ISSN: 1904-5387 TITEL: DANSKE FRITIDSFISKERE
DANSKE FRITIDSFISKERE A AM
NR. 1 • FEBRUAR 2017
N IN G
D A NS K
TØ E RFI SKERFOR
I en god sags tjeneste
UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Formanden skriver…
Vi har taget hul på et nyt år, og det startede ret så dramatisk med vinterstorme og stormflod, som også gik ud over en hel del fritidsfiskere - deres redskaber, klubhuse og havne, bl.a. var ”Urd” hård i Roskilde Fjord og Isefjorden, mens det senere gik ud over stort set hele Den vestlige Østersø - bl.a. i Det sydfynske Øhav, flere steder med vandstande som ikke er oplevet i over 100 år. Fiskeripolitisk har vi også oplevet ”højvande”, idet det rekrea-
tive fiskeri for første gang nogensinde fra indgangen til 2017 har fået pålagt torskekvoter, som dog vil være til at leve med, men ”skriften på væggen” er tydelig, og vi må da nok erkende, at alt tyder på et år med store problemer for fritidsfiskeriet. Vi har ikke så meget at gøre godt med - og dog! jo, vi har vore gode og veldokumenterede argumenter om gamle, hævdvundne traditioner for vores fiskemetoder med mere end 10.000 års historie bag sig, men et stykke dansk kulturhistorie i det enorme format tæller åbenbart ikke, når andre kan lokke politikere med at påberåbe sig millionindtægter på en fisketurisme som argumentation for at komme garnfiskeriet til livs. Åbne strande og kyster - helst frie for alle andre end netop udenlandske fisketurister, og slet ikke med udsigt til et fritidsfiskergarn. Det er det, en gruppe af nogle danske rekreative fiskere kæmper for at opnå - til
glæde og oplevelser for hvem? Det har jeg aldrig fået et svar på. Desværre står disse kræfter stærkt og opnår positive opbakninger - også pæne økonomiske tilskud fra flere kommuner med henvisninger til milliongevinster for erhvervslivet i kystkommunerne. Det er naturligvis forhold der tæller, når kommunerne ellers har problemer med at leve op til omsorg for ældrepleje, skoler og natur, men hertil tæller det åbenbart ikke så meget, at vi fritidsfiskere taler om kulturarv, gamle hyggelige havnemiljøer og sund fritidsinteresse for unge som ældre. Én ting kan give os styrke i vores kamp for fritidsfiskeriet, og det er et voksende medlemstal. Vi ved jo, at det altid har været af betydning at være mange, så vi skal have standset tilbagegangen i antallet af medlemmer. Det kan gøres på flere måder, bl.a. skal det gøres enklere og mindre bureaukratisk at dyrke fritidsfiskeri. Reglerne skal forenkles, så nye fritidsfiskere ikke løber langt væk, inden man når at få sat sit første garn, og så går
Formanden skriver......................................................... 2 Fritidsfiskerne kæmper mod plastik...........................4-5 Gratis sikkerhedsinstruktør tilbydes...........................6-7 Lystfiskerturisme skal udvikles...................................8-9 Lidt af hvert om stort og småt...................................... 11 Landsorganisationens ledelse...................................... 12
Nyt fra kreds- og lokalforeninger........................... 15-18 Geddens vandring svær at forstå............................20-21 Halv million til fisketurisme......................................... 23 Frontkæmper går af som formand..........................24-25 Levende Hav arbejder for tejnfiskeri......................26-27 Fritidsfiskerens køkken................................................ 28 Danmarks havstrategi.............................................29-31
2
Kaj Poulsen, Landsformand Dansk Amatørfiskeriforening
Større andel til marine fiskepleje
INDHOLD
Adresser kreds- og lokalforeninger......................... 13-14
det altså heller ikke at oprette det ene garnfrie område efter det andet. Vi vil gerne medvirke til at passe på og ophjælpe vore fiskebestande, men ikke for at det udelukkende skal komme særlige grupper - bl.a. trofæ- og udenlandske lystfiskerturister til gode. Af en eller anden grund er der opstået rygte om, at ålefiskeri er blevet forbudt. Bekendtgørelse om fangst af ål er totalt uændret for 2017! Når dette blad udkommer, har der været afviklet et dialogmøde med deltagelse af repræsentanter for det rekreative fiskeri, kommuner og turistinteresser. Her vil Dansk Amatørfiskerforening fremføre vores begrundelser for at kunne dyrke en sund og naturvenlig interesse med mulighed for også i fremtiden at kunne fange friske fisk til eget bord - samtidig med at vi vil værne om og passe på dem vi har.
Forsidefoto Fotoet på forsiden af årets første blad er fra Roskilde Fjord, hvor Gershøj Fritidsfiskerforening hjælper forskere i kampen mod plastikaffald. Her er Thomas Bierberg Christensen og Hugo Winther på vej hjem efter veludført arbejde. Læs mere inde i bladet.
På det seneste møde i §7-udvalget, hvor bl.a. forhold vedrørende den igangværende fiskepleje blev drøftet, foreslog Flemming Kjærulf, DAFF, at det ville være nærliggende at give den marine fiskepleje en større andel af midlerne, fordi der i flere år havde været tale om en underprioritering af netop de marine områder. Han var ellers tilfreds med nye projekter om pighvars vandring. Kaj Poulsen, DAFF, bemærkede, at det marine da i høj grad også måtte være af interesse for Dansk Sportsfiskerforbunds medlemmer, og Niels Barslund, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, bakkede op bag Flemming Kjærulf om større andel til den marine fiskepleje. Meget mere om §7-mødet inde i bladet.
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
DANSKE FRITIDSFISKERE
Dialogmøde om de sjællandske fjorde Meget få overtrædelser i Karrebæk Fjord, fastslår Fiskerikontrollen Den 19. januar - altså efter at dette blad blev sat i produktion - var der indkaldt til dialogmøde i NaturErhvervsstyrelsen med fiskeri og fredningsbælter ved Sjælland, Møn og Lolland Falster som emne, og ud over §7-udvalget var der også indbudt repræsentanter for Fishing Zealand, de sjællandske kommuner og Limno Consult v. Peter Henriksen. Referat fra mødet kan vi af tidsmæssige grunde naturligvis først bringe i næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE, men vi kan til gengæld fortælle lidt om, hvad der står i de skriftlige indlæg nogle af deltagerne havde fremsendt på forhånd. DTU Aqua nævner således, at garn fiskeri af havørreder i perioden 2013-2015 kun udgør 335 kg., mens f.eks. aborre indbragte en fangst på 12.237 kg.
og blankål 33.308 kg. Fiskerikontrollens opgørelse over fundne overtrædelser viser 7 ulovlige garn i 2012, ingen ulovlige garn i 2013, 4 ulovlige garn i 2014, og i 2015 blev der afsløret 4 ulovlige lystfiskere, men der kun blev afsløret l ulovligt fritidsfiskergarn, og så sent som i 2016 blev kun afsløret et ulovligt garn. Fiskerikontrollen meddeler, at omfanget af overtrædelser er nogenlunde stabilt, dog med tendens til et fald. DTUs biologer mener dog, at de oprindelige ørredbestande, der reproducerer sig i vandløb med udmunding inde i lukkede vandområder, udviser tegn på for lille overlevelse i havet. Vurderet ud fra indberettede landinger i Karrebæk Fjord og Præstø Fjord samt det begrænsede antal ulovlige garn, der er
tage i forvaring af Fiskekontrollen, er der ikke noget der peger på, at bestandene endnu har fået varigt mèn, ligesom der ikke er noget der tyder på, at målrettet garnfiskeri efter ørreder i de to fjorde er noget væsentligt problem. Det er således muligt fortsat at genskabe naturlige bestandsstørrelser og -struktur hos disse oprindelige bestande. DTU Aquas vurdering er dog, at der fortsat er et væsentligt behov for øget beskyttelse hos ørredbestanden i Fladså, der udmunder i Karrebæk Fjord. Fra Dansk Amatørfiskerforening deltog landsformand Kaj Poulsen og landssekretær Flemming Kjærulf, og der er altså mere om dialogmødet, som finder sted i NaturErhvervsstyrelsens lokaler i København.
Bliv medlem af de nye lokale vandråd
Med den nye bekendtgørelse fastsættes regler som specificerer kommunernes rolle, herunder sekretariatsfunktion og fastlæggelse en overordnet tidsplan for vandrådenes arbejde. Nogle kommunalbestyrelser er på forkant med den
kommende opgave, og de er allerede begyndt at bede om indstillinger til vandrådene nu. Kommunerne skal formelt nedsætte vandrådene på ny - efter samme skabelon som sidst. Kommunerne skal annoncere efter interessante interesseorganisationer og skal efter anmodning fra mindst én organisation nedsætte et vandråd for hvert vandopland. Rådene får alene en rådgivende rolle i forhold til kommunalbestyrelserne, inden de godkender kommunens forslag. Vi skal derfor opfordre lokalforeningerne til at I i de enkelte de vandoplande sikrer jer at DAFF bliver repræsenteret.
Bladet udkommer i alle lige måneder. www.fritidsfiskeri.dk Udgives af Dansk Amatørfiskerforening Landsformand
Kaj Poulsen Skulsballevej 12, 7140 Stouby Tlf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk www.fritidsfiskeri.dk
Medlemskontor/administrator Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk
Redaktion
Henning Nielsen Ansvarshavende redaktør Medl. Dansk Journalistfb. Halsebyvej 30, 4220 Korsør Tlf. 58 38 72 25 henviol30@gmail.com
Annoncer
Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk
Produktion
DAFF opfordrer lokalforeningerne til at deltage i den rådgivende rolle Miljø-og fødevareministeren har i slutningen af 2016 fremsat et lovforslag, der skal sikre, at vandrådene kan nedsættes og deres opgaver beskrives. Sideløbende er en bekendtgørelse sendt i høring. En ændring til lov om vandplanlægning samt bekendtgørelse om vandråd m.v. ventes at være vedtaget, når det nye blad i udkommer i februar.
Nr. 1 - februar 2017 Afleveret til postvæsenet 1. februar 2017
Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk
Flemming Kjærulf: - Henvend jer til kommunerne allerede nu!
Her er vandoplandene: http:// svana.dk/media/195055/hovedvandoplande.pdf I behøver ikke at vente på at kommunerne annoncerer. I kan henvende jer til jeres kommune og meddele interessen allerede nu. Med venlig hilsen Dansk Amatørfiskerforening Flemming Kjærulf, landssekretær
Eftertryk med tydelig kilde angivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. e-mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.
NÆSTE BLAD
Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i februar 2017. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. marts 2017. pr. brev eller e-mail henviol30@gmail.com På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.
3
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Fritidsfiskerne hjælper i kampen for en plastikfri Roskilde Fjord I samarbejde med Roskilde Universitet og Risø undersøges det, om der er rest af plast i fiskebestandens maveindhold Dansk Amatørfiskerforening – og i særdeleshed Gershøj Fritidsfiskerforening - er kommet med på verdenskortet i kampen for et hav uden plastik. Mens problemet med forurening af plastik bliver større og større på verdensplan, er der indledt et specielt projekt i Roskilde Fjord under navnet PROJEKT PLASTIKFRI Roskilde Fjord. Det er Plastic Change, der sammen med Roskilde Universitet og Aarhus Universitet arbejder på en række områder for at komme forureningen med plastik til livs. Der er tale om en ret omfattende kampagne, der bl.a. har til formål at undersøge om fiskene i Roskilde Fjord har
rester af plastik i deres tarmindhold - og på længere sigt også om der evt. kan forekomme plastrester i de fisk, som vi mennesker spiser. Det er således en meget alvorlig sag, det handler om, og projektet i Roskilde Fjord vil derfor også blive fulgt med interesse verden over, og forhåbentlig kommer det også til at betyde en øget indsats mod den stærkt voksende plastforurening. Gershøj Fritidsfiskerforening kom ind i billedet, da nogle af fritidsfiskerne deltog i et informationsmøde om Roskilde Fjord-projektet. Det blev bl.a. oplyst, at biologerne havde brug for friskfangede levende fisk til videnskabelige undersøgelser
Projektleder Claudia Sick med en af de store pighvarrer, der blev fanget af Gershøjs fritidsfiskere til brug for undersøgelse af plastikrester i fjordens fiskebestande.
4
på Risø Forsøgscenter, hvor Aarhus Universitet også har fået en afdeling. Niels Winther fra Gershøjs fritidsfiskere var ikke sen til at komme med et tilbud om, at opgaven med at levere friskfangede fisk ville Gershøjs fritidsfiskere gerne påtage sig, og det gjorde de så. Projektleder Claudia Sick, der arbejder for både Plastic Change og Roskilde Universitet, fik af sin chef en ønskeliste på sild, makrel, skrubber, pighvar, ålekvabber og torsk, men da årstiden ikke var lige oplagt til fangst af det hele, blev det altså i denne omgang, kun til sild, makrel, pighvar og skrubber. Til gengæld var der rigeligt med de ønskede fisk i de garn, fritidsfiskerne havde sat ud, dagen før det første forsøg blev indledt. Projektleder Claudia Sick mødte personligt op hos fritidsfiskerne i Gershøj for at overvære operation fiskefangst. Men hun stod ikke bare på kajen og ventede på at få overdraget de ønskede fisk - hun var også med på fjorden og gav et par hænder med, da fritidsfiskernes garn skulle hales. - Jeg har aldrig prøvet at fange en fisk, og slet ikke som det skete ude på fjorden, men det var fantastisk i det meget smukke og solrige efterårsvejr at opleve fritidsfiskeriet, sagde hun, da hun stolt kunne fremvise en af de store pighvarrer, som var gået i fritidsfiskernes garn. I øvrigt var Claudia Sick både glad og overrasket over fritidsfiskernes store imødekommenhed og interesse for projektet om at få Roskilde Fjord gjort fri for plastik. Det har været en rigtig stor oplevelse at møde disse mennesker, som er meget engagerede i deres interesse for naturen som helhed. Det er jo
Niels Winther: - Fritidsfiskerne hjælper meget gerne forskerne med at skaffe fisk til undersøgelserne i Roskilde Fjord.
også dem, der har fået arrangeret udsætning af pighvarrer, så vi i dag kunne se, hvad det betyder, når fritidsfiskerne brænder for en sag. Det har været rigtig dejligt at være med fiskerne ude i det fjordområde, der betyder så meget for dem, og som de gør en stor indsats for både at bevare og forbedre. Niels Winther, Gershøj Fritidsfiskerforening, der også er pighvar koordinator til DTU Aqua, var også særdeles glad for fisketuren, hvor fritidsfiskerne havde lejlighed til at give biologerne en hjælpende hånd til et godt formål. - Denne form for forskning er jo noget vi som fritidsfiskere kan få stort udbytte af, ja, vi kan slet ikke undvære, at der forskes i vore fiskebestande, og derfor er det en helt naturlig ting, at vi stiller os til rådighed med hjælp til at fange de fisk, der skal indgå i en undersøgelse af et så omsiggribende problem som plastik i vores fiskevande, siger Niels Winter.
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Der vil i øvrigt ydermere være fokus på fjordens unge brugere, skole- og gymnasieelever, som involveres i udvikling af et tværfagligt undervisningsmateriale omkring plastikforurening af vore farvande. Dette bidrager ligeledes til at styrke det lokale engagement. Udover EnviDan er Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Alfa Laval, Grundfos og Gyldendal samt en række lokale aktører ved fjorden også partnere i delprojektet. Her giver projektleder Claudia Sick et par hænder til at hale garnet i Roskilde Fjord, mens skipper Hugo Winther glæder sig over det gode resultat.
”Et hav af muligheder”
8,9 millioner fra Velux Fonden og Villum Fonden til projekter for at mindske plastikforurening
Når der fiskes med garn, følger der også altid et større eller mindre arbejde med at rengøre garnene efter fiskeriet. Det fik projektleder Claudia Sick også lejlighed til at prøve, da hun besøgte fritidsfiskerne i Gershøj.
Hvalpsund Net er en af Danmarks største producenter og forhandler af fiskeriudstyr. Vi har siden 1934 leveret dét dygtige fiskere kræver og forventer: godt udstyr. Se mere på:
www.fiskerudstyr.dk/hvalpsund-net-kvalitet-siden-1934
Hvalpsund Net A/S · Havnepladsen 16 · Hvalpsund · 9640 Farsø Tlf.: +45 98 63 81 88 · sales@hvalpsund-net.dk
ENVIDAN er partner i èt af fire delprojekter, der har til formål at mindske plastforureningen af Roskilde Fjordområdet, som har status af nationalpark Skjoldungernes Land. Projektet ”Et hav af muligheder” gennemføres i perioden 2016-2018. Projektet ledes af den danske non-profit NGO Plastic Change, der varetager miljøets interesse, når det gælder plastikforurening. Ideen bag ”Et hav af muligheder”, er at der gennem utraditionelle partnerskaber, nye og grønne forretningsmodeller, grøn teknologi, adfærdspåvirkHvalpsund Net A/S ninger samt formidlingsaktiver Havnepladsen 16 frembringer resultater og løsHvalpsund ninger, der vil ændre på den DK-9640 Farsø uholdbare situation med at Denmark plastaffald i dag ender i havet. Delprojektet EnviDan skal være med til at eksekvere det der kaldes ”Plastfri Roskilde Fjord”. FormåletNet med Hvalpsund A/S delprojektet er, at identificere Havnepladsen 16 væsentlige Hvalpsund kilder til plastikforureningen DK-9640 af fjordenFarsø samt at anbefale strategier og tiltag der skal sikre, Denmark at fjorden i fremtiden ikke forurenes yderligere med plastik.
Helt konkret kortlægges fjorden systematisk for indhold af plastik i alle de økologiske matricer; vandsøjler, fjordbund, organismer osv., hvorefter det analyseres, om der foregår transport af plastik i fødekæden i det lokale økosystem. Der er fokus på, at lokale aktører i Roskilde, herunder fiskere, sejlere, kommunen m.fl. involveres i denne proces, da lokal forankring er en forudsætning for reelle forandringer. Derfor har Dansk Amatørforening også via Gershøj Fritidsfiskerforening valgt at deltage aktivt i kampen for at gøre Roskilde Tel.: +45 98 63 81Fjord 88 til plastfrit område, bl.a. med Fax: +45 98 63 82 03at skaffe fisk til biologerne, så de kan gensales@hvalpsund-net.dk nemfører undersøgelser af plawww.hvalpsund.com strester i fiskebestandene.
Tel.: +45 98 63 81 88 Fax: +45 98 63 82 03 sales@hvalpsund-net.dk www.hvalpsund.com
En af de store pighvarrer hales indenbords.
5
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Gratis instruktør i sikkerhed til DAFF-foreninger 218 personer har meldt sig om ambassadører i havne og i klubber, og Sejlsikkert-kampagnen har uddannet 20 instruktører Sejl Sikkert Kampagnen for sejlere og fritidsfiskere har været i gang i et par år, og for året 2016 kulminerede det helt med et stormøde den 27. november for de nye ambassadører i Fredericia, hvor der blev gjort status og lagt planer for den fortsatte kampagne. Det kunne således fastslås, at der på daværende tidspunkt var tilsluttet 218 sejlere og fisker til kampagnen, som bl.a. har til opgave at skaffe ambassadører i samtlige havne og klubber overalt i landet. Det kunne ligeledes fastslås, at der nu er uddannet 20 instruktører til at hjælpe de udpegede ambassadører i deres virke i havnene.
I samme forbindelse blev det diskuteret, hvorvidt de uddannede instruktører skulle betales for at komme ud i havnene til arrangementer i forbindelse ”Sejl Sikkert” kampagnen, og det endte med, at bliver gratis for sejlklubber og fritidsfiskerforeninger at få en instruktør ud for at fortælle om kampagnen og give gode råd om søsikkerhed m.v., så det kan i hvert fald ikke afskrække eller undskyldes med, at foreningen ikke har råd til at arrangere f.eks. en aften om søsikkerhed. Vintermånederne vil være en oplagt mulighed for at lave et sådant arrangement, f.eks. i samarbejde med andre fritidsfiskerforeninger eller sejlklubber.
Nogle af de mange fritidsfiskere og sejlere på mødet i Fredericia.
6
Sten Emborg gør status over Sejl Sikkert-kampagnen.
Formålet med projektet ”Sejl Sikkert” er naturligvis at styrke sikkerhedskulturen blandt sejlere og fritidsfiskere og få det til at blive en helt naturlig ting at benytte sikkerhedsvesten, når man står til søs. Projektets tællinger i brugen af redningsveste i 2015 og 2016 viser, at 55 pct. af de observerede sejlere eller fritidsfiskere benytter redningsveste, når de sejler ud. Desværre er det kun 29 pct. af fritidsfiskerne, der tager redningsvesten på, mens lidt over 50 pct.
af sejlerne og 70 pct. af roerne, der bruger vest. Det kan gøres meget bedre - ikke mindst for fritidsfiskernes vedkommende, da netop fritidsfiskerne i forhold til gruppens størrelse har været alvorligt repræsenteret i druknestatistikker gennem mange år. Søsportens Sikkerhedsråd, som det vist slet ikke hedder mere, vil gøre to ting i kampen for en bedre sikkerhed blandt fritidssejlere og fritidsfiskere. Man vil bl.a. nedsætte en gruppe, der vil undersøge, hvorvidt de eksisterende redningsveste fungerer i forbindelse med fiskeri. Mange har som undskyldning for ikke at benytte redningsvest under fiskeriet, forklaret at det er upraktisk, ja, faktisk næsten gør det umuligt at fiske, når man samtidig er iklædt redningsvest og dermed får begrænset bevægelsesfriheden. Sejl Sikkert kampagnen vil derfor gerne have, at 15 fiskere melder sig som forsøgspersoner til at afprøve forskellige veste under deres fiskeri og giver vesten karakter. Flemming Hørsted modtager gerne navne på personer, der har lyst til at deltage i testen. Der er også brug for flere ambassadører - særligt er det vigtigt at flere fritidsfiskere melder sig ud i de små havne og bådepladser. Som fritidsfisker kan man også henvende sig til
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Pludselig kom der også en redningshelikopter forbi for at hilse på mødedeltagerne. DAFFs repræsentant i Søsportens Sikkerhedsråd. Flemming Hørsted, der var en ivrig fotograf på mødet i Fredericia.
fritidsfiskernes repræsentant, Flemming Hørsted eller gå ind på www.Sejlsikkert.dk I forbindelse med arrangementet i Fredericia i november 2016 blev der samtidig uddelt den nyeste brochure med informationer om ”Hændelser og Sikkerheds-adfærd til søs” i 2015. Heraf fremgik det, at seks personer var omkommet ved fritidsaktiviteter til søs. Der var forekommet 70 alvorlige hændelser, som kunne have medført dødsfald, hvis ikke redning var kommet frem i tide. Dertil kom 338 registrerede hændelser som
overbordfald, kæntring, motorstop, brand, grundstødning, fejlnavigering m.m. Endelig var der 3000 ikke rapporterede hændelser som f.eks. grundstødning, mindre motorproblemer m.v., hvor sejlere og fiskere har hjulpet hinanden. Det fremgår også af brochuren, at 75 pct. af de omkomne ikke bar redningsvest, at 69 pct. var over 50 år, og at 9 pct. var mænd, der druknede. Videre kunne man også læse, at 54 pct. af alle observerede til søs bar redningsvest. Vi får også at vide, at der i 2015 blev afholdt 187 arrangementer med henblik på ”Sejl Sikkert-kampagnen”, og der var registreret 150 presseomtaler om emnet.
Sten Emborg tilrettelægger ”slagets gang””.
• Ønsker du at bidrage til viden om kystnære fiskebestande? • Er du en ivrig fisker, som jævnligt tager på vandet? • Vil du medvirke til forskning om fiskeyngel? Så skriv til os på DTU Aqua, og hør mere om vores projekt SmåFisk-2017 - smaafisk@aqua.dtu.dk
7
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Nybøl Nor-bekendtgørelse skal udvikle lystfiskerturisme DAFFs formand overrasket over, at ministeren ikke afventede nøglefiskerprojektet. - Det er en gentagelse af Dan Jørgensens visioner, sagde ferskvandsfiskernes formand i §7-udvalget Danske FritiDsFiskere · December 2012 D A NS K
TØ E RFI SKERFOR
har tidligere vist interesse for Skjern Å projektet og er interesseret i det samfundsøkonomiske potentiale. Endvidere er det generelt et spændende politikudviklingsområde.
KEGNÆS 470 DAMJOLLE
Yderligere indrykninger afregnes efter gældende annoncepris.
D A NS K
A AM
Det sagde formanden for §7-udvalget, Bjørn Wirlander, Natur Erhvervsstyrelsen, da udvalget den 2. november havde den nye bekendtgørelse for Nybøl Nor på dagsordenen, et emne der gav anledning til en del debat, og hvor bl.a. formanden for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Niels Barslund, bemærkede, at det nye arbejde med strategien lignede en gentagelse af arbejdet med tidligere fødevareminister Dan Jørgensens vision. Niels Levering over hele Danmark aftale. Barslundefter understregede, at han Alle priser er incl. 25% moms. forventede at alle, også Ferskvandsfiskeriforeningen, er reSom rojolle med tværsæde præsenteret ogkr. 40.700,inviteres til at Som rojolle med stor todelt dam kr. 43.050,være en del af arbejdet. Den “brede” med bredere bund Merpris kr. 4.200,Dansk Amatørfiskerforenings formand, Kaj Poulsen, bemærkede, at han var overrasket over, at man ikke havde afventet nøglefiskerprojektet. Og hvad lægKaj Poulsen var overrasket over, at ger de tyske turister af midler? man ikke havde afventet nøglefiOgkl.hvorfor man ikke hørt skernes rapport. Åbningstider: Mandag-fredag 9-12 · havde og kl. 13.30-16 Lørdage kun kl. 9-12 · Søndage og helligdage lukket
medlemmer af foreninger under DaFF kan indrykke en 1-spaltet salgsannonce med billede én gang gratis.
TØ E RFI SKERFOR
Bjørn Wirlander: - Fritidsfiskerne har en vigtig rolle med hensyn til de små havne.
noget inder der kom en pressemeddelelse om, at ministeren skulle til Nybøl Nor (omtalt i seneste udgave af ”Danske Fritidsfiskere” nr. 6). Bjørn Wirlander nævnte, at ministeren vil indkalde til en
temadag i starten af det nye år. Formålet med denne temadag vil være at samle ideer til at fremtidssikre det rekreative fiskeri og udvikle lystfiskerturismen. Ministeren er optaget af det frivillige arbejde, at man
, knud@5900.dk
8
N IN G
N IN G
A AM
”Reguleringsformen, som fremmer havørred fangstmuligheden og dermed turismen, ligger ministeren på sinde. Samtidig viser ministeren interesse for hele det rekreative fiskeri og
www.bjerregaardnet.dk
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
lidt for stærkt til sidst, og der er forbedringspotentiale i forbindelse til kommunikation.
Tegn på mange ål i 2016
Niels Barslund fra Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark mente at strategien for Nybøl Nor til forveksling lignede arbejdet med tidligere fødevareminister Dan Jørgensens vision.
kommer ud i den friske luft og får nydt naturen. Der er et stort potentiale i at udvikle turisterhvervet. §7-udvalget – men også andre interessenter vil blive inviteret, oplyste Bjørn Wirlander, som også bemærkede, at fritidsfiskerne har en vigtig rolle i henhold til de små havne og med hensyn til, hvad de tyske turister lægger af penge, er det dokumenteret i IFRO rapporten
samt Skjern Å analysen. Reguleringen i Nybøl Nor er med til at fremtidssikre kystfiskerturismen, oplyste §7-udvalgets formand. Finn Frandsen bemærkede på Arne Rusbjergs vegne, at det var for dårligt, at udvalget ikke var orienteret før pressemeddelelsen vedr. Nybøl Nor kom ud. Hertil bemærkede Bjørn Wirlander, at det desværre var gået
I forbindelse med ”Status vedr. gennemførelse af foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæiske ål” orienterede Lene Jensen Scheel-Bech. Hun nævnte, at redskaberne til fangst af ål er ved at blive tilpasset til de reelt anvendte redskaber. Det er licensen der tilpasses. Der er sat ål ud under fiskeplejen (25 pct. er finansieret via fisketegn og 75 pct. er finansieret af EU – 2,5 mio. kr.) Flemming Kjerulf spurgte, hvad man kan sige om glasål vender tilbage. Anders Koed oplyste, at man måler hele EU og på fire stationer i Danmark, som giver et indeks. Man ved, at glasålsrektrutteringen er 1 pct.af, hvad den var i 1970. Flemming spurgte om der fortsat er et fald. - Ja, det er der, men forvaltningsplanen har en tidshorisont på 80 år, svarede Anders Koed. På forespørgsel fra Finn Frandsen oplyste Lene Jensen Scheel-
Repræsentanter for Dansk Fritidsfiskerforbund fremlagde for et par år siden fritidsfiskernes forslag til en rimelig ordning for det rekreative fiskeri.
Bech, at planen er godkendt af EU, og der er afrapporteringer hvert 3. år. Planen gælder indtil den event. ændres. Finn Frandsen oplyste, at ålefiskeriet er bedre i år i Mariager Fjord. Der er mange meldinger om udsmid af undermålsål. Kim Kjær, Danmarks Fiskeriforening, bemærkede at erhvervsfiskere melder om, at der ses mange ål i år.
Må sæler skydes i vandløb?
For nogle år siden blev der givet tilladelse til at skyde fire sæler, der var svømmet op i Karup Å. Dyrene blev bragt til undersøgelse på Aarhus Universitet for at det kunne undersøges, hvorvidt sælerne æder havørreder, når de aflægger besøg i vandløbene. På seneste §7-møde oplyste Ferskvandsfiskeriforeningens formand, Niels Barslund, at der igen var kommet sæler op i åen og han spurgte derfor om tilladelsen til at skyde sæler i vandløbet kunne tages op til fornyelse? Henrik Lykke Sørensen fra Naturstyrelsen (SVANA) oplyste, at man kan tale med den lokale vildtkonsulent, om der kan gives en ny dispensation. Den gamle dispensation kunne medsendes til vildtkonsulentens orientering om sagen.
9
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Minister efterlyser gode råd fra lystog fritidsfiskerne med henblik på at lokke flere lystfiskende turister til landet ”Der er penge i fisk, hvis man kan lokke udenlandske lystfiskere til landet”. Det skriver Danmarks Radio/ Trekantsområdet, og P4-stationen og oplyser samtidig, at miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen(V) nu vil samle de bedste idèer for at få lystfiskende turister til at strømme i land. Hos Danmarks Sportsfiskerforbund i Vingsted udenfor Vejle ser biolog Kaare Ebert et særligt stort potentiale i kysterne. - Der er et kæmpepotentiale i kystfiskeriet. Det gælder både i Trekantområdet, men også i resten af landet, siger Kaare Ebert.
Han hæfter sig ved, at der er i tusindevis af kilometer kystlinje i Danmark, hvor der er gode muligheder for at få noget på krogen. - Der er skrubber, isinger, torsk og havørreder, som er meget eftertragtede blandt fiskerne. Vi har alle forudsætninger for at kunne tilbyde et godt fiskevand og et godt fiskeri. Miljø- og fødevareministeren er helt med på, at havørreden er et stort aktiv, og han betegner fisken som ”Danmarks sølvtøj” indenfor fiskeri. - Derfor inviterer jeg nu alle interessenter indenfor lyst- og fritidsfiskeri til at være med til at udvikle
en national strategi for lystfiskeri, siger Esben Lunde Larsen til DR ”Trekanten” P.4 i Vejle. Og det er altså ikke kun i Trekantområdet, der er store forventninger til ”Danmarks sølvtøj”. Der skal være flere laksefiskende turister end nogensinde før, når laksesæsonen begynder. Det er ambitionen i Varde Kommune, som sidste år havde rekord i antallet af lystfiskere fra ind- og udland, der bl.a. ville have laks på krogen i Varde Å og andre vadehavsvandløb. Derfor er forberedelserne til den kommende sæson allerede i gang, fortæller turistchef i Varde
Kommune, Colin Seymour, til DR Varde Syd. Bestanden af laks i Varde Å har de seneste år været voksende, og derfor er forventningerne til den kommende sæson også store hos formanden for Sønderjysk Sportsfiskerforening, Preben Nielsen. - Det er noget unikt fiskevand, vi har i de små åsystemer på vestkysten. Derfor er jeg sikker på, at folk også vil komme, når de hører om det, siger han. Det er især tyske, hollandske og engelske lystfisker turister, Varde satser på, når den danske laksesæson bliver skudt i gang den 15. april.
Svært at skaffe moderfisk til udsætning af nye pighvarrer Forsøg med hjælp fra Dansk Sportsdykkerforbund mislykkedes I forbindelse med §7-udvalgets møde vedrørende drøftelse af den igangværende fiskepleje blev det oplyst, at der er problemer med at skaffe moderfisk til udsætning af pighvarrer, som der ellers er tradition for at udsætte. Fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen kunne således oplyse, at der fra 2015 har været fokus på genetik og indsamling af moderfisk, men der er store udfordringer med at skaffe de nødvendige moderfisk - ca. 100 stk. Indfangningen skal ske indenfor et begrænset område på grund af krav til genetik, ligesom det også kun i en meget kort periode, moderfiskene kan fanges og stryges.
10
Danmarks Sportsdykkerforbund hjalp med indfangningen af moderfisk, dog kom der ikke noget ud af de indfangede fisk. Derudover var èn erhvervsfisker en del af forsøget på at indfange moderfisk, men det er for spinkelt og usikkert. Næste år vil man forsøge at samarbejde bedre med lystfiskere, fritidsfiskere og erhvervsfiskere for at sikre moderfisk. Skrubbeudsætningen er gået fint, oplyste Mads Christoffersen. Flemming Kjærulf bemærkede, at han havde god kontakt til sportsdykkere som kunne assisterer med at indfange pighvarrer som moderfisk. I den forbindelse oplyste Anders Koed, DTU Aqua, i øvrigt, at de går godt med laks i Storåen.
Der er ikke længere behov for at udsætte fisk, da laksen i Storåen er blevet selvproducerende.
Det giver problemer at skaffe moderfisk af pighvar.
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
LIDT AF HVERT - om stort og småt Skarvens eneste naturlige fjende Havørnen, som er skarvens eneste naturlige fjende i Danmark - når man altså lige ser bort fra fiskere og ministerielle embedsmænd - kom for alvor til Danmark i midten af 1990èrne, selvom den faktisk havde ynglet her i større eller mindre grad lige siden stenalderen. og i 2014 var antallet af ynglepar vokset til 61 ynglepar. Nogle af disse havørne har naturligt nok valg at slå sig ned i eller i nærheden af skarvkolonier. I 2014 havde således syv havørnepar deres rede direkte inde i en skarvkoloni, mens
yderligere 10 par ynglede under 8 km. fra en skarvkoloni, og dermed meget tæt på ”spisekammeret” Observationer af disse redepladser har vist, at havørnene i nogle tilfælde har skræmt skarvene væk, så både æg og unger er gået tabt. Det viste sig også, at havørnene i nogle tilfælde har jaget store skarvunger og voksne skarver. I nogle tilfælde har observationer vist, at tilstedeværelse af havørne har betydet at hele skarvkolonier er blevet forladt, fordi skarven ville undgå havørnene.
Uldhåndskrabben også i Nyborg Fjord
Øresund har det rigtig godt Marinebiologerne i Øresundsakvariet jubler over de forhold, som plante- og dyrelivet har i Øresund. - Vi har oplevet en sommer og et efterår, som har været helt usædvanligt i forhold til forekomster af dyr. Fisk og andre havdyr har fuldstændig boomet, som vi aldrig har set det før, siger Jens P. Jensen, der er mari-
nebiolog ved Øresundsakvariet i Helsingør til TV2 Lorry. Fra skibet ”Ophelia” har et hold marinebiologer sejlet ud i Øresund for at undersøge sundets tilstand i et område der strækker sig fra Gilleleje i nord til Stevns i Syd og det rige planteliv-og dyreliv stortrives virkelig på bunden af Øresund, siger Jens P. Jensen.
I sidste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE fortalte vi om en fritidsfisker, Ole Olsen, der havde fanget en kinesisk uldhåndskrabbe i Storebælt ved Stigbjerg strand nord for Korsør. Nu er der også melding om, at uldhåndskrabben har indtaget Nyborg Fjord. Det er nøglefisker og landssekretær i Dansk Amatørfiskerforening, Flemming Kjærulf, der fik en uldhåndskrabbe i sin åleruse, og til TV2 Fyn fortæller han, at han som nøglefisker på det skema der skal
udfyldes også er en rubrik for netop den uvelkomne uldhåndskrabbe, men det er første gang i ti år, han har måttet sætte kryds i denne rubrik. Uldhåndskrabben fra Nyborg Fjord har Flemming afleveret til Fjord- og Bæltcentret i Kerteminde. Han mener i øvrigt, at krabben muligvis er en delikatesse i Asien. - Tja, jeg tror godt den kan spises. Den er jo noget større end de almindelige strandkrabber, siger han til TV2 Fyn.
Her er det uldhåndskrabben fra Korsør - den har på et tidspunkt mistet den ene klo, inden den blev fanget i en åleruse.
11
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017
A AM
N IN G
D A NS K
TØ E RFI SKERFOR
Landsorganisationens ledelse
Forretningsudvalg og hovedbestyrelse Landsformand Kaj Poulsen Skulsballevej 12 7140 Stouby Tlf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk www.fritidsfiskeri.dk Næstformand Thomas Finn Bierberg-Christensen Gershøjvej 97 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 thomas.bierberg@pffu.dk Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk
Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 75 56 18 87 erlinglj@stofanet.dk Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Medlemskontor Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk
Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 flehors@dlgtele.dk Bjarne Nielsen Skåningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 nielsen.bjarne.s@gmail.com Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby chalto@mail.tele.dk
Kontaktpersoner Fiskeriudvalg Flemming Kjærulf Kystvejen 26A, 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk
Salg af fiskeudstyr m.v. Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk
Friluftsrådet Bjarne Nielsen Skåningevej 35, 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 nielsen.bjarne.s.@gmail.com
Bladudvalg Thomas Bierberg-Christensen Gershøjvej 97 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 thomas.bierberg@pffu.dk
Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Zion 43, 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 flehors@dlgtele.dk Projektudvalg Vagn Gram Telf. 20 16 74 37 PR-udvalg Frederik Svendsen Daff.medlemskontor@live.dk
12
Webmaster Annette Adamsen Koglestien 3, 8420 Knebel Tlf. 29 87 48 18 it@itannet.dk Saltvandsudvalget Kaj Poulsen
Tryg-forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter at den er indtruffet. Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted, telf. 86 35 23 86 Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer.
Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Esbjerg, Roskilde, Fredericia, Randers og Rønne - kan der stilles om til fra dette fælles nummer:
33 95 80 00
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
KREDS- OG FORENINGSADRESSER
Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Korch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Telefon 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk
Kontakt os ved fejl!
Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, men også fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer. Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs. Vi ser det som absolut betydningsfyldt, at der ikke er fejl i oplysningerne på disse sider. Send rettelsen på mail: henviol30@gmail.com eller ring på telefon 58 38 72 25.
Kreds 1
Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Mobil: 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd. Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk
Kreds 2
Kredsformand Thomas Finn Bierberg-Christensen Gershøjvej 87, 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 thomas.bierberg@pffu.dk Alleshave Bådelaug Formand Kaare Madsen Classens Gade 64, 1.tv. 2100 København Ø Mobil 25123804 Kaaremadsen@sol.dk Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd. Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16, 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com Sejerø Fritidsfiskerforening Kontaktperson: Johnny Palm Tlf. 59 59 04 15 Holbæk Fritidsfiskerforening Leif Hansen Leddet 3, 2 th., 2600 Glostrup Tlf. 29 65 06 10 leif.fritidsfisker@gmail.com Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - www.daff4581.dk e-mail: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 - 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk
Roskilde Fritidsfiskerforening www.fritidsfiskerne.dk Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndeløse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk
Havnsø Fritidsog Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø, 4591 Føllenslev. Tlf. 42 23 75 88 Kass: Lennert Jørgensen tlf. 50 53 18 46
Kreds 3
Kredsformand Bjarne Nielsen Skåningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 nielsen.bjarne.s@gmail.com
Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Formand Anette Hansen Havesvinget 5 , 2950 Vedbæk Tlf. 45 66 40 61 avhprivat@gmail.dk
Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd. Formand Kurt Hansen Slåenvej 8, 4700 Næstved Tlf. 55 73 26 51/ 61 37 29 51 k.hansen@email.dk
Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand Karsten Florwè Sognegårdsalle 18 st.tv. 2650 Hvidovre Tlf. 23 41 26 70 florwe67@gmail.com
Sydvest Sjællands Amatørfiskerforening www.fritidsfiskerisydvest.dk Formand Henning Jørgensen Bondesager 9, 4220 Korsør Tlf. 20 64 71 62 Mail: hj@ba-9.dk
Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand: Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 Claus.hellum@gmail.com
Stevns Fritidsfiskerforening Formand Bent Jensen Hærvejen 18 Højrup 4660 St. Heddinge Tlf. 56 50 29 92 (20 21 67 78)
Frederikssund Fritidsfiskerforening www.fr-sundfritidsfiskeri.dk Formand Michael Norup Jørgensen Mågevej 4 3600 Frederikssund bibass@hotmail.dk
Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd. Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 2086 8648 daff.lolland-falster@mail.dk
Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Thomas Finn Bierberg-Christensen Gershøjvej 87 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 tbc@esnord.dk
Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/ Præstøfjord www.bøgestrømmen.dk Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 5538 6380 Mobil 2927 2125 nielsen.bjarne.s@gamil.com
13
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Kreds 4
Kredsformand Vagn Gram Fruens Løkke 49 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk Nord- og Østfyns Amatørfiskerforening Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 PLK79@live.dk Faaborg Amatørfiskerforening Formand Vagn Gram Fruens Løkke 49 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand: Niels Peder Skov Skippervej 208 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Martin Henriksen Nørrebro 185 5900 Rudkøbing Tlf. 41 81 39 71 Assens Amatørfiskerforening Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk Middelfart Amatørfiskerforening Formand John Hansen Majsvej 6 5500 Middelfart Tlf. 64 41 28 12 john.hansen5500@stofanet.dk
Kreds 5
P.t. ingen kredsformand eller lokalformand. Kredsen er ved at blive genetableret, og indtil da kan henvendelse rettes til landsformand Kaj Poulsen, tlf.30 66 50 57. kop@mailpostbox.dk
Kreds 9
Kredsformand Kaj Poulsen Skulsballevej 12 7140 Stouby Telf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk Dansk Amatørfiskerforening Horsens afd. Jens Harry Christensen Eriknauervej 21 8700 Horsens Tlf. 75 65 31 58 jensharry@stofanet.dk Bjerre Herred Amatørfiskerforening Formand Kaj Poulsen, Skulsballevej 12, Vrigsted, 7140 Stouby . Tlf. 30 66 50 57 kop@dlgnet.dk Vejle og Omegns Amatør fiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40, 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk Fredericia Amatørfisker forening Formand Torben Jakobsen Hjortevej 5 7000 Fredericia Tlf. 25 62 57 36
14
Kreds 10
Kreds 11
Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6 Sebbersund, 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com
Kasserer Knud F. Andresen Rønnehaven 56 8520 Lystrup Tlf. 30 22 49 56 knud.f.andresen@gmail.com
Kredsformand Frederik Svendsen, Fjordgade 8, 9240 Nibe mobil 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk
Kredsformand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf./fax. 86 35 23 86 flehors@dlgtele.dk
Aalborg Ny Fiskerforening Formand Michael Brandi Astavej 1, 9280 Storvorde Tlf. 98 32 61 14 brandi1309@hotmail.com
Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Eggert Falck Skansevej 7, 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 03 45/ 41 98 03 45 Eggert@falcknet.com
Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening www.syklubben.dk Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 Team-dencker@9260.dk
Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Mark Allen Rostvedvej 27, Rostved 8410 Rønde Tlf. 60 14 07 31 famallen27@gmail.com
Sydslesvig
Kontaktperson: Peter Huber Rehrstrasse 20 D 21 438 20 Brakel Ldkr. Hamborg Tyskland Tlf. 004941 855
Redaktionens e-mailadresse: BEMÆRK: Vi har fået ny e-mail adresse
henviol30@gmail.com
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
KREDS 1
Skarv til Bornholm efter ringmærkning i Finland Fritidsfisker Birge Hjort, Rønne, har som fritidsfisker prøvet at fange lidt af hvert, men han blev alligevel lidt overrasket, da det var en skarv, der var gået i hans garn, og overraskelsen blev endnu større, da det også viste
sig, at den druknede fugl havde en ring på det ene ben. Skarven vist sig at være ringmærket i Helsingfors af de ornitologiske myndigheder i den finske hovedstad. Selvom fiskerne ikke ligefrem er glade for skarven, så er man heller ikke glade for at finde en skarv i sine net, men heldigvis sker det da sjældent at en fugl går i fiskernes garn (se side 21). Fangsten af en ringmærket skarv fra Finland er nu indgået i de mange registreringer af nøglefiskernes tal sammen med fangster af bl.a. aborrer, gedder, ulke, ålekvabber og sortmundede kutlinge. Alt sammen er det med til at vigtige informationer om livet i havet omkring os.
KREDS 2
Noget for noget hos Gershøjs fiskere Som tak for godt samarbejde har formand for Gershøj Fritidsfiskerforening, Thomas Bierberg-
Christensen, foranlediget produktionsskolen i Skibby til som led i et beskæftigelsesprojekt, at
have skovet og afbarket et mindre antal bundgarnspæle til fisker John (Skovløber)Andersen,
Gerlev. Johns nuværende bundgarnspæle er blevet udsat for massivt angreb af pæleorm. John har i flere år gratis hjulpet Gershøj Fritidsfiskerforening med levering af levende fisk til bl.a. ”Klap en Fisk” arrangementer, især i de måneder, hvor rusefiskeri ellers er forbudt for fritidsfiskere. Gershøj Fritidsfiskerforening underviser 5-600 børn hvert år - enten hjemme på havnen eller ved diverse havne-og byfester. I skrivende stund har man fra museumsforeningen ”Arne Jørgensen-jollen” forhørt sig hos produktionsskolen om levering af pæle til reparation af det lille bådeleje ved Østerskov, hvor Arne Jørgensens jolle kommer fra. Foto fra Gershøj viser de mange bundgarnpæles ankomst.
15
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Generalforsamling hos fritidsfiskerne i Holbæk Holbæk Fritidsfiskerforening indkalder hermed til generalforsamling onsdag den 8. marts kl. 19.00 i Holbæk Bådelavs klubhus, der ligger på
Finsings Plads 2 i Holbæk ( bag biografen) Dagsorden ifølge lovene. Med venlig hilsen Leif Hansen
Generalforsamling på Sejerø den 25. februar Sejerø Fritidsfiskerforening afholder generalforsamling lørdag den 25. februar 2017 kl. 16 i Idrætshuset. Dagsorden iflg. Vedtægterne. Efter generalforsamlingen er
der spisning af brunkål med tilbehør. Tilmelding af spisning til Svend Åge på telefon 21 94 89 15 senest den 18. februar. Bestyrelsen
Mindeord over Kurt
Mangler du en komplet samling? AMATØRFISKEREN og Danske Fritidsfiskere foræres væk For en del år siden efterlyste Jørn Jensen - indehaver af Lammefjordens Nethandel og mangeårigt medlem i bestyrelsen for fritidsfiskerne i Holbæk - her i bladet gamle eksemplarer af Dansk Amatørfiskeriforenings medlemsblad, da han stort set havde de fleste af foreningens udgivne blade og gerne ville have samlingen komplet. Jørns efterlysning gav resultat, så det lykkedes ham at få sin samling af AMATØRFISKEREN og Danske Fritidsfiskere, som bladet senere kom til at hedde, gjort komplet…og lidt mere end det. Jørgen Jensen har nu skrevet til os, at efterlysningen gav så gode resultater, at han i dag er i besiddelse af en ekstra komplet samling og mange ekstra eksemplarer af fritidsfiskernes medlemsblad gennem mere en 25 år. Den helt komplette samling af DAFFs medlemsblade fra aller første udgivelse og til det seneste blad - det du sidder med i hånden lige nu - vil Jørn godt forære dig, og hvis der rundt omkring i landet måske sidder en og mangler helt specielle eksemplarer, så er det muligt, at Jørn måske kan hjælpe dig. Du kan kontakte Jørn på telefon 59 46 00 36.
16
Vores gode ven og formand for Sejerø Fritidsfiskerforening, Kurt Pedersen, er død den 17. november 2016. Kurt var kendt i vide kredse, og på Sejerø var han kendt af alle og var meget vellidt. Kurt var fisker med stort F, og han ville gerne dele glæden og oplevelserne med andre - derfor startede han fritidsfiskerforeningen på Sejerø. Allerede inden foreningens tilblivelse, fiskede Kurt, specielt sild til bidesild, og han delte gerne ud af fangsten.
Kurt var kendetegnet ved gavmildhed og omsorg for andre. Han lavede sammen med sin bestyrelse røgeaftener, hvor vi smagte på forskellige slags røgede fisk, og nogle dejlige sommerfester stablede de også på benene og til disse fester var ægtefællerne altid inviteret med. Kurt vil blive savnet, og vore tanker går til de efterladte. Æret være Kurts minde! Bestyrelsen
Kurt som vi også kendte ham - her fortæller han gæster om sin dejlige ø.
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
KREDS 3
De julehyggede nu spiser de sild Interesse for garn-og rusesyning i Sydvestsjællands Amatørfiskerforening I Sydvestsjællands Amatørfiskerforening holder man fast på traditionerne, selvom foreningen godt nok hører til de nyere i selskabet. Forud for julen blev der inviteret til en aften med julehygge i foreningslokalerne på naturskolen ved Vasebro, og der var traditionen tro stort set fuldt hus til gløgg, æbleskiver og kaffe. Lige så traditionelt blev der også afviklet en raflekonkurrence, som først sluttede da alle havde slået en sekser
og dermed vundet en præmie, bl.a. kunne flere tage hjem med en fritidsfiskerkalender. Den 7. februar kl. 19.00 er der silde/fiskeaften for medlemmer med pårørende på naturskolen. Arrangementet holdes som et sammenskudsgilde på den måde at nogle af medlemmerne medtager deres yndlingsret bestående af sild eller andre fisk. Det plejer altid at være en rigtig god begivenhed. Der er også nogle medlem-
mer, der har udtrykt ønske om eventuelt at få arrangeret et weekend kursus i garn- og
rusesyning. Interesserede kan kontakte formanden for nærmere informationer.
Generalforsamling i Bøgestrømmen/ Præstøfjord Fritidsfiskerforening Kogt torsk efter generalforsamlingen med tilmelding forud Bøgestrømmen/Præstøfjord Fritidsfiskerforening har generalforsamling på Jungshoved skole, Jungshovedvej 46, 4720 Præstø fredag den 10. marts 2017 kl. 18.00. Dagsorden er ifølge vedtægterne.
Efter generalforsamlingen serveres kogt torsk: 100 kr. pr. person. Tilmelding til spisning og generalforsamling senest den 28. februar til: Kasserer Erik Madsen Tlf. 55 94 50 09
Mobil: 51 74 50 09 Mail: lemp4720@gmail.com Med venlig hilsen Formand Bjarne S. Nielsen Tlf. 55 38 63 80 Mobil: 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com
KREDS 4
Generalforsamling hos Faaborgs fritidsfiskere
med bl.a. orientering om det nye havnebyggeri Faaborg Amatørfiskerforening indkalder til generalforsamling tirsdag den 14. marts kl. 19.00 på ØHAVSCENTRET, Munkholm 4, Faaborg Havn. Dagsorden: l. Godkendelse af generalfor samlingen. 2. Bestyrelsens beretning.
3. Aflæggelse af revideret regn skab, herunder budget og kontingent. Aflæggelse af regnskab for ØHAVSCENTRET og budget for 2017. 4. Indkomne forslag fra besty relse og medlemmer. 5. Valg af 2 bestyrelsesmedlem lemmer - kasserer + revisor,
samt to suppleanter og en re visorsuppleant. 6. Eventuelt - herunder oriente ring om det nye havnebyg geri. 7. Afslutning og herefter kaffe/ øl og ostemad. P.b.v. Formand Vagn Gram
Generalforsamling på Langeland Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø indkalder til generalforsamling lørdag den 18. marts kl. 10.00 i Borgerhuset, Ahlefeldtsgade 13, Rudkøbing.
17
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
KREDS 9 Nørre Vorupør, hvorfra fritidsfiskerne fra Vejle tager på fisketur den 1. april.
HUSK: Fritidsfiskeres generalforsamling - og fisketur fra Nørre Vorupør
Vejle og Omegns Amatørfiskerforening holder sin årlige generalforsamling søndag den 26. februar 2017.
Dagsorden er ifølge vedtægterne. På valg er: Kasserer Benny Villadsen Bestyrelsesmedlem Claus Svejstrup.
Efter kaffen afvikles vores sædvanlige store amerikanske lotteri. Tag gerne en gevinst med!
Aktivitetsplanen for 2017: 26. februar: Generalforsamling l. april: Fisketur fra Nørre Vorupør. Tilmelding til Henning.
Må du hjemtage en skrubbe på 24 cm? Quizaften om fritidsfiskeriet i Aalborg & Nørresundby den 8. marts Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening holdt julefrokost den 18. december - en rigtig hyggelig aften. Vi fik traditionel julemad, der sluttede med risalamande og to mandelgaver. De heldige vindere var Verner og Ib - tillykke med det! Tak til Claus, der igen i år gav ”fiskefiler” til julefrokosten. Husk vores klubaften den 8. marts - ”Kender du reglerne for fritidsfiskeri?”. Her bliver der udleveret et skema med spørgsmål, som f.eks.
kan være: Kender du garnlængden? Hvor mange garn må du fiske med? du har fem garn à 20 meter? Kender du den lovlige afmærkning af vager. Du har fanget en skrubbe på 24. centimeter - må du hjemtage denne fisk osv., osv. Den slags quizaftener har vi haft i et par år… rigtig sjove aftener, og vi vil opfordrer andre foreninger til at prøve, så alle kan få opfrisket jeres paratviden. Husk tilmelding til sidste klubaften den 29. marts. Her spiser vi stegt flæsk med persillesovs for egen regning.
Fra den hyggelige julefrokost hos Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening.
18
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Biologiske undersøgelser i Karrebæk Fjord i 2017 DTU Aqua benytter vager med neongule flag i forbindelse at skaffe viden om fiskenes færden
Karrebæk Fjord vil have neongule flag i forbindelse med DTU-undersøgelser. DTU AQUA udfører indtil tidlig sommer 2017 biologiske undersøgelser i Karrebæk Fjord. Til disse undersøgelser bliver der benyttet redskaber som kan give viden om forskellige fiskearters færden i fjorden. Disse redskaber er markeret
med vager med neongule flag, som vist her på siden. Derudover er redskaberne markeret med DTU Aqua navneskilte, og DTU Aqua opfordrer til, at man venligst lader redskaberne stå, da de er DTUs ejendom og tillige er en væsentlig del af det materiale, der benyttes i forbindelse med de biologiske undersøgelser af fiskebestandene i fjorden. Det er fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen, der er kontaktperson på projektet. Han kan kontaktes på mail: maoc@aqua.dtu.dk eller på telefon: 35 83 33 00.
DTU Aqua mærker fiskene af forskellige årsager, men fælles for alle de mærkede fisk er, at der er meget vigtig viden og information gemt i et sådant mærke, når en sådan fisk genfanges. Derfor opfordrer DTU Aqua all der fanger en fisk med en form for fiskemærker til at indsende mærket til DTU Aqua. Ved indsendelse af mærket er der nogle oplysninger som er essentielle at vide om fangsten. Det er meget vigtigt, at disse oplysninger bliver givet for hver
enkelt fisk. Det betyder, at hvis du har fanget to eller flere fisk med mærker i, så vil DTU Aqua kun kunne bruge oplysningerne til noget, hvis oplysningerne er knyttet til den enkelte fisk. Indsendelse af mærker, med brugbare oplysninger, udløser en dusør samt betaling for porto til fangeren af fisken. VIGTIGE OPLYSNINGER og den fangede fisk: dato, art (hvilken fisk), længde, vægt, redskabstype (maskestørrelse for garn), position for fangst(område), dybde, evt. modenhed (har fisken rogn i sig?) køn og yderligere bemærkning om fangsten. Fiskemærket sendes til: DTU Aqua, Jægersborg Alle 1, 2920 Charlottenlund - att: Lis Elmsted.
Hvad gør jeg med fiskemærker?
Mads Christoffersen - kontaktperson på projektet.
I DTUs undersøgelser indgår der ofte mærkning af fisk. Det kan være pighvar, ørred, ål eller andre fisk som lever i søer, åer og kystnære områder. Mærkerne kan have meget forskellige udseende, form og farve, og de kan sidde som tydelige udvendige mærker eller være inde i fisken - som regel i bughulen.
Bare bedre bådforsikring
Tegn forsikring på www.dfff.dk - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85
DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Havnegade 15 · 9400 Nørresundby Tlf. 96 31 85 85 . www.dfff.dk
19
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Gedden lever på kanten af det mulige i Stege Nor Saltindholdet bliver hurtigt for højt omkring Møn - men hvorfor vandrer gedderne ud og ind af Stege Nor? Brakvandsgedderne i det sydøstlige Danmark lever på ”kanten” af deres mulige udbredelse, fortæller Lene Jacobsen, DTU Aqua, i en artikel, der bl.a. omhandler en undersøgelse af geddens opholdssted i Stege Nor. Det har givet anledning til en ny og spændende dokumentation for geddens adfærd og er for nylig blevet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Når gedderne omkring Sydsjælland og Møn lever på kanten af deres mulige udbredelse, betyder det, at saltindholdet hurtigt bliver for højt. Brakvandsgedden er jo egentlig en ferskvandsfisk bemærker Lene Jacobsen, og derfor trives den
da hovedsagelig også i områder med 8-12 promiller salt. Brakvandsgedderne længere inde i Østersøen og langs den svenske og finske kyst lever i vand, hvor saltindholdet kun er 4-5 promille salt, og derfor kan man heller ikke overføre viden om Østersø-geddens adfærd til danske forhold. Fra Sverige ved man f.eks., at nogle brakvandsgedder lever på kysten hele deres liv og gyder her, mens andre vandrer op i bække for at gyde. I marts fangede vi 22 voksne gedder på stang inde i Stege Nor. Alle fangede fisk fik indopereret en lille akustisk sender (lydsender) i bughulen og fik desuden et ydre mærke, så de kunne genkendes ved fangst. Lydsenderen udsendte et signal
Lene Jacobsen med en af de store gedder fra Stege Bugt.
20
Computeren betjenes ”til søs” i Stege Nor. ca. hvert minut. Otte hydrofoner (undervandsmikrofoner) blev sat op for at opfange signalerne, når gederne var tæt nok på. Tre af hydrofonerne var placeret ud gennem udløbet fra Stege Nor ud i bugten, så vi nøjagtig kunne vide, hvornår en gedde bevægede sig ud i Noret eller tilbage igen. Gedderne blev fanget inden gydningen, og senderen blev ved man at sende signaler i næ-
sten halvandet år, hvilket betød at også gydeperioden året efter også blev registreret. Lene Jacobsen fortæller i artiklen, at man var meget spændte, om gedderne virkelig blev i Noret under hele gydningen, eller om de måske ville søge andre steder hen, f.eks. til ferskvandsafløb, da saltindholdet i Noret i på 8-9 promille er noget højere, end man hidtil havde regnet med som muligt, hvis gydningen skulle lykkedes. Resultaterne har vist, at gedderne er i Noret under hele gydeperioden, men til gengæld begynder nogle af gedderne at vandre ud af Noret, så snart gydningen er over i begyndelsen af maj. I Lene Jacobsens artikel oplyser hun, at 2/3 af de mærkede gedder vandrede ud af Noret og ud i bugten. Først vandrer hunnerne og senere - i slutningen af maj – vandrer hannerne også ud. Den sidste tredjedel af gedder forblev inde i Noret hele året rundt. Vandringen ud af Noret skete næsten altid ved solopgang og solnedgang, mens fiskene kom tilbage på mere spredte tidspunkter. Gedderne vandrede ud i bugten i kortere eller længere periode, men i løbet af efteråret og vinteren kom stort set alle gedder ind i Noret, og efter gydeperioden de følgende år, vandrede de stort set alle ud i bugten.
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Viden om gedderne i de danske brakvandsområder er vigtig for forvaltningen. Undersøgelser viser nemlig, at vore gedder også gyder i brakvand, selvom saltindholdet er højt. For at få mere viden om vore brakvandsgedder er DTU Aqua i øjeblikket i gang med et projekt, hvor der mærkes et stort antal gedder i området ved Stege Nor og Jungshoved. Her opfordres alle, der fisker i området til at registrerer deres fisketure i fangstjournalen og at indrapportere fangster af brakvandsgedder, når man fanger en mærket gedde.
Næsten alle gedder svømmer frem og tilbage mellem Stege Nor og Stege Bugt.
23 fugle fundet i 25 kilometer fritidsfiskergarn Kun få edderfugle blev fanget Dansk Amatørfiskerforening havde til det seneste §7-møde den 2. november spurgt til omfanget af bifangst af fugle i fritidsfiskernes nedgarn i udvalgte Natura 2000-områder, og i den forbindelse oplyste overfiskerikontrollør Steen Nielsen følgende: I 2011 bad NaturErhvervsstyrelsen om en undersøgelse
af bifangst af fugle i garnredskaber, og Århus Universitet (Bioscience) har i samarbejde med fiskerikontrollen undersøgt dette i to Natura 2000-områder i Lillebælt og Det sydfynske Øhav. På det første togt i 2013 fandt man en fugl i et af de garn, der blev kontrolleret. Rent praktisk logger man
sejlruten og skriver længden på garnet samt antal af fugle. Data til bioscience viser start og slut på garn. AU beregner hvor mange fugle, der garnfanges pr. meter garn. Der er gennemført 69 togter i år af rekreative garn. I 25 kilometer garn er fundet 23 fugle i alt, hvilket giver 0,9 fugl pr. 1000 ”netmeterdag”. Projektet er udvidet med et år til udgangen af 2016. Edderfugle fanges ikke ofte, og sortænder og bjergænder er de mest hyppige. Når undersøgelses perioden er udløbet, skal der foretages en evaluering i samarbejde med Bioscience, AU.
Overfiskerikontrollør Steen Nielsen
21
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
22
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Lyd af bølgebrus i undervisningen
500.000 kr. til udvikling af fiskeriturisme i Limfjorden Erhvervsministeriet Landdistriktspulje skal skaffe udenlandske fisketurister i Limfjords-området Erhvervsministeriets Landdistriktspulje gives til ildsjæle i et landområde, der er at betragte som et yderområde, og seneste har Limfjordsrådet modtaget en halv million kroner i tilskud til udvikling og promovering af lystfiskerturismen. Pengene skal anvendes til udvikling af erhverv, der i forvejen eksisterer, men med det nye tilskud bliver der også penge til at forbedre en udvikling - også udenfor den normale turistsæson. Og Limfjorden har noget at byde på for lystfiskere - nogle af Danmarks bedste havørreder. Lystfiskeri er ikke bare lystfiskeri. Det er en oplevelse i særklasse, noget folk rejser efter, siger projektleder Carsten Rømming Sørensen fra Limfjordsrådets sekretariat til TV 2 Nord. Ud over Danmarks bedste hav-
ørreder kan området også byde på de åbne kyster, søer og vandløb, men der mangler konkrete service- og oplevelsestilbud, før området bliver en reel ferie destination for lystfiskere, hedder det fra Limfjordsrådet. - På samme måde som man på skiferie tilbydes en bred palet af service og oplevelsestilbud som skileje, liftkort, skiskoler og guider, skal fisketuristerne ved Limfjorden tilbydes produkter relateret til lystfiskeriet, siger Carsten Rømming Sørensen. Derfor skal bl.a. den guidebog, Limfjordsrådet udgav i foråret ”Lystfiskeri i Limfjorden”, suppleres med flere muligheder for oplevelser. - Der har i de senere år været en del fokus på lystfiskerturisme i Danmark, og i Limfjorden er der stigende erkendelse af, at ”tematiseret turisme” potentielt kan være en god overlevelsesstrategi for de mindre samfund, siger for-
manden for Limfjords Rådet, Jens Lauritzen, til TV Nord. Kommunerne i oplandet til Limfjorden arbejder målrettet på at skabe en ren og bæredygtig Limfjord til gavn for naturen og alle dem der færdes i den, tilføjer Jens Lauritzen.
Eleverne på Helgenæs Naturefterskole kan se frem til at skulle undervises til lyden af bølgebrus frem for i det klassiske undervisningslokale. Friluftsrådet har netop fordelt tilskud til friluftsliv over hele landet, og naturefterskolen på Helgenæs er et af de 66 friluftsprojekter, der har fået mulighed for nu at komme et ambitiøst projekt nærmere, nemlig et udendørs område, hvor man kan modtage undervisning og fordybe sig i naturskønne omgivelser. Helgenæs Naturefterskole ligger med vand til begge sider og drømmer om at kunne etablere et overdækket halvmåneformet undervisningsrum, to vildmarksbade og en brændefyret sauna og en sovestation med hængekøjer, hvor man kan sove under åben himmel til lyd af bølgebrus i såvel undervisning som fordybelse. Friluftsrådet uddeler hvert år ca. 60 millioner kroner fra udlodningsmidler (tipsmidlerne) til medlemmerne, herunder også til foreninger under DAFF.
23
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
En af de fynske kæmper har trukket sin jolle på land Jørgen Pedersen stopper som formand med mange gode fritidsfisker-minder bag sig Tekst: Henning Nielsen Foto: Viola Nielsen Jørgen Pedersen var 19 år gammel, da han anskaffede sig sit første fiskeredskab - en efter datidens normer rigtig flot fiskestang, og selvom der blev hevet mange torsk i land med den, så var det som fritidsfisker med garn og ruser som redskaber, Jørgen gennem mange år kom til at dyrke interessen for at fange fisk, og det er ikke småting han har oplevet som fritidsfisker gennem mange år.
Efter mange store oplevelser som fritidsfisker har Jørgen Pedersen nu lagt sin jolle på land, og han er også stoppet som formand for de nordfynske fritidsfiskere.
24
Indtil den 2. februar i år var Jørgen Pedersen formand for den nyetablerede Dansk Amatørforening Nord- og Østfyn, der året før var blevet til på resterne af den tidligere Dansk Amatørfiskerforening Nordfyn, som Jørgen også var formand for gennem en længere årrække. Allerede sidste år bebudede han sin afgang for så den 2. februar i år at blive afløst af Peter L. Knudsen fra Kerteminde. Det er dog ikke kun organisationsarbejdet hos fritidsfiskerne, Jørgen Pedersen har sagt farvel til, også den aktive tilværelse som fritidsfisker er det så godt som slut med efter et fald i september sidste år og en beskadigelse af hoften til følge. Nu går han til genoptræning, men meget mere end en rejeruse bliver det næppe til i fremtiden, mente Jørgen selv, da vi besøgte ham i Hyggevænget 1 i Nørreby på Nordfyn. Til gengæld er han meget glad for at fange og spise fjordrejer som der var rigtig mange af i den forgangne sommer, og de er ikke længere væk, end han kan gå eller i hvert fald kunne gå - ud til. Nu skal han lige have bentøjet genoptrænet, men det med igen at komme til at fange ål og flad-
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Lystfiskerne har altid beskyldt os for at fange ”deres ørreder”, men det har altid været småt med ørreder i vores garn, hvilket bl.a. også er dokumenteret af vore ”nøglefiskere”.
fisk drømmer Jørgen ikke om. - Men man kan vel også sige, at jeg har fået min ration af ål, siger Jørgen Pedersen. I rigtig gamle dage - i 70èrne og 80èrne - var der jo ikke mange restriktioner, og jeg kunne godt
være oppe på at fange op 800 kg.flotte ål i løbet af en sæson. Det var ikke fordi jeg havde så meget forstand på det, men jeg prøvede mig frem, og lidt efter lidt fandt jeg ud af, hvor det var bedst at fange ål, bl.a. var Egense Dybet et rigtig godt sted, og i nogle år var der så mange ål, at vi måtte røgte ruserne tre gange i døgnet. Fladfisk, mest skrubber, var der også mange af langs kysten, hvor der oftest er ret så lavvandet, men vi fik da også masser af ålekvabber, tit over 200 i en ruse - og vel at mærke pæne kvabber med 9 stykker til 1 kg. Jørgen Pedersen har hele sit liv boet i det nordfynske, har arbejdet i mange år på Odense Stålskibsværft som selvlært værftsarbejder, og inden der blev indført afsætningsforbud af fisk fanget af fritidsfiskere, var der stor efterspørgsel af ålekvabber på værftet. Jørgen ved ikke rigtig, hvorfor han meget tidligt skiftede fra at være stangfisker til at blive garnfisker, men begge dele tiltalte
ham da, og han fandt det vældig interessant at gå på kysten ved Fyns Hoved og fange torsk med stang. Der kunne være masser af torsk på sådan en fisketur, og måske var det fordi det kunne være noget af et slæb at få de mange og lejlighedsvis også pæne, store torsk befordret hjem. Så gik det jo lettere at få udbyttet med hjem, når man var i båd. Jørgen er i øvrigt også jæger, og han holder også meget af at slappe af i sin fisker- og jagthytte på nordkysten med udsigt til Æbelø. - Man har mange store oplevelser ude i naturen, og kan man så kombinere det med også at få lidt med hjem til kødgryden, ja, så er oplevelsen jo dobbelt så stor, også selvom det ”kun” bliver til en højt belagt rejemad, fastslår Jørgen Pedersen. - Har du aldrig fået ørreder i dine garn i Odense Fjord? - Hvis har jeg da det, men det er nu ikke så mange som sportsfiskerne påstår. Måske 6-8 stk. på et godt år, men engang fan-
gede jeg dog en krabat på 13,5 kg., og selvom det foregik på fuld lovlig vis, så fandt jeg da hurtigt ud af, at den slags fangster skulle man ikke tale om, hvis der var sportsfiskere i nærheden. I mange år lå vi da også i strid med lystfiskerne inde i Odense Fjord, de troede - og beskyldte os, hvor de kunne komme afsted med det, at det var os fritidsfiskere, der fangede alle ”deres” ørreder, og det overraskede dem meget, da de så endelig fandt ud af, at det i virkeligheden var ret begrænsede mængder af ørreder, der gik i vores garn. I øvrigt har det jo aldrig været lystfiskernes ørreder, da fritidsfiskerne også betaler for udsætninger via deres fisketegn, og modsat fritidsfiskerne så skal sportsfiskerne ikke indløse fisketegn, når de er blevet pensionister. Jeg fornemmer, at der nu ikke længere er større strid om vore fiskemetoder, men at begge parter respekterer, at der er plads til os alle.
Møde om pighvar i Roskilde Fjord den 15. februar 2017 Pighvarres vandringer i fjorden skal undersøges for første gang DTU Aqua forbereder undersøgelser af pighvar i Roskilde Fjord, der starter i foråret 2017. DTU Aqua indbyder derfor til møde på adressen Havnevej 20,4070 Gershøj (Gershøj Børneklub) den 15. februar 2017 kl. 19. Parkering foregår foran kroen, og alle er velkomne. Undersøgelsen vil kikke nærmere på pighvars vandring i Roskilde Fjord i perioden 20172018. Der er tidligere udsat pighvar i Roskilde Fjord, men fiskenes vandringer er ukendte. Vi ved fra andre udsætninger, at mærkede pighvar, kan vandre langt omkring og finde på at forlade den fjord, hvor de er udsat. I 2015 modtog DTU Aqua information om en genfangst af en
mærket pighvar, der var udsat ved Munkebjerg i Vejle Fjord i 2006 og dernæst genfanget ved Langø Havn på Lolland. Fisken overlevede 9 år efter udsætningen og havde opnået en vægt på 6 kg. Det er ukendt, hvornår fisken forlod Vejle Fjord, men det er meget muligt, den har gydt flere gange i området mellem Vejle Fjord og Lolland. Det er ukendt om pighvar fra Roskilde Fjord foretager lignende vandringer. I forbindelse med udsætninger af fisk er det fordelagtigt at vide, om fisken bliver i nærområdet til gavn for fiskeriet eller forlader området og måske bidrager til fiskeriet andre steder. DTU Aqua vil undersøge pighvars vandringer i Roskilde Fjord med en metode, der hed-
der telemetri. Det går ud på at fisk mærkes med en transmitter, der gør det muligt at registrere, når en mærket fisk passerer en lyttepost, der er placeret i vandet i områder, hvor de er nødt til at passere, hvis de vandre ud af Roskilde Fjord. Den meget spændende undersøgelse kan du høre meget mere om på mødet i Gershøj den 15. februar. DTU Aqua er på udkik efter fiskere, der kan bidrag til at fange pighvar i fjorden i perioden februar-april 2017, og interesserede er meget velkommen til at kontakte Jon C. Svendsen, Josianne G. Støttrup eller Mads Christoffersen på DTU Aqua tlf. 35 88 33 00 eller 93 51 16 63. E-mail: jos@aqua.dtu.dk
DTU lyttebøje, der registrerer mærkede pighvar
25
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Levende Hav foreslår tejnfiskeri som erstatning for torsken Og så går man stærkt imod planlagte havdambrug ved Djursland Organisationen for kystfiskeriet LEVENDE HAV har som led i udbredelse af sine synspunkter i efterårsferien gennemført fire medlemsture. To i Mariager Fjord med afsejling fra Hobro, en i Lillebælt med Middelfart som udgangspunkt og en i Roskilde Fjord med afsejling fra Frederikssund. Turene var alle velbesøgte, og selvom vejret var blæsende og regnfuldt, så var folk glade og velfornøjede, måske også stimulerende af den gode ”fiskefrokost”. En af deltagerne på kutteren ANTON var forfatteren og fritidsfiskeren Ib Ivar Dahl, Helgenæs, og en af opgaverne for ham var bl.a. at være med til at udarbejde en rapport om naturskånsomt fiskeri af jomfruhummere. Tejnfiskeri efter jom-
fruhummere foretages nok ikke af mange fritidsfiskere. Alligevel synes jeg, at rapporten har interesse for os som fritidsfiskere, idet det er konklusionerne efter den udførte research, at LEVENDE HAV anbefaler, at hele Kattegat lukkes for trawlfiskeri over en årrække på f.eks.10 år. Det anses for nødvendigt for at Kattegats fiskebestande får mulighed for at genetablere sig. Dette skal ses i det perspektiv, at trawlfiskeri efter jomfruhummer er det økonomisk største over Kattegat dybe områder med blød bund, og så længe der trawles intensivt i disse områder, får fiskeyngel ikke mulighed for at vokse op, skriver Ib Ivar Dahl. Den samlede rapport kan allerede nu findes på www. levendehav.dk, og så forbereder Ivar Dahl også at udgive den i bogform primo 2017.
Fisker Ingemar Granqvist røgter tejner fra sin båd ”Mia” af Fjellbacka i Sverige.
Levende Hav har også i forbindelse med de nye regler for torskekvoter for 2017, hvor kvoterne beskæres med 56 pct. Det er velbegrundet, skriver organisationen, men det efterlader
Projektleder og skipper på ”Anton”, Knud Andersen og forfatter og ”skrivekarl” på rejsen, Ib Ivar Dahl.
26
kystfiskeriet i området i krise, som stiller krav om andre lige så dramatiske beslutninger som selve beslutningen om de dramatiske nedskæringer er. I den forbindelse stiller Levende Hav spørgsmålet: Hvem skal have lov til at fiske og tjene på den fiskebestand, som det nu er tilladt at fiske på? Skal det være kvotespekulanter? Skal det være ejere af fartøjer, som ikke er hjemmehørende i Den vestlige Østersø? Eller skal det være lokale fiskere som anvender de mest naturskånsomme fiskerimetoder? 13 personer 40 pct. fiskerettighederne i Vestlige Østersø. Levende Hav mener, at kvotespekulanter skal have beskåret deres fiskerettigheder i Østersøen. 281 fartøjer har kvoteandele i Vestlige Østersø. 42 pct. af rettighederne indehaves af fartøjer udenfor Vestlige Østersø. I alt er 119 fartøjer hjemmehørende uden for området. 68 fartøjer fra Den jyske Vestkyst, 51 fra Kattegat. Fartøjer udenfor Den vestlige
Danske FritiDsFiskere · December 2012
Danske FritiDsFiskere · December 2012 D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
ødet
Østersø skal have deres fiskerettigheder her suspenderet mod en statslig fastsat kompensation. De herved tilvejebragte kvoteandele skal vederlagsfrit stilles til rådighed for kystfiskere i området der fisker med passive (skånsomme) redskaber, skriver landsforeningen Levende Havs formand, Knud Andersen. Levende Hav anbefaler også, at tejnfiskeri i det lukkede område ved Kullen muliggøres, at der sættes turbo på kystfiskernes muligheder for at op starte konkylie- og krabbefiskerier. På den måde kan vi bevare et bæredygtigt, skånsomt kystfiskeri i Den vestlige Østersø, selv om kvoten for torsk beskæres drastisk i det kommende og måske følgende år, hedder det i en udtalelse fra og fra organisationen Levende Hav. Samtidig har Levende Hav nu
status på nøgle Opfriskning af reglerne - hvor? I har opgivet en position Sæt jeres markeringsbøje på den position. Hvis I har svært ved at finde den præcise position uden GPS, må I afvige med op til 500 meter fra positionen. Men sæt altid jeres redskab ved markeringsbøjen - ikke 500 meter fra markeringsbøjen!
opfriskning af reglerne - temperaturlogger
Der har været mange tyverier af markeringsbøjer og temperaturloggere Her har M/S Anton lagt til i Udgårdskilen i Norge. Hvis det er slemt i Jeres område, så sæt loggeren på Jeres redskab i stedet for på markesom nævnt i indledningen af ”Naturskånsomt Kystfiskeri ef- jomfruhummer med tejner som ringsbøjen denne artikel, gennemført første ter Jomfruhummer”. Projektet alternativ til det danske på flere Så får vi kun temperaturdata, mens I fisker, afdeling af det to-årige projekt, består i at introducere fiskeri af måder miljøbelastende jomfrumen det er også fint. hummerfiskeri med bundtrawl. Vi overvejer at få lavet et specielt vageflag kun Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU Levende Hav er også gået ind til nøglefiskere. i kampen mod etablering af tre havdambrug omkring Djursigt at få lavet en socioøkonoder informationsmateriale samt nye brevOpfriskning afland. reglerne - fisk øgelse af, hvad fritidsfiskeriet poser, som vil blive sendt ud til alle nøgDe tre havdambrug vil fordet danske samfund. Dette lefiskere senere. Mål og noter alle fisk urene som en by med 90.000 unne vise sort på hvidt, hvilke Frede og Birgit Petersen fra Sydals forOgså kutlinger, hundestejler, undermålere, indbyggere. Fødevareminister konsekvenser det ville medtalte om det undersøgelsesarbejde, de døde fisk og så videre. Esben Lunde Larsen påstår godt e dette fiskeri. Dette er ikke udfører i forbindelse med etableringen af nok, at der er ”råderum” til en Aqua selv kan gøre, men det stenrev ved indsejlingen til Flensborg sådan ekstra belastning af havi samarbejde med andre uniFjord. Det omfattende, frivillige arbejde miljøet, fordi de aktuelle vandskal foregå løbende de næste 3 år med miljøplaner er opfyldt. Men, Støttrup havde et indlæg om fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 men, men - har den danske fra nøglefiskerrapporten for garn med en maskestørrelse fra 6 mm til befolkning brugt milliarder af som er lige på trapperne. Re110 mm. Projekt Als Stenrev er et samarskattekroner for at tilvejebringe l snart kunne læses i rapporbejde mellem De Sydjyske Landboforet sundt havmiljø for, at et gråsender ud til jer. eninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon digt erhvervsliv skal spolere det etersen (DMU) bidrog med et Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de loigen, skriver Levende Hav. bifangst af fugle i fiskeredskakale pengeinstitutter. Niel Knudsen har lavet denne tegning som viser, hvordan skånsomt hummerfiskeri kan gennemføres - frem for det ogerne mener, at der trawlfiskeri. hvert år voldsomme dredetusinde fugle i diverse Vagn Gram Undersøist, at erriet kun lle del af Støt samfundet i ÅRETS LANDSBY 2011 - BAGENKOP gle i forOg køb samtidig AFLAD hos konen for de r mange, mange timer du tilbringer på havnen il jægere vil nu få Lej en unik flot 90 m2 luksus feriebolig dersøgelpå havnen i BAGENKOP. tidsfiskeDer er SAUNA, SPA BAD, 2 toiletter, 2 soveværelser, an tilskristor stue + køkken, 2 terrasser. gst af Udlejning i ugerne 2016, uge 36 til uge 52 / sind fug2017 uge 1 til uge 24, priser fra 2.000.- for 2 personer, det antal 2500.- for 4 personer. et. DTU MU går Henvendelse: Jytte og Vagn Gram, udarbejtlf. 20 16 74 37 eller mail:vgram@live.dk
FRITIDSFISKER
27
opfriskni - andre d
Husk at reg ler, oddere,
• Ring til d til os • Tag billed ster
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Fritidsfiskerens Køkken Tekst og foto: Viola Nielsen
Kom foråret i forkøbet lav din egen forårssnaps lige nu Lav din egen kryddersnaps! Ja men af hvad? Lige nu er der da ikke noget i naturen, der er egnet til at trække din forårssnaps på - eller er der? Jo, det kan godt lade sig gøre, og lige nu, hvor der så småt er ved at være tegn på forår overalt, er der også gode muligheder for at fremstile en forårssnaps med god smag. Der skal sikkert alligevel beskæres lidt hist og her, også blandt dine frugttræer og bærbuske. Her vil de små skud, der for længst er dannet være velegnet, men selv tynde grene
fra frugttræer på bare 1-2 centimeter er velegnet, og husk også lige vindruen, som det er meget høje tid at få beskåret - et par skud og en stilk fra vinstokken er velegnet. Pil, birk, el, mirabelle, fyr og gran, ja selv bøgetræet står klar til at sætte gang i blomsterranker og blade. Du skal bare gå ud og klippe nogle af havens, skovens og markens grene og skud, der er klar til det kommende forår men vær lige opmærksom på, at der i naturen også findes buske, man skal holde sig fra f.eks. guldregn.
Men altså klip en god kopfuld af forannævnte skud og grenstumper. Kom det hele i et syltetøjsglas med skruelåg og hæld det så over med smagløst vodka eller neutral snaps. Lad det hele trække 3-4 uger, og du har forårssnapsen klar, inden det bliver rigtig forår derude i naturen. Når foråret så for alvor melder sig, kan du begynde forfra med masser af muligheder for at lave en kryddersnaps af høj klasse og smag af de mange blomster og bær, der venter forude.
Lav en gammel vin- eller likørflaske om til en smuk karaffel til din egen specielle FORÅRSSNAPS.
Pighvar er året rundt en rigtig fin spisefisk Tomatketchup, karry og sennep sætter prikken over ièt i marinaden Der er flere gange blevet slået til lyd for at øge udsætninger af pighvarrer i danske fjorde, men inden der sættes fuld kraft med hensyn til udsæt-
ninger, skal der mange undersøgelser til for at fastslå, om de valgte fjordområder er egnede, og om de udsatte fisk overhovedet bliver i området.
Dertil er så også kommet regler for de stammer af pighvar, der udsættes. Hidtil har man benyttet norsk avlsmateriale, men det må man ikke længere.
Hvidvinsdampet pighvar fra Roskilde Fjord serveret med rejer fra Grønland, grønne asparges fra Peru og gulerødder fra Lammefjorden.
28
Det er noget du kan læse om andre steder her i bladet, her og nu handler det om en flot pighvar udsat i Roskilde Fjord den 29. januar 2013 og fanget den 18. november - en smuk novemberdag i 2016, og med mærkningen intakt. Nytårsaften blev den næsten 3 kg.store pighvar til ”Hel dampet pighvar med sin egen sovs” Den rensede fisk skæres dybt langs rygbenet, lægges i et stort fad sammen med 2-3 store skiver smør, dækkes ¾ op med hvidvin. Drysses med salt, peber og fennikel-frø. Stjerne anis samt skiver af løg(bl.a. ganske lidt hvidløg) lægges i hvidvinen. Sættes i ovn ved 225 grader i ca. 20 minutter, derefter sies al væde op i en gryde. Tilsæt piskefløde og smag til, og du har en aldeles smagfuld sovs. Den hvidvinsdampede pighvar skal hvile ca. 10 minutter inden serveringen sammen med lidt rejer, friske grønne asparges(fra Peru), gulerødder og pillede aspargeskartofler.
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Danmarks havstrategi i høring frem til 15. marts Skal sikre god miljøtilstand i det danske havmiljø med bæredygtig balance mellem beskyttelse og benyttelse Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning - SVANA - har sendt et meget omfattende forslag til indsatsprogram under Danmarks Havstrategi til høring, og blandt de høringsberettigede er også Dansk Amatørfiskerforening - DAFF. Forslag til indsatsprogrammet har oprindelse i EU's havstrategidirektiv fra 2008 og den danske havstrategilov fra 2010 som implementerede havstrategidirektivet, som har til formål at sikre god miljøtilstand i havmiljøet i 2020. Direktivet sigter mod en bæredygtig balance mellem beskyttelse og benyttelse, idet det samlede pres fra menneskelige aktiviteter skal være forenelige med god miljøtilstand samtidig med, at bæredygtig udnyttelse af havets goder og ydelser skal være mulige. Forslaget indeholder en detaljeret beskrivelse - i alt 92 sider
A4-ark- af de indsatser, som skal sikre det gode havmiljø frem over. Ud over selve forslaget er der tillige et meget omfattende bilagsmateriale til selve indsatsprogrammet, så der er altså tale om et meget omfangsrigt materiale. Formand for Fiskeriudvalget under Dansk Amatørfiskerforenings og Dansk Fritidsfiskerforbunds fælles udvalg, Flemming Kjærulff, der har modtaget og videresendt forslaget til DAFFs samlede hovedbestyrelse, siger, at der er tale om et meget digert værk med mange ting, som også berører fritidsfiskeriet, f.eks. sælbestand, stenrev, havbund og meget mere. Det er derfor vigtigt, at hver især læser forslaget godt igennem og vender tilbage med kommentarer og bemærkninger til ham senest den 15. februar, men den endelige høringsfrist som Flemming Kjærulff har til Styrelsen
for Vand- og Naturforvaltning er altså er den 15. marts. ”Danske Fritidsfiskere” har også modtaget udkastet, og på de kommende sider har vi taget nogle emner op. Det samlede materiale kan i øvrigt hentes på Styrelsen for Vand-og Naturforvaltnings hjemmeside. Se adressen sidst i denne artikel.
Grænseoverskridende effekter
Da havmiljø i sagens natur er grænseoverskridende, kan indsatser, som påvirker havmiljøet, derfor også have grænseoverskridende effekter. Der er derfor potentiale for positive effekter i havmiljøet, såfremt alle lande rundet om et havområde arbejder i samme retning, og det sker i tilfældet her. Flere af de foreslåede nye indsatser forventes at kunne bidrage med positive grænseoverskridende effekter i havmiljøet.
Her tænkes især på reduktion af næringsstoffer, hvor Danmarks indsatser under vandområdeplanlægningen forventes at bidrage med til at der opnås et renere havmiljø. Tilsvarende vil reduktionen, der forventes gennemført af de omkringliggende lande komme havmiljøet i Danmark til gode. Også udpegning af beskyttede områder i Kattegat samt fiskeriregulering på rev og boblerev i Natura-2000-områder kan medføre positive effekter i nabolandenes havmiljø, idet disse områder vil kunne fremstå som en base, hvorfra kolonisering i andre område kan udløbe. Indsatsen vedrørende ikkehjemmehørende arter kan potentielt bidrage til at mindske udslip af regnbueørreder, hvilket også vil kunne komme de nærmeste landes havmiljøer til gode. Marint affald kan spredes vidt omkring med havstrømmene og kan blive nedbrudt til mikropartikler, som kan spredes i fødenettet. Danmark har allerede i dag et effektivt affaldshåndteringssystem, som sikre effektiv indsamling og behandling, hvilket er en meget vigtig kilde til at hindre marint affald og dermed reducere mængden af affald, som havner i havmiljøet. Dette vil derfor også have en grænseoverskridende effekt.
Den offentlige høring af forslagsprogram under Danmarks Havstrategi er forsynet med dette havfriske foto taget af Kathrine Jensen.
29
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Smukt ser det ud - her i Det fynske Øhav, og selvom de indre danske farvande også rammes af forurening fra de store europæiske floder, afstrømning fra landbrugsarealer og fra en stigende skibstrafik, så er de fleste danske kystnære områder rimelige.
Undervandsstøj påvirker umiddelbart lokalt, men lyd transporteres nemmere gennem vand end luft og kan derfor høres over store afstande. De dyr som event. påvirkes af undervandsstøj kan desuden bevæge sig vidt omkring, og de to vejledninger vedr. undervandsstøj forventes derfor at have positive grænseoverskridende effekter i havmiljøet. Ses der på ændringen i biodiversiteten, målt i Kattegat, Bælthavet og Øresund, igennem de seneste 20 år har biodiversiteten af bunddyrene været faldende i perioden 1994 til 2008, efterfulgt af en stigning i 2010 og en stabilisering i artsrigdommen i 2011 og 2013 svarende til et niveau tæt på gennemsnittet for 1994-2008. Udbredelsen af de arter, der er sårbare overfor fysiske forstyrrelser er dog gået tilbage. I Den vestlige Østersø er variationerne i iltsvindsudbredelsen fra år til år en hovedårsag til den variation i individtæthed, biomase og artsrigdom, som ses mellem de forskellige år. Der er blevet indsamlet bundfaunadata som en del af naturovervågningen i de seneste årtier, men langt størsteparten af stationerne er beliggende i de indre danske farvande samt i de tilstødende fjorde.
lever 230 fiskearter, Det lave artsantal i Østersøen skyldes primært den lave saltholdighed. I basisanalysens karakterisering er hovedvægten lagt på de væsentligste kommercielt udnyttede bestande af fisk og skaldyr, men der er altså også mange andre ting at forholde sig til i havet omkring Danmark. Havfugle Der er betydelige forekomster af lommer og sortand i den danske del af Nordsøen. I Kattegat er der i farvandet mellem Læsø og Anholt meget betydelige forekomster af særligt sortand. I Bælthavet, Øresund og
Østersøen forekommer meget betydelige mængder af specielt overvintrende og gennemtrækkende vandfugle. Det drejer sig i det marine miljø om dykænder samt troldand, taffeland, hvinand, edderfugl, havlit, toppet skallesluger, stor skallesluger og andre dykandearter. Desuden er der forekomst af lappedykkere samt lommer. I Østersøen forekommer store antal af edderfugle i den vestlige del, men de aftager betydeligt i antal øst for det centrale Lolland. Tilsvarende er der relativt få havlitter i den vestelige del af Østersøen, mens disse forekom-
mer mere talrigt i den østlige del af området og helt specielt på Rønne Banke. Østersø-bestanden af edderfugle er i tilbagegang, specielt i fuglenes yngleområder i Sverige og i Finland. Ligeledes indikerer optællinger af havlit i Østersøen en reduktion i antallet af havlitter, der overvintrer dèr. Pattedyr Sæler og marsvin udgør det øverste led i fødekæden i danske farvande og er derfor gode indikatorer for f.eks. miljøfarlige stoffer, der ofte hobes op gennem fødekæden. Sæler lever kystnært i kolonier. Populatio-
Fiske-og dyrearter
I Østersøen lever der ca. 100 fiskearter, mens der i Nordsøen
30
Hvad der foregår langt til havs har også indflydelse helt ind i de små lokale fritidsfiskerhavne – og omvendt. Derfor hænger alle indsatser på et forbedret havmiljø også sammen som en større helhed.
D A NS K
A AM
N IN G
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2017 TØ E RFI SKERFOR
Sælen betragtes af mange fiskere som et skadedyr, men havstrategien lægger op til at ynglemiljøer for sælen styrkes eller forbedres.
nen af spættet sæl er i gunstig udvikling og har været voksende siden 2002, hvor der sidst var udbrud af en virussygdom, der decimerede bestanden betragteligt. Bestanden i danske farvande tæller nu ca. 17.000 dyr. Spættet sæls bevaringsstatus vurderes på landsplan som gunstig. Gråsælen er ligeledes i fremgang. Bestanden, der er på ca. 300-500 dyr, svinger over året, fordi den primært udgøres af strejfende sæler fra ynglebestande i nabolande - især Sverige og Tyskland. Gråsælen er særligt talrig i Østersøen omkring Bornholm - men der er kun ca. 10 gråsæl hunner, som yngler i Danmark. Det samlede antal marsvin i Nordsøen som farvand er uændret fra 1994 til 2005. Der blev imidlertid set færre marsvin i 2002 i forhold til 1994 i den danske del af Nordsøen. Om det skyldes en omfordeling af marsvin i hele Nordsøen, eller om nogle del-bestande er gået tilbage og andre frem, er for nuværende uvist. I Østersøen er populationen af marsvin meget lav og er af IUCN vurderet som kritisk. Nedgangen kan skyldes eutrofiering og miljøfarlige stoffer, men også omfanget af bifangst kan være en medvirkende årsag. Fiskeriet kan påvirke marsvinebestanden, idet marsvin kan drukne i fiskenet. Der har i de senere år været gennemført
forsøg med såkaldte ”pinger” på fiskenet som skal skræmme marsvinet væk fra nettene og dermed hindre en utilsigtet bifangst af marsvin. Der er primo 2012 oprettet en tværministeriel arbejdsgruppe med henblik på at koordinere den forskning m.v. som foregår i Danmarks i relation til marsvin. Det overordnede formål er at sikre beskyttelse af marsvin i danske farvande og at bestandene opnår en gunstig bevaringsstatus. Blandt de miljømål i biodiversiteten, der nu er lagt frem, er bl.a. at bestande af marsvin er stabile eller stigende under hensyntagen til de naturlige variationer. Spættet sæl forekommer i de beskyttede områder i den danske del af Nordsøen og Østersøen. Antallet af ynglelokaliteter bevares eller stiger.
udvaskning/afstrømning fra landbrugsarealer, atmosfærisk deposition, skibstrafik, klapning, offshore industri og havbrug. De åbne danske farvande modtager ikke kun forurening fra danske kilder, men er også påvirket af udledning fra mange andre lande, bl.a. via de store europæiske floder, skibstrafik samt atmosfærisk transport og deposition. Selvom der generelt ses faldende niveauer for kobber og zink, kan det dog ikke udelukkes at nye såvel som tidligere udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer og tungmetaller således fortsat kan udgøre et problem for marine områder, som er slutmodtageren af stofferne. I basisanalysen fra 2012 er den samlede vurdering af påvirkningerne fra miljøfarlig forurenende stoffer, at der er god miljøtilstand i de ikke-kystnære dele af Nordsøen og Skagerrak, mens enkelte stoffer er årsag til at der i de kystnære områder og i de indre danske farvande samt i Østersøen ikke er god miljøtilstand. I de danske vandområdeplaner 2015-2021 er det fastsat, at der skal foretages en indsats over for de miljøfarlige forurenende stoffer ved, at de berørte miljømyndigheder indenfor deres ressort skal opsporing af kilder til forurenende stoffer, som hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevand områder.
Kemiske stoffer, som er svært nedbrydelige, fedtopløselige samt tungmetaller, kan ophobes gennem fødekæden og ende i fisk - især i fede fisk. Derudover kan muslinger ophobe giftstoffer fra vandet. Der er stadig et problem med for høje koncentrationer af dioxin i fede fisk såsom laks og sild fra Østersøen, da dioxin og dioxinlignende PCB bliver ophobet i fedtvæv hos fisk og opkoncentreres gennem fødekæden. Desuden er der i overvågningsprojekter fundet overskridelser af dioxin/PBC i leverprøver fra torsk fanget rundt om i de danske farvande. Udledningen af dioxin er blevet væsentlig reduceret, men eftersom dioxin nedbrydes meget langsomt, findes giftstofferne fra de gamle synder stadig i miljøet og bliver ophobet i fedtvævet hos fisk, pattedyr herunder også i mennesket. Derfor må indholdet af forurenende stoffer i fisk og skalddyr ikke overstige de niveauer, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder. Det samlede høringsmateriale besår af 92 A4-ark og kan findes på Styrelsen for Vand-og Naturforvaltnings hjemmeside: http://svana.dk/vand/havet/ havmiljoe/danmarks-havstrategi/indsatsprogram/
Giftstoffer i havmiljøet og i fede fisk
Miljøfarlige forurenende stoffer i havmiljøet kan omfatte både menneskeskabte, syntetiske forbindelser og tungmetaller, som i forvejen forekommer naturligt i havmiljøet. Nogle af disse stoffer i havet kan være giftige for planter og dyr og kan være svært nedbrydelige samt kunne opkoncentreres gennem fødekæden. Der er mange kilder til de forurenende stoffer i havmiljøet, såsom udledning af spildevand,
Lillebælt er det danske farvand, der har den største bestande af marsvin.
31
A AM
N IN G
D A NS K TØ E RFI SKERFOR
i edøm arf tarefer TØ P P e d l i k s o r i n e l l o r t n o k i r e k s i FRFISKERFORE Støt DanSk amatørfiSkerforening AANNSSKK DD
NN ININ GG
A AMMA A
DANMARK
N IN G
A AM
T TØØR RE RFIFISKERFOORETØR E SKERF FISKERFOR
Uskyldig flirt til Støt søs ender iDanSk drama
IN GN
TØ E RFI SKERFOR
dan vi repla-
N IN G
A AM
A AM
N IN G
D A NS K
ER
gnmagasinpost ineidro fresmp kSif 46548
StøtDanSk DanSk amatørfiSkerforening Støt DanSk amatørfiSkerforening Støt amatørfiSkerforening
amatørfi
nadrovh ,åp es liv nam rovh ,rebmec esæfla ta rof ejøb ne åp tæt elluks leveg .32 ned dets tdnaf tedøM køb og i-vabrug lperyd re tedDaff’s mo go ,lejhi ksfi selogorov råls -fi eog s tel åfritidsfiskerartikler segil ed ennuk ås ,ksinortkele g o t l e d FFAD arF .2102 rebotko køb ogDaff’s brug Daff’s .ireg , logorørog relle edfritidsfiskerartikler aog lp elugfritidsfiskerartikler ned åp teremmuneks købog og?tbrug brug logolkenirtarjBareksifsditirf go -tneB gninneH ,ner sleeiN køb en i segnaf ksDaff’s fi rån ,iregalperyd tlogoed rE ,libog om serefritidsfiskerartikler d åp teremmun etsat ta dev go -fisditirf arF .marG ngaV go nez
i net? re, rede erkasket fik vi kasket m vi er
-er ,eremmuh emmok ta iregalpryd ted rE .red merf regninsylpo ella mok ås 30 kr./stk.30 kr./stk. rekasket ed ,røf dnav ednegok i reppark go rej tesuhtsop åp åg ta tgilum ksitkaf re teD iv kfi un ta lit edereleppa naH ?tetg30 als kr./stk. rah ud mos ,trokeksfi ed ella elatebdni go t-shirt 50 kasket ret-shirt iv mo tesnau ,nemmas åts ta rof g30 urb kr./stk. egna50 m kr./stk. ås egil oj ud råf devred go ,lit tsyl at de t-shirt 50 kr./stk. . e r e k s fi s d i t i r f r e l l e e r e k s fi s t r o p s t r o k e ksfikr./stk. relatebdni ud mos ,ermuneksfi Sweat-shirt 120 Århus Sweat-shirt / Polo-shirt t-shirt ed ta ,mo ederetneiro nellortnokirk120 si50 F kr./stk. -urb ud sivh nem ,tgilvolu ekki re teD .åp e i friSweat-shirt suBusseronne hrÅ dem edjebramas te i teågdni120 rav kr./stk. ås 350 ,gnagkr./stk. .rp remmuneksfi 1 dne erem reg er, at næsteSweat-shirt -irf i elguf fa eslegøsrednu mo tetisre120 vinu kr./stk. -ki red re ås ,tgas moS .tgilvolu ted revilb Busseronne 350 n i År,reræbedni etteD .nrag senreksfi350 sdit kr./stk. ta i400 gidkr./stk. erdnih red ,gninvigvol negon ek Busseronne ta overalls øhav. etsæn ed ed laks ås ,edu re nellortno450 k rån kr./stk. -nep rah ud mos ,ngeteksfi ed ella esøldni Fiskesæt overalls 400 350 e red-Busseronne -rÅDaff i nralogoklistermærke, greksfisditirf ella egøsmå sredgratis, nu r400 å ostore t kr./stk. i teg15 on kr./stk. teggybdni ekki relleh re red ,lit eg overalls re om Danske FritiDsFiskere .·vaUgUst ahø eksny2012 fdys ted go tedårmo-tgub suh -da te ednes ennuk mos , remetsys serov Daff logoklistermærke, små gratis, store 400 15 kr./stk. overalls tommerup-røgeovn 5.945 kr./stk. -der erov ”et fsmå øl” tagratis, lit tdøn store evilb ed liv 15 åS kr./stk. tegon red re un ta ,mo so lit langisslesrav e væDaff logoklistermærke, mrøgetermometer o eretatsnok ta rof tednav fa po rebaks rej 100 dal kr./stk. :reravda gej nem ,jev åp tgilvolu tommerup-røgeovn 5.945 kr./stk. Daff logoklistermærke, små gratis, store 15 .tenrag i elguf5.945 re red kr./stk. .etted åp moskræmpo iv re un ,etsirf ekki tommerup-røgeovn Gram -ærøgekroge, v ed rerø estore nim d12 emkr., tessmå rav etteD esler10 øgtkr./stk. dnekeb-drojF esnedO eyn neD røgetermometer tommerup-røgeovn .retknup 5.945 eg100 iltnes kr./stk. te re teD .gnirøh i emmok ta åp tæt re røgetermometer 100 kr./stk. røgesmuld fin bøg eller rødel 5,5 liter 60 kr./stk. .un regu åf mo låmsgrøps 13 m12 arGkr., ngaVsmå -po edrojg enreksfistropS arf eraaK røgekroge, store 10 kr./stk. røgetermometer 100 røgekroge, store 12 kr., små 10 kr./stk. røgesmuld fin bøg eller rødel 15 liter -er175 yd tekr./stk. tasden rav red ta ,åp moskræm s o lit tekr./stk. mmok nerut rav un go , dår ksite røgesmuld fin bøg eller rødel 60 kr./stk. røgekroge, store 12 kr., små 10 rødel røgeflis c5,5 15liter kg. 195 a.5,5 røgesmuld fin bøg eller rødel liter 60 kr./stk. 3102 lirpa i dets rednfi edøm etsæN -eD 21 ned edøm te sedloH reD .ereksiF 200 kr./stk. røgesmuld fin bøgrøgebøger eller rødel 15 175 5,5liter liter 60 kr./stk.
go nesdnarF nniF gotled enreks arf ot tmas nessiehT ekrajB Bare rolig – der er her tale om fiktion og ikke virkelighed. Men det kan -ebireksfi mef go enreksfistrops meget nemt blive virkelighed, hvis nogen er uforsigtige, og det sker .etnejt
desværre for ofte.
.kts .kts
køb og brug Daff’s logo- og N IN G
TØ E RFI SKERFOR
FRITIDSFISKER
Bliv medlem af rødel Danmarks røgesmuld fin bøg eller 15 liter Strandbål
rødel røgeflis ca. 15 kg.
røgebøger rødel røgeflis ca. 15 kg. røgebøger
195 175 195kr./stk. kr./stk.
re iske
røge kursus
Sweat-shirt iDsF Frit fiskeplancer fra
sF
itiD
e Fr
ansk l: D
7 tite
-538
: 1904
issn
50 kr./stk.
845 kr./stk.
re iske
DA
160 kr./stk.
N SK
200 195 200kr./stk. kr./stk. RE NIN G
Pandekagerpander
30 kr./stk.
ældste største organisation for fritidsfiskere 175og kr./stk.
t-shirt rødel røgeflis kg. rødel 15 liter a. 15eller røgesmuld fin cbøg Strandbål Strandbål røgebøger
D A NS K
A AM
kasket BLIV
-egasdevoh edeldnah nedrosgad stedøM -ilvolu ted resnærgeb iv nadrovh ,mo tgil .ireksfi eg ted ta ,mo dehgine red rav ås tlereneG -it eleh mok red nem , edererelecca ekki reD .elgon teppots kfi iv rån ,lit eyn ned -ksref i dehgilvolu errø ts tdil ne eksåm rav .tes edvah litdih iv dne dnav i tgal giditreldim re tetkejorp-spihC -irf teåf edvah iv reldim ed go ,nesopløm -neggyberof tedna lit tgurb evilb liv ,tevig -ebireksfi nem ,tgilegræ tdiL .edjebra ed -illa ed rån ,ta ednedlæg edrojg ennetnejt
AM O AT ØRFISKERF
700 kr./stk.
845 kr./stk. 845 200 40kr./stk. kr. - 100 kr./stk.
Dan e 50sk kr./stk. Pandekagerpander 160kr./stk. kr./stk. e FritiDsFiske Pandekagerpander Strandbål 845 nskBrugte nøglefisker garn 65 mm 160 Da
200 kr./stk. 011 Brugte nøglefisker ruser dobbelste 5 rings ni 2 røge kursus 700kr./stk. kr./stk. 3 JUfisketur og en uskyldig flirt er lige Enkursus dejlig Pjecer om sikkerhed røge 700 Pandekagerpander 160 nr. ved at ende ulykkeligt i den korte stumfilm, Filmen er ment som et lystigt supplement til fiskeplancer 40kr. kr.- -100 100kr./stk. kr./stk. fiskeplancer frafra Sikkerhedsråd for40 røge kursus 700 som Søsportens har de mange Søsportenspriser. SikkerhedsVi kan ogsånylig hjælpe med indkøb af garnpjecer og ruserfra til fordelagtige lagt på nøglefisker YouTube. garn 65 mm Alle priser er incl. råd:og excl. forsendelsesomkostninger. moms Brugte 50 kr./stk. Brugte nøglefisker 50 fiskeplancer fra garn 65 mm information 40 kr. -kan 100 kr./stk. findes på- www.fritidsfiskeri.dk "Salgsartikler". - Sikkerhed er alvorligt Mere og skal tages alvorPjecerne samler under meget viden. Men for Støt arbejdet med at retten tildeat blive fiske med garn og ruser. Brugte nøglefisker ruser fortælles dobbelstemed 5 rings 200 bevare kr./stk. ligt, men det må gerne humor, nogle kan for korrekte og seriøse. Vi Brugte nøglefisker ruser dobbelste 5 rings 200 garn 65 mm 50 kr./stk. Bestil hos Kaj Poulsen – kop@mailpostbox.dk eller 30 66 50 57 for man husker meget bedre, når man har pahåber, at filmen kan fange nogle af dem, der raderne lidt nede og lige har grinet,”siger se- kr./stk. ikke orker at høre på velmenende råd - men Brugte nøglefisker ruser dobbelste 5 rings 200 kretariatslederVifor Sikkerhedsråd bare og vil ruser se, hvor sjovt det kanpriser. være at være på kanSøsportens også hjælpe med indkøb af garn til fordelagtige Vi der kanstår også hjælpe indkøb garn og ruser fordelagtige priser. Alle priser er med incl. moms ogafexcl. forsendelsesomkostninger. Sten Emborg, bag filmen ”Fiskeren og vandet - isærtilmed det rigtige udstyr, griner priser erkan incl. moms excl. forsendelsesomkostninger. MereAlle information findes påog www.fritidsfiskeri.dk under "Salgsartikler". pigen med badestigen”. Sten Emborg. Vi kan også hjælpe med indkøb af garn og ruser til under fordelagtige priser. information kan findes på www.fritidsfiskeri.dk "Salgsartikler". Støt med at bevare retten til atkan fiske medfilmen garn og - HvertMere år dør derarbejdet mennesker, der falder Du finde på:ruser. Alle priser er incl. moms og excl.til forsendelsesomkostninger. Støt arbejdet med at bevare retten at fiske med garn og ruser. Bestil hos Kaj op Poulsen – kop@mailpostbox.dk eller 30 66 50 57 over bordMere og ikke kan komme i båden information findes på– www.fritidsfiskeri.dk under "Salgsartikler". Bestil hos kan KajpåPoulsen kop@mailpostbox.dk eller 30 66 50 57 ske FritiDsFiskere aUgUst 2012 igen. Selv ·hvis der er en anden båden, kan tube: Støt arbejdet med at bevare rettenYou til at fiske med garn og ruser. det være svært at hive enhos op, der er faldet over http://youtu.be/mK_2Vso7JC4 Bestil Kaj Poulsen kop@mailpostbox.dk eller830 66 50 57 Bestil hos Frederik Svendsen - –Medlemskontoret Fjordgade - 9240 Nibe bord. Men med redningsvest og stige, vil de Tlf.23 30 14 39 - daff.medlemskontor@live.dk fleste overleve. Jeg håber, at folk synes, at filFacebook: k ri.D iske men er sjov, men det er ikke for sjov, at vi lahttp://www.facebook.com/#!/BrugVesten iDsF i Dette nUmmer: .Frit ww w · ver den. Ser fritidsfiskerne den ikke selv, hå- orening Billedreportage fra småbådstræf s. 4-5 rF e k Besøg på venø-klæ is ørF kkeri ber vi børnene eller børnebørnene vil.skVi ttror, s. 8-9 ama ny kampagne mod n piratfiskeri F Da s . 13 et a at den vil redde liv, understreger Emborg. ivSten UDg
IN G
A AM
350 kr./stk.
TØ N RF ISKERFORE
400 kr./stk.
Daff logoklistermærke, små gratis, store A AM
N IN G
D A NS K
TØ E RFI SKERFOR
3113 31
BLIV FRITIDSFISKER
31
røgekroge, store 12 kr.,I allesmå gode film er der mindst rFOrening · ww w.FritiDsFisk
eri.Dk
Bliv medlem af Danmarks ældste og største organisation for fritidsfiskere
HVAD GØR DAFF?
sFis
itiD
e Fr
ansk l: D
7 tite
-538
1904
kere
DA
N SK
en køn pige på rollelisten. Her bliver rollen måske endda lidt action-præget se filmen, og find ud af det.
taler fritidsfiskeriets sag lokalt landsplaneller rødel 5,5 liter røgesmuld fin bøg reog på • DAFF iske F s D for • DAFF arbejder ritativærne miljøet og sikre fiskebestandene F Danske FritiDsF e iskere nsk a Ulykkesforsikring under fiskeri D • røgesmuld fin bøg eller rødel 15 liter • Kurser i garn- og rusesyning RE NIN G
: issn
AM O AT ØRFISKERF
issn: 1904-5387 titel: Danske FritiDsFiske re D A NS K
nr. 5 OktOBer 2011
IN G
TØ N RF ISKERFORE
VIL DU VIDE MERE?
rødel røgeflis ca. 15 kg.
Kontakt evt. side side 12 12 WWW.FRITIDSFISKERI.DK Kontakt osvenligst på telefon 64 42af 12 44 eller 50 98se 61 88 et medlem forretningsudvalget, evt.
www.one2one.dk
011
ni 2
3 JU
A AM
nr.
afsender: Dansk Amatørfiskerforening · Fruens Løkke 49 · 5600 Faaborg
31
røgetermometer
UDgivet aF Dan sk amatørFiske
.kts .kts .kts .kts .kts .kts .kts .kts .kts .kts
.kts .kts .kts
overalls
tommerup-røgeovn
.kts
.kts
D A NS K
re
nr. 5 OktOBer 2011
Busseronne
120 kr./stk.
issn: 1904-5387 titel: Danske FritiDsFiske re
.kts
.kts
.resirp egitgaledrof lit resur go nr .regnintsokmoseslednesrof . ."relkitrasglaS" rednu kd.ireksifsditi .resur go nrag dem eksif ta lit 75 05 66 03 relle kd.xobtsoplia
15 kr./stk.
5.945 kr./stk. 03
100 kr./stk. 10 kr./stk. 60 kr./stk. 175 kr./stk. 195 kr./stk.