DOBBELTORGANISERING
FSL BUPL I BUPL OG FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
Pjece til orientering om dobbeltorganisering i BUPL og FSL Udgivet af BUPL- Forbundet for pædagoger og klubfolk og Frie Skolers Lærerforening - FSL Marts 2007 Layout: Christina Ann Sydow Produktion: Zeuner Grafisk A/S Oplag. 2.500 ex. 2. oplag, 2007 BUPL og Frie Skolers Lærerforening © 2007
2
DOBBELTORGANISERING I BUPL OG FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
I forbindelse med, at BUPL - Forbundet for pædagoger og klubfolk indgik overenskomst for pædagogisk personale ved frie grundskoler, blev der mellem Frie Skolers Lærerforening (FSL) og BUPL - Forbundet for pædagoger og klubfolk indgået en aftale om dobbeltorganisering, som for de omfattede personer betyder, at de har fulde medlemsrettigheder i FSL og i BUPL.
4
D O B B E LTO RG A N I S E R I N G I B U P L O G F R I E S KO L E R S LÆRERFORENING
ANSAT PÅ EN FRI GRUNDSKOLE KORT OM DOBBELTORGANISERING FSL/BUPL De faglige organisationer kan alene rådgive om de løn - og ansættelsesmæssige forhold, der gælder for den overenskomst, som den pågældende organisation selv har indgået. Når man er ansat efter to forskellige overenskomster, skal man derfor være medlem af to faglige organisationer, for at behovet for rådgivning er dækket. For at dette ikke skal blive et økonomisk problem, har FSL og BUPL indgået en grænsedragningsaftale/dobbeltorganiseringsaftale, der betyder, at man i visse situationer kan være fuldgyldigt medlem af to faglige organisationer, men kun betale ét kontingent. De nærmere betingelser er beskrevet senere.
ANSÆTTELSE EFTER TO FORSKELLIGE OVERENSKOMSTER FSL’s overenskomst dækker arbejdet som børnehaveklasseleder, lærer eller leder i skolen, og BUPL’s overenskomst dækker arbejdet som afdelingsleder, børnehaveklasseassistent, pædagog eller pædagogisk personale i skolefritidsordninger mv. Disse gruppers arbejdsopgaver er beskrevet i de to overenskomster. Ansatte med beskæftigelse både som lærer og pædagog eller som børnehaveklasseleder og pædagog er derfor omfattet af to forskellige overenskomster. Derfor skal der udarbejdes to ansættelseskontrakter: • En med ansættelse i henhold til overenskomst indgået mellem Frie Grundskolers Fællesråd (FGF) og BUPL eller Dansk Friskoleforening (DF) og BUPL gældende for afdelingsledere, eventuelle stedfortrædere og gruppeledere og for pædagoger og øvrigt pædagogisk personale. Den forhandlingsberettigede organisation er BUPL - Forbundet for
5
pædagoger og klubfolk. • En med ansættelse i henhold til overenskomst indgået mellem LC (Lærernes Centralorganisation) og Finansministeriet gældende for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ansat ved de frie grundskoler. Den forhandlingsberettigede organisation er FSL. FSL og BUPL varetager hver for sig medlemmernes faglige, pædagogiske, juridiske og økonomiske interesser som ansatte ved frie grundskoler og omfattet af de forskellige overenskomster. UNDTAGELSE (Ansat over 70 % som børnehaveklasseleder.) Hvis en børnehaveklasseleder er ansat over 70 % i henhold til overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere, kan reglerne for børnehaveklasselederens løn og pension også gælde for den beskæftigelse, man har i skolefritidsordningen. Opgørelsen af arbejdstiden i skolens fritidsordning opgøres efter de gældende arbejdstidsregler i henhold til arbejdstidsreglerne aftalt mellem FGF/DF og BUPL. I den situation kan der udarbejdes én ansættelseskontrakt med henvisning til overenskomsten indgået mellem LC og Finansministeriet. Beskæftigelsesgraderne for henholdsvis ansættelsen som børnehaveklasseleder og ansat i skolefritidsordningen skal oplyses. I den situation sikres man samme løn for begge arbejdsopgaver, og der indbetales pension ét sted, nemlig til lærernes pensionssystem (P25, Efterlønskassen eller Lærernes Pension).
6
ARBEJDSTID, LØN OG PENSION BUPL - PÆDAGOGISKE OPGAVER ARBEJDSTID Pædagoger og pædagogisk personale efter BUPL’s overenskomst har en bruttoarbejdstid for et skoleår på 1924 timer for fuldtidsansatte, heraf minimum 223 timer til øvrige opgaver. Der er mulighed for at indgå lokale aftaler om arbejdstiden. Arbejdstiden planlægges i fællesskab, og aktiviteterne udmøntes i arbejdstidsplaner. Der skal sættes tid af til ledelse for afdelingslederne. Hvis man arbejder som børnehaveklasseassistent, er bruttoarbejdstiden for et skoleår 1924 timer, heraf skal der minimum afsættes 300 egentimer. LØN Lønnen udbetales stadig efter anciennitetsprincippet, der udbetales arbejdsbestemte tillæg og der kan indgås lokale aftaler om løntillæg på den enkelte arbejdsplads. PENSION Ifølge overenskomsten indbetales pensionen til Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger (PBU).
7
ARBEJDSTID, LØN OG PENSION FSL - UNDERVISNING ARBEJDSTID Lærernes og børnehaveklasselederens bruttoarbejdstid for et skoleår er 1924 timer for fuldtidsansatte, herfra trækkes ferie, søgnehelligdage og evt. feriefridage. Nettoarbejdstiden er delt i: • Egentimer (lærere 400 timer og børnehaveklasseledere 300 timer pr. skoleår for fuldtidsansatte) • og skoletid. Arbejdstidsnormen planlægges i en aktivitetsplan, og aktiviteterne udmøntes i arbejdstidsplaner, eller i lokalt aftalte akkorder. LØN Lønnen består af basisløn, undervisningstillæg, arbejdsbestemte tillæg og decentrale løntillæg, der aftales på den enkelte skole. PENSION Ifølge overenskomsten indbetales pensionen til LP (Lærernes Pension). Nogle har bevaret retten til tjenestemandslignende pensionsordninger i P25 (Pensionskassen af 1925) og Efterlønskassen.
8
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL FRA MEDLEMMER DER BÅDE ER ANSAT I SKOLEN OG I SKOLENS SFO Har man krav på en eller to ansættelseskontrakter? Der skal udleveres en ansættelseskontrakt senest en måned efter ansættelsen, som indeholder de væsentligste vilkår for ansættelsen. Herunder en henvisning til den pågældende overenskomst, man er ansat efter, og beskæftigelsesgraden. Der kan være tale om følgende overenskomster: • Overenskomsten, som er aftalt mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere på de frie grundskoler. • Overenskomsten, som er aftalt mellem BUPL - Forbundet for pædagoger og klubfolk og Frie Grundskolers Fællesråd (FGF) eller Dansk Friskoleforening (DF). Der er tale om to forskellige stillinger/ansættelser, hvis man både er ansat i skolens SFO og på skolen som lærer/børnehaveklasseleder, dvs., der skal udarbejdes to ansættelseskontrakter. Hvis en børnehaveklasseleder er ansat over 70 % i skolen, er der mulighed for at få løn og pension som børnehaveklasseleder for de timer, denne er ansat i skolens SFO. Hvorfor er der ikke mulighed for den omvendte situation? Der er tre parter i sagen, BUPL, FSL og Finansministeriet. Finansministeriet er ikke umiddelbart interesseret i at indgå aftaler om sådanne ordninger. Men begge organisationer vil gerne arbejde på at finde en ordning, eksempelvis en aftale om kombinationsansættelse.
9
Hvordan kan man være sikret en fast samlet beskæftigelsesgrad? Lærere og børnehaveklasseledere ansat i skolen: Beskæftigelsesgraden skal fremgå af ansættelseskontrakten og kan kun ændres med gældende opsigelsesvarsler. Dvs., hvis skolen ønsker at ændre en ansats beskæftigelsesgrad, skal det ske med den pågældendes opsigelsesvarsler. Opsigelsen skal varsles overfor FSL som almindelige opsigelser, herunder med en begrundelse. Pædagogisk personale i skolens SFO: Beskæftigelsesgraden skal fremgå af ansættelseskontrakten og kan kun ændres med gældende opsigelsesvarsler. Dvs., hvis skolen ønsker at ændre en ansats beskæftigelsesgrad, skal det ske med den pågældendes opsigelsesvarsler. Opsigelsen skal varsles overfor BUPL som almindelige opsigelser, herunder med en begrundelse. I standardansættelseskontrakten er der tilføjet et bilag omkring ændringer af ansættelsesforholdet, hvor den nye beskæftigelsesgrad skal fremgå. Det er FSL og BUPL´s holdning, at beskæftigelsesgraderne så vidt muligt skal holdes konstante. Det er ikke værdigt, at man anvendes som en slags ”buffer” for udfyldning af de resterende timer både i skolen og i skolens SFO. Det er trods alt de ansattes indtægtsgrundlag, der konstant ændres. Hvilke lønprincipper gælder for det pædagogiske personale i skolens SFO, og er der forskel på uddannede og ikke-uddannede pædagogers løn? Udgangspunktet er den lønindplacering, som foretages af FGF ved ansættelsen, og som er baseret på anciennitetsberegning. Der er aftalt minimumslønninger for det pædagogiske personale, dvs., der er mulighed for at indgå aftaler om løntillæg på den enkelte skole, mellem skolen og skolens tillidsrepræsentant. I den nye overenskomst skelnes der mellem lønniveauet for uddannede pædagoger og
10
D O B B E LTO RG A N I S E R I N G I B U P L O G F R I E S KO L E R S LÆRERFORENING
ikke-uddannede pædagoger. Der foretages løbende en vurdering af, om dette resulterer i ansættelse af flere ikke-uddannede pædagoger i de frie grundskolers SFO’er. Har SFO-ansatte et lønefterslæb i forhold til SFO-medarbejdere i kommunen? I kommunerne er der indgået aftale om ny løn for de ansatte i SFO’erne. Der er ikke indgået aftale om ny løn for ansatte i SFO’er på de frie grundskoler, men der er mulighed for at indgå aftaler om løntillæg jf. overenskomsten. Det aftalte lønniveau er som udgangspunkt højere end på det kommunale område. Det er BUPL’s holdning, at et lønsystem med klart aftalte løndele forudsætter, at der er tillidsrepræsentanter i alle SFO’erne, hvilket ikke er tilfældet i de frie grundskoler på nuværende tidspunkt. For skolens lærere og børnehaveklasseledere er lønefterslæbet delvist indhentet ved de centrale overenskomstforhandlinger, og resten skal forhandles på skolerne som decentrale løntillæg. De gældende principper i lønpolitikken for skolens børnehaveklasseledere og lærere bør også gælde for SFO-ansættelser. Sker der en forbedring af slutlønnen for pædagogisk personale og forbedring af løntillæg? BUPL har forbedret slutlønnen for det pædagogiske personale, hvilket er sket med overenskomstfornyelsen d. 1.4.2005. Hvordan er dækningen af vikarudgifter mv.? Fordelingssekretariatet (tidligere Vikarkassen) er en speciel ordning, hvor de frie grundskoler har placeret 4-5 % af statstilskuddet. Den er ledet af en bestyrelse bestående af Dansk Friskoleforening, Frie Skolers Fællesråd og Frie Skolers Lærerforening.
11
Ordningen er en slags forsikring som blandt andet dækker: • elev-transport • fripladsordninger • vikarudgifter ved barsel, sygdom mv. Skolens SFO er ikke dækket af ordningen. Der er overvejelser i gang omkring en bredere dækning, men der er ikke umiddelbart mulighed for at dække udgifter i skolens SFO. Hvorfor er der forskel på kontingentet til FSL og til BUPL? Kontingentstørrelserne ændres over tid. Pr. 1.1.2007 er BUPL-kontingent på 443 kr. pr. måned og FSL-kontingent på 436 kr. pr. måned plus et kredskontingent, der ligger mellem 25 og 55 kr. I praksis betaler dobbeltorganiserede FSL-kontingentet, og FSL afleverer halvdelen til BUPL. Det lidt højere kontingent, der betales som dobbeltorganiseret (hvis man normalt kun er medlem af BUPL) giver til gengæld en række fordele, som fx at man får juridisk og økonomisk bistand i to foreninger, man modtager to fagblade osv. Hvilke betingelser gælder for dobbeltorganisering? Grænsedragningsaftalen er indgået mellem BUPL og FSL for år tilbage og skal respekteres både af foreningerne og medlemmerne. Realiteten er, at flere af de ansatte, som både har timer i skolens SFO og som lærer/børnehaveklasseleder, løbende får ændret beskæftigelsesgraderne, og derfor ændres deres status også rent fagforeningsmæssigt. Det er en ren administrativ praksis at ændre status til og fra dobbeltorganisering, men det kræver, at man er opmærksom på problemstillingen. Hvilke regler gælder i forbindelse med fællesprojekter skole/SFO? Det er ikke den uddannelsesmæssige baggrund, men funktionen der udføres, som er afgørende for, hvilke ansættelsesmæssige forhold der gælder. Derfor er overenskomsternes dækningsområde afgørende for, om man omfattes af FSL eller BUPL´s overenskomst.
12
D O B B E LTO RG A N I S E R I N G I B U P L O G F R I E S KO L E R S LÆRERFORENING
Ved fælles projekter mellem skole og SFO, og hvis man både er ansat i skolen og i skolens SFO, skal fællesprojektet være defineret og beskrevet, så det tydeligt fremgår, om der er tale om skoletid eller SFO-tid. Kan børnehaveklasselederassistenten stå alene med børnehaveklassen i tilfælde af børnehaveklasselederens sygdom eller lign.? Ifølge overenskomsten betegnes den, der underviser i børnehaveklassen, som børnehaveklasseleder. Der er ingen uddannelseskrav på området. En børnehaveklasselederassistent medvirker ved varetagelse af undervisningen og kan derfor ikke stå alene med børnehaveklassen, for så er der tale om en børnehaveklasseleder. Skulle børnehaveklasselederen være syg en dag, og børnehaveklasseassistenten overtager børnehaveklassen, så er der ingen tvivl om, at assistenten er vikar og skal aflønnes som børnehaveklasseleder. Hvordan er pensionsforholdene? I langt de fleste overenskomster er der tilknyttet en bestemt arbejdsmarkedspension. Det er pensionsordninger indenfor et bestemt arbejdsområde. Pensionsordningen har nogle gunstige vilkår, fordi overenskomstens parter har bundet sig til, at alle overenskomstens ansatte skal indbetale pensionen til ordningen, og det er en ensartet gruppe. Lærer og børnehaveklasseledere optjener 17,3 % i pension, som indbetales til Lærernes Pension. Pædagogisk personale optjener 14 % for afdelingsledere og 13,14 % for det øvrige personale, dog undtaget ikke-uddannet personale under 21 år, der ikke har været ansat et år. På FGF overenskomsten dog 2 år. Pensionen indbetales til PBU. Hvilke regler gælder for planlægning af arbejdstiden (herunder delt tjeneste)? For pædagogisk personale er der mulighed for 2-delt tjeneste mod godtgørelse, men der
13
er ingen begrænsninger i antallet. 3-delt tjeneste er begrænset til 20 gange pr. år. Mindre end 1/2 time betragtes som arbejdstid, over 1/2 time er delt tjeneste, og man får en godtgørelse. Der er ikke delt tjeneste mellem SFO og skolearbejdet, der er tale om to ansættelsesforhold. Lærere og børnehaveklasseledere skal altid have mindst tre timer efter arbejdstidsplanen hver dag. Hvis dette ikke opfyldes, skal skolen oplyse, hvornår disse tre timer er placeret, og man skal stå til rådighed for andet skolearbejde i perioden. For lærere/børnehaveklasseledere er der mulighed for 2-delt tjeneste 40 gange pr. år (dvs. cirka én pr. skoleuge) og op til 20 delte tjenester mere, såfremt det er pga. udefra kommende persongrupper. Hvis antallet overskrides i løbet af skoleåret, får man tid fra mødetidspunktet om morgenen, og indtil det sidste arrangement er afsluttet. Der kan være indgået fravigelser fra reglerne om delte tjenester (protokollat om arbejdstid § 6). Kan øvrig tid efter BUPL-overenskomsten planlægges af arbejdsgiveren? Ja, men altid i samarbejde med det pædagogiske personale. Er der fastsatte grænser for støjniveauet? Der findes arbejdsmiljømæssige grænser for støjniveauet. Der er desuden en sikkerhedsrepræsentant på skolen/SFO, som er valgt blandt alle ansatte. Der er ingen krav på betalte pauser i løbet af dagen, hverken i skolen eller i skolens SFO. Hvordan er ferien placeret? Ifølge overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere er ferien fremover placeret med 20 hverdage tilbage fra den 1. august og de 5 første hverdage i august, medmindre skolen har fastsat andet inden udgangen af marts måned.
14
Dette gælder først fuldt ud fra juli/august 2008. I 2007 flyttes ferien gradvist, ferien starter den 2. juli 2007 og varer til og med den 3. august 2007. Derfor ligger skoleansættelsesferien som udgangspunkt fast. Ferieplaceringen på skolen kan kollidere med SFO-ansættelsen, fordi der holdes åbent i flere uger. Man har to forskellige stillinger, under to forskellige overenskomster. Dog bør der være en mulighed for at planlægge ferien samlet. For pædagogisk personale gælder samme regler, at hvis ikke skolen inden udgangen af marts måned har fastsat andet, anses ferien for placeret som beskrevet ovenfor. Får man en samlet beregning af arbejdstiden for skole - og SFO-arbejdet, så der udbetales overtid ved 1924 timer på årsbasis, som er en fuldtidsansættelse? Nej, det er to forskellige ansættelser og to forskellige overenskomster, derfor opgøres arbejdstiden særskilt. Hvordan er det med afdelingslederens forberedelsestid? Udover de 223 timer, der er aftalt mellem FGF/DF og BUPL, skal der ved tilrettelæggelse af arbejdstiden for afdelingsledere, gruppeledere og stedfortrædere tages højde for de ledelsesmæssige opgaver og andre arbejdsopgaver, der ligger ud over de nævnte 223 timer til øvrige arbejdsopgaver. Kan der vælges en fællestillidsrepræsentant som dækker skolen og skolens SFO? Tillidsrepræsentant for lærerne og børnehaveklasselederne kan ikke være tillidsrepræsentant for det pædagogiske personale i skolens SFO. FSL har tidligere indhentet en udtalelse om problemstillingen fra Lærernes Centralorganisation. Det anbefales, at de forskellige tillidsrepræsentanter samarbejder om de forhold, der har fælles berøringsflader.
15
GRÆNSEDRAGNINGSAFTALEN /DOBBELTORGANISERING Som dobbeltorganiseret er du medlem hos både FSL og BUPL, men betaler kun ét kontingent. Du nyder præcis de samme medlemsrettigheder, og samtidig har du fulde rettigheder i begge organisationer. Du har stemmeret og er valgbar i begge organisationer.
GRÆNSEDRAGNINGSAFTALEN FSL og BUPL har indgået aftale om dobbeltorganisering af medlemmer, der har hovedparten af deres arbejdstid i skolefritidsordningen, men som også har undervisningstimer i skolen/børnehaveklassen. Aftalen har til formål at varetage de dobbeltorganiseredes lønmæssige og ansættelsesmæssige interesser, herunder en pensionssikring af arbejdet i skolefritidsordningen. De dobbeltorganiserede betaler samme kontingent som FSL’s øvrige medlemmer, men er fuldgyldige medlemmer både af FSL og BUPL. De har stemmeret og er valgbare i begge organisationer, ligesom de modtager begge organisationers medlemsblade. Kontingentet opkræves af FSL, som afregner med BUPL. Til yderligere præcisering af aftalen følger nedenstående en oversigt over organisationstilhørsforholdet.
16
A. Grænsedraget til BUPL: Ansatte, der udelukkende har arbejde i skolefritidsordningen, er grænsedraget til BUPL. B. Grænsedraget til FSL: Ansatte, der har 15/37 af deres ansættelse (svarende til en beskæftigelsesgrad på 41 % eller mere) i skolen/børnehaveklassen, er grænsedraget til FSL. C. Dobbeltorganiserede i FSL og BUPL: Ansatte, som både har timer i skolen og skolefritidsordningen, men som har under 15/37 af deres beskæftigelse i skolen, er dobbeltorganiseret i FSL og BUPL. Hvis hovedparten af ansættelsen ligger i skolefritidsordningen og du har fra én enkelt times undervisning og op til cirka 41 % beskæftigelse i skolen, skal du være dobbeltorganiseret i FSL og BUPL.
17
RÅDGIVNING BUPL Der kan vælges en TR (tillidsrepræsentant), hvis der er fem ansatte eller derover, dvs. i alt fem ansatte afdelingsledere, pædagoger og pædagogisk personale. Hvis skolen og det pædagogiske personale er enige, kan der også vælges TR, hvis der er under fem ansatte. TR har kompetence til at indgå lokale løn - og arbejdstidsaftaler i henhold til overenskomsten. TR yder alene rådgivning overfor medlemmer af BUPL. Såfremt der ikke er valgt en TR, kan det pædagogiske personale forhandle løn - og arbejdstidsaftaler, men forhandlingsresultatet skal sendes til BUPL og FGF/DF til godkendelse. Som medlem er du altid velkommen til at hente rådgivning hos BUPL: TLF: 86 19 49 94 i tidsrummet 10.00 - 15.00 Overenskomsten og diverse aftaler er tilgængelige for alle på www.bupl.dk
FSL På skolen kan der vælges en TR (tillidsrepræsentant), hvis der er over fem ansatte i henhold til overenskomsten, dvs. i alt fem ansatte ledere, lærere og børnehaveklasseledere. TR har kompetence til at indgå lokale løn - og arbejdstidsaftaler i henhold til overenskomsten. TR yder alene rådgivning overfor medlemmer af FSL. Såfremt der ikke er valgt en FSL-TR, ydes rådgivningen fra FSL’s sekretariat. På skoler uden TR skal lokale aftaler om arbejdstid godkendes af FSL, og lokale lønaftaler forhandles med FSL. Som medlem er du altid velkommen til at hente rådgivning hos FSL: TLF: 87 46 91 10 i tidsrummet 9.30 - 12.00 og 12.30 - 15.30 ( fredage til kl. 14.30) Overenskomsten, cirkulærer og FSL’s TR-håndbog er tilgængelige for alle på www.fslnet.dk
PRAKTISKE OPLYSNINGER VEDR. DOBBELTORGANISERING: Indmeldelse sker til FSL. På indmeldelsesblanketten skal du oplyse beskæftigelsesgraden i både skolen og i skolefritidsordningen. Blanketten findes på hjemmesiden www.fslnet.dk, og indmeldelse kan ske elektronisk. Kontingentet betales til FSL, som afregner med BUPL.
19
FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
w w w. f s l n et . d k w w w. b u p l . d k