Hvorfor giver vi lektier for?

Forsker: »Vi skal gentænke lektierne og lektiebegrebet«

Både dansk og international forskning viser, at der faktisk ikke er dokumentation for, at lektier i sig selv gør elever dygtigere. Så hvorfor bruger vi dem overhovedet? Skoleforsker mener, at det er en ureflekteret tradition og praksis, som vi bør tage op til grundig overvejelse.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK

Størstedelen af os er vokset op med ’M.I.S.’ i et hjørne af tavlen og lektier som en selvfølgelig del af det at gå i skole. Og vi er så vant til den klassiske lektionsopbygning: Timen starter med, at læreren forklarer den faglige baggrund og opgaven. Her er der nogle af eleverne, der forstår opgaven, og andre, der ikke gør. Derefter skal eleverne så gå i gang. Resten af timen observerer læreren og går rundt og hjælper, mens eleverne laver opgaverne. Når timen er gået, siger læreren, at det, I ikke har nået, er hjemmearbejde.

»Men ingen har nogensinde defineret det som den rigtige måde at gøre det på. Lektier er en ureflekteret tradition og praksis«, siger Annette Søndergaard Gregersen, der er docent og ph.d. ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Hun er forfatter til den nyeste bog i serien Pædagogisk Rækkevidde, der har titlen ’Lektier’, og så har hun været leder af forskningsprojektet ’Lektiehjælp og faglig fordybelse’.

Da Annette Søndergaard Gregersen og hendes kolleger startede på forskningsprojektet, kunne de konstatere, at der både fandtes dansk og international forskning om emnet, men at ikke ret meget af det var kvalitative studier, og konklusionerne var heller ikke entydige, siger Annette Søndergaard Gregersen: »Meget af forskningen siger, at der ikke er dokumentation for, at det at give lektier for i skolen i sig selv gør eleverne dygtigere. Man kan ikke se det på tests eller afgangsprøver. Noget forskning viser dog, at nogle elever bliver dygtigere af det. Andet siger igen, at man ikke kan se resultater af det. Derfor er det interessant, at der er så mange, der fortsat praktiserer lektier«.

At påtage sig lektieopgaven

Mange lærere arbejder med lektier ud fra en fælles uudtalt forståelse af begrebet, men de færreste har defineret det direkte. Annette Søndergaard Gregersen og kollegerne valgte derfor at arbejde ud fra følgende definition i deres forskningsprojekt: Lektier er opgaver, læreren tildeler eleverne som hjemmearbejde samt det arbejde, elever laver i den skemalagte lektietid, pauser og frikvarterer i skolen.

»Ingen har nogensinde defineret det som den rigtige måde at gøre det på. Lektier er en ureflekteret tradition og praksis«

Annette Søndergaard Gregersen, docent og PH.D, Københavns Professionshøjskole

Annette Søndergaard Gregersen og hendes kolleger observerede i 30 lektioner a 45 minutter på i alt 21 besøg på tre københavnske skoler, og i deres forskning så de et mønster i, at klasser på mellemtrinnet og i udskolingen deler sig i to hold, i forhold til hvordan de håndterer lektieopgaven: Cirka halvdelen i hver klasse påtager sig opgaven; det vil sige, at de er i stand til at forstå, at her er en opgave, man skal løse, og de kaster sig over den så godt som muligt og så hurtigt som muligt. Og så er der den anden halvdel, hvor der sker noget helt andet:

»Den anden halvdel af klassen ser til gengæld ud til ikke at være i stand til at tage opgaven på sig. I stedet ser de YouTube, hører musik eller fjoller lidt rundt. De koncentrerer sig kun den tid, hvor læreren kommer forbi deres bord, så de får ikke lavet lektierne, selv om de godt ved, at det er vigtigt«.

Forskerne kan af gode grunde ikke gå ind i elevernes hoveder og se svaret på, hvorfor de ikke får lavet lektierne, men da Annette Søndergaard Gregersen siger til nogle elever i 8. klasse, at hun kan se, at de ikke får lavet lektierne, svarer de, at det er, fordi de får så mange lektier for. Det leder hende hen til en slags konklusion:

»Det handler altså om elever, der ikke har fået gode arbejdsvaner med sig eller ikke kan overskue mængden af opgaver. Og det er noget af det, som den motivationsforskning, vi refererer til i projektet, også kigger på: Hvad er det, der gør, at nogle kan påtage sig opgaven, mens andre ikke kan?«, siger hun.

»Hvordan skal eleverne nogensinde lave lektierne, hvis de ikke har forstået opgaverne?«

ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN, DOCENT OG PH.D, KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE

Vi kører i ring

Annette Søndergaard Gregersen forestiller sig, at baggrunden for den del af eleverne, der ikke kan, er, at de måske ikke forstod eller ikke umiddelbart kan finde mening i opgaverne. Og der vil altid være elever, der ikke har forstået opgaven, mener hun:

»Problemet er derfor: Hvordan skal eleverne nogensinde lave lektierne, hvis de ikke har forstået opgaverne? Så kører vi rundt i ring. Og hvordan skal de så nogensinde leve op til skolens krav? Hvis man går ni år i skolen uden at få hjælp til faglig fordybelse i fagene: Hvad skal jeg lære, og hvem kan hjælpe mig – hvor ender man så?«, siger forskeren.

»Det var tydeligt ved de elever, jeg observerede, at de manglede redskaberne til at tage lektierne på sig. De opsøgte ikke en faglærer og heller ikke hinanden. De mangler, at der er nogen i skolens regi, der giver dem de redskaber, så de ved, hvordan de skal gøre«.

Lærerens relationsopgave

Annette Søndergaard Gregersen er enig i tidligere dansk forskning, der viser, at elevernes læringsmuligheder afhænger af læreren. Læreren er den centrale person, der skal udvikle relationskompetence og derigennem hjælpe eleverne til gode arbejdsvaner. For det er ikke en selvfølge, at eleverne har dem med sig hjemmefra.

»Det er skolens opgave at bryde den negative sociale arv, og læreren har ansvar for at lave relationen til eleven. Man skal ikke elske hver og en af sine elever, men man skal kunne skabe et trygt forhold til dem, se og respektere det enkelte barn, forstå hvorfor det kan være svært at lave lektierne og hjælpe eleven til at finde ud af, hvordan han eller hun bedst kan lære«.

I den proces er det vigtigt at undervisningsdifferentiere, så man tilgodeser alle elever i klassen, siger forskeren. Det kræver gode teams på skolen, og at man har tid til at planlægge sammen. Men måske skal vi fjerne fokus fra lektierne og starte et helt andet sted, mener Annette Søndergaard Gregersen:

»Noget, der slog mig under vores studier, var: Der er ikke nogen, der diskuterer lektier som begreb. Alle tager for givet, at de er der. Ingen siger: Hvorfor skal vi lave lektier? For sådan har det bare altid været. Men jeg synes, at vi skal gentænke lektierne og lektiebegrebet«, siger hun.

Et opbrud med det kendte

Følgeforskning viser, at man kun kan se en udvikling i elevernes faglighed i dansk og matematik, når den faglige fordybelse ligger i timerne. Man kan ikke se det på karaktergennemsnittet fra de lektier og afleveringer, eleverne laver. Lærerne er med andre ord nødt til at tænke over, om det, de plejer at give for i lektier, måske skal rykkes til undervisningstimerne i skoletiden, mener Annette Søndergaard Gregersen.

»Vi skal diskutere, hvorfor vi giver lektier for, og hvad der kommer ud af det. Hvad er formålet med at give så mange lektier for, hvis eleverne ikke kan nå at lave dem? Derfor siger jeg også: Skal man overhovedet arbejde med begrebet lektier? Måske er aktiviteter et bedre begreb? Skal man revurdere skoleskemaer, så man har færre fag pr. dag og dermed mere tid til faglig fordybelse? Det vil for mig være første step. Og hvis man vælger at fastholde lektier, er det fair nok, men så skal man kunne begrunde det«, siger Annette Søndergaard Gregersen.

Hun understreger, at det derfor er vigtigt, at man som lærer ikke bare tror, at når man har sat noget i gang, så kan alle forstå det og gå i gang. Som underviser på læreruddannelsen har Annette Søndergaard Gregersen selv erfaring med at foreslå en anderledes undervisningsmodel: Den går ud på, at læreren beslutter et emne på forhånd, men derefter indlægger et nyt forarbejde til den klassiske lektionsopbygning: Eleven og læreren finder sammen frem til de aktiviteter, der skal indgå i emnearbejdet.

»Det handler om, at man involverer eleverne ved at tale om emnet på forhånd: Hvad vil I gerne vide mere om? Hvad vil du fortælle? Hvorfor synes du, det er spændende? Det giver dem mere motivation for opgaverne. Og så er det igen vigtigt med de differentierede aktiviteter«, siger hun.

I stedet for at strække arbejdet helt til klokken ringer, anbefaler hun også, at man samler op de sidste 10 minutter og evaluerer på lektionens faglige indhold sammen med eleverne.

»Det er ens ansvar som lærer, at alle eleverne har haft mulighed for at arbejde med emnet og de tilknyttede materialer og aktiviteter i timerne. Måske bliver man nødt til at lægge en repetitionsopgave ind i den næste lektion – for alle elever kan ikke nødvendigvis lære det samme på samme tid, men alle skal have lige muligheder«. ■

BOG OM LEKTIER

’Lektier’ er den 24. bog i serien Pædagogisk Rækkevidde, der udgives af Aarhus Universitetsforlag i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Lærerforening. I serien giver førende forskere viden til skoledagen og inspirerer til praksisnær pædagogisk udvikling.

’Lektier’ udkom d. 16. februar 2023 og er skrevet af Annette Søndergaard Gregersen, der er docent, ph.d. ved Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun arbejder med sprog- og kulturdidaktisk skoleforskning og har været leder af forskningsprojektet Lektiehjælp og faglig fordybelse.

Husk, at du som medlem af Frie Skolers Lærerforening gratis kan downloade alle Pædagogisk Rækkevidde-bøgerne som lyd- og e-bog på fsl.dk. Du kan også købe de fysiske bøger til særlig medlemspris.