»Jeg er lykkelig over, at det var den skole, jeg havnede på«

Trods konkursen på Midtals Friskole:

»Jeg er lykkelig over, at det var den skole, jeg havnede på«

Hvad gør man, når ens skole i løbet af få uger går fra at køre fint til at gå konkurs? Den situation har Lisa Knudsen stået i, da Midtals Friskole pludselig lukkede i sensommeren 2022.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK - FOTO: LENE ESTHAVE

En af forældrene havde brugt en del af sin sommerferie på at male Midtals Friskole udvendigt, så den svenskrøde farve stod frisk og skarp til skolestart i august 2022.

Og da kalenderen nåede første skoledag, tegnede alt stadig godt. Lærer Lisa Knudsen og hendes kolleger var ved godt mod og glædede sig til det kommende skoleår, for efter længere tid med faldende elevtal og fraflytning i området så det nu endelig ud til, at de havde fået vendt udviklingen. Nu kører det, tænkte lærerne.

»Jeg synes, det var så fed en skole. Og det var ikke bare en fed skole, det var også et fedt børneliv«, siger Lisa Knudsen.

Hun blev færdiguddannet lærer i 1999, hvorefter hun arbejdede nogle år i folkeskolen, inden hun i 2016 startede som lærer på Midtals Friskole. Et arbejde, hun var virkelig glad for. Men Midtals Friskole findes ikke mere. Det vil sige – bygningerne står der endnu. Tomme. For skolen lukkede pludseligt i september 2022, og kort efter blev den erklæret konkurs.

Det her er historien om, hvor hurtigt noget kan vende fra godt og lovende til trist og afsluttet. Og hvordan man kommer ud på den anden side.

»Tror du, vi overlever det her?«

Midtals Friskole lå i den lille landsby Helved på midten af Als – naturskønt ud til skov og hav, men busforbindelserne var dårlige. Udover de to elever, der boede i byen, og derfor kunne gå til skole, var alle andre nødt til at komme dertil med bil. Der var ingen skolebus.

Skolen havde derfor i flere år været udfordret af et faldende elevtal. Den var begyndt at sammenlægge klasser, så forskellige årgange gik i samme klasse. I august 2022 var der ved skolestart i alt 13 elever i 0.-4. klasse. Det var her, Lisa Knudsen underviste i dansk, emnefag, matematik og idræt, og derudover var hun støtte i 4.-6. klasse.

I løbet af skoleåret 2021/2022 havde bestyrelsen taget samtaler med samtlige elevers forældre om, hvordan de så fremtiden for deres børn på skolen. Bestyrelsen imødekom forældrene på flere punkter, så alle behov blev opfyldt, og tilfredsheden var stabil. Men i løbet af den første uge efter sommerferien 2022 kom en langtidssygemelding fra en af lærerne, og om fredagen gik en pige ud. Inden der var gået halvanden uge, havde skolen fået fire udmeldelser.

»En af mine kolleger spurgte mig: Tror du, vi overlever det her? Og det troede jeg virke - lig. Jeg ville i hvert fald tro på det«, siger Lisa Knudsen.

Men allerede tirsdag d. 23. august 2022 får lærerne besked om, at der skal holdes et møde med skolens bestyrelse, inden ugen er omme. Det bliver fredag eftermiddag d. 26. august, og her får de beskeden: Midtals Friskole skal lukke.

Lærerne får at vide, at der er økonomi til, at de kan få løn til og med november. Skolen havde på det tidspunkt fem ansatte, hvoraf én var på fuld tid.

»Det var et chok. Vi vidste jo godt, at skolen havde faldende elevtal, og den geografiske placering var taktisk dårlig, men vi troede, at vi med den seneste indsats og udvikling var sikret. Jeg var lige begyndt at kigge på indkaldelser til de første forældresamtaler«, siger Lisa Knudsen.

»Vi spurgte: Er der virkelig ikke noget, vi kan gøre? Vi skal da have en chance for at gøre noget«.

Men der var ikke noget at gøre. Bestyrelsen havde vendt og drejet alle muligheder og vurderet, at det var nødvendigt at lukke skolen. Så der blev indkaldt til forældremøde og høring tirsdag d. 30. august, og senere samme uge ville bestyrelsen give besked om den endelige plan.

Den svære hemmelighed

»Det var meget mærkeligt at gå fra fredag til tirsdag med den viden. Vi måtte ikke sige noget til hverken elever eller forældre endnu, men vi fik lov til at dele det med vores nærmeste familie. Det var jo en voldsom ting, der skulle til at ske«, siger Lisa Knudsen.

Om mandagen, dagen før forældremødet, skulle der tages skolefotos. Om morgenen sagde en mor til Lisa Knudsen, at hendes pige desværre ikke kunne være med i dag, men om hun ikke bare kunne få taget billeder, når der et par uger senere var omfotografering.

»Der var det svært at skjule. Der ville jo ikke blive nogen omfotografering. Men det værste var, at eleverne ikke vidste det«, siger Lisa Knudsen.

Dagen efter sad forældrene på rækker og så samme powerpointshow, som bestyrelsen havde vist til lærerne. Her stod begrundelserne for, hvorfor skolen ikke længere kunne løbe rundt. Efter et kvarter forlod en familie lokalet, fordi moren brød sammen i gråd.

»Så droppede vi rækkerne og satte os, så vi kunne se hinandens ansigter – forældre og lærere. Nogle var chokerede, andre mere afklarede: Så var det ligesom dét. Men alle blev enige om, at børnene ikke skulle vide noget endnu«, siger Lisa Knudsen, og hendes ellers stædige og smittende smil forsvinder kortvarigt:

»De dage var frygtelige«.

Man kunne måske forestille sig, at ikke alle forældre kunne holde sådan en besked inde, men det gjorde de. Og der, midt i chokket, mærkede Lisa Knudsen igen det særlige fællesskab på Midtals Friskole.

Skolen havde eksisteret i 43 år, flere af forældrene havde selv gået der, og alle forældre havde en nøgle til skolen. Havde man glemt noget på skolen før weekenden, kunne man bare låse sig ind og hente det. Hvis man havde lyst til at tage ned og spille badminton om aftenen eller i weekenden, stod skolens hal til rådighed.

»Vi har knoklet for at beholde skolen. Bestyrelsen har virkelig gjort alt, hvad den kunne. Men der er jo mange skjulte værdier i det at køre en friskole. Værdier, det er svært at lave en folder om«, siger Lisa Knudsen.

»Tag nu godt imod børnene – de har ikke selv valgt det«, skrev bestyrelsen i pressemeddelelsen om skolelukningen. Ord, som Lisa Knudsen var meget glad for.

Eleverne skabte livet

Bestyrelsen gav den endelige melding til forældrene fredag d. 2. september, og da eleverne kom hjem fra skole samme eftermiddag, fik de også beskeden. Mandag d. 5. blev pressemeddelelsen om skolelukningen offentliggjort.

Eleverne blev rystede og kunne ikke koncentrere sig i undervisningen derefter, fortæller Lisa Knudsen. Samtidig arbejdede forældrene på højtryk for at finde nye skoler til deres børn. Nogle forældre foreslog, om man kunne prøve at koordinere flytningen til samme dag, så det ikke endte med, at der var ganske få elever tilbage de sidste dage. Men det lod sig ikke gøre i praksis.

»Det fyldte så meget. Der var en blanding af glæde og negativitet«, siger Lisa Knudsen.

Når hun tænker tilbage på de dage og uger, følte hun ikke, at hun havde tid til at tænke på, hvad hun så skulle lave. Det var også det svar, hun gav omsorgsfulde forældre, der spurgte ind til hendes situation. Hendes fokus var på at sende børnene godt videre. Men når hun stod derhjemme og hængte vasketøj op, eller når en elev kørte forbi i bil og vinkede glad til hende – på vej ud for at besøge en ny skole –pressede tårerne sig på.

»Da eleverne vidste besked, blev det endnu sværere at være i som lærer. Hver morgen kom en elev og fortalte, at han eller hun havde fået plads på en ny skole dagen efter. De kom med kort, tegninger og små afskedsgaver til mig. Der lærte jeg ret hurtigt, at jeg var nødt til at vente med at læse og åbne dem til efter skoletid«, siger Lisa Knudsen.

Allerede to uger efter offentliggørelsen af pressemeddelelsen om skolelukningen var alle 36 elever væk. Så lærerne fik tid til selv at være med til oprydningen.

»Men det er jo med børnene, der er liv. Så det var meget mærkeligt at gå rundt der og vide, at de aldrig kom tilbage«, siger Lisa Knudsen.

Afskedsfest og taknemmelighed

Den 9. september holdt skolen en stor fest for de elever, der var indskrevet på skolen, da beslutningen om lukningen blev taget. Der var hvide duge, femarmede lysestager, buffetbord, sange, taler og en ceremoni, hvor alle elever fik overrakt en halskæde med Thors Hammer, som traditionen foreskrev, når en årgang havde afslutning på Midtals Friskole. I september 2022 var der afslutning for samtlige årgange. »Det var en magisk aften«, husker Lisa Knudsen.

Hun føler ikke, at skolen kunne have gjort noget anderledes. De kunne ikke have undgået det. Måske, hvis de havde fået penge til en skolebus engang for flere år siden. Hun oplevede derfor heller ikke, at lærergruppen havde dårlig samvittighed over for forældrene.

Og nu står bygningerne bare. Overladt til stilheden, der konkurrerer med vinden i træerne og havets brusen lidt længere væk. Svaret falder hurtigt, da Lisa Knudsen skal svare på, om hun har lært noget af forløbet:

»Jeg har lært, at jeg er enormt glad for at være i en fagforening. Jeg ringede til Inge-Marie (Huusmann Pedersen, konsulent, red.), for jeg anede jo ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg har aldrig prøvet at stå i sådan en situation før. Så det var så rart, da hun sagde til mig: »Jeg hjælper dig med alt«. Jeg er lykkelig for at have haft Inge-Marie«.

»Der er jo mange skjulte værdier i det at køre en friskole. Værdier, det er svært at lave en folder om«

LISA KNUDSEN

Forårstegn

Lisa Knudsen var heldig at få tilbudt et vikariat på en anden skole, som hun kunne gå direkte over i, og det, mener hun, var grunden til, at hun kom hurtigt videre. At der med det samme var noget nyt, der krævede hendes mentale tilstedeværelse. Derfor har hun heller ikke rigtig mærket en efterreaktion, men hun er forberedt på, at den kan komme nu.

»Om lidt er jeg jo arbejdsløs, fordi mit vikariat slutter her i februar. Og hvad så? Kommer der nye muligheder? Det kan jeg godt være lidt spændt på. Men mon ikke der gør det? Det håber jeg«, siger Lisa Knudsen.

Hun har heller ikke et konkret råd at give videre til andre lærere:

»At redde en skole fra konkurs er jo ikke noget, man gør i sidste øjeblik – det skal gøres løbende. Så… det var dét«.

Hun holder en pause og kigger lidt ud over havet, der glitrer i vintersolen over Sønderborg.

»Det vigtigste er, at børnene har fået en masse godt med. Det har jeg jo også. Jeg er lykkelig over, at det var den skole, jeg havnede på«.

Skolens facebookside eksisterer stadig, og dens gruppe ’Forårstegn’ lever og får som vanligt opslag om den første vintergæk og andre forårstegn. En tradition, selv en skolekonkurs ikke kan få til at forsvinde. ■