Danske Fritidsfiskere nr. 6-2018

ISSN: 1904-5387 TITEL: DANSKE FRITIDSFISKERE

DANSKE FRITIDSFISKERE A AM

NR. 6 • DECEMBER 2018

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

Fritidsfiskere vil give fiskefattig fjord fornyet liv I Vejle Fjord sætter man penge i banken, muslingebanken Læs side 8

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Formanden skriver…

Stor tak til alle fremmødte til vores jubilæum. Tak til alle talere med de pæne ord og tak for gaver og penge.

Som noget nyt blev der udnævnt æresmedlemmer af Dansk Amatørfiskerforening (DAFF).

Vagn Gram fik titel af æresmedlem for sine mange års gode arbejde for DAFF i landsbestyrelsen. Han er fortsat aktiv, og Vagn bruger meget tid

i DAFF Fåborg, hvor han har fået et fint center bygget op med bådpladser.

Bladets forhenværende redaktør Henning Nielsen blev også udnævnt til æresmedlem, fordi han har lavet mange rigtig gode blade gennem årene. Tak for det, Henning. Viola skal også have tak for mange gode billeder i bladet.

Stort tillykke til Vagn og Henning.

Jubilæumsreceptionen sluttede klokken 12 med en stor tak til alle.

Landsmødet begyndte klokken 13.

Der var et godt fremmøde til landsmødet. Jeg kunne fortælle, at arbejdet med at lave strategi for lystfiskeri er afsluttet med det resultat, at vi ikke mister nogle af vore rettigheder. Mere om det senere, hvor der vil blive sendt et link ud til alle kredsformænd. Man kan også læse nærmere på udenrigsministeriets hjemmeside.

For enden af regnbuen findes forhåbentligt også i fremtiden en guldgrube af fritidsfiskeriets fornøjelser med fisk. Foto: Jan Skriver

INDHOLD

Formanden skriver......................................................... 2 Håndbog for fritidsfiskere.............................................. 3 Jubilæumsreception....................................................4-5 Årsmødet.....................................................................6-7 Muslingebanke i Vejle Fjord...................................... 8-11 Landsorganisationens ledelse...................................... 12 Kreds- og foreningsadresser................................... 13-14 Nyt fra kredsene..................................................... 15-16 Skrubber i Roskilde Fjord............................................. 17 Viden om fiskepleje...................................................... 18 Blåfinnet tun........................................................... 19-22 Isfiskeri....................................................................23-25 Sølvlaks........................................................................ 26 Blæksprutter............................................................28-29 Fritidsfiskerens køkken................................................ 31

2

Forsidefoto Blåmuslinger bidrager til at rense vandet i vores fjorde og havområder. Dermed kan skaldyr være med til at bane vejen for et bedre vandmiljø med flere

Næstformanden havde valgt ikke at stille op igen. Tak til Thomas for hans indsats. Ny næstformand bliver Ib Ivar Dahl. Velkommen til Ib. Jeg håber, at vi får et godt samarbejde.

Vi er kommet med i en arbejdsgruppe med De Baltiske Lande, og Flemming Kjærulf er kommet i bestyrelsen. Arbejdsgruppen rådgiver EU og ministeren om Østersøen.

Pokalen gik til landskasserer Erling Lund Jørgensen.

Erling har klaret kassearbejdet i 25 år til alles store tilfredshed. Tillykke med pokalen.

Kaj Poulsen, landsformand, Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) fisk. Det har man forstået i Vejle Fjord, hvor Vejle og Omegns Amatørfiskerforening har søsat et projekt med tovværk, der fanger muslingelarver og bliver til banker på bunden.

Foto: Jan Skriver

Danske FritiDsFiskere · December 2012

Danske FritiDsFiskere · Decem D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

iskermødet

DANSKE FRITIDSFISKERE

status på

Nr. 6 - december 2018 Afleveret til distribution Opfriskning 3. december 2018

efiskerovkro er

de deltog 41 lefiskere. De lsesmedlemt og biologer det blev ledet atørfiskerforuise KristenHanne Nicoosianne StøtForfatter Ib Ivar Dahl (til venstre) har skrevet ”Håndbog for fritidsfiskere”, mens DAFF’s administraamt Ib Krag tor Frederik Svendsen står som redaktør: Foto: Jan Skriver versitet). t tilmeldt 90 er med ruser nogenlunde dækket godt Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU

Velsaltet håndbog for fritidsfiskere

fiskere i Småland og Lolhåb om på sigt at få lavet en socioøkonoder informationsmateriale samt nye brevdet, Randers misk undersøgelse af, hvad fritidsfiskeriet som vil blive sendt ud til alle nøgNy bog om fritidsfiskeriet i Danmarkposer, blev præsenteret, da stkyst. Hvis I betyder for det danske samfund. Dette lefiskere senere. æret interesville Amatørfiskerforening også kunne vise sort på hvidt, (DAFF) hvilke Frede ogjubilæumsreception Birgit Petersen fra Sydals forDansk holdt e Louise Kriomfattende konsekvenser det ville medtalte om det undersøgelsesarbejde, de De har alle saltvand i blodet riets fartøjer, redskaber og me- viden, inspiration og fornøjelse eller Vagn føre at lukke dette fiskeri. Dette er ikke udfører i forbindelse med etableringen af og fiskeriet tæt inde på livet, toder. Der fortælles om fiskeri- af bogen. noget DTU Aqua selv kan gøre, men det stenrev ved indsejlingen til Flensborg de tre mænd bag bogen. Og ets kulturhistorie, og i lyset af et, at nøglefikunne gøres i samarbejde med andre uniFjord. Det omfattende, frivillige arbejde det fornemmes fra første færd erhvervsfiskeriets industriali”Håndbog for fritidsfiskere” efter 2013 versiteter. skal foregå løbende de næste 3 år med af de 160 sider, som udgør sering giver forfatteren et bud er udgivet på Dansk Amatørvis der bevilJosianne Støttrup havde et indlæg om fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 ”Håndbog for fritidsfiskere”. på fremtiden og fritidsfiskernes fiskerforenings Forlag, Fjordlejemidlerne. resultaterne fra nøglefiskerrapporten for garn med en maskestørrelse fra 6 mm til Forfatter Ib Ivar Dahl, der rolle som bærere af traditioner gade 8, 9240 Nibe. at afholde et 2008-2010, som er lige på trapperne. Re110 mm. Projekt Als Stenrev er et samarer opvokset i et fiskerleje ved i den danske kystkultur.

160 sider. Oplag: 1.000 stk. re med titlen sultaterne vil snart kunne læses i rapporbejde mellem De Sydjyske LandboforVejle Fjord, har ført pennen, Håndbogen henvender sig Pris: 199 kroner om vil udløse ten, som vi sender ud til jer. eninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon og hvad han ikke ved om fi- bredt til medlemmer af Dansk Kan bestilles på: e og på den Ib Krag Petersen (DMU) bidrog med et Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de loskeri til selvforsyning og som Amatørfiskerforening, men Daff.medlemskontor@live.dk s undersøgelindlæg om bifangst af fugle i fiskeredskakale pengeinstitutter. en sprællevende del af den den er skrevet og lagt til rette, Tlf. 23 30 14 39 al DTU Aqua ber. Ornitologerne mener, at der hvert år danske kulturhistorie, er ikke så også nybegyndere kan få med Fritidsfanges hundredetusinde fugle i diverse Vagn Gram værd at vide. redskaber. UndersøIllustrator og tegner Niels st til et vagegelser har vist, at erKnudsen, der er fiskerPå den måde hvervsfiskerriet kun søn fra Esbjerg, har med veri og ’flytstår for en lille del af nænsom og præcis hånd ge folk. Vagede døde fugle i forillustreret håndbogen med et med ”Unhold til hvor mange, sirlige tegninger af fisk, et skal godder mistes til jægere fugle og fiskeredskaber. ør vi kan gå hvert år. Vi vil nu få Og Dansk Amatørfiskerlavet en undersøgelforenings administrator Freom dette års se af, om fritidsfiskederik Svendsen, der resinøglefiskere re virkelig kan tilskriderer i sildebyen Nibe ved Århus Bugt, ves bifangst af Limfjorden, har stået som jord, Limfjorhundredetusind fugredaktør af bogen, som er le, eller om det antal blevet til efter ønske fra ater fra spører overdrevet. DTU DAFF. dblik i, hvor Aqua og DMU går I ”Håndbog for fritidsfiser. Vi har et sammen og udarbejkere” beskrives fritidsfiske-

af reglerne - h

I har opgivet Bladet udkommer i alle en position Sæt jeres markeringsbøje på den lige måneder.

Hvis I har svært ved at finde den www.fritidsfiskeri.dk sition uden GPS, må I afvige m meter fra positionen.

Udgives af Men sæt altid jeres redskab ved Dansk Amatørfiskerforening bøjen - ikke 500 meter fra marke Landsformand

Kaj Poulsen Skulsballevej opfriskning 12, af reglerne 7140 Stouby temperaturlogger Tlf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk Der har været mange tyverier a www.fritidsfiskeri.dk

bøjer og temperaturloggere Medlemskontor/administrator Hvis det er slemt i Jeres område Frederik Svendsen geren på Jeres redskab i stedet f Fjordgade 8, 9240 Nibe ringsbøjen Tlf.: 23 30 14 Så 39 får vi kun temperaturdata, m daff.medlemskontor@live.dk men det er også fint.

Vi overvejer at få lavet et specielt Redaktion til nøglefiskere.

Jan Skriver Ansvarshavende redaktør af reglerne Birkesøvej 2, Opfriskning Dokkedal 9280 Storvorde Mobil: 21 60 Mål 68 52og noter alle fisk skrivernatur@gmail.com Også kutlinger, hundestejler,

døde fisk og så videre.

Annoncer

Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion

Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk Eftertryk med tydelig kilde­­­­­angivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustratione­r, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. e-mail eller som hånd-/maskin­s­krevet brev.

NÆSTE BLAD

Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i februar 2019.

Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. januar 2019 pr. brev eller e-mail til bjarne@bekker.dk På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

3

fi

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

40, måske en anelse federe, men bestemt ikke færdig Fjelsted Skov Kro på Fyn lagde lokaler til, da Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) fejrede sine første 40 år med en reception Af Jan Skriver En stime på rundt regnet 80 gæster sagde tillykke til Dansk Amatørfiskerforening, da der lørdag 27. oktober blev holdt reception på Fjelsted Skov Kro

på Fyn i anledning af foreningens 40 års jubilæum.

Efter at landsformand Kaj Poulsen havde budt velkommen og sørget for, at foreningens røde og nystrøgne fane var rullet behørigt ud, greb en

håndfuld talere på skift mikrofonen for at ønske lykke til i fremtiden.

Josianne Støttrup fra DTU Aqua takkede de danske fritidsfiskere for deres store indsats som nøglefiskere, der ikke kun

Landsformand i Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) Kaj Poulsen byder velkommen til reception.

Samling omkring tag-selv-bordet.

4

trækker aftensmåltider i skikkelse af skrubber og sild op af farvandene, de bidrager også med ny viden om tilstanden for Danmarks fiskebestande.

Allan Buch fra Bælternes Fiskeriforening talte om fælles

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet. fodslag og fælles interesser i foreningerne, der i dag trækker i samme retning Formanden for Friluftsrådet Jan Ejlsted havde en god nyhed med i sin tale, da han kunne fortælle, at DAFF’s lokalforeninger over de næste fire år fra en pulje på fire millioner kroner til friluftsliv kan søge tilskud til grej.

Fra Folketinget deltog Venstres fiskeriordfører Erling Bonnesen, der ønskede god vind til alle på søen.

Og så vankede der hæder til et par gamle kæmper i DAFF. Tidligere formand for Dansk Amatørfiskerforening og primus motor i en lang række af fiskervenlige initiativer Vagn Gram blev som den første i foreningens historie hædret med titlen af æresmedlem. Samme hæder overgik Henning Nielsen, der i 16 år førte pennen som redaktør af DAFF’s medlemsblad.

Efter mange pæne ord og lykønskninger defilerede fritidsfiskerne og alle deres gæster forbi tag-selv-bordet, mens snakken gik om gamle dage og hvad årene, der kommer, vil give Dansk Amatørfiskerforening. Det kan godt være, at foreningen nu er fyrre, men den er bestemt ikke færdig.

Erling Bonnesen, (MF), fiskeriordfører for Venstre. Josianne Støttrup, DTU Aqua.

Vagn Gram - æresmedlem i DAFF.

Henning Nielsen - æresmedlem i DAFF.

Forfatter Ib Ivar Dahl signerer bog til Allan Buch fra Bælternes Fiskeriforening.

5

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Få de unge i garnene men brug ikke Nettet Som en af få landsforeninger i Danmark er DAFF ved at få tag i ungdommen

TØ E RFI SKERFOR

KEGNÆS 470 DAMJOLLE

A AM

forening. Men han beklagede, at man efter 176 nye tilmeldinger i samme periode mistede 2012 251 Danske FritiDsFiskere · December medlemmer. Som det spagfærdigt lød i salen: Kig jer om i lokalet, så har I forklaringen: Alderen trykker.

Det gør de også i Farsø, hvor medlemmer af foreninger medlemsbladet bliver til i Rabøl DANSKsom det er Grafisk Produktion, under DaFF kan indrykke sket i årtier. en 1-spaltet salgsFrederik Svendsen, der også annonce med billede berettede for bladudvalget, takén gang gratis. kede fotograf og redaktør Viola og Henning Nielsen for en lang årrække med TØ at skabe og udvikle Yderligere indrykninger E RFI I samme medlemsbladet.

SKERFOR åndeafregnes efter gældende drag lød der også en tak til Jan Skriver, som melder fra redaktørannoncepris. hvervet efter fire gensidige prøvenumre.

- Jan har lavet et flot arbejde, men har valgt at koncentrere sig om andre journalistiske opgaver, forklarede Frederik Svendsen. deling, og det er ikke sket ved at Derfor har vi fået en aftale i gå på Nettet, men i bådene. Med stand med journalist og forfatErich Borup og Bruno Jensen i ter Bjarne Bekker, Skårupøre ved spidsen står de simpelthen til søs Svendborg. og lægger materiale fra DAFF i både, hvor bestyrelsen mener, der er muligheder for gode bi- Vi har penge, fangster i form af medlemskaber. hvis I har idéer I sin beretning fra medlemskon- Trods det faldende medlemstal er toret glædede Frederik Svendsen forretningen drevet så godt, at der sig over de nye 17 medlemmer, er et større overskud end budgetder fulgte med Helnæs Fiskeri- teret. Vi sparer, hvor vi kan, ved

Levering over hele Danmark efterindtægt aftale. i 2017 var, Af Bjarne Bekker Den totale Alle priser er incl.som 25% detmoms. fremgår af overhead’en Statistik er som en gadelygte. bag over- hovederne herover, med men tværsæde Ikke Som særligrojolle oplysende, god 686.000 kroner.kr. 40.700,Somsig rojolle med stor todelt kr. 43.050,at støtte til. Den fortæller, at dam Bifangster Nibe4.200,“brede” bredere bund Merpris i kr. der Den immer opstår med nye lokalforeninger. Helnæs blev i det for- I 2019 skal kampen for at få unge gangne år nummer 35, af hvilke mænd og kvinder i garnet skærStevns er mindst med 15 med- pes.

Bestyrelsen i Nibe og Omegns lemmer og Nibe størst med 149.

I alt bidrog 2.053 medlemmer Fritidsfiskerforening kan bryste sig af at have skabt den største afmed Åbningstider: 296.216 kontingentkroner.

Mandag-fredag kl. 9-12 · og kl. 13.30-16 Lørdage kun kl. 9-12 · Søndage og helligdage lukket

, knud@5900.dk

6

www.bjerregaardnet.dk

N IN G

A AM

N IN G

D A NS K

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

samkørsel, på offentlig transport og administration. forklarede landsformand Kaj Poulsen.

- Vi har penge til udadvendte aktiviteter i foreningerne, lokkede landsformanden, og fortalte om de to trailere, der er anskaffet brugt til 58.000 kroner.

Efterfølgende er Flemming Kjærulf indvalgt i bestyrelsen for BSAC, hvilket medfører, at EU betaler alle rejseomkostninger.

Kunne vi bare fange én

Udvalget har også arbejdet med regulering af ålefiskeriet og med

kvoter for torsk i Østersøen, herunder baglimit for det rekreative fiskeri.

- Kunne vi dog bare fange én af dem, turfiskefartøjerne ikke henter, lød det ironisk fra dybet i salen.

Den velbesøgte generalforsamling sluttede med eventuelt.

Og da var der under to måneder til næste nytårsaften med eller uden torsk. ...

Læs mere om generalforsamlingen på www.fritidsfiskeri.dk

Frysere og toiletpapir i bagruden Flemming Kjærullf, der er sekretær for Det fælles Fiskeriudvalg, fremlagde rapporter fra sidste år med regulering af ålefiskeriet og kvoter for torsk i Østersøen. Det forventes, at grænsen på fem torsk sættes op, og at grænsen på tre torsk bortfalder, forklarede Kjærulff.

- Vi fritidsfiskere er mistænkte og bebrejdes for at hente samtlige laks og ørreder i danske farvande, mente Kaj Poulsen.

Landsformanden tilføjede muntre replikker om tyske varebiler med fyldte frysere og toiletpapir i bagagerummet. Og priser på op til 4.000 kroner pr. ørred.

Det Fælles Fiskeriudvalg har besluttet at indmelde DFF og DAFF i fællesskab i Baltic Sea Advisory Council (BSAC) som er et rådgivende udvalg for EU-kommissionen i fiskerispørgsmål om Østersøen.

Sidste års pokalmodtager Peter Lindholm Knudsen fra Nordøstfyn blev belønnet med den traditionelle lommelærke for at sige farvel til pokalen, der i stedet gik til landskasserer Erling Lund Jørgensen for sin 25 år lange indsats for DAFF. Foto Bjarne Bekker

Velkommen til den ny redaktør Af Jan Skriver Han kommer næsten li’e fra Svendborg aw, den ny redaktør, Bjarne Bekker, som tager over efter årsskiftet med en ny årgang af Danske Fritidsfiskere.

Han er i hvert fald født i byen ved øhavet i 1942, og opvokset ved landsbyens gadekær i Horne nær Faaborg.

Det sydfynske landskab med saltvand, sejlads og fiskeri lige ved hånden har næsten alle dage været hans udgangspunkt.

Siden 1968 har Bjarne Bekker fisket i rørte vande som journalist, hvor han har arbejdet på Fyens Stiftstidende, Svendborg Avis og Fyns Amts Avis.

I 1975 blev han provinsredaktør på Billed-Bladet med bopæl i fiskerlejet Skårupøre øst for

Svendborg med udsigt til Thurø og Langeland.

Efter syv år med reportager land og rige rundt for ugebladet gik han solo med eget trykkeri og forlag. Bjarne Bekker har udgivet 54 bøger, hvoraf de 52 er af egen avl, som han udtrykker det.

Bjarne Bekker har opført og drevet Fultonmuseet og Øhavssamlingerne på Skarø siden 2007.

Han har siden 1970 været gift med lærer Lise Bekker, og parrets tre børn Rikke, Janne og Lasse er alle gået i deres fars fodspor som mediemennesker.

Den ny redaktør har et motto, der emmer af optimisme. Det lyder: ”Der er meget, der kan gå godt”.

Held og lykke herfra. Det kan kun blive godt.

Bjarne Bekker - ny redaktør fra 2019

7

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

”Vi har haft et fantastisk godt samarbejde med biologerne i Vejle Kommune og Fiskeristyrelsen, der hurtigt gav os de nødvendige tilladelser til at sætte tovværk op i Vejle Fjord på et udvalgt og afmærket sted”, siger Henning Fredberg, der er formand for Vejle og Omegns Amatørfiskerforening.

Foto: Jan Skriver

Fritidsfiskere går linen ud:

Banker af blåmuslinger skal hjælpe fiskefattig fjord I Vejle og Omegns Amatørfiskerforening er de tovlige på den gode måde. En stor del af medlemmerne brugte forgangne vinters klubaftener på at knytte tovværk til gavn for blåmuslinger. I maj blev tovene sat ud som gardiner i Vejle Fjord, så de kunne blive besat af muslingelarver. Nu er blåmuslingerne på tovene vokset sig flere centimeter store, og hvert minut døgnet rundt arbejder skaldyrene i vandrensningens og dermed fjordmiljøets og fiskelivets tjeneste Af Jan Skriver Hvis man vil have renter i kroner og ører, må man sætte penge i banken. Hvis man vil høste renter i form af et renere vandmiljø med flere fisk, må man investere tid, kræfter og penge i muslingebanken.

Det synes at være mottoet i Vejle og Omegns Amatørfiskerforening, der er primus bådmo-

8

tor i et projekt i Vejle Fjord, hvor en række virkemidler skal give et renere farvand med en rigere fiskefauna. ”Det ser meget skidt ud med fiskelivet i Vejle Fjord. På dybder større end cirka tre meter er der stort set ikke noget at komme efter. Her er bunden mudret og næsten livløs bortset fra strandkrabber, hvis bestand nærmest er eksploderet de senere år. Vi

vil gerne slå et slag for et varieret fiskeliv, som der var engang. Min drøm er at torsken og andre rovfisk kan komme tilbage til fjorden, så de kan æde noget af al den krabbeyngel, som er med til at forhindre faste fiskebestande som eksempelvis skrubber i at udvikle sig. Et middel til at nå det mål er for eksempel at bane vejen for flere muslingebanker, som kan hjælpe med til at gøre

vandet renere”, siger Henning Fredberg, der er formand for de cirka 60 medlemmer af Vejle og Omegns Amatørfiskerforening.

Perspektiv og positive signaler Han fik ideen til at give fjorden en håndsrækning ved at etablere et opdræt af blåmuslinger, der ad åre kan blive til en stor og velfun-

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

gerende banke af vandrensende skaldyr. ”Vi er helt på det rene med, at vi ikke kan redde Vejle Fjord ved at lave en enkelt blåmuslingebanke eller to, men det er vigtigt, at der bliver sendt positive signaler, så der opstår et folkeligt perspektiv i at gøre en indsats for at få en renere og mere fiskerig fjord”, siger Henning Fredberg, der føler sig fortrinligt bakket op af Vejle Kommune. ”Vi har mødt en fantastisk velvilje fra kommunens side i vores muslingeprojekt, og vi har fået rundt regnet 60.000 kroner i støtte fra kommunens Miljø Forum. Den økonomiske håndsrækning har sendt projektet godt afsted. Vores medlemmer har så lavet det praktiske arbejde i løbet af vinteren og foråret”, siger formanden for Vejles fritidsfiskere.

Skaldyr, ålegræs og stenrev Vejle Kommune har et begreb, der hedder ”Værdiskabende Fjordprojekter”, og heri indgår muslingebanker som et element. Også ålegræs og stenrev er kodeord i projekterne, som skal resultere i klarere vande med flere fisk. ”Det kræver en ekstraordinær indsats på mange fronter, hvis Vejle Fjord igen skal blive som i gamle dage”, siger Henning Fredberg, der fornemmer en voksende interesse for fjordens miljø.

Blandt andet har gymnasieelever fra Rødkilde Gymnasium, der har en marinbiologisk linje, gang i et projekt med ålegræs, som finder sted i et samarbejde med Syddansk Universitet. Eleverne har i

I løbet af det forgangne vinterhalvår knyttede Vejles fritidsfiskere godt en kilometer tovværk af sisal til opdræt af blåmuslinger. år plantet ålegræs i inderfjorden og fået det til at gro overraskende godt, lyder meldingerne. Ålegræs er generelt en vigtig brik i spillet om renere farvande i Danmark, fordi planten ilter vandet og binder næringsstoffer.

I det hele taget skaber ålegræs grundlag for stabile økosystemer.

I den sammenhæng er også stenrev med i puljen af virkemidler i Vejle Fjord. ”Vi krydser fingre for, at blåmuslinger, ålegræs og stenrev i et samspil kan trække fjorden i den rigtige retning de kommende år.

Nu er vi i hvert fald kommet med vores bidrag i form af tovværket til muslingerne, som allerede er blevet til en banke. Herfra håber vi, at det kan blive begyndelsen til noget større i Vejle Fjord”, siger Henning Fredberg.

• MOTOROPGAVER • MARITIME OPGAVER • TILBEHØR TIL BÅD OG MOTOR  • HAVELÅGER OG HEGN



Kik ind på vores  hjemmeside og se hvad vi kan tilbyde dig:

 www.spodsbjergmaskin.dk

Øster Hurup Båd- & Garnhandel

Kongensvej 6 · Øster Hurup · 9560 Hadsund

GARN - MONTERET: 0,25 x 62 mm, 11,5 ma, 2400 kn, grøn 345.0,25 x 65 mm, 9,5 ma, 2400 kn, grøn 345.Ørredgarn bundsat: 0,25 x 55 mm, 12,5 ma, 3000 kn, grøn 345.-

Ørredgarn flydende: 0,25 x 50 mm, 15,5 ma, 2000 kn 345.TOGGEGARN - MONTERET: 0,28 x 65 mm, 20,5 ma, 1500 kn 620.1,54 x 65 m, 20,5 ma, 1500 kn 500.-

Alle priser er incl. moms

Havnepladsen 2A · 5900 Rudkøbing  Tlf. 20 21 21 39  spodsbjergmaskin@mail.dk 

Se udvalget på

www.baad-garn.dk

Mail: baad-garn@mail.dk

og ruse • Garn tilbehør • Gummitøj og waders • Sildegarn Makrelgarn Ring venligst først

98 58 81 97 - 30 99 30 28

9

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

9. maj blev tovværket sænket ned i fjordvandet, hvor det kom til at stå som gardiner, der bød muslingelarver velkomne til at sætte sig fast og vokse sig store. Bøjer og farvestrålende bolde markerede, hvor tovværket stod i fjorden. Knap et halvt år senere tog fritidsfiskerne på kontroltjek hos skaldyrene.

I oktober 2018 - et halvt år efter at tovværket var sat ned i Vejle Fjord, havde blåmuslingerne vokset sig tre-fire centimeter lange. I dén størrelse arbejder de for alvor i vandmiljøets tjeneste.

10

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

FAKTA OM BLÅMUSLINGEN: I maj og juni gyder blåmuslingerne, så æg og sæd svæver frit omkring i vandet.

Snart udvikler de befrugtede æg sig til larver, der i milliarder svømmer omkring og leder efter steder, hvor de kan sætte sig fast med deres hæftetråde og vokse.

Larverne fæstner sig måske på havneanlæg, moler eller tovværk, hvor de i løbet af kort tid udvikler sig til bittesmå, hårde skaldyr.

De kan sidde så tæt, at de kan føles som kornene på sandpapir. Når først muslingelarverne har sat sig fast på yngellinerne, vokser de væsentligt hurtigere end deres artsfæller på bunden.

Skaldyrenes føde i form af plankton findes i de rigeligste mængder oppe i vandet.

Blåmuslinger på line vokser derfor hurtigere end artsfæller på bunden. Derfor er det godt at indlede en muslingebanke som en koloni af skaldyr, der

hænger som et gardin i vandsøjlen.

Skaldyr på liner befinder sig nemlig altid midt i en suppe af plankton, og i tilgift sidder de, hvor der er mest ilt i farvandet.

Muslingernes appetit er en gevinst for vandmiljøet. En fire centimeter lang blåmusling er i stand til at filtrere godt 3 liter vand i timen, mens en seks centimeter lang musling klarer knap 8 liter fjordvand hver time.

For eksempel er det beregnet, at 100.000 ton blåmuslinger kan filtrere vandmængden i Danmarks største fjordområde, Limfjorden, fem-seks gange i løbet af et år.

Skaldyrene æder af fjordvandets rigelige algeforekomster, som ellers risikerer at bidrage til iltsvind.

Blåmuslinger tæt på overfladen fortærer særligt store mængder af de alger, der vokser bedst oppe i lyset.

Gardinerne af blåmuslinger, der hænger frit i vandet på sisaltovene og vokser sig store, er nu blevet til en banke på bunden, som bidrager til at gøre vandet i fjorden klarere. Fotos: Bent Yde Jørgensen

11

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018

A AM

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

Landsorganisationens ledelse

Forretningsudvalg og hovedbestyrelse Landsformand Kaj Poulsen Skulsballevej 12 7140 Stouby Tlf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk www.fritidsfiskeri.dk Næstformand Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 helnaesfiskeriforening@gmail.com Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 75 56 18 87 erlinglj@stofanet.dk Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Medlemskontor Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Flemming Hørsted Zion 43, 8420 Knebel Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com Louis Juelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4552 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5, 3720 Åkirkeby chalto@mail.tele.dk Jørgen Junker, Frederikssund Tlf. 40 52 00 59 Daffkreds2@gmail.com Lasse Alkærsig Fjordvej 17, 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Kontaktpersoner Fiskeriudvalg Flemming Kjærulf Kystvejen 26A, 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk Friluftsrådet Bjarne Nielsen Skåningevej 35, 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 nielsen.bjarne.s.@gmail.com Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Zion 43, 8420 Knebel Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com Projektudvalg Peter Knudsen Fiskergade 79, 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 plk79@live.dk

12

Lasse Alkærsig Fjordvej 17, 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com PR-udvalg Frederik Svendsen Daff.medlemskontor@live.dk Salg af fiskeudstyr m.v.

Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Bladudvalg Jørgen Junker Tollerupparken 26, 3600 Frederikssund tlf. 40 52 00 59 daffkreds2@gmail.com Webmaster Annette Adamsen Koglestien 3, 8420 Knebel Tlf. 29 87 48 18 it@itannet.dk

Saltvandsudvalget Kaj Poulsen Tryg-forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter at den er indtruffet.

Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted, telf. 21 60 15 85.

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer.

Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne - kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

33 95 80 00

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

KREDS- OG FORENINGSADRESSER

Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Korch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Telefon 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, men også fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer.

Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs.

Vi ser det som absolut betydningsfyldt, at der ikke er fejl i oplysningerne på disse sider.

Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor@live.dk

Kreds 1

Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Mobil: 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd.

Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Kreds 2

Kredsformand Jørgen Junker, Tollerupparken 26, 3600 Frederikssund Tlf. 40 52 00 59 Daffkreds2@gmail.com Alleshave Bådelaug og Fritidsfiskeforening.

Formand Jens Weinreich Rugtvedvej 18, 4470 Svebølle Tlf. 23 42 66 55 formand@alleshavebaadelaug.dk Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd.

Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16, 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com Holbæk Fritidsfiskerforening Leif Hansen Leddet 1 st.tv., 2600 Glostrup Tlf. 29 65 06 10 leif.fritidsfisker@gmail.com Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - www.daff4581.dk e-mail: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 - 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk

Roskilde Fritidsfiskerforening www.fritidsfiskerne.dk Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndeløse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk

Havnsø Fritidsog Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø, 4591 Føllenslev.

Tlf. 42 23 75 88 Kass: Lennert Jørgensen tlf. 50 53 18 46

Kreds 3

Kredsformand Louis Juelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4552 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Formand Jan Mardrup Ellehaven 24, 2950 Vedbæk.

Telefon: 40 32 27 32 Mardrup@mail.dk

Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd.

Formand Kurt Hansen Slåenvej 8, 4700 Næstved Tlf. 55 73 26 51/ 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand Karsten Florwè Sognegårdsalle 18 st.tv.

2650 Hvidovre Tlf. 23 41 26 70 florwe67@gmail.com

Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand: Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 Claus.hellum@gmail.com

Stevns Fritidsfiskerforening Formand Per B. Jensen Hærvejen 3 Højerup 4660 Store Heddinge Tlf.56502964/20412964 perbj@mail.tele.dk

Frederikssund Fritidsfiskerforening www.fr-sundfritidsfiskeri.dk Formand Frede Damsø Maglehøjparken 32 3600 Frederikssund tlf. 40 73 28 64 mail: frede@damsoe.com Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Thomas Finn Bierberg-Christensen Gershøjvej 87 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 tfbc1980@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd.

Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 2086 8648 daff.lolland-falster@mail.dk Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/ Præstøfjord www.bøgestrømmen.dk Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 5538 6380 Mobil 2927 2125 nielsen.bjarne.s@gamil.com

13

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Kreds 4

Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com Nord- og Østfyns Amatørfiskerforening Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 PLK79@live.dk Faaborg Amatørfisker­forening Formand Vagn Gram Prices Have Centeret 36 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand: Niels Peder Skov Skippervej 208 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Martin Henriksen Nørrebro 185 5900 Rudkøbing Tlf. 41 81 39 71 Assens Amatørfiskerforening Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Kreds 5

Sønderjyllands Amatørfiskerforening Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 glycokuggi@yahoo.dk

Kreds 9

Kredsformand Kaj Poulsen Skulsballevej 12 7140 Stouby Telf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk Bjerre Herred Amatørfiskerforening Formand Kaj Poulsen, Skulsballevej 12, Vrigsted, 7140 Stouby .

Tlf. 30 66 50 57 kop@dlgnet.dk Vejle og Omegns Amatør­ fiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40, 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk

Helnæs Fiskeriforening Ib Ivar Dahl Strandbakken 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 www.ibivardahl.dk helnaesfiskeriforening@gmail.com

Redaktionens e-mailadresse: bjarne@bekker.dk

14

Kreds 10

Kredsformand Frederik Svendsen, Fjordgade 8, 9240 Nibe mobil 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6 Sebbersund, 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening www.syklubben.dk Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 Team-dencker@9260.dk Gjøl Fisker- og Bådelaug Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02 ole@familien-hermansen.dk

Kreds 11

Kredsformand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdc Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Mark Allen Rostvedvej 27, Rostved 8410 Rønde Tlf. 60 14 07 31 famallen27@gmail.com

Sydslesvig

Kontaktperson: Peter Huber Rehrstrasse 20 D 21 438 20 Brakel Ldkr. Hamborg, Tyskland Tlf. 004941 855

Udebliver dit medlemsblad?

- eller hører du om nogen som ikke får det? Så kontakt DAFFs medlemskontor eller din lokalforening - helst pr. mail eller SMS - beskeden skal indeholde medlemsnummer, navn og adresse, for at jeg kan følge op på det.

Det har vist sig, at en del manglende blade skyldes manglende eller fejlagtige adresseændringer.

Bladet udkommer første onsdag i lige måneder. Post Nord har så fem hverdage til omde-

ling - det vil sige, du skal modtage DANSKE FRITIDSFISKERE senest den anden onsdag i de lige måneder.

Jeg håber du har forståelse for dette og hjælper, så vi kan få bladomdelingen til at fungere.

På forhånd tak for din hjælp!

Hilsen Frederik Svendsen DAFFs medlemskontor daff.medlemskontor@live.dk tlf. 23 30 14 39

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

KREDS 2

Halmristede sortsild på menuen Det var utroligt glædeligt, at i alt 26 personer havde fundet vej til årets sæsonafslutning med halmristede sortsild. Igen i år havde vi haft en stafet på Øresund for at sikre os, at der overhovedet var sild til arrangementet, og det må siges at være en god disposition, for indtil nu har sildene ikke fundet vej til vores område. Vi havde et fantastisk godt vejr og en rigtig god stemning.

På foreningens hjemmeside har vi har nu forsøgt at genoplive menupunktet omkring køb, salg og bytte. Her er det muligt af få opslået ønsker omkring enten at købe, sælge eller bytte effekter, for eksempel både, motorer, fiskeredskaber, ophalervogn eller bådtrailer. Udkast til annonceindhold sendes til formanden formand@alleshavebaadelaug.dk som herefter sørger for opslag på hjemmesiden.

Når tingene er solgt, bedes du huske at give besked om, at annoncen skal fjernes.

Det er fortsat muligt at bestille den nye kalender fra DAFF. For dem, som ikke allerede kender den, kan jeg fortælle, at der for

hver måned er mulighed for ny inspiration i form af opskrifter med egnsretter af årstidens fisk samt kryddersnapse. Kalenderen koster 50 kroner, og den kan bestilles på tlf. 23 42 66 55 eller mail til kasserer@alleshavebaadelaug.dk Generalforsamlingen for 2019 nærmer sig. Jeg vil derfor minde om, at forslag, der ønskes be-

handlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt, så de er formanden i hænde senest 1. februar. Nærmere omkring tid og sted samt dagsorden vil blive fremsendt senere. I 2019 skal der ud over valg af formand samt 1 bestyrelsesmedlem for 2 år ske valg af 2 bestyrelsesmedlemmer - begge for 1 år - idet 2 bestyrelsesmedlemmer har

valgt at udtræde af bestyrelsen af henholdsvis personlige og helbredsmæssige årsager.

På bestyrelsens vegne Jens Weinreich, formand

Solhvervsfest

DAFF Rørvig holder generalforsamling søndag den 13. januar 2019 kl. 10.30 i klubhuset på Rørvig Havn.

Dagsorden i henhold til vores vedtægter.

Med venlig hilsen Gert Jensen, formand

N IN G

D A NS K

A AM

Generalforsamling i Rørvig

23. september havde Nationalpark Skjoldungernes Land arrangeret Solhvervsfest i både Jyllinge, Lejre og Gershøj. En del af underholdningen stod Gershøj Fritidsfiskerforening for med Klap-en-fisk på havnen.

Der var desuden gudstjeneste, byvandring, kajaksejlads og spejder-komsammen.

I løbet af dagen var der cirka 250 børn og voksne forbi fiskekarrene, hvor man kunne klappe en fisk.

Alt i alt et vellykket arrangement.

Stor ros til naturvejleder Sofie Clauson Kaa fra nationalparkkontoret, som havde strikket det hele sammen.

Med venlig hilsen Niels Winther

TØ E RFI SKERFOR

Medlemmer af foreninger under DAFF kan indrykke en 1-spaltet salgs­annonce med billede én gang gratis.

Yderligere indrykninger afregnes efter gældende annoncepris.

15

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

KREDS 3

Ål til Smålandsfarvandet I august var der travlhed på vandet, da der skulle udsættes 8.000 små ål i Smålandsfarvandet og 5.000 i farvandet omkring Sortsø Havn. Det var lokale fritidsfiskere fra DAFF, der sørgede for, at opgaven blev ført ud i livet. Her er Ivar Rasmussen på vej ud i Smålandsfarvandet med de små ål.

Onsdag 30. januar 2019 holdes den årlige generalforsamling i Bandholm-Reersnæs Beboerhus kl. 20.00. Før generalforsamlingen vil der kl. 19.00 blive serveret gule ærter med flæsk og pølse.

Fiskerikontrollen har lovet at komme forbi og orientere om det sidste nye. Som sædvanligt vil det være muligt at stille spørgsmål til kontrollen helt anonymt.

Venlig hilsen, DAFF, Lolland/Falster-afdelingen, formand Louis Jubelsky

KREDS 3

Generalforsamling Sydfyn Generalforsamling i Amatørfiskerforeningen Sydfyn afholdes fredag 1. februar 2019 kl. 18.00 på Færgegården, Færgevej 13, 5700 Svendborg. Dagsorden ifølge lovene.

Vi håber på stort fremmøde. Efter generalforsamlingen spiser vi kogt torsk med tilbehør eller smørrebrød.

Pris pr. person kr. 125. Maden skal bestilles særskilt.

Tilmelding senest fredag 25. januar til formanden (tlf.

23 48 56 60 ) eller kassereren (20 23 96 93).

Med venlig hilsen Bestyrelsen

16

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Skrubberne i Roskilde Fjord kortlægges Forskere og lokale fiskere har sat mærker på en lang række skrubber i Roskilde Fjord.

Målet er at finde ud af, hvor fiskene gyder. Den nye viden kan bruges til at passe bedre på fiskene i gydeperioden, så der forhåbentligt kommer flere af de eftertragtede fjordskrubber i fremtiden.

Skrubben er én af de mest almindelige fisk i de danske kystnære områder. Den findes stort set alle steder i rimeligt antal. Især de såkaldte fjordskrubber er eftertragtede blandt fiskere, fordi de ofte har en god størrelse på grund af de gode fødemuligheder i fjordene.

Selvom skrubben er en af vores mest kendte og almindelige fisk, så kender man ikke meget til dens færden. Især i gydeperioden, som normalt foregår i de koldeste måneder af året, er der begrænset viden om, hvor den opholder sig.

Derfor samarbejder DTU Aqua med lokalforeningen af Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) i Frederikssund om at indsamle viden om skrubbens færden i Roskilde Fjord. ”Skrubbernes vandringer i forbindelse med gydeperioden er vigtig for fiskeplejen, fordi gydeperioden er en sårbar tid for

fiskene. Der ønskes maksimal overlevelse af de gydemodne fisk, så de kan sikre de fremtidige generationer bedst muligt.

Når vi ved, hvor fiskene gyder, kan vi sørge for, at forholdene er optimale i områderne. Det giver mulighed for, at endnu flere skrubber kan finde vej til de kystnære områder i fremtiden.”, siger fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen, DTU Aqua.

Fangst, mærkning og genudsætning Skrubberne er fanget i Roskilde Fjord af fritidsfiskerne i november, hvorefter fiskene er blevet mærket med en lille transmitter, der sidder inde i kropshulen.

Fiskene har også fået et tydeligt udvendigt mærke (se billedet), så de kan genkendes. Derefter er de mærkede skrubber

blevet genudsat i det område af fjorden, hvor de blev fanget.

Der er i forvejen placeret lytteposter strategiske steder i Roskilde Fjord. Lytteposterne opfanger signalerne, som transmitterne i de mærkede fisk udsender. Herved håber forskerne at kunne overvåge fiskenes færden de næste 6 måneder.

Hvis man fanger en fisk, der er mærket, er det vigtigt, at man orienterer Mads Christoffersen (kontaktinfo til højre), eller indsender informationen her: http://www.fiskepleje.dk/ raadgivning/fiskemaerker Her er det vigtigt, at man rapporterer fangststed, mærkets nummer og fiskens størrelse. Det er ligeledes vigtigt, at mærkede skrubber genudsættes, så fisken fortsat kan bidrage til at indsamle viden.

Vil du vide mere om undersøgelsen Undersøgelserne af skrubber i Roskilde Fjord fortsætter i 2019.

Nyheder om projektet udsendes på www.fiskepleje.dk, men du er også velkommen til at kontakte Mads Christoffersen direkte enten på mail: maoc@ aqua.dtu.dk eller på telefon 24656648, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til projektet.

Projektet er støttet af fiskeplejemidler.

Sådan sidder det udvendige mærke på de skrubber, som svømmer i forskningens tjeneste.

Inde i fiskens kropshule sidder en transmitter, der kan fortælle om fiskens færden.

Foto: DTU Aqua

17

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Få den nyeste viden om fisk på nettet Af Mads Christoffersen På hjemmesiden www.fiskepleje.dk er det muligt at holde sig helt opdateret med den nyeste viden om fisk i de danske vande, foredrag, kurser og andre spændende ting. Hjemmesiden er vedligeholdt af ansatte på DTU Aqua, som bidrager til en konstant opdateret og interessant base af viden.

Hjemmesiden er opdelt i forskellige hovedemner, såsom

18

’vandløb’, ’søer’, ’kyst’, ’fiskebiologi’, ’rådgivning’ og ’nyheder’.

Alle disse emner rummer en mængde viden under sig. Eksempelvis kan man under ’kyst’ læse om udsætning af fisk – hvilke fisk udsættes i Danmark, og hvordan findes de egnede lokaliteter. Det er også muligt at læse om det såkaldte fangstregistreringsprojekt, populært kaldet ”Nøglefiskerprojektet”, hvor frivillige fritidsfiskere hjælper forskerne på DTU Aqua med at

indsamle viden om fiskebestandene.

Under ’Fiskebiologi’ findes der viden om mange af de væsentligste fiskearter, og her er der virkelig mulighed for at indhente viden. Under de fleste arter er der mulighed for at klikke sig til mere information i form af links til forskellige resultater og forskningsrapporter.

Emnet ’Nyheder’ er godt at kigge på, hvis man er interesseret i, hvad der rører sig lige nu.

Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af nogle af nyhederne er der mulighed for at tilmelde sig nyhedsbrevet på forsiden, og hermed være sikker på at få en mail tilsendt cirka hver 14. dag med relevante nyheder i sin egen mailboks.

Sådan ser indgangen til en masse ny viden om fisk og vandmiljø ud.

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Blåfinnet tun repræsenterer tre arter af tun med adskilte gydebestande, der lever i Stillehavet, Atlanterhavet inklusive Middelhavet og Den Mexicanske Bugt. Blåfinnet tun gyder i maj og juni i Middelhavet i kystnære områder og i Atlanterhavet ud for Gibraltar. De blåfinnede tun, som gæster de danske farvande, kaldes også atlantiske tun og hører til arten Thunnus thynnus. Blåfinnet tun er den største blandt en halv snes arter af tunfisk i verdens have. Den kan blive over tre meter lang og veje op imod 680 kilo. Foto: Kim Birnie-Gauvin.

På turné med havets sprintere Stimer af kæmpefisk har i stigende grad Skagen om styrbord på vej mod det store danske sildebord. Den blåfinnede tun er efter årtiers fravær i stor stil vendt tilbage for at jage sildefisk og makreller i de indre danske farvande. Og for selv at blive jaget. Engang havde det danske tunfiskeri i Øresund internationalt format og ry blandt fiskere. Måske er en ny storhedstid for tunen ved at slå sine første slag med halen.

Af Jan Skriver Den har ry for at være havets svar på savannens gepard, der kan indhente sit bytte for enden af et hæsblæsende sprint.

Den har munden fuld af sylespidse tænder, der kan holde fast i en sild, der kæmper for at søge sikkerhed i stimen.

Og så har den en evne til at holde kroppen varm og hovedet koldt, når den jager.

Nu er den blåfinnede tun tilbage i de danske farvande efter et halvt århundredes fravær. For få år siden kom de første danske dryp af tun som et fisketegn på, at noget større kunne være på vej.

Og varslet blev til virkelighed.

De seneste sensomre har stimer

af blåfinnede tun bevæget sig mod de danske kyster, og med Skagen om styrbord er kæmpefiskene i august-september svømmet ind i Kattegat for at jage i efterårsmånederne.

Det har fået forskerne til at sejle ud i tunens kølvand for at blive klogere på fiskens færden.

Først viden, så forvaltning Hvor kommer de blåfinnede tun fra, og hvor svømmer de hen, når de har ædt sig mætte på alt godt fra de danske farvande?

I september 2017 gik trækket af tun forbi farvandet ud for Skagen, og 4 blåfinnede tun blev fanget cirka 15 sømil nordøst for Skagen. Fiskene, der målte

210-250 centimeter og vejede 180-240 kilo, fik alle sat små dataindsamlingsmærker på ryggen, inden de fik friheden tilbage. Samme måned lykkedes det svenske forskere at fange 14 tun til mærkningsprojektet.

I august 2018 er der fanget yderligere 91 blåfinnede tun, så der nu er mærket 109 af de store fisk, der kan lede os alle på sporet af et svar. ”Mærkerne vil give os en række data, så vi kan kortlægge tunens opholdssteder gennem de forløbne år. Jo mere vi ved om den blåfinnede tun, desto bedre kan vi sikre bestanden og forvalte den bæredygtigt, så den vokser og bliver et årligt tilbagevendende fænomen i Danmark, som den var engang”, siger Brian

MacKenzie, der er professor hos DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

Han koordinerer tunforskningen, som også har svensk, hollandsk og spansk deltagelse i form af SLU, Det svenske Landbrugsuniversitet, WWF Holland og ICCAT, International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas.

Et års venten på data om tun ”Mærkerne vil flere gange i timen måle vanddybde, lysmængde og havtemperatur. Disse tre parametre vil gøre det muligt for os at regne ud, hvor tunen har opholdt sig på et givet tidspunkt”, siger tunforskeren.

19

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

”Hvis vi for eksempel i december får data, der fortæller, at vandet er 18 grader, og at lyset når ned i 10 meters dybde klokken 16, ved vi, at tunen i hvert fald ikke opholder sig i danske farvande, men må være et sted sydpå i Atlanterhavet. Vi får dog først data i hænde cirka et år efter at de er sat på, når mærkerne på tunens ryg falder af og flyder op til havets overflade. Når det sker, vil vi via en satellitforbindelse modtage alle data fra det forløbne år. Dem plotter vi ind i vores modeller, og ud af tusinder af oplysninger kan vi så udarbejde et kort over tunens færden. Det vil være optimalt, hvis de mærkede tun smider deres mærker, når de forhåbentlig vender tilbage til farvandet ved Skagen, for så kan vi afkode et helt års cyklus med start og mål samme sted”, siger Brian MacKenzie.

Toptunet rekord på 372 kilo Tunfiskeriet i Danmark havde sin seneste storhedstid i første halv-

del af 1900-tallet. Frem til omkring 1952 blev der årligt landet cirka 2.000 tons blåfinnet tun fra de danske farvande.

Ved Skagen blev der fanget store mængder tun, både store og små, i bundgarn, og indtil omkring 1950 optrådte tunen talrigt i den nordlige del af Øresund.

I slutningen af 1940’erne havde tunfiskeriet fået internationalt ry.

Og Snekkersten syd for Kronborg på Sjællands nordøstlige hjørne var et mekka med hovedsæde på kroen ”Kystens Perle”. Her havde foreningen ”Scandinavian Tuna Club” hovedsæde. Her var der magi i luften og mulighed for mageløse fangster under sundets overflade. I 1950 blev der sat Danmarksrekord i sportsfiskerfanget tun, da en kleppert på 372 kilo blev kroget i det nordlige Øresund.

Men bestanden kollapsede.

I løbet af få år løb linen ud og knækkede for det danske tunfiskeri. Men hvorfor endte eventyret med den blåfinnede tun så brat og ulykkeligt?

Rovdrift på havets jægere ”Et kort svar er det klassiske, nemlig overfiskeri. Der blev øvet rovdrift på tunen særligt i Middelhavet. Fiskeritrykket var alt for hårdt, og selv små tun på 1-10 kilo, der kunne have vokset sig store og fostret nye generationer, blev fanget”, siger Brian MacKenzie.

Også fiskeriet efter tun i de skandinaviske farvande medvirkede til tunens forsvinden. For eksempel lå de norske fangster fuldt på højde med fangsterne i de sydeuropæiske lande. Norge fangede dengang 4-5 gange flere blåfinnede tun end Danmark.

Udover selve det storstilede tunfiskeri spillede industrifiskeriet af tunens byttedyr en skurkerolle. Dette effektive fiskeri i stordrift tog bogstaveligt talt føden ud af munden på den blåfinnede tun. ”Tunene gyder i Middelhavet, hvorpå mange af dem vandrer nordpå efter føde i den nordøstlige del af Atlanterhavet mod Norskehavet, Nordsøen, Skagerrak

og videre ind i de indre danske farvande. Her jager de i sommerperioden og ud på efteråret stimefisk nær havoverfladen. Men da fiskeriet efter tunens byttedyr, pelagiske fisk som makrel og sild, tog et bestandsmæssigt dyk i 1960’erne og 70’erne, skulle det selvsagt gå ud over toprovfisken, tunen”, siger Brian MacKenzie.

Kraftspring for øget beskyttelse Men tiden har arbejdet til gunst for den blåfinnede tun. Gradvist er der kommet styr på fiskeriforvaltningen af både tunen og dens byttefisk. Fiskeriet reguleres og kontrolleres i dag langt bedre, end det var tilfældet i de sorgløse og grådige 1960’ere, da havet og dets ressourcer syntes uendelige og uudtømmelige. ”Det er bestemt ikke urealistisk, at tunen igen kan få en storhedstid i Danmark, som vi oplevede i perioden fra cirka 1920 til begyndelsen af 1960’erne. Kvoteordninger med færre fangster og en bedre fiskerikontrol er med til at

Tunfisk er såkaldte endoterme væsener. Det vil sige, at de er i stand til at opretholde en væsentligt højere kropstemperatur end omgivelserne ved hjælp af varme, som de selv producerer. Det er egentlig en egenskab, som er forbeholdt pattedyr og fugle. Ligesom tunene kan også enkelte hajarter som sildehaj, makohaj og den hvide haj holde deres kropsvarme høj selv i kolde farvande. Den høje kropstemperatur giver rovfiskene deres ofte ekstreme hurtighed og effektivitet som jægere. Varme muskler præsterer bedre end kolde kroppe.

Alle fotos af springende tun er taget af Henrik Baktoft.

20

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Tunen hører til verdens allerhurtigste fisk i selskab med sejlfisk, stribet marlin, makreller og en række hajarter. Oplysningerne om fiskenes reelle hastigheder kan variere en del i litteraturen, men det skønnes, at blåfinnet tun kan nå en tophastighed på 60-70 kilometer i timen over korte strækninger. give den blåfinnede tun en chance for at reproducere sig, så nye store årgange kan svømme ud af Middelhavet. I disse år ser vi resultaterne af en bedre lovgivning på området, når en blåfinnet tun på sin trækrute pludselig springer ud af havet nord for Skagen”, siger Brian MacKenzie.

Spring under jagt eller hygiejne Og det er faktisk muligt at opleve en kåd torpedo af en tun springe ud af de danske farvande og lande med et plask. Selv landkrabber kan få tun i sigte. ”En mand, der gik tur med sin hund langs kysten nord for Frederikshavn, oplevede en tun springe. Og jeg har rapporter om tilsvarende observationer fra Sjælland ved Hellebæk og Gilleleje”, fortæller tunforskeren.

Men hvorfor springer tunen i grunden ud af bølgen blå, det er vel næppe af renskuret livsglæde? ”Vi ved det ikke præcist, men sandsynligvis springer de under deres jagt. Måske bliver de så ophidsede, når de jager, at de springer i en slags begejstret kådhed. Det kan også hænge sammen med et ganske lavpraktisk aspekt i livet som tun. Måske giver et spring og det efterfølgende plask på havoverfladen

tunen en mulighed for at slippe af med parasitter, der sidder fast på huden”, siger Brian MacKenzie.

Varme kroppe i kolde vande Forskeren tror ikke, at de allestedsnærværende klimaændringer har betydet det store og afgørende for den blåfinnede tuns genvundne lyst til at søge mod de danske farvande.

”Tunen er i stand til at holde sin kropstemperatur 5-6 grader højere end de farvande, den svømmer i. Det er enestående, og meget få fisk har denne evne.

Det betyder, at den varmeelskende tun kan jage i de danske farvande til langt ud på efteråret, inden den svømmer tilbage mod syd for at tilbringe vinteren i Atlanterhavet. Måske opholder fiskene sig i måneder ved Azorerne, De Kanariske Øer eller i Østatlanten omkring Biscayen.

Blåfinnet tun trives kun, hvor vandtemperaturen er højere end cirka 10 grader”, siger forskeren fra DTU Aqua. ”Klimaændringerne i retning af lunere vande nordpå har formentlig betydet, at en række af tunens byttedyr er blevet begunstiget, så tunen af den grund har fået bedre muligheder for at jage. De aktuelle klimaændringer kan derfor indirekte have været til gavn for tunen, men de har næppe i sig selv banet vejen

21

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

for den. Vi kan se, at temperaturerne i de årtier, da tunen tidligere var tilstede i store mængder, var cirka 0,5 til 1 grad køligere eller var nogenlunde ligesom i dag. Derfor tvivler jeg på, at klimaændringerne er primus motor i tunens tilbagekomst i vores farvande”, siger Brian MacKenzie.

Til gengæld er det ifølge tunforskeren højst sandsynligt, at højere temperaturer har været afgørende for tunens tilstedeværelse i farvandene ved Østgrøn-

land. I Danmarkstrædet mellem Island og Grønland er der siden 2012 observeret blåfinnet tun. I det område har varmere vande haft en positiv effekt på forekomsten af makreller, som er tunens yndlingsbytte i nordlige havområder.

Fortæl om fund For de fleste danskere er tunen ensbetydende med en fisk på dåse eller som en udsøgt deli-

katesse, der springer op på en tallerken med sushi.

De færreste har oplevet den blåfinnede tun i naturen.

Men hvis man som sejler, kystvandrer, fisker eller allround naturbetragter i det fri skulle være så heldig at få øje på en blåfinnet tun i dens rette element, havet, vil Brian MacKenzie meget gerne høre nærmere.

Også hvis man finder et strandet eksemplar på en kyst.

Giv da tunforskeren en melding med en nøjagtig angivelse af tid og sted for observationen og gerne med et foto af hovedrolleindehaveren, den blåfinnede tun.

Han kan kontaktes på email: brm@aqua.dtu.dk

18 gange i 2017 og 91 gange i 2018 lykkedes det forskere at fange og mærke blåfinnede tun. Fiskene blev nænsomt bugseret ind til siden af båden, så forskerne kunne sætte et dataindsamlingsmærke på fiskenes rygge. Tunene fik under operationen en våd klud over øjnene og en vandslange i munden, så der hele tiden løb frisk havvand til gællerne. Efter omkring 5-10 minutters håndtering blev tunene sluppet uskadte fri med et håb om en god rejse og på gensyn med ny viden om et års tid.

Foto af dataindsamlingsmærke: Brian MacKenzie

Hvalpsund Net er en af Danmarks største producenter og forhandler af fiskeriudstyr. Vi har siden 1934 leveret dét dygtige fiskere kræver og forventer: godt udstyr.

Hvalp Havne Hvalp DK-96 Denm

Se mere på:

Bare bedre bådforsikring

www.fiskerudstyr.dk/hvalpsund-net-kvalitet-siden-1934

Tegn forsikring på www.dfff.dk - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Havnegade 15 · 9400 Nørresundby Tlf. 96 31 85 85 . www.dfff.dk

22

Hvalpsund Net A/S · Havnepladsen 16 · Hvalpsund · 9640 Farsø Tlf.: +45 98 63 81 88 · sales@hvalpsund-net.dk

H H H D D

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Mens vi venter på vinteren:

Når frosten frister fiskeriets borebisser Fra 2009 var der flere vintre i træk, hvor det var muligt at drive isfiskeri på mange ferske danske vande. Spørgsmålet er nu, hvornår vejrliget i en tid med global opvarmning og grønne vintre igen giver danske isfiskere mulighed for at tage ud med snøren efter aborrer og måske en gedde. Svaret blæser et sted i vinden Af Jan Skriver Søen snakkede sammenbidt til os gennem en millimetersmal sprække, da vi gik ud på den store hvide flade.

Der var dog ingen ko på isen, og hvad pokker skulle den da også lave dér, så vi var helt trygge ved situationen. ”Jeg var herude for et par dage siden, og da var isen 12-13 cen-

timeter tyk. I dag er vi på sikker grund efter flere nætter med frost. Men isen bevæger sig altid en smule, derfor knurrer søen af os i ny og næ”, sagde Orla Bertram-Nielsen, der er ekspert i isfiskeri.

Han er en af Danmarks Sportsfiskerforbunds instruktører i disciplinen at fiske, når Kong Vinter har lagt låg på vandene. Og nu venter vi her på falderebet af

2018 spændte på, hvornår kongen af vintervejret igen gør fiskevandene stive, så vi kan komme ud for at bore hul i isen.

Denne artikel er fra mindernes overskudslager fra dengang i 2013, da det senest var muligt at isfiske på sikker grund i Danmark.

Vi var taget ud på en sø i det sydlige Himmerland for at fange et måltid aborrer. Med 16 meter

vand i kælderen under vores skridsikre vandrestøvler færdedes vi på et snedækket gulv af is, der nu var næsten 15 centimeter tykt. ”I gamle dage havde man økser med, når man skulle hakke hul igennem for at isfiske. Nu om dage har vi heldigvis specialværktøj til rådighed”, sagde Orla Bertram-Nielsen, hvorpå han forvandlede sig til borebisse.

Det var en kold tjans at være isfisker i timevis over stimevis af fisk. Orla Bertram-Nielsen var klædt i en overlevelsesdragt, der vil bære oppe, hvis uheldet skulle være ude. Om halsen havde han isdupper, der kunne bruges som syle, hvis han faldt i en våge og skulle have fat i iskanten.

Man kan aldrig vide med is. Foto: Jan Skriver.

23

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

sig, at aborren er almindelig i de fleste danske søer”, sagde Orla Bertram-Nielsen.

Fiskeri for finmotorikere

På under et halvt minut fik han boret et fint hul i søen.

Stift vand og stilrent fiskeri ”Sådan et isbor er hurtigt og effektivt, og så efterlader det ikke så store huller, at folk kan falde i dem”, sagde fiskeren, der kalder fiskeri på is for en guddommelig disciplin.

Ikke bare fordi man kan gå på vandet, men fordi boret åbner til en fremmedartet og forunderlig verden af umiddelbar skønhed og med senere velsmag hjemme i køkkenet.

På søens stille dybder står der ved vintertide tyste stimer af fisk, der sparer på energien i det få grader varme vand. Næsten uden at bevæge sig venter de på tøbrud og forår. Hvis de altså ikke lader sig friste og hopper på

24

krogen hos en isfisker.

Fiskenes stofskifte er sat kraftigt ned i den kolde tid, men de tager alligevel, hvad der byder sig til af fristende føde.

Så var der bid, en lille aborre.

Den gjorde ikke det store væsen af sig. ”Der er også en chance for en gedde herude, men jeg tror nu ikke på den i dag”, sagde Orla Bertram-Nielsen.

Og så kom den skønneste aborre med tigerstriber og røde finner til syne i hullet. Sneen kyssede den farvel, da den sprællede livet af sig. ”Hvis du spørger mig, så er aborren en af de fineste spiser fra de ferske danske vande. Lys og fast i kødet og på højde med sandarten i smag og substans.

En værdig repræsentant for det nordiske fiskekøkken. Og lige til Noma, skulle jeg mene. Tænk

Også frosten bed i dag, og isfiskeren måtte tage en pause for med kraftige kuskeslag at få gang i kroppens kakkelovn.

Derefter skulle der bores et nyt hul. ”Når man har fanget en håndfuld aborrer ét sted, har man i reglen fisket hullet tomt. Fiskene bevæger sig ikke ret meget, når vandets temperatur er lav, så man skal helt tæt på med sin pirk for at friste fisken til at bide.

Når et hul er fisket tomt, rykker man bare 20 meter længere hen på isen og begynder der”, lød det fra isfiskeren.

Isfiskeri er ikke de store armbevægelsers disciplin. Det er finmotorikkens fiskeri.

Hvis fiskeri var musik, ville isfiskeri være en lavmælt folkesang, mens torske- og tunfiskeri ville være en opera.

Selv om isfiskere i Danmark må dele vilkår med for eksempel skiløbere, som ikke hvert år kan slippe deres interesse løs i fædrelandet, så sker det, at flere vintre i træk er venligt stemte over for isens entusiaster. ”Vinteren 2009/2010 var så hård og langvarig, at isen mange

Et gammelt vejrvarsel siger, at de sorte felter bagerst i aborrens rygfinne fortæller, hvor lang vinteren bliver. To et halvt sort felt, og vinteren vil blive to en halv måned lang. Og sådan er det hvert år. Foto: Jan Skriver

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

steder på de danske søer nåede en halv meters tykkelse. Før da var der en lang række af grønne vintre, hvor vi måtte nøjes med at længes efter bæredygtig is og det fiskeri, der følger med.

Sådan er vilkårene”, sagde Orla Bertram-Nielsen.

Snusfornuft i sne og is I Norge og Sverige er vintrene mere pålidelige til den kolde side, og der er stærke traditioner for at fiske på islagte søer. ”I vores nabolande er der flere isfiskere end sommerfiskere. Her er vinterens fiskeri folkeligt og fornøjeligt i ordets bedste betydning”, sagde isfiskeren, der mindede om, at man altid skal tænke sig om, inden man begiver sig ud på en islagt sø eller fjord. ”Man skal være meget påpasselig med at færdes på søer, hvor større vandløb løber igennem og skaber en usynlig strøm. Selv om søen tilsyneladende er dækket af is, kan isen være meget tynd på grund af strømmen. Også snedække på en sø kan være lumsk, da sneen kan skjule våger. Hvis

der er vand på isen efter tøvejr, bør man også være ekstra på vagt. Fjorde kan være særligt farlige, og man skal tænke på, at saltvand eller brakvand ikke fryser så let som ferskvand”, lød det fra isfiskeren, mens frosten heldigvis bed.

Dagens isfiskeri kastede en halv snes aborrer af sig.

På en frosthård dag klappede de gællerne i, og lå på lit de parade og køl nogle timer, inden Orla Bertram-Nielsen tog hjem til sin kone med sin fangst fra de ferske vande.

Derhjemme skulle de have aborrer til aften for 6. gang dén vinter. Spørgsmålet er nu, om vinteren 2018/2019 vil servere et måltid friskfanget fisk fra iskolde danske fiskevande.

Aborren er en af de mest almindelige fisk i danske søer.

De fleste aborrer er kun en snes centimeter lange, men ældre fisk i føderige søer kan blive en halv meter lange og veje flere kilo. Foto: Jan Skriver

I Norge og Sverige er der stærke folkelige traditioner for fiskeri på islagte søer, men i vores nabolande er vintrene også mere pålideligt hårde, end de er hos os. Foto: Jan Skriver

25

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Har du fanget en sølvlaks?

Projektet ”Atlas over danske saltvandsfisk” kortlægger i disse år udbredelsen af alle fiskearter i vores salte vande. Fortæl forskerne,hvis du fanger eller finder en sølvskinnende laks Af Henrik Carl Fiskeatlasset kunne sidste efterår oplyse, at der var fanget adskillige sølvlaks af lystfiskere rundt omkring i landet. Det viste sig senere, at sølvlaksene, der hører hjemme i den nordlige del af Stillehavet, var blevet opdrættet i et havbrug nær Horsens, uden at

myndighederne havde vidst det.

I efteråret 2018 er der indtil videre fanget to eksemplarer – ét i Køge Bugt og ét i Kolding Fjord.

Det menes ikke, at fiskene fra 2018 kan stamme fra samme udslip som fiskene i 2017, for sølvlaks dør ligesom de andre stillehavslaks efter gydningen, og alle fiskene fra 2017 var kønsmodne

hunner, der ikke kan have overlevet et år mere.

Der er indtil videre ikke grund til den store bekymring for, at arten bliver invasiv herhjemme, men det er vigtigt at holde øje med udbredelsen. Har du fanget en sølvlaks (eller noget andet interessant), bør det derfor indberettes til Fiskeatlasset på fiske-

atlas@snm.ku.dk eller telefon 35 32 11 24. Næsten alle de kendte fangster herhjemme stammer fra lystfiskeri, og det ville være meget underligt, om der ikke også skulle være fanget en del eksemplarer i garnredskaber.

Sølvlaks minder meget om vore andre laksefisk. De kan kendes på, at de er meget sølvskinnende og har små sorte pletter på ryggen (ikke under sidelinjen) samt på den øverste del af halefinnen.

Desuden kan de have pletter på den øverste del af hovedet. Ofte er en del af mundhulen også mørk (lys hos ørreder og laks).

Indsend gerne billeder, så er der hjælp at hente med artsbestemmelsen.

Læs mere om Fiskeatlasset på www.fiskeatlas.dk og www.facebook.com/Fiskeatlas

Der skulle ikke være noget at tage fejl af. Sølvlaksen har en fremtoning som det pureste sølv. Og den har sorte pletter øverst på sin halefinne. Illustration: ”Atlas over danske saltvandsfisk”

26

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Klik ind på:

www.

.dk

Og find lige det du har brug for.

Vores webshop har fået nyt udseende.

Varerne og de gode priser er stadig de samme!

I BUTIKKEN I HVIDE SANDE ER VI ALTID FRISKE PÅ EN GOD HANDEL - KIG FORBI,

VI HAR ÅBENT MAN-FRE KL. 7.30 - 16.00

Vi er en af landets førende producenter indenfor fiskeriudstyr. Vi har siden 1933 opbygget en solid viden indenfor fiskenet og relaterede varer.

Frydendahl Fiskenet kender forholdene til bunds fiskenet@frydendahl.com  97 31 13 11

www.daconet.dk

E-mail: daconet@daconet.dk

27

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

De danske farvande sprutter af liv En storm og et velsaltet skvulp fra Atlanterhavet ind i Nordsøen kan sende store mængder af blæksprutter tæt på vores kyster. I reglen opdager vi kun blæksprutterne, hvis enkelte uheldige skyller op på stranden, så deres sidste dråber blæk må gå til gravskriften Af Jan Skriver Pludselig lå den for mine fødder, og jeg ville have givet den en håndsrækning, hvis jeg ellers kunne have bestemt mig for, hvilken hånd jeg skulle række ud efter.

Den tiarmede blæksprutte var dog død, selv om den så sund og frisk ud med en kulør som efter et kvarter i sauna.

Det var som om, at der stadig var liv i blækspruttens sorte øjne, men det lille bløddyrs blik var blevet stift. Livets store blækhus var løbet tør. Den tiarmede blæksprutte havde formentlig for få timer siden set skriften i sandet, da en bølge løftede den ind på kysten.

Måske var blæksprutten spurtet fra en havørred, som jagede mellem revlerne, og så var den endt på det helt lave vand, hvor en lumsk bølge havde løftet den ud af sit rette element.

Der er masser af blæksprutter i de danske farvande, men de er så hurtige og så godt camou-

flerede, at man næsten aldrig lægger mærke til dem.

Gæster med skvulp fra oceanet Formentlig er der blæksprutter i de danske farvande året rundt, men biologerne kender forbavsende lidt til deres færden. Der er dog ingen tvivl om, at storme og oceaniske skvulp fra vest kan føre større mængder af blæksprutter til Danmark og langt ind i de indre farvande.

Gennem tiderne er der i Danmark konstateret en snes arter.

De fleste er ganske små tiarmede blæksprutter på 5-10 centimeter, men der er flere gange drevet kæmpeblæksprutter med meterlange fangarme i land på danske kyster.

Svømmende jetfly på vandkraft Blæksprutter er vandets beskedne svar på luftens jetfly. De kan skyde en anselig fart ved at tage

Særligt efter storme fra vest, der bringer vandmasser fra de store have til Danmark, kan man se tiarmede blæksprutter skyllet op på kysterne. Men de små sprutter er hurtigt væk fra stranden, for de er delikatesser for måger og krager.

28

vand ind i kropshulen og med en pressebevægelse sende det ud af motoren, så dyrene farer af sted.

Det er det samme princip som i en jetmotor.

Derfor kræver det solid maskinkraft på de kuttere, som skal indhente og fange blæksprutter, der i modsætning til fisk oven i købet er vanskelige at lokalisere ved hjælp af ekkolod. Bløddyrene har nemlig ikke nogen svømmeblære, der kan kaste lyden tilbage. For en fisker vil en stime blæksprutter i de øverste vandlag fremstå som en blød sky på ekkoloddets skærm.

Et måltid med mange arme I årene efter 2. Verdenskrig, da landet fattedes proteiner, blev der fisket massevis af blæksprutter i Nordsøen og Skagerrak med 1949 som det bedste år med 1.300 tons.

Nu om dage hører fangst af blæksprutter Syden og Østen til.

Særligt landene omkring Middelhavet, Japan og Kina har et intensivt fiskeri efter blæksprutter.

En blæksprutte består af op imod 20 procent protein, mens højst fem procent af dyret er fedt.

Oven i købet kan 80 procent af

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

en blæksprutte udnyttes. Når der skal fisk på bordet, bliver i reglen kun 25 procent af råvaren udnyttet.

På globalt plan bliver der landet ligesom mange tons blæksprutter som fisk. Det er vist kun på vores breddegrader, at vi ikke for alvor har blæksprutter på menuen.

Pist væk bag en sky af blæk Ikke kun kulinarisk set er blæksprutter objekter for nydelse.

Fysiologisk betragtet er de små vidundere. Blæksprutter har dyreverdenens største og mest lysfølsomme øjne. Hos nogle af kæmperne fra dybet er der set tallerkenstore øjne med en diameter på 40 centimeter, der gør indehaveren i stand til at fornemme lys i næsten totalt mørket.

Helt nede i cirka 7.000 meters dybde er der konstateret blæksprutter.

Som kamæleoner er de mangearmede bløddyr i stand til at

Over store dele af verden er blæksprutter en skattet spise på middagsborde i stil med fisk, men på vores breddegrader er blæksprutter i reglen blot en notits på menukortet. Foto: Jan Skriver skifte farve. Hvis de svømmer i farvande præget af grønne alger, grønnes blæksprutterne, mens

de rødmer, hvis rødalgerne lægger linien i farvandet.

Deres eget blod er blåt, hvilket skyldes noget ganske lavpraktisk, nemlig stoffet hæmocyanin, der effektivt binder ilten i blækspruttens blod.

Og så er der blækket, som har skrevet den folkelige historie om bløddyret. Selv små blæksprutter bruger blæk, når de skal dyrke selvforsvarets ædle kunst.

Når dyret er 5-7 centimeter langt, udvikler det en blæksæk, hvis indhold kan tømmes ud i hovedet på en fjende, hvorefter det sjældent vil udvikle sig til håndgemæng. For mens fjenden ser sort, spurter blæksprutten i sikkerhed og skjul.

Mens næsten alt kød kan udnyttes i en blæksprutte, er det tvivlsomt, om blækket vil kunne

samles, raffineres og ende i en kuglepen med økologisk skrift.

Det er dog ganske vist, at man i Middelalderen brugte blækket fra sepia-blæksprutten til en form for akvarelmaling.

FAKTA

OM BLÆKSPRUTTER Af verdens knap 800 arter af blæksprutter er en snes af dem konstateret i danske farvande.

Der har levet blæksprutter i 500 millioner år.

De fleste danskere har på en tur langs Vestkysten eller Kattegats kyster fundet en aflang og let porøs skal af kalk. Disse hvide skaller er vidnesbyrd om blæksprutter i farvandet, for de stammer fra sepiablækspruttens indre. Sepiablæksprutten bruger skallen til regulering af sin vægtfylde.

Foto: Jan Skriver

Forskere har ved hjælp af fossiler – forsteninger - fundet ud af, at der har eksisteret flere end 10.500 arter af blæksprutter på vores planet.

Blæksprutter varierer i størrelse fra den thailandske dværgblæksprutte på godt seks millimeter til kæmpeblæksprutter, som totalt måler mere end 20 meter.

29

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

M

aritime fortællinger - foredrag i søgang med fynsk humor

Mangler din forening eller virksomhed inspiration til en munter aften, så giv et kald på 4037 4038, send en SMS eller en mail til bjarne@bekker.dk

D

u er ude med garnene året rundt. Det er jeg også.

Gennem et halvt århundrede har jeg fisket efter gode historier til dagblade, ugeblade og fagblade. Nu skal vi lære hinanden at kende, fordi DAFF har lokket mig ud på det dybe vand. Jeg skal fortælle seriøse lystfiskerhistorier, og det glæder jeg mig meget til efter et langt liv som journalist og forfatter. 52 bøger og mindst 300 foredrag ligger i kølvandet.

De gode historier og fortællelysten havde Mogens Frohn Nielsen med i lasten, da »Fulton« i 1970 anløb Svendborg Havn. Efter et livslangt venskab blev jeg i 2013 Rigmor og Mogens Frohns universalarving, skrev biografien ›Skipper«, og etablerede »FultonMuseet« på Skarø i Det sydfynske Øhav.

Den anden stoute danske sømand, Kurt Carlsen fra Flying Enterprise, mødte jeg i New Jersey, USA i 1976. Gennem ni dage hos Agnes og Kurt fik dramaet på Atlanten nyt liv. Det blev i 2011 til Carlsens livshistorie på dansk og i 2012 kom en engelsk udgave. Ved en højtidelighed i New York i januar sattes en mindesten over Kurt Carlsens bedrift i 1952. Det skete sammen med døtrene Karen og Sonia. Mit livs faglige højdepunkt.

Ønsker du en af mine bøger i julegave, så fortæl familien, at der er

50% rabat til medlemmer af DAFF

Se mere på www.fultonskipperen.dk flying-enterprise.com, kogtved.com

Bekkers Forlag www.bekker.dk • Skårupøre Strandvej 61, 5881 Skårup • 4037 4038

30

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Fritidsfiskerens Køkken Tekst/fotos: Henning & Viola Nielsen

Kogt aborre midt i den fede julemad Aborren er en af verdens bedste Spisefisk, men der er mange ben i den Det har tit undret mig, at aborren ikke er langt mere efterspurgt, end tilfældet er. Det hænger sikkert sammen med, at samtidig med at aborren er blandt verdens bedste spisefisk, så er den også berygtet for sine mange fiskeben. Det er dog samtidig en fisk, der er rimelig let at filetere, så hold dig ikke tilbage på grund af fiskebenene, hvis du ønsker en god madoplevelse midt i julens mange fede retter.

Et af problemerne er da også, at det ikke er alle steder i danske fiskevande, der lever aborrer til fangst, så måske skal du til din fiskehandler for at få en aborre med hjem. Fisken lever i såvel ferskvand som i saltvand - og ikke mindst i brakvand, og der er mange måder at tilberede fisken på.

Vi har valgt her i julemåneden at koge aborren, da der jo masser af stegte og mere fede retter netop nu.

Rens fisken godt, skrab skællene grundigt af, men lad skindet blive på under kogningen.

Klip finner og hale af og lad fisken ligge i salt et par timer før kogningen. Skyl saltet af inden kogningen.

Du kan vælge mellem at filetere fisken eller koge den hel.

Gør du det sidste, er kogetiden 18-22 minutter. Som filletter er den 10-15 minutter.

Det er op til din egen kreativitet, hvad det endelige resultat skal blive, nemlig i kraft af saucen til den kogte aborrer, og der er et hav af muligheder fra persillesovs, over tomat-, citron-, champignon-, hollandaisesauce eller noget helt andet. Masser af muligheder

for at sætte dit eget præg på en lidt usædvanlig fiskeret her i den mørke juletid. Og også ret

Put juletræet i snapseflasken - og få dig en god julebjesk En rigtig julesnaps skal vel smage af jul? Og hvordan smager julen så? Det er nok ikke så lige til af fastslå, men helt enkelt må det vel være at putte juletræet – eller i hvert faldt noget af det, bare en enkelt grankvist i snaps og lade den trække et par uger i neutral snaps eller vodka, der er hel smagløs og har en spiritusprocent på 35-40 procent Det betyder så også, at du næppe kan nå at få årets julesnaps klar til årets julefrokost, og hvis du ikke har noget til overs fra sidste jul, må du vente med at smage til julen 2019. Så

vigtigt i øvrigt. Anvend pillede aspargeskartofler til retten – gerne fra Lammefjorden.

fremstil hellere et par flasker ekstra, nu du er i gang.

Det er meget enkelt at fremstille din egen julebjesk, og der skal ikke ret meget til for at give en god smag af gran og jul. Du kan anvende stort set alle sorter af graner, men alle stedsegrønne træer er jo ikke graner, for eksempel den europæiske taks, som du absolut skal holde dig fra.

Ellers er fremgangsmåden blot, at du klipper et par grene fra den rødgran/eller ædelgran, der skal ind i stuen og pyntes.

Klip bare grenene i mindre stykker og overhæld dem i et syletøjsglas med snaps eller vodka, så gran stykkerne er helt dækket. I flere supermarkeder er der vodka til under 60 kroner for 70 centiliter, og disse tyske eller polske vodkaer er særdeles egnede til din julebjesk.

31

SEJL flirt SIKERT Uskyldig til

PP

magasinpost smp id 46548

søsSÅ ender SESi drama VI IGEN

Bare rolig – der er her tale om fiktion og ikke virkelighed. Men det kan meget nemt blive virkelighed, hvis nogen er uforsigtige, og det sker desværre for ofte.

Pjecer om sikkerhed

Filmen er ment som et lystigt supplement til de mange pjecer fra Søsportens Sikkerhedsråd: - Pjecerne samler meget viden. Men for nogle kan de blive for korrekte og seriøse. Vi håber, at filmen kan fange nogle af dem, der ikke orker at høre på velmenende råd - men bare vil se, hvor sjovt det kan være at være på vandet - især med det rigtige udstyr, griner Sten Emborg.

Du kan finde filmen på:

Få gratis en SejlSikkertYou tube: http://youtu.be/mK_2Vso7JC4

instruktør ud i din forening eller

Facebook: http://www.facebook.com/#!/BrugVesten

havn og bliv klogere på sikkerhed på vandet. Læs mere og book en I alle gode film er der mindst en køn pige på rollelisten.

Her bliver rollen måske endda lidt action-præget se filmen, og find ud af det.

www.one2one.dk

instruktør på sejlsikkert.dk

afsender: Dansk Amatørfiskerforening · Fruens Løkke 49 · 5600 Faaborg

En dejlig fisketur og en uskyldig flirt er lige ved at ende ulykkeligt i den korte stumfilm, som Søsportens Sikkerhedsråd for nylig har lagt på YouTube.

- Sikkerhed er alvorligt og skal tages alvorligt, men det må gerne fortælles med humor, for man husker meget bedre, når man har paraderne lidt nede og lige har grinet,”siger sekretariatsleder for Søsportens Sikkerhedsråd Sten Emborg, der står bag filmen ”Fiskeren og pigen med badestigen”.

- Hvert år dør der mennesker, der falder over bord og ikke kan komme op i båden igen. Selv hvis der er en anden på båden, kan det være svært at hive en op, der er faldet over bord. Men med redningsvest og stige, vil de fleste overleve. Jeg håber, at folk synes, at filmen er sjov, men det er ikke for sjov, at vi laver den. Ser fritidsfiskerne den ikke selv, håber vi børnene eller børnebørnene vil. Vi tror, at den vil redde liv, understreger Sten Emborg.

DANMARK