Danske fritidsfiskere nr 1 2015 by Danske Fritidsfiskere

ISSN: 1904-5387 TITEL: DANSKE FRITIDSFISKERE

DANSKE FRITIDSFISKERE A AM

NR. 1 • FEBRUAR 2015

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

Danmarks bedste geddevand

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Formanden skriver…

Jeg vil indlede med at ønske alle et godt lykkebringende nytår med håbet om et godt og spændende år for vores fritidsfiskeri. Sidst i det gamle år fremlagde fødevareministeren under stor pressebevågenhed sine visioner for det rekreative fiskeri. Sportsfiskerne havde armene helt oppe, mens ministerens visioner næppe faldt i ret mange fritidsfiskeres smag. Det eneste gode ved de seks punker fra ministeren er, at in-

tet endnu er vedtaget. I forbindelse med mange møder og skriverier om visioner for det rekreative fiskeri har der også været forlydender om, at sportsfiskere skulle kunne bemyndiges til at kontrollere fiskere langs vandløb og kyster. En sådan ordning tager jeg stærkt afstand fra, men det er da også indtil videre kun en ønskedrøm fra nogle sportsfiskere. Det gamle år var præget af stor mødeaktivitet, hvor også DAFF har vist sit ansigt, og jeg mener også, at der er blevet lyttet til os, senest hvor vi blev udvalgt til at sidde i en task force - et udvalg, fødevareministeren har nedsat, og som vi mere almindelige danskere nok ville betegne som en arbejdsgruppe. Vi var den eneste for-

Redaktøren er stået af DANSKE FRITIDSFISKERE skal have ny redaktør. Som bladets ansvarshavende redaktør har jeg på baggrund af den sene-

ste tids uro i kulisserne, dels i topledelsen, dels i forholdet til de øvrige tre rekreative fiskeorganisationer, valgt at stoppe

INDHOLD Formanden skriver........................................................ 2 Fødevareministeren styrker turismen............................ 3 Alle har ret til rekreativt fiskeri................................. 4-7 Fisketegnet stiger måske............................................... 8 Mere fokus på menneskeskabte hindringer.................. 9

ening for alle redskabsbrugere, så hverken erhvervsfiskerne eller ferskvandsfiskerne var med. Det har været en stor udfordring at sidde sammen med så mange sportsfiskere, Danmarks Sportsfiskerforbund, Fishing Zealand, nogle fra Odense Fjord-projektet, Sammenslutningen af Sommerhusudlejere, Naturstyrelsen m. fl. Opgaven var at fremkomme med et oplæg til kystfiskerturisme, men der var tale om et lukket møde, hvor vi havde fået pålagt tavshedspligt. I skrivende stund er rapporten ikke kommet eller frigivet, men jeg mener, at alt det, vi er kommet med eller har bedt om at få rettet, er efterkommet. Under hele forløbet som varede 2½ måned, skete der så det, at fødevareministeren kom med et stort pr-udspil i landsdækkende TV, som ikke var noget vi havde lavet, men som ansvarshavende redaktør med øjeblikkelig virkning. Dermed følger jeg Fiskeriudvalgets formand Kurt Jepsen fra Gershøj, som også øjeblikkeligt har nedlagt sin formandspost i det fælles fiskeriudvalg. - Det er tilsyneladende en noget kompliceret sag, hvor bl.a. topfolk i Danmarks Sportsfiskerforbund har gjort ihærdige forsøg på at få stoppet mine aktiviteter, efter at jeg i et læserbrev i ”Sjællandske” havde været kritisk overfor fødevareministerens vision om at få fredet geddebestanden i Bøgestrømmen, samtidig med at han anbefalede - og

Lidt af hvert om stort og småt...................................... 11 Landsorganisationens ledelse...................................... 12 Kreds- og lokalforeningsadresser............................ 13-14 Nyt fra kredse-og lokalforeninger.......................... 15-17 Trængsel ved de danske kyster.................................... 18 Lokalaftale med Friluftsrådet....................................... 19 Sommerminder fra Hornsherred........................... 20-22 Debatter om visioner for fritidsfiskeri................... 24-25 Fratagelse af urgamle rettigheder............................... 26 Advarsler mod flere begrænsninger...................... 27-28 Engang var der penge i gedder.............................. 29-30 Fritidsfiskerens Køkken............................................... 31

Forsidefoto

Farvandet Bøgestrømmen, Præstø Fjord, Stege Nor og Kalvehave-området har været meget omtalt, siden fødevareministeren besluttede sig for at frede gedden i området - dog således at den godt må fanges på en fiskestang med krog og snøre, når bare den genudsættes. Læs inde i bladet mere om Danmarks bedste geddevand, der her ses fra Kalvehave med ”Dronning Alexandrines bro” i baggrunden. Foto: Viola Nielsen.

den store fejle var, at mange opfattede det som en lov der var gennemført. Det er det dog ikke. Al den slags skal igennem §7-udvalget, inden det kan komme videre, og i vores udkast fra task force er der intet om garnfrie zoner, og med hensyn til vore venner på Bornholm, så er der indkaldt til møde i §7-udvalget alene om Bornholm. Nok om dette her, men i 2015 skal der arbejdes videre med at sikre vore rettigheder, hvor vi skal stå sammen - og ikke som nogle få siger:” Nu gider vi ikke mere - for vi mister bare det hele, og der er heller ingen fisk. Nu kan vi ligeså godt melde os ud af foreningen”. Gør man det, så taber vi, for vi skal være så mange som muligt, og hovedbestyrelsen arbejder hårdt for jer alle. Kaj Poulsen, Landsformand Dansk Amatørfiskeriforening i sit forslag tillod sportsfiskere at fange gedder under dyremishandlings-metoden ”catch and release”, hvis bare de halvdøde fisk blev genudsat til nye fornøjelser eller den visse død. Området ved de sydsjællandske kyster skulle så samtidig efter fødevareministerens forslag pålægges garn-og rusefrie zoner - så man sammen med Fishing Zealand kunne tiltrække mange udenlandske fisketurister. Desværre har Dansk Amatørfiskerforening ikke taget afstand fra disse visioner for det rekreative fiskeri, tvært imod har man aftalt med Danmarks Sportsfiskerforbund, at vi (DAFF) ikke vil kritisere ”catch and release”metoden. På disse betingelser har jeg intet som helst at gøre i Dansk Amatørfiskerforening, og det er med meget store beklagelse og vel også med lidt blødende hjerte, jeg nu trækker mig fra redaktørposten, hvor både jeg og min kone Viola over hele landet har mødt så mange stærke og positive DAFF-venner, parate til at kæmpe fritidsfiskernes sag. Henning Nielsen fhv. redaktør DANSKE FRITIDSFISKERE

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Fødevareministeren styrker turisme og samfundsøkonomi Flere havørreder og gedder til lystfiskerne er et af de konkrete initiativer i Dan Jørgensens nye handlingsplan Det var meget lidt vi i sidste udgave af vores blad nåede at kunne fortælle om fødevareminister Dan Jørgensen udkast til sine visioner for fremtidens rekreative fiskeri, fordi de først blev forelagt en uges tid efter deadline for DANSKE FRITIDSFISKERE. vi kunne dog fortælle, at ministeren i en fem-årsperiode vil frede alle gedder i området ved Sydsjælland/Møn, så alle gedder der fanges dèr, skal genudsættes. Desuden er der åbnet op for at begrænse anvendelse af garn og ruser i en række fjordområder. Nedenstående bringer vi fødevareministerens egen pressemeddelelse udsendt den 22. november 2014 i sin fulde ordlyd: Ny handlingsplan fra Dan Jørgensen giver flere fisk til lyst-og fritidsfiskeri. Ministeren er klar med seks konkrete initiativer, der styrker turismen, samfundsøkonomien og naturoplevelsen. ”Jeg er meget glad for, at jeg med en ny vision og konkrete initiativer kan få flere fisk i vandløb, søer og fjorde og dermed løfte dansk lyst- og fritidsfiskeri. Der er enormt potentiale i dansk lyst- og fritidsfiskeri, og nu giver vi flere danskere mulighed for at få fantastiske naturoplevelser, mere turisme, vækst og nye arbejdspladser i Vandkantsdanmark”, siger fødevareminister Dan Jørgensen. Hvert år skaber lyst-og fritidsfiskeri arbejde til ca. 2500 personer og tre mia. kr. i omsætning, mens mere end en halv million danskere dyrker lyst- eller fritidsfiskeri, viser beregningen.

Flere havørreder og gedder til lystfiskerne

Geddefiskeriet i områder ved Sjælland og Møn får særstatus i en femårige forsøgsperiode, så alle gedder der fanges, skal genudsættes til glæde for lystfiskerne og den trængte geddebestand. Til gavn for lystfiskere efter havørred indføres bl.a. fredningsbælter, der begrænser garnfiskeriet på tre udvalgte områder. ”En havørred giver op til 4.300 kr. i værdi til samfundet, når den bliver fisket på fiskestang. Derfor er jeg glad for og stolt over, at det foreløbigt er lykkedes at finde tre områder, hvor der frem over vil blive langt flere havørreder til lystfiskerne. Det populære geddefiskeri på Sydsjælland og Møn kan se frem til at kunne få gedderne i fred, hvilket har været et brændende ønske blandt lystfiskere i ind-og udland”, siger fødevareminister Dan Jørgensen. De tre områder, der i første omgang vil få glæde af de nye initiativer for havørred, er områder ved Bornholm, Nor-

Danske fritidsfiskere Nr. 1 - februar 2015 Afleveret til postvæsenet 4. februar 2014 Bladet udkommer i alle lige måneder. www.fritidsfiskeri.dk Udgives af Dansk Amatørfiskerforening Landsformand

sminde Fjord og Nybøl Nor (ved Flensborg Fjord). Flere områder kan være på vej. De fire områder, hvor gedden som det første sted får særstatus, er Præstø Fjord, Stege Nor, Jungshoved Nor og Fane Fjord. Gedden har en stor værdi for lystfiskerne, men repræsentere ikke stor kommerciel værdi for erhvervsfiskere. Endnu flere rev bliver beskyttet i de udlagte Natura 2000-områder i Lilebælt, Sydfynske Øhav, Stevns Rev, Horsens Fjord, Fyns Hoved, Æbleø, Havet ml. Romsø og Hindsholm og Nakskov Fjord. Der vil i det nye Hav- og Fiskerifondsprogram blive prioriteret øgede midler til vandløbsrestaurering til gavn for vandmiljøet og selvproducerende fiskebestande. - Styrket kontrol af det kystnære fiskeri betyder periodevis en fordobling af indsatsen målrettet ulovligt fiskeri i de kystnære områder. - Der er nedsat en hurtigtarbejdende task force, der skal se på udviklingen af lystfiskerturismen i Danmark.

Kaj Poulsen Skulsballevej 12, 7140 Stouby Tlf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk www.fritidsfiskeri.dk

Medlemskontor/administrator Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion

Kontaktperson: Henning Nielsen Halsebyvej 30 4220 Korsør Tlf. 58 38 72 25 henviol@dlgtele.dk

Annoncer

Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 11 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion

Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 11 dff@rabol.dk Eftertryk med tydelig kilde angivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. e-mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.

NÆSTE BLAD

Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i april 2015. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest den 10. marts 2015. Vær opmærksom på redaktionens e-mailadresse - den gode gamle: henviol@dlgtele.dk På denne adresse kan du sende redaktionelt stof, herunder foto.

Dan Jørgensen er glad og stolt over flere forbud mod garn og net.

Bladet er uden redaktør i øjeblikket, men indtil ny redaktør er udpeget, kan nyheder og foreningsmeddelelser og andet stof sende til redaktionens kontaktperson (se ovenfor).

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · DECEMBER 2014 TØ E RFI SKERFOR

Alle danske borgere har ret til at udøve rekreativt fiskeri De tre rekreative fiskeorganisationer - uden sportsfiskerne - fastslår, at alle former for fiskeri bør udøves under hensyntagen til miljøet og etiske aspekter

Fiskeri i søerne skal respektere lodsejerrettighederne og alles ret til at fiske, hvor det er tilladt og muligt. Alle danske borgere har ret til og mulighed for at udøve rekreativt fiskeri. Udfoldelsesmulighederne bør især fremmes gennem miljøforbedringer og ophjælpning af fiskebestande og naturpleje forud for fangstreduktioner og forbud. Med disse bemærkninger indleder de tre landsdækkende rekreative fiskeorganisationer, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Fritidsfiskerforbund og Dansk Amatørfikserforening sit fælles Idè-og Visionskatalog for fremtidens rekreative lyst- og fritidsfiskeri. Som kort omtalt i sidste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE blev kataloget udarbejdet alene i samarbejde med de tre nævnte organisationer, efter at Danmarks Sportsfiskerforbund havde meldt ud, at de ikke ønskede at deltage i videre forhandlinger. Det nye idé- og visionskatalog er fremkommet ved hjælp af udvalgsarbejder mellem organisationerne, og afspejler de mange muligheder for at udvikle lyst- og fritidsfiskeriet, indenfor områderne miljø og naturgenopretning, livskvalitet samt lyst- og fritidsfi-

skeriets bidrag til samfundsøkonomien. Mange idéer og visioner er samlet i dette katalog. Som udgangspunkt er der i dette oplæg anvendt samme afsnitsoverskrifter som er anvendt i forbindelse med det af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udsendte udkast til Idékatalog for fremtidens lyst og Fritidsfiskeri, dog er der enkelte omskrivninger. Organisationerne finder at der i dette materiale er gode forudsætninger for at fødevareministerens

visioner for lyst- og fritidsfiskeriet og dette idékatalog vil kunne danne et godt udgangspunkt for arbejdet med at udvikle lyst- og fritidsfiskeriet i Danmark gennem konkrete initiativer. Det rekreative fiskeri har stor værdi og betydning i Danmark med de lange kyststrækninger og mange ferske vande, som er tilgængelige for rekreativt fiskeri. Det grundlæggende er, at stort set alle danskere på et tidspunkt i livet er aktive i forskellige grene af det rekreative fiskeri. Det rekreative fiskeri omfatter fiskeri med håndredskaber som stang og line, og fiskeri med mindre stående redskaber som ruser, garn, krogliner m.m. i de antal og typer, som fastlagt i Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand.

De fælles visioner

De tre ovennævnte organisationer underskrev de fælles visioner efter det famøse Vejle-møde den 6. september, hvor Ferskvandsfiskerforeningen udtrykte mistillid til Danmarks Sportsfiskerfor-

bund. Der blev senere holdt et forsoningsmøde, hvor DSF og DfD blev enige om fortsat at kunne samarbejde om fælles interesseområder, men sportsfiskerne kunne ikke gå ind i en forhandling om de tre andre organisationers oplæg som bl.a. har følgende hovedmålsætninger: • At alle danske borgere har ret til og mulighed for at udøve rekreativt fiskeri. Udfoldelsesmulighederne bør især fremmes gennem miljøforbedringer og ophjælpninger af fiskebestande og naturpleje forud for fangstreduktioner og forbud. Samtidig skal turistpotentialet i det rekreative fiskeri udnyttes i det omfang, det kan ske på bæredygtig vis. ➤ At alle former for rekreativt fiskeri bør udøves efter et bæredygtighedsprincip. Det vil for eksempel sige, at der skal arbejdes for, at alle fiskebestande på sigt bliver selvreproducerende. Herunder skal der arbejdes for forvaltning af prædatorer, således, at de ikke påfører fiskebestandene en unaturlig og skadelig belastning. ➤ At alle former for fiskeri bør

Der skal være plads til alle - børn kvinder og mænd - og ingen gruppe har ejendomsretten til særlige fiskearter.

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Regulering af fiskeriet i søerne Fiskeriet skal respektere lodsejerrettighederne, og alles ret til at fiske hvor det er tilladt og muligt. Regulering af fiskeriet i fjordene Hvor særlige lokale og saglige forhold gør sig gældende, skal der ske lokale forhandlinger og inddragelse af organisationerne, inden der kan foretages ændringer i reguleringen. Kun ved en opnået fælles enighed kan der etableres og laves begrænsninger i det rekreative fiskeris udfoldelse.

Fjordområder er fritidsfiskernes mest betydningsfulde fiskepladser. udøves under hensyntagen til miljøet og etiske aspekter. Det vil for eksempel, sige at fisk ikke må påføres unødvendig lidelse, og at de anvendte redskaber ikke må påvirke miljøet negativt. ➤ At alle fiskevande, der udpeges som biotop for en eller flere danske fiskearter, som indgår i det rekreative fiskeri, på sigt skal have så robuste bestande, at der kan udøves et bæredygtigt, rekreativt fiskeri på disse arter. ➤ At fiskebestande, flora og den øvrige fauna i helt eller delvist isolerede vande som f.eks. søer, skal være i naturlig balance, og de bestande, som indgår i det rekreative fiskeri, skal være så robuste at der kan udøves et bæredygtigt fiskeri på disse arter. ➤ At der sker en reetablering af de menneskeskabte forringelser af de fysiske forhold, der påvirker fiskebestandene negativt. Det vil for eksempel sige genslyngning af udrettede vandløb, fjernelse af spærringer for vandrefisk samt reetablering af gydebanker og stenrev. ➤ At enhver ny forringelse af leveforhold og biotoper for vore fiskebestande skal undgås og modvirkes. ➤ At lovgivning på områderne moderniseres og bringes til at afspejle disse visioner. ➤ At ovenstående organisationer får en så høj organisationsgrad og en så god selvjustits og troværdighed som muligt.

Ingen gruppe har ejendomsret til fisk Ovenstående visioner har ”De tre” suppleret med de efterfølgende bemærkninger omkring enkelte emner og indsatsområder, hvor der er taget udgangspunkt i at ingen enkeltgruppe har eller kan påberåbe sig ejendomsret til fiskene, men at alle skal have mulighed for de samme oplevelser med hver sit udgangspunkt og sin særlige interesse. Vi bringer her nogle af de problemstillinger, der er taget som udgangspunkt for de fælles visioner af de tre fiskeorganisationer: Forbud mod fiskeri og omsætning af ål Foreningerne bakker aktivt op omkring ålehandlingsplanen, og ser med tilfredshed på at ålebestanden nu ser ud til at være i beskeden fremgang. Afstandsregler og regulering af garnfiskeri Nuværende regler er med de gældende afstande i orden, da de lader vandrefisk passere kystnært. DTU’s forskning dokumenterer at fangsten af vandrefisk i garn, sat over 100 m fra kysten er yderst beskeden. Der er ingen behov for yderlig regulering af garnfiskeriet. De nuværende regler er tilstrækkelige, og der skal fiskes på bæredygtige bestande. Fritidsfiskere fanger kun begrænset antal af fedtfinnefisk, da afstandsreglerne sikre vandrefisk i det kystnære område

Ny regulering af mindstemål Ændringer af mindstemål skal kun ske når der er biologisk dokumentation for nødvendigheden heraf. De lokale foreninger kan etablere egne mindstemål, der ikke er i modstrid med de officielt fastsatte. Vinduesmål for brakvandaborre eller nyt mindstemål Ændringer af mindstemål skal kun ske, når der er biologiske beviser for nødvendigheden. De lokale foreninger kan etablere egne mål eller mindstemål der ikke er i modstrid med de officielt fastsatte. Forbud mod garn og ruser i ferskvand For det fiskeri der foregår med ruser og garn i ferskvand, er der ikke behov for ændringer. Fremtidige ændringer skal kun ske når der er biologisk dokumentation for nødvendigheden heraf.

Ændret mærkning af garn, ruseredskaber og krogliner Til brug for tydeliggørelse af hvilken type redskab der anvendes, foreslås der en ny mærkningsordning vedrørende af garn, ruser og krogliner. Der foreslås at der anvendes sorte flag for ruser og krogliner, og røde flag for garn. Indførslen skal ske med en fornuftig overgangsperiode, inden der sker sanktioner. Mindstemål for pighvarrer Mindstemål på pighvarrer fastsættes efter biologisk vejledning og rådgivning Videnskabelig understøttelse af regulering Organisationerne skal høres og finansiering skal ikke ske via fisketegnsmidlerne. Fisketegnsmidlerne skal gå til den primære biotop og bestandspleje. Særregler for alle fjorde og flaskehalse Hvor særlige lokale forhold gør sig gældende, skal der inden der foretages ændringer ske lokale forhandlinger og inddragelse af organisationerne Kun ved en opnået fælles enighed kan der etableres og laves særregler. Herunder bør de gældende regler for fremtidig fiskeri i Nissum Fjord vurderes. Samlet forvaltning af lyst- og fritidsfiskeri §7-udvalgets arbejde skal styrkes, og det rekreative fiskeri bør

Fisk skal være miljømål i 2. generation af vandplanerne Miljømålene i næste generation af vandplaner skal omfatte fiskebestandene. Da de er vigtige målepunkter for vandkvaliteten i vandløb og søer samt kystområder. Forbud mod muslingeskrabende fiskeri Nuværende tilladelser skal revurderes af alle interessenter ved udløb. Der skal være høring inden åbning af nye områder. Der skal skabes initiativer der til fremmer brug af lineopdræt.

Put and take søerne er med til at gøre unge interesseret i fiskeri og give børn og unge en god og oplevelsesrig hobby.

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · DECEMBER 2014 TØ E RFI SKERFOR

Udsætninger af alle fiskearter skal i vidt omfang undgås og ressourcerne skal anvendes på at forbedre gyde- og opvækstområder for vildfisk Der skal være et bæredygtigt rekreativt fiskeri, og den bedste metode til at opnå dette, er sikring af biotoper og vandløbsrestaurering og vedligeholdelse. Udsætninger kan være nødvendige indtil en stabil tilstand opnås.

Fiskebestande i vandløb og kystnære områder skal med i Vandplan 2 forvaltes gennem forståelige og overskuelige regelsæt. Fiskevande, der udpeges som biotop for en eller flere danske fiskearter Fiskevande, der er eller senere udpeges som biotop for en eller flere naturlige danske fiskearter, som indgår i det rekreative fiskeri, skal sikres eksisterende bestande eller der skal arbejdes på få genskabt bestande, så der kan udøves et bæredygtigt rekreativt fiskeri. Rettigheder for bredejere og erhvervsfiskere Der skal i den fremtidige forvaltning sikres at erhvervsfiskere i ferskvand og bredejerne ikke begrænses i deres rettigheder. Det er vigtigt at de opstillede visioner og målsætninger ikke begrænser erhvervsfiskere og bredejerne i deres nuværende rettigheder. Ikke mindst bredejerne er vigtige parter når det gælder retten til at fiske og adgangen til fiskevandene. Erhvervsfiskerne udøvelse af erhvervet er ikke et problem for det rekreative fiskeri i ferskvand. Støjende adfærd begrænses Øget offentlig adgang stiller krav til respekt af hinandens interesser og samspillet skal drøftes mellem parterne. Fredningstid for brakvandsaborre En eventuel fredningstid fastsættes efter biologisk vejledning og rådgivning Forslag til ophjælpning af geddebestandene i brakvand: Der laves bestandsophjælpning

efter biologisk vejledning og rådgivning. Alle har samme ret til fiskeri på bestandene.

Idéer vedrørende fiskepleje Undgå forringelser af leveforhold Forringelser af leveforholdene og biotoper for vore fiskebestande skal undgås og modvirkes. Ingen fiskebestand må tage skade af fremtidige landskabsmæssige initiativer. Afgift på råstofindvinding til finansiering af stenrev Mange stenrev er fjernet ved stenfiskeri. Ud fra princippet om at skadevolderen betaler, ville det være rimeligt at finansiere reetablering af stenrevene eller erstatningsrev, ved en afgift på råstoffer indvundet på søterritoriet. Afgiften kan eventuelt akkumuleres i en fond til reetablering af stenrev Udsætning af rugekasser Interesseskabende aktiviteter for børn og unge skal tilgodeses, på alle områder der har med selve fiskeriet og bestandenes opvækst at gøre, og som kan øge tilgange af unge rekreative fiskere. Udsætning og pasning af rugekasser er et af disse aktiviteter. Udsætning af pighvarrer Udsætningen af pighvarrer bør øges. Det vil direkte skabe et bedre fiskeri i områderne. Pighvar er en attraktiv fisk, som man gerne vil rejse efter. Samtidigt er den med til at begrænse uønskede invasive fiskearter.

Man bør ikke begrænse foreningsindsatsen omkring vandløbspleje med stramme regler. Lokale foreninger og sammenslutninger der udfører vandløbsrestaureringsarbejder bør ikke begrænses af stramme regelsæt. Procedurerne omkring tilladelse til vandløbsrestaurering i foreningsregi lempes. Der skal gives parterne lettere forhold når det drejer sig om etablering af bestandsophjælpende foranstaltninger f.eks. etablering af ny gydebanker eller restaurering af eksisterende. Bæredygtighed og bestandsophjælpning er primære indsatsområder.

Idéer vedrørende miljø

Generel vurdering At alle begrænsninger i mulighederne for at udøve rekreativt fiskeri vurderes for at øge fiskemuligheder, tilgængelighed og anvendelse. Ens regler for aldersgrænser og betaling Der skal skabes lighed mellem det rekreative stang- og redskabsfiskeri med ens aldersgrænser og betaling for fisketegn. Alle pensionister skal betale fisketegn. Foreningsbaseret vandløbspleje En større del af de indbetalte fisketegnsmidler skal anvendes til foreningsbaseret vandløbspleje. Lokale foreninger og sammenslutninger der udfører vandløbsrestaureringer med henblik på at skabe grundlag for bæredygtige selvreproducerende bestande, skal positivt tilgodeses økonomisk af fisketegnsmidlerne. Det kan blandt andet ske ved at øko-

nomi fra ophørte udsætninger overføres til Foreningspuljen, og øgede muligheder for tilskud til gydegrus og maskinhjælp. Størst indflydelse til dem, der betaler De der indbetaler for fisketegn, er også dem der skal have størst indflydelse på forvaltningen af midlerne. En indflydelse der skal ske gennem etablerede rekreative fiskeriorganisationer. Genslyngning af udrettede vandløb Ved genslyngning af vandløb sikres et bedre fysisk miljø, flere levesteder og en højere vandkvalitet. Udretning og rørlægning af vandløb skal ophøre. Fjernelse af spærringer for vandrefisk Spærringer, som hindrer fisk og andre dyrs vandring og reducerer strækninger i vandløb med stort biologisk potentiale, skal fjernes, hvis det er muligt. De nederste spærringer i et vandløb skal som udgangspunkt fjernes først. Er fjernelse ikke muligt skal der etableres omløb der størrelsesmæssigt svarer til de spærrede vandløb. Råstofindvinding Strammere regler for råstofindvinding på havet, herunder byggematerialer i kystområder. Genetablering skal foretages og betaling skal ske af indvinder. Forbud mod klapning Der skal laves forbud mod klapning (dumpning af f.eks. havnesediment) på fiskepladser - især de kystnære. Forslag til lukket område for trawl Antallet af lukkede områder for trawlfiskeri bør udvides efter biologisk rådgivning, med henblik på ophjælpning af biotoper der er vigtige gyde og opvækstområder. Beskyttelse og reetablering af gydebanker og stenrev Der bør arbejdes for beskyttelse og reetablering af sårbare stenrev i de indre farvande. Etablering af kunstige stenrev langs med kysten Det foreslås, at der etableres

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

kunstige stenrev på baggrund af biologisk rådgivning Bekæmpelse af okker Kraftige okkerkoncentrationer er giftige for fisk. Udledning skal bekæmpes så det ikke kommer i vandløbene. Anlægge vådområder, så der ikke sker tab af laksefisk Anlæggelse af vådområder må ikke ske, hvis det medføre beskadigelse på trækkende fiskebestande. Lavvandede søer er blandt andre et af problemerne. Disse skal ikke have udløb til strømmende vand. Styrk vandkvalitet og gydeområder Vandkvaliteten bør styrkes f.eks. gennem udlægning af gydebanker og anden vandløbsrestaurering. Restriktioner for havbrug Hvor havbrug etableres, skal det ske så langt ude på havet at havbund og kystnære områder ikke påvirkes. Iltsvind Iltsvind udgør en trussel mod f.eks. havørred bør derfor bekæmpes. Regulering af sæl- og skarv bestanden for at sikre sårbare og socioøkonomiske vigtige fiskestammer mod prædation fra skarv Prædationen fra sæler og skarv udgør et stort problem og medføre store tab på fiskebestandene. Derfor skal der etableres en effektiv regulering af sæler og skarv i danske vandløb og farvande, til niveau for en fornuftig bestand, målet er at sikre bæredygtige fiskebestande af alle arter. Undersøgelser af fisketomme områder Der bør iværksættes projekter, der undersøger hvorfor mange kystområder stort set er tomme for fisk, selvom der ikke drives fiskeri i områderne. Fredningstid for torsk Fredningstid fastsættes efter biologisk vejledning og rådgivning.

Grødeskæring i vandløb/skånsom vandløbsvedligeholdelse Der skal foregå nødvendig differentieret grødeskæring efter behovene i det enkelte vandløb, og den afskårne grøde skal opsamles. Miljøvenlig vedligeholdelse i yngelvandløb Der gøres et stort arbejde i disse år for at fremme fiskenes naturlige formering i ferskvand. Der udlægges masser af gydegrus, og det giver resultater. Derfor skal vedligeholdelse laves på en sådan måde at disse positive resultater ikke ødelægges. Konkret om Nissum fjord Der bør opgraves, ca. 800 meter ved udløbet fra Storåen ind i Nissum Fjord (kanalen blev tidligere uddybet). I dag er der ca. 25 cm. dybde. Storåen bør bringes delvist tilbage til sin oprindelig løb fra før 1942, enten ved at åen fra Vandkraftsøen føres uden om Vandkraftværket i Holstebro eller nedlæggelse af vandkraftværket, således at fisk kan komme op i den øvre del af åen, helt til udløbet i Ikast. De senere års ændring af Storåen fra Holstebro til Nissum Fjord med bla. udlægning af gydegrus til laks bør undersøges hvilken betydning det har for Havørred og Helt, der siges at især Helt ikke bryder sig om grusbelagt bund

Kendskab til regler I det omfang der er behov for forenkling af regler blandt andet med det formål at gøre dem mere forståelige, samarbejder organisationerne gerne om dette. Et sådan kendskab kan ske gennem foreningsaktiviteter.

Idéer vedrørende kontrol Fiskerikontrollen omkring det rekreative fiskeri må ikke forringes Der ønskes en stærk og effektiv fiskerikontrol omkring det ulovlige fiskeri, således at fiskearter med sårbare bestande beskyttes bedre. Værdien af det rekreative fiskeri øges i disse år. Da kontrollens fokus primært er på erhvervet, er der bekymring for, at det reducerede behov for kontrol vil smitte af på den rekreative kontrol. Kontrollen ved offentlige vande skal foretages af en offentlig myndighed. Fiskerikontrollens succeskriterier skal omlægges til dokumenterbar nedgang i det ulovlige fiskeri frem for antal af konstaterede overtrædelser. Oplysninger om indsatsen skal

indeholde oplysninger om alle kontrolture og resultaterne heraf. Strengere straffe overfor gentagne og bevidste lovbrud i relation til ulovligt fiskeri Meget tyder på, at bødestørrelsens nuværende niveau ikke har den ønskede præventive effekt overfor dem, der bevidst og målrettet bedriver ulovligt fiskeri og omsætter deres fangster sort. Dette fiskeri er på alle måder skadeligt - både for bestandene og for de lovlydige rekreative fiskeres omdømme. Man kan forestille sig, at grove lovbrud, skal medføre en strengere straf og eventuelt indeholde konfiskationsmulighed af det brugte udstyr og det grej der anvendes. Kontrolindsats mod ulovlige garn og indsats mod tyvfiskeri Der foreslås en mere omfattende kontrolindsats, hvilket vil være medvirkende til at nedsætte det ulovlige fiskeri. ARTIKEL FORTSÆTTES I NÆSTE NUMMER AF FRITIDSFISKERNE

Idéer vedrørende dyreetik Put & Take-fiskeri Put & Take fiskeri er en af metoderne til at gøre unge interesseret i fiskeri som en god og oplevelsesrig hobby. Der er tale om et fiskeri hvor fangster ikke genudsættes, men spises. Fiskeriet har ikke behov for regulering. Bulefiskeri Der skal ikke foretages fiskeri direkte på gydende fisk. Fiskeri i gydeområder i gydetiden skal ligeledes ikke forekomme. Kroge med modhager Der er ikke behov for generelle regler, nogle former for fiskeri vil ikke kunne lade sig gøre uden brug af kroge modhagere.

Små havnemiljøer og anløbspladser for fritidsfiskere skal bevares.

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Handlingsplanen mangler 1,7 mio. kroner - måske stiger fisketegnet Bred opbakning i §7-udvalget til at forhøje prisen på fisketegn i henhold til loven om pristalsregulering TØ E RFI SKERFOR

KEGNÆS 470 DAMJOLLE

Udsætning af fisk - her pighvarrer i Øresund - er en væsentlig del af Handlingsplanen for Fiskepleje.

, knud@5900.dk

N IN G

A AM

N IN G

D A NS K

A AM

Selvom der er kommet næsten rErhvervsstyrelsen i fællesskab 300.000 kroner mere ind i fi- ville se nærmere på økonomien sketegnsindtægter pr. 31. okto- og derefter færdiggøre udkast ber 2014 end på samme dato til Handlingsplanen for 2015. året før, så mangler der alligevel Handlingsplanen vil blive udpenge, for at få enderne til at nå sendt i skriftlig høring til udvalget. Han oplyste videre, at på sammen. Det oplyste §7-udvalgets for- baggrund af beregningerne ville mand Jakob Munkhøj Nielsen, en event. pristalsregulering beda han på det seneste §7-ud- tyde at et dagtegn kunne stige fra valgsmøde den 26. november 40 til oprundet 41 kr. og dermed orienterede om de økonomiske give ca. 29.000 kr. Ugetegnet kunne stige fra 130 kr. til 132,50 forhold omkring fiskeplejen. De samlede fisketegnsindtæg- kr. Årstegnet (lystfisker) vil kunne ter var pr. 31.oktober 2014 var stige fra 185 kr. oprundet til 189 på 38.288.972 kr. NaturErhvervsstyrelsen og og give en merindtægt på ca. DTU Aqua har gjort meget for få 600.000 kr., mens årstegnet for budgettet til at slå til. En mulig- fritidsfiskere vil kunne stige fra hed for udfyldelse af det økono- 300 kr. til 306 kr. og give en mermiske hul i Handlingsplanen for indtægt på i alt 198.000 kr. SamFiskepleje 2015 er en eventuel let vil med en pristalsregulering pristalsregulering af fisketegnet. opnår i alt 872.000 kroner. Arne Rusbjerg, Dansk FritidsDer er hjemmel til at foretage en Danmark Levering over hele efter aftale. fiskerforbund, syntes, at en prispristalsregulering Alle ifølgepriser fiskerier incl. 25% moms. talsregulering var en gode idè, loven, oplyste han. Som rojolle med tværsæde og han efterlyste kr.mulighederne 40.700,for en frivillig indbetaling til udAnders Koed, DTU Aqua, oplySom rojolle med stor todelt dam kr. 43.050,ste, at DTU Aqua har forslag til sætninger. Den “brede” med bredere bund Merpris kr. 4.200,Finn Frandsen(DSF) henledte hvilke projekter, der eventuelt kan udgå, men en pristalsregu- opmærksomheden på, at restriklering vil betyde meget for at tioner overfor fritidsfiskerne kan kunne få enderne til at mødes, medføre tab af medlemmer, og Henrik Lund, Danmarks Fiskesagde han. Jakob Munkhøj Nielsen op- riforening, mente, at der fortsat 9-12 ·på ogmuligheden kl. 13.30-16for at lyste, Åbningstider: at DTU AquaMandag-fredag og Natu- børkl.kikkes Lørdage kun kl. 9-12 · Søndage og helligdage lukket

sportsfiskerforbundet ønsker en lovændring i stedet for en pristalsregulering. Man ønsker desuden, at alle fra 18 år skal indløse få pensionister (lystfiskere) til at det statslige fisketegn, især mønDanske FritiDsFiskere · December 2012 tet på lystfiskere over 65 år, som betale fisketegn. Kaj Poulsen, DAFF, mente ikke ifølge loven i dag ikke skal løse det var tid til pristalsregulering i fisketegn. Fritidsfiskere skal be2014 på grund af medlemmer- tale fisketegn lige så længe man nes store usikkerhed - måske en ønsker at dyrke redskabsfiskeri. Den forskelsbehandling er ikke idèmedlemmer i 2015. af foreninger Max Thomsen. Ferskvands- rimelige, fastslogAhan. D NS K under DaFF indrykke Niels Barslund, Ferskvandsfifiskeriforeningen for kan Danmark, en at1-spaltet salgsburskeriforeningen, fandt pristalsmente fisketegnspriserne de annonce forhøjes væsentligt mere end med billede reguleringen af fisketegnsprisen der gives mulighed for via lov- som en god idè. én gang gratis. Jakob Munkhøj Nielsen kunhjemmel om pristalsregulering. Lene Scheel-Bech oplyste, at ne derefter konkludere, at der TØ varE et poen Yderligere sådan forhøjelse indrykninger kræver ved- blandt medlemmerne RFI SKERFOR sitivt flertal for en pristalsreguletagelse i Folketinget. afregnes efter gældende Kaare M. Ebert, Danmarks ring. Det arbejdes der nu videre annoncepris. Sportsfiskerforbund, sagde at med i NaturErhvervsstyrelsen.

www.bjerregaardnet.dk

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Behov for mere fokus på de menneskeskabte dødsfaktorer Lille fremgang i rekruttering af glasål, men det er slet ikke nok til at slække på restriktionerne for ålefiskeri Der bør sættes mere fokus på forvaltningsforanstaltninger som er rettet mod andre menneskeskabte dødelighedsfaktorer end fiskeri, f.eks. vandkraftværker og pumpestationer, tab eller forringelser af levesteder, forurening, sygdom og parasitter. Det er nogle af de konklusioner der fremgår af EU Kommissionens bemærkninger om de foranstaltninger, der er gennemført i medlemslandene for at redde den europæiske ål fra helt at uddø. Som kort omtalt i seneste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE blev EU Kommissionens rapport fremlagt på det seneste §7-møde i november, og selvom der er registreret en lille stigning i den årlige rekruttering af glasål på knap 1 procent til 1,5 pct. i Nordsøen og fra 5 procent til 10 procent andre steder, så er der alligevel stadigvæg grund til at fastholde og måske opgraderer restriktioner, der kan medvirke til at redde den europæiske ål fra at uddø. Disse kendsgerninger fremgår altså af EU Kommissionens rapport, der blev forelagt af

Rita Martinsen og Lene Jensen Scheel-Bech, NaturErhvervsstyrelsen. Det blev oplyst, at erhvervsfiskeriet har fået forlænget ålefangsttilladelser til erhvervsfiskere for den kommende sæson. Tilladelserne er givet frem til udgangen af 2015. Efter de seneste reduktioner er tilladelserne nu reduceret fra o04 i 2009 til 330 i 2014. Den erhvervsmæssige fiskeriindsats er reduceret væsentligt, og de samlede registrerede erhvervsmæssige landinger af ål er pr. 31. december 2013 reduceret fra en gennemsnitlig fangst i perioden 2004-2006 på 550 tons til 331 tons i 2013, svarende til en reduktion på 40 pct. Rita Martinsen kunne oplyse, at Kommissionens budskab er, at til trods for medlemslandenes åleforvaltningsplaner, er bestanden af europæisk ål fortsat i en kritisk situation, og der bør anvendes forsigtighedstilgang, indtil der foreligger tydelige beviser på en varig forøgelse af rekrutteringen og antallet af voksne ål. Kommissionen oplyste også, at foranstaltninger mod andre men-

neskeskabte dødelighedsfaktorer end fiskeri kun er gennemført delvis i medlemsstaterne. EU Kommissionen peger også på nødvendigheden af at indføre metoder til evaluering af den virkning udsætning har på udslipning af blankål, da udsætningernes indvirkning af bestanden af europæiske ål ført kan vurderes på langt sigt. Lene Jensen Scheel-Bech kunne oplyse, at samtlige medlems-

landes statusrapporter er blevet gjort til genstand for en statistisk og videnskabelig evaluering. Rådgivningen bekræfter, at de fleste medlemslande har gjort fremskridt med gennemførelsen af de fiskerirelaterede forvaltningsforanstaltninger. Det bemærkes endvidere, at det er højst sandsynligt, at begrænsningerne i fiskeriet har bidraget til stigningen af i mængden af ål, der undslipper tilbage til havet. Rapporten understreger også, at den danske indsats er gennemført fuldt ud som fastsat i den danske åleforvaltningsplan.

Tangeværket er fortsat en uløst menneskeskabt ”prop” i Gudenåen.

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 N IN G

vi sender ud til jer. eninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon Petersen (DMU) bidrog med et Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de lom bifangst af fugle i fiskeredskakale pengeinstitutter. DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2014 tologerne mener, at der hvert år undredetusinde fugle i diverse Vagn Gram r. Undersør vist, at erkerriet kun n lille del af fugle i forvor mange, s til jægere Vi vil nu få undersøgelfritidsfiskeg kan tilskrifangst af etusind fugm det antal revet. DTU DMU går og udarbej-

TØ E RFI SKERFOR

§7-mødets referat:

Arne Rusbjerg er ikke enig Netop inden fristensen udløb er der indkommet en indsigelse mod udkast til referat fra §7-mødet den 26. november. Det er Dansk Fritidsfiskerforbunds formand, Arne Rusbjerg, der er utilfreds med at rådets formand i forbindelse med fødevareministerens visioner, forud for mødet ringede rundt til rådets medlemmer for at lodde stemningen. Der er intet indført i referatet om disse samtaler.

”Jeg skal derfor gøre opmærksom på, at Dansk Fritidsfiskerforbund finder ministerens visioner aldeles uinteressante for fritidsfiskeriet, idet vi ikke kan se os medtaget som andet end et navn, som kunne fjernes fra ministerens visioner, uden at det ville få betydning for tekstens sammenhæng”. Det er denne bemærkning, Arne Rusbjerg, nu ønsker tilføjet referatet.

www.bjerregaardnet.dk Besøg vores ny butik på nettet og bliv overbevist om vores lave priser på garn, ruser mm. Alle vore priser er incl. moms!!! Tlf. 98 42 23 93

Dansk Amatørfiskerforening har indgået samarbejde med Dansk Fartøjsforsikring om lystfartøjsforsikring Få et fordelagtigt tilbud. Se mere på www.dfff.dk hvor der kan bestilles et tilbud. - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85

- ansvar- og kaskoforsikring

Hvilke fartøjer kan forsikres:

- redskabsforsikring

- Fritidsfiskefartøjer

- bådtrailer og ulykkesforsikring

- Joller

Rabat-muligheder: - ved nautisk kompetance

- Motorbåde med påhængsmotor

- ved skadesfri sejlads

- Sejlbåde

Dækningsomfang:

- Motorbåde med indenbordsmotor

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S

Havnegade 15 · 9400 Nørresundby · Tlf. 96 31 85 85 · www.dfff.dk

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

LIDT AF HVERT - om stort og småt Middelhavsfisk i danske farvande Guldbrasen er en fisk fra Middelhavet der i den seneste sommer blev fanget flere steder i danske farvande. Oprindeligt går den under navnet dorade, og Henrik Carl fra Zoologisk Museum i København betegner den som en rigtig fin spisefisk.

I efteråret har Henrik Carl registreret hvad han kalder er uhørt højt antal guldbrasen i de indre danske farvande, bl.a. ligger han inde med meldinger fra Skagen, Stevns, Holbæk Fjord og Køge Bugt. Guldbrasen er ellers en utrolig sjælden fisk, siger han til dr.dk/viden.

Fiskeeksporten satte endnu en gang rekord Værdien af den danske fiskeeksport af fisk og fiskeprodukter har vokset sig større end nogensinde for tredje år i træk. Det viser tal fra Fiskeristatistisk Årbog 2013, der netop er offentliggjort af NaturErhvervsstyrelsen. Danmark eksporterede sidste år(2013) fisk og fiskeriprodukter til en samlet værdi af 21,5 mia. kr.. Det er stigning på1,7 mia.kr. i forhold til året før, hvor ekspor-

Så mange betalte et fisketegn På det seneste §7-udvalgsmøde forelå en beregning over, hvor mange fisketegn (afrundet) der indløses på et år. I alt var der i 2012 udstedt 230.000 fisketegn. Lystfiskerne tegner sig for de fleste -150.000, mens fritidsfiskerne har indløst 33.000 årstegn. Dertil kommer så, at der er udstedt 29.000 dagstegn og 18.000 ugetegn. Beregningerne fremkom i forbindelse med spørgsmålet om en evt. pristalsregulering af fisketegnet, således at lystfiskernes tegn stiger med 4,63 kr., fritidsfiskernes tegn med 7,50 kr., et ugetegn med 133,25 kr. og et dagstegn med 1 krone. Det vil samlet give en merindtægt til Fiskeplejens Handlingsplan på i alt 1.097.00 kr.

ten også satte rekord i forhold til det tidligere år. Der er også beregnet en stigning i fiskernes samlede bruttoindtjening, der steg i 2013 med 13 pct. til godt tre milliarder kroner i forhold til 2012. Den samlede bruttoindtjening er dog ikke på helt så højt niveau som i 2011. Det er særligt industrifiskeriet, dvs. fiskeri efter arter som tobis, sperling og brisling, der

bruges bl.a. til fiskemel, som driver fremgangen i fiskernes bruttoindtjening, mens konsumfiskeriet, altså de fisk vi sætter tænderne i ved middagsbordet, er faldende. Konsumfiskeriet er dog fortsat mere værd end industrifiskeriet. I forhold til 2012 er især værdien af vigtige fiskerier som torsk, jomfruhummer, tunge og sild faldet.

2012 var et godt år, hvad angår sild på grund af prisen. Tunge, jomfruhummer og sild giver mindre omsætning på grund af prisfald og torsk på grund af dalende landingsmængder. Årbogen viser også, at antallet af fiskefartøjer er faldende for tiende år i træk. Der var 2.662 fartøjer i 2013 som tilhørte danske erhvervsfiskere. I 2004 var tallet 3.406.

Mange klumpfisk er fundet på kysterne I løbet af efteråret og op til årsskiftet er der fundet mange klumpfisk på de danske strande, her ved første måned i 2015 er man oppe på over 20 registrerede fund af ilanddrevne klumpfisk overalt på danske kyster, dog mest i de indre farvande, Storebælt, Lillebælt, Det fynske Øhav, Kattegat og de østjyske fjorde. Det vurderes at mindst lige så mange døde klumpfisk er fundet, dog uden at blive indberettet. Alle indberettede fisk er fundet døde, og det er man kede af på ”Den blå Planet” i København, hvor man er i stand til at holde klumpfisk i live, hvis de f.eks. er fanget i et garn. Ifølge kurator Lars Skou Olsen er klumpfisk en af de arter, som vi vil kunne opleve hyppigere i de danske farvande i takt med at klimaændringerne får vandets temperatur til at stige.

Han opfordrer alle, der fanger en klumpfisk, til at kontakte ”Den blå Planet” med det samme. En levende klumpfisk vil naturligvis blive passet og plejet, men også ilanddrevne, døde klumpfisk har interesse for ”Den blå Planet”, fordi studier

af fisken kan hjælpe med til at finde ud af de parasitinfektioner, som klumpfisken ofte lider af. En enkelt klumpfisk, fanget i et fiskegarn i Øresund i december, blev overdraget til Øresundsakvariet i Helsingør.

Mange klumpfisk er drevet i land på de danske kyster.

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015

A AM

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

Landsorganisationens ledelse

Forretningsudvalg og hovedbestyrelse Landsformand Kaj Poulsen Skulsballevej 12 7140 Stouby Tlf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk www.fritidsfiskeri.dk Næstformand Thomas Finn Bierberg-Christensen Gershøjvej 97 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 tbc@esnord.dk Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 75 56 18 87 erlinglj@stofanet.dk

Økonomiudvalgsformand Vagn Gram Fruens Løkke 49 56oo Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk Medlemskontor Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 flehors@dlgtele.dk

Bjarne Nielsen Skåningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 nielsen.bjarne.s@gmail.com Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby chalto@mail.tele.dk Svend Matthiesen Midtkobbel 24B 6440 Augustenborg Tlf. 30 90 40 60 sv.matthiesen@gmail.com

Kontaktpersoner Fiskeriudvalg Flemming Kjærulf Kystvejen 26A, 5800 Nyborg Tlf. 65 31 35 37 / 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk Friluftsrådet Bjarne Nielsen Skåningevej 35, 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 nielsen.bjarne.s.@gmail.com Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Zion 43, 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 flehors@dlgtele.dk Projektudvalg Vagn Gram Fruens Løkke 49, 5600 Faaborg vgram@live.dk

PR-udvalg Vagn Gram Salg af fiskeudstyr m.v. Kaj Poulsen Tlf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk Bladudvalg Thomas Bierberg-Christensen Gershøjvej 97 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 tbc@esnord.dk Webmaster Annette Adamsen Koglestien 3, 8420 Knebel Tlf. 29 87 48 18 it@itannet.dk Saltvandsudvalget Kaj Poulsen

Tryg-forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter at den er indtruffet. Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Bjarke Theisen, Kolding, tlf. 75 50 16 23 eller 22 37 15 41. Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer.

Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Esbjerg, Roskilde, Fredericia, Randers og Rønne - kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

33 95 80 00

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Kreds- og foreningsadresser Formand Ebbe Lous Toldboden 5, 4581 Rørvig formanden@daff4581.dk Roskilde Fritidsfiskerforening www.fritidsfiskerne.dk Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndeløse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, men også fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer. Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs. Vi ser det som absolut betydningsfyldt, at der ikke er fejl i oplysningerne på disse sider. Send rettelsen på mail: henviol@dlgtele.dk eller ring på telefon 58 38 72 25.

Kreds 1

Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Mobil: 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd. Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Kreds 2

Kredsformand Thomas Finn Bierberg-Christensen Gershøjvej 87, 4070 Kirke Hyllinge 25 31 92 12 / tbc@esnord.dk Alleshave Bådelaug Formand Kaare Madsen Arendalsgade 4. 1. 2100 Kbh Ø Mobil 25123804 Kaaremadsen@sol.dk Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd. Formand Mogens Rørbye-Nielsen Klitgårdsvej 8 3390 Hundested mobil 27 57 22 75 Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Kurt Pedersen Kongstrupvej 22, 4592 Sejerø Tlf. 59 59 04 08 nylykke@mail.tele.dk Holbæk Fritidsfiskerforening Leif Hansen Leddet 3, 2 th., 2600 Glostrup Tlf. 29 65 06 10 leif.fritidsfisker@gmail.com Dansk Amatørfiskerforening Rørvig - www.daff4581.dk Rørvigvej 27 4500 Nykøbing Sjælland Tlf. 21 82 63 09 kassereren@daff4581.dk

Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Formand Anette Hansen Havesvinget 5 , 2950 Vedbæk Tlf. 45 66 40 61 jaltoft@email.dk Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand Karsten Florwè Sognegårdsalle 18 st.tv. 2650 Hvidovre Tlf. 23 41 26 70 florwe67@gmail.com Køge Marina Havjagt og Fiskeklub Iver Krogager Stormøllevej 48 4600 Køge Tlf. 40 40 48 06 acik@kabelmail.dk Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand Kurt Frederiksen Taarbæk Strandvej 64 A 2930 Klampenborg Tlf. 39 63 08 54 kuglelynet@gmail.com

Havnsø Fritidsog Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø, 4591 Føllenslev. Tlf. 59 26 92 67 Kass: Lennert Jørgensen tlf. 50 53 18 46

Kreds 3

Kredsformand Bjarne Nielsen Skåningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 nielsen.bjarne.s@gmail.com Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd. Formand Kurt Hansen Slåenvej 8, 4700 Næstved Tlf. 55 73 26 51/ 61 37 29 51 k.hansen@email.dk Sydvest Sjællands Amatørfiskerforening www.fritidsfiskerisydvest.dk Formand Henning Jørgensen Mosevangen 7 4220 Korsør Tlf. 20 64 71 62 he-j@c.dk Stevns Fritidsfiskerforening Formand Bent Jensen Hærvejen 18 Højrup 4660 St. Heddinge Tlf. 56 50 29 92 (20 21 67 78)

Frederikssund Fritidsfiskerforening www.fr-sundfritidsfiskeri.dk Formand Jørgen Junker Tollerupparken 26 A 3600 Frederikssund Tlf. 40 52 00 59 ffff@jjunker.net

Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd. Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 2086 8648 daff.lolland-falster@mail.dk

Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Thomas Finn Bierberg-Christensen Gershøjvej 87 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 tbc@esnord.dk

Bøgestrømmen/Præstø Fjord www.bøgestrømmen.dk Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 5538 6380 Mob 2927 2125 bpf.daff@gmail.com

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Kreds 4

Kredsformand Vagn Gram Fruens Løkke 49 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk Dansk Amatørfiskerforening Nordfyn Formand Jørgen Pedersen Hyggevænget 1 5400 Bogense Tlf. 64 87 18 40 Faaborg Amatørfiskerforening Formand Vagn Gram Fruens Løkke 49 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand: Niels Peder Skov Skippervej 208 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 Famskov208@hotmail.com Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Gert Hansen Sødalsvej 8, Illebølle 5900 Rudkøbing Tlf. 62 57 16 92 Dansk Amatørfiskeriforening Assens afd. Egon Johansen, Baronvej 11, 5610 Assens Tlf. 64 71 46 77 egon.johansen@dlgmail.dk Middelfart Amatørfiskerforening Formand John Hansen Majsvej 6 5500 Middelfart Tlf. 64 41 28 12 john.hansen5500@stofanet.dk

Kreds 5

Fredericia Amatørfisker forening Formand Torben Jakobsen Hjortevej 5 7000 Fredericia Tlf. 25 62 57 36

Kredsformand Svend Matthiesen Midtkobbel 24 B 6440 Augustenborg Tlf. 30 90 40 60 sv.matthiesen@gmail.com Amatørfiskerforeningen for Sønderjyllands Amt Formand Svend Matthiesen Midtkobbel 24 B 6440 Augustenborg Tlf. 30 90 40 60 sv.matthiesen@gmail.com

Kredsformand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf./fax. 86 35 23 86 flehors@dlgtele.dk

Kreds 10

Kredsformand Frederik Svendsen, Fjordgade 8, 9240 Nibe mobil 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6 Sebbersund, 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 ERICH.Borup@3F.dk

Kreds 9

Kredsformand Kaj Poulsen Skulsballevej 12 7140 Stouby Telf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk Dansk Amatørfiskerforening Horsens afd. Jens Harry Christensen Eriknauervej 21 8700 Horsens Tlf. 75 65 31 58 jensharry@stofanet.dk Bjerre Herred Amatørfiskerforening Formand Kaj Poulsen, Skulsballevej 12, Vrigsted, 7140 Stouby . Tlf. 30 66 50 57 kop@dlgnet.dk Vejle og Omegns Amatør fiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40, 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk

Kreds 11

Aalborg Ny Fiskerforening Formand Michael Brandi Astavej 1, 9280 Storvorde Tlf. 98 32 61 14 brandi1309@hotmail.com Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening www.syklubben.dk Formand Anja Thomsen Østkystvejen 328 B 9300 Sæby Tlf. 96 96 42 33 poulanja@gmail.com

Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Eggert Falck Skansevej 7, 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 03 45/ 41 98 03 45 Eggert@falcknet.com Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Jens Kr. Meller Thomsen Tved Kirkebakke 6A 8420 Knebel Tlf. 86 35 16 33 jens@meller-thomsen.dk Kasserer Hans Jørgen Nielsen Strandparken 37 8000 Aarhus C Tlf. 30 59 33 45 hjpn@oncable.dk

Sydslesvig

Kontaktperson: Peter Huber Rehrstrasse 20 D 21 438 20 Brakel Ldkr. Hamborg Tyskland Tlf. 004941 855

Redaktionens e-mailadresse: Vi har valgt at fastholde den gamle e-mailadresse

henviol@dlgtele.dk

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

KREDS 2

Mads Christoffersen om sin tur til Sargassohavet i Holbæk Holbæk Fritidsfiskerforening indbyder til foredragsaften med biolog Mads Christoffersen fra DTU Aqua tirsdag den 10. februar 2015 kl. 19.00 på Finsings Plads i Holbæk.

Generalforsamling

Mads vil bl.a. fortælle om åleekspeditionen i Sargassohavet. Vel mødt! P.b.v. Leif Hansen

På Langeland/ Ærø Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø afholder ordinær generalforsamling lørdag den 14. marts kl. 10.00 i Borgerhuset, Ahlefeldtsgade 13-15, 5900 Rudkøbing.

Generalforsamling hos Holbæks fritidsfiskere Holbæk Fritidsfiskerforening indkalder hermed til ordinær generalforsamling tirsdag den 10.03-15 kl. 19.00 på Finsings Plads i Holbæk. Dagsorden if. vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde skriftligt en uge før. Bestyrelsen

Dagsorden ifølge vedtægterne. Mads Christoffersen vil fortælle fritidsfiskerne om den seneste ekspedition til ålenes gydesteder i Sargassohavet.

Generalforsamling og brunkål

Sejerø efterlyser medlemmernes e-mailadresser Kære medlemmer. Bestyrelsen ønsker alle et godt nytår og tak for deltagelse i klubbens arbejde. Vi har som sædvanligt haft en god sommer med masser af aktiviteter i huset på havnen. Vi indkalder til ordinær generalforsamling lørdag d. 14 marts kl. 14.00 på lejrskolen.

Dagsorden iflg. vedtægter. Der serveres brunkål efter generalforsamlingen. Tilmelding til spisning hos Svend Åge Nielsen tlf 21948915 inden den 1 marts. Det er atter blevet tid til indbetaling af kontigent kr. 350,00 der bedes indbetalt senest den 15. februar.

Ved betaling senere end den 15. februar kr. 400,00 (kr. 350,- + gebyr kr. 50,-). Indbetaling: Danske Bank reg. nr. 1551, konto 1940864 eller giro 01 kontonr. 1940864.. Husk at skrive navn på indbetaler i felt til modtager. Du kan også indbetale kontant på klubaftener hver onsdag.

KREDS 3

Amatørfiskerne Bøgestrømmen/Præstøfjord Indkaldelse til ordinær generalforsamling på Jungshoved skole Jungshovedvej 46, 4720 Præstø, fredag d. 6. marts 2015 kl 18.00. 1. Valg af dirigent 1. Valg af stemmetællere. 2. Formandens beretning. 3. Aflæggelse af regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Valg af 2 bestyrelsesmedlem mer lige år og 3 i ulige år, hvoraf den ene enten er for mand eller kasserer. På valg lige år, formand, et bestyrelsesmedlem. Bjarne Nielsen Her vælges 1 best-

medlem for 1 år nu supl. John Mortensen. På valg ulige år, kasserer, 2 bestyrelsesmedlemmer. Erik Madsen Kasserer, Gert Jensen Best medlem, Jørgen Christiansen Best. Medlem. 6. Valg af revisor. ( lige år ) Leif Kjær Nielsen 7. Valg af suppl. (Lige år rev. Suppl. - ulige år best. suppl.) 1 Best supplant vælges 8. Fastsættelse af kontingent for næste periode. 9. Eventuelt. Efter Generalforsamlingen vil der blive serveret kogt torsk,

pris pr. person kr. 100.Tilmelding til spisning og generalforsamling senest den 26 februar til: Kasserer Erik Madsen: tlf. 55 94 50 09, mobil 51 74 50 09, mail: lemp4720@gmail.com eller undertegnede. Med venlig hilsen Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35, 4773 Stensved Tlf. 55386380, mobil 29272125 Mail: nielsen.bjarne.s@gmail.com

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Vi er ved at udvide vores medlemsliste med e-mailadresse, så vi på sigt kan undgå det dyre postvæsen. Vil du være rar at sende din emailadresse til: pouljac@familie.tele.dk Vi mangler stadigvæk halvdelen af medlemmernes emailadresse. Med venlig hilsen Kurt Pedersen Sejerø Fritidsfiskerforening.

Julehygge i Skelskør Sydvestsjællands Amatørfiskerforening har tradition for en festlig sammenkomst op under jul, og det havde man også forud for julen 2014, hvor der blev budt på æbleskiver og gløgg, ligesom der blev raflet om forskellige præmier - dog med den regel, at alle deltagere skulle nå at få del i en af de mange præmier. Vores redaktør deltog også i foreningens julekomsammen og endte da også med at slå ”to seksere” og modtage en præmie - sin egen fiskekalender for 2015!

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Elselskab satte ål ud ved Lolland Opretning efter gravearbejde i havbundet Vort lokale elselskab SEAS/ NVE har i de seneste måneder arbejdet med at forbedre strøforsyningen og etablere fibernet

i Askø. Nettet skal sidenhen videreføres til både Femø og Fejø. Første etape, som har medført et betydeligt gravearbejde

til søs mellem Blans Havn og Askø, er nu afsluttet. Det har været nødvendigt at grave i et lavvandet område med meget

ålegræsvækst - og derfor et naturligt yngle/vækstområde for både nye glasål som blev udsat i sommer med med penge fra Fisketegnsmidlerne. SEAS/NVE, som jo bl.a. er kendt for at være en ”grøn” virksomhed, har derfor indkøbt 11.000 stk. glasål fra Jupiter Ål i Stege til genudsætning i Smålandshavet i Blans området for at rette op på følgerne af gravearbejdet. Disse små ”babyål”, som oprindeligt er fanget ud for Englands kyster i april sidste år, blev genudsat i slutningen af 2014 efter tilladelse givet af DTU Aqua i Silkeborg. Udsætningen blev fulgt af den lokale presse. På foto ses fritidsfisker Keld Jørgensen og TV Øst´s medarbejder, der gør klar til at filme udsætningen. Med venlig hilsen Daff/Lolland Falster afd. Louis Jubelsky.

KREDS 4

De har fortsat store planer for udbygningen i Faaborg Ny jollehavn og solfangeranlæg på klubhuset er blandt de nye planer for 2015 Faaborg Amatørfiskerforening er gået ind i det nye år med stadig nye og store planer for fremtiden, og på generalforsamlingen den 27. januar kunne formanden, Vagn Gram, i særlig grad berette som et godt år for Formidlings- og Aktivitetscentret, men han lagde på bestyrelsens vegne også op til et nyt år med mange store udfordringer. ”Vi må så håbe, at bukserne ikke revner, men at evnerne slår til”, sagde Vagn Gram, da han havde forelagt både de hidtil opnåede resultater og det kommende års forventninger. Vagn Gram omtalte den store begivenhed med at få Formidlings- og Aktivitetscentret gjort færdigt til åbningen den 12. april og aktiviteter i løbet af det første år, bl.a. arrangementet ”Vild med sild” pinselørdag med be-

søg af mange gæster. Også hejsning af ”Blå Flag” og ”Øhavets Dag” havde været en succes, selvom vejret svigtede på ”Øhavets Dag”- dog en god dag med et lille overskud. Alt i alt havde der været 3000 besøgende til arrangementer ude på strandene og ca. 8000 besøgende på centret. Også klækkeriet blev omtalt som en succes. Man har færdigbygget en stor ponton med et hyttefad i midten, hvor børn og barnilige sjæle kan fiske, og man er snart færdige med anløbsbroen, som er finansieret med hjælp fra Tips-og Lottomidler, Tryg-fonden, Havnen og Kommunen - og igen mange frivillige timer. ”Økonomiske er vi i den situation, at vi er gældfri og muligvis har et mindre driftsoverskud”, oplyste formanden.

Af de store planer er i samarbejde med Træskibspladsen, Malik, Marna og Havnen at få lavet et større areal på ca. 3800 kvadratmeter samt en læmole til en kommende jollehavn for nuværende og kommende medlemmer. Kommunens godkendelse er i hus, men der mangles en godkendelse fra Kystinspektoratet.

Ønsker og planer går også på at få bygget en rejsning på klubhuset, ekstra isolering og solfangeranlæg, men der mangler lige nu 180.000 kroner til dette formål, mens aftaler med kommunen og erhvervsskolen i Svendborg er i orden. Der er mere om generalforsamlingen i næste udgave af vores blad.

Den største begivenhed i 2014 var uden tvivl indvielsen af centret den 12. april. Her ses DAFFs landsformand Kaj Poulsen, Faaborg Amatørfiskerforenings formand Vagn Gram og borgmester Chr. Thygesen.

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

KREDS 10

Det lokale fiskeri i Nibe er i bedring Det er sket i forbindelse med bedre bundvegetation, bl.a. mere ålegræs Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening afholdt i november måned generalforsamling for de 121 medlemmer, hvoraf 31 var mødt. Formanden Erich Borup oplyste i sin beretning, at bestyrelsen havde besluttet tre målsætninger for arbejdet i det forgangne år. At forøge medlemstallet, synliggøre foreningen og skabe mere aktivitet. Indsatsen resulterede i 15 nye medlemmer. Der er opsat informationsplakater om foreningen ved havne og anløbssteder i lokalområdet og de lokale medier skal anvendes i større grad. Af aktiviteter er der planlagt et kursus i at reparere ruser og mulighed for at sy sin egen kasteruse eller nedgarn. Foreningen har ligeledes deltaget i Havnens dag med en udstillingsstand og et fiskebassin hvor der var præmier til de børn der fangede de to største fisk.

Det lokale fiskeri har de seneste par år været i bedring. Vi kan med tilfredshed konstatere at ålegræs og anden bund vegetation vinder frem. Sigtbarheden i vandet er forbedret og det giver sol og lys til bundplanterne og det er med til at forbedre vilkårene for fødekæden til de fisk vi gerne vil fange. Nogle af vores største konkurrenter er sæl og skarv. Det er ikke kun det de spiser men også

problemet at de ødelægger vore redskaber. Når sælen har været på besøg er der ingen tvivl, med de huller de efterlader. Kasserer Søren Peter Jensen fremlagde regnskabet der udviste et mindre underskud for året. Kontingentet blev fastsat til 300,- kr. årligt. Nyvalgt til bestyrelsen blev Mikkel Christensen i stedet for Kristian Holm Jensen der efter 12 år besluttede at træde tilbage. Genvalgt blev Søren

Generalforsamlingen i Nibe havde god tilslutning.

Gratis at benytte slæbestedet i Hou Hou Havn (nord for Hals) har gennem længere tid været i dialog med forskellige klubber og foreninger for at få mere liv på havnen. En af dem er hjemmesiden smaabaadsfiskeri.dk, der hvert år holder arrangementer på havnen. Erik Kusk fik så den idè at søge en sponsor til slæbestedet for at gøre det gratis at søsætte sin båd fra havnens slæbested.

Peter Jensen og Bruno Jensen. Efter generalforsamlingen var der kaffe, ostemad og kringle og der blev afholdt amerikansk lotteri med et utal af gevinster, skænket af lokale erhvervsdrivende, samarbejdspartnere, forretninger og pengeinstitutter. En stor tak til disse sponsorer for deres velvillighed. Den nye bestyrelse har efterfølgende konstitueret sig med Erich Borup som formand, Bruno Jensen som kasserer, Jesper Boas Therkildsen som referent, Søren Peter Jensen og Mikkel Christensen som menige bestyrelsesmedlemmer.

Det lykkedes at få en aftale på plads med Sparekassen Vendsyssel, som der er lavet en god 5 årig aftale med. Havnefoged Frank Ove Pedersen forventer, at sponsoraftalen kan medvirke til at trække flere turister i havnen. Turister kommer i dag langvejs fra med deres båd på trailer, så han ser frem til en øget aktivitet på havnen – en aktivitet, der gerne skulle smitte af på hele området.

Erik Kusk Larsen fra Smaabaadsfiskeri.dk er glad for aftalen. - Vi har mange lystfiskere tilknyttet hjemmesiden. De tager ofte ud med deres båd og de vil helt sikkert vælge Hou Havn, når de fremover planlægger en tur på Kattegat, siger han. Erik vil benytte sit store netværk til at sprede budskabet, og han er sikker på at flere vil benytte sig af den gratis mulighed. Ligesom tidligere år er der til sommer planlagt ”Hou småbåds træf” - et arrangement, der finder sted i juni 2015. Se mere information på: www.smaabaadsfiskeri.dk Der er mere om havnen i Hou nord for Hals og det gratis slæbested i næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE. Her ses afdelingsleder Søren Brix Kjeldgaard, Sparekassen Vendsyssel, Ulsted, havnefoged Frank Ove Pedersen og Erik Kusk Larsen, Smaabaadsfiskeri.dk.

Fiskens dag

i Aalborg & Nørre Sundby Fritidsfiskerforening Jeg håber alle havde en god fiskesæson. Husk ”Fiskens dag” den 11. februar. Vi spiser medbragte fiskeretter. Tilmeld gerne familie og venner. Medbragt fiskeret giver adgang for dig og ledsager - ellers 60 kr. pr. deltager. Generalforsamling i klubben den 4. marts kl. 18.00. Efter generalforsamlingen er der gule ærter. Tilmelding til gule ærter til formanden eller i klubben. Bestyrelsen vil gerne høre fra jer, om der er tilslutning til en afslutningsfest med damer (egenbetaling). Formand Anja Thomsen Mobil tlf. 23 28 01 43

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Større trængsel langs kysten giver problemer Jetski og vandscootere kræver nu også deres andel af de kystnære områder Af: Katrine Bertelsen I øjeblikket tænker næppe ret mange på den tid der ligger bare nogle få måneder forude - den herlige danske sommer, men tiden løber hurtigt - og så sker det jo nok igen! Hver sommer er der klager over speedbåde, jetski og vandscootere, der generer badende, kajakroere, fritidsfiskere og andre ”bløde trafikanter”. Den varme sommer i 2014 blev ingen undtagelse, og det gør det nok heller ikke i 2015. Aarhusbugten, Lillebælt, Aalborgområdet, Københavns Havn og Øresundskysten er yndede steder for aktiviteter på vand, men de senere år har en ny type fartøjer krævet deres andel af vandet, nemlig jetski og vandscootere. Også kajaksport og Stand Up Paddle er blevet meget populært, og i de fleste områder omgås de forskellige typer sejlere og badegæster i fred og harmoni. Men i takt med antallet af brugere af vandet er stigende, stiger også antallet af konflikter.

For hurtigt og forkert

Et af de generelle problemer er, at vandscootere og hurtigt-

gående speedbåde sejler alt for hurtigt og kommer for tæt på andre både og ”bløde trafikanter” som kajakroere og badende. De meget hurtige hastigheder medfører dårlig reaktionstid, som kan blive farlig for andre, der færdes på vandet, men også for jetski og speedbådssejlerne selv. Mange hurtige motorfartøjer følger ikke de forskellige farvandsafmærkninger, og sejler også på steder, hvor de ikke må sejle - i havne og for tæt på kysten. Også nogle af de såkaldt NATURA2000 områder, der er beskyttede områder for dyr, fugle og natur bliver belastet af de fartglade sejlere. Se hvor du må sejle: http://naturstyrelsen. dk/naturoplevelser/regler-inaturen/hvor-maa-jeg-faerdes/ faerdsel-paa-vandet/faerdselpaa-havet/ Flere kajak og kanosejlere har oplevet at en vandscooter eller jetski cirkler omkring dem, fordi det er sjovt at se dem vælte. Det er bare ikke så sjovt for den urutinerede kajaksejler, der måske har rigeligt at gøre med bare at holde balancen. Men på trods af alt, er det de færreste jetski- vandscooter- eller speedbådssejlere, der

er ude på at genere andre. De fleste uheld sker af uvidenhed. Så meld dig ind i en jetski-, sejl- eller motorbådsklub, og få styr på regler og love på søen.

Vis hensyn - så er der plads til alle

Indenfor al sejlads opererer man med et begreb, der hedder godt sømandsskab. Det indebærer bl.a., at man holder udkig, har styr på sit fartøj og bærer redningsvest. Men det betyder også, at man tydeligt gør opmærksom på, hvordan man har tænkt sig manøvrere, så det ikke kommer som en overraskelse for de øvrige ”trafikanter”. Og at man udviser hensyn, og f.eks. ikke generer ankerliggere, roere og andre sejlere. I lovgivningen står der, at når man sejler med vandscooter fra land, skal man sejle langsomt og vinkelret på kysten, med højst 5 knobs fart. Det er først 300 meter ude, man kan lukke op for gashåndtaget. Man skal være opmærksom på at politiet lokalt kan have fastsat hastighedsgrænser for sejlads.

Kajakker og badende er usynlige

Når det så er sagt, skal ka-

Ring og få et godt tilbud!

Alle former for kinarbejde t smede- & mas · Svejsning sam fiskeri · Hydraulik for

Se mere på: www.roedvig-motor.dk

VI ER

Rødbyhavn Motor& Maskinværksted ER SPECIALIST ORER RINEMOT

I MA

ER SPECIAEMLIOTST ORER I MARIN

VI ER

I MAR

Rødvig Motor

54 60 51 5254 60 515452 60 51 52

ER IALISTRER SPECINEM OTO

Vestre Kaj 28 • 4970 Rødby Vestre Kaj 28 • 4970 Rødby Vestre Kaj 28 • 4970 Rødby E-mail: rmm@pc.dk • www.dannygroth.dk E-mail: rmm@pc.dk • www.dannygroth.dk E-mail: rmm@pc.dk • www.dannygroth.dk

Og så er det heller ikke altid en god ide, at træne nye kajaksejlere eller for den sags skyld optimistjollebørn i havnebassinet omkring fyraften. Det er her, alle de andre sejlere skal ind eller ud af havnen. Find i stedet et roligt sted tæt på kysten, til de urutinerede. Både, der ikke har motor, men kun går for sejl, kan få problemer i en havn, da vinden har det med at opføre sig sært i havnebassiner. Så her skal roere passe lidt på ikke at komme i vejen, da sejlbåden kan lave uforudsigelige manøvrer. Vis hensyn, så er der plads til alle på vandet.

Rødvig garnhaler type 60. Passer til de fleste både fra 16 til 26 fod.

Touching your heart Touching your heart Touching your heart Touching your heart

VI ER

Pas på i havnen

GARNHALER

DIESEL

Touching your heart

jakroere og svømmere også udvise hensyn. De er stort set umulige for andre fartøjer at få øje på, hvis de bader/svømmer eller sejler i havnen, og en høj mole spærrer for udsigten. Bortset fra, at det som regel ikke er tilladt at bade i havnen, siger de almindelige søvejsregler, at det er både, der er på vej ind i en havn, der skal udvise hensyn. Det gør de som regel også, men de kan have svært ved at se en kajak, der ligger lige bag et molehoved. Så her kan roeren med fordel se op, og kigge efter master, der er på vej ind eller ud af havnen.

v/ Flemming Pedersen · Langbjerg 16, DK-4990 · Sakskøbing

Tlf. +45 5650 6001

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Fire telte til DAFFs lokale foreninger fra Friluftsrådet Teltene fordeles over hele landet og skal benyttes til aktiviteter, der skal udbrede kendskabet til kystfiskeri Dansk Amatørfiskerforening har af Friluftsrådet fået bevilget 20.200 kroner til indkøb af fire telte til udendørs arrangementer. I skrivelsen om bevillingen hedder det fra Friluftsrådet, at det drejer sig om dækning af 75 pct. af udgifterne til de i alt 27.000 kr., som de fire telte koster. DAFF modtager således i tilskud i alt 20.200 kr. Der er i bevillingen lagt særlig vægt på, at teltene skal benyttes til organisationens udadrettede aktiviteter, hvor aktiviteten udfø-

res af frivillig. Det påpeges også, at der er ansøgt om pengene til organisationens formidlingsaktiviteter, som skal udbrede kendskabet til kystfiskeri. Vagn Gram, der er formand for DAFFs økonomiudvalg, oplyser at man har søgt om tilskud til de fire telte, således at lokalforeninger over hele landet kan få glæde af teltene til udendørs arrangementer. Det er planlagt, at et telt skal placeres i Jylland, et telt i Sydsjælland, et i Nordsjælland,

Det er vigtigt med et telt som f.eks. her på Folkemødet på Bornholm, når DAFF skal vise flaget, men det koster penge at leje et telt.

måske et telt på Fyn eller evt. et ekstra til Jylland. Der er til den kommende sommer planlagt et par større DAFF arrangementer - dels i Sydsjælland og dels i Kolding-området under temaet ”Fritidsfisker for en dag” hvor det er planlagt, at teltene skal benyttes, men der er også med bevilling af pengene fra Friluftsrådet lagt op til, at der kan afvikles langt flere arrangementer i lokalforeningerne med

henblik på informationer om fritidsfiskeriet i de danske kystnære områder. Netop udgifterne ved at skulle leje et telt har ofte afholdt DAFFs lokalforeninger fra at give sig i kast med den slags projekter. En ny lokalaftale med Friluftsrådet åbner i øvrigt op for tilskud på op til 75 pct. til udadvendte arrangementer. Det kan du læse mere om her på siden.

Lokalaftale med Friluftsrådet rummer mange muligheder Minimumsgrænsen for at søge tilskud er bortfaldet, og der ydes 75 procent tilskud til åbne arrangementer Som nævnt i seneste udgave af Dansk Fritidsfiskere er der forhandlet en lokalaftale på plads mellem Friluftsrådet og Dansk Amatørfiskerforening. I den anledning var konsulent i Friluftsrådet, Mia Blåbjerg, sidst på året på besøg i Faaborg, dels for at lave aftaler om den nye lokalaftale, og dels for at se det nye formidlingscenter, hvor Friluftsrådet også har været inde med støtte. Nu er lokalaftalen faldet på plads, og den rummer også mange muligheder for at lokalforeninger under DAFF kan søge tilskud fra ”Udlodningsmidler til friluftsliv”. Mia Blåbjerg oplyser, at der er sket en ændring, således at der ikke længere er en minimumsgrænse for at søge tilskud. Formålet med lokaltilskud fra udlodningsmidler til friluftsliv er at fremme friluftsliv og naturforståelse gennem frivilligt engagement.

Der gives primært støtte til materialeudgifter. Fortæring og transport støttes ikke. Eksempler på aktiviteter der kan støttes: • Fremme naturforståelsen - f.eks. standere og plancher med oplysninger om den lo kale natur, overnatningstel te, håndbøger og materialer til etablering af mobile akti vitetskasser/emnekasser - Udstyr (net, akvarier, sig ter m.m.) som kan bruges ti at fremvise dyre- og plante livet • Etablering af faciliteter der forbedrer vilkårene for det lokale friluftsliv - f.eks. etablering af offent lige tilgængelige flydebroer, bådebroer (der dækker flere formål end fritidsfiskeri), samt etablering af udendørs anlæg til flersidig brug (f.eks. bålhuse, shelters, bål- og lejr pladser og beplantning),

gerne i samarbejde med an dre lokale foreninger. • Oplysning om foreningens udadrettede aktiviteter i lo kalområdet - f.eks. udgifter til tryk af fol dere, plakater og andet skrift ligt materiale. Eksempler på arrangementer, hvor oplysningsmaterialet kan anvendes: - Havnearrangementer (evt. sammen med andre for eninger) - Lokale ”Naturens Dag” ar rangementer - Blå Flag-arrangementer i sam arbejde med kommune m.m. - Foreningens arrangementer for børnehaver og skole klasser, herunder tilbud i for bindelse med skolereformen. Der ydes ikke støtte til foreningens normale drift/aktiviteter, investering i fast ejendom, lokaleleje eller personligt udstyr.

Mia Blåbjerg

Der kan søges om støtte til små og store projekter. Aktiviteter der primært sigter mod foreningens egne medlemmer kan støttes med op til 50 % af materialeudgifterne. Udadrettede aktiviteter der særligt tilgodeser andre end foreningens medlemmer kan støttes med op til 75 % af materialeudgifterne. Mia Blaabjerg understreger i øvrigt, at Friluftsrådet meget gerne hjælper foreninger med at søge tilskud og i det hele taget få mere at vide om de mange muligheder der findes. Tilskudsadministrationen er til rådighed for sparring på idéer og projekter, samt hjælp til udfyldelse af ansøgningsskema. Kontakt: tips@friluftsraadet.dk eller 33 79 00 79 (tryk 2)

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Der er både orde, system og hygge i det lille fiskerleje ved Gerlev.

Sommerminder fra Hornsherreds perler af ”hemmelige” fiskerlejer I Gerlev fiskede man ål og rejer fra april og indtil skoven blev grøn Tekst: Henning Nielsen Foto: Viola Nielsen

John Andersen er både fritidsog bierhvervsfisker fra bådelejet i Gerlev.

Da sommeren var kommet til Danmark i 2014, lige før der igen måtte fiskes med åleruser i de danske fjorde og vige, havde Niels Winther fra Gershøj Fritidsfiskerforening inviteret DANSKE FRITIDSFISKEREs redaktør og fotograf på en spændende tur rundt til en række af de små – ofte næsten ukendte fritidsfiskerhavne og anløbssteder langs Hornsherreds østlige kyster. Vi fik dengang masser af stof til artikler om spændende mennesker og historier, og vi kunne slet ikke rumme dem alle i den første reportage som blev bragt i vores oktober-udgave af medlemsbladet. Nu følger så endnu en artikel om den herlige sommerdag rundt til perlerækken af fiskerlejer langs Hornsherreds østlige kyst. Med på turen var også formanden for Gershøj Fritidsfiskerforening

og næstformand i Dansk Amatørfiskerforening, Thomas Bierberg-Christensen. Niels Winther kender om nogen de mange små fiskelejer. Hans far var nemlig erhvervsfisker i denne del af Roskilde Fjord, og som barn var han ved flere lejligheder med sin far rundt til de små fiskepladser for at opkræve kontingenter til den lokale fiskeriforening. De små havne og anløbspladser er sammen med Hornsherred i øvrigt et stykke dansk kulturhistorie, ikke mindst fiskerihistorie - fra stenalder til dagen i dag, og ikke mindst vikingerne har sat deres præg på det skønne område, ja, i nogle tilfælde kan smalle indløb og slæbesteder dokumenteres oprindeligt anlagt af vikingerne selv. Ved Selsø Møllekrog Bådelaug kan man komme endnu længere tilbage i Danmarks

historie, for her er det faktisk gamle stenalder bopladser, der i dag er ramme for det lille bådeleje ved Selsø Slot. Selve søen på omtrent en kvadratkilometer er i dag fuglereservat, men ellers var søen i stenalderen en del af et sund, hvilket afsløres af de fossile klinter, der i dag afgrænser søen. I 1500-tallet blev søen inddæmmet for at give vandkraft til skiftende vandmøller, der var ejet af slottet, og i slutningen af 1800-tallet blev den, ligesom så mange andre fjorde dengang, tørlagt ved hjælp af landvandskanaler. Den fik dog aldrig betydning som landbrugsjord og blev i 1998 genoprettet som søområde mod nord. En højvandssluse forbinder nu Selsø Sø med Roskilde Fjord. Der er fundet spor af bebyggelser fra vikingetiden på søens vestlige marker, men man har ikke hidtil haft midler til en

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

mere gennemgribende undersøgelse af den gamle vikingeby. Selve bådelauget er ret beskedent med en lille anløbsbro, der har fem gæstepladser. Der er enkelte fritidsfiskere hjemmehørende i Møllekrogen, men ellers er det mest lystsejlere, der holder til her.

Ålekvabber var mere værd end ål

Der er ikke mange erhvervsfiskere tilbage i Roskilde Fjord. Vi mødte på hele vores tur vel kun en enkelt. Han havde hjemsted i Skuldelev, og det var naturligvis først og fremmest ål, han fangede, og sådan har det næsten altid været i Roskilde Fjord, selvom der da også stadig en nogle der kan mindes meget fine sildefangster, det gælder f.eks. i Gerlev. Men at tiderne også er skiftet indenfor de sidste 100 år, fik vi også flere beretninger om på vores reportagetur. Således blev det fortalt, at den allerførste kasteruse i fjordområdet blev lanceret i 1938, men dengang var det ikke så meget ål, man var interesserede i. Det var derimod ålekvabber man gik efter, bl.a. fordi prisen på kvabber var højere end på ål. Ålekvabberne blev eksporteret til Tyskland, og der blev fanget så mange, at man i løbet af tre døgn kunne fylde en ålekvase op med ålekvabber fanget af fiskere fra Kulhuse. I perioden fra 1960 til 1975 var ålekvabbefiskeriet den største indtægtskilde for fiskerne fra Kulhuse, og der går også mange beretninger om specielt to fiskere, Egon og Ernst, som var oppe på at flå 800 kg. ålekvabber efter en nats fangst. Ålekvabberne blev så kørte til Fisketorvet i København, når

Motor til salg 22 hk Sabb med omstyring. 1 års garanti. 14.000 kroner. Groth, Rødbyhavn

Tlf. 54 60 51 50

I ”hyggekrogen” hos Eskild Vangslev i Bredvig får Niels Winther og Thomas Bierberg-Christensen sig en god snak med Eskild om tidligere dages fiskeri i fjorden.

dagens fiskeri og tilberedning var slut ud på eftermiddagen - efter en dag der var startet klokken halvfem om morgenen. Det var i øvrigt et hårdt liv at være fjordfisker i tidligere tider, bl.a. berettes fra det lille fiskerleje i Gerlev, at to brødre

her – Oscar og Kaj – tilbage i 30èrne satte 1800-2000 ålekroge i døgnet gennem hele sommeren. Dengang var prisen på ål 20-50 øre pr. pund. Fortjenesten lå typisk på 45-40 kr. om dagen med en arbejdstid på 17 timer. Somme tider satte de kroge

ned mod Skuldelev. Det skete om aftenen, mens krogelinerne så skulle røgtes mellem klokken to og halvtre om morgenen. Fiskerne nåede at få nogle timeres søvn, hvor de sov i båden, hvis bund var dækket af halm med en presenning trukket hen over. Klokken syv var

Godt i skjul i sivene inderst inde i kanalen ligger dette herlige fiskerleje tæt på Gerlev.

Ekstraordinær generalforsamling på NORDØSTFYN Den nedlægningstruede DAFFforening på Nordfyn indkalder nu til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at få startet er ny forening for NORDØSTFYN, så også Kerteminde

og Nyborg bliver inddraget. Foreningen har 75 medlemmer men mangler nogle der vil påtage sig bestyrelsesopgaver. Den ekstraordinære generalforsamling holdes torsdag den

5. marts kl. 19,30 i Skyttehuset, Vejlevænget 18 i Kerteminde. Såvel nuværende som kommende medlemmer er velkomne.

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Her tæt ved Selsø Slot ligger Møllekrogens Bådelaug. Området er i øvrigt benyttet til mange danske film og TV-serier.

de igen i Gerlev, hvor arbejdet med forarbejdning af fiskene og rengøring af redskaber så stod på det meste af formiddagen. Fiskerlejet ved Gerlev imponerer i dag ikke ved sin størrelse, men lejet giver med sin

specielle beliggenhed i en udgravet kanal gennem engen en helt fantastisk atmosfære og vidner i høj grad om den aktivitet og det hårde slid, der foregik her, ikke mindst med rengøring og vedligeholdelse

Propelservice - både til private og virksomheder

Højt fagligt niveau sikrer at dine skibspropeller kommer til at virke optimalt.

Alt i smedearbejde udføres Gå ind på vores hjemmeside

www.ankerjo.dk

af redskaberne, som jo var af helt andre og mere besværlige materiale dengang. I dag er der kun få fritidsfiskere tilbage i Gerlev. John Andersen er en af dem. Han er bierhvervsfisker og hører til dem, der nyder det lille fiskeleje, hvor der altså tidligere har været stor aktivitet trods fiskerlejets lidenhed. John gør ikke så meget ud af fiskeriet mere. Han har tidligere haft problemer med hjertet, men har det nu igen godt og glæder sig hver dag i sæsonen over sit fiskeri fra det gamle leje, som måske er anlagt af Roskilde Fjords vikinger. En helt speciel oplevelse var det også at besøge Eskild Vangslev, der altid har boet på sin nuværende ”boplads” ned til fjorden,

hvor hans slægt 2-3 generationer tilbage har boet og ernæret sig som fiskere og bønder. Eskild var i fuld gang med at røge makrel fra sin hjemmebyggede røgeovn den dag vi besøgte ham, og udstyr og redskaber rundt omkring bar også præg af tidligere tiders fiskeri, bl.a. krogebakken, som tidligere var betydningsfuld, når krogene skulle ud, så der kunne fanges ål, og det gjorde Eskild meget ofte, dengang der ikke var restriktioner som i dag. Eskild er trods en høj alder stadig i fuld vigør, og han siger også, at tilværelsen her ved Bredvig Bådelaug netop er livet. På en af de første dage i maj, hvor solen varmer og duften af røgede makrel i røgeovnen breder sig ud over hyggekrogen, lige her hvor Eskild og han slægt flere generationer tilbage har levet livet med de samme glæder ved tilværelsen - det er næsten som om tiden har stået fuldstændig stille her. Det har den måske også, og man kan godt et øjeblik forestille sig muligheden, hvis det så ikke lige var, at man fik øje på en mægtig kollods langt ude i horisonten - det nye enorme forbrændingsanlæg i Roskilde, der har gjort domkirkens silhuet til en næsten usynlig spids af en knappenål.

Eskild Vangslev tilser sin røgeovn fyldt med fede nyrøgede makreller.

Skuldelevs eneste erhvervsfisker i land med dagens fangst af fjordrejer.

og se hvad vi kan tilbyde dig

ANKER 22

Værkstedsvej 2 · 6000 Kolding Telf. 75 53 66 41 Mail: ankerjo@ankerjo.dk

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Frydendahl Fiskenet www.daconet.dk

www.frydendahl.com

BYDER VELKOMMEN TIL

Åbent Hus

ST. BEDEDAG, FREDAG DEN 1. MAJ 2015 KL. 9.00—14.00 Dagen igennem serverer vi kaffe og rundstykker, pølser, øl og vand. Vores sælgere samt øvrige personale vil være tilstede til at tage imod ordrer, og svare på eventuelle spørgsmål.

KOM OG GØR EN GOD HANDEL Vores arrangement bliver afholdt som en del af

Hvide Sande Åben Havn En spændende dag hvor det syder med liv og aktiviteter på hele havnen. Det giver rig mulighed for at få et indblik i alt det der foregår på havnen og til søs - også der man ikke plejer at komme. Kom og få en snak med folkene ombord på en moderne kutter, Fiskeriinspektionsskibet Vestkysten, miljøskibet Penelope og andre spændende arbejdspladser. Hør mere om jobmuligheder og uddannelse indenfor den maritime verden. Besøg redningsstationen, deltag i fiskeauktionen og køb en pose frisk fisk med hjem til aftensmaden. Byens butikker holder åbent den dag, med gode tilbud.

Se mere på www.hvidesande.dk

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig dag!

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Der ændres ikke i strukturen for referater fra §7-møder Klar afvisning af forslag om kun at lave beslutningsreferater som ikke viser ”hvem der sagde hvad” På det seneste møde i §7-udvalget blev der talt en hel del om, hvordan fremtidens referater fra mødet skulle tilpasses. NaturErhvervsstyrelsen foreslog en drøftelse af, hvordan fremtidige referater skulle se ud, f.eks. at der blev tale om beslutnings/konklusionsreferater og ikke så minutiøst detaljeret som nu. Altså at referaterne skulle bevæge sig væk fra elementet ”hvem sagde hvad”. Udvalgets formand Jakob Munkhøj Nielsen fandt det ikke konstruktivt at skulle bruge tid på at drøfte referaternes udformning ved hvert møde - det vigtigste er trods alt det udevalget kommer frem til, og det er det der skal fokuseres på i det videre arbejde om rekreativt fiskeri, fastslog han. Oplægget fra formanden gav anledning til en længere drøftelse, hvor det helt klart blev slået fast, at medlemmerne ønskede fortsættelse af den nuværende form for referat, og formanden kunne da også med hensyn til dette punkt slutteligt erklærer, at det på nuværende tidspunkt ikke var tid til at ændre struktur i referaterne fra §7-udvalgsmøderne. Men altså inden man nåede så vidt, var der gået en lang debat,

hvor mange havde ordet. Finn Frandsen (DFF) mente, at der er behov for, at det der bliver anmodet om at få ført til referat også bliver det. Ellers er møderne i udvalget spild af tid. Allan Buch (DF) syntes ikke, at det i lyset af processen omkring visionen er den rigtige tid til at lave om på referaternes struktur. Niels Barslund (FfD) spurgte om det havde været meningen fra start, at udvalgets kommentarer til idekataloget ikke skulle offentliggøres. Jakob Munkhøj Nielsen sagde, at det havde været planen at udarbejde et revideret idekatalog på basis af udvalgets kommentarer ved mødet den 24. september - og derimod ikke at udarbejde et fuldstændigt refe-

Rådsformand Jakob Munkholm Nielsen: -§7-udvalget skal fortsat høres og rådgive med hensyn til ministerens seks punkter.

Forvikling om en pressemeddelelse I forbindelse med årsmødet for ”nøglefiskerne” den 27. september 2014 på Fjeldsted Skovkro opstod der desværre lidt forviklinger i forbindelsen med det, vi benævnte som beretning fra mødet. Der var nemlig tale om en pressemeddelelse fra DTU Aquas medarbejder Louise Dahl Kristensen, der samtidig med ”nøglefiskermødet” havde sendt os en rapport fra DTU Aqua, som naturligvis skulle være bragt som en selvstændig artikel om netop det storearbejde, der er udført af vore nøglefiskere, og naturligvis også om resultaterne, bl.a., at der var konstateret en lille fremgang i ålebestanden. Undskyld - Louise! jeg beklager roderiet.

rat. Men idèkataloget begyndte at cirkulere i dets oprindelige form, og efter intern drøftelse i ministeriet, blev det vurderet, at interessenternes idèkatalog måtte offentliggøres, som det var. Derfor havde styrelsen også tilkendegivet, at man ville udarbejde et revideret referat med mere detaljerende oplysninger om udvalgets kommentarer. Niels Barslund fandt det vigtigt, at udvalgets bemærkninger fra mødet den 24. september 2014 til interessenternes idèkatalog medtages i det reviderede udkast til referat. Kaare M. Ebert (DSF) mente, at udvalget med tiden bør arbejde hen imod et konkluderende referat. Kaj Poulsen (DAFF) mente, at det måske var for sendt, at referat fra den 24.september først kommer ud nu, efter at visionen er offentliggjort. Det burde være sket, inden ministerens vision blev lanceret. Jakob Munkhøj Nielsen oplyste, at selvom udvalgets bemærkninger til idèkatalog ikke blev gengivet i det første udkast til referat, så er udvalgets bemærkninger inddraget i det videre arbejde. Dermed kunne formanden også konkludere, at udvalgets bemærkninger om at ændre referatets form var hørt, og at det på nuværende tidspunkt ikke var tiden til at ændre strukturen i referater fra §7-udvalgsmøderne.

Ministerens visioner er ikke vedtaget

Med formandens konklusion om fremtidige referater var debatten herom dog ikke helt slut. I forbindelse med næste punkt, der omhandlede opsamling vedr. arbejdet om fremtidens lyst-og fritidsfiskeri, dukkede debatten op igen. Formanden oplyste således, at man frem over ville overveje, hvor-

Niels Barslund: - Pressemeddelelsen udsendt i forbindelse med fødevareministerens initiativer, lyder som om, de seks punkter er vedtaget.

dan dokumenter fremover kunne deles med udvalget. Såfremt dokumenterne er fortrolige, skal dette udtrykkes klart og tydeligt. Steffen Toft Jensen(DSF) mente, det er vigtigt, at udvalgets bemærkninger omkring interessenternes idèkatalog lægges frem for at afspejle udvalgets rådgivning. Niels Barslund (FfD) sagde, at hvis udvalgets møder ikke bliver gengivet, som de er foregået, så kan man ikke være sikker på, om ministeren bruger - eller har mulighed for at bruge udvalgets rådgivning. Udvalgsformanden oplyste at udvalgets arbejde efter udmelding af ministerens vision nu består i opgaven med at rådgive om udmøntningen af de pejlemærker, som ministeren har udstukket. Niels Barslund oplyste, at sådan som pressemeddelelsen om ministerens seks initiativer er formuleret, lyder det som om reglerne er vedtaget. Hertil kunne Jakob Munkhøj Nielsen så fastslå, at der endnu ikke er truffet konkrete beslutninger om, hvordan handlingsplanens seks initiativer skal udmøntes. Det er noget udvalget skal arbejde videre med og høres om. Kurt Jepsen(DAFF) mente, at udvalget burde være orienteret omkring nedsættelse af en task force om fiskerturisme, når det berører rekreativt fiskeri. Organisationerne i udvalget er ikke tilstrækkeligt repræsenteret i den nedsatte task force, idet kun nogle få af udvalgets medlemmer var inviteret til at deltage. Hertil kunne rådsformanden så oplyse, at den nedsatte task force handler om lystfiskerturisme, og at det ikke er tanken, at task force skal behandle punkter om regulering af det rekreative fiskeri.

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

DTU Aqua-projekt for både ferskvand og marine-områder DTU Aqua og fritidsfiskerorganisationerne mødes om nuværende og fremtidige samarbejdsprojekter Den 1. december mødtes repræsentanter fra DTU Aqua og de to fritidsfiskerorganisationer, Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund på Charlottenlund Slot, hvor DTU Aqua holder til. Den historiske baggrund for disse årlige møder har været at langtidsplanlægge undersøgelser og forskning i hvorfor der ikke var så mange fisk i kystnære områder, og hvordan fiskebestandene kunne ophjælpes under arbejdstitlen: Flere fisk i de marine områder. Derfor bliver der afholdt et sådan møde én gang om året. Dagsordnen for dette møde var igangværende og fremtidige projektsamarbejder. Vagn Gram gennemgik projektudvalget inden gennemgang af de enkelte projekter. Projektudvalget består af medlemmer fra de enkelte kredse. Hvert projekt består af projektudvalg med lo-

kale personer + projektleder fra DTU Aqua. Vagn er med i opstartsmøde og afslutningsmøde. Det er vigtigt at det er medlemmer af forbundene, der er med i projekterne, da det giver ejerskab af projekterne og god mening i at være medlem. Derefter blev samtlige igangværende projekter gennemgået, og status på hvert enkelt af dem blev beskrevet. Derefter blev det drøftet hvilke projekter der ikke er igangsat, men som kunne være interessante at starte op. Til sidst blev projekter gennemgået som ikke direkte har med den marine fiskepleje at gøre, men som alligevel har relevans eller en eller anden sammenhæng med fiskeplejen. På DTU Aqua overvejes der lige nu at starte et større samarbejdsprojekt op mellem ferskvandafdelingen og den marine afdeling og på mødet blev der drøftet mu-

Ingen anbefaling fra DTU Aqua

til fangst af fredede gedder ved Sydsjælland På §7-mødet den 26. november, hvor man bl.a. drøftede fødevareministrens visioner og handlingsplan (se side 24) var der også debat vedrørende ministerens forslag om at frede geddebestanden - foreløbig i 5 år - ved Møn og Sydsjælland, dog således, at fisken godt må fanges, men at fisken efter fangst skal genudsættes, altså anvendelse af den såkaldte Catch & Release - metode. Rådets formand Jakob Munkhøj Nielsen kunne i den forbindelse oplyse, at der ikke var givet biologisk anbefaling til fiskeri af fredede fisk fra DTU Aqua. Det der ligger i disse forslag ifølge handlingsplanen, er en

nytænkning som der også var i Odense Fjord modellen. Den handlede nemlig om de socioøkonomiske aspekt, sagde Jakob Munkhøj Nielsen. Kurt Jepsen fra DAFF havde forinden fastslået, at Dansk Amatørfiskeriforening ikke går ind for at begrænse andre organisationers fiskeri og derfor heller ikke ønskede Odense Fjord modellen udbredt til andre steder i Danmark, og Henrik Lund fra Danmarks Fiskeriforening fandt det bekymrende, at ministerens udkast ikke var sket på baggrund af biologisk rådgivning

ligheder for et samarbejdsprojekt. Der er i første omgang tænkt på et projekt omkring havørredens levesteder især i de kystnære områder. Det kom flere gange op under mødet at fritidsfiskere generelt skulle være mere beredt på at

kommentere og diskutere varslede ændringer på det rekreative fiskeris område. Der blev især udtrykt bekymring om eventuelle lukninger af områder, og skarvproblematikken blev også vendt. Det er vigtigt at gøre klart at der skal forefindes biologiske begrundelser for ændringer eller begrænsninger før ændringer kan foretages. En god ide er at kontakte DTU Aqua i sådanne situationer. Mads Christoffersen, DTU Aqua og Vagn Gram, DAFF

Fiskeriregulering ved Bornholm i §7-møde

Fødevareministerens nytænkning om at udvikle lystfiskeriet ved Bornholm var på dagsordenen i januar Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lystfisker- og fritidsfiskeri, som bl.a. indeholder et initiativ om at udvikle lystfiskeriet ved Bornholm gennem nytænkning af fiskeriregulering for havørred, har skabt en del debat på klippeøen. Fiskereguleringen indeholder bl.a. begrænsninger i erhvervs-og fritidsfiskernes muligheder for at anvende net og ruser - de skal længere væk fra kysten af hensyn til en udvikling af lystfiskerturismen. NaturErhvervsstyrelsen skal med inddragelse af relevante parter herunder ”Det Rådgivende Udvalg for Rekreativt Fiskeri (det såkaldte §7-udvalg) stå for udmøntning af fødevareministerrens vision for lyst-og fritidsfiskeri. Her er et af punkterne oplæg til ny bekendtgørelse for fiskeri ved Bornholm, der har en udvikling af lystfiskertu-

risme som mål. §7-udvalget var derfor indkaldt til møde i København den 28. januar 2015, men hvad der skete på mødet, har vi ingen mulighed for at berette om, da vores blad jo havde deadline allerede den 10. januar. Til mødet i København var ekstraordinært indbudt repræsentanter for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, Bornholms Sportsfiskerforening, Vandpleje Bornholm, LAG Bornholm og turistdestination Bornholm. Ud over DAFFs faste medlemmer i §7-udvalget deltog også fra fritidsfiskerne Torben Larsen - formand for DAFF Bornholm - samt Per Jørgensen. Læs i næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE, hvad der kom ud af §7-mødet i København.

De bornholmske kyster ønskes friholdt til fisketurisme.

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Fødevareministerens vision:

Fratagelse af urgamle rettigheder for erhvervs-og fritidsfiskerne Kommentar til fødevareministerens vision for fremtidens lyst-og fritidsfiskeri Af Ejvind Jensen Lokalrepræsentant Kalø Vig i Dansk Fritidsfiskerforbund Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeriet indeholder gode intentioner og en handlingsplan med foreløbige 6 initiativer. Desværre adresserer visionen eller handlingsplanen ikke væsentlige forhold, som for tiden er direkte skadelige for det rekreative fiskeri - herom lidt senere. Et af de seks initiativer er et hurtigt arbejdende udvalg, der skal se på udviklingen af lystfiskerturismen i Danmark. De øvrige forslag fokuserer især på flere fredningsbælter til gavn for havørreden og til glæde for lystfiskerne (foreløbig 3 områder udpeget, hvor garnfiskeriet begrænses), geddefiskeriet får særstatus ved Sjælland og Møn (alle gedder, der fanges, skal genudsættes til glæde for lystfiskerne og den trængte geddebestand), beskyttelse og reetablering af stenrev (stop for bundslæbende redskaber), øgede midler til vandløbsrestaurering samt endelig et initiativ om styrkelse af kontrollen af det kystnære fiskeri. Initiativerne vil give flere fisk til glæde for alle udøvere af det rekreative fisker, men også fratagelse af urgamle rettigheder fra de erhvervs- og fritidsfiskere i de områder, hvor der indføres begrænsninger. Yderligere er vejen banet for udvikling af lystfiskerturismen, og fremgangsmåden afstukket for fremtiden, når man mangler yderligere plads til lystfiskerne. Det er en ”pose blandede bolsjer”, der er serveret os, nogle kan man lide, andre havde man helst undgået, men de følger med. Jeg havde gerne set, at Dan Jørgensen i sine første handlingsplaner havde inkluderet spørgsmålene om skarv og sæl

i relation til det kystnære fiskeri. Fredning er til tider berettiget, men fredning helt uden stillingtagen til, hvornår de fredede arter har nået et bestandsniveau, hvor de ikke er truede mere, er helt uacceptabelt og udtryk for sjusk ved lovgivningsarbejdet. De helt urimelige bestande af skarv og sæl i de danske farvande er ødelæggende for det kystnære fiskeri og også for ferskvandsfiskeriet, hvor man finder skarv i åer og søer og sæl flere kilometre oppe i åerne. Skarv og sæl vil også hæmme lystfiskerturismen. Dan Jørgensen skriver, at fremtidens regler skal udarbejdes i tæt samarbejde med organisationer og interessenter, der har fiskeriet tæt inde på livet. Det er vi glade for, men der ligger et større arbejde med at få saneret den nuværende regeljungle. For mange af de indre danske farvande er der mange særregler, der trænger til en genovervejelse om deres berettigelse, og hvor det måske fortoner sig i det uvisse, hvorfor de eksisterer. Det ville have været en fin håndsrækning til fiskeriets udøvere, hvis Dan Jørgensen havde inkluderet regelsanering som et af de første initiativer i sin handlingsplan. I det omfang vi skal til at dele pladsen med fisketurismen, så er vor grundholdningen, at ”alle, som deltager, bidrager på lige vis”, eller med andre ord, de, som har glæde af fiskeriet, skal bidrage til dets opretholdelse og udvikling, altså turistfiskerne i denne her sammenhæng men også erhvervsfiskerne. Her venter vi også på et udspil. Ved gennemlæsning af fødevareministerens materiale, der er fulgt med offentliggørelsen af hans vision fremgår det tydeligt, at han forsøger at skabe vækst og nye arbejdspladser i ”Vandkantsdanmark”, og al

ære og respekt for dette. Herunder følger et par forslag til hvordan han kan skabe endnu mere vækst og endnu flere arbejdspladser i udkantsdanmark med fritidsfiskeriet som løftestang.

Fritidsfiskeri og oplevelsesturisme

Turisterhvervet er vigtigt for Danmark og især i mange små samfund, hvor dette er et væsentligt indtægtsgrundlag. Fiskeriet og fiskerne spillede tidligere en stor rolle for oplevelsesturismen. Tænk blot tilbage til barndommens og ungdommens sommerferier, hvor de små fiskelejer havde stor tiltrækningskraft. Her var et herligt miljø med fiskerbåde, hyttefade, røgeri, pælestabler og ikke mindst masser af liv og aktivitet. Kunne man som dreng få lov til at komme med ud at røgte garn og ruser, ja så var det feriens højdepunkt. Så var der altid en pose fisk med hjem til mor og historier at fortælle vennerne. I fiskelejet flokkedes sommerhusgæsterne og turister i øvrigt for at nyde miljøet og købe en gang levende fisk direkte fra bådene. Her var en ”sladrebænk” i læ for vinden og direkte i solen, hvor man kunne møde fiskerfolket, som var i besiddelse af en mangelvare i dag nemlig tid. Det var den ægte vare, rigtig sommerferie, som står lysende klar i erindringen selv mange år efter. Hvem kunne ikke ønske sådanne oplevelser for sine medmennesker? Og når der oven i købet er penge i det for udkants- eller vandkants Danmark, så hvorfor ikke give turisterne muligheden for at opleve livet i fiskerlejerne? Nu er det blot sådan, at de fleste af disse små bådehavne er ændret til lystbådehavne uden liv i 10 måneder af året, og fi-

Artiklens forfatter Ejvind Jensen, Kalø Vig.

skeriet er for længst ophørt. Af tidligere tiders vigtige kystfiskeri er kun skyggen tilbage, og fritidsfiskerne er langt den største gruppe af udøvere af dette. Leder man længe nok, finder man perler i å-udløb, i fjorde og bugter i form af bådelaug, hvor fritidsfiskerne holder til, og hvor fiskeriet fortsat udøves af en aldrende gruppe medborgere, som hellere tilbringer deres tid ved fjord og hav med båd og garn end foran TV eller på golfbanen med driver og putter. Vi fritidsfiskere er resterne af et hensygnende kystfiskeri; vi er kulturbærere om end alvorligt stækkede af lovgivere, og vi er hårdt pressede af andre interesser bl.a. ornitologerne, sæler og fiskerierhvervet. Vi arbejder aktivt for bevarelsen og opbygning af fiskebestandene, vi betaler for og vi udsætter fisk, vi samarbejder med myndighederne som nøglefiskere m.v. Vi gør det alt sammen uden kompensation fra nogen, fordi fiskeriet er en vigtig del af vor tilværelse. Giv os så en økonomisk håndsrækning ude i kommunerne til genopretning af de små bådehavne og ret til at sælge en fisk til turisterne direkte fra båden, såfremt der ikke er andre muligheder på stedet for at købe frisk fisk. Så kommer turisterne igen til for at nyde miljøet, og børnene får gode oplevelser, som vi andre fik i vor barndom ved havnen. Vi fritidsfiskere stiller gerne op, ja…. vi er der allerede. Vi er en væsentlig del af ligningen! Vi er kulturbærerne og en del af miljøet!

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Så kom referatet:

Flere advarede mod yderligere begrænsninger i anvendelse af garn og ruser i fjordområder.

Både erhvervsfiskere og fritidsfiskere advarede mod yderligere begrænsninger Fjorde er vigtige områder for fritidsfiskere - §7-udvalget skal skaffe mere viden om Catch & Release-fiskeri Så er udkastet til referat fra §7-mødet den 24. september 2014 blevet udsendt af NaturErhvervsstyrelsen. Oprindelig have man jo besluttet ikke at udsende referat vedrørende debatten om det udarbejdede idè-katalog for fremtidens rekreative fiskeri.

Finn Frandsen(DFF) roste Fødevareministeriet for ikke at have udøvet censur på de indkomne idèer.

- Vi har noteret de enkelte udvalgsmedlemmers hovedsynspunkter om ideerne i kataloget, men referatet indeholder ikke opgørelser af ”hvem sagde hvad” om de enkelte ideer, oplystes det i det referat der blev udsendt efter mødet den 24. september. Dette forhold fik såvel Ferskvandsfiskeriforeningen for Dan-

mark som Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening til at protestere mod referatet, hvilket så har medført, at der nu er udsendt et mere udførligt referat - også med referat af, ”hvem der sagde hvad” om de enkelte ideer, der fremkom under og efter mødet i Vejle om Vision for det rekreative fiskeri. Finn Frandsen, Dansk Fritidsfiskerforbund, roste således Fødevareministeriet for ikke at have censureret de modtagne ideer efter mødet i Vejle. De må drøftes stille og roligt, selvom det måske ikke bliver muligt at blive enige om alle ideer, sagde han. Kurt Jepsen, læste på vegne af DAFF og DFF et brev op, hvori han bl.a. spurgte om ministeren ville sikre, at der blev udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse for fritidsfiskeriet. Allan Buch, Danmarks Fiskeriforening, sagde, at der godt nok skulle være plads til turisterhvervet, men at det ikke skal være på bekostning af erhvervsfiskeriet. Det kunne være en idè at undersøge muligheden for at lave en fond, så erhvervet også kan bidrage til udsætninger. Kaare M. Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund, oplyste, at han godt kunne sætte sig ind i indvendingerne fra erhvervet til

forslaget fra Danmarks Sportsfiskerforbund som har foreslået, at fiskearter som laks, havørred, gedde og aborre tildeles særstatus som ”sportsfiskearter”. Det vil i praksis betyde, at arterne ikke skal kunne sælges af erhvervs- og bierhvervsfiskere, og at der skal tages hensyn til disse arter i forvaltningen af fiskeriet. Niels Barslund, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, forklarede, at når man har fiskeretten til en sø, så bør man selv kunne bestemme, hvad man vil fiske. Ideen krænker den private ejendomsret, og kan derfor ikke anbefales. Kim Kær Hansen, Danmarks Fiskeriforening, var også modstander af ideen. Man kunne derimod undersøge, om der er mulighed for en udfasning af fiskeri i nogle afgrænsede områder, hvor det giver mening og det er formålstjeneligt - f.eks. i brakvandsområder. Udvalgets formand, Jakob Munkhøj Nielsen opfordrede udvalget til at arbejde videre med ideen for at afdække potentialet bag forslaget om områder med særlig beskyttelse af gedder. Finn Frandsen, DFF, oplyse, at fjorde er vigtige områder for fritidsfiskere frem for åbent vand. Fritidsfiskerne ønsker generelt ikke flere begrænsninger på

dette område, men ønsker som minimum at kunne beholde det samme antal redskaber. Allan Buch (DF) oplyste, at han overordnet ville være varsom med at ændre reglerne i disse områder - der skal ses på effekterne. Hvis der skal laves noget i disse områder, skal det undersøges grundigt først. Niels Barslund (FfD) sagde, at han var modstander af ideen om forbud mod fiskeri og omsætning af ål. Åleforvaltningsplanen er fornuftig og kører efter planen. Ideen om forbud mod omsætning og fiskeri af ål kunne derfor ikke støttes. Arne Rusbjerg(DFF) ønskede en undersøgelse af muligheden

Kaare M. Ebert (DSF) kunne godt sætte sig ind indvendingerne fra erhvervsfiskerne.

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Skarven er gået frem med 23 pct. i 2014 i forhold til året før, og skarvens ædelyst er opgjort til 25 millioner fisk, viser de seneste undersøgelser.

for at benytte kasteruser til andet end ålefiskeri i forbudsperioden. Det fandt Kurt Birch (DF) som en dårlig idè. Ikke udvidelse af antallet af tilladte ruser, når vi stadig kører efter en åleforvaltningsplan, som vi ikke er nået i land med. Jakob Munkhøj Nielsen (formand) tilkendegav, at der allere-

de eksisterer en åleforvaltningsplan, som er godkendt af Kommissionen. Der arbejdes således med ål i dette regi og der forventes derfor ikke initiativer om ål i forbindelse med arbejdet om vision for det rekreative fiskeri. Kaare M. Ebert oplyste, at det er en god idè at forbyde fiskeri med bue og pil. Reglen bør gælde i

Ikke så ligetil at blive godkendt bi-erhvervsfisker Torben Larsen, formand for fritidsfiskerne på Bornholm, har deltaget i sit sidste møde i bi-erhvervsfiskernævnet, hvor han er afløst af DAFFs næstformand Thomas Bierberg-Christensen. På mødet, der blev holdt i NaturErhvervsstyrelsens lokaler i København, fungerede Jakob Munkhøj Nielsen som mødeleder. Der var ankommet i alt 19 ansøgninger om at blive godkendt som bi-erhvervasfisker – 11 fra Øst og 8 fra Vest. Fra Øst blev tre godkendt i Nordvestsjælland, Middelfart og Bornholm,

mens altså otte fik afslag, bl.a. begrundet med fisketrykket i Isefjorden eller ønske om flere oplysninger. I Vest fik fire tilladelser i Skagerak og Nordsøen, bl.a. en ung mand, som der netop efterlyses i fiskerierhvervet. Fire fik nej, bl.a. fordi nævnet savnede uddybende oplysninger. Torben sagde tak for den tid han havde fået lov til at deltage i nævnet, og han overrakte DAFFs populære årskalender til nævnets medlemmer.

både ferskvand og saltvand for at undgå ulovligt fiskeri og ukendskab til ikke ensartede regler. Der blev på mødet også talt om regulering af sæler og skarv. Finn Frandsen (DFF) henviste til skarvproblematikken i en rapport fra DTU Aqua, som viser at skarven er et problem. Hvis skarven æder 27 millioner små fisk, vil fiskebestanden ikke vokse. Skarven er i 2014 gået frem med 23 pct. i forhold til året før. Naturstyrelsen regulerer ikke skarvbestanden som lovet, mente Finne Frandsen. Både Kaj Poulsen (DAFF) og Arne Rusbjerg (DFF) var enige om, at der bør bruges flere penge på fiskerikontrol, men pengene skal ikke komme fra fisketegnsmidlerne. Det er beklageligt med ulovligt fiskeri - der bliver jo netop lavet regler for lovligt rekreativt fiskeri. Kaare M. Ebert (DSF) sagde, at hvis der ikke blev taget hånd om ulovligt fiskeri vil det være meget svært at få et generelt bedre fiskeri. Han anbefalede derfor, at mere kontrol kunne være at have frivillige opsynsmænd med bemyndigelse til at kontrollere fisketegn i områder, hvor foreningen ikke har fiskeretten. Lene Jensen Scheel-Bech oplyste, at et sådant forslag ville kræve en lovændring. En analyse af friridsfiskeriets betydning for samfundsøkonomien, mente Allan Buch (DF) var en god idè, men han anførte, at en sådan analyse skulle laves på en nuanceret måde. Danmarks Fiskeriforening vil gerne deltage i en sådan analyse. Også forslag fra Vejle-mødet om at bruge det rekreative fiskeri i forbindelse med undervisning af børn, var der debat om. Kaj Poulsen og Kurt Jepsen (DAFF) orienterede om erfaringer med undervisning af både børn og pædagoger om fiskeri og fiskevandet. Meroplysning af skoleelever er derfor en rigtig god idè. Kaare M. Ebert henviste til ideen om, at skoler bør kunne fiske med ruser i forbudsperioder, når det handler om undervisningsformål.

Catch & Release vil ikke blive forbudt

Under eventuelt blev rådet orienteret omkring opfølgninger i udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd. Brug af fisk som levende agn vil blive forbudt. Forbuddet vil blive gennemført via en bekendtgørelse med hjemmel i dyreværnsloven. Reglerne ventes klar i løbet af foråret 2015. Put&Take fiskeri vil ikke blive forbudt. I stedet vil der blive set på at udarbejde nogle retningslinjer eller anbefalinger, særlig vedr. Put&Take, men også om generel god opførsel i forbindelse med lystfiskeri. Jakob Munkhøj Nielsen oplyste endvidere at Catch & Release fiskeri ikke vil blive forbudt. Fødevare- og NaturErhvervsstyrelsen overvejer nu, om der er behov for at indhente yderligere viden på området. Kaare M. Ebert mente, at der bør sættes penge af på Handlingsplanen for Fiskepleje, så organisationerne kan udarbejde oplysningsmateriale til fiskerne omkring god etik for lystfiskeriet. Der var støtte i udvalget til dette forslag. Jakob Munkhøj Nielsen udbad sig udvalgets syn på at indhente mere viden om Catch & Releasefiskeri, og der var bred opbakning i udvalget til at opnå mere viden om Catch & Release.

Kaj Poulsen, DAFFs landsformand: - Øget fiskerikontrol skal ikke betales af fisketegnsmidlerne!

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · DECEMBER 2014 TØ E RFI SKERFOR

DER VAR ENGANG

- da geddefiskeriet betød meget for fiskerne i Bøgestrømmen Tonsvis af gedder var i 60èrne med til at skabe velstand for fiskerne i Kalvehave. – Tre måneders geddefiskeri gav en hel årsløn Der var engang, da geddefiskeri ved Sydsjælland og Møn var en rigtig god forretning for erhvervsfiskerne i området. Det var tilbage i 50èrne og 60èrne , geddefiskeriet havde sin helt store glans periode, og der var også et godt fiskeri længere til-

Otto Permin har fanget tonsvis af gedder - her er det dog en helt anden fisk, fanget i det Indiske Ocean på Sri Lanka.

bage, men storhedsperioden, det var op gennem 60èrne. Én af dem der husker geddefiskeriet og selv deltog i det, er bundgarnsfisker Otto Permin fra Kalvehave. Han er af gammel fiskerslægt, som i virkeligheden stammer fra Tyskland, hvorfra hans oldefar kom til Danmark for at fange ål med drivkvase. Når Otto hører om, at der er mange gedder i det sydsjællandske farvande, ryster han lidt på hovedet og spørger - mange gedder, i forhold til hvad? for selv det at måske fange 100 gedder på en sæson, siger ham ikke så meget, og fangstøkonomisk tæller det heller ikke noget. Den gang var det slet ikke usædvanligt, at en fisker kunne fange 150 gedder på en dag, og da der både var god afsætning og pæne priser, så kunne en erhvervsfisker godt komme op på, at tre måneders god geddefangst gav op til en hel årsløn, fortælle Otto Permin som beretter, at han allerede som dreng var med sin farfar på geddefangst. Det foregik ved at man ”blinkede”

gedder i en motorjolle jolle. Så sejlede man dagen lang frem og tilbage op gennem farvandet med ”blinket” ude - lidt efter samme metode, som anvendes i dag ved trolling fiskeri. - Jeg kan huske, at jeg fik plads i min egen jolle der var på slæb på siden af farfars båd, og så sad jeg bare der og hev gedder indenbords - og jeg fik selv pengene for de fisk jeg fangede. Senere blev jeg selv erhvervsfisker og har fanget tonsvis af gedder, der blev afsat til Fisketorvet i København. Og det var jo ikke bare os der fangede gedder, der var mange erhvervsfiskere i Kalvehave den gang, og næsten alle fangede gedder, mest med blink, men også nogle med særlige gedde bundgarn, på krogelinjer eller i geddevod, og det var en rigtig god forretning. Priserne var nemlig rigtig gode, og på et tidspunkt var kiloprisen på gedder højere end på ål. Fangsterne var betydelige, og mens vi i nogle år selv sørgede for at få fiskene transporteret til Fisketorvet i København, så endte det også med, at Københavns

Gedden - en glubsk rovfisk

Gedden er en af Danmarks største fisk, der lever i ferskvand og brakvand f.eks. i brakvandsområdet mellem Møn, Falster, Lolland og Sjælland og omkring Bogø. Mindst fangstmål for gedde er 60 centimeter. Normalt kan de blive op til en meter, før de dør af ælde - og de kan blive op til 8-12 kg. I Danmark er den størst fangne gedde en fisk på 26,5 kg. og halvanden meter lang. Den blev fanget i en fynsk mose og er skandinavisk rekord. Gedden er en rovfisk - stort set altædende, den æder aborrer, frøer, skaller, ællinger, vandrotter og andre ferskvandsfisk - også artsfæller.

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

det københavnske område med på fisketure, og der blev fanget mange store eksemplarer. Jeg ved ikke helt, hvad de gjorde med de fangede fisk, men de blev da taget med hjem for at blive spist eller solgt, fortæller Otto Permin. Han indrømmer så også, at han ikke selv i større stil har benyttet gedden som spisefisk, den var simpelthen for kostbar en fisk til at spise, men som en bestanddel af fiskefars blev geddekødet da af og Dette ikke alt for gode foto er taget i 40èrne af til brugt, og når Otto Permins oldefar efter en fisketur med købendet skulle være havnske fisketurister. rigtig fornemt, så Fisketorv oprettede sin egen op- kunne geddens kød også anvenkøbsafdeling i Kalvehave, hvor des som en blanding i tarteletde så havde mulighed for at op- ter. Til gengæld var der god afbevare de fangede gedder le- sætning af gedder ude i Europa, vende i bassiner, indtil de på mest tilsyneladende til Belgien. åbne lastbiler blev transportret til I geddefiskeriet havde man tre København for videre eksport til fangstmetoder, først og frembl.a. Belgien. mest ”blinkede” man gedden, Min oldefar, der var kommet og det var jo enkelt og ligetil, og hertil fra Tyskland, var nok en så havde man ikke noget med af de allerførste, der tog gedde- at skulle rengøre de dengang fangsterne op, og senere fulgt mere besværlige bomuldsgarn, min farfar så efter. Min far nåede men der blev også fanget en del da også at fange mange gedder. gedder i de meget stormaskede Min farfar havde også en lille for- gedde bundgarn. Der blev også retning med at tage lystfiskere fra brugt krogelinjer, men det var lidt

besværligt, fordi de store gedder med deres skarpe tandsæt kunne bide ”tjavserne” over og dermed slippe fri med krogen i sig. Den gang var det helt normalt at benytte levende agn på geddekrogen, bl.a. ålekvabber og skaller, og det var nok derfor de fleste af os foretrak at fange gedder med blink, fordi vi ikke brød os om metoden med at sætte levende agn på krogene. - Hvorfor holdt geddefiskeriet i grunden op som en betydelig del af erhvervsfiskeriet? - Jamen det skyldtes vel simpelthen, at der blev færre og færre gedder. Ikke fordi de blev fisket op, men mere det, at man i slutningen af 60èrne og op i 70èrne med store nordvestlige storme fik presset masser af saltvand fra Kattegat ned i Bøgestrømmen og i de øvrige gode opholdssteder for geddebestanden. I 70èrne sluttede det helt med geddefiskerit, og selvom der er gjort nogle forsøg på gennem udsætning at få geddebestanden til igen at vokse, så er det aldrig lykkedes, bl.a. fordi vi har fået et mere permanent saltholdigt brakvand - og gedden er tilsyneladende meget sårbar over for vandets saltindhold, mener Otto Permin. Det sker dog en sjælden gang, at der er gået en gedde i hans ålebundgarn, men det er slet ikke en fangst der har nogen betydning længere. Der går ellers rygter om, at geddebestanden i de sydsjællandske farvande er på vej op. En fritidsfisker, der også selv fisker med

stang, fra området beretter om to lystfiskere, der havde været ude med stang og snøre fra deres båd ved Jungshoved kort før jul. De havde fået bid af over 100 gedder, så det er åbenbart ikke gedder der er mangel på i dele af de sydsjællandske farvande. Andre fortæller, at de i løbet af et års tid har fanget over 1000 gedder i farvandet, der engang blev betegnet som Danmarks bedste geddevand. Otto Permin kan så berette om at han har været oppe på i løbet af en enkelt dag sammen med sin far at fange over 1000 gedder i det specielle geddebundgarn. Men han har også en anden mere tragisk historie at kunne berette om. På en gåtur langs stranden den 8. januar på Møn, lige syd for Dronning Alexandrines Bro fandt han over en strækning på godt 3 km.18 døde gedder, flere af dem med tydelige spor fra lystfiskernes fangstkroge, andre bare som skeletter eller kadavere halvædte af måger. Der var dog også flere meget friske gedder med meget tydelige skader efter kroge. Måske var der tale om gedder, der bare var smidt ud efter fangsten, måske var det gedder der var blevet sat nænsomt ud efter en gang ”catch and release”, men resultatet var det samme - fiskene var døde, og nogle altså med tydelige tegn på forblødning efter fiskekrogens ødelæggelser i gabet.

Ilanddrevne gedder med tydelig spor af fiskekroge i kæber og gab. ”Et smørhul for lystfiskere” kalder fødevareministeren det.

D A NS K

A AM

N IN G

Danske Fritidsfiskere · FEBRUAR 2015 TØ E RFI SKERFOR

Fritidsfiskerens Køkken

Tekst og foto: Viola Nielsen

Fiskebudding på norsk, når man er træt af kogt torsk En vinterret af torsk fra Svalbard, men en Storebælts-torsk kan også anvendes Jeg er kommet i besiddelse af en gammel norsk kogebog, og jeg skal da lige love for, at der er masser af fiskeopskrifter som vi ikke kender i Danmark. Så var det jeg fik tanken - i en tid hvor der tales meget om ”det nordiske køkken” - hvorfor ikke prøve nogle af dem i Fritidsfiskerens Køkken. Nu da julen godt nok for længst er overstået har jeg fundet opskriften på en fiskebudding, som i Norge åbenbart er en almindelig lun ret til julefrokosten, men det fremgår også af kogebogen, at der er tale om en vinterret, når man har fået nok af kogt torsk. Det første problem blev så, at fiskebudding skal fremstilles af en kolje - en torskeart der lever helt oppe i Barentshavet omkring Svalbard. Dens kød har en god bindeevne og er derfor velegnet til bl.a. fiskefrikadeller og fiskebudding. Der er tale om en torskeart, så jeg valgte at benytte en torsk fra Storebælt, da jeg næppe kan fremskaffe en kolje eller hyse, som den også kaldes.

Der skal anvendes 1 ¼ kg. fiskekød, en lille skefuld kartoffelmel, en lille skefuld salt. 3 dcl. Mælk, ca. 2 dcl. fløde og lidt muskat. Fisken vaskes og renses, fileterne skæres fra og fiskekødet skrabes af fra halen og opover. Til ½ kg. rent fiskekød regnes ½ l. speing (fiskekraft kogt af fiskehoved, hale, finner og rygben). Fiskekødet males(blendes) med salt og kartoffelmel, hvorefter halvdelen af mælken spædes i kværnen ”litt etter litt”. Så tages det hele ud, røres godt og krydres med lidt revet muskat. Kom hele portionen i en velsmurt form og ”steg” i vandbad i ovnen i ca. 3/4 time. Opskriften nævner ikke noget om tilbehør, måske er det bare et stykke brød med smør, men jeg har valgt kogte, pillede aspargeskartofler og en dyppelse med remulade/tomatketchup, tiloversbleven fiskekraft og mulig væde, der er blevet tilbage i formen efter ”stegningen” i ovnen. Fiskebuddingen kan også spises kold, skåret i skiver, på et stykke rugbrød.

A AM

DANMARK TØ E RFI SKERFOR magasinpost smp id 46548

N IN G

A AM

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

Uskyldig flirt til Støt amatørfi køb og brug Daff’s logoog fritidsfiskerartikler søs ender iDanSk drama

Støt DanSk amatørfiSkerforening

kasket Bare

30 kr./stk. rolig – der er her tale om fiktion og ikke virkelighed. Men det kan meget nemt blive virkelighed, hvis nogen t-shirt 50 kr./stk. er uforsigtige, og det sker desværre for ofte.

køb og brug Daff’s logoog

Sweat-shirt

120 kr./stk.

Busseronne

350 kr./stk.

Danske FritiDsFiskere · aUgUst 2012

400 kr./stk. A AM

N IN G

overalls

D A NS K

Daff logoklistermærke, små gratis, store

TØ E RFI SKERFOR

15 kr./stk.

tommerup-røgeovn

5.945 kr./stk.

kasket

30 kr./stk.

BLIV FRITIDSFISKER

røgetermometer

100 kr./stk.

røgekroge, store 12 kr., små

10 kr./stk.

Blivfin medlem Danmarks røgesmuld bøg ellerafrødel 5,5 liter

ældste største organisation for fritidsfiskere 60og kr./stk.

t-shirt

røgesmuld fin bøg eller rødel 15 liter 7 ti

-538

: 1904

kere

sFis

itiD

e Fr

issn

rødel røgeflis 20 kg.

50 kr./stk.

175 kr./stk.

sk Dan tel:

N SK

195 kr./stk.

120 kr./stk.

RE NIN G

re iske 200 kr./stk. Sweat-shirt F s itiD AM O AT ØRFISKERF

røgebøger

ke F

s Dan

Strandbål

anske 845 kr./stk. nr. 5 OktOBer 2011

Busseronne

issn: 1904-5387 titel: Danske FritiDsFiske re

FritiDsFiskere

D A NS K

ni 2 3 JUfisketur og en uskyldig flirt er lige En dejlig Pjecer om sikkerhed nr. Pandekagerpander 160 kr./stk. ved at ende ulykkeligt i den korte stumfilm, Filmen er ment som et lystigt supplement til røge kursus som Søsportens Sikkerhedsråd for nylig 700 har kr./stk. de mange pjecer fra Søsportens Sikkerhedslagt på YouTube. råd: fiskeplancer fra er alvorligt og skal tages 40 kr.alvor- 100 kr./stk. - Sikkerhed - Pjecerne samler meget viden. Men for ligt, men det må gerne fortælles med humor, nogle Brugte nøglefisker garn 65 mm 50 kr./stk. kan de blive for korrekte og seriøse. Vi for man husker meget bedre, når man har pahåber, at filmen kan fange nogle af dem, der raderne lidt nede og lige har grinet,”siger se- kr./stk. ikke orker at høre på velmenende råd - men Brugte nøglefisker ruser dobbelste 5 rings 200 kretariatsleder for Søsportens Sikkerhedsråd bare vil se, hvor sjovt det kan være at være på Sten Emborg, der står bag filmen ”Fiskeren og vandet - især med det rigtige udstyr, griner pigen med badestigen”. Sten Emborg. Vi kan også hjælpe med indkøb af garn og ruser til fordelagtige priser. - Hvert år dør der mennesker, der falder Du kan finde filmen på: Alle priser er incl. moms og excl. forsendelsesomkostninger. over bord og ikke kan komme op i båden Mere information kan findes på www.fritidsfiskeri.dk under "Salgsartikler". ske FritiDsFiskere aUgUst 2012 igen. Selv ·hvis der er en anden på båden, kan You tube: Støt arbejdet med at bevare retten til at fiske med garn og ruser. det være svært at hive en op, der er faldet over http://youtu.be/mK_2Vso7JC4 Bestil hos Kaj Poulsen – kop@mailpostbox.dk eller 30 66 50 57 bord. Men med redningsvest og stige, vil de fleste overleve. Jeg håber, at folk synes, at filFacebook: k ri.D iske men er sjov, men det er ikke for sjov, at vi lahttp://www.facebook.com/#!/BrugVesten iDsF i Dette nUmmer: .Frit ww w · ver den. Ser fritidsfiskerne den ikke selv, hå- orening Billedreportage fra småbådstræf s. 4-5 rF e k Besøg på venø-klæ is ørF kkeri ber vi børnene eller børnebørnene vil.skVi ttror, s. 8-9 ama ny kampagne mod n piratfiskeri F Da s . 13 et a at den vil redde liv, understreger Emborg. ivSten UDg

350 kr./stk.

IN G

A AM

011

TØ N RF ISKERFORE

overalls

400 kr./stk.

tommerup-røgeovn

A AM

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

røgetermometer

BLIV FRITIDSFISKER

røgekroge, store 12 kr.,I allesmå gode film er der mindst UDgivet aF Dan sk amatørFiske

rFOrening · ww w.FritiDsFisk

eri.Dk

Bliv medlem af Danmarks ældste og største organisation for fritidsfiskere

HVAD GØR DAFF?

kere

sFis

itiD

e Fr

ansk l: D

N SK

en køn pige på rollelisten. Her bliver rollen måske endda lidt action-præget se filmen, og find ud af det.

: 1904

issn

sFis

tite

RE NIN G

røgesmuld finog påbøg taler fritidsfiskeriets sag lokalt landsplaneller rødel 5,5 liter • DAFF kere 7 -538

AM O AT ØRFISKERF

D for • DAFF arbejder ritativærne miljøet og sikre fiskebestandene F Danske FritiDsF e iskere nsk a Ulykkesforsikring under fiskeri D • røgesmuld fin bøg eller rødel 15 liter Kurser i garnog rusesyning • issn: 1904-5387 titel: Danske FritiDsFiske re D A NS K

nr. 5 OktOBer 2011

TØ N RF ISKERFORE

VIL DU VIDE MERE?

Kontakt evt. side side 12 12 WWW.FRITIDSFISKERI.DK Kontakt osvenligst på telefon 64 42af 12 44 eller 50 98se 61 88 et medlem forretningsudvalget, evt.

www.one2one.dk

rødel røgeflis 20 kg.

IN G

011

ni 2

3 JU

A AM

nr.

afsender: Dansk Amatørfiskerforening · Fruens Løkke 49 · 5600 Faaborg

Daff logoklistermærke, små gratis, store

15 kr./stk. 5.945 kr./stk. 100 kr./stk. 10 kr./stk. 60 kr./stk. 175 kr./stk. 195 kr./stk.