En skolegang uden lektier

Børn skal have tid til at være børn – ikke kæmpe med lektier

Som lærer er Lisbeth Amdi Nielsen glad for at arbejde på en lektiefri skole. Og hun mener, at skolens elever klarer sig lige så godt som andre.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK - ILLUSTRATION: CHRISTINA ANN SYDOW

»Børnene skal have lov til at have deres barndom. Den skal de ikke bruge på at lave lektier«, siger Lisbeth Amdi Nielsen.

Hun er lærer og tillidsrepræsentant på Glamsbjerg Friskole på Sydvestfyn – en skole, som lægger stor vægt på lektiefrihed.

»Det er en vigtig værdi for os«, siger Lisbeth Amdi Nielsen.

Og det er ikke bare en modedille. Skolen har været lektiefri i mere end 40 år, og lektiefriheden fremhæves på skolens hjemmeside: Fra 0. til og med 6. klasse forudsættes det, at undervisningen gennemføres uden hjemmearbejde til eleverne.

Og det er Lisbeth Amdi Nielsen glad for:

»For os er det vigtigt, at eleverne møder om morgenen uden at føle, at de skylder skolen noget«.

LISBETH AMDI NIELSEN

• er uddannet lærer og har været fastansat på Glamsbjerg Friskole siden 2011

• underviser i matematik, natur og teknik, håndarbejde og er tillidsrepræsentant for skolens 15 friskolelærere.

Eleverne kommer i mål

Men kan lærerne nå deres mål, når eleverne kun har timerne at lære det i? Lærer de det samme som deres venner fra andre skoler, når undervisningen ikke suppleres med træning og øvelser derhjemme?

Ja, svarer Lisbeth Amdi Nielsen.

Skolen har ikke undersøgelser, som viser eller dokumenterer det, men det er Lisbeth Amdi Nielsens indtryk, at skolens elever er lige så dygtige og studieparate som elever fra andre skoler.

Og, siger hun, der findes også forskning, der sætter spørgsmålstegn ved effekten af lektier:

»Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at en halv times lektielæsning betyder, at eleverne bliver en halv time dygtigere«.

Læringen foregår på skolen

Fraværet af lektier giver også en række fordele, mener Lisbeth Amdi Nielsen:

»Som lærer skal jeg ikke bruge tid og kræfter på at tale med forældrene og eleverne om det, børnene ikke har fået lavet. Jeg ved fra kolleger på andre skoler, hvor ressourcekrævende det kan være«, siger hun.

Men det er også et godt princip, at den daglige undervisning ikke er baseret på hjemmearbejdelæringen, mener Lisbeth Amdi Nielsen:

»Når jeg møder ind om morgenen, ved jeg lige nøjagtigt, hvor langt mine elever er: Der, hvor vi stoppede dagen før. Jeg forventer ikke, at nogle elever har øvet en masse, mens de lavede lektier derhjemme. Samtidig skal jeg heller ikke bekymre mig om, om andre måske helt glemte at lave dem«, siger hun.

Skolen er ikke en byrde

Nogle elever kan have brug for lidt mere træning og øvelse, end timerne levner rum til. For dem kan lærerne godt aftale med forældrene, at de derhjemme læser eller øver f.eks. tabeller. Men det er en opgave, som familien kan indpasse i sin hverdag, når der er tid og overskud til det:

»Det er ikke en byrdefuld opgave, som skal løses til et bestemt tidspunkt, som skolen fastsætter«, siger Lisbeth Amdi Nielsen.

Lektiefriheden forhindrer heller ikke, at eleverne derhjemme arbejder videre med emner, som de synes er spændende, eller taler med forældrene om det. Skolen forventer tværtimod, at forældrene interesserer sig for børnenes skolegang og hjælper og støtter dem, hvis der er et eller andet, børnene bliver så grebet af, at de af egen drift arbejder videre med det derhjemme.

De yngste glæder sig

I 7. klasse begynder eleverne at få lektier for. Skolen forbereder dem på den tid og de krav, der venter på den anden side af sidste skoledag. Og, siger Lisbeth Amdi Nielsen, der er elever, som glæder sig til at lave lektier:

»De er ikke blevet trætte af dem«. ■