Beretning 2013

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING B E R E T N I N G 20 1 3

HOVEDBESTYRELSEN

4 Hovedbestyrelsen

Få ansigt på hovedbestyrelsens tre nye medlemmer, din kredsformand samt foreningens øverste ledelse.

HOVEDBESTYRELSEN

5 Repræsentantskabsmødets dagsorden

Tid, sted og dagsorden for dette års ordinære repræsentantskabsmøde.

HOVEDBESTYRELSEN

6 Hovedbestyrelsens skriftlige beretning

Sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne og lockouten af lærere og børnehaveklasseledere på frie skoler sætter præg på hovedbestyrelsens skriftlige beretning 2013. Beretningen runder imidlertid også andre aktuelle emner som foreningens alvorlige økonomi, ny kredsstruktur og ledernes ønske om at forlade foreningen.

HOVEDBESTYRELSEN

16 Noter fra året der gik

Folkeskolereform, mentorordning, 10. klasse, de ledige, kursuscentret m.m. er trukket ud af beretningen og omtales i noter.

JURIDISKE NOTER FRA ÅRET DER GIK

20 FSL vandt en del i årets løb

Under juridiske sager beskrives blandt andet tre sager om ligestilling, barsel og skoleassistenter, som FSL fik medhold i ved ligebehandlingsnævnet og i voldgiftsretten.

FOKUS

En ny tid

Fokusartiklerne er journalistiske artikler, og indholdet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for hovedbestyrelsens holdninger. Men fokusartiklerne sætter vigtige fagforeningsrelevante emner til debat.

FOKUS TILLIDSREPRÆSENTANT I EN NY TID

22 »Jeg vil begrave stridsøksen. Men holde den hvæsset«

Inspireret af ”Mads og Monopolet” giver tre tillidsrepræsentanter deres bud på tre højaktuelle dilemmaer.

FOKUS LÆRER I EN NY TID

26 Arbejdsgiverne har bevæget sig ind i klasseværelset

Filosofiprofessor Lars-Henrik Schmidt ser med skepsis på den nye virkelighed, lærere må forholde sig til med nye arbejdstidsregler og folkeskolereform.

FOKUS FAGBEVÆGELSE I EN NY TID

28 Magten er asymmetrisk

Vi ville ikke have en velfungerende skolesektor, hvis ledelsesretten blev brugt ubegrænset til altid at opnå egen vilje. Interview med arbejdsmarkedsforsker, professor, dr. phil., Jesper Due. FOKUS LEDER I EN NY TID

30 Ledere for og imod

Skolelederne i Frie Skolers Ledere vil ud af FSL. Ikke alle er dog enige. To ledere taler for og imod udmeldelse. ÅRET I TAL

32 Tal på krisen

Lockouten ændrede markant forudsætningerne for budget 2014. Læs om budget, regnskab og kontingentsatser for de kommende år.

UDGIVER Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov T: 87 46 91 10 fsl@fsl.dk FOTO Henrik Kastenskov Side 4 Martin Dam Kristensen Side 22-25 Istock Photo (arkivfoto) Side 7, 11, 13, 14, 16, 17 og 19 Polfoto (arkivfoto) Side 26, 28 Alex Tran Side 31 Henning Hjorth Side 30 Palle Peter Skov (arkivfoto) Side 9 FRIHÅNDSTEGNING Christina Ann Sydow PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 11.000 stk.

BERETNING 2013

3

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Kreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen

Formand Uffe Rostrup

Næstformand Monica Lendal Jørgensen

Kreds 3 Rikke Josiasen

Kreds 4 Thomas Münchow

Kreds 5 Søren Vogth Hansen

Kreds 6 Minna Riis

Kreds 7 Annie Storm

Kreds 8 Finn Petersen

Kreds 9 Hans Erik Hansen

Kreds 10 Anders Munk

Kreds 11 Lars Holm

Formand Frie Skolers Ledere Rud Nielsen

Kreds 2 Ricky Bennetzen

NYE I HOVEDBESTYRELSEN Rikke Josiasen er ny kredsformand i kreds 3. Hun afløser Kim Hansen, som efter knap 30 år som fagligt aktiv besluttede at gå på efterløn.

Lars Holm har overtaget formandsskabet i kreds 11. Han afløser Torben C. Skov, som opnåede at sidde i hovedbestyrelsen i næsten 20 år, inden han valgte at gå på efterløn.

Rud Nielsen er ny mand i front for lederkredsen, Frie Skolers Ledere.

Han overtager posten efter Mogens Lorentzen, som efter 16 år har valgt at hellige sig arbejdet som skoleleder på Skærbæk Realskole. Rud Nielsen var som næstformand i lederkredsen medlem af hovedbestyrelsen fra 2006 til 2012.

4

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2013

FREDAG 8. NOVEMBER KL. 13.30 TIL LØRDAG 9. NOVEMBER KL. CA. 18.00 HOTEL NYBORG STRAND ØSTERØVEJ 2 • 5800 NYBORG

DAGSORDEN

Valg af en eller flere dirigenter og stemmetællere Valg af referent Fastsættelse af mødets forretningsorden Hovedbestyrelsens beretning ved formanden Regnskabsaflæggelse Indkomne forslag Valg af formand Valg af revisor og revisorsuppleant Fastsættelse af budget og kontingent Eventuelt

BERETNING 2013

5

FRA HOVEDBESTYRELSEN

EN NY TID ÅRET DER GIK SORT PÅ HVIDT Den skriftlige beretning behandler en række forhold, som har været centrale for Frie Skolers Lærerforening (FSL) i det forgangne år.

Emnerne præsenteres dels i en skriftlig beretning fra hovedbestyrelsen, dels i nogle mindre noter. Beretningen suppleres med en række journalistiske artikler.

Foreningen er engageret i mange forskellige sammenhænge, og det er ikke muligt i beretningen at kommentere alt. Meget er i løbet af året formidlet på møder, på www.fsl.dk, i nyhedsbreve og i bladet.

Målet med den skriftlige beretning er at tegne et portræt af året, som gik.

På repræsentantskabsmødet suppleres den skriftlige beretning med en mundtlig beretning, hvor hovedbestyrelsen peger på de udfordringer, foreningen og skolerne står over for.

På repræsentantskabsmødet sættes den skriftlige og mundtlige beretning til afstemning under et.

Regnskabet og budgettet, som står på side 32-39 i dette nummer, behandles særskilt af repræsentantskabet.

6

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

Der er sket så meget det seneste år, at en skriftlig beretning på få sider kun kan give et ufuldstændigt glimt af det hele.

Sidste år beskrev vi os som en forening i fremgang og forandring og med mange spændende udfordringer liggende foran os. Sådan er det på sin vis stadig, men lærerverdenen har været udsat for en ministeriel magtdemonstration. Den verden, som vi kendte og holdt af – en verden med mange farver og nuancer – er det seneste år blevet afløst af en verden i sort og hvidt.

Og det kræver hårdt arbejde at finde farvepaletten frem igen. Lærerne er blevet trådt godt og grundigt under fode. Men selvom vi er blevet talt ned til og beskyldt for at være dovne og uengagerede, så skal vi nu finde vores egne ben i en ny lærerverden.

Vi skal fortsat forfægte en lærervision om, at vi har verdens bedste og vigtigste job. Der er i den forbindelse blevet lagt et massivt pres på lederne og bestyrelserne om, at det fremover er deres forpligtigelse, at lærerne stadig kan føle sådan for deres job. Mange journalister og den store offentlighed har ikke forstået, hvad konflikten egentlig handlede om. Og det har vist sig, at lærerne i al almindelighed og fagforeningerne i særdeleshed har været for dårlige til at forklare andre nødvendigheden af særlige arbejdstidsregler på vores område.

Resultatet er, at vi står tilbage med nye arbejdstidsregler, som er lavet til

postbude og DSB-funktionærer, hvilket er meget langt fra underviseropgaven. Det har vi et år til at lære at forholde os til.

Også på andre områder udviskes farverne. Det gælder ikke mindst i forhold til lederne, skoleforeningerne, foreningens økonomi og til de politikere, som forvalter hele den offentlige sektor, som vi er blevet smerteligt bevidste om, at vi tilhører – nok i højere grad, end vi egentligt troede og ønskede. Beretningen vil derfor helt naturligt kredse om forårets slag om lærerarbejdet og de rystelser, som slaget har sendt gennem de frie skoler.

MOS VILLE IKKE LYTTE Allerede i den mundtlige beretning sidste år tog vi fat på snakken om arbejdstiden.

På det tidspunkt havde Kommunernes Landsforening (KL) meddelt, at de ville rejse krav om en afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale. Vi advarede Moderniseringsstyrelsen (MOS) om at tænke i samme baner: »Og vi vil sige klart og tydeligt til Moderniseringsstyrelsen, at vi ikke håber, at de vil betræde den samme sti. Det vil være skidt for både skoler og lærere. Faste indgåede arbejdstidsaftaler, som begge parter bakker op om, er langt at foretrække. Det øger friheden for skoleledelserne til at fremme god kvalitativ undervisning, og det sikrer lærernes muligheder for i alle fag at være faglige fyrtårne«. (Mundtlig beretning, 2012)

FRA HOVEDBESTYRELSEN

TID

»Der var ganske enkelt ikke alternativer til den masterplan, som KL og MOS havde lagt«.

Som bekendt lyttede MOS ikke. Det har i øvrigt været et karakteristisk træk gennem hele forhandlingen! MOS valgte efter et længerevarende forberedende arbejde med KL at rejse fuldstændig det samme krav om afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale, som KL rejste. Siden december 2012 har der derfor ikke været plads til meget andet i foreningens liv end overenskomstforhandlingerne, den efterfølgende lockout og oprydningen efter lockouten.

SÅ KOM LOCKOUTEN Forhandlingerne om overenskomst 2013 (OK13) er der sagt og skrevet umådeligt meget om, så forløbet skildres kun kort her. Der blev udvekslet krav den 17. december, hvorefter forhandlingerne startede den 8. januar. På det første møde blev der nedsat to arbejdsgrupper, som skulle arbejde med henholdsvis løn og arbejdstid. I løngruppen var der tale om egentlige forhandlinger, mens det meget hurtigt viste sig, at der i arbejdstidsgruppen ikke kunne føres forhandlinger, da vi mødte et embedsværk, som kun havde et mål: At afskaffe lærernes arbejdstidsaftale. Selvom vi var temmelig langt med forhand-

lingen om et nyt lønsystem, så kuldsejlede alle disse bestræbelser den 28. februar, da først MOS og få timer senere KL udsendte lockoutvarsel for alle lærerne i Lærernes Centralorganisation (LC). Herefter indledtes et meget spændende men også ganske kort forløb i Forligsinstitutionen, hvor forligsmand Mette Christensen forsøgte at få parterne til at nå hinanden. Det lykkedes som bekendt ikke, da der ganske enkelt ikke var alternativer til den masterplan, som KL og MOS havde lagt. Fra den 1. april var lærerne på det frie skoleområde, og med dem alle andre lærere organiseret i LC, lockoutet i den største offentlige lockout i Danmarkshistorien. Lockouten blev ophævet den 27. april efter et lovindgreb foretaget af S-R-SF-regeringen, og den varede dermed 18 arbejdsdage eller 20 løndage.

Men hvorfor kom det dertil? Og hvad med organiseringen – var vi dygtige nok?

Vi har stillet og kan fortsat stille masser af spørgsmål, men kun et er i virkeligheden konstruktivt: Hvad lærte vi af konflikten? Svaret kan vurderes på flere niveauer, og det vil vi prøve at gøre i det følgende.

STORE PRINCIPPER I SPIL I forhold til vores arbejdsgivermodpart har alle de gængse forhandlingsregler været sat ud af spil. Således har vi aldrig

før mødt ultimative krav i en forhandling. Det satte os i en umulig situation. Vi kom med det ene forslag efter det andet, forslag, som gav arbejdsgiversiden flere undervisningstimer, men for MOS og KL var det opgøret med Danmarks Lærerforening (DLF) og principperne om den fulde ledelsesret, som var interessante. Så selvom der måske havde været basis for at lave en fornuftig aftale på vores område, så var det ikke muligt – der var større principper på spil.

Et af de hellige principper for forhandling er, at alle krav koster. Det betyder, at for at få noget må man give noget.

Men dette princip satte MOS ud af kraft, da det eneste, de ville betale for, var en udfasning af aldersreduktionen. At vi fik afskaffet vores arbejdstidsaftale uden en eneste krone i kompensation, efterlader os med et indtryk af en uordentlig og tyvagtig forhandlingsmodpart, som tog det, den ville have, uden at betale fem flade ører for det. Da skoleforeningerne kun deltog ved det første møde under forhandlingerne, kan vi konstatere, at der ikke har været et eneste skolemenneske inde over de arbejdstidsregler, som skal gælde fra næste sommer. De er udelukkende udformet af MOS. Med hensyn til

BERETNING 2013

7

FRA HOVEDBESTYRELSEN

betaling for krav eller snarere manglende betaling, så opstiller det selvfølgelig skræmmende perspektiver for, hvordan forhandlingerne fremover kan komme til at foregå.

GÅ DEN DIREKTE VEJ Vi må konstatere, at forhandlingerne og den efterfølgende konflikt skar dybe sår, som det vil tage år at hele. Vi håber, at man på den enkelte skole vil finde gode lokale løsninger – de løsninger, som det desværre ikke lykkedes at finde ved det centrale bord.

Troels Borring fra Efterskoleforeningen har flere gange før og under konflikten sagt, at det umuligt kan være så svært at lave en god løsning. Han sagde på et tidspunkt: »Hvis Uffe (formanden for FSL, red.) og jeg blev låst inde i et rum sammen, kunne vi på under 8 timer finde en arbejdstidsaftale, som ville fungere fornuftigt på vores skoler«. (Frie Skoler nr. 14) Det er en tanke værd, om man på sigt skulle arbejde for, at lige præcis det bliver muligt. Altså at overenskomsten for det frie skoleområde forhandles direkte mellem skoleforeningerne og FSL. TAK FOR OPBAKNING Internt i foreningen kan vi i hovedbestyrelsen kun endnu en gang lovprise medlemmernes indsats. Vi er en forening som

8

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

qua vores organisering ikke er sat i verden for at strejke eller føre arbejdskamp. Men vi skal selvfølgelig kunne det. Og det var dejligt at konstatere, at det kunne vi så godt. Ja, der var skønhedsfejl. Og det var svært – ikke mindst i starten – men vi førte en sober kampagne både på det annoncemæssige og aktivistiske niveau. Der var en enorm opbakning bag foreningen og de krav, vi stillede. Ifølge evalueringen er over 90 % af foreningens medlemmer

»Vi håber, at de bånd, som blev skabt under konflikten, bevares og udvikles til glæde for samarbejdet mellem skolerne«. enige i den strategi, vi lagde og gennemførte. Bo Ratz fra Randers Realskole sagde det flot i Frie Skoler: »Vi har jo aldrig været i faglig kamp på den måde, som vi er nu, så vi skulle jo først opfinde os selv. Men det er vi faktisk ret gode til. Som dagene er gået, er vi blevet dygtigere«. (Frie Skoler nr. 13).

Hvis man skal sige noget positivt omkring forårets lockout, så er det, at vi for første gang i foreningens nyere historie havde en fornemmelse af at være del af en fagforening, hvor der virkelig var noget på spil. Vi fik skabt nogle fantastiske fællesskaber mellem vores medlemsskoler,

men vi fik også lokalt knyttet bånd til folkeskolelærerne, som vi ellers ikke har så meget med at gøre. Vi håber, at de bånd, som blev skabt under konflikten, bevares og udvikles til glæde for samarbejdet mellem skolerne.

Selv om der ind i mellem var uenigheder om arrangementer eller udtalelser, så har vi aldrig før følt så stort et fælles fagligt engagement og en fælles forståelse for, at vi er én forening. Vi håber ikke, at vi nogensinde skal igennem det her igen, men vi skal holde fast i fællesskabet, dyrke det og udvikle det, og det vil vi have fokus rettet imod i de kommende år.

EN NØDVENDIG KAMP Tilbage står spørgsmålet, om det virkeligt var værd at tage denne kamp? Både medlemmerne og hovedbestyrelsen er enige om, at det var det. Selvom vi tabte, og selvom vi vidste, at et nederlag var et realistisk scenario, så er der kampe, man bliver nødt til at tage. Og hvis arbejdsgiverne endnu ikke har forstået det, så skal det her bøjes i neon: Lærerne er dybt bekymrede for, hvor de nye arbejdstidsregler vil bringe lærerarbejdet hen. Og vi vil som faglig organisation være meget opmærksom på,

FRA HOVEDBESTYRELSEN

hvad der kommer til at ske i den kommende tid.

FSL har aldrig været vigtigere, end foreningen bliver i de kommende år.

Det vil fortsat være en stor opgave for foreningen at støtte op om medlemmer, TR’ere, ledere og alle andre, som har brug for støtte til det

nye arbejdstidsprojekt. Det er op til den enkelte bestyrelse og leder at lave skole, sådan som de finder det bedst – sådan har det altid været. Hvis det indebærer, at tingene fortsætter uforandret med gode og fornuftige lokalaftaler, så bakker vi gerne op om det. Og vi bakker også op om de TR’ere, som eventuelt kommer til at kæmpe med regeringens og MOS’ version af frie skoler år 2014, hvor lokalt engagement

og fornuftige aftaler bliver afløst af mere bureaukrati og det nye ledelsesmæssige paradigmeskift, som MOS selv kalder det.

Foreningen skal kunne håndtere begge

»FSL har aldrig været vigtigere, end foreningen bliver i de kommende år«. dele. FSL’s primære udfordring er at gøre sig klar til at servicere 792 frie skoler med vidt forskellige arbejdstidsaftaler.

REVNER I TILLIDEN Så hvis vi skal opsummere, kan vi for det første konstatere, at tiden, hvor parterne på det frie skoleområde var enige om, at gode, aftalte løsninger tjener de frie skoler bedst – den tid er forbi og erstattet af et ensidigt regelgrundlag, som lærerne må finde sig i. Vi kan også konstatere, at lærerne er skuffede over, at især grundskoleforeningerne forholdt sig helt tavse under konflikten og insisterede på, at de ikke var part i konflikten. Den strudsestrategi har medført revner i tilliden til og samarbejdet med foreningerne.

Vi har for det andet lært,

BERETNING 2013

9

FRA HOVEDBESTYRELSEN

at når det virkelig brænder på, så står vi sammen i FSL. Vi har fantastiske medlemmer, som både er initiativrige, energiske og fagligt engagerede.

For det tredje har vi lært, at der er et behov for at styrke den danske model på det offentlige område. Arbejdsgiverne har simpelthen for lidt på spil i konfliktscenarier. Det kostede FSL ca. 7,5 mio. kr. om dagen at være i konflikt. Staten sparede et tilsvarende beløb, og det betød, at der ikke var noget økonomisk incitament til at stoppe konflikten fra statens side.

Vi har lært mange andre ting. En enkelt, der bør nævnes, og som vil fylde meget i årets mundtlige beretning, er foreningens økonomi. I sidste års skriftlige beretning skrev vi, at foreningens økonomi er tilfredsstillende, og at vi selv kan bestemme, hvordan foreningens arbejde skal udvikle sig. 20 dages konflikt forandrede dette i mange år frem. Og vi skal i de næste år sørge for, at der stadig er et fornuftigt grundlag for at drive vores forening.

VI FIK ET LØNSYSTEM Inden vi forlader det egentlige OK13-stof, skal det nye lønsystem omtales. Det er et forhandlet lønsystem, som begge parter derfor har del i, og som blev forhandlet på

10

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

plads i en meget svær situation, nemlig to dage før lockouten blev stoppet. Vi er stolte af, at det lykkedes, selvom resultatet ikke er et prangende nyt lønsystem.

Det var det muliges kunst, og det er bedre, end det vi havde. Alene det, at det lykkedes at lande systemet i den tone af mistillid, som herskede ved denne OKforhandling, var i sig selv en bedrift.

Vi har fra 1. august 2013 fået et lønsystem med 4 faste trin. Det 4. løntrin er identisk med det gamle garantiløntrin,

»Vi er stolte af, at det lykkedes, selvom resultatet ikke er et prangende nyt lønsystem«. men det er permanent og ikke en del af en midlertidig pakke, som garantiløntrinnet var. OK08-tillæggene fortsætter uændret, og de eneste forandringer sker for dem, som er på løntrin 4, og dem, som i fremtiden kommer på løntrin 4. De, som er på løntrin 4, får fremover alle de midlertidige og varige tillæg, som de havde den 1. april 2013, vekslet til et personligt, varigt og pensionsgivende tillæg. Det var den eneste måde, hvorpå vi kunne sikre, at ingen gik ned i løn ved overgangen til det nye lønsystem. Det giver imidlertid nogle steder problemer i forhold til den lønpolitik, man har på skolen. Det har

været prisen, som vi alle må betale for et permanent og på sigt enklere lønsystem.

For dem, som i fremtiden kommer op på trin 4, forholder det sig sådan, at det er ligesom at rykke op på ethvert andet trin.

Man får alle sine ny løn-tillæg med sig, og de ligger alle sammen oven på trin 4.

I dag bruges en del af disse tillæg til at finansiere garantitrinnet, hvorfor de ikke alle sammen kommer til udbetaling.

Reelt sikrer dette kun en lønudvikling for de lærere, som kommer ind på trin 4.

Og det har da også været svært at gøre noget andet. Der var ingen penge til organisationsforhandlinger denne gang, så derfor skulle vi finde en løsning, som ikke kostede noget, men som samtidig sikrede, at ingen gik ned i løn ved overgangen.

Det er lykkedes. Den største gevinst er, at vi gjorde lønsystemet permanent på et tidspunkt, hvor der var en risiko for, at vi havde mistet hele det midlertidige lønsystem. Det kostede råderumspapiret og mindsteudmøntningsgarantien.

Da vi gik ind til forhandlingerne, havde vi tre mål for lønudviklingen: 1) lønsystemet skulle være lettere at forstå, 2) det skulle sikre lærerne den løn, der var aftalt og 3) det skulle understøtte det pædagogiske arbejde på skolerne. Vi må sige, at det er lykkedes at lande et lønsystem, som vil være betydeligt nemmere at forstå for lærerne og ikke mindst skolerne. Til gengæld sikrer det på ingen

FRA HOVEDBESTYRELSEN

måde lønnen til lærerne. Vi har stadig ny løn, og parterne er enige om, at denne fortsat skal udvikles og ikke afvikles. Men vi har ikke længere et råderumspapir eller en mindsteudmøntningsgaranti, som kan bruges i kampen for ordentlige lønninger.

Til gengæld har vi nu de samme arbejdstidsregler for samtlige lærere i dette land, så lønsammenligninger med folkeskolen har aldrig været mere på sin plads – man kan med stor overbevisning hævde, at der bør betales lige løn for lige arbejde! Det er en af de politiske veje, som vi vil forfølge.

STØTTE FRA ANDRE FORENINGER Vi vil godt benytte lejligheden til at takke for den massive støtte, som vi har modtaget både i form af tilkendegivelser og penge. Det har været helt enestående at mærke den opbakning, der har været til vores sag, og pengegaverne til foreningen var en meget betydelig hjælp i forhold til foreningens mange aktioner og den samlede konfliktøkonomi. Bidragyderne omfatter Gymnasieskolernes Lærerforening med den klart største donation på 5 mio kr., Handelsskolernes Lærerforening, Prosa, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Utdanningsforbundet (Norge), Dansk Korforbund og et par anonyme privatpersoner. En særlig stor opbakning har der været fra Danmarks Lærerforening, som økonomisk holdt hånden under os under lockouten ved at låne

foreningen et trecifret millionbeløb.

LEDERNE VIL SELV En udløber af konflikten har været ledernes engagement i vores fælles

forening. 1. maj i år fik lederne ny formand og ny ledelse på flere andre poster. Det afstedkom et markant kursskifte i forhold til ledernes engagement i FSL. Skiftet gik ikke så meget på den ubetingede opbakning, som lederne havde givet til lærerne undervejs i konflikten, men mere på ledernes stilling i foreningen efter konflikten. En del ledere meldte sig ud, og andre truede med at gøre det, såfremt de skulle betale konfliktkontingent, hvilket hovedbestyrelsen har bestemt, at de skal. Nogle ledere mente, at det var urimeligt, da de havde arbejdet betydeligt mere i lockoutperioden, end de normalt ville gøre.

Samtidigt mente nogle ledere, at deres forhold ikke blev varetaget godt nok i en fælles fagforening med lærerne. Således er ledernes krav i forhold til OK13-forhandlingerne stort set ikke blevet berørt, da

alt handlede om lærernes forhold. Et yderligere forhold, som lederne nævnte som væsentligt for deres tanker om deres fremtidige organisering, er den forandrede lederrolle, som mange ledere mener, at der er tale om. Lederarbejdet er mere og mere noget, der foregår på arbejdsgivernes side af bordet, og det gør det vanskelligt at være i samme forening som lærerne.

Ovenstående har ført, til at Frie Skolers Ledere, som er en kreds under FSL, er gået i gang med at beskrive et løsrivelsesprojekt fra hovedforeningen. Et projekt, som på et tidspunkt kan føre til, at lederne laver deres egen forening. Det er afgørende for lederne, at de fremover bevarer aftaleretten. Lederne vil have en

BERETNING 2013

11

FRA HOVEDBESTYRELSEN

egen organisation, som skal være forankret i LC med egen forhandlingsret.

FSL kan reagere på to måder på dette: Enten stiller vi os på bagbenene og siger: Ikke på vilkår. Eller også hjælper vi lederne med, at det kan ske. Hovedbestyrelsen valgte det sidste. Ikke fordi der ikke er gode argumenter for at sige nej, men for at bevare det gode samarbejde, som vi traditionelt

»Frie Skolers Ledere, som er en kreds under FSL, er gået i gang med at beskrive et løsrivelsesprojekt fra hovedforeningen«. har haft lærere og ledere i mellem. Det er kun ledernes repræsentant i hovedbestyrelsen, som er meget positiv over for projektet. Resten er mere forbeholdne, da vi frygter, at det vil skabe større afstand og flere kløfter mellem lærere og ledere, når vi ikke længere er i samme forening.

Når vi alligevel vælger at bakke op om ledernes frigørelsesprojekt, så skyldes det en pragmatisk antagelse om, at det ikke er godt for foreningen at have en større medlemsgruppe, som i bund og grund hellere vil være et andet sted – det strider

12

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

mod vores demokratiske grundopfattelse.

Den første del af opsplitningen, foreslår vi, sker på årets repræsentantskabsmøde, hvor der vil blive rejst forslag om at dele konfliktfonden i en lærer- og lederdel. I dette tilfælde handler det altså om at dele gælden!

Det er i øvrigt vigtigt at påpege, at lederne, indtil løsrivelsesprojektet er fuldt implementeret, kan forvente at få præcis den samme servicering i foreningen, som de altid har fået.

NY UDDANNELSE TIL TR'ERE En anden udløber af OK13 er, at det har været nødvendigt at ændre vores TR-uddannelse. Det giver ingen mening at uddanne de nye TR’ere i, hvordan den nuværende arbejdstidsaftale skal bruges

»I løbet af det næste år vil vi udvikle en helt ny TR-uddannelse«. og tolkes, da den om et år er en saga blot.

Derfor har vi i år valgt at lave en overgangsuddannelse, hvor de nye TR’ere

får et kortere kursus i den nuværende arbejdstid. Det suppleres med de kendte elementer om blandt andet ny løn og forhandling. Det betyder, at uddannelsen fortsat består af fem moduler, men med en ændret opbygning. Det ene internatmodul afløses af en temadag for alle TR’ere – både nye og gamle i december og januar. Denne ene hele dag skal bruges til at undervise i de nye arbejdstidsregler, sådan at alle er klar på, hvad det er for et scenarie, som de skal agere i, når kalenderen viser 1. august 2014.

I løbet af det næste år vil vi udvikle en helt ny TR-uddannelse, som tager udgangspunkt i de arbejdstidsregler, som skal gælde fra 1. august 2014.

En tredje udløber af OK13 er, at vi sammen med de andre underviserorganisationer er gået i gang med et arbejde, som skal komme med anbefalinger til, hvordan lærerarbejdspladser skal indrettes. En af MOS’ gentagne mantraer under forhandlingerne har været, at lærerne skal være mere til stede på skolerne. De steder, hvor man vælger at gøre alvor af dette, vil det blive yderst påkrævet, at man ved noget

FRA HOVEDBESTYRELSEN

»De steder, hvor man vælger at gøre alvor af dette, vil det blive yderst påkrævet, at man ved noget om indretning af ordentlige arbejdspladser«. om indretning af ordentlige arbejdspladser. Det betyder, at lærerne i højere grad har fri, når de går hjem fra arbejde.

Men hvis kravene om tilstedeværelse øges, så bliver skolerne selvfølgeligt nødt til at indrette lærerarbejdspladser med alt, hvad dertil hører af krav til lysindfald, støjværn, skærmdirektiver og så videre.

Det er ikke noget, FSL har vidst meget om til dato, men det vil vi blive skarpere på i løbet af det næste års tid, for det kan vise sig at blive helt nødvendigt.

FSL VANDT SAG MOD MOS I sidste års beretning slog vi fast, at skoleassistenter var det største anslag mod lærerfaget i mange år, og det var det også – på det tidspunkt! Lige i starten af sommerferien faldt der endelig dom i sagen om skoleassistenter. Der er gået næsten to år, siden sagen begyndte med et brev fra skoleforeningerne om, at det var i orden at ansætte skoleassistenter til at varetage særlige opgaver, som ”ikke var egentlig undervisning”.

Dommen er 100 % på vores side.

Skoleassistentarbejde er også fremover lærerarbejde. Man kan altså ikke bare tage dele af vores funktionsoverenskomst og give den til en anden gruppe af ansatte. I dommen gøres der en del ud af, at det under sagens behandling blev tydeligt, at lærerne ikke ville have mulighed for at nægte at udføre dette arbejde på skolerne. Herudover hæfter dommen sig ved, at FSL hver eneste gang, der er dukket sager op med skoleassistenter, har forfulgt dem og bilagt dem, enten ved at funktionen er bortfaldet på skolen, eller ved at skolen har erkendt, at funktionen skal aflønnes med lærerløn.

For skolerne betyder dommen, at de uændret kan fortsætte med deres praksis. Skolerne kan fortsætte med at kalde dem, som udfører opgaven, for skoleassistenter, men de skal have lærerløn og arbejde under lærervilkår.

Vi er yderst tilfredse med dommen og forhåbentligt hamrer den en tyk pæl igennem MOS og skoleforeningernes

»Det er vores opfattelse, at vi har flere og flere sammenstød, som ikke kun handler om forskelle i holdninger, men også om forskelle i tolkninger«.

opfattelse af, at man bare kan tage dele af lærernes arbejde og give det til andre på ringere vilkår. Vi er ikke interesserede i at forringe skolernes muligheder for at lave pædagogisk udvikling af deres skoletilbud, men det skal gå ordentligt til, og hvis arbejdsgiverne ønsker at indføre nye stillingskategorier, så klares det ligesom meget andet bedst ved, at man forhandler om det.

Sideeffekten af dommen er, at der ikke længere er flere forskellige former for overenskomster, som dækker det arbejde, som foregår i klasselokalet.

Der er stadig praktisk medhjælp til enkeltintegrerede elever, men alt, hvad der tangerer lærerarbejde (tilsyn og undervisning), er grænsedraget til og skal udføres af lærere.

Sagen bidrager til de alvorlige ridser i lakken, som vores forhold til MOS og skoleforeningerne har fået, da ingen af dem valgte at kontakte os, før de meddelte, at skolerne kunne bruge skoleassistenter. Nu forventer vi selvfølgelig, at de selv meddeler skolerne, at de er velkomne til at bruge assistenter, men at det skal ske på lærervilkår, og at der skal rettes op på skoleassistenternes aflønningsforhold med tilbagevirkende kraft. Vi vil følge udviklingen med skoleassistenter nøje. Vi ønsker, at de gode

BERETNING 2013

13

FRA HOVEDBESTYRELSEN

ordninger, som er opstået på skolerne kan fortsætte, men selvfølgelige på lærervilkår.

I forbindelse med denne sag – og også i forbindelse med OK13 – er det nok væsentligt at bemærke, at der i de

»Vi ønsker, at de gode ordninger, som er opstået på skolerne, kan fortsætte, men selvfølgelige under lærervilkår«. seneste år er sket et skred i vores ellers gode forhold til vores arbejdsgivermodparter – MOS og skoleforeningerne. Det er vores opfattelse, at vi har flere og flere sammenstød, som ikke kun handler om forskelle i holdninger, men også om forskelle i tolkninger. Det handler om både løn- og arbejdstidsforhold og om enkeltsager. Det er nok sådan, at samfundets økonomiske situation gør, at der skubbes til de uenigheder, man nu har, når presset øges. Vi synes selv, at vi prøver at opføre os ”ordentligt” i vores relationer med vores arbejdsgivermodparter, men efter år med skoleassistenter og lockout påhviler det skoleforeningerne og især MOS at vise, at vi fremover kan have tillid til dem som en reel og indsigtsfuld arbejdsgiver på det frie

14

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

skoleområde. Det kniber i den grad med troværdigheden på deres side af bordet og tilsvarende med tilliden på vores.

VI SKAL HAVE FLERE MEDLEMMER Der er to projekter, som har været højt prioriteret i det seneste år internt i foreningen. Det er projekt Flere i Fællesskab og kredsstrukturprojektet.

Vi har fået 500 nye medlemmer det seneste år, og selv om en del af dem skal tilskrives lockouten, så er der ingen tvivl om, at foreningens øgede fokus på det enkelte medlem er begyndt at vise sig.

Fokus på det enkelte medlem er helt afgørende, for at vi kan fastholde de eksisterende medlemmer og få nye. Målet for arbejdet er stadig det samme: Nemlig at komme tættere på det enkelte medlem og potentielle medlem både med hensyn til servicering og på det politiske plan, hvor politikerne skal blive mere synlige i kredsene og på skolerne. I det perspektiv skal der i det kommende år bygges videre på de erfaringer, som vi har erhvervet os under lockouten. Der var vi meget synlige for medlemmerne, der var vi helt ude at have kontakt med det enkelte medlem, og der blev der plads til mere end den daglige envejskommunikation fra foreningen til medlemmet. Det var værdifuldt for hele foreningen. Der er allerede gennemført mange små tiltag, som gerne skulle være med til at styrke den ovenfor skitserede

proces. Men der vil komme mange flere til, og meningen er, at de kommende nye kredse skal have en væsentlig indflydelse på selve implementeringen af Flere i Fællesskab.

FÆRRE KREDSE Og det er netop det andet projekt, som har fyldt meget i det seneste år – kredsstrukturen. Vi har i en række år diskuteret kredsstrukturen, og det er derfor en stor glæde at kunne konstatere, at en helt enig hovedbestyrelse kan præsentere ét samlet forslag til foreningens fremtidige kredsstruktur. Forslaget med udgangspunkt i otte fælles kredse er offentliggjort og skal ikke gennemgås her, men de bærende elementer er, at der bliver større fokus på det politiske arbejde i de nye

»Vi er i hovedbestyrelsen overbeviste om, at vi med den nye kredsstruktur vil kunne lave en bedre forening«. kredse, end tilfældet er i dag. Der lægges op til en harmonisering af foreningens kontingent, kørsels-, honorar- og frikøbsordninger. Der lægges op til, at arbejdsopgaver flyttes fra sekretariatet til kredsen og omvendt. De opgaver, som tilføres kredsene, er blandt andet medlemshvervning, valg af TR på skoler uden TR samt

FRA HOVEDBESTYRELSEN

engagement i det lokalpolitiske liv, når det omhandler vores sektor.

Kredsenes økonomi vil omvendt blive administreret fra sekretariatet.

Vi er i hovedbestyrelsen overbeviste om, at vi med den nye kredsstruktur vil kunne lave en bedre forening, og vi håber, at forslaget vinder bred opbakning og dermed kitter foreningen tættere sammen og samtidig skaber en ramme om det fremtidige politiske arbejde, som tilgodeser de behov, foreningen oplever for tiden.

GÆLD GØR UFRI Året har været hektisk. Der var egentlig udfordringer nok at tage fat på sidste år, og de er kun vokset siden. Foreningen er gået fra at være en særdeles velkonsolideret organisation til nu at skylde 140 mio. kr. væk. Det er vist det, som man kalder for væsentligt forandrede forudsætninger. Vi bliver som en seriøs forening nødt til at adressere denne

gæld, og det betyder, at vi i de kommende år bliver nødt til at øge kontingentet. Gæld gør ufri, og vi skal i fællesskab hurtigst muligt genskabe de økonomiske forudsætninger, for at vi kan vedblive med at være Frie Skolers Lærerforening.

Herudover står vi med et helt nyt sæt arbejdstidsregler, som vi intet har haft med at gøre. Det stiller store krav til os som forening at gøre os klar til opgaven, men her er vi godt hjulpet af et umådeligt hårdtarbejdende og dygtigt sekretariat. Opgaven vil ikke mindst være at gøre os klar til en verden med 792 skolers forskellige arbejdstidsregler. Herudover vil TR- og ledelsesrollen mange steder forandres, hvilket vi skal kunne håndtere, samtidig med at arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) bliver en vigtigere spiller på skolerne i årene fremover. Det præsenterer i sig selv en stor udfordring for foreningen, da alt for mange arbejdsmiljørepræsentanter ikke er medlemmer af foreningen, endsige valgt blandt lærerne.

Ny løn vil stadig være en udfordring.

Vi har ikke løst den gordiske knude om

lønnen, og vi kommer næppe heller til det i de nærmeste år. Derfor må vi fortsætte kampen for at klæde TR’erne godt på til de lokale forhandlinger, så det også fortsat har en effekt.

OK15 Og så til den næste spændende udfordring – OK15. Kravene skal være opstillet og færdige, endnu inden vi overhovedet har set, hvordan de nye arbejdstidsregler kommer til at virke.

Vi skal have sat farver på lærerarbejdet igen. Vi kan ikke leve vores arbejdsliv i sort og hvid, og derfor er det afgørende, at hverken foreningen eller lærerne går i sort. Vi skal arbejde på at finde gode løsninger i en svær situation, og det projekt stiller hovedbestyrelsen sig gerne i spidsen for.

Så der er rigeligt med arbejde for foreningen og alle os i den i det kommende år. Vi håber, at I er klar til det.

Hovedbestyrelsen er.

På vegne af hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup, formand

BERETNING 2013

15

UDDANNELSESPOLITIK

Folkeskolereformen må ikke fjerne de frie skolers særpræg Arbejdet med uddannelsespolitikken har som næsten alt andet arbejde i det forgangne år båret præg af overenskomstforhandlingerne og lockouten. Allerede sidste år meldte regeringen ud, at en folkeskolereform ville komme til at afhænge af overenskomstforhandlingernes udfald.

Selv om de frie skoler ikke er forpligtet til at følge folkeskoleloven, så er der ingen tvivl om, at en reform af folkeskolen i et eller andet omfang smitter af på de frie skoler.

Nu er reformen så en realitet, og selv om den ikke blev så ambitiøs, som det var regeringens hensigt, så vil vi opmærksomt følge udviklingen på de frie skoler. Som fagforening vil vi især være opmærksomme på, om skolerne følger efter folkeskolen og udvider elevernes ugentlige undervisningstid og om der bliver ansat et antal lærere, som modsvarer dette.

Med reformens indførelse af undervisningsunderstøttende timer, stilles selve undervisningsbegrebet måske til debat – og selv om det i første omgang kun gælder folkeskolen, så må vi

16

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

imødese en tilsvarende debat på vores område.

Reformens målsætninger om krav til lærernes uddannelsesniveau (linjefag) vil formentlig også blive diskuteret på de frie skoler, hvor bestyrelsens ret til at ansætte den lærer, som den finder egnet – uanset uddannelsesbaggrund – er en af grundstenene.

Et muligt krav om, at eleverne skal bestå afgangsprøverne (eller dele af dem) for at kunne gå i gang med en ungdomsuddannelse, vil naturligvis være en udfordring for de prøvefri skoler, som findes i vores verden.

Det er af afgørende betydning, at de frie skoler har den nødvendige frihed til at være ægte alternativer til folkeskolen, og derfor bør det naturligvis stadigvæk være muligt at ansætte lærere med en anden uddannelse end i folkeskolen, og skolerne skal fortsat have mulighed for at anvende andre evalueringsredskaber end folkeskolens afgangsprøver, hvis man ønsker det.

NYANSAT

Mentorordningen I 2013 startede vi et pilotprojekt med det formål at undersøge, om en mentorordning for nye lærere er en god ide. Ved projektets midtvejsevaluering i juni var der stor tilfredshed med ordningen, og på den baggrund har hovedbestyrelsen vedtaget at videreføre ordningen i 2014 – ikke længere som et pilotprojekt, men som et tilbud til skolerne og de nye lærere om, at man som nyuddannet lærer og medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) kan få en mentor fra en anden skole. I skrivende stund ved vi ikke, hvor mange der vil benytte sig af ordningen, som for fremtiden kræver, at mentees skole betaler et deltagergebyr, men vi håber, at mange vil kunne se fordelen ved at være med. Erfaringerne fra pilotprojektet fortæller os, at der er mange erfarne lærere, som gerne vil være mentorer, og at de nye lærere, der har deltaget, har haft et godt udbytte af forløbet.

Vi vil arbejde på at udvikle projekter af lignende karakter, der kan være til gavn for det enkelte medlem af FSL. Det er vigtigt, at fagforeningen giver værdi for det enkelte medlem, både i forhold til den service, som vi kan yde i forbindelse med ansættelsesforhold og overenskomstspørgsmål – men også i forhold til lærerprofessionen.

Vi skal være med til at styrke professionen og respekten for lærerarbejdet, og vi ønsker, at medlemmerne kan finde relevante tilbud om netværk og uddannelse i foreningen.

DANNELSE

10. klasse er igen i skudlinjen Debatten om 10. klasse dukker jævnligt op – og senest hørte vi på Folkemødet på Bornholm både Lars Goldschmidt og Charlotte Rønhoff fra Dansk Industri udtale, at de elever, som tager 10. klasse på efterskolerne, for de flestes vedkommende slet ikke har behovet for det ekstra skoleår – og at de lige så godt kunne starte på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse.

Spørgsmålet om, hvorvidt 10. klasse i højere grad skal være en start på en ungdomsuddannelse end afslutningen på et grundskoleforløb, aktualiseres af den række af forsøg med at tilbyde 10. klasse på fx erhvervsskoler rundt omkring i landet.

Der er ingen tvivl om, at vi igen skal ruste os til diskussionen om 10. klasse i forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne til efteråret.

Det er skræmmende, at vi er nået til et punkt i Danmarkshistorien, hvor uddannelse kun er noget værd, hvis det kan måles og vejes. Alt, hvad der handler om almen dannelse, er ikke målbart og dermed ikke anvendeligt i erhvervslivets øjne.

Vi bliver nødt til at få dannelse på dagsordenen igen, så vi ikke ender med at blive en nation uden historie, kultur og rødder.

Derfor har foreningen i samarbejde med de andre underviserorganisationer i Danmark udarbejdet hæftet ”Dannelse i uddannelsen” om dannelse, som kan læses eller downloades på foreningens hjemmeside.

Uanset hvordan udviklingen bliver på dette område, så vil ændringer få stor betydning for efterskolerne og for de mange frie grundskoler, som tilbyder 10. klasse. 

BERETNING 2013

17

PENSION

DIFFERENTIERING

De særlige grupper er vigtige i fællesskabet Foreningen har flere grupper, som har mulighed for at lave deres egne arrangementer. Det drejer sig om børnehaveklasselederne, de studerende, kostskolelærerne, de ledige og pensionisterne.

Vi har valgt, at disse grupper skal have mulighed for at lave noget, som er specielt målrettet deres områder. Det skyldes ikke mindst, at grupperne er ganske små, og at det derfor kan være svært at skabe et godt fællesskab for disse grupper, hvis det skal ske i kredsene.

Børnehaveklasselederne, kostskolelærerne og pensionisterne lægger deres energi i at lave et årligt træf på Hornstrup Kursuscenter, hvor lige præcis deres medlemssegment er i centrum. De ledige indbydes til et enkelt dagsmøde årligt, hvor deres forhold sættes i spil, og de studerende på Den frie Lærerskole arbejder hele året med forskellige arrangementer på skolen.

Det er en enorm styrke, at der er plads til forskelligheden i foreningen, selvom vi er sammen. Det er vigtigt, at der også i en eventuel ny organisering af FSL bliver plads til de særlige grupper i foreningen.

Vi vil gerne på denne plads takke alle de meget engagerede mennesker, som sidder i de respektive udvalg for de særlige grupper, for deres store arbejde, som kommer rigtigt mange af medlemmerne til gode.

18

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

Lærernes Pension er konstant under luppen Lærernes Pension, hvor FSL er repræsenteret i bestyrelsen, hører nu til blandt de 10 største pensionsselskaber i Danmark, og det betyder, at der er øget fokus på selskabet i de forskellige undersøgelser, som udarbejdes omkring pensionssektoren.

Således har der været en del negativ omtale af Lærernes Pensions skovinvesteringer, som medier hævdede var uetiske.

Kritikerne peger især på, at Lærernes Pension via investeringer i skovfirmaer investerer i skove i tredje verdenslande som fx Peru og Cambodja, hvor skovhugst er forbundet med miljøkriminalitet og ulovlig skovhugst. Lærernes Pensions investeringer følger selskabets etiske kodeks, og det viste sig da også, at der ingen substans var i historien. Det etiske kodeks revideres i øvrigt årligt, og Lærernes Pension samarbejder med et eksternt firma, som overvåger, om der skulle optræde uetiske investeringer. Lærernes Pension retter sig derudover altid efter Udenrigsministeriets anvisninger, så hvis det generelt skønnes, at der er lande, som man ikke skal investere i, så følger Lærernes Pension også dette. Og sidst men ikke mindst, så stoler Lærernes Pension på, at det mangeårige samarbejde med porteføljeforvalterne i skovindustrien er baseret på ordentlighed.

Finanstilsynet har i år gennemgået hele pensionskassens virksomhed, og Lærernes Pension klarede eftersynet rigtig pænt. Der blev givet enkelte påbud, som allerede er implementeret. Generelt kan man sige, at der set i lyset af finanskrisen er meget fokus på bestyrelsernes sammensætning i de finansielle institutter. Det er ikke så sært, og bestyrelsen arbejder til stadighed for, at de over 50 mia. kr., som pensionskassen administrerer, investeres bedst muligt. Til det har vi en yderst kompetent direktion, som med stort engagement og dygtighed forestår de daglige investeringer og finansielle transaktioner.

Flere af de store private pensionskasser har haft problemer med at skabe fornuftige afkast til deres kunder i en tid, hvor renten er meget lav. Derfor lovgav regeringen i efteråret om, at ingen pensionsselskaber må udbetale mere end 2 % i afkast i 2012. Lærernes Pension er en velfunderet og godt drevet pensionskasse, og vi fandt det derfor helt urimeligt, at en sådan lov blev indført, da vi faktisk ønskede at sætte afkastet til 3 % i hele 2012, og yderligere øge det til 3,5 % i 2013! Det har vi fået lov til.

KURSUSCENTER

De ledige holder for

KURSUSCENTER

Hornstrup Kursuscenter tog prisen For fjerde år i træk var Hornstrup Kursuscenter (HKC) i år nomineret som årets kursuscenter. Og fjerde gang blev lykkens gang. Vores eget kursuscenter er kåret til årets bedste kursuscenter i konkurrence med alle de store.

Vi, som har om ikke vores daglige så næsten ugentlige gang på centeret, har længe vidst det: HKC er et på alle måder superdejligt sted at være. Dygtig og personlig betjening, styr på opholdet, gode ideer til pædagogiske tiltag undervejs, dejlig mad, gode værelser, og vi kunne blive ved. Det er simpelthen så fortjent, at det nu er lykkedes at opnå den fornemme hæder.

Grunden til, at det er lykkedes for HKC at opnå hæderen, er et meget målrettet arbejde, hvor centeret har fokuseret på pædagogisk udvikling som sit brand. Det har således været en bevidst strategi at gå efter at blive de bedste inden for den niche, som centeret har gjort til sit kerneområde. Det kræver ud over et konstant fokus på målet en gruppe af superdygtige og engagerede medarbejdere. Det har centeret, og Jørgen Kronborg og Marianne Nissen (centerets daglige ledelse) har med deres virkelyst og klare ledelsesstil formået at få alle til at arbejde samme vej.

Vi håber, at hæderen og den bevidste strategi også vil betyde flere kunder i butikken, da centeret ligesom langt hovedparten af andre kursuscentre i kongeriget er ramt af den økonomiske afmatning.

Der er kun en ting at sige: Tillykke til os alle med, at vi har Danmarks bedste kursuscenter, og tak til HKC, fordi de er der og er der på så fornem vis.

23.124 danskere (cirka 500 lærere) mistede retten til dagpenge i det første halve år af 2013. De fleste blev i første omgang reddet af akutpakker, men det er nu slut!

Regeringen kaldte det en skræmmekampagne, da A-kassernes Samvirke påpegede, at en halvering af dagpengeperioden ville give lige præcis de problemer. Regeringen erkender nu, at mange flere, end den havde forventet, er faldet ud af dagpengesystemet. Man har lavet alle mulige forskellige former for afbødende tiltag (akutpakke, akutjobpakke, jobtræningsforløb osv.), som skal gøre det muligt for de ledige at få en mere håndholdt hjælp til at få et job. Det hjælper bare ikke nok, når der ikke er jobs at få.

10 fagforbund på tværs af den offentlige sektor arbejder fortsat på, at det ikke skal være de svageste grupper i vores samfund, som skal holde for, når sparekniven føres. Vi arbejder under sloganet ”Hold sammen på Danmark”. Det har ikke mindst været takket være A-kassernes Samvirke og denne samling af fagforbund, at regeringen skabte akutpakkerne.

Vi deltager selvfølgelig fortsat i samarbejdet med de andre fagforbund, for der er desværre ikke udsigt til, at det bliver lettere at holde sammen på velfærden i Danmark i de kommende år.

BERETNING 2013

19

FRA ÅRET DER GIK

FSL vandt vigtig sag om aldersdiskrimination I starten af sidste år opsagde Sydvestfyns Efterskole fem lærere. Fire ud af de fem afskedigede var blandt de fem ældste medarbejdere på skolen.

På baggrund af en detaljeret gennemgang af aldersfordelingen blandt lærerne, deres kompetencer og arbejdsopgaver, vurderede FSL, at der var tale om aldersdiskrimination, og at de pågældende burde tilkendes en godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven.

Skolen gjorde på sin side gældende, at opsigelserne var begrundet i en manglende tilgang af elever til det kommende skoleår, og at der var truffet beslutning om, hvem der skulle opsiges ud fra en gennemgang af det samlede personales kvalifikationer samt af, hvilke ansatte der var nødvendige for skolens fortsatte drift.

Under sagen anførte FSL bl.a., at der i forbindelse med ansættelse af to nye lærere i sommeren året før, fra skolens ledelse var givet besked til ansættelsesudvalget om, at alle ansøgere over 35 år skulle sorteres fra. FSL fremhævede endvidere, at selv om skolen var i en situation, hvor det var berettiget at afskedige medarbejdere, var det tydeligt, at skolen alene havde anvendt alderskriterier, da hverken de opsagte læreres arbejdsopgaver eller fag bortfaldt. Skolen gik imidlertid konkurs, inden ligebehandlingsnævnet havde færdigbehandlet sagen, men FSL anmodede om fortsættelse af sagen, og i slutningen af året blev de fire lærere tilkendt en godtgørelse svarende til ni måneders løn, da afskedigelserne var i strid med ligebehandlingslovens regler om aldersdiskrimination. De pågældende blev tilkendt godtgørelser i størrelsesordenen kr. 280.000-330.000, der som følge af skolens konkurs efterfølgende blev søgt dækket via konkursboet og Lønmodtagernes Garantifond.

Afgørelserne er udtryk for, at der også i forbindelse med afskedigelser på baggrund af en skoles økonomi skal tages hensyn til de afskedigedes alder.

20

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

Fritstillede lærere snydt for løn under lockouten Som en udløber af lockouten i foråret 2013 opstod der en række sager om løn til fritstillede lærere under lockouten.

Der var tale om lærere, som havde været igennem et afskedigelsesforløb med deres skole, og flere havde på tidspunktet for lockoutens ikrafttræden været fritstillet i flere måneder.

FSL havde i forbindelse med afskedigelserne indgået aftaler med skolerne om, at de pågældende i perioden indtil deres fratræden ikke skulle møde på arbejde, men ville få udbetalt deres sædvanlige løn i perioden.

Da nogle af de fritstillede op til lockoutens start var bekymrede for deres løn, sendte FSL i samråd med Lærernes Centralorganisation (LC)et brev til de pågældende skoler, hvor det fremgår, at FSL og LC er af den opfattelse, at en fritstillet medarbejder ikke er omfattet af lockouten i tilfælde, hvor fritstillingen er påbegyndt før eller senest samtidig med en lockouts ikrafttræden.

Flere af skolerne valgte imidlertid på grundlag af rådgivning fra Moderniseringsstyrelsen og skoleorganisationerne alligevel at undlade udbetaling af lønnen til de fritstillede under lockouten.

FSL har efter lockoutens ophør kontaktet de pågældende skoler med en opgørelse af lønkravet og opfordret dem til at udbetale den manglende løn til de fritstillede. Da skolerne har fastholdt synspunktet om ikke at betale løn til de fritstillede, har FSL overgivet disse sager til LC. Der vil herefter blive iværksat skridt til sammen med de øvrige lærerorganisationer omfattet af lockouten at søge den manglende løn inddrevet ad retslig vej.

FRA ÅRET DER GIK

FSL vandt sag om barsel FSL fik medhold i en klar og præcis afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet i en sag om en lærer, som blev afskediget i forbindelse med udløbet af en barselsorlov.

Læreren blev op til udløbet af sin forældreorlov orienteret om skolens budget for det kommende skoleår på samme måde som de øvrige ansatte på skolen. Hun blev ligesom samtlige skolens medarbejdere pr. mail orienteret om, at overvejelserne omkring budgettet, et faldende elevtal samt et faldende tilskud til elever med særlige behov havde ført til en beslutning i skolens bestyrelse om at reducere i antallet af lærertimer.

Den i sagen omhandlede lærer modtog senere samme dag – den sidste dag i måneden – brev fra skolen om, at hun påtænktes opsagt grundet forholdene omhandlet i skolens budget.

Denne påtænkte opsigelse blev tre uger efter fulgt op af en egentlig opsigelse med nøjagtig den samme begrundelse som i den påtænkte opsigelse.

Efter opsigelsen deltog FSL i et møde på skolen om opsigelsen, hvor FSL gjorde gældende, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Da mødet på skolen endte uden resultat, indbragte FSL sagen for ligebehandlingsnævnet med påstand om en godtgørelse til den pågældende lærer, da afskedigelse efter de foreliggende oplysninger var i strid med ligebehandlingsloven.

FSL gjorde under sagen i ligebehandlingsnævnet blandt andet gældende, at skolens ledelse ikke havde sat sig godt nok ind i lærerens kompetencer, herunder hvad hun kunne undervise i. Det blev endvidere anført, at skolens ledelse forud for sagens indbringelse for ligebehandlingsnævnet fremhævede hensynet til stabilitet og robusthed som argument for, at ikke andre lærere var udvalgt til afskedigelse. Netop det udsagn var udtryk for, at den afskedigede lærers fravær på grund af barsel havde haft betydning for skolens valg af hende. Dermed var afskedigelsen i strid med loven.

FSL vandt sagen og læreren blev tilkendt et beløb på kr.

275.000 svarende til ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at skolen ikke havde godtgjort, at opsigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i lærerens fravær på grund af graviditet og barselsorlov.

Desværre valgte skolen ikke at følge ligebehandlingsnævnets afgørelse, og FSL og læreren har anmodet nævnet om at videreføre sagen ved en retssag anlagt af Kammeradvokaten mod skolen. Vi afventer derfor denne domstolsafgørelse.

FSL vandt sag om skoleassistenter I begyndelsen af sommerferien traf voldgiftsretten afgørelse i sagen om skoleassistenter på de frie skolers område.

FSL rejste via Lærernes Centralorganisation (LC) sagen sidste år mod Moderniseringstyrelsen efter at skoleforeningerne på de frie skolers områder i en skrivelse til skolerne havde meddelt, at en række opgaver, som er beskrevet i lærernes overenskomst, fra da af kunne udføres af skoleassistenter til en lavere løn. FSL mente derimod, at der var tale om et brud på overenskomsten.

I dommen fastslår voldgiftsretten, at de opgaver, som skoleforeningerne beskriver i den pågældende skrivelse, er lærerarbejde og skal aflønnes som sådan, ligesom arbejdstidsreglerne for lærere er gældende.

FSL ser afgørelsen som en klar sejr, der har væsentlig og principiel betydning for de ansatte på de frie skoler. Læs i øvrigt omtale af sagen i den skriftlige beretning side 13.

BERETNING 2013

21

TILLIDSREPRÆSENTANT I EN NY TID

»Jeg vil begrave stridsøksen. Men holde den hvæsset« MONOPOLISTERNE: Torben Løvschall (TL), 43 år, tillidsrepræsentant på N. Kochs Skole i Aarhus, hvor han har været ansat som lærer i 18 år.

Anne Marie Holm (AMH), 46 år, tillidsrepræsentant på Gylling Efterskole ved Odder, hvor hun har været ansat som lærer i 16 år.

Lone Boye (LB), 51 år og tillidsrepræsentant på Regnbueskolen i Hammel, hvor hun har været ansat som lærer i 17 år.

Inspireret af P3’s ”Mads & Monopolet” giver tre tillidsrepræsentanter deres bud på en række lockout- og skolerelevante dilemmaer

22

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

TILLIDSREPRÆSENTANT I EN NY TID

DILEMMA NUMMER ET: »Jeg er tillidsrepræsentant på en større, københavnsk privatskole.

Lederen er i gang med at forberede de nye arbejdstidsregler, som kommer i 2014, og for at aftalerne bliver så fair som mulig, vil han bede alle lærerne udfylde et skema, hvor de fortæller, hvor lang tid de bruger på forskellige opgaver (forældremøder, forberedelse til matematik osv.).

Han vil gerne have, at jeg som tillidsrepræsentant står bag undersøgelsen, men skal jeg deltage i det?« Lone Boye (LB): »Jeg tænker, at det er en ledelsesopgave. Det kan være fint nok at lave nogle observationer og registreringer, men det bliver kun et øjebliksbillede. Tidsforbruget afhænger af klassen og af en masse andre ting, og det varierer fra år til år.

Anne Marie Holm (AMH): »Vi har en meget flad struktur på min skole, Gylling Efterskole, så vi taler alle sammen i plenum om, hvor meget de forskellige opgaver kræver, og …«.

Så I diskuterer det helt åbent i plenum?

AMH: »Ja«.

Men når ledelsen sidder med, så er der vil ingen, som vil indrømme, at de bruger mere tid end de andre?

AMH: »Hvis man synes, at der er for få timer til en opgave, så siger man bare, at man har brug for 15 timer i stedet for 10, og så får man det«.

LB: »Hvis man synes, at et område er ekstra belastende, kan man jo også bare sige det i plenum. Måske er der så andre, der vil overtage det, og måske oplever de ikke, at det er så belastende. Vi har jo forskellige kompetencer«.

AMH:»Nemlig«.

Giver det aldrig problemer at planlægge arbejdet i plenum?

AMH: »Nej, det er sådan set meget fredeligt. Vi har gjort det på denne måde i årevis, og vi er trygge ved det«.

Men nu handler det ikke om jer. Hvad svarer du til dilemmaet?

AMH: »Jeg synes, at lederen selv skal spørge de enkelte medarbejdere, for den, der har opgaverne, er mere kvalificeret til at svare, end jeg er som tillidsrepræsentant«.

Ok. Hvad siger du, Torben?

Torben Løvschall (TL): »Tillidsrepræsentanten bør først finde ud af, hvad undersøgelsen skal bruges til. Vil ledelsen fortsat lave en kollektiv aftale, eller skal undersøgelsen bruges til at strikke et ledelsesudspil sammen, hvor ledelsen dikterer akkorderne? Hvis tillidsrepræsentanten alligevel ingen indflydelse får på aftalerne, synes jeg ikke, at hun skal blåstemple undersøgelsen. Og hvis ledelsen vil lave kollektive aftaler, synes jeg, at tillidsrepræsentanten skal kræve, at man kan udfylde undersøgelsen anonymt«.

Jamen, lederen vil have navn på. Han siger, at medarbejdernes tidsforbrug er meget forskelligt, og derfor vil han gerne vide, hvor meget tid de enkelte bruger.

Det giver et mere præcist og fair billede.

TL: »Hvis jeg skulle være med til at strikke sådan en undersøgelse sammen, må den ikke være personafhængig. Den skal bygge på nogle objektive kriterier – for eksempel fag og klassetrin. Ellers synes jeg ikke, at tillidsrepræsentanten skal være med. Det kan godt være, at man kan differentiere forberedelsestiden, efter hvilke fag det er, og hvilke klassetrin, men det skal være efter nogle objektive krav«.

Men hvis man laver en anonym undersøgelse, risikerer man, at alle overrapporterer. Det vil da være dumt at skrive, at man bruger tre timer på en bestemt opgave, hvis man får en bedre akkord ved at skrive, at man bruger fem.

LB: »Netop derfor er det også smartere at tale åbent om det sammen. På min skole er vi nogle lærere på forskellige trin, som skriver ned, hvor meget vi

faktisk arbejder. Men her er det jo mig som tillidsrepræsentant, som står for undersøgelsen, og det, synes jeg, er anderledes«.

Men er I afvisende over for differentieret forberedelse?

TL: »Nej, jeg afviser ikke at gå ind i diskussionen. Men der skal være åbenhed omkring det, og det skal ikke være den enkelte, der sidder over for lederen og forhandler sin egen aftale. Så er det nemlig, at der kan lægges pres på medarbejderne«.

LB: »Enig. Og naturligvis kan det være svært at sidde og tale åbent om, hvor meget tid man bruger, men det er den eneste gode løsning. Hvis vi begynder at forhandle individuelt, så tror jeg, at det går galt«.

TL: »Det vil give et forfærdeligt arbejdsklima på lærerværelset, hvis vi får individuelle vilkår, og vi vil begynde at se skævt til hinanden. Det skaber misundelse og mistanker om, at nogle bliver forkælet af ledelsen«.

Men de akkorder, I har i dag, er vel også uretfærdige. Nogle får flere timer, end de bruger, andre får for få.

TL: »Jo, men det er jo en aftalt uretfærdighed. Vi er enige om det«.

Ok, så hvad siger monopolet?

LB: »Tillidsrepræsentanten skal være med inde over og have indflydelse på, hvad undersøgelsen skal bruges til«.

TL:»Ja, ellers kan hun lige så godt sige nej«.

AMH: »Og synes vi så ikke også, at det skal være ens for fagene? Det skal ikke være sådan, at lærer Y skal have mere end lærer X, vel?«.

DILEMMA NUMMER TO: »På min efterskole har vi nogle gymnasieelever ansat som det, ledelsen kalder undervisningshjælpere. Det er ledelsen opfindelse, og

BERETNING 2013

23

TILLIDSREPRÆSENTANT I EN NY TID

som tillidsrepræsentant har jeg protesteret, men uden effekt. Men efter dommen om skoleassistenter, som fastslår, at det, de har lavet, hører under læreroverenskomsten, er jeg sikker på, at de unge mennesker har rimelig mange penge til gode. Skal jeg rejse sagen? Hvis jeg rejser den, går det ud over mine kolleger – i yderste konsekvens truer det skolens overlevelse. Omvendt: Skolen brød overenskomsten – så skal den vel også betale det, den skylder?« LB: »Uha, det er en grim en«.

TL: »Ja!«.

I snakker udenom. Hvad siger I? Hvad skal tillidsrepræsentanten gøre?

TL: »Jeg ville ikke rejse sagen, for det er ikke mine medlemmer. Det er gymnasieelever, og det kan godt være, at jeg ville tænke anderledes, hvis det var nogle, som jeg opfattede som kolleger. Men det er det ikke, så jeg vil ikke selv gøre dem opmærksom på problemstillingen, for det får alvorlige konsekvenser for skolen og kollegerne«.

Men hvad nu, hvis de melder sig ind og kommer og spørger dig?

TL: »Jeg vil fortælle sandheden, naturligvis, men jeg vil stadig ikke selv rejse sagen«.

LB: »Principielt synes jeg, at man skal føre en sag. Men jeg har det også lidt som dig, Torben: Hvis det er gymnasieelever, og man ikke ved, hvor de er i verden, så vil jeg ikke lave en stor sag ud af det. Men hvis det var kolleger, så skulle man få det ordnet«.

Hvorfor skelner I mellem lærere og gymnasieelever? På de frie skoler har vi jo intet uddannelseskrav?

TL:»For gymnasieleverne er det jo bare fedt, at de har tjent lidt ekstra oven i SU’en. Hvis det var nogle, som havde stiftet familie, og som var afhængig af indkomsten, er det noget andet«.

»At give de ældre lærere mindre forberedelsestid er en rigtig dårlig idé. Jeg bruger jo ikke mindre tid på forberedelse i dag. Hvis man

Men skal skolerne bare have lov til at slippe?

LB: »I og med at det er foreningen, som har rejst og vundet sagen, synes jeg, at vi som tillidsfolk skal bakke op. Så jeg ville gå ind til min leder og sige, at han har et problem, men jeg vil ikke selv gå ud og opsøge undervisningshjælperne, der for længst har forladt skolen«.

AMH: »På vores skole har vi altid sat en ære i at have orden i tingene, og det vil jeg også tænke her: Sørg for at få det løst. Det vinder man ved på den lange bane, tror jeg«.

ikke vil være en skuffelærer, men vil holde sig ajour, følge med i den faglige udvikling osv., så tager det tid«, mener Anne Marie Holm, lærer og tillidsrepræsentant på Gylling Efterskole ved Odder.

24

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

Så, du Lone, du vil konfrontere lederen og sige, at I har et problem her, som han bør løse. Du, Torben, er lidt mere løs i kødet, mens du, Anne Marie, mener, at problemet skal løses – er det korrekt?

LB: »Når FSL har kørt og vundet en sag, har jeg som tillidsrepræsentant et ansvar

»Som tillidsrepræsentanter skal vi huske at bruge krudtet på medlemmerne og ikke give de få, som ikke har valgt, al vores opmærksomhed«, siger Lone Boye, lærer og tillidsrepræsentant på Regnbueskolen i Hammel.

for at følge op. Vi kan ikke bare lave aftaler på vores skole«.

TL: »Ja, men som tillidsrepræsentanter består en stor del af vores arbejde jo også i at sno os mellem forskellige krav og finde gode løsninger på skolen. Og i det her tilfælde vil jeg også se på det helt personlige: Det her betyder noget for mine medarbejdere. Og for de her gymnasieelever var lønnen ikke deres eksistensgrundlag.

Havde det været nogen, som skulle leve af det, ville jeg forfølge sagen«.

LB: »Ja, men den er farlig at komme ind på, den vej. Hvad så med en anden dom: Vil vi heller ikke forfølge den? Over for ledelsen bør vi i det mindste markere, at dommen er faldet, og at vi er opmærksomme på det«.

TL: »Ja, så langt vil jeg også godt strække mig«.

AMH: »Enig«.

Ok. Vi har en slags enighed. Lad os tage det næste dilemma:

TILLIDSREPRÆSENTANT I EN NY TID

DILEMMA TRE: »Som tillidsrepræsentant sidder jeg med i den visionsgruppe, som skolens ledelse har nedsat. I gruppen sidder skolens leder, tre kolleger og jeg, og her opstår problemet: To af de tre andre er uorganiserede, og de arbejdede, mens vi andre var lockoutet. Og helt ærligt: Jeg har ikke lyst til at sidde i en udviklingsgruppe og diskutere visioner med nogen, som kører på frihjul. Men hvad skal jeg gøre: Skal jeg sige til ledelsen, at hvis de to usolidariske er med, fralægger vi andre os ansvaret – jeg er sikker på, at jeg kan få opbakning til det blandt kollegerne. Eller skal jeg begrave stridsøksen og komme videre i mit liv?«.

respekterer jeg det. Det er så asocialt at være uorganiseret, og set med mine øjne er det i orden at vise dem, der ikke er medlemmer, at det valg, de har truffet, det har konsekvenser«.

LB: »Jeg havde en situation, hvor jeg skulle forhandle en ordning igennem for tre af vores ældste lærere. En af de tre var ikke medlem af foreningen, og da jeg så skulle ind til forhandling, havde lederen inviteret ikke-medlemmet med. Da sagde jeg, at jeg ikke ville forhandle, hvis ikke-medlemmet var der. Bagefter var kollegerne glade for, at jeg sagde fra, for den uorganiserede havde ikke arbejdet for, at vi skulle have højere løn, så det er helt urimeligt at forhandle med ham. Bagefter, da aftalen var på plads, fik han det tillæg, jeg havde lavet, naturligvis. Men det er stadig en lidt underlig situation«.

LB: »På de frie skoler har vi en tradition for at samarbejde, uanset om vi er organiseret eller ej. Følelserne var oppe at køre under lockouten, men det er vigtigt, at vi nu lægger det bag os i hverdagen. Jeg tror, det var meget svært at stå udenfor under konflikten, og de få, der gjorde det, fik da også at vide, at vi ikke var tilfredse med det. Men samtidig understregede foreningen hele tiden, at det ikke var på skolerne, vi skulle tage kampen, og det, synes jeg, er rigtigt«.

AMH: »Uanset om man er medlem eller ej, skal man have indflydelse på sin arbejdsplads. Som kolleger er man ligeværdige – medlem eller ej. Naturligvis skal vi opfordre dem, der ikke er det, til at blive medlemmer, men i hverdagen skal vi samarbejde«.

TL: »Personen bag det her dilemma har svært ved at sidde i udvalg med to uorganiserede, og det forstår jeg godt. Jeg har også kolleger, som har sagt til den ene på vores skole, som ikke er medlem, at de nødigt vil samarbejde med ham.

De gør det, hvis de får et pålæg om at samarbejde, men de vil helst være fri.

Og hvis en kollega har det svært med at samarbejde med uorganiserede, så

Men tilbage til dilemmaet med visionsgruppen. Man skal bare lade som ingenting – er det det, I siger? Hvad med de skoler, som under lockouten brød spillereglerne og f.eks. ansatte universitetsstuderende, skal FSL nu forfølge dem, eller skal man bare lade det fare?

AMH:»Skolerne gjorde noget, som ikke var ok – det kan man tilsyneladende sagtens under konflikter. Men det vil da være et dårligt signal at sende, hvis det ikke får nogle konsekvenser. Vi bør da forfølge det«.

TL: »Jeg synes, det er vigtigt, at vi reagerede dengang – under konflikten.

Men jeg er mere i tvivl, om vi skal forfølge det nu«.

Så I er mest til, at man samarbejder og glemmer gammel skade?

LB: »Ja. Jeg vil stadig prikke til dem, der ikke er medlemmer, og jeg vil sørge for, at de er opmærksomme på, hvad det er for diskussioner, som vi har i fagforeningen – diskussioner og beslutninger, som de ikke er med i og ikke har indflydelse på. Det tror jeg, er vigtigt. Men derudover mener jeg, at vi skal samarbejde som kolleger. Jeg vil begrave stridsøksen. Men holde den hvæsset«.

TL:»Hvis jeg får at vide, at jeg skal samarbejde med kolleger, som ikke er organiseret, så gør jeg det. Men jeg tager forbehold. Og jeg synes, det er svært. Efter konflikten gik der lang tid, hvor jeg ikke talte med den, der var uorganiseret, og jeg måtte virkelig tage mig sammen og tænke: ”Ok, vi skal også videre”, inden jeg forsøgte at normalisere forholdet«.

»Det var ikke nemt at vende tilbage til skolen og møde dem, som ikke var lockoutet som os andre«, siger Torben Løvschall, lærer og tillidsrepræsentant, N. Kochs Skole, Aarhus.

BERETNING 2013

25

LÆRER I EN NY TID

»At tale om at genopfinde den nordiske pædagogik er noget vrøvl. Der findes en særlig nordeuropæisk socialdemokratisme, ikke en nordisk pædagogik. Det er idehistorisk ikke korrekt«.

Arbejdsgiverne har bevæget sig ind i klasseværelset Filosofiprofessor Lars-Henrik Schmidt ser med skepsis på både den nye skolereform og lærernes nye arbejdstidsregler

26

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

Man fornærmer nok ikke lærerne ved at sige, at de selv synes, de har det lidt stramt. Efter at skolen og dermed også lærerjobbet i årevis har dannet ramme for politiske kampe, så var det tid til lockoutlussinger i foråret, og lærerarbejdet skal fra næste sommer organiseres på en helt ny måde. På samme tid næste år træder regeringens skolereform i kraft, og selvom reformen principielt går uden om de frie skoler, så viser erfaringerne, at sådanne reformer har en afsmittende effekt.

Spørger man en af landets fremmeste tænkere inden for læring og pædagogik, er der også god grund til panderynker på vegne af lærerne og den danske grundskole. Filosofiprofessor Lars-Henrik Schmidt, DPU Aarhus Universitet, har i årtier fulgt og forsket i skole og undervisning, og han bryder sig ikke om udsigten til skolelandskabet. »Den nye skolereform blandet med lærernes nye overenskomst er lig med en katastrofe. Arbejdsgiverne er kommet helt

LÆRER I EN NY TID

ind i klasselokalet, og man har villet sikre sig, at læreren bliver udskiftelig.

Man har villet neutralisere lærerpersonligheden. Lærerjobbet bliver i højere grad et 9-5-job, og det er at disrespektere, hvad det vil sige at være lærer«, siger LarsHenrik Schmidt.

PÅ TEKNOKRATISERINGENS VEJ I Lars-Henrik Schmidts optik er skolereformen og lærernes nye arbejdstid et yderligere skridt ud ad teknokratiseringens vej, som for alvor tog fart med PISA-undersøgelserne og Danmarks middelmådige placering i dem. »PISA er blevet det, som alle måler op imod, men det sørgelige er, at der i Danmark måske er tre-fire mennesker, der rigtigt ved, hvad PISA er, og forstår den statistik, der ligger til grund for det. PISA er en kæmpe forretning, det er der ikke i sig selv noget galt med, men det hviler på et grundlag, som ikke kan bære al den vægt, som det bliver tillagt. Og når politikere så bruger PISA som legitimitet for en fornemmelse af, at noget er galt med skolen, så har vi problemet«, siger Lars-Henrik Schmidt.

»Med den seneste skolereform har vi ikke længere et samfundsmæssigt mål med skolen, det er regeringen, der har et mål«.

REGNEMESTERENS REGIME Og helt galt går det, når skelen til PISAlisternes top bliver opskriften på, hvad der kan gøre den danske skole bedre. For så banker man ind i nogle indbyggede modsætninger, som umuligt kan forenes, ifølge Lars-Henrik Schmidt. »Når jeg møder forskere fra Kina og Singapore, er de forfærdede ved at høre, at vi forsøger at komme tilbage til et system, der ligner det, som de har. Og det kan vi heller ikke, og det ønsker vi ikke.

At påstå andet er udtryk for manglende kulturhistorisk flair. Det er let at lære børn

»Folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler er et udtryk for, at man kun er interesseret i det målbare«. at læse, det kræver ikke andet end en stok. Men det vil vi jo ikke være med til, vi kan ikke gøre det på den måde længere. Vi har nogle højt udviklede forestillinger om individualitet og det gode liv, og dermed har vi også sagt farvel til den måde at lave skole på, som de gør i de lande, vi gerne vil indhente«, siger Lars-Henrik Schmidt.

En anden ting, der har ændret sig de seneste 15 år, er ifølge Lars-Henrik Schmidt, at uddannelsessystemet nu bliver set som en samfundsinvestering, der skal resultere i et økonomisk afkast. »Vi lever i regnemesterens regime, og alle er nu på det rene med, at en investering i befolkningen er en investering i BNP. Folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler er et udtryk for, at man kun er interesseret i det målbare. Men det har ingen pædagogisk legitimitet, for det eneste spørgsmål, der bliver stillet, er, hvordan vi får den bedst uddannede arbejdskraft. Ikke hvordan vi får den højest udviklede personlighed«, siger han.

FRIE SKOLER SKAL VÆRE MODVÆGT Det rent økonomiske argument for uddannelse er ikke lige spiseligt for alle, og derfor bliver en del af det fedtet ind i et didaktisk rationale, ifølge Lars Henrik Schmidt. »Nu skal børnene have mere idræt. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og indlæring, og så kan man bruge det som didaktisk argument. Men i virkeligheden er det, fordi arbejdsgiverne ikke ønsker sig fede børn, for fede børn er dårlig arbejdskraft. Og det er den primære motivation«, siger han.

Lars-Henrik Schmidt er fortaler for en stærk offentlig skole, men samtidig mener han, at de frie skoler har en særdeles vigtig rolle at spille i forhold til at se skolen som andet og mere end nøglen til en bedre samfundsøkonomi. »Jeg mener helt klart, at de frie skoler

skal være en modvægt, ikke mindst fordi jeg ikke kan se anden modvægt i horisonten. De må insistere på, at vi ikke kun har et skolevæsen, som uddanner til arbejdsduelighed men også til livsduelighed«, siger han.

HØJ IQ ER IKKE NOK Det lyder fint og godt med livsduelighed.

Men hvad hjælper det at have en flok højt dannede samfundsborgere, hvis de ikke er i stand til at tage del i et globalt økonomisk ræs? Hvis vi vil have velstand og velfærd i fremtiden, er vi vel nødt til at fokusere på at få den højest kvalificerede arbejdsstyrke. Eller? »Jeg har stor forståelse for argumentet.

Men min pointe er, at når vi siger, at vi skal leve af vores hjernemasse, så er det ikke dyrkelsen af eliten, der er vejen frem. At få en nation af mennesker med den højeste IQ er totalt ligegyldigt. IQ er et måle-tal i en test, ikke et fotografi af begavelse. Det er en grov generalisering, men de fleste mensa-folk er postbude. Der er for ringe forståelse for, hvad der er kreativitet og originalitet, hvor radikale nye ideer springer fra, og det er ikke via halsløs satsning på eliten«, siger Lars Henrik Schmidt. Og tyer så til en af sine favoritter for at forklare, hvorfor satsningen på eliter og spidskompetencer er den mest trafikerede vej, men ikke den mest farbare. »Min helt er Robin Hood. Han er ikke så stærk som Lille John, men han kan følge med. Han er ikke så klog som Tuck, men han kan følge med. Han er ikke så god med et sværd som Will Steward, ikke så flamboyant som Will Scarlett, men han kan følge med. Det er den heldige kombina-

»I Finland nyder lærerne høj prestige, har en lang uddannelse, der er ro i klasserne og lærerne har autoritet. Årsagen er, at de har den skole vi havde i 50’erne«.

BERETNING 2013

27

LÆRER I EN NY TID

tion af kompetencer, som skaber Robin Hood og gør netop ham til mester. Han er den rige personlighed«, siger Lars-Henrik Schmidt.

Han sammenligner lærergerningen med præsterne, som er gået fra en rolle som sognefædre for sognets børn til i højere grad at have et job med faste vagter og en række faste virker, som skal udfyldes. Og derved risikerer fokus at komme på arbejdsbetingelser og faste funktioner og ikke omsorg for sognets børn eller, for lærernes vedkommende, realiseringen af elevernes potentiale. Men hvis det er, hvad der venter lærerne, er der så overhovedet nogen grund til optimisme for nye lærere og lærerfaget? »Det er stadig et godt job at være lærer.

I modsætning til fx en læge har en lærer succesoplevelser i sin hverdag. Overlever

Magten er

»Helhedsskolen eksproprierer børnenes fritid.

Og der er grund til at være betænkelig ved det, for læring foregår i brud. Det er dårligt at være i det samme miljø hele tiden, læring befordres ved, at man er flere forskellige steder og blandt forskellige mennesker«. FILOSOFIPROFESSOR, LARS-HENRIK SCHMIDT

lægens patient, så er det af patientens egen livskraft, lægen får ingen kredit, og han miskrediteres, hvis patienten dør. En lærer derimod har mulighed for at være stolt, når hans elever får flotte skudsmål eller kan finde fryd i en elevs kvikke bemærkning. Derfor må succesoplevelserne ikke dø i teknokratiseringen, for så taber vi de unge lærere, som kommer ud med så megen kampgejst og vilje«.

28

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

Magtforholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere blev tydeliggjort for enhver under forårets lockout, men hvad de nye arbejdstidsregler kommer til at betyde for lærernes arbejdsliv, er endnu for tidligt at sige, mener arbejdsmarkedsforsker, professor, dr. phil., Jesper Due

Der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud. For selvom lærerne fik en tur med pegepinden under forårets konflikt, så behøver lærerlivet fra næste skoleår, hvor de nye arbejdstidsregler træder i kraft, ikke nødvendigvis ende ud i en arbejdshverdag langt fra lærernes ønsker og selvopfattelse. Sådan lyder meldingen fra arbejdsmarkedsforsker, professor, dr. phil., Jesper Due, Københavns Universitet. »Det eneste, der indtil videre ligger fast, er, at der fra arbejdsgiverne og et

FAGBEVÆGELSE I EN NY TID

asymmetrisk flertal i Folketinget herskede en opfattelse af, at det ikke var muligt at opnå de ønskede ændringer af skolen inden for rammerne af de bestående aftaler. Dem ønskede de at gøre sig fri af, og nu kan man så starte forfra med lokale aftaler«, siger Jesper Due. At ledelsesretten er blevet konsolideret på skolelederkontorerne er ikke det samme som, at arbejdsgiverne får alt, hvad de ønsker sig. »Det er for tidligt at sige. Vi ville ikke have en velfungerende offentlig sektor, herunder skolesektor, hvis ledelsesretten blev brugt ubegrænset til altid at opnå egen vilje. Det er ikke i Folketinget, KL eller på skolelederens kontor, at virkeliggørelsen af skolereformen står, det er i klasseværelset og i mødet mellem lærere, forældre og elever«.

I månederne op til lockouten blev fronterne trukket hårdt op mellem lærere og arbejdsgivere, men alligevel kom det bag på selv en garvet iagttager som Jesper Due, at det endte, som det gjorde. »Det overrasker mig, at man kom til en situation, hvor de her skridt blev fundet nødvendige. Skolen står og falder med lærerne, og derfor er det også vigtigt, at man har lærernes opbakning, hvis de intentioner, man har med skolen, skal opfyldes. Problemet er, at lærerne risikerer ikke at kunne have indflydelse på den nye skole, men vi ved ikke endnu, om det bliver tilfældet.« Under forløbet i foråret var det

tydeligt for de fleste, at selvom lærere og lærerforeninger strittede imod, det bedste de havde lært, så ville et lovindgreb læne sig op ad de krav, som KL og Moderniseringsstyrelsen havde stillet i forhandlingerne før lockouten. Det fik lærerne til at tale om aftalt spil og et mord på den danske model. Påstande, som Jesper Due imidlertid ikke har meget til overs for. »Det er noget sludder. Alle formelle regler blev overholdt, og man må forstå, at der er en væsentlig forskel på det offentlige og private arbejdsmarked.

Det private er reguleret af markedet og ejendomsretten, mens arbejdsmarkedet i den offentlige sektor er drevet af et politisk marked. Det vil sige, at har man 90 mandater til fordel for noget, der ikke er i strid med grundloven, så kan politikerne gøre, hvad de ønsker at gøre«.

På den måde anskueliggjorde forårets konflikt også, at magtforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er ulige, understreger Jesper Due. »Hvis nogen var i tvivl om, at magten er asymmetrisk, når man er oppe mod statskassen, så er der ikke nogen, der lever i den illusion længere. Det var praktisk, case-baseret pædagogik«.

På den baggrund kan man fra et fagforeningssynspunkt frygte at stå i en særdeles svag forhandlingssituation i kommende overenskomstforhandlinger, nu hvor arbejdsgiversiden har vist sin vilje til at trumfe egne ønsker igennem. Men

sådan behøver det ikke nødvendigvis gå, ifølge Jesper Due. »En del af det system, vi har, er, at der er en forhandlingskultur, hvor der er forskellige interesser, og der er et system for, hvordan man håndterer enighed og uenighed. Men hvis der kommer en ubalance, så magten ligger entydigt hos den ene part, så er der til sidst ingen grund til at have et overenskomstsystem, og det tror jeg, der er en bevidsthed om«, siger Jesper Due. Lockouten skabte, også i Frie Skolers Lærerforening, et skel mellem skoleledere og lærere, og lederforeningen i FSL arbejder nu hen mod en endnu større grad af selvstændighed. Men der er god grund til at tænke sig om, før man separerer ledere fra lærere, mener Jesper Due. »Gennem årene har der været konflikt i lærerforeningerne om, hvorvidt lederne skulle være med eller ej. Det vil være uheldigt, hvis den konflikt spidser til igen, og man får to separate grupper. Det vil begrænse professionen. For en del af definitionen på en profession er, at de, der har uddannelsen, også er dem, der har ledelsen i forhold til, hvordan arbejdet tilrettelægges. Derfor er det et problem, hvis man har forskellige organisationer.

For selvom man i spørgsmål om ledelse og ledelsesret kan have brug for en vis adskillelse, så er der fælles interesser på en lang række andre områder«. 

BERETNING 2013

29

LEDER I EN NY TID

Frie Skolers Ledere, som har en selvstændig status i Frie Skolers Lærerforening, vil ud af Frie Skolers Lærerforening, men der er forskellige holdninger blandt lederne. Pia Drabowicz er imod udmeldelse. Ulrik Hoffmann taler for udmeldelse

Ledere for Skoleleder Pia Drabowicz, Bjørns Internationale Skole: »Jeg synes, at det vil være rigtig ærgerligt, hvis lederne skilles fra lærerne og skaber en fælles lederforening, og personligt vil jeg have meget svært ved at se mig selv i en sådan lederforening. Jeg er leder, naturligvis er jeg det, men jeg har meget mere til fælles med lærerne på min skole end med Anders Balle og de andre ledere. Hvad skal jeg i en forening med dem? Det virker helt forkert, og når jeg tænker på det som noget, som faktisk

»Jeg hører til hos lærerne på min skole« kan blive min virkelighed, må jeg spørge mig selv: Hvad er det lige, der sker i mit liv? Hvad gik der galt?

Mange ledere giver udtryk for, at modsætningsforholdet til lærerne er vokset, især under lockouten. Det billede kan jeg slet ikke genkende fra min hverdag. I de 30 år, jeg har været leder,

30

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

har jeg ikke oplevet, at jeg som leder står i et modsætningsforhold til mine lærere.

Lærerne på skolen ved godt, at jeg er leder, selvfølgelig gør de det, men vi samarbejder. Vi finder løsninger på fælles udfordringer.

Under lockouten gik jeg på barrikaderne med lærerne på min skole. Jeg kæmpede sammen med dem, og jeg forstår godt, at de ville fastholde aftaleretten. Jeg foretrækker også, at vi lokalt indgår aftaler.

Jeg forstår også godt, at lærerne er frustrerede efter lockoutforløbet. De blev kørt over, det gjorde de. Men det vil være at gnide salt i såret, hvis vi som ledere opbygger vores egen forening i modsætning til lærernes. Det betyder nemlig noget for lærerne, at vi står i samme fagforening, og jeg er sikker på, at det øger konfliktniveauet på skolerne og gør det sværere at samarbejde, hvis vi går vores vej.

Så jeg stemmer imod, at lederne forlader Frie Skolers Lærerforening«.

LEDER I EN NY TID

og imod Viceforstander Ulrik Hoffmann, Billeshave Efterskole: »Der er nogle konflikter i den måde, vi i dag er organiseret på, og derfor bakker jeg op bag planerne om en selvstændig lederforening.

Lærere og ledere på de frie skoler har det samme overordnede mål, men vi har forskellige opgaver og roller – det viser erfaringerne fra lockouten – og derfor har vi som ledere behov for en selvstændig forening. Vi savner et forum, hvor vi kan diskutere ledelse og udveksle erfaringer uden hele tiden at skulle tænke på, om det, vi siger, nu også lyder politisk korrekt i lærernes ører.

Behovet for at fokusere mere på vores fag og vores erfaringer vokser i øjeblikket, hvor Moderniseringsstyrelsen forventer mere tydelig ledelse på skolerne – det er det signal, som ligger bag de nye arbejdstidsregler. Og det er svært at insistere på at diskutere ledelse, når hovedparten af mødedeltagerne er lærere og mere optagede af deres fag og deres dagligdag.

Men jeg håber ikke, at lærerne opfatter ønsket om en selvstændig forening som en polarisering. Det er det ikke. Når vi får vores egen fagforening, bliver vi

som ledere ligestillet med lærerne. I dag er vi som gruppe underrepræsenterede i forhold til lærerne, som udgør det store flertal. Så det handler om ligestilling og sideordning, og ligeværdighed er, mener jeg, det bedste udgangspunkt for et konstruktivt samarbejde.

Kvaliteten af det daglige samarbejde påvirkes ikke nødvendigvis af, om lederne har deres egen forening. Den afhænger af, om man som leder har en fornuftig relation til lærerne i dagligdagen. Det er den løbende

»Vi har ikke de samme roller eller det samme ansvar« og daglige dialog med lærerne på skolen, som afgør, om vi kan samarbejde eller ej.

Men så synes jeg også, at man skal organiseres så tæt på sit fag som muligt.

Lærerne har en fagforening, og på den måde tager de deres fag alvorligt. Men mit fag er ledelse, og med en selvstændig lederforening kan vi tage vores fag alvorligt. En selvstændig lederforening vil også kunne tilbyde flere lederrelevante kurser og uddannelser, og det vil styrke ledelsen, og det har vi brug for«.

BERETNING 2013

31

INDHOLD BUDGET 2014 OG REGNSKAB 2012 Tal på krisen Budget 2014 og regnskab 2012 Corydon blev et dyrt bekendtskab FSL vedtager særligt kontingent for lærere fra folkeskolen

32

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

33 34 36 39

Tal på krisen Forudsætningerne for budgettet for 2014 og de kommende år ændrede sig markant som følge af lockouten i april måned I dette års beretning er budget og regnskab opstillet kortere end sædvanligt. Og opdelingen af posterne er også forandret.

Begge dele med den ambition at gøre det nemmere at få overblik over de væsentligste poster i foreningens økonomi. Detaljeret opstilling, noter, revisions-påtegninger mm. findes på www.fsl.dk/rep. Én ting er ændringerne i opstillingen af tallene. Noget andet er, at forudsætningerne for budgettet for 2014 og de kommende år – og for indeværende år, naturligvis – ændrede sig markant i april måned 2013. Finansministeriets fire uger lange lockout af næsten alle lærere og børnehaveklasseledere på det frie skoleområde kostede i runde tal FSL 175.000.000 kroner i støtte til de lockoutede medlemmer. Hertil kom betydelige udgifter til aktioner, oplysningskampagner, medlemsmøder m.m. før, under og efter konflikten.

Finansieringen af de 175 mio. kr. kom dels fra realisering af FSL’s aktiver – salg af aktier og obligationer – dels belåning af vores ejendomme, dels gennem et lån på 110 mio. kr. fra Danmarks Lærerforening.

Lånet forrentes fra optagelsestidspunktet og skal afdrages over perioden 2017-2023.

Renten på lånet svarer til den 30-årige F1rente. Budgettet og det tilhørende forslag til kontingent er udarbejdet med henblik på hurtigst muligt at kunne opbygge midler til at kunne afdrage lånet.

En anden markant ændring i budgettet er, at konsekvenserne af forslaget til ny kredsstruktur er indarbejdet. På kontingentsiden indebærer det, at kredskontingenterne bortfalder pr. 1. maj 2014 og afløses af et kredstilskud. Alle medlemmer indenfor samme medlemskategori får dermed samme kontingent uanset kreds-tilhørsforhold. Samtidig indebærer forslaget færre udgifter til drift af kredsene, hovedbestyrelse m.m.

Umiddelbart efter lockoutens afslutning, hvor de økonomiske konsekvenser kunne gøres foreløbigt op, blev der udarbejdet et sparekatalog. Både foreningens politiske ben og sekretariats-benet blev gransket. På den politiske side er det særligt ændringerne som følge af kredsstrukturforslaget, der giver besparelser, hvor udgangspunktet ellers var, at strukturforslaget ikke var et spareforslag. Vi har også med tungt hjerte meldt os ud af FTF. Vi håber snart at kunne melde os ind igen, men lige nu er der ikke 1½ mio. kr. til det årlige kontingent. Endvidere spares der på repræsentantskabsmøderne.

På sekretariatet er stillinger nedlagt, både ved at ubesatte stillinger ikke besættes, og ved at indgå fratrædelsesaftaler med medarbejdere, arbejdsgange ændres, der reduceres på øvrige administrative udgifter, på kantinedrift mv. Der vil fremover kun udkomme 11 numre af Frie Skoler om året, og FSL-kalenderen spares også væk.

Samlet spares der ca. 7 ½ mio. kr. som følge af disse tiltag. Fokus i udarbejdelsen af sparekataloget har været, at FSL’s kerneopgaver – det medlemsrettede politiske

arbejde og rådgivningen og vejledningen til medlemmer og tillidsrepræsentanter – skulle berøres så lidt som overhovedet muligt.

Besparelserne bidrager til at kunne afdrage på DLF-lånet, men kun i mindre omfang, idet der fremover skal betales renter og afdrag på lånene i FSL’s ejendomme, og fordi de renteindtægter, vi tidligere har haft, er bortfaldet.

KONTINGENT Frem til 1. maj 2014 er kontingentet til FSL uændret 456 kroner pr. måned for almindelige medlemmer. Hertil kommer kredskontingentet. I årets sidste otte måneder er kontingentet 500 kr. pr. måned uanset kredstilhørsforhold.

Konfliktbidraget for almindelige medlemmer foreslås fastsat til 480 kr./måned i 2014.

Læs i øvrigt artiklen om kontingent og konfliktbidrag side 36.

Scan koden og læs eller download det samlede budget for 2014 og regnskabet for 2012.

BERETNING 2013

33

BUDGET 2014 OG REGNSKAB 2012 / FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

INDTÆGTER Kontingent Kredskontingent Dispositionsfond Øvrige indtægter Overføres til Dispositionsfond Sum

BUDGET 2014

BUDGET 2013

REGNSKAB 2012

46.907.000 45.441.000 44.543.271 5.554.000 7.538.000 7.484.326 42.240.000 2.655.000 2.642.643 -226.000 -227.000 -171.591 -42.240.000 -2.655.000 -2.642.643 52.235.000 52.752.000 51.856.006

UDGIFTER Hovedbestyrelsen Løn m.m.

-4.634.000 -4.785.000 -4.861.146 Møder, transport m.m.

-1.147.000 -1.301.000 -1.387.980 Øvrige HB-udgifter -258.000 -300.000 -241.425 Sum -6.039.000 -6.386.000 -6.490.551

Kredse -7.213.000 -8.194.000 -8.312.356 Repræsentantskabsmøde -446.000 -1.255.000 -1.308.024

Børnekulturpris 0 -30.000 -30.000 Legater -20.000 -40.000 -8.455 Humanitære forhold -60.000 -60.000 -58.287 Sum -80.000 -130.000 -96.742

Information Blad

-2.610.000 -2.955.000 -2.970.000 Synliggørelse -353.000 -350.000 -125.530 Anden information -87.000 -260.000 -293.771 Sum -3.050.000 -3.565.000 -3.389.301 TR-uddannelse -1.880.000 -1.865.000 -1.728.905 Medlemsmøder -1.423.000 -1.774.000 -1.328.835 Sags- og mødeomkostninger -300.000 -285.000 -312.620 Krisehjælp -300.000 -360.000 -267.520 Sum -3.903.000 -4.284.000 -3.637.880

Medlemskab af andre organisationer

-906.000 -2.439.000 -2.392.976 Repræsentation -10.000 -20.000 -9.420 Sum -916.000 -2.459.000 -2.402.396

34

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

BUDGET 2014 OG REGNSKAB 2012 / FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Sekretariat Lønudgifter mv., alle ansatte Øvrige personaleomkostninger Lokaleomkostninger, inkl. Ravnsøvej Inventar, inkl. afskrivninger It hard- og software, inkl. afskrivninger Kontorartikler, telefon m.m.

Revision Forsikring, rådgivningsansvar Sum

BUDGET 2014

BUDGET 2013

REGNSKAB 2012

-17.262.000 -19.196.000 -18.684.714 -1.503.000 -1.609.000 -1.984.006 -3.112.000 -3.798.000 -3.575.116 -53.000 -82.000 -121.129 -1.308.000 -1.326.000 -1.389.748 -1.080.000 -1.240.000 -1.023.915 -222.000 -220.000 -222.728 -91.000 -90.000 -87.063 -24.631.000 -27.561.000 -27.088.419

Lejlighed, drift -12.000 -20.000 -89.158 Lejlighed, afskrivninger -37.000 -37.000 -37.320 Sum -49.000 -57.000 -126.478

Hornstrup Kursuscenter 0 151.000 -648.905 Frie Skoler 0 0 70.861 FSL-DP Kursusvirksomhed 0 0 69.524 Sum 0 151.000 -508.520 Renteindtægter m.m.

Renteudgifter m.m.

Sum Foreningsskat

5.000 1.420.000 1.583.991 -4.100.000 0 -544 -4.095.000 1.420.000 1.583.447 0 -400.000 -135.206

Hensættelse, egenkapital -1.600.000

RESULTAT 213.000 32.000 -56.418

BERETNING 2013

35

Corydon blev et dyrt bekendtskab 2014 bliver et dyrt år for medlemmerne. Lockouten kommer til at koste et fuldtidsmedlem 480 kr. ekstra om måneden i et år i ekstraordinært konfliktbidrag. Herefter falder bidraget drastisk

1000

FSL’s pengekasse. Foreningen lånte knap 140.000.000 kr. for at kunne udbetale den støtte, som medlemmerne forventede og havde brug for, for ikke at blive for hårdt ramt økonomisk. Vi kunne have nedsat konfliktstøtten, da konflikten trak ud, men vi besluttede, at medlemmerne ikke pludseligt skulle rammes unødigt hårdt på pengepungen. Det, mener vi stadig, var den rigtige beslutning.

KORT SMERTE Der findes ingen nemme snuptagsløsninger på tilbagebetalingen af de mange

KR./MÅNED.

Lockouten i april måned blev en dyr affære for lærerne. En unødvendig dyr affære. Alle vidste, at regeringen ville gribe ind, men den ventede af strategiske årsager. Efter hovedbestyrelsens mening alt, alt for længe. Finansministeriet og KL kunne hver dag glæde sig over flere

penge i kassen i sparede lønudgifter, men samfundsmæssigt var det til skade for børnene, for skolerne og for lærerne, som var sendt på gaden.

Var det en del af Corydons og regeringens strategi at dræne fagforeningernes strejkekasser, lykkedes deres mission i forhold til Frie Skolers Lærerforening (FSL).

175.000.000 kr. udbetalte FSL i lockoutstøtte til de cirka 7.500 lockoutede medlemmer. Et fuldtidsmedlem modtog 24.000 kr. for de 20 arbejdsdage, konflikten varede. Det sprængte

980

SAMLET FORENINGSKONTINGENT OG KONFLIKTBIDRAG 2014-2017

Almindeligt medlem / over halv tid

900 800 700

690 620

600 500

36

560

2014

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

2015

2016

2017

penge, vi lånte til at udbetale konfliktstøtte. Hovedbestyrelsen har valgt at foreslå at koncentrere smerten og få den hurtigt overstået.

I 2014 skal fuldtidsansatte medlemmer (over 50% ansættelse) betale et ekstraordinært konfliktbidrag på 480 kr. om måneden oven i det almindelige kontingent på 500 kr. I 2015 sættes konfliktbidraget kraftigt ned til 190 kr. pr. måned, i 2016 til 120 kr. pr. måned og i 2017 falder det til kun 60 kr. om måneden. Konfliktbidraget for perioden 2013-2017 for en fuldtidsansat bliver i alt 11.445 kr.

KONTINGENT FASTFROSSET I 4 ÅR Hovedbestyrelsen er klar over, at det ekstraordinære konfliktbidrag på 480 kr. om måneden i 2014 kan være svært at sluge, og det er da også på den baggrund, at vi har besluttet, at fastfryse det almindelige

kontingent i de kommende fire år. I dag er det ordinære kontingent på 456 kr. plus kredskontingent (forskelligt fra kreds til kreds)og bidrag til dispositionsfonden – i alt ca. 525 kr. Fra 1. maj 2014 bortfalder kredskontingentet, og der er ingen, der betaler mere end 500 kr. i almindeligt kontingent de næste fire år.

Det er naturligvis ikke sjovt at foreslå et konfliktbidrag på 480 kr. i 12 måneder*, men det er helt nødvendigt. Det er konsekvensen af den nødvendige kamp, som vi tog i foråret. Faglig kamp koster.

Vi har af samme årsag gennemført gennemgribende besparelser på sekretariatet, i hovedbestyrelse og i kredsene for at holde konfliktbidraget og det ordinære kontingent så lavt som muligt.

Men vi mener, det er den bedste løsning at betale et stort beløb over en kort periode, mens konflikten står klart i erindring. Der var massiv opbakning

fra medlemmerne til foreningens linje under forløbet – det viste medlemsunderundersøgelsen.

Vi håber og tror, at det stærke fællesskab, som var tydeligt under lockouten, stadig er der nu, hvor vi skal betale regningen.

Lærerne på frie skoler står over for store udfordringer i forbindelse med de påtvungne arbejdstidsregler. Der er også fremover brug for en stærk fagforening til at støtte lærerne ude på skolerne.  *Ved indbetaling af 11 måneders konfliktbidrag inden 1. februar får man en måneds rabat.

Forslaget om konfliktbidrag og fastsættelse af det ordinære kontingent er en del af det samlede budgetforslag for 2014, som behandles på repræsentantskabsmødet 8.-9. november 2013.

SAMLET FORENINGSKONTINGENT OG KONFLIKTBIDRAG 2014 —2017 KONTINGENT Samlet 2014 ­— 2017/PR. MÅNED

Alm. medlemmer / over halv tid Alm. medlemmer / under halv tid

Fleksjob, ny ordning

GEW Ledige Pensionister Studerende Studerende i praktik Særlige medlemmer Ledere Nye medlemmer / over halv tid Nye medlemmer, i lockout april 2013 

2014 2015 2016 2017 980 490 490 820 200 150 50 400 50 216 620 270

690 620 560 345 310 280 345 310 280 530 460 400 200 200 200 125 125 125 40 40 40 360 330 330 50 50 50 216 216 216 620 620 560 270 270 210

 Nyindmeldte som er ansat på området efter 1. april 2013.  Overførte, lockoutede medlemmer fra DLF og Uddannelsesforbundet. Inkl. kredskontingent i 2014.

BERETNING 2013

37

KONTINGENTSATSER / FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

KONTINGENT FSL HOVEDFORENING 2014­-2017/PR. MÅNED

30.04.14

Alm. medlemmer / over halv tid 456 Alm. medlemmer / under halv tid 228 Fleksjob, ny ordning 228

01.05.14 2015

GEW 294 Ledige 200 Pensionister 100 Studerende 30 Studerende i praktik 295 Særlige medlemmer 50 Ledere 216 Nye medlemmer, i lockout april 2013  150

2016 500 250 250

2017

500 250 250

500 250 250

500 250 250

340 200 100 30 295 50 216 150

340 340 340 200 200 200 100 100 100 30 30 30 295 295 295 50 50 50 216 216 216 150 150 150

 Frem til 01.05.2014 betales der endvidere kredskontingent — i gennemsnit 45 kr. /måned. Se www.fsl.dk/  Overførte, lockoutede medlemmer fra DLF og Uddannelsesforbundet. Inkl. kredskontingent i 2014.

KONFLIKTBIDRAG PR. MD.

Alm. medlemmer / over halv tid  Alm. medlemmer / under halv tid  Fleksjob, ny ordning 

GEW  Ledige Pensionister Studerende Studerende i praktik Særlige medlemmer Ledere Nye medlemmer / over halv tid

2014 480 240 240 480 0 50 20 105 0 0 120

2015 190 95 95 190 0 25 10 65 0 0 120

2016 120 60 60 120 0 25 10 35 0 0 120

2017 60 30 30 60 0 25 10 35 0 0 60

 Fondsindbetalingen vedr. 2014 kan betales i én portion senest 1. februar 2014: I så fald indbetales der 11 måneder for hele året.



38

Ved udmelding i løbet af året tilbagebetales der forholdsmæssigt, dog ekskl. rabatten.

Nyindmeldte, som er ansat på området efter 1. april 2013.

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

KONTINGENTSATSER / FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

FSL vedtager særligt kontingent for lærere fra folkeskolen Medlemmer af Danmarks Lærerforening skal betale af på deres konfliktgæld de næste fire år, uanset om de overflyttes til Frie Skolers Lærerforening. Hovedbestyrelsen har fundet en pragmatisk løsning Folkeskolelærere, der var omfattet af forårets lockout, slipper med et kontingent på 270 kr. om måneden, når de starter på en fri skole og melder sig ind i Frie Skolers Lærerforening (FSL). Det samme gælder de medlemmer af Uddannelsesforbundet, som var lockoutet.

Beslutningen, som gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2013, tog hovedbestyrelsen på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde sidst i august.

Det var nødvendigt at finde en ordning, som gjorde det muligt for lærere at blive overflyttet til FSL i forbindelse med, at de skifter fra folkeskolen til en fri skole.

Hvert år flytter omkring 200 lærere fra folkeskolen til en fri skole, og overflytning af medlemmer mellem foreningerne ved

skift af skoleform er hidtil foregået uden problemer, men på grund af lockouten har det været nødvendigt at finde en model, som løber i de fire år, hvor medlemmer af Danmarks Lærerforening (DLF) betaler tilbage på deres lån til DLF. Problemet er, at mange folkeskolelærere de næste fire år skal afdrage på deres konfliktgæld til DLF, og man kan ikke forvente, at de både betaler tilbage på den og betaler fuldt kontingent til FSL. Det er imidlertid vigtigt for foreningen, at lærerne på de frie skoler er organiserede, og det er vigtigt for lærerne selv, at de står i den rigtige fagforening, for ellers kan de ikke få hjælp. Derfor reduceres kontingentet for denne gruppe.

Med et kontingent på 270 kr. om måneden og afdrag på gælden kommer folkeskolelærere med lån, som starter på en fri skole, til alt i alt at betale nogen-

lunde det samme, som FSL’s andre nye medlemmer. Og kun lidt mere end de i dag betaler i DLF. Det er ingen hemmelighed, at man ikke kan drive fagforening for det beløb, men det er vigtig at få dem ind i FSL. Når de nye medlemmers konfliktgæld til deres gamle foreninger om fire år er afdraget, betaler de det samme i kontingent som alle andre FSL-medlemmer.

En del folkeskolelærere, som var omfattet af lockouten, undlod at optage lån i DLF, men der skelnes ikke mellem dem, der har optaget lån, og dem, der ikke har.

Det afgørende er, at de var omfattet af lockouten, og ikke, om de har finansieret lockoutmåneden ved at optage lån i DLF eller på en anden måde.

BERETNING 2013

39