Frie Skoler 6, 2015 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 6 19. juni 2015

INSPIRATION TIL SOMMERREJSEN

16 EN

FORÅRSTUR I HELVEDE

30 FSL

SKABTE DEBAT PÅ FOLKEMØDET

TEMA: 8

Seks fagligheder du kan spejle dig i

9650

udkommer medio juli MULTI 7 MATEMATIK 7. KLASSE MULTI 7 forener traditionelle matematikfaglige færdigheder med moderne arbejdsformer og medier. ■

Skrevet med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål

■

Sætter fokus på faglig læsning

■

Lægger vægt på mundtlighed, problemløsning og forståelse

■

Giver flere muligheder for differentiering, fx gennem træningsspor på to niveauer

■

Integrerer digitale værktøjer

Læs mere om MULTI-systemet multi.gyldendal.dk Se First på Boost B på sebogen.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

TEMA LÆREROLLER

8-14

Illustration: Gitte Thrane

Hvad har en dirigent, en jonglør, en leder, en skuespiller, en politimand og en præst til fælles med en lærer? Døm selv.

DET STORE SPØRGSMÅL

FOLKEMØDET

6 Hvad er det mest oversete rejsemål i verden?

30 Debatten rullede i underviserteltet

Har du stadig ikke bestilt sommerferien? Så er her en række mere eller mindre realistiske bud.

Både de frie skoler og fagforeningernes rolle i samfundet blev diskuteret heftigt ved FSL’s arrangementer på Folkemødet.

TOUR DE BERLIN

PÅ SPORET AF LÆREREN

16 En forårstur i helvede

36 Bøj livet, hvis der er noget, du brænder for

Der var tårer både af smerte og lykke, da eleverne fra Elbæk Efterskole cyklede de 694 kilometer til Berlin. Foto: Henning Hjorth

IT I SKOLEN

Bo Steen Mikkelsen har ikke bare haft travlt med at føre elever til eksamen i juni, han har også kæmpet for en plads i Folketinget.

20 Små programmører valgte pauserne fra Eleverne på Kaptajn Johnsens skole kom i en uges praktik som spildesignere på IT Universitetet. Der er brug for flere IT-skabere i Danmark – ikke kun forbrugere – er tanken bag projektet. EUROPÆISK SAMARBEJDE

24 Film knytter bånd over grænser Et tværeuropæisk filmprojekt kulminerede i slutningen af maj på Tømmerup Fri- og Efterskole.

4 REDAKTØREN MENER 5 VIDT OMKRING 32 KONSULENTENS BORD 32 STILLINGER 33 AJOUR 33 KURSUSKALENDEREN

FUSION

28 Alternativ lederforening nedlægger sig selv Foto: Henning Hjorth

Efter sommerferien findes der kun én forening for lederne på de frie skoler.

34 DEBAT 38 VIDSTE DU... 39 FORENINGEN MENER FORSIDE GITTE THRANE

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

REDAKTØREN MENER

Et afvekslende job

e færreste moderne jobs består af slavisk gentagelse af den samme og den samme funktion. Og godt for det. Men der er nok alligevel få jobs, der rummer den samme alsidighed og afveksling som lærerjobbet med sit spænd fra faglig formidling til forældrekontakt og opdragelse og en hel del mere. På bladet har vi en tradition for at lave et lidt anderledes tema som optakt til sommerferien, og det har vi i år gjort ved netop at se på, hvilke andre erhverv, som lærerjobbet har meget eller en smule til fælles med. Vi har ikke talt med lærere om den del

af jobbet, vi har talt med folk, som har den niche af lærerjobbet som deres kernekompetence, og hos dem har vi søgt indsigt i, hvad man kan lære af det, de hver især mestrer. Til at starte med havde vi en liste med 12 forskellige jobs, der deler karakteristika med lærerens, men efter mangen en diskussion fik vi den ned på seks. Det er ikke nogen endelig liste, og skriv endelig til os og fortæl, hvad vi burde have taget med i stedet. En række af de øvrige historier i bladet illustrerer pointen om det mange facetterede lærerjob. I historien

Sæt naturen i ørerne Træt af mandens evindelige skramlen med opvaskemaskinen, når du forbereder dig? Eller kollegernes lidt for voldsomme banken i tastaturet? Så tag computeren med ud ved siden af en lille Foto: Fotolia bæk, eller, alternativt, tag lyden af natur i nogle høretelefoner. Forskere fra Rensselaer Polytekniske Institut har lavet en række forsøg for at finde ud af, hvilke lyde der hjælper arbejdende folk i kontormiljøer til at (gen)finde fokus, når det larmer omkring dem. Vinderen var lyden af rindende vand i naturen, der slog både stilhed og en række andre lyde. Har du ikke en bæk i baghaven, kan du fx prøve den gratis webside noisli.com, hvor du kan sammensætte din egen naturlyd af hav, bæk, bål eller blæsevejr.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

fra Tømmerup Fri- og Efterskole har lærerne skullet arbejde på tværs af europæisk kultur i et filmprojekt, på Kaptajn Johnsens Skole har de tilegnet sig viden om at kode, og på Elbæk Efterskole brød lærerne fysiske grænser med eleverne på en cykeltur til Berlin. Og endelig er der Bo Steen Mikkelsen, som ikke kan begrænse interessen i uddannelse til det daglige job, og derfor stillede han op til folketingsvalget. Rigtig god sommerferie.

Ulrik Andersen, redaktør

% 78

af danske skolebørn mellem 11 og 15 år kommer mindst en gang om ugen trætte i skole, viser den nyeste skolebørnsundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Tallet er markant større end for en generation siden. I 1988 var det kun 31 procent af børnene, der kom trætte i skole mindst en gang om ugen. Af undersøgelsen fremgår det, at hver fjerde elev nu er træt hver dag, mens 6 ud af 10 er morgentrætte flere gange om ugen.

Vidt omkring

»Vi diskuterer ikke længere, at det at læse noget og tilegne sig kundskab eller kunstneriske erfaringer gennem litteratur i sig selv har en værdi. Vi burde diskutere, hvad børnene læste, og ikke hvor hurtigt de kan komme til det«. Psykologiprofessor og forfatter Svend Brinkmann i Berlingske.

»Der er et år tilbage. Jeg keder mig til undervisningen, fordi tiden går med formidling af basisviden til dem, der intet ved om det fag, de er ved at uddanne sig til lærere i. Jeg bebrejder dem ikke. Men tænk, at man kan blive dansklærer uden på forhånd at kunne argumentere for sin yndlingsbog; lærer i historie uden at kunne sige kildekritik; lærer i matematik uden Pythagoras; lærer i geografi uden pladetektonik; lærer i fysik uden Ohms lov, lærer i samfundsfag uden at kende forskellen på konservatisme og liberalisme osv.«. Lærerstuderende Kathrine Kay er ikke imponeret over sine medstuderende på læreruddannelsen. I Information.

»Himlen skal vide, at jeg har smagt min andel af både silikonebryster og champagneflasker. Men netop derfor udtaler jeg mig med så meget desto større vægt, når jeg siger, at den tid er forbi. Jeg tog for et par somre siden en meget ophedet debat med de liberale og fik sagt det dér med, at ’liberalister tænker kun på andre mennesker, når de onanerer’, og det havde vi jo meget sjov ud af«.

DET SKER (OGSA) INDEN NÆSTE NUMMER 21. JUNI: Jean Paul Sartre ville være fyldt 110 år i dag, hvis han havde valgt at leve. Ikke at han formentlig ville lade sig fejre. I 1964 afviste han at modtage Nobelprisen i litteratur. 4. JULI: Der er gang i gaderne i Brande, når der denne weekend holdes Street Art Festival. 14 internationale gadekunstnere slipper kreativiteten fri i gadeplan. 14. JULI: Den første bjergafslutning i dette års Tour de France, når Froome, Contador, Nibali og de andre favoritter kører op til La Pierre-Saint-Martin i Pyrenæerne. 30. JULI: Premiere på den femte Mission Impossible-film. Det er svært helt at lure handlingen ud fra traileren, men Tom Cruise løber og kører på motorcykel, så alt er godt. 6. AUGUST: For 70 år siden i dag detonerede en atombombe over Hiroshima og dræbte anslået 105.000 mennesker og jævnede stort set byen med jorden. Tre dage senere blev en atombombe kastet over Nagasaki. Yderligere fem dage senere overgav Japan sig til de allieredes betingelser. 24. AUGUST: Et væld af kortfilm fra hele verden kommer på lærredet, når Odense Internationale Filmfestival starter. Festivalen varer hele ugen. 28. AUGUST: Det nye skoleårs første nummer af Frie Skoler lander i din postkasse.

Den Konservative folketingskandidat Mads Holger i Information.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Hvad er verdens mest oversete rejsemål? TORE GRØNNE, EVENTYRER, JOURNALIST OG FORFATTER

»R

ejser man til Iran, er man sikker på én ting: Man oplever en venlighed, gæstfrihed og åbenhed langt ud over det sædvanlige. Jeg har oplevet, at folk umotiveret betalte for mine måltider på restauranter, familier komme op at skændes om, hvem der skulle tilbyde mig en seng for natten, og en bankdirektør lukke sit kontor for at hjælpe mig med en visumforlængelse. Uden at forvente noget til gengæld. Man kan ikke undgå at blive udfordret på sit verdensbillede i landet. Den virkelighed, medierne herhjemme ofte præsenterer, ligger meget langt fra de oplevelser, man får, og man bliver mindet om, at et lands ledere og politik langt fra behøver være lig dens befolkning. Esfahan er desuden en overvældende by. Her er livlige folkepladser, hyggelige tehuse med boblende vandpiber, velholdte moskéer med farvestrålende mosaikker, krogede basarer og kebabber af en anden verden. Mod nord ligger frodige bjerge og sneklædte vulkaner ved Det Kaspiske Hav, mod syd palmerne og småbyerne langs Den Persiske Golf. Landet har masser af seværdigheder, natur og kultur. Men vigtigst af alt har det iranerne«.

CLAIRE RASMUSSEN, TRAVEL ADVISOR, KILROY TRAVELS

»M

it bud er Etiopien. Der er ikke mange, der rejser dertil, men det er et virkelig spændende land. Simien-bjergene i nord har kæmpe højderygge og er smukke og dramatiske. Her er gelada-bavianer, som man ikke kan se ret mange andre steder i verden. Ud over de smukke landskaber er der rigtig meget for de historieinteresserede i den nordlige del af landet, specielt fra korsriddernes tid. Der er også en by, der hedder Lalibela, hvor der er kirker, der er bygget ind i klipperne. De er fantastiske at se. Den sydlige del af landet er også spændende og samtidig helt anderledes. Her holder stammerne til, og det er det klassiske Afrika, men uanset om man er i syd eller nord, er folk generelt søde og gæstfri«.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Foto: Fotolia

LARS RAMME NIELSEN, MARKEDSCHEF FOR VISITDENMARK I TYSKLAND

»D

er er to øer, som har næsten ens geografi. Den ene er Sylt i Tyskland. Den har ti millioner kommercielle turister om året. Den anden hedder Langeland – den har kun en kvart million udenlandske overnatninger om året og er i det lys helt urimeligt overset. For på Langeland er der østemning i verdensklasse, og der er masser af vand og strand til både familier og skoleklasser. Der er fantastisk lækre muligheder for lystfiskeri, man kan sejle havkajak, det er et dykkerparadis, og der er et væld af gratis glæder i den helt fantastiske natur. Og måske kalder man det Vandkantsdanmark i dag, men for 4-600 år siden var det et kraftcenter, hvorfor der er en række herregårde, der er spændende at se. Og så er der Langelandsfortet, som var en del af Kold Krigs-beskyttelsen og et godt sted at blive mindet om, hvad vi i dag tager for givet. Der er noget for alle på Langeland, selv hestepigerne bliver glade, for øen er et af de få steder, hvor der stadig er vilde heste«.

FRODE KJEMS UHRE, EVENTYRER, I ØJEBLIKKET I GANG MED AT KØRE KLODEN RUNDT PÅ MOTORCYKEL

»J

eg er vild med at dykke. Og hvis man har det lige som jeg, så tror jeg at øen Socotra i Yemen er det mest oversete rejsemål. Her er fantastisk fin dykning og flot natur. Og fordi sikkerhedssituationen er meget dårlig, er der ingen turister«.

Ny læringsportal til engelsk indskoling

Engelskfaget

1. - 3. klasse

Spring ud i en verden af engelsk sprog, leg og læring

Med Clio Onlines komplette digitale undervisningsmateriale til engelsk i indskolingen finder du masser inspiration til undervisningen. Portalen er fyldt med masser af interaktivitet, bevægelse, rim, remser, sange og leg.

Prøv gratis i 30 dage på Engelskfaget.dk

Seks jobs du også har

Jens Arentzen 57 år

Skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og blandt landets mest efterspurgte foredragsholdere. Måske mest kendt for sin rolle som Ulrik Varnæs i Matador og Steen Dahl i Een Gang Strømer.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

En lærer doserer viden ind i hovederne på de opvoksende generationer, men som alle, der har haft et lærerjob, ved, så er det langt fra det eneste, en lærer gør. Hvor lærerjobbet starter og slutter er svært præcis at definere, men på de følgende sider har vi forsøgt at dele lærerjobbet op i seks forskellige fagligheder. Og så har vi bedt en person, der udmærker sig på hvert af felterne, fortælle, hvad det er, han eller hun kan. Hvordan de spiller en rolle, jonglerer, lytter, leder, dirigerer og giver omsorg. Det er alle sammen kompetencer, en lærer skal have. Illustration: Gitte Thrane

Skuespilleren Fortalt til Ulrik Andersen uan@frieskoler.dk

»A

t performe er en kunstform, uanset om du er skuespiller eller underviser. Derfor kræver det også et kunstsprog. Kunst hedder art på engelsk, det kommer af ’artificial’ – kunstighed. Du fødes ikke ud af din mors mave og kan danse vals eller spille fodbold som Zlatan, og du fødes heller ikke som en super-performende lærer eller skuespiller. Det er noget kunstigt, der skal trænes, og som ligger ud over din natur. Det er en rolle, du tager på, ikke en maske. For at kunne fylde et rum ud kræver det tre ting. Intention, struktur på din fortælling og performance. Hvis jeg ikke føler mig helt klar en dag, så ser jeg på min intentionsforberedelse. Der har jeg skrevet, hvad publikum trænger til. Hvis jeg ikke giver dem, hvad de trænger til, hvem fanden skulle så? Markedet? Det er ikke en trofast fætter. Strukturen skal have en dramaturgi. Voldsom, omsorgsuld og udfordrende på samme tid. Performance kommer gennem intentionen. At du vil røre, ramme, gribe, favne og skubbe dem. Kaste dem ud på nyt land. Du kan ikke tænke på, hvad andre tænker. Og du må tro på, at hvis du flipper ud, så kan du lave ting, der er fantastiske. Man siger om Bruce Springsteen, at når han optræder, så tømmer han altid tanken. Det skal du være villig til, hvis du vil levere. Folk der bruger mikrofoner, forstår ikke, hvad den menneskelige krop kan. En LÆÆÆRERS stemme skal resonere. Den skal give klang i kroppen på tilhørerne. VRUUM, så det klinger

ud i rummet. Den klang er hypnotisk. Det herskende ideal er at stave og skrive godt, men vi har mistet den mundtlige tradition. Evnen til at BÆÆÆRE ordet ud i rummet. Når Obama taler, gør han det ikke, som når han sludrer med Michelle i køkkenet. Han taler langsommere. THEREFORE. Kunstpause. THE UNITED STATES. Kunstpause. Og så videre. Ordene skal belægges på en anden måde i kunstsproget, for at publikum eller elever skal danne billeder og kunne Du fødes ikke ud af mærke – ikke bare høre – det, din mors mave og man siger. kan danse vals Hvis jeg kun må pege på eller spille fodbold et ord, som nøglen til at persom Zlatan, og du forme, så er det relation. At fødes heller ikke jeg er til stede sammen med dig. At vi kan mærke det. I som en superstedet for at forberede dig performende lærer på al din viden om Weimareller skuespiller republikken, så forbered dig på relationen. Der er en grund til, at jeg får mange penge for at holde foredrag. Det er ikke bare, fordi jeg er kendt fra fjernsynet, det er, fordi jeg kan få 1200 mennesker til at sidde helt stille og ikke tænke på Facebook«.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Præsten Fortalt til Jesper Fjeldsted jfc@frieskoler.dk

»E

thvert menneske kan udøve sjælesorg. Du behøver hverken være præst eller ekspert. Jeg har engang arbejdet på Oslo-båden, hvor der var den her kvinde, som altid havde arbejdet som kahytsjomfru, og hun var så god at snakke med, fordi hun var autentisk. Hun var den, hun var. Luther har defineret sjælesorg som en samtale mellem to ligeværdige mennesker, hvor man kan betro sig og udveksle erfaringer, og hvor det handler om at lytte. Alle er lige stillet over for Gud, og alle har en forpligtigelse til at være medmennesker over for hinanden, til at lytte til hinandens glæder og sorger. Det, at man bliver taget alvorligt, er kernen. Alle synes, de er mere unikke, end de er, og det skal man også have lov til, når man føler skam og sorg. Sjælesorg handler om at give et andet menneske mulighed for at fortælle sit liv, og at lytte er Der er stor forskel et enormt vigtigt redskab. Man på at sige, ”det gør skal vide, hvornår man skal holde kæft. En ting, man ikke skal gøre, mig ondt, at du er at sige, at det kender jeg godt fra har det sådan”, og mig selv. Så reducerer man konfiså ”nøjj - hvor dentens problem til noget småt er det synd for og mere banalt. Du skal kunne se bort fra dig selv og ikke hele tiden dig” spejle folk i den, du selv er. Man skal nærmere lege jordemoder, og lade den anden selv føde det barn, der skal komme ud af det. Det kan man nogle gange gøre ved at henvise til et digt, en roman, en film eller biblen, hvor der er et eller andet, som kan fungere som trinbræt. Jeg har f.eks. snakket med en konfirmand, som havde det skidt med at hade sine papsøskende,

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

og der handler det om at snakke om, at man ikke er det første menneske, der har det sådan, så jeg fortalte historien om Kain og Abel. Det skal være konstruktivt, og det handler meget om balancegangen mellem det enkle og det banale. Der er stor forskel på at sige, ”det gør mig ondt, at du har det sådan”, og så ”nøjj - hvor er det synd for dig”. Ordet trøst er meget vigtigt. Ikke trøst som, ”hvor er det synd for dig”, men trøst som ”her viser menneskelivet sig fra den barske side”«.

Sabine Bech-Hansen 60 år

Sognepræst ved Aarhus Domkirke Har blandt andet været kahytsjomfru på Oslo-båden og aids-præst i Aarhus

Lederen

Fortalt til Ulrik Andersen uan@frieskoler.dk

»B

åde som underviser og leder er der et ikke ubetydeligt element af ensomhed. Du står alene, og du skal anerkende den ensomhed for at kunne håndtere den og leve med den. Man skal holde af børn og medarbejdere, men man skal også erkende distancen. At der kan komme en situation, hvor nogen skal sættes uden for døren. Man er den, der sætter rammen, og den der giver syvtallet. Den autoritet kan man ikke give afkald på, så man kan ikke være bonkammerat med dem, man leder. Jeg var personalechef i Falck i en meget svær tid, hvor nogen skulle afskediges. De mistede deres identitet. Det var forfærdeligt, og man er nødt til at kunne holde en distance. Alt andet er for hårdt. Jeg fandt tidligt ud af, at jeg havde kvaliteter til at kunne blive leder. At jeg kunne kommunikere i et rum med praktikere og samtidig koble deres arbejde til teori. Jeg fik fornemmelsen af at kunne skabe sammenhæng, sige, hvor

Når du kender vi skulle hen, og gøre det helheden, handler med autoritet. Hvis ikke man holder af at stå foran andre det bare om at få og kan udstikke en retning, tingene gjort, at så bliver man aldrig hverken få de forskellige en god underviser eller leder. bolde videre. Nu jeg nærmer mig de 60, har jeg erkendt, at der er grænser for, hvor meget man kan lave om på sin egen natur. Det er vigtigere at blive klog på sig selv. At forstå, hvad der ens egne styrker, og hvor man har begrænsninger. Når man forstår sin egen natur, kan man indrette sig efter den og strukturere sit arbejde på en hensigtsmæssig måde. Og omgive sig med folk, der kan det, man ikke selv kan. I mit job handler ledelse i høj grad om at udvikle forretningen. Over for medarbejderne handler det om at tegne et billede af, hvad er purpose? Hvor skal vi hen? Balancen er at tegne noget nyt og stærkere, men samtidig skal det være umiskendelig synligt, at det er Falck. De fleste ledere er utålmodige. Det er kun et problem, hvis man ikke connecter med dem omkring én, for så kan det opfattes aggressivt. Men har man forbindelsen, så ses det ikke som manglende tålmod, så er det passion og engagement«.

Allan Søgaard Larsen 59 år

Koncernchef i Falck Ridder af Dannebrog, arbejdede i de første to år efter sin universitetsuddannelse som underviser på teknisk skole.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Jongløren Fortalt til Jesper Fjeldsted jfc@frieskoler.dk

»A

t jonglere er mentalt. At kunne dele hjernen op, så man gør noget, og tænker på noget andet samtidig. Hvis jeg er i gang med et trick, tænker jeg ikke over det trick, men hvad jeg skal gøre næste gang, og hvor jeg skal placere mine arme. Alle kan lære det, men man skal gide øve sig. Det handler om, at man skal have hukommelse ind i armene, ligesom hvis man har arbejdet med et eller andet 100 gange. Til sidst gør man det bare uden at tænke over det. Det starter med, at man har tre bolde, man skal holde styr på. Når man har fået hukommelsen ind i armene, bliver det til en helhed frem for en masse enkelte dele. Hvis jeg har syv bolde i luften, har jeg ikke tid til at kunne holde øje med alle boldene på en gang, så jeg har fokus midt på det hele og får det hele til at hænge sammen. Når du kender helheden, handler det bare om at få tingene gjort, at få de forskellige bolde videre. Så ved jeg, at hvis jeg

Hvis jeg har syv kaster en bold den vej, så lander den præcis der, uden at jeg skal bolde i luften, har tænke over det. Det er en teknik, jeg ikke tid til at man skal igennem. kunne holde øje Jeg kan godt jonglere med tre med alle boldene bolde i timevis, men så har jeg jo på en gang, så jeg ligesom gjort det. De fleste lærer har fokus midt på bare at jonglere med tre bolde, og så gider de ikke mere. Man det hele og får det skal have motivation til at finde hele til at hænge ud af, hvad man så kan finde på. sammen Hvis man har motivationen, finder man på nye måder at gøre det på, man har lært. Jeg er ikke den fødte jonglør. Jeg begyndte at jonglere i 2006, fordi en ven gik på gøglerskolen i Aarhus, hvor han lærte at jonglere. Jeg blev jaloux, så jeg lånte nogle bolde og begyndte at øve ude i haven. Det kunne godt være fire timer om dagen, og det begyndte lige så stille bare at virke. Jeg er faktisk blevet god til at fokusere på én ting ad gangen i stedet for hundrede forskellige ting. Jeg gør tingene færdige og sætter mig et mål og får noget ud af det.«

Lauge Benjaminsen 22 år

Vinder af underholdningskategorien i ”Scenen er din” i 2007 efter at have jongleret i mindre end et år Har optrådt i bl.a. Las Vegas, Spanien, Tyskland og Cirkus Benneweis

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Jesper Thidemann 49 år

Mange år på gaden som politimand. Er nu med til at uddanne fremtidens politifolk som politikredskoordinator på Politiskolen.

Politimanden

Vi prøver at lære de studerende at se magten i et større perspektiv. Hvis alle politimænd i din situation gjorde det samme, ville det så være godt for samfundet?

Fortalt til Ulrik Andersen uan@frieskoler.dk

»D

et er fælles for lærere og politibetjente, at autoriteten ikke længere kommer automatisk. Man skal gøre sig fortjent til den. Og uanset hvad man får af gode råd, skal man finde en måde at oversætte rådene på til den person, man selv er. For som politimand er man nødt til at være sig selv og ikke spille en rolle, men derimod indtage en rolle, hvor du samtidig kan være sig selv. Det er en svær balance. Jeg siger nogle gange til politieleverne, at de skal forestille sig, at de har været udsat for et trafikuheld. To betjente går hen mod dem. De skal stræbe efter at være den betjent, de gerne selv ville snakke med i den situation. Når folk taler grimt til en, kan man føle sig angrebet på sin personlighed. ’Du er grim’, eller, ’du er en idiot’. Så er det, man må forstå, at det er rollen og ikke ens person, de angriber. Man må lade det prelle af på rollen, men det er ikke let. Nogle betjente kan både føle sig utilstrækkelige og få ondt i stoltheden

over at blive angrebet uden at kunne forsvare sig. Derfor gælder det selvfølgelig om ikke at tage for meget af jobbet med sig hjem. Og samtidig erkende, at man ikke kan lade helt være. Uniformen kan ikke redde det hele. Nogle har trippet hele livet for at få et politiskilt, og det giver selvfølgelig magt. Men vi prøver at lære de studerende at se magten i et større perspektiv. Hvis alle politimænd i din situation, gjorde det samme, ville det så være godt for samfundet? Vi kan altid gennemtrumfe noget, men politiet behøver ikke vinde 5-0. Ofte er det bedre at udøve magten, så politiet vinder 2-1. På den måde føler alle, at de får en dosis retfærdighed. Stort set alle, der starter i politiet, vil redde verden, og i starten har man en alder, hvor man tror, det kan lade sig gøre. Men med de slag man får undervejs, opdager man, at det kan man nok ikke. Den erkendelse har været mere udfordrende for mig end de voldsomme og besværlige episoder. Sådan har lærere det måske også«.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Dirigenten Fortalt til Jesper Fjeldsted jfc@frieskoler.dk

»D

er er mange personligheder i et orkester, og man modtager konstant input, når man står på podiet. En dirigents musikalske arbejde består grundlæggende i at formidle komponistens intention ud fra partituret, men derudover handler det i endnu højere grad om psykologi. Jeg behøver ikke at reagere på alt, hvad der kommer op til podiet, men det er vigtigt at være opmærksom på alle "vibes" i rummet. Som dirigent er det derfor en stor fordel at have et stærkt psykologisk øje. Musikere, som bliver ansat i et symfoniorkester, har forfinet deres instrumentale egenskaber hele deres liv for at kunne vinde en stilling. De har ofte en høj moral og arbejdsstolthed, og instrumentet er en stor del af deres personlighed og identitet. De arbejder på et højt niveau, og de er følsomme og letpåvirkelige, når de sidder med Der foregår deres instrument. Alt påvirker en konstant derfor musikken; Mit tøj, min kropsholdning, gestikken og kommunikation på mange planer, og jeg udseendet i det hele taget. Der foregår en konstant kommumå hele tiden tage nikation på mange planer, og mange små splitjeg må hele tiden tage mange sekunds-afgørelser i små split-sekunds-afgørelser i forhold til, hvordan forhold til, hvordan jeg vil reagere på det. Jeg er den eneste, jeg vil reagere på der har partituret, og jeg er det dermed den eneste, der kan se, hvad alle i orkesteret spiller - musikerne ser blot deres egen stemme - det er derfor også min opgave at korrigere fejl.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Maria Badstue Når man stiller sig på podiet, står man foran en flok højtspecialiserede topmusikere, og det er i sig selv - og særligt i starten - en stor overvindelse, og en naturlig grund til konstant selvevaluering. Min vidunderlige finske lærer sagde engang, at en dirigent er en introvert person, som godt kan lide publicity. Det synes jeg er en god beskrivelse. Det er i hvert fald ofte dem, der er de dygtigste«.

33 år

Startede med at dirigere som 17-årig og dirigerede sin første koncert tre år senere Uddannet dirigent ved konservatoriet i Oslo Debuterede i 2013 med Copenhagen Phil i Tivolis Koncertsal, og har siden dirigeret symfoniorkestre i bl.a. Gøteborg, Kristiansand, Wien, Odense og Aalborg. Har desuden været dirigent på flere operaer, bl.a. en opsætning af Ibsens klassiker ’Et Dukkehjem’

flyrejser

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Har I bestilt flyrejsen til foråret 2016? Det er nu, I skal bestille skolerejsen, så I har mulighed for at få de bedste flypriser! Så snart I er klar over rejseperioden, så tag kontakt til os. Deltagerantallet kan vi justere, når vi kommer tættere på afrejsedatoen, og navnene behøver vi ikke at få oplyst allerede nu. Få inspiration på www.unitasrejser.dk

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker! Vini, René, Niels og Klaus Skoleafdelingen

NYHEDDE BERLIN TOUR Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Rikke Jørgensen var spændt og lidt nervøs inden starten. Hun havde aldrig cyklet så lagt og i så mange dage.

35 28

Foto Thomas Søndergaard

punkteringer senere ankom Elbæk Efterskole til Berlin Eleverne græd. Nogle af smerte undervejs. Mange flere af glæde og lettelse, da de efter 694 kilometer og fem dages cykling trillede ind på Brandenburger Tor

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

lytunge skyer ligger i bløde folder over rapsmarkerne omkring Elbæk Efterskole. Det er tirsdag den 12. maj, klokken er 7.30, og om en halv time svinger 21 elever sig i sadlen for at cykle til Berlin. Med sig har de 17 hjælperyttere – lærere, forældre og en enkelt farfar. Det er kun anden gang, skolen tager den lange tur, men Tour de Berlin er allerede et hit, fortæller lærer Jens Peter Hansen, som fik ideen til projektet. Der er ti ryttere flere end sidste års, og et par af dem, som om lidt triller ud på landevejen, valgte efterskolen, fordi de havde hørt om turen, fortæller Jens Peter Hansen: »At cykle så langt er en kæmpe udfordring, som mange elever gerne vil prøve kræfter med«, siger han.

NERVØSITETEN VOKSER Langs skolens mure står racecyklerne klar. Eleverne tripper nervøst rundt i cykelsko og giver high fives til hinanden og knus til de kammerater, som bliver hjemme. Lærere og hjælpere i cykeltøj og badesandaler læsser traileren med bananer, madpakker, proteinbarer og energidrikke. Så begynder det at regne. Det styrter ned. »Dårlig planlægning, Jens Peter«, råber en af forældrene og søger ly under halvtaget for at tage sin overtræksjakke på. Rikke Jørgensen er en af syv piger i gruppen. Hun er vant til at cykle, men hun har aldrig cyklet over 100 km, og hun ved ikke helt, om hun kan gennemføre: »Jeg er meget spændt. Men jeg håber, at jeg kan klare det. Det skulle være en helt fantastisk oplevelse at cykle ind på Brandenburger Tor efter en så lang tur«, siger hun.

OG SÅ AF STED »Ok«, råber Jens Peter Hansen, »kom her hen, så vi kan få taget gruppebilledet og komme af sted«. Og mens de tilbageblivende kammerater hujer, hepper

Foto Thomas Søndergaard

og klapper, triller cykelrytterne af sted i to grupper. Forude venter 694 km. Fem dage i sadlen. Og en kæmpe fysisk og mental udfordring. 800 meter nede ad vejen punkterer den første.

BENENE GØR ONDT Fire dage og 28 punkteringer senere gør rytterne sig parat til den sidste etape: 135 km fra Bad Wilsnach til Brandenburger Tor. Gruppen er blevet lidt mindre. En styrtede og brækkede kravebenet på den anden dag. En, der var syg, da de tog af sted, blev hentet af sine forældre lidt syd for grænsen; han rystede af feber og kunne umuligt fortsætte. Turen har været hård i år. Især den første dag trak tænder ud. Regnen og modvinden var tæt på at tage modet fra flere af eleverne på den 165 km lange etape til Padborg, og Signe Luckmann lærte, hvor meget vinden betyder, når man cykler langt: »Det er helt utroligt hårdt, når man ligger i modvind. Så er det meget svært at holde humøret oppe«, siger hun. Men det hjælper, når man kører sammen med så mange, supplerer Rikke Jørgensen: »Sammenholdet er utrolig vigtigt. Vi hjælper hinanden og støtter, når der er en, som har det svært«.

GRUPPEN FUNGERER Vejret er godt i dag. Overskyet men lyst, ikke en vind rører sig. Mange vånder sig, når de går hen mod hotellets garage for at hente deres cykel. Det gør ondt i benene. Især, når man skal gå ned ad trapper. Rikke Jørgensens mor, Mette, der er sygeplejerske og en af hjælpe-forældrene på turen, sætter smertelindrende plastre på ømme knæ og uddeler panodiler til dem, der har ondt i ryggen. Men alle er klar. De har sovet på et godt hotel i nat, morgenmaden var god og rigelig, så kulhydratdepoterne er fyldt helt op.

Foto Thomas Søndergaard

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Foto Thomas Søndergaard

»Drenge er og bliver drenge«, siger Jens Peter Hansen, da de to endnu en gang pisker af sted fra feltet. Når Jens Peter Hansen ikke ligger forrest for at vise vej og styre tempoet, glider han ned i feltet og sørger for, at eleverne husker at spise deres energibarer og drikke væske. »De glemmer det, hvis du ikke minder dem om det, og så går de sukkerkold«, forklarer han.

SEJRSYMBOLET LYSER I DET FJERNE

VI VIL IKKE VÆRE EN CYKELSKOLE Lærer Jens Peter Hansen fik idéen til den lange cykeltur. Han er en rutineret motionsrytter og cyklede også forrest, den første gang skolen var af sted til Berlin: »Det er en dyr tur for skolen, men jeg synes, at den giver eleverne rigtig meget. For mange af dem bliver det den største idrætspræstation i deres liv, og det giver dem utrolig meget selvtillid at gennemføre sådan en udfordring. De oplever, at de kan meget mere, end de tror. Turen kan bestemt være et trækplaster for skolen. Men vi skal fortsætte med at være en almen efterskole. Jeg synes, det er synd for de elever, som kommer på en efterskole, hvor de spiller fodbold hele dagen. Det er for ensidigt. Og derfor skal vi fortsætte som en almen efterskole – ikke en cyke-efterskole«.

De fine alleer afløses af kilometer på brosten og meget ujævne veje. Det gør ondt, og humøret daler et par grader. En pige græder. Hun har dårlig ryg, og fem dage bøjet over styret gør det ikke bedre. Mette Jørgensen – Rikkes mor – kommer med sin medicintaske, mens Jens Peter Hansen trøster. Da gruppen igen kommer ud på en bred landevej, peger en af eleverne mod venstre: »Se der, Goldelse«, råber hun.

Foto Thomas Søndergaard

Da alle er klar, og den sidste cykel lappet, klikker Jens Peter Hansens gruppe sig i pedalerne og triller som den første ud på de smukke gamle østtyske veje. Humøret er højt, det samme er tempoet. Speedometeret svinger hurtigt op over 30 km. »En ned«, bliver der råbt nede bagfra. Det går lidt for stærkt. »To op«, svarer en anden frækt. Gruppen griner, mens Jens Peter Hansen sænker tempoet lidt. Gruppen er godt sammenkørt. Gennemsnitsfarten ligger på 26,6 km, og alle kender reglerne og kommandoerne. ”Se op til venstre”. ”Bil forfra”. ”Grus”. Og når der råbes ”en og en”, zippes gruppen sammen som en lang lynlås. De fleste kører jævnt og stabilt, men Kristian Nymark ligger hele tiden og holder øje med byskiltene, og så snart han ser et, indleder han en pointspurt mod sin far, Henrik Nymark. Men faren er gammel licensrytter og ikke så nem at overliste. Og sønnen får intet forærende.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

FARFAR CYKLEDE PÅ EFTERSKOLE Mathias Foldager havde både sin far, Leslie, og sin farfar, Mogens Foldager, med på turen til Berlin. 68-årige Mogens Foldager hørte om turen og besluttede sig for at tage med, men han var lidt nervøs for den lange tur. På intro-mødet fortalte Jens Peter Hansen, at man skulle være i form. Han anbefalede, at man havde 1500 km i benene. For at være på den sikre side cyklede Mogens Foldager godt 3000 km. Timerne på cyklen var godt givet ud. Han havde ingen problemer med at klare turen eller at følge med de unge. Og samtidig fik han opfyldt et stort ønske: »Jeg har altid ærgret mig over, at jeg ikke har været på efterskole. Nu har jeg oplevet det, og det har været helt vidunderligt«, siger han. Han har allerede tilbudt sig som hjælperytter til turen næste år.

MEN DEN SIDSTE DAG KUNNE JEG GODT MÆRKE, AT DET GJORDE ONDT

Lærer Mads Bang gennemførte sin første cykeltur til Berlin: »Jeg var lidt nervøs, for jeg har ikke cyklet så længe og så langt som Jens Peter. Men det gik godt, og jeg havde overraskende gode ben de første dage. Men den sidste dag kunne jeg godt mærke, at det gjorde ondt. Det har været en rigtig stor oplevelse. Og jeg synes virkelig, at eleverne lærer noget. Især om samarbejde og sammenhold. Det kræver meget at cykle så langt, og man må give plads til hinanden og hjælpe dem, som har det svært. Og så får man et venligt skub, når man selv slider. Der er vigtig social og personlig læring i en sådan tur. Og så er det en oplevelse for livet«. Foto Frie Skoler / Mikkel Hvid

Bag de grønne marker skimter de den gyldne sejrssøjle i Berlin. »Det er så stort, det her«. Pigen er tydeligvis rørt. Hun har en klump i halsen. En let og forventningsfuld stemning breder sig i gruppen, som nu er samlet. De kan se målet. Men der er stadig 25 km derind.

»Det har været en kæmpestor oplevelse, som I kan tænke tilbage på. Jeg er rigtig stolt af jer og det, I har gjort. Plus, plus, plus«. JENS PETER HANSEN I SIN TALE TIL ELEVERNE PÅ RESTAURANTEN I BERLIN.

VELKOMMEN TIL BERLIN De sidste kilometer mod centrum er svære og farlige. Trafikken er tæt, det regner, brostenene er våde, man må sno sig mellem biler og fodgængere, og samtidig er alle trætte. En elev styrter, da hun prøver at køre op over en våd fortovskant. Hun får store skrammer, men er hurtigt på cyklen igen. Hun vil med og opleve afslutningen. I støvregn triller gruppen ind mod Brandenburger Tor. Ved indgangen hænger et banner: ”Velkommen til Berlin, Elbæk Efterskole”. 25 forældre har overrasket eleverne og er kørt ned for at fejre dem med champagne, kager og knus.

Forældrene klapper og filmer, mens eleverne – trætte og overraskede – cykler gennem porten. Tårer triller ned ad mange elevers kinder. Rikke Jørgensen græder ikke. Men hun er glad og stolt: »Det er en rigtig dejlig følelse at have gennemført det, man har sat sig op til. Det føles godt. Og det viser, at jeg kan mere, end jeg tror«. Midt i mængden står Philip Skifte – ham, som brækkede kravebenet på dag to. Han kom herned med sine forældre. Han skal også gå på skolen næste år. Og så vil han til Berlin og ankomme på cykel.

Foto Elbæk Efterskole

Jens Peter Hansen samlede alle cyklisterne til gruppefoto på Brandenburger Tor. Yderst til venstre står Philip Skifte, som brækkede kravebenet på andendagen.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Kristoffer Sandfeld (tv) og David Berg Dalager kæmper med at få de sidste svævende pølser til at virke i deres spil ’Space Unicorn’.

HACKEDE BRÆTSPIL OG EN ANIMERET ENHJØRNING

Emilie Pereli (tv), Emma Søberg (mf) og Elisabeth From Pedersen (th) kaster et blik på deres eget spil ‘Bobble’, hvor kuglen Bob skal føres sikkert igennem en labyrint.

Børnene fik fra start af vide, at “alle idéer er gode”. I løbet af ugen gjorde børnene deres egne erfaringer med idéudvikling, og gruppen TGP lavede deres eget slogan.

Alle ‘de store’ inden for computerspil er startet med at designe brætspil, lyder det fra grundlæggerne af Spilværk. På Kaptajn Johnsens Skole begyndte eleverne den kreative uge med at ‘hacke’ et helt almindeligt spil Ludo: altså at ændre reglerne, tilføje våben og sågar bygge det op i flere etager.

De studerende fra IT Universitetet stod hele ugen klar, hvis eleverne havde problemer. Her er det Anne Clausen (th), der hjælper to af drengene bag spillet ‘Hong Pong’.

Små programmører valgte pauserne fra Vi uddanner kun forbrugere af IT i Danmark – ingen skabere – lyder det fra Kaptajn Johnsens Skole og et forskningsprojekt på IT Universitetet. Derfor kom 44 elever fra privatskolen på Frederiksberg i lære som spildesignere i en uge. Af Peter Krogh Andersen · redaktionen@frieskoler.dk Foto: Henning Hjorth

spillet ’Space Unicorn’ skal en lille hvid enhjørning med regnbuefarvede vinger hoppe sikkert fra galakse til galakse. De eneste trædesten er de svævende pølser i de ydre rum, så hvis du ikke besidder den rette snilde, timing og tålmod, falder enhjørningen ud af galaksen – og du må starte forfra. »Egentlig skulle enhjørningen spise regnbuer på vej op til teleporten og vokse sig større og større, men det var der ikke tid til«, siger Kristoffer Sandfeld. Kristoffer Sandfeld er en af programmørerne bag spillet med den kåde enhjørning. Grafikken sender tankerne tilbage til de grovkornede 1990’ere, og spillet er inspireret af de tidlige udgaver af ’Super Mario’. Men alt er udtænkt, designet og programmeret fra bunden af gruppen ’Magic Fuji’, som består af Kristoffer og fire jævnaldrende drenge.

pædagogiske IT-ansvarlige, Jimmy Skov Adetunji, nemlig Spilværks visioner om, at det danske samfund bør uddanne elever med bedre viden og evner inden for IT. »I dag producerer vi kun IT-forbrugere i de danske skoler«, siger han. Jimmy Skov Adetunji har selv en fortid som digital designer, og han ser gerne, at børn lærer, hvad der foregår bagved de intuitive knapper, spil og software på deres touch-screens. Han bruger videoredigeringsprogrammet iMovie som eksempel på udviklingen: her kan børnene med en smartphone gøre alt det, som tidligere krævede en båndoptager, et videokamera, en mikrofon og redigeringsudstyr. »Men de lærer ikke mere, end de gjorde for 15 år siden«, siger Jimmy Skov Adetunji.

VI UDDANNER FORBRUGERE

SPIL MED ZOMBIER, HAJER OG PRE-TEENS

Sammen med resten af eleverne fra to femteklasser på Kaptajn Johnsens Skole på Frederiksberg er drengene en del af forskningsprojektet Spilværk. Projektet er grundlagt af to studerende fra IT Universitetet i København, og formålet er at give danske skoleelever ’digitale skaberkompetencer’. Med støtte fra Medierådet og Det Danske Filminstitut har Kaptajn Johnsens Skole lagt elever og lokaler til en uges pilotprojekt. Her deler skolens

På Kaptajn Johnsens Skole er det fredag eftermiddag, og mens den lille skolegård er ved at være tømt for børn, sidder eleverne fra de to femteklasser og kæmper med de sidste animationer og fejl i koderne, inden forældrene kommer til fremvisning. I en hel uge har eleverne og alskens teknologi belejret første sal i den gamle baggårdsbygning, og mens et par drenge på gulvet er i gang med at fjernstyre nogle kugler med deres

telefoner, sidder de fleste børn i små grupper bag sorte, bærbare computere. Med det børnevenlige programmeringsværktøj Scratch finpudser børnene deres spil med alt fra zombier, hajer, labyrinter og en ”orn’lig legendarisk” enhjørning til konfliktfyldte pre-teens, der skal undgå sure mødre og strenge veninder for at nå målet: en date. Og det kræver snilde og tålmod at være spiludvikler, lyder det fra Emma

PROJEKT SPILVÆRK To studerende fra IT Universitetet i København står bag forskningsprojektet Spilværk, hvis formål er at give elever i mellemskolen ”digitale skaberkomptencer” ved brug af spildesign. Spilværk fik støtte fra IT-universitetet, Medierådet for Børn og Unge og Dansk Filminstitut til at gennemføre pilotprojektet på Kaptajn Johnsens skole. En lignede uge koster i omegnen af 35.000 kroner, som udelukkende går til omkostninger og arbejdsløn til de medvirkende mentorer. Spilværk hjælper gerne med at undersøge mulighederne for medfinansiering. Læs mere på spilværk.dk.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Søberg, der har været med til at lave spillet ’Bobble’, hvor en 2D-boble ved navn Bob skal føres igennem en labyrint uden at røre de giftige vægge. »Jeg sad og spillede Sims på min telefon i går, og det er jo helt vildt kompliceret. Jeg forstår slet ikke, hvordan man kan lave sådan et spil«, siger Emma Søberg.

GLEMTE PAUSERNE Selv om elevernes spil er meget simple, så kan frustrationerne godt være store, når deadline nærmer sig, og en lille fejl gemmer sig i koderne. Særligt når

EN UGE

MED SPILVÆRK PÅ KAPTAJN JOHNSENS SKOLE I en uge blev en hel etage på Kaptajn Johnsens Skole på Frederiksberg omdannet til et spilproduktions-studie for 44 elever fra 5. klasse. Eleverne fik prøvet kræfter med at hacke, opfinde, designe, animere og programmere deres egne spil. Mandag: Hvad er spil? En dag med lege og ’hacking’ af gamle brætspil og opfindelser af nye. Tirsdag: Idéudvikling. En dag med fokus på arbejdet og rollerne i et team og refleksion over den kreative proces. Onsdag: Tekniske og kunstneriske kompetencer. Arbejdet med det visuelle kodesprog Scratch begynder. Eleverne lægger sig fast på en idé til resten af ugens spildesign. Torsdag: Spil-idéer afprøves og rollerne i grupperne lægges fast. Prototyper afprøves – alvor i legen. Fredag: Spildesign færdiggøres og poleres, så de matcher mål, krav og forventninger. Fokus på at træffe de rigtige valg tæt på deadline. Sluttes af med fremvisning af spillene for forældrene.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

eleverne allerede har fulgt et stramt program på næsten 40 timer på fem dage. Og alligevel har der ikke været noget piberi hele ugen, fortæller klasselærer Line Noer Poulsen. »Jeg var gårdvagt onsdag, altså på tredjedagen, og der så jeg ikke nogen af de her elever udenfor. Og selv om det er emneuge, så er det altså sjældent i 5. klasse efter sjette lektion«, siger Line Noer Poulsen. Alt har været planlagt og styret af de studerende fra ITU, så de to klasselærere har mest holdt sig i baggrunden. Ligesom i den virkelige udvikler-verden har børnene fået titler som project manager, test manager, designere og programmører, og Line Noer Poulsen er ikke i tvivl om, at mødet med de unge voksne udefra og deres anderledes sprog og verden har fået eleverne til at tage ekstra meget ansvar. »De har fået en lille bid af virkeligheden, og for eksempel har de fået de her titler som project manager og spildesigner. Det kan godt være, det lyder som noget simpelt, men det har altså gjort, at de har taget deres roller mere seriøst«, siger Line Noer Poulsen.

LAD MILLIONERNE RULLE I dag har regeringen et ønske om at ”øge og styrke anvendelsen af IT og digitale læremidler som en integreret del af den daglige undervisning”, Line Noer Poulsen kalder integrationen svær, fordi hun ikke har nogen erfaringer med i bagagen fra sin tid på lærerseminariet, og inden ugen med Spilværk lød ordene ’programmør’ og ’hacker’ af specialister og tykke briller. »Jeg syntes, at programmering lød lidt farligt. Men nu har jeg set det her Scractch, og nå ja, det kan eleverne godt finde ud af«, siger Line Noer Poulsen. Jimmy Skov Adetunji forstår godt, at klasselæreren finder det svært at integrere IT i den daglige undervisning. En engelsklærer kan læne sig op ad en række bestemte læringsmål, men når det kommer til IT, er danske lærere overladt til sig selv. Det betyder i grove træk, at IT på Kaptajn Johnsens Skole er reduceret til bru-

gen af programmer som Word og PowerPoint, og selv om de er både brugbare og nødvendige, så ruster det ikke eleverne til de digitale krav i det 21. århundrede, mener Jimmy Skov Adetunji. Derfor håber han, at Spilværks idéer kan slå rod på skolen og brede sig til resten af landet, og at IT en dag får egne læringsmål eller måske endda et selvstændigt fag. »Jeg har ikke et mål om, at 20 ud af 20 elever skal lave noget med IT i fremtiden, men jeg vil gerne give dem muligheden«, siger Jimmy Skov Adetunji. Om nogle af eleverne på Kaptajn Johnsens Skole ender som programmører eller spildesignere er ikke til at vide, men Kristoffer fra ’Magic Fuji’ er begejstret efter en uge med computerspil. Han fremhæver den gode tid til at tænke selv og at udvikle noget, ligesom han vist også godt kan lide Spilværks tanke om, at ingen idéer er dårlige. »Vi regner med, at ’Space Unicorn’ skal koste 5000 kroner stykket, så vi kan tjene en masse penge og blive millionærer«, siger Kristoffer.

Annoncer

SKOLEREJSE TIL

GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.....

ATHEN

5 dg./4 nt. FLY fra kr.

Spar tid & penge

2.295,-

Styrk Fagligheden

Tryghed & Sikkerhed

Erfarne rådgivere

KILROY er specialister i at arrangere studieture for skolegrupper til hele verden. Med KILROYs faglige studieturskoncept oplever I mindre praktisk arbejde, mindre faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær med klassen. Forslag til studiebesøg i Athen: • Foredrag om det moderne Grækenland • Vagonetto – Fokis Mining Park • Virksomhedsbesøg Andre rejsemål: Madrid, fly, 5 dage/4 nætter ............. Edinburgh, fly, 5 dage/4 nætter ........ Berlin, rutebus, 4 dage/3 nætter ...... Krakow, fly, 5 dage/4 nætter ............. Paris, egen bus, 6 dage/3 nætter ......

fra kr. 2.190,fra kr. 2.040,fra kr. 795,fra kr. 1.780,fra kr. 1.765,-

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

www.kilroy.dk

SPECIALKAMPAGNE - AER LINGUS

SPECIALTILBUD

DUBLIN 1.998,-

6 DAGE FRA kr.

I samarbejde med Aer Lingus har vi sammensat et helt unikt tilbud på skolerejser til Dublin. Specialprisen gælder for grupper, der rejser i november/december samt januar/ februar. Pladserne sælges efter “først til mølle” og der tages forbehold for ledig kapacitet.

DUBLIN - 6 DAGE MED FLY FRA KUN KR. 1.998,Prisen inkluderer: -flyrejse København - Dublin t/r -5 overnatninger på centralt hostel -morgenmad under opholdet -Skatter og afgifter Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studierejse til Dublin. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Christian Skadkjær

SE TILBUD

SPÆNDENDE PROGRAM SMUK OG OVERSET PERLE BILLIGT OG GODT

Heine Pedersen

Juliane Vad

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

EUROPÆISK SAMARBEJDE Tekst og foto af Morten Reil · redaktionen@frieskoler.dk

Film knyttede bånd over grænser To-årigt Comeniusprojekt har givet intens engelsktræning og internationale kulturmøder for både elever og lærere på Tømmerup Fri- og Efterskole. Især mødet med andre skolesystemer har givet stof til eftertanke.

»I

n Denmark most people live in houses. A lot of them have gardens«, fortæller en ung stemme med sydlandsk accent, mens billeder af udvekslingselever på besøg på Kalundborg-egnen glider over storskærmen. Vi er på Tømmerup Fri- og Efterskole, som i dag afholder filmpremiere og fælles afslutning på det Comenius-projekt, der i de seneste to år har bragt i alt 130 lærere og elever rundt på udveksling i Holland, Frankrig, Spanien, Tyskland og Danmark. Projektet har været bygget op om filmproduktion og -analyse med det formål at skabe et kulturmøde, hvor eleverne både forholder sig til andre kulturer og deres egne teenageliv. Det er lykkedes over al forventning, fortæller projektleder Merle Thestrup fra Tømmerup Fri- og Efterskole: »Vi er meget tilfredse med projektet. Vi ville gerne have eleverne til at få øjnene op for, at de alle sammen gør mange af de samme ting – men at de samtidig lever meget forskellige liv. De har lært en hel masse om både Europa og sig selv«, siger Merle Thestrup. Hendes franske kollega er helt enig.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

»Da vi startede, vidste de franske elever overhovedet ikke, hvor Danmark ligger – et eller andet sted oppe nordpå (oversat til dansk, red.)«, griner lærer Hélène Faure fra Bourges.

ALT DET, DER IKKE KAN MÅLES Ifølge den franske lærer var eleverne ’skrækslagne’, da de første gang skulle begå sig på engelsk. »Men i dag er de alle sammen trygge ved deres engelskkundskaber og har lært, at engelsk er vigtigt – man er fuldstændig afhængig af det i et projekt som det her«, forklarer Hélène Faure. Desuden har eleverne fået mere selvtillid. »De opnår en hel masse kompetencer, som de aldrig ville lære på andre måder – det kan du ikke måle«, mener Merle Thestrup. Det gælder måske især de hollandske elever, som kommer fra en skole i et socialt belastet område. En del af dem har det, vi i Danmark ville kalde særlige udfordringer, forklarer lærer Stef van Hulst fra Nijmegen. »Jeg har deltaget i den her type projekter igennem 25 år, og det er altid det samme. Eleverne vokser på en måde, som

er vigtigere end uddannelse. De forbedrer deres sociale kompetencer, og når de kommer tilbage til skolen, er de mere motiverede og lærer meget mere«, siger Stef van Hulst.

DEN DANSKE MODEL Også lærerne har lært. Både at organisere et stort projekt – men også om ligheder og forskelle i pædagogisk praksis. Tag bare de film, som de enkelte skoler bød ind med til det fælles, webbaserede undervisningsforløb. Frankrig lagde ud med en samling kortfilm om livet i Paris, mens omdrejningspunktet i det spanske bidrag var spansk madtradition. Det gled rimelig let ned. Det danske bidrag, derimod – ”To verdener” om en dansk pige, der bryder med Jehovas vidner - var især i Frankrig et kontroversielt valg. »I Frankrig er vi meget omhyggelige med ikke at fremhæve én religion frem for andre. Vi er nødt til at tale om dem allesammen, så jeg underviser altid i mindst fire religioner samtidig«, forklarer Hélène Faure. Og ”To verdener” var endda et kompromis. De to første filmforslag fra Danmark – ”Festen” og ”Jagten” - blev skudt fuldstændig ned i de andre lande. Her er pædofili absolut ikke et almindeligt tema i undervisningen. »Det er sådan, vi gør i det danske skolesystem – vi finder et problem og diskuterer det. Det er typisk dansk. Vi er de eneste, der underviser på den måde«, mener Merle Thestrup.

DELTAGENDE SKOLER I COMENIUSPROJEKTET ”FILMS THAT MOVE US”: Mondial College (Nijmegen, Holland) Karl-von-Closen-Gymnasium-Eggenfelden (Eggenfelden, Tyskland) Tømmerup Fri- og Efterskole (Kalundborg, Danmark) Lycée professionnel Vauvert (Bourges, Frankrig) IES Collblanc (ex Bonavista) (La Canonja, Spanien)

SÅDAN ER DET IKKE I FRANKRIG En anden forskel var udvælgelsen af elever til projektet. På den hollandske og den tyske skole er Comenius-projektet blevet udbudt som et valgfag, mens Tømmerup Friskoles 9. klasse har deltaget som en stamklasse. Her har alle elever været med fra start til slut. I Frankrig og Spanien er flere elever derimod blevet sorteret fra undervejs, fordi de ikke deltog aktivt nok i undervisningen. Til gengæld er de mest dedikerede blevet belønnet med to udvekslingsture, mens alle andre kun har været med ude en enkelt gang. »Sådan kunne vi aldrig have gjort i Danmark«, siger Merle Thestrup og forklarer, at det ikke alene er imod hendes pædagogiske overbevisning. Det ville også resultere i en telefonstorm fra utilfredse forældre. Det er anderledes i Frankrig. FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

»Selvfølgelig skal man være engageret for at kunne deltage. Eleverne bestemmer selv«, lyder argumentationen fra Hélène Faure, mens diskussionen bølger frem og tilbage i lærerværelset. Sådan har det været siden efteråret 2013, hvor lærerne første gang mødtes i København – de er langt fra enige om alt, men har alligevel formået at stable et projekt på benene, som alle er tilfredse med.

SAMARBEJDE BÆRER FRUGT Og så er vi inde ved kernen af ethvert udvekslingsprojekt, mener forstander Jens Boldt fra Tømmerup Fri- og Efterskole. »Det er lidt ligegyldigt, hvilke lande der deltager. Det vigtige er, at lærerne er i stand til at løfte projektet og få samarbejdet til at fungere, siger Jens Boldt. Når det lykkes, giver det et stort udbytte for både elever, lærere og skoler, mener han. »Det giver en kulturel forståelse. Både når eleverne oplever Nou Camp i Barcelona, kanaler i Amsterdam og middelalderborge i Tyskland, og når de arbejder med tysk-, spansk-, fransk- og hollandsksprogede film, som vi ellers aldrig ville have benyttet i undervisningen«, forklarer Jens Boldt. »For skolen giver det også utrolig meget, når der pludselig er nogle, der går rundt på skolen og taler spansk og fransk. Det er både spændende og afdramatiserende, og vi bliver alle sammen mere afslappede med det engelske sprog og tør bruge det«, siger Jens Boldt. Tilsammen er det med til at tilføre en international dimension, som forstanderen fra Tømmerup vægter meget højt. »Jeg betragter internationalt udsyn som en overbygning på Grundtvig og Kold. Vi er alle verdensborgere og er fælles om jordens ressourcer. Vi er forskellige, og vi er konkurrenter – men vi skal også sørge for, at eleverne får øjnene op for fællesskabet. Det er vigtigt«.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

»Man skal lige vænne sig til, at de hilser med kindkys« Sydpå er de højrøstede, kærlige og alligevel meget formelle. I Danmark er vi mere stille – og har et godt skolesystem. Sådan lyder elevernes dom oven på et to-årigt udvekslingsprojekt.

alt 125 elever har deltaget i et Comenius-projekt, hvor de har besøgt hinanden i Holland, Tyskland, Spanien, Frankrig – og her i dag i Danmark, hvor projektet afsluttes med film, kreative indslag og kulinariske specialiteter fra hvert land. Det har været et kulturmøde på mange planer. Men hvad har eleverne bidt mest mærke i? Magnus fra Tømmerup Fri- og Efterskole: »Jeg var i Tyskland, hvor min værtsfamilie stod op kl. 4.30 og sad flere timer ved morgenbordet«, fortæller Magnus. »Jeg var i Frankrig. Der spiste de slet ikke morgenmad – jo, vi fik tilbudt noget sandkage, men det var også det«, tilføjer Louise. Men hvad så med Danmark? »Jeg troede, I spiste en masse fisk, men det gør I ikke. Og danskerne er meget stille og høflige. I Spanien kan vi godt lide at feste (oversat til dansk, red.)«, siger spanske Núzia og laver et par dansetrin på stedet. Samme forskel har danskerne bemærket.

Dagens filmfremvisning blev afsluttet med korte musik- og teaterindslag fra de enkelte lande, og hver skole havde lavet en lille ‘stand’ med smagsprøver på nationale specialiteter.

»I Frankrig og Spanien er de meget kærlige og snakker højt«, siger Magnus. »Ja, man skal lige vænne sig til, at de hilser med kindkys. Og så er de meget højrøstede – altså på den fede måde«, siger Louise og smiler bredt.

ROS TIL DET DANSKE SKOLESYSTEM Udvekslingsprojektet har tydeligvis været en stor oplevelse. I starten var eleverne ellers meget generte. »De første par dage var det ligesom at bruge Google Oversæt hen over middagsbordet, men derefter talte vi rigtig godt sammen. Vi har grinet rigtig meget. Nogle gange ved man så ikke helt, om man griner ad det samme eller bare griner, fordi den anden griner – men det har været rigtig fedt at komme så

tæt på hinanden«, siger Louise. Også Quentin fra Frankrig er begejstret. Måske især for det danske skolesystem, som han har stiftet bekendtskab med i Tømmerup. »I har så mange forskellige aktiviteter på jeres skoler. Det er bedre her – eleverne har lyst til at gå i skole om morgenen. Sådan er det ikke i Frankrig«, siger Quentin. »Jeg er helt enig. I Tyskland er skolen meget formel. Vi går i skole for at lære – og det er det. Her i Danmark er lærerne mere som din familie«, siger Melanie fra Tyskland. Også Nuzia fra Spanien er begejstret for de danske forhold. »Jeg ville elske at komme til Danmark igen«, siger Nuzia. »Også mig. Det her har været det bedste skoleprojekt nogensinde«, siger Quentin.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Noter

Alternativ lederforening nedlægger sig selv

fter sommerferien findes der én og kun en forening for lederne på de frie skoler. Det står fast, efter at den alternative lederforening, LIFS, den 10. juni besluttede at opløse sig selv og overføre de godt 100 medlemmer til Frie Skolers Ledere. Formanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, glæder sig over, at lederne nu er samlet i en forening: »Det giver mere fokus og bedre muligheder for at varetage

Fotos: Joshua Gross

FSL kom i mål på Folkemødet

ledernes interesser, at der i fremtiden kun er en forening for lederne på de frie skoler«, siger han. Frie Skoles Ledere har i dag omkring 650 medlemmer, og med godt 100 fra LIFS’ kartotek er foreningen oppe på det samme medlemstal som før konflikten. Og den nye styrke skal bruges, siger Rud Nielsen: »Nu kan vi så koncentrere kræfterne om organisere de omkring 400 ledere, som er uorganiserede«, siger han. MHV

»F

ørst og fremmest er jeg imponeret over og glad for, at så mange danskere er enige om at ville demokratiet«, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, da han evaluerer Folkemødet. »Folkemødet er en kæmpestor demokratifestival, og på den måde er det med til at holde demokratiet i live«, siger han. Mere specifikt vurderer Uffe Rostrup, at FSL nåede sine mål på folkemødet: »Vi deltog i flere arrangementer end tidligere, vi fik større politisk opmærksomhed, og vi styrkede og udvidede vores politiske kontakter – kontakter som det er helt afgørende at have for at kunne påvirke beslutningstagerne«. FSL har på folkemødet fokuseret på de frie skoler, på uddannelse og dannelse (herunder sårbare børn og unge), på lærerarbejde og på fagbevægelsens fremtid og udfordringer, siger Uffe Rostrup.

Uffe Rostrup diskuterer med arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. Direktør Jacob Stammer Larsen fra MSI Research forklarer, hvad det er, der giver tilfredse og loyale fagforeningsmedlemmer, og Efterskoleforeningens vicedirektør Anette Ingemansen bidrager til debatten om folkeskolen og de frie skoler.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Annoncer

Skolerejser med bus 

Adventure-rejser



Storby-rejser



Skirejser mod nord eller syd

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

RØNNE REVISION

Tlf: 0 3 1 9 5

Trysilfjellets billigste skiutleie Pris eks alpinpakker

1 dag

6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl. Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 % for Efterskoler Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

www.ronnerevision.dk

Tlf +47 03195 - info@skishop.no

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

St. Torvegade 12 3700 Rønne

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

FOLKEMØDET 2015 Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk Foto: Joshua Gross

Fagforeninger diskuterede sig selv Flere fagforeningsformænd diskuterede bevægelsen på FSL’s folkemøde-arrangement

rie Skolers Lærerforening (FSL) stod for to folkemøde-arrangementer, der satte fagforeningens fremtid til debat. Og der var både opmuntrende ord, alfaderlige råd og spark til fagforeningsfolkene. En af sidstnævnte, formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mente, at fagforeningerne skulle være medlemmernes stemme i den samfundspolitiske debat: »Vi skal turde have meninger og sætte en politisk dagsorden«, sagde han. Formanden for HK, Kim Simonsen, understregede, at fagforeningernes styrke kommer indefra og nedefra. HK har givet foreningen tilbage til medlemmerne, og det virker, sagde han: »Vi skal lytte, inspirere og engagere medlemmerne – det er vores opgave«, sagde han. Direktør Jacob Stammer Larsen fra MSI Research nuancerede debatten ved at pege på, at det er meget forskelligt, hvad der giver loyale og tilfredse medlemmer. Nogle medlemsgrupper lægge meget vægt på de konkrete resultater, fagforeningen skaffer, mens andre faggrupper ønsker et fagligt fællesskab: »Fagforeningers medlemsgrupper er forskellige og må have forskellige fortællinger«, sagde han. Uffe Rostrup fra FSL sagde, at fagforeningen historisk har skaffet medlemmerne store resultater, men i de sidste par kriseår har det handlet om at forsvare goder og rettigheder, og det er svært, mente han. Derfor har fagforeningerne en stor opgave: »Vi må minde danskerne om, hvem det er, der har skabt de resultater, som vi alle nyder godt af i dag«, sagde Uffe Rostrup.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen spøgte med LO og FTF’s fusionsplaner, da han deltog i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) fagforeningsdebat på folkemødet. LO-medlemmernes gennemsnitsalder vokser så hurtigt, at LO burde droppe fusionen med FTF og i stedet fusionere med Ældre Sagen, sagde han. LO-bossen Harald Børsting sad ved sit bord og fulgte diskussionen over en kop kaffe: »Så kan du blive formand«, replicerede han.

»Medlemstilbagegangen er ikke problemet. Den er et symptom på problemet: At fagforeningerne har mistet politisk indflydelse«. SIMON TØGERN, FORMAND FOR HK PRIVAT

»Lockouten styrkede sammenholdet mellem lærerne på de frie skoler og lærerne i folkeskolen, og vi fik mere forståelse for hinanden. Og problemet er ikke de frie skoler. Problemet er de politikere, som konsekvent forringer folkeskolen«. KELL NILSSON, KØBENHAVNS LÆRERKREDS.

Forsoning? Nej. Forståelse? Måske FSL inviterede Cevea ind i sit folkemødetelt. Uden at det forligede parterne

en mod slutningen af debatmødet mellem kombattanter fra de frie skoler og folkeskolen lånte formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, en kuglepen af Ceveas forhenværende analysechef, Jens Jonatan Steen, og det kan man vel se som en imødekommende gestus. Men fuldkommen forsonede, det blev de ikke. Alligevel var det hele måske ikke forgæves. Måske skabte debatten faktisk en større forståelse for de problemer og forskelle, som har udløst uforsonlige læserbreve-kampe i avisspalterne. Jens Jonatan Steen gentog sine to synspunkter: At der er grænse for, hvor mange elever de frie skoler kan have, før det ødelægger folkeskolen. Og at de frie skoler, som får tilskud fra staten, bør tage et større socialt ansvar. Uffe Rostrup svarede, at der allerede i dag sidder flere specialundervisningselever i de frie skoler end i folkeskolen: »I forhold til de frie skolers størrelse har vi seks gange så mange specialundervisningselever som folkeskolen. Og elevernes sociale og økonomiske profil er identisk«. Uffe Rostrup mente derfor, at de frie skoler allerede løfter et stort ansvar. Men stadig ikke stort nok, mente Jens Jonatan Steen. Kurt Ernst fra Danmarks Privatskoleforening sagde, at de frie skoler er forskellige – nøjagtigt lige som folkeskolerne. Men, sagde han, begge skoleformer er optaget af på deres egen måde at løfte eleverne og lave god undervisning. Jacob Bondesen fra Brug Folkeskolen i København forklarede, at de mister social sammenhængskraft på Nørrebro, når over halvdelen af eleverne vælger en anden skole end den lokale folkeskole. »Vi lærer ikke hinanden at kende, når så mange elever går i skole andre steder«, sagde han. Han rakte forsonligt hånden ud mod de frie skoler og inviterede dem til dialog og konkret samarbejde: »I kan noget med forældreinddragelse og engagement, som vi meget gerne vil lære af jer«, sagde han. Peter Bendix Pedersen fra Dansk Friskoleforening ville meget gerne være med til at samarbejde. Og han opfordrede folkeskolerne til at deltage i Åben Skole-arrangementet for på den måde at øge den gensidige forståelse og udrydde myter: »Og lad os så lade være med at tale om min skole og din skole. Lad os tale om vores grundskole«, sagde Peter Bendix Pedersen.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Konsulentens bord

Konsulentens bord Af Bettina Nielsen, konsulent i FSL

SYG I FERIEN – HVAD SÅ? Sommeren står for døren, og de fleste glæder sig til ferien. Men hvad gælder, hvis du er syg i hele eller en del af ferien? Dine muligheder afhænger af, om du bliver syg før eller efter feriens start, som for de fleste er mandag den 6. juli 2015 (hvis ikke skolen har besluttet andet). Foreningens konsulenter møder typisk disse situationer: 1. Langtidssygemeldt helt eller delvist i hele ferieperioden Du afvikler ikke ferie under sygdom og holder derfor som udgangspunkt ikke ferie. Ønsker du at holde ferie, f.eks. fordi du gerne vil ud at rejse, skal du aftale dette med både kommunen og skolen. 2. Kortvarig sygdom, der opstår før feriens start Du har ikke pligt til at påbegynde din ferie, hvis du er syg. Kan du ikke påbegynde din ferie på grund af sygdom, skal du meddele dette til skolen. Giv skolen besked, når du er rask igen, og oplys at du nu afvikler restferien. Du har ret til erstatningsferie for de feriedage, hvor du har været sygemeldt. Placeringen af erstatningsferien skal aftales med skolen. 3. Sygdom, der opstår i ferien Bliver du syg, efter at du har påbegyndt ferien, er du i nogle tilfælde berettiget til erstatningsferie. Du er berettiget til erstatningsferie for de feriedage, der ligger efter de første 5 sygedage. Har du optjent mindre end 25 dages ferie, får du ret til erstatningsferie hurtigere. For at få erstatningsferie skal du straks på første sygedag sygemelde dig til skolen, og du skal fremskaffe lægelig dokumentation for sygefraværet gældende fra 1. sygedag. Du skal selv betale for den lægelige dokumentation. Kontakt altid foreningens konsulenter, hvis du er i tvivl om dine rettigheder under sygdom.

Jobs

TO KOMBINATIONSSTILLINGER SOM PÆDAGOG/LÆRER

på Freinetskolen, Valby Langgade 117, 2500 Valby Da to af vores dejlige kollegaer stopper til sommer, søger vi pr. 1. august to nye engagerede, kreative og initiativrige kollegaer til kombinationsstillinger som lærer/pædagog. Stilling 1 - Pædagogtimer i skolens pasningsordning. - Undervisningstimer som 3.-lærer i en grundskolegruppe. - Timer med børnehaveklassebørnene og 1.kl. - Evt. værkstedstimer. Stilling 2 - Pædagogtimer i skolens pasningsordning. - Undervisningstimer som 3.-lærer i en grundskolegruppe. - Undervisning i biologi på 8. og 9. klassetrin. - Evt. værkstedstimer. Freinetskolen er en kollektiv ledet skole, som arbejder ud fra Célestin Freinets værdier. Vi har 200 elever og er 25 ansatte. Grundskolen består af fem aldersintegrerede familiegrupper, der spænder fra bh.kl. til 7.kl. Overbygningen (8. og 9.kl.) afsluttes med folkeskolens afgangsprøver. Pasningsordningen er et tilbud for de mindste børn fra skoletiden slutter til kl. 16:30. Skolens kerneværdier er blandt andet kreativitet, ansvarlighed, omsorg, medindflydelse og fællesskab. Hos os har du stor indflydelse på din hverdag, og du bliver en del af en engageret personalegruppe, der både arbejder med ledelse af skolen og med glade børn med lyst til læring. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation og BUPL. Ansøgningsfristen er torsdag d.18. juni kl. 12:00 og ansøgningen sendes elektronisk til jobfreinetskolen@gmail.com Ansættelsessamtalerne afholdes i uge 26. Hvis du har spørgsmål, kan du henvende dig fra 14:30 til 17:30 til: Katrine (pasningen) 25222655, Camilla eller Julie (Boblerne) 25222658, Thit eller Thomas (Lopperne) 25222656 Se i øvrigt meget mere om skolen på vores hjemmeside: www.freinetskolen.dk

Høng Efterskole Vil du være med til at præge en fyldt skole i rivende udvikling og med en ny profil? Så kig videre og find ud af, om vi er det rette match. Pr. 1. august 2015 søger vi en lærer, der er bredt fagligt funderet inden for billedkunst og materiel design til Art&Designlinjen. Alternativt skal du kunne undervise på Psykologi&Livsstilslinjen. Vi søger en lærer som… · • kan undervise i dansk og engelsk og evt. biologi • kan byde ind på Art&Design eller Psykologi&Livsstil og med spændende valgfag • har erfaring med efterskoleverdenen og har lyst til at arbejde med unge mennesker • kan indgå i alle de for efterskolelivet forbundne opgaver, blandt andet aften- og weekendvagter Vi tilbyder… • en fast fuldtidsstilling • engagerede og dygtige kollegaer • stor indflydelse på egen hverdag Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes til: forstander Thorkild Specht på ts@hoengefterskole.dk og skal være skolen i hænde senest mandag den 22.6. 2015 kl. 12. Samtaler afholdes i uge 26. Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til forstander Thorkild Specht på 5885 2005 eller 4250 0518.

Høng Efterskole • Tranevej 15 • 4270 Høng www.hoengefterskole.dk

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Ajour

ð g ldin ilme : t r o o F f og in enes eds der r k i Se mes hjem

KREDS 2/ 26.august:

26.august:

Volleyball-kursus for efterskolelærere 8. september kl. 09: 30- 21:00 på Ågård Efterskole

Arrangør: Dansk Volleyball Forbund Tilmeldingsfrist: 28. august 2015 Info: http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Kurser

Film i engelskundervisningen - læring der rykker i udskolingen

TR1 på N. Kochs Skole fra klokken 13-17

KREDS 8/

Kursuskalender

11. september kl. 9.00-15.00.

TR1 på Stenløse Privatskole fra klokken 13-17

KREDS 8/ 9. september: Opstart af netværk, oplæg om lønforhandling og herefter møde i de tre netværk. Fra klokken 16.30 til 18.30 på Stenløse Privatskole.

Kieran Donaghy, som underviser i engelsk på universitetet i Barcelona, demonstrerer, hvordan man kan bruge film i fremmedsprogsundervisningen. Kieran har specialiseret sig i kortfilm, reklamer og virale Youtube-videoer – se hans hjemmeside film-english.com. På kurset lærer du både, hvordan film kan bruges til at udvide elevernes aktive ordforråd, og hvordan de kan bruges i pr-sammenhænge og til at promote personlige historier. STED: CFU København, Titangade 11 Tilmelding på www.sproglaererforeningen.dk/fagkurser, hvor du også kan læse hele kursusbeskrivelsen. Tilmelding senest den 11. august.

Effektiv læseundervisning in begynder trinnet - Hvad ved vi, og hvad gør vi? 14.-16.september 2015.

Kurset giver alle begynderundervisere de nødvendige forudsætninger for at tilrettelægge deres læseundervisning på et sikkert fagligt vidensgrundlag. Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Læs mere på Kursusmarkedspladsen

Inspirationskursus for idrætslærere 16.-18. september 2015.

HAR DU STÆR I KASSEN?

Intenst kursus for idrætslærere på de frie skoler. Fokus på inspiration, faglig udvikling og netværk. Sted: Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg Info: http://www.friskoler.dk/da/kurser/

Kreativitet og dannelse 24. september.

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Konferencen er det kreative skolenetværks bud på, hvordan kreativiteten kan styrkes og bevares som et naturligt element i skolerne, undervisningen og dannelsen. Sted: Rødding Højskole Arrangør: Det kreative skolenetværk Tilmeldingsfrist: 1. september 2015 Info: http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Kurser

Se mange flere kurser: www.fsl.dk/kurser og www.fsl.dk/kursuskalender og www.kursusmarkedspladsen.dk Indrykning af kursusomtale: Josua Christensen T: 51940428 – E: jch@fsl.dk

Debat

Ret vreden

mod det rette sted Debatindlæg af Bjarne Jørgensen, tillidsrepræsentant på Bagsværd Friskole

ffe skriver i sin uforbeholdne den 21.maj om statens krav til alle statslige institutioner om at spare en procent i indeværende finansår. Jeg tror ikke, jeg på noget punkt er uenig med Uffe, men når man nu har sin egen uforbeholdne, burde man så ikke være mere uforbeholden? Forpligtiger den mulighed ikke? Selv for en formand, eller måske netop for en formand for en fagforening. Hvorfor ikke være endnu mere direkte i kritikken af de skoler, der ikke udmønter decentral løn eller kun gør det i ganske begrænset omfang? Vi har i FSL i mange år snakket om den mulighed, der ville opstå for staten, hvis skolerne ikke udmøntede den decentrale løn i et rimeligt omfang. Hvorfor i al verden skulle staten fastholde et tilskud til de frie skoler, hvis en af de komponenter tilskuddet er baseret på, ikke bliver udmøntet? De skoler betaler jo ikke jeres ansatte den løn, de burde. Jeg savner en mulighed for at gøre noget lokalt. I min gamle kreds havde vi udviklet en rangliste baseret på den procentsats den enkelte skole udbetalte i decentral løn. Det var meget efterspurgt og blev betragtet som et godt redskab, når man skulle forhandle løn. Det eneste problem var, at FSL mente, at det ikke var lovligt. Vi skulle straks lukke ned for den side, hvilket vi naturligvis gjorde. Det var i strid med de arbejdsretslige regler. Fair nok, hvis det var det. Men vi savner i allerhøjeste grad en mulighed for lokale aktioner. Jeg er sikker på, at det ville gavne naboskolen, hvis jeg brugte en skemafri dag til at gå rundt foran deres skole med et skilt, der fortalte, at dine børns lærer tjente 2000 kroner mindre om måneden end kollegaen på den nærmeste folkeskole. Skal dit barn undervises af lærer på discountløn? I min optik er det ikke engang en arbejdskamp, men snarere at betragte som reel forbrugeroplysning. Arbejdsgivere har retten til at dumpe lønnen lokalt, hvorfor skulle arbejdstagere ikke også have retten til at oplyse om lønnen lokalt? Hvis vi i de frie skoler ikke skal ende som skoleverdenens Ryanair, er vi nødt til at få lukket de skoler, der i den grad

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

misbruger tilskudssystemet ved at konvertere lønkroner til nye tyskbøger. Jo før, jo bedre. Kan man ikke drive skole på de vilkår, der gælder for alle skoler, og på de betingelser der er intentionen i de overenskomster, FSL har forhandlet gennem årene, så skal man lukke. Meget mere er der ikke at sige til det.

FORMAND UFFE ROSTRUP SVARER: Kære Bjarne Jeg kan fortælle, at vi snart sparker en tre-årig lønkampagne ud over rampen, og skal netop sætte fokus på det, som du og jeg her skriver om. Kampagnen vil sætte massivt ind overfor lokalt at få løftet lønnen på alle de skoler, som ikke er med på ny-lønsvognen. Herudover vil vi fokusere på, hvad vi kan gøre på det centrale plan, for ganske enkelt at få et anderledes lønsystem i hele staten - en temmelig stor opgave for et lille forening som vores, men intet skal være uprøvet. Hvilke midler vi skal bringe i anvendelse er hele tiden til debat – ranglister og andre tiltag er bestemt noget, som vi overvejer.

2.000 KR. MINDRE I LØN

Stillinger / info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk designer csy@frieskoler.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 7 – 28. august 2015 / Nr. 8 – 25. september Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer • Læs mere på frieskolersledere.dk

NY KONGENSGADE 10 · 1472 KØBENHAVN K · TLF. 3032 6389 · i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w . f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k ·

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Næstformand

Sekretariatschef Sekretariatet

Uffe Rostrup

Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 4

Kreds 5

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Kreds 6

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597

Kreds 8

Annie Storm • T: 29910478

Kreds 7

Minna Ranta Riis • T: 50904714

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Kreds 2

BERLINSPECIALISTEN

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Fotograf: Henning Hjorth

Bøj livet, hvis der er noget du brænder for

et er ikke mange måneder siden, at det aldrig havde strejfet Bo Steen Mikkelsen at gå ind i politik. Med kronisk iværksættertrang har han altid gang i ting og for travlt til at se nyheder på tv. Men en dag i begyndelsen af året opfordrede hans kone ham til at prøve at tjekke Alternativets hjemmeside, og partiets syn på uddannelse, miljø og bæredygtighed talte så meget til læreren fra Hareskovens Lilleskole, at han straks fik lyst til at engagere sig. Uden rigtig at tænke over, hvad det involverede, skrev han en ansøgning om at blive kandidat, og til sin egen forbløffelse blev han valgt på et opstillingsmøde, hvor han ellers havde fornemmelsen af, at alle de andre kendte hinanden. Tre-fire måneder efter var han pludselig i valgkamp og med reel mulighed for at blive valgt ind. »Jeg er ikke gået ind i det ud fra en forhåbning om at blive folketingspolitiker. Det ville selvfølgelig være fedt, men først og fremmest fordi der er kommet et parti, som jeg rigtig gerne vil støtte

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

og være en del af. Jeg synes, man skal kunne bøje livet, hvis der er noget, man brænder for. Det er såda,n jeg gerne vil leve«, siger Bo Steen Mikkelsen. Og det har han også i høj grad gjort. Bo Steen Mikkelsen har bokset i Thailand, været på landsholdet i australsk fodbold, udgivet en plade med en landets bedste jazzguitarister og en hel del mere. Uanset om han bliver valgt ind eller ej, er han glad for, at han gør det. Der er brug for skolefolk, der vægter sociale og kreative kompetencer lige så højt som de faglige, mener han. Uddannelse og miljø er det, den økologiske landsmandssøn brænder mest for, og som han mest har talt om på debatmøderne. Og så gør det ikke så meget, at det har været småt med søvn i en hverdag med to små børn, hvor han har passet sit job og ført elever til eksamen ved siden af valgkampen. »Det har virkelig været en rejse, og jeg kunne ikke lave noget, der var sjovere. De gode ting er som regel de hårdeste«.

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvilke kvaliteter sætter du mest pris på ved en kvinde? Humor og mod. Humor udspringer af kærlighed og hjælper en gennem både gode og svære tider. Og mod – jeg elsker, når nogen tør leve anderledes. Hvem er dine litterære forbilleder? Amerikanske forfattere som Jonathan Franzen, Paul Auster og især John Irving. The Hotel New Hampshire er min yndlingsbog. Hvad er din største bedrift? At jeg har taget flere uddannelser. Det stod ikke skrevet i mine kort. Jeg er den første i otte generationer, der har taget en uddannelse. Det føles som en bedrift. Hvad vil du gerne ændre ved dig selv? Blive bedre til at fokusere på en ting ad gangen. Hvordan vil du gerne dø? Lykkelig. Det tror jeg også, jeg kommer til. Hvor og hvornår er du lykkelig Når jeg sidder ved åben ild ved en ødegård i Sverige med min kone og børn Hvor vil du helst bo? Lige nu er jeg meget glad for at bo, hvor vi gør. Men engang vil jeg gerne rykke alt op med rode og flytte til New Zealand eller Canada. Så børnene får en opfattelse af, at livet ikke er det samme hvert år. Hvad er din livret? Is og citronmåne Har du et motto? Man må aldrig forveksle komfort med luksus. Hvad er din største frygt? At blive frygtsom. Man kan have to generelle tilgange til nye oplevelser. At være frygtsom eller åben og kærlig.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Vidste du...

LYNLÆSEREN en bog kogt ned til 34 linjer

QUIZ Sommer er sol, men hvad er solen? En quiz om som Jordens bedste ven.

FØRSTE SÆTNING: ”Hvornår lever vi oprigtigt, i overensstemmelse med vores dybeste drivkræfter, og hvad er det, der forhindrer os i at gøre det?”

TAKE AWAYS: • Grundlaget for en udadvendt og aktiv måde at leve på er den trygge tilknytning, som kommer af følelsesmæssig åbenhed og tillid til sig selv og andre. • Differentiering er en psykologisk udviklingsproces, som beskriver to modstridende psykologiske drivkæfter, som findes i alle mennesker: søgen efter nærhed og stræben efter selvstændighed. Vi vil altså både være tæt på andre og bestemme selv. • Mennesker fødes fuldstændigt afhængige. Ud fra denne tilstand differentierer vi os i større eller mindre grad hen mod selvstændighed. Hvordan og i hvor høj grad denne proces forløber i barndommen har stor indvirkning på personlighedsudviklingen. • For at kunne opleve sand nærhed til andre er vi nødt til at kunne holde fast i os selv og vores egen identitet. • Evnen til at være alene hænger tæt sammen med evnen til intimitet. • Det er et grundvilkår for et hvert parforhold, at er der altid er en, der vil mere, og en, der vil mindre.

Foto: Fotolia

1: Hvor lang tid tager det solens lys at nå Jorden? A) Seks minutter og 8 sekunder B) Otte minutter og 19 sekunder C) 9 minutter og 32 sekunder 2: Solens tyngdekraft er væsentlig stærkere end Jordens. Hvis du vejer 75 kilo, hvor meget ville du så veje på solen? A) Ca. 500 kilo B) Ca. 1200 kilo C) Ca. 2000 kilo 3: Hvem sang og indspillede først Ain’t no sunshine (when she’s gone)?

BONUSINFO: Hjernens center for frygt er færdigudviklet allerede før, du bliver født. De systemer, der hæmmer frygten, er til gengæld først færdigudviklede efter flere års liv. Børn har derfor brug for hjælp til at regulere frygt i deres første leveår og fravær af den omsorg har tydelige konsekvenser.

A) Michael Jackson B) Bill Withers C) The Animals

OM FORFATTEREN: Tor Wennerberg er en svensk psykolog og foredragsholder. Selv & Sammen – Om tilknytning og identitet i relationer (254 sider) Udgivet på Dansk Psykologisk Forlag.

UAN Svar: B, C og B

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Foreningen mener

Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening.

Regnskabets time er kommet

fter et år med nye arbejdstidsregler er regnskabets time nu kommet. Fik vi tid for vores arbejde? Hvor meget overtid har vi optjent? Har vi penge til gode for aften- og weekendarbejde? Har vi afholdt de særlige feriedage osv.? De nye arbejdstidsregler er blevet anvendt på forskellig vis på skolerne, men det står fast, at når skoleåret slutter – så skal den enkelte lærer have arbejdstiden gjort op. Har man en omfattende lokalaftale, er det forholdsvis enkelt. Har man fuld tilstedeværelse, er det forholdsvis enkelt. Der, hvor man hverken har lokalaftale eller fuld tilstedeværelse, er det vigtigt at få registreret den præsterede tid, og her kan udfordringerne godt vise sig at være større. Vi har i hvert fald allerede modtaget en del henvendelser fra tillidsrepræsentanter og andre medlemmer med spørgsmål om, hvordan og af hvem tiden skal opgøres. Det korte svar er, at det er lederens pligt at opgøre arbejdstiden, men problemerne opstår selvfølgelig, hvis der ikke er enighed om, at opgørelsen er korrekt. I det tilfælde må man kontakte sin tillidsrepræsentant eller foreningens sekretariat.

Fra skoleårets start lancerede vi Lærerlo,g som et redskab for lærerne, så der kan holdes øje med tidsforbruget i løbet af skoleåret. Vi ved ikke nøjagtigt, hvor mange lærere, der rent faktisk har brugt Lærerlog i dette skoleår, men dels er der ikke så stor brug for at registrere tiden i Lærerlog, hvis man har en lokalaftale eller fuld tilstedeværelse – og dels har Lærerlog vist sig at have nogle ”børnesygdomme”, som har gjort visse registreringer unødigt besværlige. Vi har også en klar formodning om, at nogle lærere simpelt hen ikke holder øje med deres arbejdstid, fordi der tidligere har været lokalaftaler på alt, og man regner med, at man bare gør ”som man plejer”. Det er naturligvis et problem, for så bliver det meget svært at dokumentere den præsterede tid, når man får brug for det. Vi er stadigvæk af den opfattelse, at det er nødvendigt med et registreringsværktøj, og derfor arbejdes der for øjeblikket på en 2. udgave af Lærerlog, som er enklere at bruge. Så snart den nye udgave er klar, vil vi sende den ud, og der vil blive fulgt op med nye kurser i brugen af Lærerlog. Det er også regnskabets time i forhold til den enkelte lærers opgaveoversigt. Det er tid at evaluere det gamle års opgaveoversigt, for at man kan forholde sig til det nye skoleår. Med OK 15 fik vi et arbejdstidspapir, som fortæller, hvordan man bør forholde sig i forhold til arbejdstidsspørgsmål, og et

vigtigt element i papiret er forholdene omkring opgaveoversigten. Der står fx, at opgaveoversigten skal være gennemskuelig og til at forstå for den enkelte lærer, at der skal være mulighed for at drøfte opgaveoversigten og spørge ind til de forventninger, som ledelsen har til opgavernes omfang og kvaliteten i arbejdet. Også i forhold til opgaveoversigten har skolerne valgt at gøre tingene meget forskelligt i det første år med nye arbejdstidsregler. Men vores generelle indtryk er, at det mange steder kunne gøres meget bedre, og derfor håber vi, at arbejdet med opgaveoversigten i år 2 vil blive prioriteret, og at alle vil bruge det nye arbejdstidspapir efter hensigten – nemlig til at løfte kvaliteten af opgaveoversigten. Vi opfordrer også til, at I som medlemmer af FSL-klubben på skolen drøfter, hvordan I kan påvirke ledelsen til at leve op til intentionerne i papiret. Og når vi så er færdige med at gøre regnskabet op for det forgangne skoleår, så vil vi fra hovedbestyrelsen og sekretariatet ønske alle medlemmer en god ferie – den er velfortjent.

FRIE SKOLER NR. 6 · 19. JUNI 2015

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Den digitale Historiebog Den digitale Historiebog er et nyt spændende historieunivers. Gennem tekster, lyd, film, billeder og varierede aktiviteter møder eleverne den historiske viden og kommer til at arbejde med væsentlige historiske emner/ temaer og perioder. Den digitale Historiebog giver mulighed for, at klassen gennem arbejdet med varierede historiske kilder som tekster, lyd og billeder kan lære om og tolke fortiden.

Materialet er fleksibelt, så klassen og læreren selv kan tilrette undervisningen sådan, at målene for undervisningen opfyldes. Der er undervisningsforløb med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål. I metodeværkstedet lærer eleverne at arbejde med kilder og kildekritik. Endelig kan eleverne lave deres egne tidslinjer, som følger dem gennem deres skoletid.

Prøv den nye version Få gratis prøvelogin på meloni.dk/historie

Skoleabonnement kr 2.000 for 12 måneder kr 500 for 1 måned Abonnementet omfatter: Den Digitale Historiebog Den historiske Kort-base Indblik & udsyn-lydbøger

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms