privat firma, når man vidste, at der blev investeret store summer i opdræt af muslinger for at rense havvandet.

Desværre var der ikke navn på kutteren, men ifølge medlemmet skulle fangsten være blevet losset i Faaborg.

Skrabet skulle være foregået både i efteråret 2018 og foråret 2019, og ifølge medlemmet skulle der være tale om muslinger for i underkanten af 100.000 kr. om dagen, der blev landet.

Forargelsen gik bl.a. på, at der investeres af fiskeplejemidlerne for at skabe muslingebanker. Penge, som fritids- og lystfiskerne betaler i form af fiskekort. Og at private blot kunne hente fortjenesten.

Henvendelsen bragte os i kontakt med Fiskeristyrelsen, som kunne fortælle, at der udstedes tilladelser til fiskeri efter muslinger, men at det altid gøres på baggrund af en biologisk konsekvensvurdering fra DTU. Fiskeristyrelsen bekræfter, at der i de nævnte perioder har været udstedt tilladelser til fiskeri af blåmusling i produktionsområde 86.

De kan samtidig oplyse, at der er udstedt en ny muslingebekendtgørelse, som er gældende fra 1. januar i år. Heri er der yderligere restriktioner i forhold til afstandskriterie til Natura 2000-områder.

Fiskeristyrelsen må ikke give yderligere oplysninger, men opfordrer til, at vi søger aktindsigt, hvis vi vil forfølge sagen yderligere. Det vil vi nok ikke i øjeblikket.

Også forundring ved Djursland Knapt havde bølgeskvulpet lagt sig fra sagen omkring Det sydfynske Øhav, før der tikkede en email ind, som havde nogenlunde samme holdning til muslingefiskeriet.

Men Flemming Hørsted fra vores hovedbestyrelse havde sat sig for direkte at protestere mod muslingefiskeriet i bl.a. Kalø Bugt.

I området udgives et blad digitalt via den lokale side 8541.dk (8541 er postnummeret), og nederst her på siden, kan du se, den artikel som for alvor satte gang i debatten.

Fem foreninger gik sammen Det er 6-8 år siden, man havde fået nok af skrab af muslinger i Kalø Vig. Man fik et møde med NaturErhvervsstyrelsen, således at man kunne komme med sine indsigelser, der hvor nogen kunne gøre noget ved det.

Det endte med, at man fik flyttet skrabet fra Pladen til et sted, hvor der var dybere - ca. 5-6 meter, således at det lokale fiskeri med garn kunne fortsætte. Men nu - 7-8 år senere er det stadig ikke godt.

Nu har de fået nok igen Et af forargelsespunkterne er, at man stadig bruger fiskeplejemidler til opbygning af muslingebanker, hvorefter de samme åbenbart og helt omkostningfrit kan høste og samtidig ødelægge gode fiskepladser.

I skrivende stund foreligger et udkast til en klage, som skal sendes til fiskeriminister Mogens Jensen - og måske allerede er sendt, når dette blad kommer ud til vore læsere.

Med udgangspunkt i nedenstående artikel fra november 2019 kan man bevise, hvor båden SIF af Snaptun præcist har sejlet og hvornår.

Klagen går ud på, at få Kalø Vig og Århus Bugt fritaget for ødelæggende pres fra skaldyrsskrabende fiskeri, som det hedder i brevet.

Man henviser til, at professor Peter Grønkjær fra Århus Universitet mener, at fiskebestanden kun påvirkes lokalt i mindre områder, og det er netop der, balladen opstår.

11

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Kalø Vig er jo netop et lokalt område, som har land på tre sider - og hvor havbunden i 7 år har været udsat for bundslæbende redskaber.

Man vil altså have det forbudt for ikke at ødelægge det rekreative fiskeri, som fritidsfiskeri jo netop hører ind under.

I en slutsalut skriver de fem foreninger, at man ved at få et forbud i Kalø Vig vil sikre gydeområderne og retablere biodiversiteten i området.

-Hvis der fortsat skrabes efter muslinger, vil det være direkte ødelæggende for de seneste 20-30 års tålmodighed, kapacitetstilpasning og udsætningsarbejde i forbindelse med de i øvrigt svindende fiskebestande i Kalø Vig og de øvrigt kystnære områder på Djurslands sydlige kyster.

Muslinger kan altså skabe splid På den side er muslingerne gode til at rense vore farvande for kvælstof, men både delikatessen og den industrielle udnyttelse til bl.a. foder til landbruget synes at kunne skabe splid interessenterne imellem.

Vi følger naturligvis de mange forsøg tæt og vil følge op, når der er nyt, både for så vidt angår de tiltag, der er på vej i Limfjorden og med hensyn til at holde øje med, hvordan fiskeplejemidlerne investeres Under alle omstændigheder er det renere vand med til at øge interessen for Danmark - både med hensyn til fiskeri fra turister og fordi vi viser vejen frem.

Høsten kan gå hen og blive en sten i skoen for at komme videre af et ellers fornuftigt spor.

Det bliver spændende at følge udviklingen, som i hvert fald kommer

til at løbe mindst 2020 ud - og nok også 2021 - inden det storstilede projekt fra Limfjorden for alvor kan søsættes.

Vi må håbe, at sonderingerne andre steder i landet kan være med til, at alle får gavn af muslingernes rensende effekt - og måske kan vi undgå de kedelige nyheder om fiskedød og iltsvind i fjorde som Mariager og andre steder, der har været stærkt plaget af det.

Mærkning af blankål Store blankål mærket med transmittere i Stockholm og Sydsverige er blevet indbragt til røgning på Skibby Røgeri på Sjælland, få uger efter de er mærket og udsat mod deres tur til Sargossohavet. Ålene er fanget i Køge Bugt (transmitterne på vedlagte billede er indopereret i ålene den 8. okt 2019 i Sydsverige) Efter en henvendelse fra røgeriet har medlemmer fra Gershøj Fritidsfiskerforening fået etableret kontakt mellem biolog Martin Lykke Kristensen, DTU Silkeborg, og røgeriet.

Ifølge DTU og Røgeriet vil de indgå et tættere samarbejde med henblik på at indsamle flere transmittere, som måtte være gemt i ålene, som sendes til røgning.

Samarbejdet forventes at fortsætte de næste år.

FRITIDSFISKERE, der finder transmittere i deres ål,må meget gerne kontakte Martin Lykke Kristensen DTU på mail makri@aqua.dtu.dk eller telefon 40 78 77 93 Der er dusør for oplysninger om vægt, længde og dato for fangst ved aflevering af transmitter på 100 kr. pr. stk.

..Her har biologen fået udleveret en håndfuld transmittere, hvorpå de kan aflæse ålens vandring fra udsætning til fangst.

Hvalpsund Net er en af Danmarks største producenter og forhandler af fiskeriudstyr. Vi har siden 1934 leveret dét dygtige fiskere kræver og forventer: godt udstyr.

Se mere på:

www.fiskerudstyr.dk/hvalpsund-net-kvalitet-siden-1934

Hvalpsund Net A/S · Havnepladsen 16 · Hvalpsund · 9640 Farsø Tlf.: +45 98 63 81 88 · sales@hvalpsund-net.dk

12

af Niels Winther, Gershøj

Hvalpsund Net A/S Tel.: +45 98 63 81 88 Havnepladsen 16 Fax: +45 98 63 82 03 • REPARATION AF Hvalpsund sales@hvalpsund-net.dk DIESEL MOTORER DK-9640 Farsø • SALG AF NANNI, VETUSwww.hvalpsund.com DenmarkOG SOLÉ MOTORER

• UDSTYR TIL FISKERI • HAVELÅGER OG HEGN

IN.DK SK A RGM Tel.: +45 98 63 81 88 tilbyde dig! kan vi d WWW.SPODSBJE hva se Klik ind og

Hvalpsund Net A/S Havnepladsen 16 Hvalpsund Du kan også finde DK-9640 Farsø os på Facebook: Denmark

Fax: +45 98 63 82 03 sales@hvalpsund-net.dk www.hvalpsund.com

Havnepladsen 2A • 5900 Rudkøbing • Tlf. 20 21 21 39 Tlf. 21 14 30 39 • kontor@spodsbjergmaskin.dk

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Generalforsamling på Bornholm

Torben Larsen bød velkommen med ord om den forestående krise i vores torskefiskeri. Fra januar 2020 må ingen torsk fanges på østkysten, 5 torsk pr. mand på vestkysten.

Bestyrelsens beretning Nu blev det endelig vores tur til at få ål til udsætning omkring Bornholms kyster. Udsætningsålene blev kontrolleret af os og Fiskerikontrollen ved ankomst til Rønne.

Transporten på åben lad gjorde sætteålene døsige – størrelsen varierede meget – så vi og fiskerikontrollen var ikke tilfredse med leverancen. Det er påklaget hos leverandøren via ålekoordinator / DTU. Sætteål er dyre, så kvaliteten burde være bedre.

20.000 sætteål blev sat ud ved vore kyster. Tak for indsatsen!

For tredie gang prøvede vi at fuldføre pigvarprojektet her på Bornholm. Gydemodne pigvar blev opfisket og overbragt i store tanke på lakseklækkeriet i Nexø – så langt så godt.

Fiskene blev strøget til tiden, og den levende masse blev transporteret til Århus for videre oparbejdning – men noget gik galt.

Processen stoppede og æggene klækkede ikke. Årsagen kan der gisnes om, men de kloge hoveder kender ikke årsagen helt nøjagtig.

Vi prøver igen i 2020.

Fremtiden Det skal ikke være trist det hele.

April 2019 afholdtes et foredrag om den mystiske åls liv.

Sune Riis og Mads Christensen fra DTU fortalte levende og afdækkede lidt mere af ålens mysterium.

Sune har deltaget i ekspedition til Sargosso-havet og formidlede endnu et par nye brikker til belysning af ålens mysterium.

En stor oplevelse at høre så kompetente forskere fortælle, og samtidig påvise, at vores viden om havet under overfladen slet ikke er dækkende for alt.

Vores medlemstal er ikke stigende – tværtimod. Dog er der mange flere fritidsfiskere, der løser fisketegn, end der er medlemmer i DAFF Bornholm Vi har prøvet medlemskampagner, men ikke med stort held.

En måde at oplyse om os kunne være ved havnens/havets dag.

I år var vi ikke med. Arrangementet i Svaneke blev aflyst. Et fælles arrangement i Rønne blev heller ikke til noget. Hasle var skuffet over fremmødet til deres arrangement.

Næste år er datoen for arrangementet 13. juni 2020. Det kolliderer med Folkemødet, og det kan vi ikke konkurrere med. Vi får se, hvad der sker. Ålehandlingsplanen har nu virket i nogle år – bestanden er forøget

og fiskeriet i de tilladte perioder har været ok.

Når man siger ål – må man også sige Skarv. Regulering af denne berettede Torben om (se under eventuelt)..

Beretningen blev vedtaget.

Pengene passede Regnskabet blev forelagt af kasserer Torben Larsen. De viste et underskud på 475,20 kr. Regnskabet blev godkendt.

Forhøjet kontingent Kontingentet blev besluttet forhøjet med 10 kr. om året med virkning fra oktober 2020.

Valg til bestyrelsen Valg : Per Jørgensen, Erhard Nielsen og Alf Hjorth Møller blev valgt til bestyrelsen.

Erik Larsen blev valgt til suppleant for bestyrelsen.

Leif Sproegel blev valgt til revisor Carsten Kofoed blev valgt som revisorsuppleant Eventuelt Vi har 2 gange fået afslag på forvaltning af skarvbestand p.g.a. procedurefejl. Vi allierer os med en skriftkyndig for at få en helt korrekt ansøgning.

Skal ålehandlingsplan revideres?

Forbud imod brug af håndvod ønskes fjernet. En henvendelse til §7 udvalget er foretaet for videre ekspedition.

Nøglefiskeredskaber er ikke robuste eller effektive til fiskeri i Østersøen.

Nøglefiskeriet foregår med ensartede redskaber i hele landet. Derfor er de måske ikke optimale til fiskeri ved Bornholms åbne kyststrækninger.

Efter et godt møde og en god debat slutter generalforsamlingen kl.

21:00.

Referent Per Jørgensen

13

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Klik ind på:

www.

.dk

Og find lige det du har brug for.

Nu finder du endnu flere varer og oplysninger på vores webshop.

Her kan du også hente vores nye hovedkatalog, som vi også gerne sender med posten.

Kig også forbi butikken i Hvide Sande Vi har åbent man-fre Kl. 7.30 - 16.00.

Følg os på Facebook Facebook.com/daconet.dk Vi er en af landets førende producenter indenfor fiskeriudstyr.

Siden 1933 har vi opbygget en solid viden indenfor fiskenet og relaterede varer.

Vi kender forholdene til bunds!

E-mail: fiskenet@frydendahl.com Tlf.: 97 31 13 11

www.daconet.dk 14

E-mail: daconet@daconet.dk

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Landsorganisationens ledelse og adresser Efter samtlige mailadresser skal tilføjes @danskefritidsfiskere.dk

FORRETNINGSUDVALG OG HOVEDBESTYRELSE Kons. Landsformand Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 landsformand

Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 oekonomiudvalgsformand

Kredsformand kreds 3 Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 kreds3

Kredsformand kreds 10 Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 kreds10

Landsnæstformand Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 landsnaestformand

Medlemskontoret Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 medlemskontor

Kredsformand kreds 4 Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 kreds4

Kredsformand kreds 11 Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 kreds11

Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 landssekretaer

Kredsformand kreds 1 Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 kreds1

Kredsformand kreds 5 Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 kreds5

Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 75 56 18 87 landskasserer

Kredsformand kreds 2 Jørgen Junker Tollerupparken 26 A 3600 Frederikssund Tlf. 40 52 00 59 kreds2

Kredsformand kreds 9 p.t. afventes valg af kredsformand. Kontakt indtil videre de to lokale foreningskontakter. kreds9

KONTAKTPERSONER

Fiskerikontrollen

Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen - det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

72 18 56 00

Her er angivet formænd. Andre kontaktpersoner er på hjemmesiden

Fiskeriudvalget Flemming Kjærulf Tlf. 53 83 00 53 fiskeriudvalg

Salg logo og fritidsartikler Frederik Svendsen Tlf. 23 30 14 39 logosalg

Bladudvalget Jørgen Junker Tlf. 40 52 00 59 redaktionen

Friluftsrådet Bjarne S. Nielsen Mobil 29 27 21 25 friluftsraadet

Projektudvalget Lasse Alkærsig Tlf. 40 31 16 15 projektudvalg

Webmaster Carsten Andersen Tlf. 22 23 34 08 webmaster

Saltvandsudvalget Ib Ivar Dahl Tlf. 23 80 23 73 saltvand

PR-udvalg Ib Ivar Dahl Tlf. 23 80 23 73 pr-udvalg

Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 soesporten

Tryg forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter, at den er indtruffet.

Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 forsikring Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer samt kørsel til og fra fiskeri.

1515

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

KREDS- OG FORENINGSADRESSER Efter samtlige mailadresser skal tilføjes @danskefritidsfiskere.dk

Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 sejeroe

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, dels fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer.

Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs.

Vi ser det som absolut betydningsfuldt, at der ikke er fejl i oplysninger på disse sider.

Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor @live.dk

Kreds 1 Kredsformand Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 kreds1 16

Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd.

Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 bornholm

Holbæk Fritidsfiskerforening Formand Leif Hansen Leddet 1 st. tv.

2600 Glostrup Tlf. 29 65 06 10 holbaek Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - daff4581.dk email: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 roervig Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Koch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Tlf. 21 16 92 23 jyllinge

Kreds 2 Kredsformand Jørgen Junker Tollerupparken 26 A 3600 Frederikssund tlf. 40 52 00 59 kreds2

Roskilde Fritidsfiskerforening Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndelse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 roskilde fritidsfiskerne.dk

Alleshave Bådelaug og Fritidsfiskeforening Formand Jens Weinreich Rugtvedvej 18 4470 Svebølle Tlf. 23 42 66 55 alleshave alleshavebaadelaug.dk

Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Kontaktpers. Bent Madsen Hulgårdsvej 140 1.tv.

2400 København NV Tlf. 26 79 98 85 vedbaek

Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd.

Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 hundested

Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand Karsten Florwé Sognegårdsallé 18 st. tv.

2650 Hvidovre Tlf. 23 41 26 70 broendby fritidsfiskernebrhavn.dk

Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 taarbaek Frederikssund Fritidsfiskerforening Formand Frede Damsø Stationsparken 22 3600 Frederikssund Tlf. 40 73 28 64 frederikssund fr-sundfritidsfiskeri.dk Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Thomas Finn Bierberg-Christensen Gershøjvej 87 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 gershoej gershoej-fritidsfiskerforening.dk Havnsø Fritids- og Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 42 23 75 88 havnsoe

Kreds 3 Kredsformand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 kreds3 Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd.

Formand Kurt Hansen Slåenvej 8 4700 Næstved Tlf. 55 73 26 51 Tlf. 61 37 29 51 sydsjaelland

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 sydvest-sjaelland Stevns Fritidsfiskerforening Formand Per B. Hansen Hærvejen 3, Højerup 4660 Store Heddinge Tlf. 56 50 29 64 Tlf. 20 41 29 64 stevns Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd.

Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 lolland-falster Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/Præstøfjord Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 Mobil 29 27 21 25 boegestroemmen bøgestrømmen.dk

Kreds 4 Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 kreds4 DAFF NORD- OG ØSTFYN Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 nordoestfyn

Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 aalborg syklubben.dk

Faaborg Amatørfiskerforening Formand Vagn Gram Prices Have Centeret 36 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 faaborg Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand Niels Peder Skov Skippervej 208, Thurø 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 sydfyn

Kreds 9 p.t. afventes valg af kredsformand. Kontakt indtil videre de to lokale foreningskontakter. kreds9

Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Formand Torben Christiansen Fuglsbøllevejen 27 5900 Rudkøbing Tlf. 20 76 24 09 langeland

Bjerre Herred Amatørfiskerforening *) KONTAKT Per Geer Jensen Grønvej 27 7130 Juelsminde Tlf. 61 69 08 43 bjerre

Assens Amatørfiskerforening Formand Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 assens

Vejle og Omegns Amatørfiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 vejle vejlefisker.com

Helnæs Bugt Fiskeriforening Formand Ib Ivar Dahl Strandbakken 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 helnaes helnaes-fiskeriforening.dk

Kreds 11 Kredsformand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 kreds11 Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 ebeltoft

Kreds 10 Kredsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 kreds10 Kreds 5 Sønderjyllands Amatørfiskerforening Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 kreds5

Gjøl Fisker- og Bådelaug Formand Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02 gjoel

Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6, Sebbersund 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 nibe

Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Mark Allen Rostvedvej 27, Rostved 8410 Rønde Tlf. 60 14 07 31 skoedshoved Sydslesvig Kontaktperson Peter Huber Rehrstraße 20 D-21438 Brackel Ldkr. Hamburg Tyskland Tlf. +49 41 855 81116

17

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2019

Regulering af sæler I perioden fra 1. januar til 1. april vil det være muligt at regulere gråsælerne ved Bornholm. Det har miljøminister Lea Wermelin sagt god for, og Miljøstyrelsens forstfuldmægtig Ejgil Andersen skal tilse, at projektet sker efter reglerne, så det kan evalueres og eventuelt følges op med nye kvoter ud over de 40 sæler, der p.t. er givet lov til at regulere.

Der er dog langt fra jubel over regulering med 40 sæler. Hvis man ser på tallene, som fiskerne lægger op, så snakker vi om ca. 40.000 sæler - og så er 40 jo en dråbe i havet.

Men ser man på et notat fra Miljøog Fødevareministeriet fra oktober 2016, så har de nogle tal, som måske er dem, der sigtes efter, samtidig med at man følger nogle regler i EU, hvor man godt må skyde 40 sæler uden at skulle spørge om lov.

Miljø- og fødevareministeriets tal fra 2014-2015 virker enten fejlagtige, eller også er det fiskerne, der overdriver. I hvert fald anslås den samlede bestand af gråsæler i Østersøen sig til ca. 40.000 dyr. Af sælarterne ringsæl og spættet sæler angivet så små mængder, at de ikke har betydning.

I opremsningen omkring de 40.000 sæler, så står der - stadig med tal fra 2014-2015 - at gråsælerne primært lever i svenske, finske og estiske dele af Østersøen.

Med reference til DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet) vurderes, at der i de danske dele af Østersøen kan opholde sig ca. 800 gråsæler. De beskrives som ”strejfende sæler”, der sandsynligvis kommer fra svenske ynglepladser.

De snupper en del fisk Ministeriets egne tal opgør, at gråsæler spiser 3-5 kg fisk hver pr. dag.

Derfor opregnes sælernes samlede konsum til 44.000-73.000 tons fisk om året. Det må jo siges både at være en særdeles stor mundfuld og et stort spænd. Hvis man nu 18

antallet af nyklækkede torsk, som giver igen giver begrænsninger i fødekæden.

Miljøminister Lea Wermelin.

Foto: Steen Borggaard.

sagde, at gennemsnittet var 4 kg fisk om dagen pr. sæl, så får jeg det til 58.400 tons om året.

Gransker man tallene, så angiver ministeriet , at der er 500-800 gråsæler i den danske del af Østersøen - og at de kun sætter omkring 550-875 tons tors til livs.

Hvis disse tal er retvisende, så siger man samtidig, at fiskerne lyver. Men sælerne er ikke kun et problem i Østersøen. Under besøg rundt i kongeriget er det præcis den samme melding overalt.

Sælerne æder seriøst i de mængder fisk, som fiskerne skulle have fanget under normale forhold. Og i Jylland oplever man sæler helt oppe i åløbene, hvilket er et tegn på, at der mangler føde, der hvor de normalt lever.

Det er altså mere alvorligt, end ministeriet angiver i sit notat fra 2016.

For små torsk blandt andet Men det drejer sig ikke kun om manglende fangstmuligheder, det handler også om alt det andet.

Det er bl.a. også et spørgsmål om, hvordan sælernes enorme antal påvirker fiskene, som både de selv og fiskerne - erhverv eller fritid skal leve af, hvis man kan sige det sådan.

Sælerne sender via deres afføring parasitter videre til bl.a. torsk, som så ikke vokser nok og begrænser

Løsninger findes Slår man op på nettet under regulering af sæler, falder man også over Danmarks Jagtforbund, som har en klar holdning: Danmarks Jægerforbund siger bl.a. til spørgsmålet: Kan der, hvis det ønskes, udføres regulering på spættet sæl og gråsæl, uden at overtræde national og international lovgivning?

Ja, man kan godt give tilladelser til at regulere både spættet sæl og gråsæl.

Internationale bestemmelser forhindrer ikke, at der under kontrollerede forhold kan gives tilladelse til regulering af hverken spættet sæl eller gråsæl.

Habitatdirektivets artikel 16 siger direkte, at medlemsstaterne kan fravige beskyttelsesbestemmelserne, hvis der ikke findes andre brugbare løsninger, og hvis fravigelserne ikke truer arternes bestandsstatus i udbredelsesområderne, bl.a.: ”for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom…”

Danmarks Jægerforbunds ønsker en jagttid for sæler: Der ønskes jagttid på gråsæl ud fra de forudsætninger, at beskydningen sker fra fast grund af jagtfagligt opkvalificerede jægere (sikring af etisk korrekt sæljagt), og at både sælkød og skind skal anvendes. Endelig skal sæljagten være fagligt funderet og have bred politisk opbakning.

Ekstra fokus på Bornholm De lokale medier har fokus på problemerne med sæler ved Bornholm, hvor i øvrigt også miljøminister Lea Wermelin selv bor.

-I marts gik tidligere folketingsmedlem og medlem af EU-parlamentet, Claus Larsen-Jensentil TV2 Bornholm: I Danmark eksisterer der en ordning, hvor specialud-

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

dannede jægere må skyde 40 sæler i et forsøg på at regulere sælbestanden i Østersøen. Indtil videre (i marts 2019, red.) er der kun skudt en enkelt sæl.

Det bliver spændende -Det er en speciel mission, vi skal ud på, siger Karsten Marcher, som i øvrigt er medlem af Dansk Amatørfiskerforening. .

Men 40 sæler, hvis der er 4050.000, lyder som noget af en udfordring.

-Den største udfordring er vel nok, at vi skal skyde med riffel fra vores både. Det kan faktisk være meget svært, når båden bevæger sig i bølgerne. En båd ligger generelt aldrig stille på havet, så selvom vi betragter os selv som gode skytter, så kan det være sværere, end det umiddelbart lyder. Selvom vi måske skyder forbi til dem, så kan vi måske lære dem, hvad der sker, når de er i nærheden af garn og kroge. ..Kan I ikke bare skyde dem på land, det burde være nemmere. ?

-Jo, siger Karsten Marcher. Men vi skal jo overholde jagtloven som alle andre, så vi skal have grundejerens tilladelse til at skyde fra deres matrikel, inden vi bevæger os ind på fremmed grund. Og selvom der er mange sæler, så ligger de jo ikke bare sådan overalt - undtagen på Tat ved Christiansø, hvor der for ikke så længe siden blev talt 900 gråsæler på klipperne. Den med 500-800 sæler i dansk farvand, den holder ikke lige. Tat er underlagt Natura 2000 og er et område, hvor vi ikke må komme.

Desuden må vi kun regulere sæler inden for 500 meter fra fiskeredskaber. Som noget nyt må vi også regulere inden for 500 meter fra fritidsfiskeredskaber, hvor det før kun var fra erhvervsfiskeredskaber.

Må I 4 fiskere så skyde hver 40 sæler. ?

-Nej, vi må skyde 40 sæler tilsammen, og hvis de, der i 2016 fik tilladelse til at skyde sæler, skyder

Torsk fanget ved Stevns - efter mødet med en sæl. Foto: Elo Olsen, Rødvig.

nogen, så bliver de trukket fra vores kvote.

Det lyder ikke af meget med 40 sæler, når der er så mange, som der virkelig er i Østersøen og bælterne, men det kan stadig være en udfordring at få skudt dem, vi har tilladelse til. Vi er dog optimistiske og tror på det, indtil det modsatte er bevist. Vi skal bare være det rette sted på det rigtige tidspunkt.

Hvor mange sæler tror du, der er i Østersøen. ?

-Mit bud - og det kan være, at jeg gætter lige så meget ved siden af, som ”eksperterne” ved skrivebordene - er, at der nok nærmere er 60-70.000 sæler, og hvis de spiser hver 4-6 kg i døgnet - mindst - bliver det 300 tons i døgnet (ca.

110.000 tons om året, red.),og så siger biologerne, at ”de umuligt kan forestille sig, at sælerne kan true nogle fiskebestande”.

Fiskerne har i en del år sagt: Her er et problem, som vokser ukontrollabelt, hvem lytter? Ingen. Og pga. meget snak om sælerne har alle hermed glemt skarverne, som i den grad tager al yngel af alle de fisk, de kommer i nærheden af.

Skarverne er der tusindvis af omkring Bornholm.

Men fint med sælregulering. Vi gør et forsøg. Det er bare ærgerligt, at det kommer 10 år for sent.

Mange siger, sæler er søde at se på, hvad mener du om det.?

Karsten Marcher er selv bierhvervsfisker, så han ved, hvad

han taler om. Han siger: Sæler er ikke kun søde, nuttede dyr med dådyrøjne. Det er Danmarks største rovdyr med hjørnetænder som en tiger, og de store hanner vejer 300-350 kg, og de ligner faktisk en hvalros og er på samme størrelse som en stor hest - bare uden ben.

Alle, der fisker med langliner efter laks, bliver i den grad generet af sælerne, som har specialiseret sig i at følge linen og stjæle de laks, der måtte sidde på krogene.

Kan de ikke hive laksen af krogen, så bider de den bare af lige bag ved hovedet. Så kan vi få hovedet, og resten tager sælen.

En kollega fiskede med langline ca. 12 sømil fra Dueodde og fik lidt over 60 stk. laksehoveder og 0 laks til sig selv efter 16 timer på havet.

Farerne lurer Jeg er bange. Ikke for torskefiskeriet i Østersøen, fordi det er slut, i hvert fald i østlige Østersø.

Men der er rigtig mange sæler ved Bornholm, og her i sommeren 2019 var der 2 eller 3 gange, hvor der lige pludselig lå en sælunge på Balka strand.

Børn og voksne mennesker - for det meste turister - flokkedes omkring den lille sælunge.

Nogle børn skulle røre ved den, fordi den var så sød og nuttet. Ja, det var den vel også. Men jeg tænker lidt videre, og når alle ved, hvordan moderinstinktet er hos dyr.

Prøv engang at forestille jer, hvad der ville ske, hvis mor på måske 200 kg kom farende op på stranden for at beskytte sin unge - og måske havde skambidt et barn eller måske oven i købet dræbt et barn.

Jeg håber, at jeg tager fejl, og det aldrig vil ske. Men jeg tænker dog på det.

Hvad siger ministeriet?

I skrivende stund venter vi på svar fra Miljøminister Lea Wermelin.

19

DANSKE FRITIDSFISKERE -DECEMBER 2019

Juleafslutning i Frederikssund Julemåneden blev skudt i gang på den helt rigtige måde i Frederikssund.

Det lille, hyggelige klubhus på Sydkajen var fyldt til bristepunktet.

30-35 personer var mødet op, og som billedet viser, er de ikke allesammen gråhårede.

Det er helt tydeligt, at hyggen afspejler, hvordan klubben også kører i dagligdagen.

Man oplever en klub med en god klubånd, og hvor man hjælper hinanden.

Opgaverne var fordelt, og derfor flød både gløgg og æbleskiver i en lind strøm, mens folk julehyggede og talte om de gode dage på havet.

En positiv detalje, som jeg bed mærke i: Der var rigtig mange ”piger” til stede. Det er et godt tegn på opbakning fra baglandet, og dermed også til at klubbens med-

lemmer har mulighed for at tage ud og fiske så meget, som de helt sikkert gør.

En snak med bl.a. formand Frede Damsø afslørede, at der lige som mange andre steder er lidt problemer med alderssammensætningen.

Til gengæld er Frederikssund ofte med på projekter sammen med DTU, fordi Roskilde Fjord, som klubhuset ligger lige ud til, ofte er et testområde for de forskellige ting, som DTU arbejder med.

Men ingen juleafslutning uden lotteri. Det mærkede man tydeligt.

Der var nogle af deltagerne, der havde taget godt for sig af lodderne og dermed også præmierne, men de små søde drillerier blev helt tydelige, da et af medlemmerne kom lidt senere. Til gengæld var indsatsen i lotteriet helt præcis, og helt som ventet blev præmiegevinster-

ne også i et anstændigt antal og vist nogenlunde som ”det plejede”.

Det er naturligt nok ikke alle lokale klubber, der har et klubhus, men et mødested som dette ryster i hvert fald medlemmerne sammen.

Noget af det, der også skal til, er økonomi - og netop det omtalte lotteri giver et pænt overskud, som bidrager til, at klubben også kører bedre i hverdagen.

Det er altid hyggeligt, når folk mødes på den måde. Om det var repræsentativt, ved jeg selvfølgelig ikke, men i antal var det ca. halvdelen af klubbens medlemmer, der var mødt op den 1. december.

En lille tur rundt i området afspejler, at der i Frederikssund er en slags haveforeningskultur med små huse, som nogle medlemmer ejer og holder flot. Måske det kunne være baggrunden for vokseværk.

Yacht Builders since 1960 Havnepladsen 20 · DK 5900 Rudkøbing · Tlf: +45 40 16 44 09 · mail@biancayacht.dk

SALG OG FREMSTILLING AF RUDKØBING JOLLER

www.rudkoebing-joller.dk · Specialister i alle former for glasfiber-reparationer

20

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Sådan bidrager bierhverv og erhverv til fiskeplejen Når man færdes rundt i Kongeriget blandt fritidsfiskere, kommer der af og til et spørgsmål op omkring økonomien.

Hvad koster det at få et fisketegn, og hvor mange bidrager?

Og for nogle endnu vigtigere, hvem bidrager ikke - og hvad går pengene til?

Vi har spurgt der, hvor man med sikkerhed bør vide det: Miljø- og Fødevareministeriets Lene Jensen Scheel-Bech, Specialkonsulent inden for fiskeri.

Men først tager vi lige de penge, der kommer ind. Lystfiskerne kan nøjes med 185 kr. pr. år - og så har de dags- og ugekort, der naturligvis er lidt billigere.

Fritidsfiskerne betaler 300 kr. om året.

Der er i alt ca. 220.000, som løser fisketegn, og så siger statistikken, at ca. 30.000 udenlandske lystfiskere hvert år løser fisketegn.

Samlet set bliver det til 40 millioner kroner om året til den selvfinansierende ordning for fiskepleje.

Det siger loven Alle, der udøver lystfiskeri, skal have gyldigt lystfiskertegn. Undtaget herfra er personer under 18 år og personer, der har ret til at oppebære folkepension.

Men ALLE, der udøver fritidsfiskeri, skal have gyldigt fritidsfiskertegn.

Bevis for betaling for lystfiskertegn, fritidsfiskertegn og legitimation skal medbringes under fiskeri.

Det er nok velkendt stof, men vi ved også, at ikke alle kender reglerne.

Derfor skal du være opmærksom på: Personer, der udøver lyst- eller fritidsfiskeri, og som ikke efter anmodning fra kontrolmyndigheden foreviser bevis for betaling og legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav betale et beløb, der for lystfiskere svarer til fire gange prisen for et lystfiskertegn for 12 måneder og for fritidsfiskere et beløb, der svarer til fire gange prisen for et fritidsfiskertegn.

og sættefisk samt foranstaltninger og forskning, der i øvrigt har betydning for reproduktion, vækst m.v. af fiskebestandene.

I 2018 gik 10,5 millioner kroner til vandløbsrestaurering, 11 millioner til udsætning af laks, ørred, helt, gedder, krebs, skrubber, pighvar og ål - og endelig er 15 millioner gået til forskning og bl.a. mærkning og opfølgning på fiskenes ruter. 4 millioner gik i 2018 til administration, så med 10% er administrationen bestemt på et fornuftigt niveau.

I loven står bl.a., at midlerne også kan bruges til og information om fiskeplejen og om lystfisker- og fritidsfiskertegnsordningerne.

Midlerne kan desuden anvendes til kontrol med overholdelsen af reglerne for lyst- og fritidsfiskertegn - fx Fiskerikontrollen, men vi har også set en god portion støtte til det kommende Kyst- og Lystfiskercenter, som skal opføres i Assens Kommune. Hertil er alene reserveret 8 millioner om året i fire år - altså 32 millioner i alt.

Hvad bruges pengene til?

Midlerne fra lystfiskertegn og fritidsfiskertegn anvendes til fiskepleje, herunder til udsætning af yngel

Hverken bierhvervsfiskere eller erhvervsfiskere bidrager Det kan for nogen virke mærkeligt, at erhvervet ikke bidrager.

Der er ikke nogen officiel forklaring på, hvorfor de ikke skal bidrage, men man kunne jo forestille sig, der tages højde for, at de bidrager via skatten, da de jo omsætter deres fisk.

Men man kan vel godt sige, at de nyder godt af fiskeplejemidlerne. Åleudsætning i Nysted, sommeren 2019.

Danske Fritidsfiskere har en gruppe på FaceBook, hvor man kan følge med i, hvad der rører sig aktuelt, og hvor også andre kan følge med, når de har meldt sig ind i FaceBook-gruppen.

QR-koden her til højre fører direkte til gruppen.

21

De to kontrollanter fra Fiskeristyrelsen i Kolding - t.v. Niels Kristian Nielsen og Thomas Hansen til højre

Ven eller fjende: Ude med Fiskerikontrollen Der er nok en del, der vil mene, at det er at gå i seng med fjenden, når man tager ud med Fiskerikontrollen.

Hvorvidt man kan lide Fiskerikontrollen eller ej, så er det dumt at sige nej til en tur på søen, så man ikke kun skal løbe med røverhistorier, men rent faktisk kan se, hvad der sker med egne øjne.

Der var aftalt møde på Spodsbjerg Havn den 7. januar kl. 09:00, hvor redaktøren var inviteret med på en rutinetur, nu hvor der bl.a. er ruse– forbud kørende, samtidig med at det jo var meldt ud med få dages varsel.

Niels Kristian og Thomas var tørnet ud en hel del tidligere, fordi de var kørt helt fra Kolding for at møde mig. En lille tur på ca. 135 kilometer.

Vi mødtes ved lystbådehavnen i Spodsbjerg, hvor de allerede havde fået deres båd, en POCA 600 med to 40 hk’s Evinrudemotorer påmonteret, inden de tog imod mig.

Det var på ingen måde varmt, men de to gutter fra Fiskerikontrollen havde sørget for at tage en dragt og redningsvest med i min størrelse.

Ganske imponerende - for når det blæser ret frisk, så skal der noget til for at holde varmen. Men det var ikke problemet.

22

Denne tirsdag var det Niels Kristian, der var kaptajn, og Thomas som sørgede for at kontrollere tingene, holde øje med, hvad der foregår og ikke mindst tale med bladets udsendte om det arbejde, de udfører.

Thomas lagde ud med, at vi lige skulle kontrollere det kystnære, at der ikke var nogen, som snød med ruser. Det var ret hurtigt overstået, og selv en erhvervsfiskers ruser var væk.

Thomas kunne fortælle, at ruser kun er forbudt at fiske med, men at man faktisk godt kan surre dem til, så fisk ikke kan gå ind i dem. Så er det principielt godt nok.

Vi fortsætter sydpå, hvor der ligger et Natura 2000-område. Vi skal

også holde øje med, at der ikke er en fisker, der lader sig friste til at smutte ”over grænsen” efter fangst.

Turen sydpå afslørede ikke noget,

men Thomas kunne fortælle, at der er skarp overvågning af bl.a. Natura 2000-områderne.

Hjemme på ”stationen” er der døgnvagt, og hvis en båd formaster sig ind over den i øvrigt usynlige grænse, bliver der bippet, og kontrollen kontakter straks fartøjet.

Vi taler naturligvis om smart overvågning, som man kan med alt det grej, der findes i dag. Og vi kommer til at tale om muslingefiskerne. Her fortæller Thomas, at der rent faktisk sendes signal for hver 30 sekunder, og man kan se om skibet har ”vingerne” ude, og om de har gang i skraberiet. Alt kan de se! Så der er styr på tingene.

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Thomas Hansen har fået øje på noget, han lige er nødt til at se nærmere på.

..Vi sætter næsen i retning af Storebæltsbroen, og undervejs bliver der holdt skarpt øje med alt, hvad der rører sig.

Først møder vi et stort containerskib fra Mærsk, men da det er forbi, kan vi ane nogle små prikker ude i horisonten.

Niels Kristian fyrer lidt op under motorerne, og vi kommer ret hurtigt op til en jolle med to unge fyre ombord.

Der var ingen sure miner. Rasmus, som ejede båden, havde orden i

kontrollerer i munden på hinanden. Det er nødt til at være sådan. ..M/S Amigo fra Spodsbjerg havde til morgen lavet et opslag, hvoraf det fremgik, at de i går havde fanget en torsk på 18,1 kg. Det gav straks pote, og 10 mand var taget ud på fiskeeventyr.

Det skvulpede lidt, mens Thomas kom ombord, men kontrolskibet lagde sig lidt væk for ikke at ligge og ramme båden hele tiden.

Vi kunne dog tale med skipper, som fortalte, at der var ret godt at fiske lige nu - og havde været det i 2019 også. At han ikke pralede, kunne man se i Amigos vinduer, hvor der var ophængt trofæbilleder af sidste års fangster - og det var rigtig mange torsk - alle over 10-11 kilogram.

Ombord gennemgik Thomas det hele og konstaterede, at alt var i skønneste orden.

Selv fangsten - hvor de 10 mand

næsten alle havde 4 store torsk en enkelt kun 3 - men dagens rekord hidtil lød på 11,4 kg.

Igen cirklede vi lidt rundt i området syd for Spodsbjerg. Det er jo ikke alt, der er let at se for det utrænede øje.

Thomas koncentrerede sig om det fiskeritekniske, mens Niels Kristian holdt øje med det lidt urolige hav.

Op af tasken hentede Thomas noget, der kunne ligne noget fra en politikontrol. Men det var en afstandsmåler, viste det sig.

Thomas forklarer, at der er regler for, hvor tæt man må sætte garn og

ruser på hinanden. Pælene og vagerne indikerer jo, hvor det foregår - også selv man ikke fisker lige nu.

Derfor kontrollerer vi, om tingene er i orden alligevel. Vi er her jo for at holde øje med, at tingene foregår korrekt - ikke kun for at skrive på bødeblokken.

Hvad laver I ellers?

Thomas er ikke bange for at fortælle om det arbejde, det er at være ude og kontrollere fiskeriet.

Rasmus på billedet havde orden i tingene, men hans ven måtte ”på blokken”.

sine ting, hvorimod hans ven, der var med, straks indrømmede, at det havde han ikke. Så måtte Thomas have papir og blyant i gang.

Vi fortalte, hvorfor vi tog billeder, og det havde de det begge fint med. Vi har jo gjort noget forkert, og så er der afregning. Det er sådan, det virker.

Ikke langt fra Rasmus’ båd lå en turbåd. Naturligvis skulle den også kontrolleres. Der er ingen forskelsbehandling, forklarer de to fiske-

Ingen bøder, ingen papirarbejde. Sådan skulle det helst være, siger Thomas.

23

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Vi er jo blevet beskåret som mange andre, så når vi skal lave indsatser eller kampagner, så må vi udnytte mandskab og materiel optimalt.

Vi får mange henvendelser fra lodsejere og fiskere, som påpeger fejl på den ene eller anden måde.

Det er godt for os, for selv om vi ikke kan spæne efter alle bolde, så giver det os et godt tegn på, hvis der er områder, hvor ikke alt går efter bogen.

-Det kan godt være, at nogen synes, det er at være stikker, men vi er nødt til at have flere øjne ude, hvis vi skal holde øje med de store søarealer, som Danmark råder over.

Vi har jo små både, som den vi er i her, men vi har jo også tre større, og vi deltager i noget FN-overvågning i Nordatlanten - og det tager unægteligt noget tid at komme helt derop og tilbage igen.

Det bliver naturligvis ikke kun til turistture, som dem man kan se i ”Kurs mod Nord” med familien Beha Erichsen. Når vi er der, er det for at arbejde.

Det kan være et godt afbræk i hverdagen og en del af vores uddannelse samt for at holde os på mærkerne, så vi ikke falder i søvn.

Fiskerikontrollen er i øvrigt andet end at tage rundt og kontrollere samt udskrive bøder.

Vi vil meget gerne samarbejde med jer i klubberne, fritidsfiskerne, erhvervet og alle andre interessenter. Vi har kun interesse i at være på forkant med situationen og i dialog med vore kunder, så de ikke bare føler, vi er der for bødernes skyld.

Thomas griner lidt og siger så: Vi er ikke på provision!

-Jeg kunne godt tænke mig, at du skrev, at vi gerne kommer ud og er aktive, når I har noget på bedding.

Det kan være en klubaften, en havnefest eller en messe med friluft eller både som tema. Vi kan kan na-

Et af de større inspektionsskibe, som kommer ud på de lange strækninger og til Nordalanten.

Foto: Museet for Søfarts Arkiv

24

turligvis fortælle om reglerne, men vi kan desværre ikke tage folk med ud på en tur med et skib, som det i dag, men jeres medlemmer eller andre, der har interesse for fiskeriet, kan få mere viden om, hvad der gøres, hvordan vi arbejder og ikke mindst, at vi viser viljen til samarbejde, så det ikke kun er pisk - men langt mere gulerod.

I er altid velkomne til kontakte os.

Vi svarer på alle spørgsmål vedrørende fiskeri, så hurtigt det er muligt.

Vigtigst for jer fritidsfiskere er, at vi altid vender tilbage - også med svar på mere komplekse spørgsmål.

Vi har fx her i efteråret 2019 været i Faaborg. Det har ført et møde med sig i Kerteminde, og vi glæder os hver gang til at komme ud og møde jer. I der kender områderne måske endda endnu bedre end os, selv om vi har godt fod på farvandene.

THOMAS HANSEN THHANS@FISKERISTYRELSEN.DK FISKERIKONTROLLØR (VEST) TLF: 72 18 85 08 PETER HJORT LARSEN PHL@FISKERISTYRELSEN.DK OVERFISKERIKONTROLLØR (ØST) TLF: 72 18 56 23

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Omsætning af fisk i fritiden...

Hvis vi spørger rundt i medlemskredsen, om der er solgt fisk, som er fanget som fritidsfisker, vil der næppe være mange hænder, der rager op.

Det er ellers fristende at sælge lidt af den fisk, der kommer med hjem efter en hel dag på vandet.

Forbuddet er et levn fra dengang, hvor der var erhvervsfiskere over det meste af landet - i hvert fald ved kysterne. Forklaringen var, at man ikke skulle udkonkurrere dem, der skulle leve af det, men hvis du husker sidste nummer af Danske Fritidsfiskere, så er der ikke mange steder, det ville genere længere.

På Bornholm, som engang var berømt for sit fiskeri, var der under 60 erhvervsfiskere tilbage, da de blev registreret sidste år. Og ifølge Bornholms Tidende er tallet på vej stærkt ned ad bakke bl.a. på grund af de mange begrænsninger - senest omkring fangst af torsk.

En sag for EU Men i dag stikker forbuddet dybere. Det er EU-kontrolforordningen, der i sin artikel 55, der omhandler kontrol med rekreativt fiskeri, skriver: Medlemsstaterne sikrer, at rekreativt fiskeri i deres områder og i

EF-farvande sker på en måde, der er forenelig med målene og reglerne for den fælles fiskeripolitik. Det er ordret citeret fra stk. 1.

I stk. 2 står det ordret: Det er forbudt at afsætte fangster fra rekreativt fiskeri.

I svaret fra Miljø- og Fiskeriministeriet står desuden: Det betyder, at EU-medlemslandene, herunder Danmark, ikke har mulighed for at ophæve eller dispensere fra omsætningsforbuddet for lyst- og fritidsfiskere.

Bekendtgørelse af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) I lovens §12 står der direkte: Kun personer eller selskaber, der er registreret som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 11, stk. 1 og 2, må mod vederlag overdrage fangster fra deres fiskeri.

Ministeren for fiskeri og ligestilling kan dog tillade, at institutioner m.v. med et socialt eller undervisningsmæssigt formål mod vederlag kan overdrage fangster fra fiskeri, der drives med nærmere tilladte redskaber.

Dette sidste betyder, at man kan stifte en forening eller anden organisation - fx til støtte for vedli-

geholdelse af en gammel kutter, en havn eller lignende - med et socialt eller undervisningsformål.

Derved kan man principielt omgå reglerne, men den enkelte fisker må efter denne regel ikke modtage pengene.

Vi vil også anbefale, hvis nogen skulle overveje det, at man får en accept fra ministeriet eller styrelsen, inden man kaster sig ud i det.

Bierhvervsfisker - sådan Hvis du kan dokumentere, at du har været fritidsfisker i 5år, kan du søge om Bierhvervsfiskernævnet om tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri.

Hvis nævnet giver den pågældende fritidsfisker tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri, er der en lang række betingelser, som fiskeren skal opfylde for at blive registreret som bierhvervsfisker.

Bierhvervsfiskere, som er registreret i henhold til afgørelsen fra nævnet, skal derefter for at kunne bevare retten til bierhvervsfiskeri bl.a. kunne dokumentere, at mindst 5 pct af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra bierhvervsfiskeri.

25

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Åleyngel benytter også muslingerev som skjul Referencer m.m.: se Fiskepleje.dk

T.v. ses forsøgsopstilling med akvarium med de fire undersøgte bundtyper. T.h. ses åleyngel fra eksperimentet. Foto: Adina Schwartzbach og Mads Christoffersen.

En tidligere undersøgelse har vist, at åleyngel i kystområderne foretrækker en bund af småsten fremfor af grus eller sand. Ny undersøgelse viser, at ynglen også rigtig godt kan lide at bruge muslingerev som skjulested.

DTU Aqua har tidligere vist, at åleyngel i saltvand foretrækker skjulesteder mellem sten, som er cirka 1-6 cm i diameter, når de får valget mellem sten af denne størrelse, finkornet grus eller sand.

Et nyt studie er gået videre ved at undersøge flere størrelser af sten samt ved også at inddrage blåmuslinger som mulige skjulesteder. Resultaterne af den nye undersøgelse viser, at ca. 45 % af åleynglen valgte at skjule sig mellem muslingerne, ca. 30 % valgte de største sten (ca. 2,8 cm i diameter), og ca. 20 % valgte de mindste sten (ca. 1,5 cm), mens ingen forsøgte at grave sig ned i sand.

Viden om åleynglens levesteder kan bruges i forsøget på at forbedre levevilkårene for ålen. Der mangler viden om åleyngels fortrukne levesteder i de kystnære områder, fordi man traditionelt ikke har opfattet de kystnære områder som væsentlige levesteder for åleyngel.

Tidligere studier har dog påvist, at det i flere områder, f.eks. i Østersøen (Tzeng et al 2000) og Biscayen (Daeverat og Tomas 2006), er en væsentlig andel af ålene, der bliver i de kystnære områder eller vender 26

tilbage dertil, efter at have været i ferskvand.

Sådan foregik undersøgelsen Til undersøgelsen blev der benyttet 400 vilde unge gulål, der allerede var tilpasset det danske kystnære miljø. Gulålstadiet er ålens unge voksenstadie, som den når efter at have været en næsten gennemsigtig glasål og før dét en ålelarve. Ålene i undersøgelsen var ca. 7 cm lange.

Undersøgelsen blev gennemført i akvarier under kontrollerede forhold, så andre udefrakommende faktorer, såsom føde og rovdyr, ikke påvirkede ålenes valg af bundtype.

Akvariets bund var opdelt i fire lige store dele, så hver bundtype dækkede samme størrelsesområde. Ålene fik mulighed for at vælge mellem fire bundtyper, der forekommer i danske kystnære områder: • småsten (middeldiam. 1,5 cm) • større sten (middeldiam. 2,8 cm) • blåmuslinger (middeldiam. 3,2 cm) • sand (diameter 0,4 mm) Åleynglen foretrak bestemte hulrumsstørrelser Forsøgene i undersøgelsen viste, at stenenes størrelse har stor betydning for åleynglen, da der var betydelig forskel på, hvor mange ål der valgte de største sten i forhold til de mindste sten. Det skyldes sandsynligvis størrelsesforskellen i

hulrummene mellem de forskellige materialer.

Et opfølgende studie viste, at åleyngel foretrak hulrumsstørrelser mellem 6 og 16 mm. Det svarer til de mindste hulrumsstørrelser målt mellem muslingerne og de store sten. At åleynglen foretrak muslinger frem for sten af tilnærmelsesvis samme størrelse kan muligvis skyldes selve formen og karakteren af muslinger, der gør det nemmere for ålen at skjule sig mellem dem.

Fordele ved at kunne skjule sig Forekomsten af levesteder med mulighed for skjul bidrager positivt til forholdene for ålebestanden.

Hulrummene mellem muslinger og sten giver åleynglen mulighed for at komme hurtigere i sikkerhed i forhold til f.eks. sand, hvor de skal grave sig ned. Hulrum giver også beskyttelse mod de fysiske forhold såsom strøm og bølger, hvilket kan begrænse fisks energiforbrug (Millidine 2006). Den sparede energi vil ynglen i stedet kunne bruge til for eksempel vækst.

Bestanden af ål er faldet til få procent af, hvad den var i 1980’erne, og derfor bliver ålen anset som kritisk truet. Viden om ålens foretrukne skjulesteder kan bruges, hvis man f.eks. vil gendanne tidligere tiders ødelagte områder og dermed forbedre levevilkår for ål i kystnære områder, hvor de ser ud til at trives. Et nyligt studie fra Karrebæk Fjord viser, at udsatte ål her har en overlevelse og vækst, der er mindst lige så god eller bedre, end hvad man ser i ferskvand, hvilket er en generel observation i ålens udbredelsesområde (Fernadez-Delgado 1989).

Projektet er støttet af fiskeplejemidler.

Mange tak til Bjarne Persson fra Naturstyrelsen for hjælp til indsamling af ål.

Book et gratis besøg af en SejlSikkert-instruktør - og få gode råd til sikkerheden på fisketurene

Du kan ganske gratis bestille en SejlSikkert-instruktør til at holde et oplæg i din fritidsfiskerklub, så I kan blive opdateret på sikkerheden. SejlSikkert stiller en instruktør til rådighed til et to-timers foredrag om nødkommunikation, mand ombord igen og andre sikkerhedsaspekter på vandet.

Et korps af SejlSikkert-instruktører tager rundt til fritidsfiskerforeninger i hele landet for at sætte sikkerhed på dagsordenen, og det er en god anledning til at mødes en aften i klubhuset, mens I venter på, at den kommende sæson begynder.

I 2019 har de 27 SejlSikkert-instruktører besøgt omkring 100 sejlklubber og fritidsfiskerklubber bl.a. for at fortælle om nødkommunikation og mand om bord igen og for at vise, hvordan man tjekker sin redningsveste.

- Det nytter ikke at tage redningsvesten på, hvis du ikke har sikret dig, at den virker. Derfor hjælper SejlSikkert-instruktørerne gerne med at vise dig, hvordan du tjekker din redningsvest. Jeg ved, at der ofte er fritidsfiskere som på den måde opdager, at deres veste er defekte. For nogle er det en øjenåbner, at man faktisk jævnligt skal tjekke sin redningsvest, og at den ikke holder for evigt, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd

Demonstration ”manden om bord” Arrangementerne kan bookes hele året. Om foråret og sommeren springer SejlSikkert-instruktørerne gerne i havnen og lader deltagerne

forsøge sig med at bjærge dem ombord på en båd. Men i den mørke og kolde tid på året, er det oplagt at tage fat i emner som redningsveste, påklædning eller nødkommunikation. SejlSikkert-instruktørerne har netop været på skolebænken og kan nu tilbyde et helt nyt foredrag om den nye og populære nødkalds-app SejlSikkert Alarm.

- Det er mit indtryk, at besøgene fra SejlSikkert-instruktørerne får fritidsfiskerne til at gå deres egen sikkerhedsadfærd efter i sømmene, og jeg tror, det giver en anden opmærksomhed, når det er én udefra, så det ikke altid er den samme person i klubben, der bringer sikkerhedsemner op. Forhåbentligt er foredragene også med til at skabe et tættere sammenhold i klubberne og gøre det legalt at minde hinanden om at huske at tage de rette forholdsregler.

SejlSikkert-instruktør?

SejlSikkert-instruktørerne er erfarne fiskere og sejlere, der har fået undervisning i sikkerhed med særligt fokus på at forebygge ulykker og alvorlige hændelser på havet.

Bag indsatsen står Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden.

Sådan booker du en gratis Du booker en instruktør på sejlsikkert.dk, enten ved at udfylde tilmeldingsformularen eller ved at henvende dig direkte til instruktøren, så I kan aftale tid og sted. På www.sejlsikkert.dk kan du finde listen over alle SejlSikkert-instruktører i hele Danmark og deres kontaktinformationer.

De fire foredrag Foredrag og demonstrationer veksler mellem præsentationer, instruktioner, afprøvninger, diskussioner og gruppearbejde, og de kan tilpasses til den enkelte klubs ønsker: 1. Manden ombord igen I får kendskab til, hvordan man laver en sikker bjærgning af en person, der er faldet over bord. I bliver introduceret i en række teoretiske samt praktiske forhold i forbindelse med den afgørende del af mand over bord-manøvren - selve bjærgningen.

2. Nødkommunikation I får kendskab til de mest almindelige kommunikationsmidler, som bruges i nødsituationer til søs, bl.a. procedurer ved alarmering og kommunikation med 1-1-2 eller Lyngby Radio, og I får mulighed for at afprøve forskellige typer nødsignaler. I kan også få demonstreret de forskellige funktioner i SejlSikkert Alarm appen 3. Redningsveste og påklædning I får kendskab til forskelle i brugen af forskellige typer af veste. I får desuden instruktion i, hvordan ekstraudstyr kan bruges samt viden om påklædningens betydning for en succesfuld redningsaktion.

4. Fritidsfiskeri og sikkerhed I får set hvordan I laver en sikkerhedsplan for jeres fisketure, introduceres til sikkert grej, fiskeegnede veste, risikoen ved waders og løsninger på problemer undervejs.

27

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Helnæs-projekter i 2019 Helsnæs Bugts Fiskeriforening har tradition for at lave noget for og med børn.

I februar blev børn og forældre inviteret til at fiske med fiskestang fra standen over to dage i skolernes vinterferie.

Eventen hed ”Nak og æd en skrubbe med sikkerhed for pandekager.”

Der var et stort lunt telt og bål på stranden. Vi havde i alt 26 deltagere. Det gav desværre ingen skrubber, men masser af pandekager og glade børn.

Forskerhold på besøg I forårsmånederne april og maj havde vi besøg af et forskerhold fra DTU Aqua, som ville undersøge mangfoldigheden af fiskearter i Nørre Fjord ved og på muslingebanker sammenlignet med områder unden muslinger.

Projektet foregik i praksis ved hjælp af undervandskameraer, som optog livet på havbunden.

28

Vi hjalp dem med at udruste en båd med et godt arbejdsdæk, så de kunne håndtere de tunge rammer til kameraerne. Derudover hjalp vi med at udpege områderne samt at løse mindre daglige problemer vedr. sejladsen i fjorden.

Da vi i pinsen afholdt ekstraordinær generalforsamling, fik vi ændret vores navn til Helnæs Bugts Fiskeriforening. Det er gjort for at imødekomme ønsker fra nye medlemmer, som bor langs fynskysten af bugten.

I den forbindelse holdt vi en lille sommerfest med masser af røgede sild, røgede rejer og fiskefiletter.

Vi havde besøg af ca 60 mennesker, som fik smagsprøver og en god snak om fiskeriet.

I juli måned fik vi tildelt ca. 6.000 små ål til udsætning i Nørre Fjord.

De blev udsat på muslingebanker, ålegræs og stenrev, så de små ål havde noget at gemme sig i.

Der blev sat ca 1.000 ad gangen på forskellige steder lang Helnæskysten og helt ind til Brunshuse tættere på Assens.

Der er ruseforbud og forbud mod at fange ål, så vi ser frem til foråret.

Sommerferien bød også på en ”Tag med ud og fisk”, som blev afviklet med 12 børn og forældre i smukt vejr.

Der blev sat garn sent om eftermiddagen. Bagefter var der grillpølser ved skuret, som udgør vores klubhus.

Næste morgen var der gode skrubber i garnene. Da vi havde røgtet garn, var der friskbagte boller med ost og syltetøj i vores skurvogn.

Alle børn fik fisk med hjem.

I efterårsferien havde foreningen på Helnæs afholdt et projekt for børn : Nak og æd en krabbe.

12 børn og deres forældre deltog.

Det blæste hårdt og var meget lavvandet, så vi kunne ikke tage børn med ud i jollerne. Heldigvis havde vi ruser stående tæt ved land. Og der var masser af krabber.

Ved vores skur blev krabberne sorteret, og der blev lavet krabbesuppe over bål.

Da suppen var færdig, blev der stegt pølser og bagt pandekager.

Børnene havde medbragt rengjorte juice- og mælkekartoner og fik lækker fond til krabbesuppe med hjem sammen med et par fiskefileter.

Dertil fulgte selvfølgelig en god opskrift til videre fremstilling af suppen.

Tekst: Ib Ivar Dahl Fotos: Sonny Munk Carlsen

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Fynsbekendtgørelsen Gennem lang tid har der været talt meget om Sjællandsbekendtgørelsen, men den trækker ud.

I mellemtiden er der den 12. december 2019 kommet Fynsbekendtgørelsen, som beskriver fredningsbælter ved Fyn og de omkringliggende øer - herunder Langeland og Ærø.

Fynsbekendtgørelsen er gældende fra 1. januar 2020, og den afløser den hidtidige bekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. marts 2014.

Helt konkret er der 45 navngivne steder, hvor der er lavet fredningsbælter. På kortene mangler en lang række bæk- og åudløb.

Flere skal af disse skal man være mere end almindeligt stedkendt for at finde (er selv opvokset på Fyn), og mange af stederne kender jeg ikke til og kan ikke finde på tilgængelige kort på nettet.

Fredningsbælterne er delt op. I §2 omhandler vandløbs udløb, hvor der for de flestes vedkommende er fredningsbælter på 500 meter fra udløbet - kun Odense Ås udløb er begrænset med en 600 meter zone.

I §3 er angivet udløb, hvor den 500 meters fredning også gælder, men kun fra den 16. september til og med den 15. marts.

I §4 angives områder omkring Bogense Bybæk, Bogense Havn samt vandområder uden for havnen.

Bekendtgørelsen er svær at overskue, fordi der er forskellige regler for brug af redskaber i de forskellige områder, og hvor nogle følger datoer, har andre fx fra 1. oktober til den første fredag i marts.

Det er væsentligt for fiskere i det fynske område at sætte sig ind i reglerne, da det jo kan have konsekvenser i form af bøder og konfiskation af udstyr at overtræde de regler, der er udstukket.

Fynsbekendtgørelsen er fulgt op af 8 kortudsnit, som ikke har verdens bedste opløsning, men i bekendtgørelsen er der flere steder sat geografiske oplysninger i form af meget nøjagtige oplysninger i form af koordinater med grader m.m.

Her er et link til bekendtgørelsen: https://danskefritidsfiskere.dk/?page_id=1118 Bekendtgørelsen kan i sin fulde tekst og med kortudsnit findes på vores hjemmeside under fanen Nyheder og dernæst 2020.

Sjællandsbekendtgørelsen En tilsvarende bekendtgørelse er også på vej for Sjælland.

Der er i skrivende stund en høringsfase, som udløber fredag den 30. januar. Herefter skal høringssvarene løbes igennem og den nye og opdaterede Sjællandsbekendtgørelse forventes at træde i kraft den 1. april 2020.

HUSK

Vi skriver om tingene, når de er gældende. Er du i tvivl om den aktuelle lovgivning, er det nødvendigt altid at tjekke på Retsinformation.dk

29

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Historier om fisk og fiskeri Nytårshilsen fra Alleshave Vi ønsker jer alle et rigtig godt nytår og håber, at I er kommet godt ind i 2020 og hermed igen er ved at være klar til en ny fiskesæson.

Inden sæsonen dog rigtig går i gang, skal vi lige have afviklet den årlige generalforsamling. Indkaldelse, indeholdende dagsorden samt tid og sted for afholdelsen vil som sædvanlig tilgå alle medlemmer enten via brev eller mail.

Der skal i år vælges kasserer, 2 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter samt revisor og revisorsuppleant. Vi håber, vore medlemmer vil møde talrigt op og dermed være med til at sætte jeres præg på bådelauget og komme med forslag til nye tiltag, som kan bidrage til at tiltrække nye medlemmer.

I december måned har vi desværre haft besøg af ubudne gæster, som er sluppet af sted med at stjæle en bådtrailer samt en af de oplagte joller.

Vi ved godt, at der på denne årstid ikke er ret meget aktivitet, men vi vil alligevel opfordre alle medlemmer til at være ”synlige” og rette henvendelse til fremmede personer, som I møder ved slæbestedet, så folk med ureelle hensigter kan få en oplevelse af, at der er kontrol og opsyn med området.

På vegne af Alleshave Bådelaug Jens Weinreich, formand Mere fra Alleshave I det seneste år har man kunnet følge med i den trælse situation, som Alleshave Bådelaug har været i omkring manglende toilet på deres plads.

Kalundborg Kommune har bevilget toilettet, og borgmester Martin Dam har lovet, at det kan tages i brug til sæsonstart.

Desværre har Vesterlyng Ejerlaugs formand ikke villet underskrive den fuldmagt, der skal til fra ejeren af arealet - i hvert fald ikke over for Alleshave Bådelaug. Nu arbejder kommunen dog videre, og de ser lyst på muligheden for at nå det alligevel - som lovet.

30

Mere overvågning Kort før jul meddelte Fiskeriminister Mogens Jensen, at man vil introducere et stort projekt om kameraovervågning på fiskebådene i Kattegat for at sikre bæredygtig fangst.

Indtil videre er det kun erhvervsfiskere, der rammes af dette.

Torskekvoter rammer os Alle fiskere bliver ramt af de nye kvoter med fem torsk pr. dag pr. mand fra april til og med januar og to torsk pr. dag pr. mand i februar og marts.

I en artikel i Folketidende fra Lolland-Falster gør en skipper på en turbåd opmærksom på, at det hverken er hans gæster eller lystfiskere (og fritidsfiskere), der er skyld i det store svind, der er i torskene i Østersøen.

Han angiver også, at man tidligere kunne sejle i Smålandshavet - fra Lolland og op til Stigsnæs ved Skælskør - og være helt sikker på at få en god fangst.

Det er helt slut nu. Det er også det område, som bl.a. omfatter Karrebæk Fjord og det område, vi et par gange har omtalt som problematiske på grund af klapning i forbindelse med oprensning af kanalen ind til Næstved Havn.

Den historie, vi bragte i sidste nummer, fortalte om de meget store forskelle, der har været i målingerne. Men skipperen i denne historie har med garanti ikke læst om den store forurening, som både vore medlemmer og landmændene kan konstatere, men som Næstved kommune og Miljøstyrelsen har forsøgt at fralægge sig ansvaret for.

Uddrag fra møde om rekreativt fiskeri i Kolding Under temaet: Kontrol, anmeldelser og overtrædelser, blev der gennemgået statistikker. De viste bl.a., at antallet af inspektionsture og kontroller er faldet fra 2018 til 2019.

Begrundelsen herfor er, at der bliver brugt mange ressourcer på

genoprettelsesarbejdet. Derfor har Fiskeristyrelsen været nødt til at prioritere skarpt.

Fangst af ål - her oplyste styrelsen, at ål anses for ”fanget”, når de er placeret i et hyttefad. Derfor accepteres undermålere ikke, idet man formoder, at de er sorteret på dette tidspunkt.

Der er sket et fald i mængden af redskaber, der tages i forvaring.

Redskaberne destrueres, idet en auktion, som nogen foreslog, ville betyde, at fiskere, som overtræder reglerne, kan købe deres redskaber tilbage meget billigt.

Signalkrebs blev også bragt på bane. Spørgsmålet gik på, hvorvidt man kunne gøre noget for at reducere spredningen af dem.

Fiskeristyrelsen fortalte, at undersøgelser har vist, at den hyppigste årsag til spredning er fiskeri.

Ligeledes viste undersøgelser, at krebsen spiser sine egne, det vil sige, at hvis man fjerner de største krebs, så vil der ske en forøgelse blandt de yngre individer.

På baggrund af omsætningsforbuddet, som er omtalt på side 25, blev der spurgt ind til, om fisk gerne må foræres væk, når de ikke må sælges. Svaret var: De må gerne foræres væk, men ikke bringes i omsætning.

Vigtig generalforsamling Bjerre Herred Amatørfiskerforening står ved en slags skillevej.

I øjeblikket er kasserer Per Geer Jensen kontaktperson efter Kaj Poulsens død.

Ved redaktionens slutning forelå datoen for den kommende ekstraordinære generalforsamling ikke.

Foreningen har 14-15 medlemmer, har Per fortalt.

Det er måske et problem, om nogen melder sig til formandsposten.

Hvis ikke det sker, må generalforsamlingen beslutte, hvad der skal ske i fremtiden med foreningen og dens medlemmer.

Vi vender tilbage med yderligere information i næste nummer af Danske Fritidsfiskere.

DANSKE FRITIDSFISKERE - FEBRUAR 2020

Sidste nyt fra Faaborg I skrivende stund er dagene begyndt at blive længere, og vi nærmer os foråret, hvor vi skal have bådene i vandet. Der er lys for enden af tunellen med hensyn til at kunne holde indvielse af vores nye fiskejollehavn .

Vi er nu helt ude ved den nye indsejling med læmolen, så der er kommet ro på vandet. Vi har netop fået en pris i forhandling med den leverandør af de nye broer, der lignede den, som var billigst i 2018.

Nu, hvor har vi fået den på plads, kan vi også få kontrakten med kommunen færdig og skrevet under.

Det betyder også, at vi kan påbegynde at lave lejekontrakter for de enkelte bådpladser.

Hvis det flasker sig, kan det tages i brug marts – april 2020.

Der er i skrivende stund skrevet 33 op til en ny bådeplads, ud af de 46 pladser, der er til rådighed.

Vi satser på indvielse og en stor havnefest i dagene 8.-9. og 10. maj Hvis ovennævnte holder stik, vil en bådeplads for en båd på 4,5

meter være 1.800 kr. om året; 6,5 meter vil koste 2.500 kr.; 8 meter kommer til at koste 3.600 kr. og over 8 meter 5.600 kr.

Der bliver fri vand og el samt et depositium på 1.500 kr.

På betingelse af Der er knyttet nogle betingelser til lejemålet: 1. Det skal være en fiskebåd uden overnatningsmulighed i 2. Man skal være medlem af Faaborg Amatørfiskerforening 3. Man skal have sin både ansvarsforsikret 4. Der skal lægges mindst 5 timers frivilligt arbejde i klubben om året 5.Der må kun drives lovligt fiskeri regler og love skal overholdes.

Da vi inden redaktionens slutning ikke har alle formalia på plads, kan vi kun anbefale, at man holder sig orienteret - fx ved at komme til formiddagskaffe om mandagen kl 10:00 til 11:00 i klubhuset på Munkholm 4, Faaborg.

Vagn Gram

Forsinket julehilsen Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening har siden sidst afholdt julehygge samt julefrokost. Det forløb godt med 20 tilmeldte.

I sidste nummer glemte vi at udsende Per Denckers jule- og nytårshilsener til medlemmerne. Det undskylder vi naturligvis.

Husk at bestille ekstra blade og T-shirts, som I skal bruge til sæsonens arrangementer Frederik Svendsen i GOD TID! DAFFs medlemskontor daff.medlemskontor@live.dk tlf. 23 30 14 39

Når vi har mange bolde i luften og for det meste sender alle artikler til gennemlæsning, så kan der en gang imellem alligevel være noget, hvor pennen skulle have været spidset lidt mere.

Undskyld Volvo-Keld Volvo-fiskeren, som ikke må sammenlignes med Keld Hansen, som kaldes Volvo-Keld, omtalte vi i blad 6 - 2019 på side 8 omkring noget fiskeri, der ikke var gået helt fint for sig, for nu at sige det pænt.

Men Volvo-Keld var det, som manden i Volvoen blev kaldt lokalt. Det har affødt nogle kommentarer, og det skyldes, at den lokale Volvo-forhandler i Frederikssund også bliver kaldt Volvo-Keld. Hans borgerlige navn er Keld Hansen.

Han er samtidig bierhvervsfisker, så man kunne forstå det, som om det var Volvo-forhandleren, der var tale om. Det beklager vi naturligvis, og undskylder over for Volvo-forhandleren.

Og en anden historie I samme blad - altså nummer 6 december 2019 manglede der et par ord, hvorved man kunne få en forkert opfattelse.

Det er Kaare Ebert, som er fiskebiolog fra Danmarks Sportsfiskerforbund, der har gjort opmærksom på det.

I artiklen på side 18: ”Problemerne er, ifølge Kaare Manniche Ebert, at ynglens overlevelse IKKE er den samme i dag...”.

Længere nede i artiklen skal dette præciseres: ..., at Fiskeplejen IKKE skal betale forskning om signalkrebs.

Håber ikke det sker igen Vi beklager naturligvis, når den slags indsniger sig under skrivning og gennemlæsning.

Skulle du finde noget i bladet, som enten er uklart eller forkert, så skriv endelig til redaktionen, så vi kan få rettet op på de fejl, der er.

31

PP

BLIV BLIV

Uskyldig flirt til søs ender i drama AMBASSADØR

DANMARK

magasinpost smp id 46548

eller havn.

I alle gode film er der mindst

www.one2one.dk

Vil SejlSikkertkøn pige på rollelisten.

Vil du du høre høre mere mere eller eller melde melde dig dig som somen SejlSikkertHer bliver rollen måske ambassadør, på ambassadør, så så kontakt kontakt sekretariatet sekretariatetendda på lidt action-præget se85 filmen, og find ud af det. info@sejlsikkert.dk eller tlf.

72 19 63 info@sejlsikkert.dk eller tlf. 72 19 63 85

afsender: Dansk Amatørfiskerforening · Fruens Løkke 49 · 5600 Faaborg

LIGE LIGE NU NU SØGER SØGER SEJLSIKKERT SEJLSIKKERT FISKERE, FISKERE, SOM SOM HAR HAR LYST LYST TIL TIL AT AT SÆTTE SÆTTE FOKUS PÅ SIKKERHEDEN I DERES FOKUS PÅ SIKKERHEDEN I DERES KLUB. KLUB. MÅSKE MÅSKE DET DET ER ER NOGET NOGET FOR FOR DIG? DIG?

En dejlig fisketur og en uskyldig flirt er lige Pjecer om sikkerhed ved at ende ulykkeligt i den korte stumfilm, Filmen er ment som et lystigt supplement til som Søsportens Sikkerhedsråd for nylig har de mange pjecer fra Søsportens Sikkerhedslagt på YouTube. råd: - Sikkerhed er alvorligt og skal tages alvor- Pjecerne samler meget viden. Men for ligt, men det må gerne fortælles med humor, nogle kan de blive for korrekte og seriøse. Vi for man husker meget bedre, når man har pahåber, at filmen kan fange nogle af dem, der raderne lidt nede og lige har grinet,”siger seikke orker at høre på velmenende råd - men kretariatsleder for Søsportens Sikkerhedsråd bare vil se, hvor sjovt det kan være at være på Sten Emborg, der står bag filmen ”Fiskeren og vandet - især med det rigtige udstyr, griner SejlSikkert er mellem Søsportens Sikkerpigen med badestigen”.

Emborg. Søsportens SikkerSejlSikkert er et et samarbejde samarbejdeSten mellem - Hvert år dør og der mennesker, der falder kan finde filmen på: nedbringe hedsråd TrygFonden, som arbejder for hedsråd og TrygFonden, som Du arbejder for at at nedbringe over bord og ikke kan komme op i båden antallet af drukneulykker og alvorlige hændelser igen.antallet Selv hvis deraf er en anden på båden, kan ogYou tube: drukneulykker alvorlige hændelser til til søs. søs. det være svært at hive en op, der er faldet over http://youtu.be/mK_2Vso7JC4 bord. Men med redningsvest og stige, vil de gennemsnit flesteHvert overleve.år Jegdrukner håber, at folkder synes,ii at filFacebook: 3-5 Hvert år drukner der gennemsnit 3-5 fritidsfiskere. fritidsfiskere. Som Som menambassadør er sjov, men det er vil ikke du for sjov, atfrivillig vi lahttp://www.facebook.com/#!/BrugVesten på basis sætte fokus på ambassadør vilden duikke påselv, frivillig basis sætte fokus på ver den.

Ser fritidsfiskerne håsikkerheden og vigtigheden af ber vi børnene eller børnebørnene vil.

Vi tror, sikkerheden og vigtigheden af at at bruge bruge vest vest ii din din klub klub at den vil redde liv, understreger Sten Emborg. eller havn.

Såfremt du er flyttet eller kender nogen, som er flyttet, meddel da venligst dette til medlemskontor@danskefritidsfiskere.dk

AMBASSADØR

Bare rolig – der er her tale om fiktion og ikke virkelighed. Men det kan meget nemt blive virkelighed, hvis nogen er uforsigtige, og det sker desværre for ofte.