Danske Fritidsfiskere nr. 3-2018 by Danske Fritidsfiskere

ISSN: 1904-5387 TITEL: DANSKE FRITIDSFISKERE

DANSKE FRITIDSFISKERE A AM

NR. 3 • JUNI 2018

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Formanden skriver…

Skarven har været i Danmark, lige så længe der har været mennesker. Det betyder, at der helt uundgåeligt har været sammenstød mellem mennesker og fugle om retten til fiskene i de indre danske farvande. Omkring 1870’erne blev skarven udryddet som dansk ynglefugl, blandt andet fordi fiskerne betragtede den som en konkurrent til fiskebestanden. Men i

1938 dukkede en ny koloni op på Vorsø i Horsens Fjord. Efter at være blevet fredet i 1980, da Svend Auken var miljøminister, er skarven igen blevet en almindelig ynglefugl i hele landet. Nu er fuglen så igen blevet aktuel. For nylig fik foreningen Fjordvenner tilladelse til en bekæmpelse af skarven i Rotholmene Vildtreservat i Limfjorden. Til-

INDHOLD

Formanden skriver ........................................................ 2 Klapning i danske farvande ........................................... 3 Muslingeskrab i Helnæs Bugt.................................... 4-7 Glasål og åleforskning ............................................. 8-11 Landsorganisationens ledelse...................................... 12 Kreds-og foreningsadresser.................................... 13-14 Nyt fra lokalforeninger og kredse .......................... 15-18 Skibsvrag skal væk fra kysterne................................... 19 Pighvar-udsætning på Bornholm............................20-21 Fiskeri efter fjæsinger ............................................. 22-24 Atlas over danske saltvandsfisk................................... 25 Odder fanger torsk ................................................ 26-27 Kystens parlament & Ny fiskeriminister..................... 28 Forskning i stenbideren .............................................. 29 Nordisk samarbejde om skarv og sæl ......................... 30 Fritidsfiskerens Køkken ............................................... 31

ladelsen gælder i tre år og omfatter oliering af æg og ødelæggelse af skarvens reder. Sydsjællands Ørredfond har også fået grønt lys til at skyde skarven i Næstved Havn. Det er dog kun to fugle, der må skydes indenfor en fastsat tid, og det er kun to på forhånd udvalgte strandjægere, der må foretage nedskydningen af de to fugle. Formanden for Ørredfonden, Søren Grothe Petersen siger til ”Sjællandske”, at han nu vil kæmpe for at få fuglen helt udryddet. Det er nok rigeligt langt at gå, for uanset hvor mange ørreder fonden har udsat i offentlige vandløb, så er der vel ingen der kan komme og sige, at det er deres ørreder, skarven nu æder. Vi har lige siden de dramatiske skarv-år i 1980’erne haft en ordning, hvor vi har kunnet tale os til rette, og hvor for eksempel også ornitologerne har gjort deres indflydelse gældende, og hvor talen om, at der skal være plads til os alle, passer os godt i DAFF. Vigtigst er dog, at der netop nu takket være et omfattede videnskabeligt undersøgelsesarbejde er fastslået, hvor stor en skadevolder skarven har været og fortsat er for fritidsfiskeriet.

Så i virkeligheden kan ”regnskabet” vel gøres meget korrekt op, så det helt nøjagtigt kan fastslås, hvor mange skarv-kolonier der er plads til i Danmark. I skrivende stund har vi fået ny fiskeriminister igen. Vi ønsker Eva Kjer Hansen tillykke med tilbagekomsten, og vi siger tak for samarbejdet med den afgående minister Karen Ellemann. Kaj Poulsen, Landsformand i Dansk Amatørfiskeriforening

Trestemmigt skarvkor, foto Jan Skriver

Forsidefoto Flere og flere danskere bruger farvandene i deres fritid. Nogle dyrker sport, hvad enten de dykker, sejler eller ror. Andre fisker skrubber, ål eller måske en torsk. Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) har flere end 22.000 medlemmer fordelt på

omkring 200 klubber landet over, og det skønnes, at 80.000 danskere sejler kajak på uorganiseret niveau. Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) holder til sammenligning skruen i vandet med cirka 2.000 medlemmer. Foto: Jan Skriver

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Nu skal det undersøges, hvad klapning betyder for havmiljøet Forskere er ved at samle data fra flere end 120 lokaliteter i de danske farvande, hvor bundmateriale fra havne og sejlrender klappes Af Jon C. Svendsen, seniorforsker DTU Aqua Hvert år klappes der store mængder materiale i danske farvande. Klapning er deponering af marint materiale, der typisk er gravet op fra havne eller sejlrender eller fjernet i forbindelse med byggeri. Klapningerne foregår på udlagte klappladser, der er fordelt nogenlunde jævnt langs de danske kyster. Der er omkring 123 klappladser i danske farvande, hvoraf langt de fleste er dybere end 6 meter. Disse klappladser forekommer blandt andet i havområder, der er udlagt som Ramsar-områder, Fuglebeskyttelses-områder og Natura 2000-områder. Mængden af materiale, der klappes årligt, er afhængig af,

om der forekommer store anlægsprojekter, men det skønnes, at der i gennemsnit klappes omkring 4.500.000 m3 om året. Langt størstedelen af det klappede materiale synker til bunden på klappladsen, men en mindre del kan spredes over meget større områder. Graden af spredning er afhængig af mange forhold, heriblandt materialets sammensætning og strømforhold i området. Klapning af fint materiale i strømfyldte områder vil typisk øge spredningen af det klappede materiale, der derfor vil spredes over et større område. Ved tilstrækkelig materialespredning kan iltindhold og lysforhold ved havbunden påvirkes i negativ retning udenfor klappladsen.

De miljømæssige konsekvenser af klapning er ikke grundigt undersøgt, men til dels baseret på skøn. Projektet på DTU Aqua har til formål at kortlægge klapning i danske farvande i relation til miljømæssige forhold, heriblandt ålegræssets dybdegrænse, klorofyl-indholdet i vandsøjlen og de bundlevende organismer. Projektet er en del af en større undersøgelse af faktorer, der muligvis påvirker det danske havmiljø, og udføres af seniorforsker Jon C. Svendsen og forskningsassistent Lisbeth D. Jørgensen. Hvis man har spørgsmål eller kommentarer, er man velkommen til at henvende sig telefonisk: 93 51 16 63 eller via email: jos@aqua.dtu.dk

DANSKE FRITIDSFISKERE Nr. 3 - juni 2018 Afleveret til distribution 30. maj 2018 Bladet udkommer i alle lige måneder. www.fritidsfiskeri.dk Udgives af Dansk Amatørfiskerforening Landsformand

Kaj Poulsen Skulsballevej 12, 7140 Stouby Tlf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk www.fritidsfiskeri.dk

Medlemskontor/administrator Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion

Jan Skriver Ansvarshavende redaktør Birkesøvej 2, Dokkedal 9280 Storvorde Mobil: 21 60 68 52 skrivernatur@gmail.com

Annoncer

Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion

Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. e-mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.

NÆSTE BLAD

Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i august 2018. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. juli 2018 pr. brev eller e-mail til skrivernatur@gmail.com

Kan klapning slukke lyset for bundens planter som for eksempel ålegræsset? Og hvad betyder klapning for lokale bestande af fisk? Disse spørgsmål skal et aktuelt forskningsprojekt forsøge at finde svar på. Foto: Jan Skriver

På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Fritidsfiskere frygter skader på fiskelivet i Helnæsbugten efter muslingeskrab I 40 år har trawlere og muslingeskrabere været forbudte i bugten på Vestfyn, hvor bestanden af skrubber er vokset i takt med renere vande og større muslingebanker. Alligevel havde kutteren VE 412 wirerne ude i farvandet en forårsdag. Angiveligt for at skrabe tonsvis af skaldyr Af Jan Skriver Klokken havde passeret middag onsdag 4. april, og vejret var gråt og lettere diset, da Ib Ivar Dahl fra sit fiskerleje med udsigt til Helnæsbugten fik øje på en mus-

lingekutter, der opererede på det blanke stålgrå farvand. Den hvide og blå kutter VE 412 Frigg, der tidligere gik under navnet ”Al Capone” brugte tilsyneladende mafiametoder i bugten, hvor der siden 1978 var været et

Helnæs Fiskeriforening er på både broen og barrikaderne. Det kan ganske enkelt ikke være meningen, at en muslingekutter skal have lov til at sejle ind i en fredet og beskyttet bugt. Vi vil holde ekstra godt øje med situationen i fremtiden, lyder det. Foto: Jan Skriver

totalt forbud mod at trawle og skrabe muslinger. ”Jeg kontaktede straks Fiskerikontrollen, for det var åbenlyst, at kutteren var i færd med at skrabe muslinger op fra bunden, for trawlwirerne var ude

agter”, fortæller Ib Ivar Dahl, der er formand for Helnæs Fiskeriforening, den lokale afdeling af Dansk Amatørfiskerforening (DAFF).

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Fotointeresseret muslingeskipper Han fik at vide, at kontrollen havde styr på hændelsen, og at der var tale om en fotografering af bunden, og altså ikke et skrabende fiskeri. Desuden fik Ib Ivar Dahl at vide, at kontrollen har tavshedspligt i den slags sager. Alt i alt en mystisk besked i et fiskerøre, for det var åbenlyst, at der fandt skrabende fiskeri sted ved højlys dag i Helnæsbugten. ”Vi er fiskere, og vi kan se, når nettet og wirerne er ude, så oplysningen om fotograferingen er svær at tro på. Jeg kontaktede Vagn Gram fra Faaborg Amatørfiskerforening og Kurt Berthelsen i Landsforeningen Levende Hav (LLH), der efterfølgende har sendt et brev til daværende fiskeriminister Karen Ellemann (V) og Folketingets Udvalg for Fiskeri og Miljø. I brevet bliver det slået

fast, at situationen er uholdbar, og at ingen kan være tjent med, at der sker ulovligt muslingeskrab i et fredet område”, siger Ib Ivar Dahl, der påpeger, at embedsmænd har pligt til at notere, hvis de får en anmeldelse. ”Det kan godt være, at en embedsmand kan påkalde sig tavshedspligt, men han har altså også notatpligt, så man senere i et forløb kan få aktindsigt og se, hvad der er sket i en given sag”, siger fiskeriformanden på Helnæs.

Ny fiskeriminister forsinker et svar I skrivende stund (Maj 2018, red.) er der endnu ikke kommet svar fra fiskeriministeren, og da Karen Ellemann (V) ved en regeringsrokade onsdag 2. maj forlod posten som fiskeriets minister og blev afløst af sin partifælle Eva

Kjer Hansen trækker et svar måske ud. Men sagen kalder på et svar, for det skal være slut med at skrabe bunden, fastslår Ib Ivar Dahl. ”At skrabe muslinger i Helnæsbugten er en katastrofe for vandmiljøet, fiskeriet og naturen. I flere år blev der dyrket blåmuslinger på line i bugten, og til sidst blev de mange, mange millioner muslinger sænket ned på bunden for at skabe en banke af skaldyr, der med deres evne til at filtrere næringsstoffer fra vandet har en rensende effekt”, siger Ib Ivar Dahl. ”Den seneste halve snes år er bestanden af skrubber vokset markant i området, og muslingebanken har helt sikkert en stor del af æren for de forbedrede fiskebestande og de øgede muligheder for os fritidsfiskere. Også derfor er det en banditstreg at sejle ind og skrabe forbudte skal-

dyr”, siger formanden for Helnæs Fiskeriforening.

Saglighed på gyngende grund Fyens Stiftstidende beskrev i artikler midt i april hændelsesforløbet i Helnæsbugten. Her kom det frem, at muslingekutteren VE 412 Frigg er ejet af Wittrup Seafood i Horsens, der er den store operatør på østkysten af Jylland, hvad angår muslingeskrab. Rasmus Wittrup, der er stifter af Wittrup Seafood, som ejer båden, bedyrer overfor Fyens Stiftstidende, at mandskabet på VE 412 ikke skrabte blåmuslinger, men udelukkende fotograferede. I øvrigt havde Wittrup Seafood af en medarbejder i Fiskeristyrelen fået lov til deres sejlads i Helnæsbugten, siger han til avisen. ”Der er ikke sagligt belæg for at give lov til hverken at fotografere

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

D A NS K

A AM

N IN G

Danske FritiDsFiskere · December 2012 TØ E RFI SKERFOR

medlemmer af foreninger under DaFF kan indrykke en 1-spaltet salgsannonce med billede én gang gratis.

Få dage efter at muslingeskeristyrelsen af tillade VE 412 kutteren havde opereret at stævne indaftale. i bugten. Den har en hel dagLevering i Helnæs over Bugt,hele Danmark efter ganske enkelt ikke noget at gøre skyllede store mængder af Alle priser er incl. 25% moms. der. Levende Hav har kontaktet muslingeskaller op på stranden. Det har vi ikke oplevet medarbejder Som rojolle med tværsæde den pågældende kr. 40.700,tidligere, siger Ib Ivar Dahl. i Fiskeristyrelsen, og han beklaSomJan rojolle kr. 43.050,Foto: Skrivermed stor todelt dam gede, at han havde givet tilladelDen “brede” med bredere bund Merpris kr. 4.200,sen. Det ændrer dog ikke ved, eller skrabe skaldyr i Helnæs- at den slags ikke må finde sted bugten, for området er jo fredet igen. Og vi vil holde et ekstra våog friholdt for alle trawlende gent øje med alle fartøjer i bugen og skrabende redskaber. Det er for eftertiden”, siger Ib Ivar Dahl, fuldstændigt meningsløst af Fi- der frygter, at der er sket ganske Åbningstider: Mandag-fredag kl. 9-12 · og kl. 13.30-16 Lørdage kun kl. 9-12 · Søndage og helligdage lukket

omfattende skader på bunden af Helnæsbugten, efter at muslingekutteren var i aktion i april.

Døde skaldyr skyllede i land ”En uges tid efter at muslingeskraberen en hel dag havde sejlet i området, skyllede muslingeskaller i et hidtil uhørt omfang ind på strandene omkring sydøstspidsen af Helnæs. Sådan et fæno-

A AM

Yderligere indrykninger afregnes efter gældende annoncepris.

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

men har vi aldrig oplevet, og det mere end antyder, at skrabende redskaber har pløjet bunden og forvoldt omfattende skader på det fiskeliv, der i mange år har været i god gænge i den beskyttede bugt”, siger Ib Ivar Dahl, der mener, at VE 421 Frigg i værste fald kan have fjernet omkring 40 tons blåmuslinger. Med andre ord kan naturens renseanlæg i Helnæsbugten have lidt stor overlast.

, knud@5900.dk

N IN G

KEGNÆS 470 DAMJOLLE

www.bjerregaardnet.dk

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

VE 412 Frigg, der tidligere hed ”Al Capone”, sejlede en hel dag i Helnæs Bugt, mens wirerne var ude. Foto: Ib Ivar Dahl

Fritidsfisker! Se her! Se det store udvalg af grej på

www.danskregntøj.dk Hurtig levering! Vejledning med 37 års erfaring!

Bare bedre bådforsikring

Stort udvalg af både nye og brugte fiskeriartikler!

Tegn forsikring på www.dfff.dk - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Kompasvej 4 . Sillerslev . 7990 Øster Assels Tlf. 97 76 43 36 - 60 15 40 84

Havnegade 15 · 9400 Nørresundby Tlf. 96 31 85 85 . www.dfff.dk

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Besøg i ålens børnehaver Engang for efterhånden længe siden vrimlede det med åleyngel i danske åer og bække. De tider er forbi. I disse år er der langt mellem de glasklare ål, der vokser sig store og får farve og fylde i vores ferske vande og ender i fritidsfiskerens ruse Af Jan Skriver Der er spænding i luften i dag, hvor tungt lastede skyer varsler torden og nedbør, mens der er spændingsforskel i åens vand, hvor strømmen i mere end én forstand er kraftig i dagens anledning. Dagen står nemlig i elektrofiskeriets tegn i særligt udvalgte jyske åer, der sender deres vand ud i Nordsøen og skaber forbindelse til Atlanterhavet og videre mod sydvest til Sargassohavet syd for Bermuda, hvor ålens sagnomspundne vugge findes. Ved hjælp af elektricitet bedø-

ver fiskeribiolog Michael Ingemann Pedersen og hans biologassistent Morten Carøe fra DTU Aqua den åleyngel, der måtte holde sig skjult på åens bund. I videnskabens tjeneste skal de på nøje fastlagte strækninger tælle glasål og forsøge at finde ud af nyt om ålens ve og vel. Det gør de ved rutinemæssigt at tjekke en håndfuld jyske lokaliteter for ål flere gange i sommerhalvåret.

Farligt at falde i vandet ”Nu må du ikke falde i vandet foran elektroderne, for det kan

være livsfarligt”, advarer fiskeribiologen. I Asien, hvor man benytter elektrofiskeri på kommercielt plan, omkommer flere mennesker hvert år, fordi de falder i vandet under fiskeriet. I Danmark er fiskeri med elektricitet forbudt, men forskere må bruge den lammende effektive metode til undersøgelser af fiskebestande. ”Nu kommer der én med op”, siger Michael Ingemann Pedersen, mens hans assistent gør klar til at tage imod en ganske ung ål, der ikke syner af meget mere end et stykke sejlgarn. Den har dog

fået en smule farve, så den er camoufleret på åens bund. ”Denne ål har formentlig levet i det ferske vand et par måneder, og snart vil den bevæge sig videre op i åen og finde sig en grøft, et vandhul eller en sø, hvor den kan vokse sig stor”, siger fiskeribiologen.

Larvens forunderlige rejse Ålens rejse mod Danmark begyndte for et til to år siden et sted i Sargassohavet måske 5.000 kilometer fra åen, hvor vi i dag får den i hånden. Som en gennem-

”De senere år har vi øget vores kontrolfiskeri og overvågning af mængden af åleyngel, der ankommer til Danmark”, siger fiskeribiologen Michael Ingemann Pedersen fra DTU Aqua, der elektrofisker, når han tæller ål. Foto: Jan Skriver

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

sigtig pil af en larve blev ålen sendt mod nordøst af Golfstrømmen, der fra det flere kilometer dybe ocean i troperne har kurs mod Europa. Da larven nåede kontinentalsoklen, hvor havets dybde aftager for gradvist at blive til det europæiske fastland, ændrede den form og farve og forvandlede sig til en glasål. Nu var den klar til at finde sig et sted, hvor ferskt vand løber ud i det salte hav. ”Vi ved ikke, hvordan ålene finder vej fra havet og lige netop til dette vandløb. Måske er det helt tilfældigt, hvor en glasål forlader det salte hav og svømmer op i ferskvand for at blive voksen og gydemoden”, siger Michael Ingemann Pedersen.

Ålestamme fra nord til syd Genetiske undersøgelser har påvist, at den europæiske ål tilhører en og samme bestand fra det nordlige Norge over Danmark til Sydeuropa og Nordafrika. De små ål, som biologerne fanger i dag under deres elektrofiskeri i åen ved Vesterhavet kan derfor godt være et resultat af en norsk mor og en fransk far. At ålen genetisk set snor sig i én stor pærevælling sætter betydningen af en fælles international indsats for at beskytte den dramatisk faldende bestand i relief, påpeger fiskeribiologen. Det nytter ikke noget at frede ålen nordpå, hvis fiskere sydpå fanger løs af bestanden. Ej heller batter det at forbyde fangst af glasål i Frankrig og Portugal, hvis danske fiskere frit fanger løs af

Ålelarven er blevet til en glasklar ål på 6,5 centimeter, og den vil tilbringe de næste mange år i ferskvand, hvor den vil æde insekter, larver, orme, snegle og småfisk og vokse sig gydemoden og stærk til den 5.000-6.000 kilometer lange rejse tilbage til Sargassohavet, hvor dens vugge stod. Foto: Jan Skriver gydemodne ål på vej mod Sargassohavet. Derfor er der indført restriktioner i ålefiskeriet i hele EU, og alle lande har det samme mål om at begrænse fiskeriet og øge mængden af forældrefisk, der søger mod gydepladserne i Sargassohavet.

Skål for en ål af glas ”Prøv lige at se et sjældent syn her”, siger Michael Ingemann

• MOTOROPGAVER • MARITIME OPGAVER • TILBEHØR TIL BÅD OG MOTOR  • HAVELÅGER OG HEGN



Kik ind på vores  hjemmeside og se hvad vi kan tilbyde dig:

 www.spodsbjergmaskin.dk

Pedersen, som trækker sit net op af åens strøm og åbenbarer en ål, der glasklart lever op til sit navn. ”Det er faktisk sjældent, at vi i Danmark fanger en helt gennemsigtig ål som denne, for de små ål får farve næsten med det samme, de svømmer fra havet og op i vores ferske vande”, forklarer han. I selskab med en hundestejle bliver glasålen målt. Seks en halv centimeter er den. Der skal løbe meget vand i havet, før den kan få hovedrollen i et måltid mad

med stuvede kartofler og en snaps til. Syv bittesmå ål blev det til under denne formiddags kontrolfiskeri, og fiskeribiologen må notere, at stikprøvekontrollen nok engang satte en tyk streg under ålens dybe krise.

Krise trods lokale fangster ”Det kan godt være, at der fra forskellige fjorde og søer i Dan-

Øster Hurup Båd- & Garnhandel

Kongensvej 6 · Øster Hurup · 9560 Hadsund

GARN - MONTERET: 0,25 x 62 mm, 11,5 ma, 2400 kn, grøn 345.0,25 x 65 mm, 9,5 ma, 2400 kn, grøn 345.Ørredgarn bundsat: 0,25 x 55 mm, 12,5 ma, 3000 kn, grøn 345.-

Ørredgarn flydende: 0,25 x 50 mm, 15,5 ma, 2000 kn 345.TOGGEGARN - MONTERET: 0,28 x 65 mm, 20,5 ma, 1500 kn 620.1,54 x 65 m, 20,5 ma, 1500 kn 500.-

Alle priser er incl. moms

Havnepladsen 2A · 5900 Rudkøbing  Tlf. 20 21 21 39  spodsbjergmaskin@mail.dk 

Se udvalget på

www.baad-garn.dk

Mail: baad-garn@mail.dk

og ruse • Garn tilbehør • Gummitøj og waders • Sildegarn Makrelgarn Ring venligst først

98 58 81 97 - 30 99 30 28

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

mark i sommermånederne lyder lokale meldinger om gode fangster af ål, så det straks hedder sig, at nu er ålebestanden kommet sig og er på vej op igen. Men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at mængden af åleyngel, der vandrer ind i danske ferske vande er faldet til få procent af tidligere tiders mængder. Ålebestanden i Europa er i disse år historisk lav”, siger Michael Ingemann Pedersen.

”Lokale ålefangster kan ofte forklares med vejrmæssige forhold, der sætter gang i ålevandringer, hvorpå enkelte fiskere oplever fiskelykken. Overordnet set er den europæiske ål en stærkt truet fisk, der kræver al mulig beskyttelse for at komme bestandsmæssigt på benene igen”, siger fiskeribiologen.

Der svømmer glasål op i alle danske vandløb fra det tidlige forår til ud på sommeren. Kontrolfiskeriet finder sted på lavt vand, hvor fiskeribiologerne er sikre på at fange alle de fisk, der er i vandløbet, så resultatet af kontrollen kan blive så præcist som muligt. Foto: Jan Skriver

Hvalpsund Net er en af Danmarks største producenter og forhandler af fiskeriudstyr. Vi har siden 1934 leveret dét dygtige fiskere kræver og forventer: godt udstyr.

Hvalpsund Net A/S Havnepladsen 16 Hvalpsund DK-9640 Farsø Denmark

Tel.: +45 98 63 81 88 Fax: +45 98 63 82 03 sales@hvalpsund-net.dk www.hvalpsund.com

Se mere på:

www.fiskerudstyr.dk/hvalpsund-net-kvalitet-siden-1934

Hvalpsund Net A/S · Havnepladsen 16 · Hvalpsund · 9640 Farsø Tlf.: +45 98 63 81 88 · sales@hvalpsund-net.dk

Hvalpsund Net A/S Havnepladsen 16 Hvalpsund DK-9640 Farsø Denmark

Tel.: +45 98 63 81 88 Fax: +45 98 63 82 03 sales@hvalpsund-net.dk www.hvalpsund.com

ÅLEKONTROL OG MINDRE ÅLEFISKERI DTU Aqua kontrolfisker hvert år ål 3-4 gange i Vester Vedsted Bæk ved Ribe, Klitmøller Å og Nors Å syd for Hanstholm og Slette Å ved Fjerritslev. De fire åer giver et fingerpeg om, hvor mange ål, der svømmer fra Vadehavet og Nordsøen op i de jyske ferske vande. Antallet af åleyngel, der svømmer ind i ferske vande fra Lillebælt, bliver vurderet

ved at følge fangsten i en ålepasfælde ved Harteværket i Kolding Å. Også ved Tangeværket i Gudenåen kontrolleres opgangen af ål. EU’s fiskeriministre besluttede i december 2017 at indføre et forbud mod at fiske ål i tre måneder om året. Ålefiskeriet har siden 2009 været reguleret af den danske forvaltningsplan for ål,

men der er ikke set positive ændringer for bestanden som for eksempel at der kommer flere glasål til kysterne, og det tyder ikke på, at bestanden er i bedring. Ålen var på dagsordenen ved EU’s ministerrådsmøde 11. og 12. december 2017. Her blev det besluttet at indføre en begrænsning på det marine erhvervsfiskeri efter ål på over 12 centimeter.

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Som ålefisker drømmer man om, at de gode gamle dage med gavmilde fangster bliver genudsendt, men nu om dage kan der være langt mellem sensommerens fuldfede ål. Foto: Jan Skriver

Begrænsningen består i et tre måneders sammenhængende fiskeristop i tidsrummet 1. september 2018 til 31. januar 2019. Begrænsningen gælder kun for det marine erhvervsfiskeri, og der er ikke yderligere begrænsninger pålagt fritidsfiskeriet og ferskvandsfiskeriet. De danske myndigheder har fastlagt, at det tre måneder lange forbud mod ålefangst

skal gælde indenfor perioden 1.9.2018 til 31.1.2019. Det betyder, at danske fiskere ikke må fange ål i november og december 2018 og hele januar 2019. Ifølge ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) har ålebestanden siden slutningen af 1990’erne ligget på et historisk lavt niveau, og man kalder den europæiske

åls tilstand for ”alarmerende alvorlig”. Ifølge kommissionen står Danmark og Sverige for nogle af de største fangster af ål. I 2016 blev der i Sverige fanget 277 tons ål, mens Danmark stod bag fangster på 265 tons ål. I Frankrig blev der i 2016 fanget 426 tons ål, mens Storbritannien landede 347 tons.

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018

A AM

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

Landsorganisationens ledelse

Forretningsudvalg og hovedbestyrelse Landsformand Kaj Poulsen Skulsballevej 12 7140 Stouby Tlf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk www.fritidsfiskeri.dk Næstformand Thomas Finn Bierberg-Christensen Gershøjvej 97 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 thomas.bierberg@pffu.dk

Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 75 56 18 87 erlinglj@stofanet.dk Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Flemming Hørsted Zion 43, 8420 Knebel Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com Bjarne Nielsen Skåningevej 35, 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 nielsen.bjarne.s@gmail.com Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5, 3720 Åkirkeby chalto@mail.tele.dk

Medlemskontor Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Jørgen Junker, Frederikssund Tlf. 40 52 00 59 Daffkreds2@gmail.com

Fiskeriudvalg Flemming Kjærulf Kystvejen 26A, 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Salg af fiskeudstyr m.v. Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Tryg-forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter at den er indtruffet. Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted, telf. 86 35 23 86

Friluftsrådet Bjarne Nielsen Skåningevej 35, 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 nielsen.bjarne.s.@gmail.com

Bladudvalg Thomas Bierberg-Christensen Gershøjvej 97 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 thomas.bierberg@pffu.dk

Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Lasse Alkærsig Fjordvej 17, 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Kontaktpersoner

Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Zion 43, 8420 Knebel Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com Projektudvalg Vagn Gram Telf. 20 16 74 37 PR-udvalg Frederik Svendsen Daff.medlemskontor@live.dk

Webmaster Annette Adamsen Koglestien 3, 8420 Knebel Tlf. 29 87 48 18 it@itannet.dk Saltvandsudvalget Kaj Poulsen

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer.

Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne - kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

33 95 80 00

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

KREDS- OG FORENINGSADRESSER

Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Korch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Telefon 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, men også fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer. Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs. Vi ser det som absolut betydningsfyldt, at der ikke er fejl i oplysningerne på disse sider. Send rettelsen på mail: henviol30@gmail.com eller ring på telefon 58 38 72 25.

Kreds 2

Kredsformand Jørgen Junker, Frederikssund Tlf. 40 52 00 59 Daffkreds2@gmail.com Alleshave Bådelaug og Fritidsfiskeforening. Formand Jens Weinreich Rugtvedvej 18, 4470 Svebølle Tlf. 23 42 66 55 formand@alleshavebaadelaug.dk Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd. Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16, 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com

Kreds 1

Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Mobil: 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd. Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Holbæk Fritidsfiskerforening Leif Hansen Leddet 1 st.tv., 2600 Glostrup Tlf. 29 65 06 10 leif.fritidsfisker@gmail.com Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - www.daff4581.dk e-mail: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 - 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk

Roskilde Fritidsfiskerforening www.fritidsfiskerne.dk Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndeløse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk

Havnsø Fritidsog Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø, 4591 Føllenslev. Tlf. 42 23 75 88 Kass: Lennert Jørgensen tlf. 50 53 18 46

Kreds 3

Kredsformand Bjarne Nielsen Skåningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 nielsen.bjarne.s@gmail.com

Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Formand Jan Mardrup Ellehaven 24, 2950 Vedbæk. Telefon: 40 32 27 32 Mardrup@mail.dk

Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd. Formand Kurt Hansen Slåenvej 8, 4700 Næstved Tlf. 55 73 26 51/ 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand Karsten Florwè Sognegårdsalle 18 st.tv. 2650 Hvidovre Tlf. 23 41 26 70 florwe67@gmail.com

Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand: Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 Claus.hellum@gmail.com

Stevns Fritidsfiskerforening Formand Per B. Jensen Hærvejen 3 Højerup 4660 Store Heddinge Tlf.56502964/20412964 perbj@mail.tele.dk

Frederikssund Fritidsfiskerforening www.fr-sundfritidsfiskeri.dk Formand Frede Damsø Maglehøjparken 32 3600 Frederikssund tlf. 40 73 28 64 mail: frede@damsoe.com Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Thomas Finn Bierberg-Christensen Gershøjvej 87 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 tbc@esnord.dk

Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd. Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 2086 8648 daff.lolland-falster@mail.dk Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/ Præstøfjord www.bøgestrømmen.dk Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 5538 6380 Mobil 2927 2125 nielsen.bjarne.s@gamil.com

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Kreds 4

Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com Nord- og Østfyns Amatørfiskerforening Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 PLK79@live.dk Faaborg Amatørfiskerforening Formand Vagn Gram Fruens Løkke 49 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand: Niels Peder Skov Skippervej 208 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Martin Henriksen Nørrebro 185 5900 Rudkøbing Tlf. 41 81 39 71 Assens Amatørfiskerforening Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Kreds 5

Sønderjyllands Amatørfiskerforening Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 glycokuggi@yahoo.dk

Kreds 9

Kredsformand Kaj Poulsen Skulsballevej 12 7140 Stouby Telf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk Bjerre Herred Amatørfiskerforening Formand Kaj Poulsen, Skulsballevej 12, Vrigsted, 7140 Stouby . Tlf. 30 66 50 57 kop@dlgnet.dk Vejle og Omegns Amatør fiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40, 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk

Helnæs Fiskeriforening Ib Ivar Dahl Strandbakken 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 www.ibivardahl.dk

Redaktionens e-mailadresse: skrivernatur@gmail.com

Kreds 10

Kredsformand Frederik Svendsen, Fjordgade 8, 9240 Nibe mobil 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6 Sebbersund, 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening www.syklubben.dk Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 Team-dencker@9260.dk Gjøl Fisker- og Bådelaug Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02

Kreds 11

Kredsformand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdc Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Mark Allen Rostvedvej 27, Rostved 8410 Rønde Tlf. 60 14 07 31 famallen27@gmail.com

Sydslesvig

Kontaktperson: Peter Huber Rehrstrasse 20 D 21 438 20 Brakel Ldkr. Hamborg, Tyskland Tlf. 004941 855

Udebliver dit medlemsblad? - eller hører du om nogen som ikke får det? Så kontakt DAFFs medlemskontor eller din lokalforening - helst pr. mail eller SMS - beskeden skal indeholde medlemsnummer, navn og adresse, for at jeg kan følge op på det. Det har vist sig, at en del manglende blade skyldes manglende eller fejlagtige adresseændringer. Bladet udkommer første onsdag i lige måneder. Post Nord har så fem hverdage til omde-

ling - det vil sige, du skal modtage DANSKE FRITIDSFISKERE senest den anden onsdag i de lige måneder. Jeg håber du har forståelse for dette og hjælper, så vi kan få bladomdelingen til at fungere. På forhånd tak for din hjælp! Hilsen Frederik Svendsen DAFFs medlemskontor daff.medlemskontor@live.dk tlf. 23 30 14 39

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

KREDS 2

Alleshave Bådelaug fik anker i gave Så den nye sæson i fuld gang. Når dette læses, er hornfiskesæsonen allerede forbi, men så håber vi til gengæld, at der igen er kommet noget tykkelse på fladfiskene, og at der i det hele taget er fuld gang i aktiviteterne på pladsen. Som en del af jer sikkert allerede har bemærket, er der kommet til at ligge et meget flot anker på pladsen ved siden af rampen, og vi vil her benytte lejligheden til at sige tak til Leif for den flotte donation. Siden sidst har vi haft general-

forsamling, hvor blandt andet bådelaugets første æresmedlem blev udnævnt. Det kommer sikkert ikke bag på nogen, at denne titel tilfaldt Poul Nautrup (medlem nr. 1), der i 1989 var medstifter af Alleshave Bådelaug, og som i alle årene har været og fortsat er et stort aktiv for bådelauget. Vi håber at kunne gentage succesen fra sidste år med et fælles grill-arrangement og efterfølgende bål Sankt Hans aften. Her skal man selv medbringe mad, grill, bestik og service samt bord

og stole. Bålet vil blive tændt omkring klokken 20. Vi hører fortsat meget gerne fra jer, hvis I ikke modtager bla-

det ”Danske Fritidsfiskere” indenfor de fastsatte frister. Jens Weinreich, formand Alleshave Bådelaug

25 års jubilæum på Sejerø Onsdag 27. juni kan Sejerø Fritidsfiskerforening fejre 25 års Jubilæum. Foreningen blev startet af Kurt Pedersen (Plymorokken), og den havde stiftende generalforsamling på lejrskolen, hvor repræsentanter fra Dansk Amatørfiskerforening hjalp til som bisiddere og var med til at lave vedtægterne. Da foreningen startede, var det Kurts mening, at der skulle

være opdræt af fisk på Sejerø, men der viste sig at være for mange problemer forbundet med at opdrætte fisk, så den ide blev taget af bordet. Allerede ved den første generalforsamling var der tilmeldt 33 medlemmer. Foreningen holdt i mange år til på Lejrskolen, og holdt sine møder hver onsdag i vinterhalvåret samt andre arrangementer her.

I 2007 var vi heldige at få overdraget et stykke jord på Sejerø Havn, og vi havde fra en sommerhusgrund fået overdraget to huse, som vi fik flyttet ned på grunden. Siden har vi fået tilføjet en rygeovn på grunden, som bliver brugt flittigt. Yderligere fik Kurt gennemført, at vi overtog et af havnens huse, som bruges til materialehus.

Bestyrelsen har besluttet at afholde jubilæumsfest og sommerfest sammen, og det vil vore medlemmer høre nærmere om. Svend Åge Nielsen, Sejerø.

Danske FritiDsFiskere · December 2012

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

ødetKREDS 2

status på nøgle

Tale til Poul Nautrup som første æresmedlem Opfriskning af reglerne - hvor? I har opgivet en position Sæt jeres markeringsbøje på den position. Hvis I har svært ved at finde den præcise position uden GPS, må I afvige med op til 500 meter fra positionen. Men sæt altid jeres redskab ved markeringsbøjen - ikke 500 meter fra markeringsbøjen!

opfriskning af reglerne - temperaturlogger

Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU

på sigt at få lavet en socioøkonoder informationsmateriale samt nye breversøgelse af, hvad fritidsfiskeriet poser, som vil blive sendt ud til alle nøgfor det danske samfund. Dette lefiskere senere. kunne vise sort på hvidt, hvilke Frede og Birgit Petersen fra Sydals forde konsekvenser det ville medtalte om det undersøgelsesarbejde, de ukke dette fiskeri. Dette er ikke udfører i forbindelse med etableringen af U Aqua selv kan gøre, men det stenrev ved indsejlingen til Flensborg res i samarbejde med andre uniFjord. Det omfattende, frivillige arbejde . skal foregå løbende de næste 3 år med e Støttrup havde et indlæg om fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 ne fra nøglefiskerrapporten for garn med en maskestørrelse fra 6 mm til 10, som er lige på trapperne. Re110 mm. Projekt Als Stenrev er et samare vil snart kunne læses i rapporbejde mellem De Sydjyske Landboforvi sender ud til jer. eninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon Alleshave Bådelaug har eksiste- nes. Jeg tænker selvfølgelig på Petersen (DMU) bidrog med et Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de loret i næsten 29 år, så vi finder, et medlem, der har været medm bifangst af fugle i fiskeredskakale pengeinstitutter. at tiden nu er inde, hvor det stifter af bådelauget, og som tologerne mener, at der hvert år første æresmedlem bør udnæv- alle årene igennem har trukket undredetusinde fugle i diverse Vagn Gram r. Undersør vist, at erkerriet kun n lille del af fugle i forvor mange, s til jægere Vi vil nu få undersøgelfritidsfiskeg kan tilskrifangst af etusind fugm det antal revet. DTU DMU går og udarbej-

Der har været mange tyverier af markeringsbøjer og temperaturloggere Hvis det er slemt i Jeres område, så sæt loggeren på Jeres redskab i stedet for på markeringsbøjen Så får vi kun temperaturdata, mens I fisker, men det er også fint. Vi overvejer at få lavet et specielt vageflag kun til nøglefiskere.

Opfriskning af reglerne - fisk Mål og noter alle fisk Også kutlinger, hundestejler, undermålere, døde fisk og så videre.

opfrisk - andre

Husk at ler, odde

• Ring ti til os • Tag bil ster

et stort læs og fortsat er yderst aktiv – medlem nr. 1 og bådplads nr. 1 – det er selvfølgelig Poul Nautrup, vi tænker på. Det er mig en stor glæde at udnævne dig som Alleshave Bådelaugs første æresmedlem, og jeg vil derfor overrække dig denne lille erkendtlighed som bevis på, at du nu er æresmedlem. Du har gjort en enorm stor indsats i alle årene, og du har ydet langt mere, end man kan forvente af noget medlem. Vi sætter stor pris på din ekspertise

og hjælpsomhed, men håber alligevel, at nye og yngre kræfter vil begynde at tage over, så du kan få lov til at nyde den store interesse, som vi ved fiskeriet er for dig, og Ruth også kan få lejlighed til at se lidt mere til dig. Som æresmedlem vil du være kontingentfrit medlem af Alleshave Bådelaug og af DAFF. Når generalforsamlingen er slut vil vi gerne have lov til at markere udnævnelsen med lidt ”bobler” og kransekage. Jens Weinreich, formand Alleshave Bådelaug

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

KREDS 4

Helnæs melder om godt nyt Der var fem fritidsfiskere, der lagde planer om en lokalforening i vinteren 2017, og der kom 10 til den stiftende generalforsamling i Helnæs Fritidsfiskerforening. I foråret 2018 er der 15 medlemmer. Foreningen har fået foræret en ældre skurvogn fra Assens Kommune. Den er

KREDS 5

under restaurering for at blive stillet op som en samlingsplads på Helnæsfiskernes gamle stejleplads ved stranden. En søndag i april holdt Helnæs Fritidsfiskerforening fælles søsætning af jollerne. Og flaget var i top, mens Dansk Amatørfiskerforenings stander blafrede under salingen.

KREDS 10

Klar med Klubaften med stegt flæsk kontoen Så kom vi endelig på plads med foreningen og banken. Det er en større historie at få genåbnet en konto. Det har taget cirka 5 måneder med mange formularer og underskrifter. Det mest latterlige er, at der stod rundt regnet 1.450 kroner på to forskellige konti. Men efter EU’s regler omkring bank og konti er banken forpligtet til at handle efter dem. Velkommen til nye og gamle medlemmer. Jeg glæder mig til at hilse på jer.

Sæsonens sidste klubaften i Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening blev holdt onsdag 28. marts, hvor menuen stod på stegt flæsk og persillesovs fra Biersted Kro. Det blev en hyggelig aften med 21 deltagere i spisningen. Og der var mad nok.

Der har i det hele taget været stort fremmøde til klubaftenerne, foredragene og de andre aktiviteter. Tak for det. Gå ind på hjemmesiden www.syklubben.dk og se programmet for næste sæson. Tilbage er bare at ønske alle en god fiskesæson med forhå-

bentlig mange fisk til pande og røgeovn. Husk ny sæsonstart onsdag 3. oktober 2018 klokken 19.00, hvor den står på røde pølser med tilbehør. Bestyrelsen

Kurt Asmussen, formand Email: formand.dafsy@gmail.com

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

KREDS 10

Til messe og på bustur for at se på fiskeriartikler Torsdag 5. april var der generalforsamling. Der var en fremmødt fra Gjøl, to fra Nibe og hele bestyrelsen fra Aalborg/ Nørresundby. Ole Hermansen Gjøl blev valgt ind i bestyrelsen i stedet for Mikkel Christensen fra Nibe, så alle tre foreninger i kredsen er repræsenteret i bestyrelsen. Af beretningen fremgik det, at kredsen havde bemandet en stand på Naturmødet i Hirtshals d. 24-26. maj sidste år og

at vi deltager igen i år på vegne af DAFF. 24. og 25. februar var vi på Jagt- og Fiskerimesse i Aars. Her havde arrangørerne for første gang givet foreninger med relation til messen mulighed for at have en stand gratis. Vi talte med mange fritidsfiskere og mulige nye fritidsfiskere. Der var både spørgsmål om foreningen, og hvad vi står for, om fiskeregler og mere grundlæggende om fiskeri med stående redskaber. På messen gav det

Fritidsfisker! Se her! • Stort udvalg i regntøj til herre/damer • Gummitøj • Waders • Skridtstøvler • Støvler • Træsko • Arbejdstøj m.m. Se det store udvalg på

www.danskregntøj.dk Hurtig levering! Vejledning med 37 års erfaring!

Kompasvej 4 . Sillerslev . 7990 Øster Assels Tlf. 97 76 43 36 - 60 15 40 84

to nye medlemmer, et til Nibe og et til Aalborg/Nørresundby. 17. marts var der arrangeret bustur til Daconet i Hvide Sande og Strandingsmuseet i Thorsminde. Klokken 06.30 blev de første samlet op i Nørresundby, Aalborg og Nibe. Erik og Per havde sørget for morgenkaffe og rundstykker som blev serveret i bussen på vejen nedover. Vi ankom til Daconet klokken 10.30 hvor Jess med flere holdt åben for os og var klar til at tage imod

med mange gode tilbud. Der blev serveret burgere, øl og vand for os, og der blev set og følt på det store udvalg af fiskeriartikler og gjort nogle gode handler. Tak til Daconet fordi de ville bruge en lørdag formiddag på os. Turen gik herfra videre til Strandingsmuseet i Thorsminde. Her var der reserveret bord og bestilt stjerneskud til alle. Derefter var der ”fri leg” i museet til klokken 15.30, hvor bussen afgik med kurs mod NØ.

Færre blå flag 215 danske strande og 25 lystbådehavne flager i år blåt som et tegn på, at badevandet og miljøet er i orden de pågældende steder. Friluftsrådet, der står bag tildelingen af de blå flag, må dog notere en tilbagegang i antallet af områder med blafrende blå flag i år sammenlignet med sidste år. Blå flag er en international miljømærkningsordning, som skal sikre borgerne gode oplevelser ved strand og havn.

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Herreløse skibsvrag skal væk fra kysterne De danske kommuner kan nu søge om midler til at fjerne herreløse skibsvrag, der skæmmer kysten. I april åbnede Miljø- og Fødevareministeriet en ny pulje på 2,8 millioner kroner, der kan søges til det ædle formål at rydde op i det marine miljø, hvad angår vrag Langs de danske kyster ligger flere skibsvrag, der skæmmer landskabet og generer borgerne. Nogle af dem kan måske ligefrem være til fare for sejlendes sikkerhed. Men det skal være slut med disse herreløse skibsvrag, der måske har ligget på bunden i årevis. For at få gang i oprydningen har regeringen og et bredt fler-

tal i Folketinget bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti afsat en pulje på 2,8 millioner kroner, som de danske kommuner kan søge med det formål at fjerne herreløse skibsvrag. Det fortæller Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse i april.

I forvejen bliver der taget hånd om skibsvrag, hvis de udgør et miljømæssigt problem. Med den nye pulje kan kommunerne få økonomisk tilskud til at fjerne vrag, der ligger tæt på kysten, og som skæmmer eller på anden vis generer. Det er en forudsætning, at vraget ikke har nogen ejer. Desuden skal det være konstateret ved

en dom, at ejeren ikke selv har midler til at fjerne vraget. Tilskuddet kan gives til bortskaffelse såvel som ophugning af det pågældende skibsvrag. De 2,8 millioner kroner til ”operation herreløse skibsvrag” er en del af en større pulje på i alt 45 millioner kroner, som er afsat til kystbeskyttelse og naturindsatser.

Dana er en ældre dame med udsigt til pension Fiskeri- og havforskningsskibet Dana har i 37 år sejlet danske, nordatlantiske og arktiske farvande tynde i videnskabens tjeneste, men snart skal hun pensioneres. Derfor er DTU Aqua ved at se sig om efter en afløser for det gode skib, skriver Fiskeritidende.

Dana, der har hjemme i Hirtshals, danner grundlag for en væsentlig del af DTU Aquas overvågning af fiskebestande, forskning og rådgivning. Ud over faste opgaver i Østersøen, Nordsøen og Norskehavet sejler Dana jævnligt ved Grønland. Og i foråret 2014 var forsk-

ningsskibet på togt til Sargassohavet for at undersøge aspekter omkring ålens tilbagegang. Det 78 meter lange skib, der er Danmarks eneste oceangående havforskningsskib, er bygget i 1980/1981 på Aarhus Værft. Det er forsynet med laboratorier og alskens teknisk udstyr til prøvetagning fra hav

og havbund. Og så råder det naturligvis over grej til trawlfiskeri. 37-årige Dana er nummer fire i rækken af danske havforskningsskibe med navnet Dana. Det forlyder ikke, præcis hvornår Dana skal på pension og erstattes. Men tiden nærmer sig.

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

begyndelsen for at sikre, at alle retningslinjer bliver overholdt.

Små pighvarrer udsættes i sensommeren

Held og lykke i havet og kom gerne tilbage, når du engang er blevet stor, lyder det fra mange fritidsfiskere, som hellere end gerne vil fange pighvarrer.

Udsigt til flere pighvarrer omkring Bornholm Samarbejde mellem DTU Aqua og bornholmske fritidsfiskere skal bidrage til en større lokal bestand af de skattede fladfisk Af Mads Christoffersen, fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Et samarbejde om at skaffe flere vilde pighvarrer til de bornholmske kyster er blevet genoptaget fra starten af maj 2018. Samarbejdet mellem DTU Aqua og Dansk Amatørfiskerforening opstod i 2017 i forbindelse med, at DTU Aqua søgte efter fiskere, der vil hjælpe med at indfange gydemodne pighvarrer, som skal bruges til opdræt af pighvaryn-

gel. En gruppe bornholmske fritidsfiskere meldte sig på banen, og dem har DTU Aqua nu planlagt årets indsats sammen med.

Gult mærke betyder fiskeri efter pighvarrer til projektet I maj og juni 2018 vil fiskerne fiske efter gydemodne pighvarrer på både øst- og vestsiden af Bornholm. De fiskere, der indgår i fiskeriet, har alle deres tilladel-

ser i orden og har mærket deres redskaber med tydelige gule ”DTU Aqua”-mærker, som på billedet. På den måde kan fiskerikontrollen og borgere i almindelighed skelne de redskaber, der indgår i pighvarfiskeriet, fra andre redskaber. Lige som alle andre faststående redskaber er det udelukkende redskabernes ejermand, der må håndtere og røre ved redskaberne. Fiskerikontrollen har været med i koordineringen helt fra

Der er skiltet tydeligt med gult på de redskaber, der indgår i pighvar-projektet.

Bornholms Lakseklækkeri i Nexø er en vigtig brik i indsatsen. Klækkeriet har som opgave at opbevare og passe de fisk, som fiskerne fanger, indtil de er klar til at blive strøget. Klækkeriet har henover vinteren fået etableret et helt nyt indendørs anlæg, og det hele står klar, når de store pighvarrer ankommer. De befrugtede æg fra pighvarrene bliver fragtet til Jylland, hvor de klækkes hos FishLab og siden vokser op hos Venø Fisk og Skaldyr, til de er cirka 6 centimeter store. Herefter fragtes de tilbage til Bornholm, hvor de, hvis alt går efter planen, vil blive udsat i sensommeren 2018.

Opdrættet pighvaryngel har større chance for at overleve Men hvorfor ikke bare lade naturen gå sin gang og lade de pighvarrer, der findes i farvandet omkring Bornholm, gyde der? Svaret er, at når de nyklækkede pighvarlarver vokser op i beskyttede omgivelser, overlever mange flere, end tilfældet er ved naturlig gydning. Og når pighvarrerne først bliver udsat efter den første kritiske periode af deres liv, vil langt flere overleve til voksenstadiet og dermed kunne bidrage i højere grad til de kommende generationer. Ved at bruge æg fra lokale bornholmske fisk sikrer man desuden, at de pighvarrer, som udsættes, er genetisk tilpasset de bornholmske forhold bedst muligt. Projektet er finansieret af fiskeplejemidler, som stammer fra køb af fisketegn. Derudover bidrager Venøsund Fisk og Skaldyr økonomisk til projektet. Flere oplysninger: Mads Christoffersen, fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, tlf. 35 88 33 00 eller mail maoc@aqua.dtu.dk

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Klik ind på:

www.

.dk

Og find lige det du har brug for. Vores webshop har fået nyt udseende.

Varerne og de gode priser er stadig de samme!

I BUTIKKEN I HVIDE SANDE ER VI ALTID FRISKE PÅ EN GOD HANDEL - KIG FORBI,

VI HAR ÅBENT MAN-FRE KL. 7.30 - 16.00

Vi er en af landets førende producenter indenfor fiskeriudstyr. Vi har siden 1933 opbygget en solid viden indenfor fiskenet og relaterede varer. Frydendahl Fiskenet kender forholdene til bunds fiskenet@frydendahl.com  97 31 13 11

www.daconet.dk

E-mail: daconet@daconet.dk

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

I håndgemæng med havets hugorm Først på sommeren kan fjæsingen, der er Nordeuropas giftigste fisk, fanges på lunt og lavt vand, særligt langs Kattegats kyster. Men pas godt på den svært bevæbnede delikatesse, der nødigt skulle tage stikket hjem Af Jan Skriver Som en flyvefisk kom fjæsingen op af havets skød, og i sekunderne, hvor vandet løb af den, demonstrerede den en overraskende farvepragt. Vi var sømilevidt fra de grå eksistenser af daggamle fangster i køledisken hos fiskehandleren henne om hjørnet. Der er ikke noget som frisk fisk. Fjæsingen var fint komponeret i sine farver, og dens pyjamas-striber stod perfekt til morgengryet. ”Tag hellere gummihandskerne

på, man ved aldrig med fjæsinger”, sagde Ole Christensen, der fisker i farvandet, hvor Kattegat møder Limfjordens østlige munding. Mens han gav det gode råd, forsøgte jeg at samarbejde med den sprællende fisk på dækket.

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Da var det, at fjæsingen stak. Stikket gik durk gennem gummihandsken og ramte mig i højre pegefinger. Fisken stak mig med en af de giftpigge, der sidder på dens gællelåg. Jeg var så fokuseret på at holde øje med den håndfuld af strittende pigge, der stråler fra fiskens forreste rygfinne, at jeg overså gifttruslen fra gælleregionen. Som en bokser, der har paraderne oppe for modstanderens berygtede lige højre, glemte jeg uppercutten, og så måtte jeg tage tælling. Det blødte fra stikket, og der gik ikke mange sekunder, så kom smerten. ”Fik den dig”, spurgte Ole Christensen, der i det samme

havde to fjæsinger på fiskestangen i ét hug. ”Jeg fik tre stik i sidste uge, men giften bider ikke sådan for alvor på mig. Et fjæsingstik er ikke værre end et hvepsestik”, sagde Ole Christensen, der alle sine dage har været kystfisker med bopæl nær kanten af Kattegat. I mange år som erhverv. Nu er han fritidsfisker. Èn gang fisker altid fisker uanset hvad man så kalder kategorien. Fiskeren fra Hals ved en masse om havets hugorm, helvedesfisken, og hvad man ellers kan finde på at kalde fjæsingen med dens forbandelser, der strengt taget bare er dens livsforsikringer. Piggene med den gift, der minder om visse

former for slangegift, er fiskens forsvar.

Højsommer og højrisiko ”Var der ikke noget med, at Laust Sand fra Hans Kirks roman ”Fiskerne” døde efter svære lidelser, da han blev stukket af en fjæsing”, spurgte jeg, mens smerten i min pegefinger begyndte at dunke med en rytme som en fjern fiskekutter. ”Jow, det var der da, men lad os nu se, så galt går det nu nok ikke her ombord”, sagde Ole Christensen, mens vi på få meter vand sejlede hen over en sandbanke, hvor der hver sommer er fyldt med fjæsinger.

Fra dybder på 25 meter eller deromkring ude i Kattegat kommer fiskene i løbet af juni ind på det lune og få meter dybe vand tæt på kysten for at gyde og grundlægge nye giftbevæbnede årgange. Da hænder det i sommerens løb, at fjæsinger lægger sig skjult i sandet på så lavt vand, at ferierende folk i bare fødder kan træde på fiskene og deres giftige pigge. Og så har vi badeballaden, der udløser fjæsingalarmer. Søg straks læge, lyder rådet, hvis man skulle blive stukket. Sørg også for hurtigt at rense såret i rigeligt med 45-50 grader varmt vand. Varme ødelægger proteinerne i fjæsingens gift.

”Når vandet bliver lunt i juni, er det signal til fiskeri efter fjæsinger. De senere år har der været rigtig mange”, siger Ole Christensen. Han har fisket og boet hele sit liv på kanten af Kattegat, først i Hou på Vendsyssels østkyst, så i Hals hvor Limfjorden møder havet. Foto: Jan Skriver

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Fjæsingens stik er i reglen værre end sit rygte. Der er dog dokumenterede dødsfald på grund af fiskens gift. I 2001 døde en 18-årig mand efter et fjæsing-stik ud for Mallorcas sydkyst i Middelhavet. Foto. Jan Skriver For det er ikke til at vide med fjæsinger; nogle af dem er djævelsk giftige, andre stikker mere nænsomt, hvis det ellers er muligt. Og nogle mennesker er overfølsomme overfor giften, andre er mere hårdhudede.

Hævn med persillesovs ”Nu har vi vist fisket nok til et måltid, vi skal heller ikke fråd-

se i havets goder”, sagde Ole Christensen, mens jeg tjekkede fangsten og talte en snes fjæsinger og fem makreller. ”Du må godt få makrellerne, bare jeg får den fjæsing, der stak mig”, sagde jeg, og sådan blev det. Ole Christensen rensede hver af fjæsingerne ved at fjerne hovedet og alle de strittende pigge med et målrettet, knivskarpt svirp.

Min pegefinger, der i forvejen er pølseformet, lignede en frankfurter, da vi kom i land, mens jeg hankede op i posen med de rensede fjæsinger. Smerten var ved at fortage sig, men hævelsen holdt stand. Lyse og faste i kødet blev fjæsingerne en smagsmæssig stjernestund til sovsen med persille. Den fisk har både himmel og helvede i sig.

Jeg tyggede ekstra grundigt på den fjæsing, som jeg bildte mig ind, var skyldig i min ømme og hævede finger. Det smagte da lidt af hævn. Jeg får næppe ligefrem mén af mødet med helvedesfisken, men det skal siges, at denne artikel er skrevet med en stivere, tykkere og ømmere højre pegefinger end normalt.

FAKTA OM FJÆSINGEN: Den centrale del af Kattegat omkring Læsø og Anholt regnes sammen med Sjællands nordkyst for at være de bedste danske områder for fiskeri efter fjæsinger. Også Jyllands østkyst, Storebælt og den nordlige del af Øresund kan være gavmilde områder for fjæsinger. Mærkning af fjæsinger i 1960’erne antyder, at bestanden i Kattegat er lokal. Fiskene foretager vandringer fra dybt til lavt vand i juni for at gyde, og svømmer i sensommeren tilbage, hvor de kom fra.

I reglen bliver fjæsinger ikke meget længere end 30-35 centimeter og vejer 250-300 gram. Til gengæld kan de blive op imod 20 år gamle. Foto: Jan Skriver

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Biologer fisker efter ny viden om Danmarks saltvandsfisk Resultaterne af den største kortlægning af de danske saltvandsfisk er ved at blive skrevet sammen til et bogværk på 1.400 sider, der skal udkomme i 2019. Fritidsfiskere kan dog stadig nå at bidrage med nyt om deres fangster i fjorde og kystnære havområder Den danske fiskefauna rummer knap 1 procent af verdens kendte fisk, men det sker undertiden, at der kommer ny viden for en dag om vores fauna under overfladen. Siden 1981 er der tilføjet knap 40 nye fiskearter i de danske farvande. Og fritidsfiskernes fangster og rapporteringer er med til at levere afgørende brikker til det samlede billede af Danmarks fiskefauna. ”Flere tusinde danskere har bidraget med oplysninger om fisk i de salte danske vande, siden Fiskeatlasset begyndte med fokus på saltvandsfiskene i 2009. Strandgæster har måske fundet en underlig fisk, der er skyllet op på kysten, og så har de rapporteret deres fund til os, så vi har kunnet sætte navn

på fundet. Mange fritidsfiskere har fortalt os, hvis de har haft noget specielt i deres ruser eller garn. Så på den måde har vi brik for brik kunnet danne os et aktuelt billede af udbredelsen af de danske saltvandsfisk. Det er vigtigt, at så mange interessegrupper som muligt sender oplysninger til os,så vi får så nuanceret et billede som muligt”, siger Henrik Carl, der er videnskabelig medarbejder på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, som står bag Fiskeatlasset. Selv om sammenskrivningen af de titusindvis af fiskedata er i fuld gang, er de danske fritidsfiskere mere end velkomne til fortsat at rapportere, hvis de får spændende eller spøjse fangster inden borde. Ja, også

oplysninger om ganske almindelige fiskearter bør med i sammenhængen. Hvordan går det for eksempel med ålekvabben, der engang var vidt udbredt i de danske farvande? Det svar kan man faktisk allerede finde i Fiskeatlasset, for via internettet kan man gå ind på nedenstående adresse og klikke sig frem til de seneste nyheder om Danmarks saltvandsfisk. ”Hver uge udgiver vi en tekst fra den kommende bog, som er færdig til trykning i 2019”, siger Henrik Carl. Bogen om Danmarks fiskefauna i de ferske vande er udkommet med det seneste nye data om ferskvandsfiskene, som blev samlet i perioden 2006-2009.

Om knap et år kommer så på skrift saltvandsfiskenes store værk med data, der er fisket i perioden 2009-2018. De ambitiøse fiskeprojekter er finansieret af de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde. Oplysninger om saltvandsfisk kan gives til: ”Atlas over danske saltvandsfisk”, Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. Tlf. 35 32 11 24. Mail: fiskeatlas@snm.ku.dk Læs nyheder om danske saltvandsfisk på: www.fiskeatlas.ku.dk

Hvor i Danmark lever knurhanen? Svømmer den omkring i de indre farvande, og færdes den også på lave vanddybder? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som Fiskeatlasset vil svare på. Foto: Jan Skriver

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Til torskegilde med en odder i isvand For få årtier siden var odderen ved at forsvinde fra de danske fjorde, søer og vandløb, men så vendte fiskelykken. Fiskegourmeten er tilbage over det meste af Jylland og Fyn, mens Vestsjælland er blevet odderland i Østdanmark Af Jan Skriver Kong Vinter havde lagt låg på fjorde og søer, og odderen mærkede på sin krop frostens forbandelser. Det slanke, svømmende rovdyr, der normalt er nattens skjulte fisker, måtte tage den frostklare og højlyse dag i brug for at skaffe sig fiskeføde nok til at holde kulden fra livet. Ved en af Limfjordens broer over et sund med åbent vand dykkede odderen efter alt godt fra farvandet. Først fangede den et par ulke. Stikkende og djævelske fisk, men fiskeren fandt alligevel kød på dem. Pludselig kom odderen op med en torsk, der er gourmetmad for en inkarneret fiskeæder. Torsken havde næppe været det store problem at fange, for fisken var langsom og træg af vinter. Så er der altså alligevel torsk tilbage i Limfjorden medmindre

det var farvandets sidste, som odderen fangede den dag vinteren var ved at lukke dens spisekammer. Odderen åd hovedet af torsken, og lod fileterne ligge. Sådan er smag og behag så forskellig. Sceneriet var ikke bare et vidnesbyrd om, at der stadig er torsk i Limfjorden, den var også et billede på en af de største succeser i den danske natur de seneste årtier. Ved sin blotte tilstedeværelse midt om dagen i Danmarks største fjordområde satte odderen en streg under den kendsgerning, at dyret for alvor er tilbage i de danske kystområder.

Odderen var ved at uddø Omkring 1980 blev det skønnet, at der i Danmark kun levede 100200 oddere. De fandtes praktisk talt alle i søer og vandløb, der var

i kontakt med Limfjordens nordvestlige del. I kraft af knoglefund ved man, at odderen har levet i Danmark i cirka 9.000 år, og den har været vidt udbredt over hele landet på nær Bornholm. I dag bliver den danske bestand af oddere skønnet til at være mangedoblet siden krisen omkring 1980. I praksis er det umuligt at være præcis, hvad angår antallet af oddere i naturen, for dyret kan ikke tælles, da det i reglen lever et liv i ly af nattemørke. Men dens tilstedeværelse kan registreres ved hjælp af spor eller ekskrementer, og dens territorier kan kortlægges. Hvert 6. år bliver der lavet en landsdækkende feltundersøgelse af de danske odderes udbredelse. Kontinuerlige tællinger er et krav fra EU til Danmark. Blandt andet derfor ved man, at odderen fra Thy og det nordvestjyske fjordlandskab har bredt

sig, så der i dag lever oddere i det meste af Jylland, og nu er Fyn også fin for odderen. I 2007 blev en hanodder fundet trafikdræbt på Fyn, hvor arten på det tidspunkt ikke var set i knap 30 år. Og i 2017 blev øen i midten på ny betegnet som odderland, da der på Fyn var fundet spor efter dyret på næsten 30 forskellige lokaliteter. I 1995 blev der på Vestsjælland opdaget en lille bestand af oddere, og de fik i 2015 selskab af en håndfuld jyske artsfæller, som i et udsætningsprojekt er sat ud for at tilføre den spinkle østdanske bestand nyt blod.

Stopriste reddede mange liv Odderens nye fremgang tager blandt andet afsæt i forskning og forvaltning af en truet art. Efter årtier med en til tider intensiv jagt på oddere blev dyret i 1967

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Aktivitetsniveauet er højt hos odderen. Også dyrets forbrænding er høj. En odder på en halv snes kilo skal æde 1-2 kilo føde om dagen for at være i god kondition. En torsk er guf for en odder. Foto: Jan Skriver fredet, uden at det dog med det samme førte til fremgang. Mange af odderens levesteder i åer og vådområder var i løbet af 1900-tallet blevet voldsomt forringet på grund af dræninger og udretninger af snoede, strømmende fiskerige vandløb til dovne kanaler. Det danske vandmiljø var generelt i en horribel forfatning dengang for 40 år siden, da odderbestanden var på et lavpunkt. I midten af 1980'erne blev der af det daværende Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) sat fokus på odderens krise. Det førte til regler om stopriste i ruser. Ristene af metal skulle forhindre oddere i at svømme ind i fiskeredskaberne og drukne.

Stopristene blev en væsentlig del af den danske livsforsikring for de dykkende dyr, der også på land fik en håndsrækning til øget trafiksikkerhed.

Trafiksikre faunapassager Siden slutningen af 1980'erne er der primært i Nordvestjylland og Midtjylland anlagt flere end 400 såkaldte faunapassager, hvor åer løber under broer. Passagerne er smalle stier af grus og kampesten eller flydende pontoner af træ, der gør det muligt for odderne at komme sikkert under trafikerede veje. Oddere har en tendens til at afmærke deres territorier omkring trafikale knudepunkter som broer. Tidligere skulle dyrene op på landevejen for at lægge deres visitkort i form af ufordøjede fiskerester. I dag kan de klare markeringen under broerne i sikker afstand fra bilerne. Hvert år bliver der dog fortsat dræbt 30-50 oddere i den jyske trafik, men nu vidner antallet

FAKTA OM ODDEREN: En voksen hanodder vejer i reglen 10-12 kilo, men der er fundet eksemplarer på 15-16 kilo. Det er mere end dobbelt så meget, som en hanræv normalt vejer. En odder kan have territorier på mange kilometer. Det er rigdommen på fisk, der afgør, hvor store territorier dyret kræver. Hvis det er nødvendigt, kan en odder dykke i 6-7 minutter ad gangen. I mørkt og grumset vand lokaliserer odderen sit bytte ved hjælp af knurhår og sanseceller, der registrerer ændringer i vandets trykbølger. Oddere er totalfredede, og dyrene er såkaldte ”danekræ”. Det vil sige, at man skal aflevere en død odder til Naturhistorisk Museum i Århus eller Zoologisk Museum i København. Det er i reglen Naturstyrelsens regionale vildtkonsulenter, der tager sig af dødfundne oddere.

af trafikdræbte dyr også om en mere talstærk bestand, der bedre kan tåle tab. Limfjorden har sendt fremgangen i den danske odderbestand af sted som en krusning. Hvert år de seneste 15-25 år har krusnin-

gen i gennemsnit bragt odderen en halv snes kilometer længere væk fra dyrets kerneområder i hovedlandet. Mange jyske havne, marinaer og moler huser oddere i disse år.

Det kræver sin pels at være et dykkende pattedyr på vores breddegrader en frostkold vinter. Odderens pels er ekstremt tæt og rig på dækhår og uldhår. Cirka 50.000 hår pr. kvadratcentimeter gør odderpelsen vandskyende og isolerende. Derfor var odderen et attraktivt pelsdyr for jægere i gamle dage. Foto: Jan Skriver

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Danske fritidsfiskere vil stille op til Kystens Parlament Det skorter ikke på problematikker og diskussioner i dansk fiskeri, men det sker, at fritidsfiskerne mangler at blive hørt. Nu er der en chance for, at de danske fritidsfiskere får stemme sammen med Landsforeningen Levende Hav (LLH), så de to parter sammen kan tale det kystnære fiskeris sag.

Sagen er den, at Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) har sagt ja til at deltage i projektet ”Kystens Parlament”, der er et initiativ med afsæt i Landsforeningen Levende Hav. ”Nu skal vi gang med at søge penge fra fonde, så de gode tanker kan blive omsat til praksis. Om alt går vel, vil vi have en

bevilling klar mod slutningen af 2018, så ”Kystens Parlament” forhåbentlig kan åbne i foråret 2019”, siger Ib Ivar Dahl, der på vegne af DAFF er tovholder i projektet. Han sidder også i bestyrelsen for LLH. Kutter Anton, der er Landsforeningen Levende Havs sejlende ambassadør for kystfiskeriet og

Levende Havs gode skib Kutter Anton vil blive en platform for parlamentet, hvor havets og fiskeriets stemme vil blive hørt.

et renere havmiljø, vil blive central i parlamentet. Den skal både fungere som samlingssted og talerstol. M/S Anton skal efter planen sejle rundt til en lang række mindre danske havne, og det er her, at fritidsfiskerne kommer ind i billedet. Når Anton lægger til kaj, er det meningen, at DAFF’s kredsog lokalformænd skal møde op og bidrage til dén diskussion og debat, som parlamentet lægger op til. Den grundlæggende ide er, at havets og kystens brugere skal kunne komme til orde og meget gerne bidrage til at fortælle den brede offentlighed, hvordan virkeligheden ser ud set fra en af de små fiskeres synsvinkel. ”Vi har fået tilsagn fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), hvis lokale formænd også vil deltage i ”Kystens Parlament”, når Kutter Anton ankommer i en given havn. Desuden er Aalborg Universitet inddraget i projektet”, fortæller Ib Ivar Dahl, der vil informere de lokale afdelinger af Dansk Amatørfiskerforening, når Kutter Anton er i farvandet. Hvis altså økonomien falder på plads, så de gode tanker kan stævne ud.

Fiskeriets nye minister Venstres Karen Ellemann er fortid som fiskeriminister i Danmark. Ved en rokade i regeringen 2. maj blev hendes partifælle Eva Kjer Hansen udnævnt til minister for fiskeriet. Desuden for ligestilling og nordisk samarbejde. Eva Kjer Hansen er 53 år og landmandsdatter fra Aabenraa. Hun blev første gang valgt til Folketinget i 1990. I perioden 1994-1990 var hun samtidig medlem af Europa-Parlamentet. I Anders Fogh Rasmussens regering blev hun i 2004 udnævnt

til socialminister. I 2007 var der regeringsrokade, og her blev Eva Kjer Hansen minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. I 2009 fik hun en næse af Folketingets Europaudvalg, fordi hun efter otte måneder endnu ikke havde fortalt udvalget, hvordan regeringen ville undgå skader på natur og miljø på grund af EU’s ophævelse af landbrugets tvungne braklægning. Efterfølgende blev hun i 2010 afsat som minister ved en ny regeringsrokade under Lars

Løkke Rasmussen. I juni 2015 blev Eva Kjer Hansen på ny miljø- og fødevareminister, men hun måtte forlade posten i februar 2016, da regeringens støtteparti Konservative Folkeparti mistede tilliden til hende, fordi hun efter flertallets mening havde givet vildledende oplysninger i forbindelse med regeringens landbrugspakke. Hun blev afløst på posten af Esben Lunde Larsen, hvis ministerium senere blev delt i to i kølvandet af en massiv kritik af

en politik, der gav kvotekonger i dansk fiskeri ekstra gode vilkår. Det gjorde en kort tid Karen Ellemann til fiskeriets minister, der altså nu sorterer under Eva Kjer Hansen, som er uddannet cand. polit. på Københavns Universitet og som har taget en journalistisk tillægsuddannelse på Danmarks Journalisthøjskole. Eva Kjer Hansen kan kontaktes på tlf. 33 92 00 00. Eller pr. email: flnminister@um.dk

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Nu skal stenbiderens hemmeligheder afsløres For første gang nogensinde har forskere sat elektroniske mærker på stenbidere i Danmark for at få viden om fiskens ukendte adfærd i havet

Sådan sidder de gule mærker på stenbideren. Mærket kan flyde og skylle i land, hvis fisken taber det.

Teorierne går blandt andet på, at danske stenbidere opholder sig i flere måneder på kilometer dybt vand i Atlanterhavets nordlige og østlige dele. Om den teori holder vand, vil formentlig snart blive afklaret. Forskerne har fanget og genudsat 31 stenbidere i Ålbæk Bugt syd for Skagen. Resultaterne håber forskerne at få tilbage på to måder. Dels ved at fiskene bliver fanget, så det elektroniske DST-mærke bliver returneret. Dels via folk, der finder et DST-mærke, der er skyllet op på stranden, hvorefter finderen sender det tilbage. Det elektroniske mærke kan flyde, så hvis det falder af stenbideren, vil det stige op til overfladen og drive i land,

hvor man så med lidt lykke og held kan finde det. Der vanker en dusør, hvis man returnerer mærket. Læs mere på: www.aqua.dtu.dk Læs om returnering af mærke og dusør under: ”Nyt fra fiskeplejen” Kontaktperson i stenbider-forskningen: seniorforsker Kim Aarestrup, DTU Aqua. Tlf. 35 88 31 42 Email: kaa@aqua.dtu.dk

Stenbideren er på mange må- kenes adfærd i havet. Og de der en gådefuld og spøjs fisk. kan afsløre, hvor stenbiderne Man ved, at den kommer til har været i den periode, hvor kysterne først på foråret for at de er væk fra kysterne. gyde, og på den konto regnes den for at være en af de sande forårsbebudere i den danske natur. Nu vil forskere fra DTU Aqua og Swansea University i Wales forsøge at afsløre, hvor stenbiderne forsvinder hen efter deres gydning. Forskerne vil kaste nyt lys over stenbideren ved at mærke et antal fisk med såkaldte Data Storage Tags (DST), som er elektroniske mærker, der registrerer, hvilken dybde fiskene befinder sig på og ved hvilken temperatur. Resultaterne fra mærkningerne kan sammenlignes med oceanografiske data og derved kan for- Den er både spøjs og hemmelighedsfuld, den runde stenbider, men nu skal dens rejse mellem vinterens ophold i havet skerne kortlægge fis- og gydepladserne på lavere vand afsløres. Foto: Jan Skriver.

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Fritidsfiskerne har fået en stemme i Østersøen DAFF’s landssekretær Flemming Kjærulf har på vegne af Dansk Fritidsfiskerforbunds og DAFF’s fælles fiskeriudvalg deltaget i Baltic Sea Advisory Councils (BSAC) generalforsamling 9. maj 2018. Desuden var han gæst ved bestyrelsesmødet 8. maj. BSAC - Østersøens rådgivende råd - har præcis samme rolle overfor EU Kommissionen som paragraf-7 udvalget har overfor den danske regering. Også sammensætning, muligheder og udfordringer er de samme. BSAC består af 60 procent medlemmer fra fiskerierhvervet og 40 procent fra andre interessegrupper (OIG). Det rekreative fiskeri er regnet til OIG. På den baggrund blev fritidsfiskerne budt velkommen, fordi der endelig kom en OIG med kendskab til og forståelse for fiskeri. De formelle ting omkring generalforsamling og årsrapporter tog en stor del af tiden på møderne. Landingsforpligtelse og kontrol fyldte også en del.

Der var to emner af stor vigtighed for fritidsfiskerne, nemlig et forslag til en europæisk handlingsplan for ål og en fælles indsats omkring problematikker med skarver og sæler i Østersøen. Til behandling på bestyrelsesmødet forelå fra Fischereischutzverband Schleswig-Holstein et forslag til en konkret handlingsplan. Handlingsplanen forholder sig både til den hidtidige overholdelse af åleforvaltningsplanen, glasål-fiskeriet i Sydeuropa og skarv-problematikken. Fiskerierhvervet og en del af OIG-gruppen, herunder naturligvis også DFF/DAFF, støttede dette forslag, men et par af de grønne organisationer havde indvendinger. Michael Andersen fra DFPO, som er formand for arbejdsgruppen for det pelagiske fiskeri, fik til opgave at viderebehandle forslaget i en ad hoc arbejdsgruppe, som han skulle samle. EU Kommissionen har behov

for en BSAC-udtalelse i løbet af få uger. Denne udtalelse vil tage udgangspunkt i det tyske forslag. De ændringsforslag der måtte komme vil enten blive indarbejdet eller få form af en mindretalsudtalelse. EU Kommissionens repræsentant kunne supplere med, at det går fremad med forhandlinger om en åleforvaltningsplan rundt om Middelhavet. Det drejer sig primært om fiskeriet efter glasål, og det vil betyde bedre kontrol med de nordafrikanske landes fangst og eksport af glasål. Der har været forlydender om, at illegale fangster fra EU-lande reeksporteres via Nordafrika. Esko Taanila fra fiskeri LAG (FLAG) Esko i Finland fremlagde intentionerne med en fælles forvaltningsplan for sæl og skarv i hele Østersøen. Projektet er et samarbejde mellem finske, svenske, polske og estiske FLAGs. Alle EU-østersølandene har været indbudt, men en del af FLAG’s har takket nej, da de

ikke kunne skaffe den lokale medfinansiering, som er krævet. Flemming Kjærulf talte med Niels Wichman, der er administrerende direktør i DFPO, om dette, og begge var enige om, at det ikke kan passe. Det blev aftalt, at fritidsfiskerne skaffer kontaktpersoner i de danske FLAGs, og at det i fællesskab sikres, at der sker kontakt. Der var valg til bestyrelsen, og da der var stor interesse for at få nogen ind fra OIG-gruppen med kendskab til fiskeri, blev Flemming Kjærulf foreslået og valgt til BSAC’s bestyrelse. Selv om det kun er en del af sagerne i bestyrelsen, som fritidsfiskerne har interesse i, er fritidsfiskernes stemme lige så godt som alle andres i alle sager, så Flemming Kjærulf bestyrelsespost giver DAFF en mulighed for at indgå alliancer om fritidsfiskeriets interesser.

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2018 TØ E RFI SKERFOR

Fritidsfiskerens Køkken Tekst og foto: Viola Nielsen

Maj-sild varsler sommer Sild er altid nævnt i forbindelse med en årstid, men det er godt nok ikke så tit, at der tales om forårssild, selvom de er fremragende spise til mange silderetter. Det er også den slags sild, der fortæller os, at sommeren er nær. Forårssildene er ikke så store og fede, men der er noget om, at smagen af forår er til stede, og den bør du udnytte De små forårssild er fangstbare i april-maj, og der er masser af anvendelsesmuligheder, for eksempel også på grillen. Opskriften på denne side stammer fra et gammelt ugeblad fra før første verdenskrig. Jeg troede faktisk ikke, man lavede stegte sild så langt tilbage i tiden på den måde. Sautèr fintsnittede løg klare i smør, tilsæt tynde porreringe, og når de er bløde, vendes tynde æble- eller pærebåde i. Drys de rengjorte sild indvendig med salt og peber og læg fyldet i. De små forårsild med

fyld lægges i et smurt ildfast fad og sættes i ovnen ved 200 grader i cirka 15 minutter. Server

med brød, ris eller kartofler. En hjemmebrygget dram og en god mørk øl som drik-

keligt tilbehør vil ikke være at foragte.

Lad mahonia give smag til en dram Jeg er ved at påstå, at den bedste dram - den kan du fremstille på den velduftende Mahonia Auiqfolim. Det er en busklignende plante, der i mange haver anvendes til hækplante med duftende blomster i maj-juni og smagfulde bær i oktober-november. Blomsterne er særdeles velegnet til at ”brygge” en god dram på. Fyld en hul hånd med de gule velduftende udsprungne blomster og kom dem i et tomt rengjort syltetøjsglas. Hæld blomster over, så de er dækket med vodka eller Brøndum brændevin – og lad dem så trække i et par uger.

Filtrer drikken gennem et kaffefilter, hvorefter du blander ”udtrækket” og tilsæt vodka i et passende forhold efter din egen smag. Prøv også med ”alle tiders syltetøj”, når den tid kommer til oktober.

A AM

N IN G

D A NS K TØ E RFI SKERFOR

i edøm arf tarefer TØ P P e d l i k s o r i n e l l o r t n o k i r e k s i FRFISKERFORE Støt DanSk amatørfiSkerforening AANNSSKK DD

NN ININ GG

A AMMA A

DANMARK

N IN G

A AM

T TØØR RE RFIFISKERFOORETØR E SKERF FISKERFOR

Uskyldig flirt til Støt søs ender iDanSk drama

IN GN

TØ E RFI SKERFOR

dan vi repla-

N IN G

A AM

N IN G

D A NS K

gnmagasinpost ineidro fresmp kSif 46548

StøtDanSk DanSk amatørfiSkerforening Støt DanSk amatørfiSkerforening Støt amatørfiSkerforening

amatørfi

nadrovh ,åp es liv nam rovh ,rebmec esæfla ta rof ejøb ne åp tæt elluks leveg .32 ned dets tdnaf tedøM køb og i-vabrug lperyd re tedDaff’s mo go ,lejhi ksfi selogorov råls -fi eog s tel åfritidsfiskerartikler segil ed ennuk ås ,ksinortkele g o t l e d FFAD arF .2102 rebotko køb ogDaff’s brug Daff’s .ireg , logorørog relle edfritidsfiskerartikler aog lp elugfritidsfiskerartikler ned åp teremmuneks købog og?tbrug brug logolkenirtarjBareksifsditirf go -tneB gninneH ,ner sleeiN køb en i segnaf ksDaff’s fi rån ,iregalperyd tlogoed rE ,libog om serefritidsfiskerartikler d åp teremmun etsat ta dev go -fisditirf arF .marG ngaV go nez

i net? re, rede erkasket fik vi kasket m vi er

-er ,eremmuh emmok ta iregalpryd ted rE .red merf regninsylpo ella mok ås 30 kr./stk.30 kr./stk. rekasket ed ,røf dnav ednegok i reppark go rej tesuhtsop åp åg ta tgilum ksitkaf re teD iv kfi un ta lit edereleppa naH ?tetg30 als kr./stk. rah ud mos ,trokeksfi ed ella elatebdni go t-shirt 50 kasket ret-shirt iv mo tesnau ,nemmas åts ta rof g30 urb kr./stk. egna50 m kr./stk. ås egil oj ud råf devred go ,lit tsyl at de t-shirt 50 kr./stk. . e r e k s fi s d i t i r f r e l l e e r e k s fi s t r o p s t r o k e ksfikr./stk. relatebdni ud mos ,ermuneksfi Sweat-shirt 120 Århus Sweat-shirt / Polo-shirt t-shirt ed ta ,mo ederetneiro nellortnokirk120 si50 F kr./stk. -urb ud sivh nem ,tgilvolu ekki re teD .åp e i friSweat-shirt suBusseronne hrÅ dem edjebramas te i teågdni120 rav kr./stk. ås 350 ,gnagkr./stk. .rp remmuneksfi 1 dne erem reg er, at næsteSweat-shirt -irf i elguf fa eslegøsrednu mo tetisr400 e120 vinukr./stk. -ki red re ås ,tgas moS .tgilvolu ted revilb Busseronne 350 kr./stk. n i År,reræbedni etteD .nrag senreksfi350 sdit kr./stk. ta i400 gidkr./stk. erdnih red ,gninvigvol negon ek Busseronne ta overalls øhav. etsæn ed ed laks ås ,edu re nellortno450 k rånkr./stk. -nep rah ud mos ,ngeteksfi ed ella esøldni Fiskesæt overalls 400 350 kr./stk. e red-Busseronne -rÅDaff i nralogoklistermærke, greksfisditirf ella egøsmå sredgratis, nu r400 å ostore t kr./stk. i teg15 on kr./stk. teggybdni ekki relleh re red ,lit eg overalls re om Danske FritiDsFiskere .·vaUgUst ahø eksny2012 fdys ted go tedårmo-tgub suh -da te ednes ennuk mos , remetsys serov Daff logoklistermærke, små gratis, store 400 15 kr./stk. overalls tommerup-røgeovn 5.945 kr./stk. -der erov ”et fsmå øl” tagratis, lit tdøn store evilb ed liv 15 åS kr./stk. tegon red re un ta ,mo so lit langisslesrav e væDaff logoklistermærke, mrøgetermometer o eretatsnok ta rof tednav fa po rebaks rej 100 dal kr./stk. :reravda gej nem ,jev åp tgilvolu tommerup-røgeovn 5.945 kr./stk. Daff logoklistermærke, små gratis, store 15 .tenrag i elguf5.945 re red kr./stk. .etted åp moskræmpo iv re un ,etsirf ekki tommerup-røgeovn Gram -ærøgekroge, v ed rerø estore nim d12 emkr., tessmå rav etteD esler10 øgtkr./stk. dnekeb-drojF esnedO eyn neD røgetermometer tommerup-røgeovn .retknup 5.945 eg100 iltnes kr./stk. te re teD .gnirøh i emmok ta åp tæt re røgetermometer 100 kr./stk. røgesmuld fin bøg eller rødel 5,5 liter 60 kr./stk. .un regu åf mo låmsgrøps 13 m12 arGkr., ngaVsmå -po edrojg enreksfistropS arf eraaK røgekroge, store 10 kr./stk. røgetermometer 100 røgekroge, store 12 kr., små 10 kr./stk. røgesmuld fin bøg eller rødel 15 liter -er175 yd tekr./stk. tasden rav red ta ,åp moskræm s o lit tekr./stk. mmok nerut rav un go , dår ksite røgesmuld fin bøg eller rødel 60 kr./stk. røgekroge, store 12 kr., små 10 rødel røgeflis c5,5 15liter kg. 195 a.5,5 røgesmuld fin bøg eller rødel liter 60 kr./stk. 3102 lirpa i dets rednfi edøm etsæN -eD 21 ned edøm te sedloH reD .ereksiF 200 kr./stk. røgesmuld fin bøgrøgebøger eller rødel 15 175 5,5liter liter 60 kr./stk.

go nesdnarF nniF gotled enreks arf ot tmas nessiehT ekrajB Bare rolig – der er her tale om fiktion og ikke virkelighed. Men det kan -ebireksfi mef go enreksfistrops meget nemt blive virkelighed, hvis nogen er uforsigtige, og det sker .etnejt

desværre for ofte.

.kts .kts

køb og brug Daff’s logo- og N IN G

TØ E RFI SKERFOR

FRITIDSFISKER

Bliv medlem af rødel Danmarks røgesmuld fin bøg eller 15 liter Strandbål

rødel røgeflis ca. 15 kg.

røgebøger rødel røgeflis ca. 15 kg. røgebøger

195 175 195kr./stk. kr./stk.

re iske

røge kursus

Sweat-shirt iDsF Frit fiskeplancer fra

itiD

e Fr

ansk l: D

7 tite

-538

: 1904

issn

50 kr./stk.

845 kr./stk.

re iske

160 kr./stk.

N SK

200 195 200kr./stk. kr./stk. RE NIN G

Pandekagerpander

30 kr./stk.

ældste største organisation for fritidsfiskere 175og kr./stk.

t-shirt rødel røgeflis kg. rødel 15 liter a. 15eller røgesmuld fin cbøg Strandbål Strandbål røgebøger

D A NS K

A AM

kasket BLIV

-egasdevoh edeldnah nedrosgad stedøM -ilvolu ted resnærgeb iv nadrovh ,mo tgil .ireksfi eg ted ta ,mo dehgine red rav ås tlereneG -it eleh mok red nem , edererelecca ekki reD .elgon teppots kfi iv rån ,lit eyn ned -ksref i dehgilvolu errø ts tdil ne eksåm rav .tes edvah litdih iv dne dnav i tgal giditreldim re tetkejorp-spihC -irf teåf edvah iv reldim ed go ,nesopløm -neggyberof tedna lit tgurb evilb liv ,tevig -ebireksfi nem ,tgilegræ tdiL .edjebra ed -illa ed rån ,ta ednedlæg edrojg ennetnejt

AM O AT ØRFISKERF

700 kr./stk.

845 kr./stk. 845 200 40kr./stk. kr. - 100 kr./stk.

Dan e 50sk kr./stk. Pandekagerpander 160kr./stk. kr./stk. e FritiDsFiske Pandekagerpander Strandbål 845 nskBrugte nøglefisker garn 65 mm 160 Da

200 kr./stk. 011 Brugte nøglefisker ruser dobbelste 5 rings ni 2 røge kursus 700kr./stk. kr./stk. 3 JUfisketur og en uskyldig flirt er lige Enkursus dejlig Pjecer om sikkerhed røge 700 Pandekagerpander 160 nr. ved at ende ulykkeligt i den korte stumfilm, Filmen er ment som et lystigt supplement til fiskeplancer 40kr. kr.- -100 100kr./stk. kr./stk. fiskeplancer frafra Sikkerhedsråd for40 røge kursus 700 som Søsportens har de mange Søsportenspriser. SikkerhedsVi kan ogsånylig hjælpe med indkøb af garnpjecer og ruserfra til fordelagtige lagt på nøglefisker YouTube. garn 65 mm Alle priser er incl. råd:og excl. forsendelsesomkostninger. moms Brugte 50 kr./stk. Brugte nøglefisker 50 fiskeplancer fra garn 65 mm information 40 kr. -kan 100 kr./stk. findes på- www.fritidsfiskeri.dk "Salgsartikler". - Sikkerhed er alvorligt Mere og skal tages alvorPjecerne samler under meget viden. Men for Støt arbejdet med at retten tilde at blive fiske med garn og ruser. Brugte nøglefisker ruser fortælles dobbelstemed 5 rings 200 bevare kr./stk. ligt, men det må gerne humor, nogle kan for korrekte og seriøse. Vi Brugte nøglefisker ruser dobbelste 5 rings 200 garn 65 mm 50 kr./stk. Bestil hos Kaj Poulsen – kop@mailpostbox.dk eller 30 66 50 57 for man husker meget bedre, når man har pahåber, at filmen kan fange nogle af dem, der raderne lidt nede og lige har grinet,”siger se- kr./stk. ikke orker at høre på velmenende råd - men Brugte nøglefisker ruser dobbelste 5 rings 200 7 kretariatslederVifor Sikkerhedsråd bare og vil ruser se, hvor sjovt det kanpriser. være at være på kanSøsportens også hjælpe med indkøb af garn til fordelagtige Vi der kanstår også hjælpe indkøb garn og ruser fordelagtige priser. Alle priser er med incl. moms ogafexcl. forsendelsesomkostninger. Sten Emborg, bag filmen ”Fiskeren og vandet - isærtilmed det rigtige udstyr, griner priser erkan incl. moms excl. forsendelsesomkostninger. MereAlle information findes påog www.fritidsfiskeri.dk under "Salgsartikler". pigen med badestigen”. Sten Emborg. Vi kan også hjælpe med indkøb af garn og ruser til under fordelagtige priser. information kan findes på www.fritidsfiskeri.dk "Salgsartikler". Støt med at bevare retten til atkan fiske medfilmen garn og - HvertMere år dør derarbejdet mennesker, der falder Du finde på:ruser. Alle priser er incl. moms og excl.til forsendelsesomkostninger. Støt arbejdet med at bevare retten at fiske med garn og ruser. Bestil hos Kaj op Poulsen – kop@mailpostbox.dk eller 30 66 50 57 over bordMere og ikke kan komme i båden information findes på– www.fritidsfiskeri.dk under "Salgsartikler". Bestil hos kan KajpåPoulsen kop@mailpostbox.dk eller 30 66 50 57 ske FritiDsFiskere aUgUst 2012 igen. Selv ·hvis der er en anden båden, kan tube: Støt arbejdet med at bevare rettenYou til at fiske med garn og ruser. det være svært at hive enhos op, der er faldet over http://youtu.be/mK_2Vso7JC4 Bestil Kaj Poulsen kop@mailpostbox.dk eller830 66 50 57 Bestil hos Frederik Svendsen - –Medlemskontoret Fjordgade - 9240 Nibe bord. Men med redningsvest og stige, vil de Tlf.23 30 14 39 - daff.medlemskontor@live.dk fleste overleve. Jeg håber, at folk synes, at filFacebook: k ri.D iske men er sjov, men det er ikke for sjov, at vi lahttp://www.facebook.com/#!/BrugVesten iDsF i Dette nUmmer: .Frit ww w · ver den. Ser fritidsfiskerne den ikke selv, hå- orening Billedreportage fra småbådstræf s. 4-5 rF e k Besøg på venø-klæ is ørF kkeri ber vi børnene eller børnebørnene vil.skVi ttror, s. 8-9 ama ny kampagne mod n piratfiskeri F Da s . 13 et a at den vil redde liv, understreger Emborg. ivSten UDg

IN G

A AM

350 kr./stk.

TØ N RF ISKERFORE

400 kr./stk.

Daff logoklistermærke, små gratis, store A AM

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

3113 31

BLIV FRITIDSFISKER

røgekroge, store 12 kr.,I allesmå gode film er der mindst rFOrening · ww w.FritiDsFisk

eri.Dk

Bliv medlem af Danmarks ældste og største organisation for fritidsfiskere

HVAD GØR DAFF?

sFis

itiD

e Fr

ansk l: D

7 tite

-538

1904

kere

N SK

en køn pige på rollelisten. Her bliver rollen måske endda lidt action-præget se filmen, og find ud af det.

taler fritidsfiskeriets sag lokalt landsplaneller rødel 5,5 liter røgesmuld fin bøg reog på • DAFF iske F s D for • DAFF arbejder ritativærne miljøet og sikre fiskebestandene F Danske FritiDsF e iskere nsk a Ulykkesforsikring under fiskeri D • røgesmuld fin bøg eller rødel 15 liter • Kurser i garn- og rusesyning RE NIN G

: issn

AM O AT ØRFISKERF

issn: 1904-5387 titel: Danske FritiDsFiske re D A NS K

nr. 5 OktOBer 2011

IN G

TØ N RF ISKERFORE

VIL DU VIDE MERE?

rødel røgeflis ca. 15 kg.

Kontakt side 12 12 WWW.FRITIDSFISKERI.DK Kontakt osvenligst på telefon 64 42af 12 44 eller 50 98se 61 88 et medlem forretningsudvalget, evt. side

www.one2one.dk

011

ni 2

3 JU

A AM

nr.

afsender: Dansk Amatørfiskerforening · Fruens Løkke 49 · 5600 Faaborg

røgetermometer

UDgivet aF Dan sk amatørFiske

.kts .kts

.kts .kts .kts .kts .kts .kts .kts .kts

.kts .kts .kts

overalls

tommerup-røgeovn

.kts

D A NS K

nr. 5 OktOBer 2011

Busseronne

120 kr./stk.

issn: 1904-5387 titel: Danske FritiDsFiske re

.kts

.resirp egitgaledrof lit resur go nr .regnintsokmoseslednesrof . ."relkitrasglaS" rednu kd.ireksifsditi .resur go nrag dem eksif ta lit 75 05 66 03 relle kd.xobtsoplia

15 kr./stk.

5.945 kr./stk. 03

100 kr./stk. 10 kr./stk. 60 kr./stk. 175 kr./stk. 195 kr./stk.